to get the file - Ballerup Museum

1974 interviewede Hanne
Bracht-Darholm sin mor,
Hanne Schmieder, som er datter
af Ernst og Margaretha Schmieder
fra Bulbjerghus på Lindbjergvej nordvest
for Pederstrup (se »Da jeg er født i
Ballerup«, Alvin Schmieder). Interviewet
blev optaget på bånd. Den følgende
båndudskrift er udarbejdet af
Jørgen O. Bjerregaard. Båndet er afskrevet
direkte og kun rettet de steder,
hvor der kan være misforståelser. Hanne
Schmieders udtalelser står med almindelig
skrift, mens interviewerens er
skrevet med kursiv.
Hanne Bracht-Darholm: Nu skal vi
høre lidt om mors barndom ude fra Pederstrup,
og vi skal høre lidt fra Bulbjerghuset.
Hanne Schmieder: Ja, jeg er jo født i
Bulbjerghuset på Bulbjerg Bakke. Her
lå et lille lyserødt hus med en stor syrenhæk
omkring. Vi gik i Måløv Skole.
Der var en halv times vej at gå. Der gik
jo ingen skolebusser dengang. Vi måtte
jo trave på vore bitte ben med store
træsko på med jernbeslåede ringe, og
det var jo ikke så let at komme afsted.
Men vi smed jo sommetider træsko og
strømper og løb så med bare ben, når
det var sommer.
Du er jo født om vinteren. Det var okto-
22
Hanne fra Bulbjerghus
HANNE BRACHT-DARHOLM
I
ber. Så kan vi høre lidt om vinteren,
hvordan den foregik.
Ja vinteren foregik jo sådan. Vi boede
på en høj bakke, og der kørte jo ingen
biler dengang. Der var jo næsten ingen
biler. Men der kørte altid en lille hestevogn
eller en kane, og der fik vi sommetider
lov til at stå på skinnerne på kanen.
Mederne, kaldte vi dem.
Hvad kaldte I det, når I stod på de der
meder?
Det kaldte vi at stå på meder, og det fik
vi jo lov til sommetider. Men sommetider
fik vi også et rap af pisken. Så de
var ikke alle sammen lige gode. Så havde
vi sommetider vore slæder bagefter,
og så kørte vi med slæden hjem, når vi
havde kørt et stykke med kanen. Den
her kælk vi havde, den hed »grisen«,
for den havde sådanne to horn foran.
Den kælkede vi ned ad Bulbjerg Bakke
med.
Hvem havde givet den navnet grisen?
Det havde vi børn gjort.
Syntes I, den lignede en gris?
Ja, den lignede grisen, og der kunne
sidde en tre fire stykker på, så det var en
meget rar kælk. Sommetider kælkede
vi lige ned i vejgrøften. Der var jo grøfter
på begge sider af landevejen, så der
havnede vi sommetider.
Det var jo ikke så godt. Så slog I jer
vel?