Fly Festival 2011 - Federation of Fly Fishers Denmark

Conserving, Restoring & Educating Through Fly Fishing 

FlueFisker 

Medlemsblad for Federation of Fly Fishers Denmark 

2011 

FLUEFISKERMESSE 

KFUM Hallerne i Kolding - Peter Toftsvej 21 

Lørdag den 26. og søndag den 27. marts 2011 

Begge dage kl. 10.00-17.00 

www.flyfestival.dk 

Arrangør: Federation of Fly Fishers Denmark 

Drømmen om 

Grønlandske ørreder 

Hos kæmperne i 

Stabburselven 

Bag om 

Fiskefilmen Tâpam 

Fly Festival 2011 

FFFD byder velkommen til Danish Fly Festival. 

Vi ses i Kolding den 26/27. marts 

D E N M A R K 

Marts 2011 

Årgang 15 nr. 1

FlueFisker 

 

 




Drømmen om 

Conserving, Restoring & Educating Through Fly Fishing 


w w w . f l y f e s t i v a l . d k 


Grønlandske ørreder 

Hos kæmperne i 

Stabburselven 

Bag om 

Fiskefilmen Tâpam 

Fly Festival 2011 

FFFD byder velkommen til Danish Fly Festival. 

Vi ses i Kolding den 26/27. marts 

D E N M A R K 

Marts 2011 

Årgang 15 nr. 1 

Forsidefoto af Jan Bach Kristensen 

(www.janbachkristensen.com) 

Indhold 

TimeFlies 

Formand Jerk Sönnichsen byder 

velkommen til Danish Fly Festival. 

Tarpon fra flydering 

Jan Bach Kristensen fortæller om 

optagelserne til Tâpam. 

Blänkere i marts 

Laurits Flowbinner nyder foråret 

i Mörrum. 

2 | FlueFisker - marts 2011 

4 

10 

20 

Drømmen om Grønland 

Troels Jerrik Sørensen får opfyldt 

drengedrømmen. 

I Kæmpernes Land 

Jens Pilgaard støder på den helt store 

laks i det norske. 

28 

Endnu større fjeldørreder 

Jan Steffensen vender tilbage til Grønland 

på jagt efter de helt store. 

36 

Mixed Wing ala Kelson 

Martin Bach roder med klassiske vinger 

til laksefluer. 

42 

54 

Fra fugl til flue 

Susannen Worm og Hans Jørgen Nørgaard 

pelser en pipfugl. 

Stærke Fluer 

Bjarne Laursen giver tips til, hvordan 

du binder fluer der holder. 

62 

66 

Fra grøft til gydegrus 

Michael Koch Jensen fortælller om miljøprojekter 

i Nordjylland 

70 

Jydekrogen 

Georg Christensen ryster vinterdepresionnen 

af sig og gør klar til festival. 

82

Marts 2011 - årgang 15 nr. 1 

FlueFisker 

10 

36 

42 

62 

20 

28 

Federation of Fly Fishers Denmark | 3

FlueFisker 

udgives af: 

Federation of Fly Fishers 

Denmark 

D E N M A R K 

Læs mere om FFFD 

på vores hjemmesider: 

www.fffd.dk og 


FlueFisker er FFFD’s 

medlemsblad og udkommer 

kvartalsvis. 

I 2011 er der planlagt 

udgivelser således: 

Nr. 1 - marts. 

Nr. 2 - juni. 

Nr. 3 - september. 

Nr. 4 - december. 

Bladet sendes direkte til 

FFFD’s medlemmer. 

Redaktør, layout 

og annoncer: 

Anders Lifland Nørgaard 

anders@fffd.dk, 

Tlf. +45 53252052 

Trykkeri: Hellas Grafisk, 

Haslev. 

ISSN 1600-0145 

Oplag: 1600 stk 


Den danske vinter har længe haft godt 

tag i den danske natur. Mange fluefiskere 

vil nok mene for længe, fordi fluestangen 

ikke er blevet luftet så meget, som 

man kunne ønske sig. Foråret har dog 

for længst indfundet sig i FFFD! Mange 

nye projekter og arrangementer bobler 

frem. Alt sammen til gavn for dig som 

medlem. 

Vores pilotprojekt i Århus tegner til at 

blive en vaskeægte succes. De driftige 

jyder har etableret mange aktiviteter og 

vores medlemmer bakker op ved at delt- 

age i disse. I København er der nu også 

etableret et sted, hvor FFFD´ere kan 

mødes. Mon ikke dette også udvikler sig? 

Og i Odense har driftige fluefiskere netop 

startet FFFD Lokaludvalg Fyn. Følg med 

på www.fffd.dk, idet vi ikke altid kan 

vente på at skulle frigive informationer 

til Fluefisker går i trykken. 

Årets store begivenhed er naturligvis 

vores Danish Fly Festival 2011 i Kolding 

den sidste weekend i marts. Vores 

arrangement som afholdes hvert andet 

år har for længst udviklet sig til en institution 

i det danske og ikke mindst i det 

internationale fluefiskemiljø. Det er 10. 

gang vi i Federation of Fly Fishers Denmark 

kan åbne dørene for en sand Allandins 

hule for fluefiskeren. 

Du vil løbende kunne finde nye informationer 

på www.flyfestival.dk. 

Time Flies 

I år kan vi som noget t nyt også slå dørene 

op til Euro-conclave, den første af sin art 

på europæisk jord. Conclaven i USA er 

et must for fluefiskere ’over there’. Det 

har længe været et ønske for amerikanerne 

og os, at kunne stable et tilsvarende 

arrangement på benene. Nu sker det! I 

selvsamme weekend som festivalen og 

fysisk meget tæt på kan du få undervisning 

af meget erfarende og dygtige fluekastere. 

Fælles for alle underviserne er, at 

de er FFF-certificerede. Der er masser af 

workshops at vælge imellem. Går du selv 

med tanker om at blive certificeret, så er 

dette også stedet. Læs mere om Euro- 

Conclave på www.euro-conclave.fffd.dk. 

På siden kan du tilmelde dig i forskellige 

workshops. 

Så der sker rigtig meget i weekenden den 

25. – 27. marts i Kolding. Du som medlem 

kan med til at reklamere for Festivalen og 

Euro-Conclaven ved at downloade banner/plakat 

fra festivalens hjemmeside, 

eller gøre dine fiskevenner opmærksomme 

på en weekend i fluefiskeriet tegn. 

Vi håber, at du får mulighed for at deltage 

The Danish Fly Festival og Euroconclaven. 

Der er uden tvivl masser af 

oplevelser i vente. 

Fiskehilsen 

Jerk Sönnichsen 

Formand FFFD 

København, februar 2010

FFFD’s Bestyrelse FFFD Udvalg 

Formand: Jerk Sönnichsen, 

Kanslergade 2,1.tv, 2100 København Ø. 

Tlf: 28117575, jerk@fffd.dk 

Næstformand: Lars. Chr. Bentsen 

Samsøgade 37, 2. tv, 8000 Aarhus C 

Tlf: 61718038, lcb@fffd.dk 

Kasserer: Hans Knudsen 

Katrinebjergvej 106, 8200 Aarhus N 

Tlf: 20401918, hans@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Bo Hermansen, 

Oxlundvej 3, 6623 Vorbasse 

Tlf: 31463040, boh@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Henrik Møller 

Thomsen, Øbakkevej 16 A, 2765 Smørum, 

Tlf: 20788755, henrik@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Anders Lifland 

Nørgaard, Dalvej 9, 5462 Morud, 

Tlf: 53252052, anders@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Thomas Lang, 

Højkolvej 15, 8210 Århus V, 

Tlf: 23806206, thomas@fffd.dk 

Suppleant: Bo Svarre, 

Knudsbølvej 18, 2610 Rødovre 

Tlf: 29999915, bos@fffd.dk 

Suppleant: Claus Thoft Pedersen 

Bygholmen 14 B, st. tv, 9000 Aalborg, Tlf: 

24948094, thoft@fffd.dk 

Hjælp FFFD med 

at hjælpe dig 

Husk at melde adresseændring når 

du flytter. Det gøres ganske let når 

du er logget på vores hjemmeside. 

Tilmeld fx. dit medlemskontingent 

til Betalingsservice eller din netbank. 

Du har selv ansvaret for at betale dit 

medlemskontingent 

Husk: Alt arbejde i FFFD er frivilligt 

og ulænnet. Det du ikke gør er der 

andre, der skal gøre for dig - hjælp 

dem i det mindste godt på vej. 

Aktivitetsudvalg: Bo Svarre (formand), Kim Bentzen, Kim Christensen, 

John Svarre Rasmussen, Henrik Juhl Pedersen, John Pettermann, Kaj Børge 

Simonsen 

Miljøudvalg: Bo Hermansen (formand), Troels Jerrik Sørensen, Frank 

Møller, Lasse Fast Jensen, Kim Matthiesen, Peter Hansen 

Kasteudvalg: Thomas Lang Pedersen (formand) , Lars Chr. Bentsen, 

Martin Kjeldgaard, Stig Hansen, John Petermann 

Hjemmesideudvalg: Henrik Møller Thomsen (formand), Anders Lifland 

Nørgaard. 

PR Udvalg: Anders Lifland Nørgaard (formand), Per Jacomo, Jerk 

Sönnichsen 

Festivaludvalg: Jerk Sönnichsen (formand), Hans Knudsen, Lars Chr. 

Bentsen, Anders Lifland Nørgaard 

Udvalg for FFFD Fly Tying Instructor: Dennis Skelmose Jensen 

(formand), Niels Verner Pedersen, Jens Lund Adamsen, Tommy Olinsson, 

Claus Thoft Pedersen 

DM i Fluebinding: Formand Søren Glerup (DSF/FFFD), Jerk Sönnichsen 

(FFFD), Orla Bertram-Nielsen (DSF), Peter Hansen (FFFD), Per Jørgensen 

(DSF), Flemming Sejer Andersen (FFFD), Christian Eriksen (DSF) 

DM i Fluekast: Formand Lars Christian Bentsen (FFFD), Ronny Lagoni 

Thomsen (DSF), Thomas Lang Pedersen (FFFD), Claus Balleby (DSF), Silja 

Longhurst (CFCC), Lasse Karlsson (CFCC) 

Revisorer: Kim Matthiesen, John Hansen, Peter Hansen (suppleant) 

FlueFiskers redaktion 

FlueFisker redigeres af Anders Lifland Nørgaard. Artikler og fotos i FlueFisker 

kommer fra medlemmer af FFFD, men også andre er velkomne til at skrive. 

Alt arbejde med FlueFisker er ulønnet. 

FFFD Lokaludvalg Århus 

FFFD Lokaludvalg Århus har klublokaler på adressen: 

Søren Frichs Vej 51-53, 8000 Aarhus. 

Lokaludvalget består af: Bjarne Laursen, Bent Høy, Heine Alsaker, Claus Nyhus, 

John Petermann, Niels Grønfeldt, Peter Ahlburg, Thomas Lang, Hans Knudsen. 

FFFD Lokaludvalg Fyn 

FFFD Lokaludvalg Fyn har klubaften hver anden onsdag i lige uger hos 

Fynske Lystfiskeres lokaler på adressen: Steinsgade 17 B, 5000 Odense C. 

Lokaludvalget består af: Rene Gerken, Jonas Mehl Thorborg, Claus Damsgaard, 

Kim Christensen, Anders Lifland Nørgaard. 

FFFD’s medlemshåndtering 

Arbejdet med at håndtere FFFD’s efterhånden store medlemsskare klares af 

Georg Christensen, Sct. jørgens Parken 26, 7080 Børkop. Tlf.: 2043 2560. 

Georg kan kontaktes på medlem@fffd.dk 


Det er 10 gang at FFFD kan byde danske og 

udenlandske fluefiskere velkommen til en weekend i 

fluefiskeriet tegn. 45 udstillere, hvoraf de 20 er nye fra 

ind- og udland, vil vise en masse forskellige aspekter 

af vores fælles hobby. 

For at få et samlet overblik alle de aktiviteter som 

finder sted den weekend, så se mere på www.flyfestival.dk 

som løbende vil blive opdateret. 


2011 D Fe 

FLUEFISKERMESSE 






I den indendørs kastepool vil dygtige kastere vise 

deres kunnen og videregive tips og trick til dig som 

kan afprøves på de udendørs kastebaner, hvor du 

har muligheden for at afprøve de nyeste fluestænger. 

Euro-Conclave er en fantastisk mulighed for dig til 

at blive undervist af dygtige FFF-kasteinstruktører 

(www.euro-conclave.fffd.dk)

anish Fly 

stival 


Vi har denne gang også givet vores besøgende mulighed 

for at deltage fluebindings-workshop. En workshop 

hvor dygtige fluebindere vil lære dig bindetekniske 

tricks. Du skal blot møde op, da både fluestik og 

materialer er tilstede. Eneste krav til dig er, at du har 

indskrevet dig i den ønskede workshops deltagerliste. 

Indskrivning til workshop sker umiddelbart efter indgangen 

til Festivalen. 

Mange fluebindere har meldt deres ankomst i Kolding, 

og de vil gerne vise dig deres kunnen. Du har Festivalens plakat er i år tegnet af Thomas Weiergang. 

naturligvis mulighed for at komme tæt på og blive Thomas flotte streg har vi valgt at lade optrykke som 

inspireret. Den store fluebinderstand er stedet, hvor kunsttryk (100 styks) som vil blive signeret og num- 

du kan se og lære de nyeste bindeteknikker. Du har meret af kunstneren personligt under festivalen. Så 

endvidere mulighed for at købe fluer af de mange du har alle tiders mulighed for at erhverve et unikt 

fluebindere som i løbet af weekenden gerne viser og billede samtidigt med at have god samvittighed. 

deler ud af deres erfaring. 

Alle de penge som kommer i via dette initiativ går 

Man vil denne gang også kunne nyde kunst af dan- ubeskåret til vores miljøpulje. Kunsttryk nummer 1 af 

ske tegnere og akvarelmalere i den dertil indrettede 100 vil blive bort aktioneret om lørdagen. 

kunsthal. 

Mange af de besøgende på festvalen har gennem de Der ud over vil der være meget, meget mere – vel 

seneste år været glade for de mange forskellige artede mødt i Kolding den 26/27 marts. 

foredrag. Denne gang vil der være spændende foredrag 

både på dansk og engelsk. 

/Festivalkoordinator Jerk Sönnichsen 

Undgå at stå i kø! 

Bagindgangen er åben for medlemmer 

af FFFD begge dage fra kl. 10-12 


Genudsætning 

8 | FlueFisker - marts 2011

Snart kan vi høre lærken slå sin trille over hovedet på os. Men det 

skal ikke få os til at glemme, at det ikke er alle havørreder, der er i 

topkondition på trods af at kalenderen siger april måned. 

Her er et par billeder, 

der gerne skal opfordre 

til, at man genudsætter 

nedgængere, 

også selvom de ser ud 

som på disse billeder, 

nemlig store, flotte og 

blanke. 

Tekst og foto: Christian Eriksen 


Tarpon fra 

flydering 

På eventyr og filmoptagelse 

Tekst og billeder: 

Jan Bach Kristensen og Daniel Göz 


“Jeg sidder i en flydering i en smal mangrove- og 

regnskovsomkranset kanal, et eller andet sted i Mellemamerika, 

langt fra nærmeste vej. Luften er tyk 

med fugtighed og temperaturen er allerede ubehagelig 

høj selvom solen stod op for kun få timer siden. Gule 

hestebremser angriber hele tiden hænder og ansigt. 

En hejre hvæser hæst iden den krydser kanalen for at 

sætte sig til rette i de tætte træer. Indimellem kan vi 

høre brøleaber i det fjerne, men derudover er de eneste 

lyde vi kan høre den konstante, højfrekvente lyd af 

cikader samt hvirvlerne mine finner laver i vandet. 

Heroppe er kanalen – eller creek’en – langt smallere 

end et fluekast. 

Pludselig forskrækkes jeg af en høj, boblende lyd idet 

en kæmpe tarpon bryder overfladen for at inhalere 

en kæmpe mundfuld luft, en stanglængde til venstre 

for mig. Det føles surrealistisk at være omringet at så 

enorme fisk og jeg be’r til at de lokale har ret i at der 

ikke er nogen alligatorer eller krokodiller i kanalen. 

Det virker som om antallet af fisk øges og idet jeg 

kaster opstrøms ser jeg en bred ryg bryde overfladen, 

med retning direkte mod mig. Jeg lader den sand-farvede 

flue synke nogen sekunder før jeg langsomt stripper 

den mod mig. Et par store bobler afslører at fisken 

stadig har retning mod mig. Først føles det som om en 

lillebitte fisk bider i halen af fluen, men jeg fortsætter 

med at strippe line og mærker pludselig vægten. Jeg 

trækker alt hvad jeg kan i linen for at sætte krogen, 

mens jeg samtidig bruger finnerne til at bevæge mig 

væk fra fisken. I et kort sekund hænger der pludselig 

en 100 punds tarpon udspilede gæller i morgensolen, 

vandsprøjtet omkring den oplyses som store gnister – 

før den med et plask lander på siden og oversprøjter 

mig med vand. Linen bliver slap; fisken er væk. Idet 

jeg trækker fluen ind for at tjekke om den er ok griner 

vi begge af det absurde i på flue at kroge så stor en fisk 

i så lille et vand. Vi padler længere opstrøms, dagen er 

først lige begyndt...” 


Baggrund 

For omkring et årti siden backpack’ede tyske Daniel 

Göz gennem Caribien og Mellemamerika i jagten på 

tarpon. Daniel fandt et område, langt fra hvor turister 

normalt kommer, med tarpon, snook og jacks. 

Gennem adskillige ture drog han dybere og dybere 

ind i området med en simpel approach: Han fiskede 

med de lokale fiskere og viste dem billeder af tarpon 

og andre fisk for at finde ud af hvor de fandtes. Hans 

evne til at lære en smule af det lokale sprog samt at 

han medbragte fx. børnetøj og fiskeline til de små 

lokale samfund hjalp meget på velviljen. At hyre en 

stor båd med en guide var ikke en mulighed og ville 

formodentlig gå ud over kvaliteten af fiskeriet. I 2007 

valgte Daniel at tage en flydering med for at kunne 

fiske flodsystemet på egen hånd. Successen var ikke 

til at overse. Han fandt at man kunne kroge, fighte 

og genudsætte kæmpe tarpon meget effektivt fra flyderingen. 

I hvert fald for denne destination havde han 

fundet den ultimative approach. 

Lokationen 

Det enestående ved denne destination er ikke kun 

hvor isoleret og svær at komme den er at komme til, 

det er i lige så høj grad på grund af det meget komplekse 

flodsystem, bestående af adskillige floder og 

bifloder samt en brakvandslagune. Afhængig af nedbør 

og tidevand varierer floden fra fuldstændig klar 

til fuldstændig brun med ingen sigtbarhed. Nogen 

gange er det ferskvand, andre gange presses havvand 

mange kilometer op i systemet. Til tider føres kæmpe 

stimer af store rejer med strømmen nedstrøms, andre 

gange vandrer tusindvis af multer og sardiner op 

i flodsystemet. Fiskerimæssigt er dette komplicerede 

område noget nær umuligt at forudsige. 

De indfødte stammer, som lever langs med floden, er 

selvforsynende. De fisker – primært efter små maller, 

rejer og en mindre lokal fiskeart – og dyrker bøn- 


ner, ris, bananer og sukkerrør i lysninger i skoven. 

Den første gang vi kontaktede de lokale og bad om 

tilladelse til at fiske kaldte de ældrerådet sammen 

for at diskutere det. De besluttede sig heldigvis for 

at lade os fiske deres områder, omend de fandt det 

meget mystisk at vi ville sætte de store fisk ud igen! 

Pengene fra fiskelicenserne bliver brugt i den lokale 

skole. Over årene har de lokale vænnet sig til vores 

besøg og vores flyderinge (belly boats) bliver med et 

smil kaldt Billy Boats. 

Desværre bliver mere og mere af regnskoven brændt 

ned for at kunne opdyrke jorden. På vores seneste tur 

lagde vi mærke til en øget aktivitet i afbrændingen 

samt skovbrande som var kommet ud af kontrol og 

brændte i mange dage. Det orange skær spejlede sig 

om natten på uhyggelig vis på undersiden af skyerne. 

Fældningen af regnskoven skaber erosion og vil 

med høj sandsynlighed påvirke flodområdet delikate 

økologi i fremtiden. Vi har gennem årene lært at fiskeriet 

er skrøbeligt og at udviklingen kan havde farlige 

konsekvenser med mindre, der bliver gjort noget ved 

det. 

Fiskeriet 

Florida er kendt som tarpon-fiskeriets hovedstad. 

Her fisker man ofte på flats efter migrerende fisk. Sådan 

er det ikke i junglen. Det er derimod stationære 

fisk, som flytter sig rundt i området i jagten på rejer, 

sardiner og multer. Det betyder dog ikke at fiskeriet 

er lettere end i Florida. Ofte er fiskene meget specifikke 

i deres jagt og der er dage, hvor det virkelig er 

et spørgsmål om ”match the hatch” med gode imitationer, 

for at få en reaktion. 

Fiskeriet kan deles op i flere kategorier. En af vores 

favoritter er fiskeriet i de små vandløb, som beskrevet 

i starten af denne artikel. Disse creeks er perfekte til 

flyderinge, en bådmotor ville skræmme fiskene væk 

og der er for dybt til at stage en båd. Ofte ser fiskene

ikke ud til at tage meget føde til sig, men vandløbene 

kan være overraskende dybe og holder masser af rejer, 

småfisk og krabber. Fiskene følger tidevandsstrømmen 

ind og ud af disse beskyttede vandløb og modsat 

hvad man ville forvente, så findes der oftere velvoksne 

fisk end baby tarpon. 

Vandet varierer fra ganske klart til fuldstændig mudret 

afhængig af nedbør og gennemstrømning i vandløbet, 

så det er sjældent individuelle, sete fisk at man kaster 

til. I stedet kaster man til rullende fisk, som cruiser 

frem og tilbage, gerne i par. Vi har haft mest success 

med intermediate liner samt toad-fluer og Dahlberg 

Divers. Vi har oplevet helt fantastisk fiskeri i disse små 

vandløb og måske overraskende, så har vi aldrig mistet 

en fisk i mangrove-rødderne. 

Hvor en af creek’ene munder ud, er der en stor mudder-flat 

i en bugt. Her samler samler mange store fisk 

sig på bestemte tidspunkter for at mæske sig i rejer. 

Det er ikke flats-fiskeri med klart vand, men kombinationen 

af fisk op mod 180 pund og muligheden for 

at kroge ehlt på klods hold gør det til et super spændende 

sted. 

Nogen gange kan den primære, store flod synes tom 

for fisk hvorefter man pludselig finder fisk i et lille 

område; ikke nødvendigvis som tager føde til sig, 

men fisk der cruiser rundt og trækker luft ned (tarpon 

er en af de få fisk, der kan udnytte ilten i luft og 

derfor kan overleve i meget iltfattigt vand). I floden 

lever fiskene det meste af tiden af rejer. Ofte ser man 

dem rulle i overfladen eller trække luft, men det kan 

være næsten umuligt at få dem til at tage en flue. De 

sidder i strømmen som en stor bækørred og venter 

på at rejer skal blive ført med strømmen, ind i 

deres store, spande-agtige munde. Tricket er at gøre 

som under ørredfiskeri; enten at svinge en vådflue 

tværs nedstrøms eller endnu bedre, nymfe-fiske en 

marabou-flue ”dead-drift”, mens du i strømmen driver 

nedstrøms i samme tempo. Hold fast eller linen 

forsvinder pludselig mellem fingrene af dig! 

Efter kraftige regnskyl bliver vandet mudret, men 

enorme mængder rejer bliver 

skyllet nedstrøms og man kan 

opleve reelle æde-orgier. Lige 

pludselig er det ikke kun din 

perfekte reje-imitation der fiskes 

ultra-langsomt, der får hug – enhver 

flue der strippes hurtigt bliver 

grådigt angrebet. Ofte er dette 

action-fiskeri domineret af fede 

baby-tarpon fra 10 til 30 pund, 

men indimellem er der rene monstre 

mellem dem. 

Af alle de forskellige slags fiskeri 

vi har oplevet, er det mest spændende 

uden tvivl når forholdene 

er perfekte og fiskene går i ”predator-mode”: 


“Efter regnen er store multer endelig begyndt at 

trække op i floden. Vandstanden er høj, strømmen er 

stærk og vi har allerede set et par undervandseksplosioner, 

helt op mod den stejle brink – klare indikatorer 

på at store tarpon angriber multer. På tidligere ture har 

Daniel været vidne til vanvittige angreb, hvor kæmpe 

tarpon i høje spring slår multer ud af vandet for derefter 

at inhalere dem som snacks, men det er første gang 

jeg oplever det. 

Desværre er angrebene ikke konstante, men vi vælger 

alligevel at prøve en kæmpe popper-flue, som imiterer 

en flygtende multe i overfladen. Jeg flyder ned af floden 

og kaster popperen mod bredden og stripper den tilbage 

med hurtige, kraftige tag med stangen under højre arm. 

Jeg dækker meget vand, men det er hårdt arbejde og 

solen bager mig i middagsheden og luftfugtigheden gør 

det næsten uudholdeligt. Sved blandet med solcreme 

løber i en lind strøm fra min pande ind i øjnene under 

solbrillerne. 

30 meter længere opstrøms står vandet pludselig op i 

luften i et kæmpe plask. Strømmen bringer mig hurtigt 

i en perfekt position, men på trods af adskillige kast op 

med vegetationen sker der intet. Jeg bruger finnerne til 

at blive på samme sted og lader i stedet popperen gå i 

bagkastet, ud mod midten af floden. Jeg har den strippet 

næsten helt ind, da den forsvinder i hvad der synes som 

en kæmpe undervandseksplosion, kun 7-8 meter foran 


mig! I samme øjeblik kaster en kæmpe tarpon sig fri af 

vandet; jeg føler mig pludselig meget lille i flyderingen. 

Et kort sekund tænker jeg ”Hvordan i alverden skal jeg 

lande denne kæmpe fra min flydering?”, men glemmer 

det hurtigt idet jeg panisk padler alt hvad jeg kan væk 

fra fisken, så jeg kan lægge vægt på den og sætte krogen 

ordentligt. Mit hjerte slår som en gal og adrenalinen 

pumper rundt i mine årer. Jeg lægger ikke engang 

mærke til Daniel, som fra sin flydering ved siden af mig 

optager hele optrinnet på film. 

Den store (8/0) Owner-krog i popperen holder sit tag og 

ca. 20 min senere har jeg fisken ved siden af mig. Den 

har trukket mig mange hundrede meter nedstrøms fra 

hvor jeg krogede den. Jeg får fat i det kraftige forfang, 

men der går endnu noget tid før jeg kan ”lande” den. 

Der bliver længere mellem de voldsomme kast med 

hovedet og korte udbrud af energi og jeg kan endelig 

gribe fat om den massive underkæbe. Popperen sidder 

i overkæben og lader sig let tage ud. Jeg måler den med 

besvær mod mon stang – over 180 cm fra halerod til 

næse; det svarer ifølge tabellerne til omkring 130 pund 

eller 60 kg. Et kort sekund trækker jeg dens hoved ud af 

vandet for at se dens enorme størrelse – et ubeskriveligt 

syn. Jeg trækker den langs flyderingen op mod strømmen 

for at få gang i den igen. Efter få sekunder slår 

den sig løs og forsvinder roligt ned i flodens salt, grønne 

vand.”



Flydering 

Det kan forekomme absurd eller ligefrem dumt at 

fiske tarpon fra en flydering, men der er mening bag 

galskaben. Først og fremmest så er destination så øde 

at det er svært at medbringe store mængder brændstof, 

men vigtigere så ønskede vi en fiskeform, som 

ikke var påtrængende og faldt i tråd de indfødtes 

livsstil. Selvfølgelig kan flyderinge kun dække et begrænset 

område, men er man i god form og har god 

tid er begrænsningerne ikke store, selv i en flod. Andre 

fordele er den lave vægt – de kan bæres på ryggen 

over land og er lette at have med på oversøiske rejser. 

Den absolut vigtigste grund til at vi fisker fra flydering 

er dog, er at vi har fundet at dette lidt usædvanlige 

fartøj er et fantastisk våben i jagten på store tarpon i 

floder, creeks, laguner og bugte i Mellemamerika. Det 

er let at bevæge sig rundt og positionere sig optimalt 

for kastet. Yderligere er man stort set lydløs og kan 

komme ekstremt tæt på fiskene uden at skræmme 

dem. Ofte virker det som om de opfatter én som en 

stor pelikan eller noget andet, der tilfældigvis flyder i 

vandet, når de passerer en armslængde væk. At være 

i stand til at fiske meget små vandløb med masser af 

vegetation uden at forstyrre omgivelserne er alfa og 

omega for success. 

Når først man har kroget en stor fisk, har flyderingen 

yderligere fordele. Rigtig store fisk trækker i første 

omgang rundt med dig (!), mens de samtidigt udtrætter 

sig selv i stedet for den anden vej rundt. Man kan 

uden problem placere sig sådan at man får den optimale 

vinkel til fisken og kan lægge maksimalt pres på 

den. Desuden bruger man i lige så høj grad benene/ 

finnerne til at udtrætte med, i stedet for armene. Vi 

fandt hurtigt ud af, at vi kunne lande 100’ pund fisk 

betragteligt hurtigere fra flydering end fra en båd. 

At lande store fisk fra en flydering (eller kajak) kan 

synes som den perfekte opskrift på ”high-sticking” 

- fænomenet hvor man sidst i fighten får så lille en 

vinkel mellem stangen og linen, at stangen knækker. 

Der findes dog et trick til at undgå dette; på sidste tur 

brækkede vi ikke en eneste stang under landingen af 

fisk. Når fisken er tilstrækkelig tæt på dig stripper man 

en god meters line af hjulet og holder denne løkke fast 

mod håndtaget. Man vælger så den rette øjeblik, hvor 

fisken ligger på siden på vej mod dig, og giver så slip 

på den ekstra løsline. Det giver dig mulighed for at 

gribe fat i forfanget med meget lidt pres på fisken. Når 

man tager fat på forfanget er det vigtigt at have elastik 

i armen – et kraftigt ryst med hovedet eller et sidste 

forsøg på at stikke af kan let knække forfanget, hvis 

man ikke enten afbøder eller giver slip.

Tapâm – a flyfishing journey 

Efter flere rejser/ekspeditioner til vores “hemmelige” 

destination i Mellemamerika var vi som 

fotografer ikke i tvivl om at der var basis for billeder 

og måske endda en film udover det sædvanlige. Vi 

ville vise hvor fantastisk et fiskeri det er, og hvor 

effektiv en flydering er i jagten på store tarpon, 

specielt steder hvor det enten ikke er muligt eller 

praktisk at fiske fra båd. Vi ville også vise at hvis 

man er klar på at gøre benarbejdet og rejse ‘off the 

beaten track’, så er det stadig muligt at finde jomfrueligt 

fiskeri uden guider eller dyre lodges. Både 

Daniel og undertegnede er fotografer og Daniel har 

tidligere publiceret foto-essays om fiskeriet, men vi 

ville et skridt videre... 

For under to år siden kom det første spejlreflekskamera 

med videofunktion på markedet. Kort efter 

fulgte bl.a. Canon trop med deres EOS 5D Mark 

II, det første full frame video spejlreflekskamera. 

På grund af den meget store sensor i kameraet, er 

det muligt at optage FullHD video i en kvalitet, 

der er på højde med professionelle videokameraer, 

der koster (og vejer!) mange gange mere. Disse nye 

kameraer har forårsaget en mindre revolution for 

selvstændige filmmagere og lavbudget filmproduktion 

generelt. Vi bestemte os for at kaste os ud i det 

og producere en højkvalitets tarpon-film, udelukkende 

optaget med spejlreflekskameraer. 

Der er adskillige fordele ved at optage film med 

spejlreflekskamera: Man kan bruge alle sine objektiver 

som koster en fraktion af professionelle 

cinema-objektiver, man kan arbejde i næsten mørke 

pga. kameraets lysfølsomhed og det er muligt at 

optage med en meget lille dybdeskarphed, noget 

der er med til at give en imponerende filmoplevelse. 

Desværre er disse kameraer egentlig ikke bygget til 

filmoptagelser og har derfor mange ulemper. Man 

må fokusere manuelt, arbejde med manuel eksponering 

gennem blænde-kontrol og filtre – noget der 

ikke er specielt let når man optager fra en flydering. 

Desuden må man optage lyden via et eksternt system 

og synkronisere bagefter, hvis kvaliteten skal være i 

top. Kameraernes beskedne størrelse gør det let at 

rejse og håndtere, men er ikke godt når det gælder 

stabilitet eller at fokusere præcist. Man må derfor 

arbejde enten med stativ eller skulderstativ kombineret 

med et såkaldt follow-focus system, der gør 

det lettere at fokusere præcist. Som fotografer gik 

vi meget op i kvaliteten og fandt derfor at fordelene 

klart udvejede ulemperne ved spejlrefleksvideo. 

At optage en film fra flydering (med et filmhold udelukkende 

bestående af os selv), mens man camperer 

i en primitiv lejr ved bredden af tropisk flod (i regntiden!) 

giver forståeligt en del udfordringer. Vi blev 

bl.a. nødt til at medbringe en generator, så vi havde 

strøm til at oplade kamera-batterier samt computer 


til at tage backup af optaget filmmateriale. Hedligvis 

viste flyderingen sig at være en meget stabil platform 

for optagelserne. Med et modificeret skulderrig 

og en monopod på sædet mellem benene var det 

muligt at få vidvinkel optagelser meget tæt på noget 

fantastisk action-fiskeri. Flere gange blev kameramanden 

oversprøjtet af hoppende tarpon. Uden 

motor havde vi desuden meget let ved at komme 

tæt på dyrelivet – inklusiv fiskene. 

Resultatet blev en spændende og flot film om to 

fyre’s jagt på store tarpon fra flydering, i nogen fantatiske 

omgivelser i regnskoven. Filmen viser både 

frustrationen når tingene ikke vil lykkes og glæden 


over succes, når det så endelig lykkes. Der er også 

optagelser af interaktionen med de lokale stammer. 

Desuden vises der enestående action-optagelser af 

tarpon samt fights med kæmpe tarpon fra flydering, 

noget der kan få enhver lystfiskeres puls op. Titlen 

på filmen er “Tapâm – a flyfishing journey” og kan 

købes som både DVD og BluRay (verdens første 

fiskefilm i BluRay) gennem www.tapamthemovie” 

samt velassorterede grejbutikker.

- en stangserie der vil gøre rigtig ondt, 

også på Orvis selv... 

ORVIS skriver: 

“Cast this rod and you will question the low price” 

- Kast med denne stang, og du vil stille spørgsmålstegn 

ved den lave pris... 

ORVIS ACCES 

Uden sammenligning den bedste stang på markedet i denne 

prisklasse, og selv sammenlignet med de bedste og dyreste 

mærker, og deres topmodeller, Orvis inclusive, i særklasse!! 

ACCES-serien er bygget op over de samme taperinger og 

aktioner som HELIOS, en kæmpe konkurrent til dem også.. 

DU MÅ ALDRIG købe en ny fluestang, uden 

også at tage disse med i dine betragtninger... 

Fås i et rigt udvalg i både fersk- og saltvandsmodeller 

- se dem i vor webshop... 

Se og prøv dem på FlyFestival i Kolding 

den 26. og 27. marts 

Sensationelt 

NYT fra 

ORVIS 

Apotekergade 5, Haderslev: +45 7452 1955 

Dalumvej 67, Odense: +45 6612 1500 

Rosengårdcentret, Odense: +45 6315 0299 

www.go-fishing.dk * mail@go-fishing.dk 


Laurits Flowbinner fortæller om Mörrumsåens 

Blänkare i 

Efter en lang vinter står mange fluefiskere og ønsker 

sig fleks på klingen. Det første bud sæsonen giver 

på en god fight fra en blank havørred er det tidlige 

fiskeri i Blekinges berømte Mörrumså. 

Deroppe kaldes de lynende blanke havørreder for 

”blänkare”, og man kan da også kun blive misundelig, 

når en af disse utrolige fisk holdes op mod sollyset 

eller reflekterer blitzens lyn under fotograferingen, så 

man er nødsaget til at tage billedet om fra en anden 

vinkel. 


Blänkarne har altid været at finde Mörrum; men fra 

midten 2000-tallet har der været fornyet fokus på de 

blanke skønheder. Allerede i 2005 vakte det stor opsigt, 

da Mikael Odell landede et pragteksemplar af 

en blänkare på fantastiske 9,1 kilo på Pool 14. Okay 

- Fisken blev taget på spin. Men havde altså passeret 

gennem Pool 16 og 15 på vejen op gennem systemet, 

og dermed givet fluefiskerne en mulighed for at få 

fight med drømmefisken.

marts 

M¨rrums Pool 9 giver ofte fine overraskelser i form 

lynende blanke ørreder i sæsonens tidligste dage. 


De blanke ørreder bliver ikke nødvendigvis i oppe i 

åen indtil gydningen, og ifølge pladschef Percy Assarsson 

er der ikke rigtig nogen, der ved hvorfor de 

går op i Mörrumsåen. 

”Måske æder de oppe i åen; men langt mere tror jeg 

på, at der er en sammenhæng mellem vandtemperaturen 

ude i Pukaviken og oppe i åen,” siger Percy og 

forsætter: ”Nogle år kommer blänkarne op i stort 

antal og andre år får vi næsten ingen. Desværre er der 

ingen direkte undersøgelser på de tidlige ørreder.” 

Mens laksefiskeriet i Mörrum har været for nedadgående 

gennem det sidste par år, så har fangsten 

af mange blanke ørreder i sæsonens første måned 

givet genlyd ud over Europa. Specielt premieren 2008 

gav rigtig mange flotte havørreder.. 

Samtidigt har Mörrum leveret rigtig mange fisk i premieredagene 

gennem de sidste år, hvilket har skabt 

fornyet interesse for det tidlige fiskeri i marts og april. 

Det har da også bevirket at fiskekortpriserne i denne 

periode fra sæsonen 2011 har oversteget priserne 

i maj/juni overgangen, hvor priserne traditionelt 

toppede på grund af fiskeriet efter blanklaks. 


Mikael Odells(ovenfor) fantastisk flotte blänkare fra 

2005 satte for alvor fokus på fiskeriet efter de lynende 

blanke havørreder tidligt på sæsonen. 

Nederst i Pool 15 møder blänkarne for første gang Mörrumsåens 

hårde strømme og her tages en god part de 

blanke fisk.

Nu er det vigtigt at huske på naturens indvirken på 

fiskeriet, da den jo spiller en stor rolle for mulighederne 

så tidligt på sæsonen; men det er sjældent at 

Mørrumsåen ikke er mulig at fiske i sæsonens allerførste 

dage. 

Premieren 2010 var tæt på at blive aflyst, da der 12 

dage før premieren den 26. marts var mere end 40 

centimeter is på åen mellem Pool 3 og 4; men ikke 

desto mindre blev premieredagen den 26. marts den 

bedste i utroligt mange år med over 300 fisk på land. 

Igen var der fine blanke fisk mellem fangsterne. 

Hvis du vil være med i jagten på de store blankfisk, 

så er det vigtigt at koncentrere sig om Mörrumsåens 

nederste del fra Pool 1 midt på strækningen inde i 

Mörrum og nedstrøms til Pool 16 kort før udløbet i 

Pukaviken. 


Det er kun Pool 1, 10,11 & 12, der er forbeholdt fluefiskeri; 

men fra og med lørdagen efter premieredagen 

er det tilladt at fluefiske på Pool 5 – 9 og 15 – 16 og 

disse pools er særdeles attraktive for den, der vil dyste 

med blankfisk i sæsonens tidligste del 

Længst ude mod Pukaviken er strækningen fra midt 

på Pool 15 og ned til grænsen mod Pool 16 utroligt 

spændende. Det var da også her at Ulf Sill i 2006 

landede to pragtfulde blanke ørreder henholdsvis om 

lørdagen og søndagen efter premieren fredag den 28. 

marts. Herude møder de blanke havørred for første 

gang Mörrumsåen hårde strømme på vejen op fra 

brakvandet ude i Pukaviken, og pudsigt nok fanges 

de blanke havørreder som oftest ude i ganske hård 

strøm. 

Det samme gør sig gældende på Pool 5. En gennemgang 

af fangststatistikken for de senere år viser at 

denne forholdsvis korte strækning med hurtig strøm 

leverer rigtig mange flotte havørreder. 

De hurtige strømme fra nakken på Pool 7 og nedstrøms 

gennem 8 og 9 er også spændende områder, 

der giver fluefiskeren rigeligt med udfordringer under 

affiskningen; mens strækningerne på Pool 10 og 

11 ikke umiddelbart virker indbydende på førstegangsbesøgeren 

på grund af de vanskelige forhold 


med mange træer og sten, så 

er der også her gode pladser, 

der bør afsøges med fluen. 

Men selvom fiskeriet kun 

foregår på Mörrumsåens 

nederste strækning, så er der 

alligevel plads til alle, der vil 

forsøge sig med fiskeriet efter 

de tidlige blanke havørreder. 

Derfor er der ingen grund 

til at klumpe sig sammen på 

bestemte steder. Der er kun 

god procentdel af ”blänkare” i 

Mörrum i sæsonens første dage 

og derfor kan man ligeså godt 

gå hele strækningen igennem 

og afsøge sine egne favoritstrækninger. 

Vandstanden er meget afgørende 

for valget af line og 

vægten på fluen; men generelt 

er det vigtigste at få fluen ned til 

fiskene. Så det kan være alt fra 

synke 5 med synkende forfang 

op til intermidiate med let synk-

Orange farver med rigeligt flash 

giver de fleste blänkare. 

Ulf Sill med blankfisk lørdag fra Pool 15 

Og så igen søndag fra næsten samme plet på Pool 15 

ende forfang; men her er det vigtigt at indhente lokale 

råd. Lars Therkildsen og Allan Bloch er begge danske 

og driver grejforretningen, Fiskeshoppen – All Fly, 

Mörrum, tæt på Mörrumsåen, og de er aldrig karrige 

med gode råd til gæstende danskere. Desuden er 

de begge selv passionerede fluefiskere, der tilbringer 

rigtig meget tid langs Mörrumsåen, og derfor kender 

hver en sten og standplads ved skiftende vandføringer. 

Nu vil et nærliggende spørgsmål være: ”Ja; men hvilke 

fluer tar’ de blänkarne på?”. Ulf Sill fik spørgsmålet 

efter, han indvejede fisk nummer to søndag den 30. 

marts 2006. Svaret var kort og utroligt fyndigt: ”Hälvetes 

orange med jävla mycket flash!” 


Sandheden er da også at masser af de nuancer, 

der er blevet kendt herhjemme med 

orange – beis – burnt orange – hot orange 

og røde farver er gode bud på en blank 

fangst. Dog skal man lige forsøge sig med 

grønt vekslende over mod chartreuse eller 

lime. I de senere år er fluer med vinger 

af skind blevet utroligt populære ligesom 

rørfluer med et kort muddlerhoved også 

findes i mange flueæsker 

Så skulle du ikke kroge én af de blanke 

vidundere, så glæd dig til en fight af 

høj klasse med nogle af Mörrumsåens 

nedgængerørreder. De leverer en fight, 

der som oftest er langt hårdere end efterårets 

opgængere, og det er langt fra 

usædvanligt at nedgængerne overstiger 

1,0 på Fultons Konditionsskala. 

Der er mange nedgængere i Mörrumsåen; men 

de yder ofte en forrygende fight og er i forrygende 

kondition, selvom de opholdt sig i åen siden 

gydningen i november. Denne hanfisk gav 1,12 på 

Fultons skala. 


Denne fisk tæller ikke som en blänkare, da det kun er 

helt friske fisk, der opnår denne betegnelse. Selvom denne 

ørred ikke har opholdt sig i åen hele vinteren.

Saracione Mark IV 

Fluehjul fra amerikanske Saracione 

står for skønhed og styrke. 

Dette fantastiske hjul til fluefiskere 

er det ypperste til 

alle lakse- og havørredfiskere 

Godt grej giver gode oplevelser 

Åboulevarden 65 · 8700 Horsens 

Tlf. 75 62 61 77 · horsens@sportshuset.eu · www.sportshuset.eu 


Troels Jerrik Sørensen fik opfyldt 

Drømmen om 

Grønland 


Som dreng havde jeg læst bogen ’Fiskesafari i Nordatlanten’ 

af Curt Lindhé. Og lige siden havde det altid 

været min drøm, at komme til Grønland og fange 

de havgående fjeldørreder. Jeg havde gennem noget 

tid luret på chancen, men fandt det lidt for pebret at 

tage af sted. På et tidspunkt havde jeg dog skrevet 

min mail adresse op ved GetAway Tours og pludselig 

var tilbuddet der: En afbudsrejse til Sisimiut i første 

uge i august - spar depositummet! Mailen kom først i 

juni og altså afgang om to måneder. 

Jeg sprang til og fik en deltagerliste uden at kigge 

for meget i den. Jeg brugte ventetiden til fluebinding: 

Skumfluer, flammen, zonkere og på at finde grej, 

der kunne passe til behovet. Og på gåture - det skulle 

siden vise sig at jeg skulle have gået mere og bundet 

færre fluer. 


Sisimiut 

Afrejsen skete 

fra Kastrup med 

Greenland Air. 

”Mød i udenrigs 

under uret to timer 

i før” og det gjorde 

jeg så. Jeg mødte de 

tre svenskere og syv 

italienere som skulle 

være mine fæller 

den næste 12 dage. 

Rejsen gik uproblematisk 

via Søndre 

Strømfjord til Sisimiut. 

Mens vi stod i Sisimiut lufthavn og ventede på 

transport mødt jeg for første gang stilheden, duften af 

blomster og kold polarluft. Et mærkeligt mix. 

Vi blev indlogeret på hotellet, der var med i pakken. 

Uheldigvis var der lige en italiener, der skulle et smut 

retur til lufthavnen efter den kæmpekuffert, som stod 

midt på parkeringspladsen. Vi andre kunne i mellemtiden 

handle i den lokale Superbrugs. Priserne var ikke 

afskrækkende, bortset på øl, vin, spiritus samt tobak. 

Men både svenskere og italienere stod måbende da jeg 

talte dansk med de lokale og kunne betale med dankort. 

Vi var landet ret tidligt. Vi fløj kl. 9 fra Danmark og 

rejste seks timer men skulle så trække fire timer fra, 

så det var ikke middag endnu og skulle først sejle ud 

til lejren næste dag. Så vi fik set Sisimiut, der med 

cirka 6000 indbyggere er Grønlands næststørste. Det 

var svært at falde i søvn og kl. 3 ringede min italienske 

bofælles vækkeur. Han tændte lyset og begynde 


at tage tøj på. Han 

havde ikke fået 

stillet uret fire timer 

tilbage. 

Vi afsejlede planmæssigt 

fra havnen 

med skibet Vega, 

der var indrettet til 

udsejling af turister 

og ankom efter en 

flot tur fire timer senere 

til lejeren ved 

Erfaliks munding. 

Vi indkvarteret os i 

hver sit rumlige tremands 

telt med en luftmadras som var foret med edderdun. 

Med mit kendskab til luftmadrasser tænkte 

jeg mit, men de fungerede perfekt. Nu skulle der 

skulle der fiskes. 

Erfalik 

Efter at have prøvet lidt omkring lejeren fik vi en tidlig 

gang varm mad, og så gik turen længere opstrøms hen 

over en sø med gummibåd. Der efter til fods uden om 

en anden sø og opstrøms langs Erfalik. En storslået 

natur med høje fjelde og en 800 meter bred dalbund, 

hvor elven snoede sig. Mange steder delte vandløbet 

sig således at vandet var knædybt, andre steder i 

hovedløbet næppe vadebar. Min første gode fisk fik 

jeg på et helt fladt stykke vand cirka 30 meter bredt 

med sandbund. Ikke et sted, der lovede fisk, men en 

purple zonker gjorde alligevel udslaget. En 45 cm fisk 

kunne efter en forbavsende lang fight landes. Ind til

da havde der måske været en tvivl om styrken af disse 

fisk. Jeg fiskede hele turen med en SAGE TCX, 9 fod 

klasse 6 og det må siges at være et perfekt valg. Line 

jeg valgte til var en Rio Outbound klasse 6, flydende. 

Den er en halv klasse tunger en normal 6´er line, og 

det virkede perfekt. 

Dagen efter tog jeg en fisk på 68 cm og var glad for at 

det ikke var en klasse 5 jeg gik med. Den var så stærk 

at fightbutten kom i brug og helt til det sidste var jeg 

i tvivl om jeg fik den at se. Den blev ved med at søge 

skråt nedstrøms, og det var sin sag at holde forfanget 

fri af sten. Pludselig efter ca. 7-8 min valgte den at 

komme lige mod mig og for sent opdagede den, at 

vandet kun var en håndsbredde dybt i denne side. I 

det svage lys - klokken var hen omkring 23 - spærrede 

jeg øjerne op. Halvdelen af fisken ragede op i fri luft 

på de lave vand. Et minut efter var den på land og 

fotograferet og genudsat. 


Sassannguit 

De tre svenskere var henholdsvis Kenneth, som var 

rejseleder, Mikael, der var kok og John, der var almindelig 

deltager som jeg. De to første havde forpligtelser 

i lejren, så John og jeg blev enige om at tage 

den noget længere gåtur over til naboelven. Vi havde 

en Etrex GPS med og vejen var markeret med orange 

afmærkninger. Så vi skulle nok finde frem og tilbage 


- troede vi. Der var 4,6 km i luftline men nok snarere 

10 km i waders i et barsk terræn med dyb mos/lav 

eller rullesten så store som kålhoveder. Men det var 

turen værd. Jeg fik omkrig 50 fisk og ingen under 40 

cm. Gennemsnitten lå omkring 55 cm og den største 

målte 64 cm. Det lyder nemt men det var det ikke 

nødvendigvis.

Der skulle fiskes effektivt og bruges al den viden der 

var akkumuleret fra å fiskeri hjemme. Men så kunne 

det også lade sig gøre. Zonkere og Flammen i str. 6, 

2xlang, fisket både opstrøms og nedstrøms. 

På et tidspunkt stod jeg pludselig helt stille - neden for 

mine fødder stod en stor udfarvet ørred på bagkanten 

af et hul. Jeg bakkede 3-4 meter og gik i knæ. Sendte 

en pink zonker opstrøms og strippede hurtigt ind. 

Fisken vendte og svømmede tilbage til sin plads. Ny 

flue - en grøn caddis nymfe – og fast fisk. 10 sekunder 

senere var skuffelsen stor - fisken var flot, men det var 

bare ikke den farvede 

jeg havde udset mig. 

Så den ca. 60 cm store 

fjeldørred blev bestemt 

ført bagud, landet (fotograferet) 

og genudsat. 

Ny flue – Flammen 

- jeg flyttede mig frem 

så jeg netop kunne se 

fisken. Kastede - så 

fisken vende og tage, 

jeg løftede og der var 

fast fisk. Det syn glemmer 

jeg aldrig. Efter en 

fin fight fik jeg tilkaldt 

John som hjælper med 

at tage billeder. Det var 

en 64 cm han, med flot 

kæbekrog, en dyb flot 

fisk. Lige præcis den 

fisk jeg tog til Grønland 

efter. 

Cirka ved 18 tiden kom de to andre svenskere og vi 

havde nogle fine timer. Vi prøvede skumfluer, men 

ikke med stor succes. Kenneth forlod os ca. kl. 21 – 

han skulle lige holde styr på italienerne. Da klokken 

blev midnat startede vi hjemturen – det var en time 

for sent, for da vi kom til det vanskeligste stykke var 

det meget mørkt og jeg havde ikke fået lagt tilstrækkelig 

mange waypoints ind i gps’en, så den blev ved 

med at lede os direkte mod lejren, hvilket betød at vi 

blev ledt op og ned af smeltvandsskråninger og gennem 

vandløb. Fire timer senere, i noget der lignede 

dagslys, nåede vi lejren. 

Den 3. elv 

Næste dag forelagde 

Kenneth en plan – han 

kendte en tredje elv, men 

det ville betyde et skift af 

båd på halvvejen, og en 

ny sejltur op for enden af 

en anden sø. Mine ben 

var ikke til så meget, så 

det var en velkommen 

ide. Italienerne var taget 

opstrøms, sted så det 

blev kun os fire. En rigtig 

fin tur op til et afløb fra 

en stor sø. Desværre var 

afløbet minimalt, men 

fiskes skulle der. Og der 

var rigtig mange fine 

fisk, der stod og ventede 

på mere vand. 


Det var første gang jeg fik baglinen at se. Fisken var 

på gennemsnittet, men udløbet var direkte væk fra 

mig, i et langt udløb. Det var et meget øde sted og 

jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvornår 

der sidst have været mennesker. Der lå slidte fjer af 

havørn så vi var ikke de eneste der fiskede her. 

Resten af turen 

Vi nåede at gå til Sassannguit en gang til. Denne gang 


tog vi turen i sportssko og trimmet oppakning – fin 

tur. Inden vi fik set os om var dagene gået og vi var 

mætte på oplevelser og fisk. 

Der var lidt stille under sejlturen tilbage til Sisimiut. 

Festmiddagen med moskusokse var eminent. Vi var 

trætte og efter en øl i baren var det til køjs. Næste dag 

skulle blive lang – det var tåget og ingen fly kunne 

lande. Dagen efter tåge og igen tilbage på sømandshjemmet. 

Kl. 22 blev vi så purret: vi kunne sejle med

Vega til Søndre Strømfjord ,hvis vi ville. Så var vi sikre 

på at komme hjem, men det var en 17 timers sejltur. 

Vi tog alle med. Og der var så lige en ekstra passager: 

Der stod i en kiste oppe på taget - det var den ene af 

fire nordmænd, der var fundet efter deres fisketur i 

Paradisdalen der gik helt galt. 

Støvler - Sørg for gode støvler, der kan snøres – jeg 

havde et par Chota wadestøvler med elastik snøre og 

det duer ikke. 

Waders - Kan efter min mening ikke undværes. De 

varmer, er regntætte og giver flere muligheder for at 

fiske. 

Træning - Sørg for at være i god form - trappetræning 

anbefales. Det er barskt terræn og det er surt at 

blive nedslidt så man ikke får fuld udbytte af turen. 

Fluer der duer - Zonker med pink eller purple 

kanin, Flammen, Micky Finn i størrelserne 4 og 6 og 

en skrig grøn caddis nymfe størrelse 10 med et 5 mm 

kugle hoved. Suppleret med kystfluer og en håndfuld 

sorte tørfluer str. 14. 

Underlag - Et siddeunderlag vil være rigtig smart – 

jorden er kold. 

Myggenet - Selv om vi ikke så en myg – så var der 

masser af fluer. 

Halspastiller - Vi var fire gutter, der ikke sagde så 

meget i to dage. 

Kompas - Og husk at bruge det. Det er meget let at 

fare vild. Landskabet forandrer sig meget dagen 

igennem, på grund af solens vandring. 

Til sidst: hvis I bliver fristet og ønsker mere information 

- så er min mail fly2@mail.dk. 

God tur. 

Gode råd 

Undgå de fejl jeg lavede. 


Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter 

Endnu større 

Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 – en tur 

der havde været på ønskelisten i lang tid – gik der 

ikke lang tid efter hjemkomsten, før det blev næsten 

utænkeligt ikke at skulle derop igen. Det var virkelig 

gået i blodet, og min fiskemakker Jonas Høholt 

og jeg bestilte allerede i efteråret en tur til en anden 

destination i samme område omkring Sisimiut. Det 

er et område, hvor fjeldørrederne i både skulle vise 

sig at være meget større og der var mange flere af 

dem i elven. 

Nu ville skæbnen det sådan, at jeg også fik godt 

tilbud på et tur til samme camp som første år ved 

Erfalik syd for Sisimiut. Det betød, at jeg kunne 

starte med en uge i den camp jeg allerede kendte 

- efterfulgt af et kort ophold i Sisimiut inden turen 

skulle gå til elven Eqalugsugssuit (det betyder ’elven 

med de store ørreder’) nord for Sisimiut. 


Fjeldørreder 


På kendte stræk 

Campen ved Erfalik er bygget op omkring en hytte, 

der yder læ og varme, når vind og regn tager til. 

Denne første uge oplevede gruppen af fluefiskere fra 

Sverige, Norge og Danmark en del vind og lidt regn 

uden at det havde nogen negativ indvirkning på fiskeriet, 

snarere tværtimod. 

Fiskeriet foregår i to elve, 

hvor campen ligger ved udmundingen 

af Erfalik. Men 

man kan skal bevæge sig 

op forbi to søer (først med 

gummibåd og derefter på 

gåben), før man når de dele 

af elven, hvor fiskene holder 

til. Hvor langt op ovenfor de 

to søer man skal, afhænger 

af tidspunktet og måske 

også vejret, og i 2010 kunne 

fiskeriet starte lidt tættere 

på campen i modsætning 

til 2009. En gåtur fra 

campen på knap 6 km fører 

til Savssannguit, som virker 

tiltrækkende på mange fluefiskere 

fordi den i højere 

grad end Erfalik indbyder 

til fiskeri med skumfluer. 

De fleste deltagere tog turen 

til Savssannguit mere end 

en gang i løbet af ugen. 

Fisk på 65 cm er store i de to elve, og det er sjældent, 

at man når 70 cm grænsen. Der er også en del mindre 

fisk ned til 40 cm. Der er fisk på alle de fiskbare 

stræk og med enkelte pools og strømstræk, hvor de 

står rigtigt tæt. Som regel er skumfluer favoritterne 


på grund af fiskenes meget synlige angreb på fluen. 

Men man misser en del fisk, og der kan være perioder 

specielt midt på dagen, hvor fiskene konstant er efter 

fluen uden at ville tage den – især når vejret er godt i 

form af sol og lidt vind. Pink fluer er altid gode, men 

i disse to elve var min favoritflue en mindre nymfe 

i afdæmpede brunlige eller 

grønlige nuancer. Bundet 

på en kort, buet krog faldt 

antallet af fejlkrogninger 

også. 

Ugen bragte masser af fisk 

og et afslappet fiskeri suppleret 

med en godt stemning 

i lejren. Da jeg pakkede 

sammen, så jeg frem til en 

uge med udsigt til større 

fisk, men også mere primitive 

forhold i en ren teltlejr. 

På nye stræk 

Efter en overnatning i Sisimiut 

ankom det andet hold 

fra Danmark, og foruden 

min fiskemakker Jonas 

bestod holdet af danskere, 

svenskere og tyske Robert. 

Efter endnu en overnatning 

gik turen med båd til 

Eqalugsugssuit – naturligvis 

endnu en helt utrolig naturoplevelse, 

som jeg personlig aldrig bliver træt af. 

Lavvande gjorde, at vi blev sat i land et stykke ude i 

fjorden, og bagagen måtte bæres og køres på ATV til 

campen et par kilometer oppe af elven. Det tog det 

meste af eftermiddagen, før alt var klart i campen

og vi kunne starte med at gøre klar til nogle timers 

fiskeri denne første dag. Fiskeriet er som regel ikke 

nemt tilgængeligt på Grønland, og heller ikke ved 

Eqalugsugssuit – først 4-5 km opstrøms oppe af elven 

fra campen kunne fiskeriet starte, og vi startede derfor 

hver dag med knap en times gåtur og sluttede af 

med det samme. Det blev derfor let til 15-20 km om 

dagen, når man skulle rundt til de forskellige dele af 

elven. 

Det fiskbare stræk af Eqalugsugssuit er ikke langt, før 

man kommer til en stor sø. Men det viste sig, at elven 

lige før søen havde et fint tilløb, som også bød på 

et godt fiskeri. Søen kan også forceres for de meget 


entusiastiske, og man når efter et par timer frem til 

et nyt stræk af elven med fine fisk. På en dagstur vil 

man kun have få timers fiskeri inden hjemturen skal 

startes. 

Det var underligt at gå forbi flere kilometer af den fineste 

elv uden skyggen af fisk, og da vi den første dag 

hen på eftermiddagen nåede strækket med fisk, var 

det ved en pool, der endte med at få navnet ”automaten”. 

Jeg gjorde klar, med en belastet pink nymfe, 

mens Jonas gik lidt længere op. I løbet af de første 

fem kast krogede jeg og landede tre fine fisk over 60 

cm, heriblandt turens næststørste fisk på 71 blanke og 

kraftfulde centimeter. Jonas havde i mellemtiden også 

fået fisk, og han rundede med sin ungdommelige 

ihærdighed mere end 200 fisk på de godt seks fiskedage. 

Nogle af vi andre tog det en smule mere med ro, 

men vi snakker stadig om dagsfangster på flere end 

20 fisk de fleste af dagene, og det selvom fisk under 60 

cm ikke rigtig blev regnet med. 

De første par dage fiskede vi i selve Eqalugsugssuit, 

men senere begav vi og op i den noget mindre og noget 

mere brusende sideelv, hvor fiskeriet i højere grad 

gik ud på at affiske mindre bagvande (nogle ganske 

små). Men fiskene var der alligevel og når de så fór 

ud i den rivende strøm, var der kun et at gøre - følge 

med! På disse stræk skulle kastene være korte; sommetider 

meget korte, og set fra en fluefiskers synsvinkel, 

måske ikke det mest interessante fiskeri. I selve 

Eqalugsugssuit derimod er det mere traditionelt fluefiskeri 

med længere kast opstrøms eller nedstrøms 

og med drivende fluer. 


Kystfiskeriet kan for en dansker med masser af timer 

langs kysten eller i fjordene lyde som meget interessant. 

Men mange steder, som ved Erfalik, er forholdene 

med blandt andet klipper og svær adgang til kysten 

ikke optimalt. Ved Eqalugsugssuit er det derimod 

muligt at vandre langs kysten og vadefiske – det var 

ikke et fiskeri vores hold havde meget held med, men 

andre hold har på de selvsamme stræk fanget fint 

med fisk fra kysten. 

Inden båden kom tilbage for at hente os efter seks dage 

ved Eqalugsugssuit, havde alle mand taget mange 

fine fisk. Mange af de andre hold ved Eqalugsugssuit 

rundede 80 cm grænsen, mens vores topfisk var på 78 

cm. Selv nåede jeg på 77 cm og en anslået vægt på 5,5 

kg. Fiskene blev bl.a. taget på mindre nymfer, skumfluer 

og pink streamere. Specielt viste en variant af 

kystfluen Swahili Killer sig ret effektiv - udstyret med 

Magic Head og fisket lige under overfladen. Efterhånden 

som der kom fisk på land, gik folk mere og mere 

væk fra de belastede fluer for at undgå fejlhug – noget 

er svært at undgå specielt i pools som ”automaten” 

med rigtigt mange fisk. 

Efter næsten tre uger på Grønland kunne man jo 

håbe på, at feberen er dæmpet, men ikke for mit vedkommende 

– kun en vildmarkstur til Canada efter 

(måske) endnu større fjeldørreder står i vejen for et 

nyt grønlandsk eventyr i 2011.


Klassisk fluebinding 

Mixed wing 

ala Kelson 

Tekst og foto: Martin Bach 


Hvordan en vinge skal bygges op på en klassiske 

lakseflue kan nemt føre til en lang diskussion. Forskellen 

på hvad en mixed wing, en build wing og en 

married wing egentlig er, og hvordan man binder dem 

kan nemt få snakken til at gå blandt enthusiasterne. 

For uindviede er det rent volapyk, men for nørderne 

er det et af de helt store essentielle spørgsmål. Denne 

artikel er ikke tænkt som en udredning af de forskellige 

begreber eller metoder, men udelukkende tænkt 

som forfatterens ydmyge bud på en fortolkning af 

hvordan man binder en mixed wing, som George 

M. Kelson beskriver det i en artikel i ”The Fishing 

Gazette” fra 1885 og i sin bog ”The Salmon Fly” fra 

1895. 

Kelson opfandt ikke begrebet. Han tog en gammel 

metode og ændrede den en smule, så den passede 

til hans behov. Ifølge ham selv, skulle mixed wing 

være specielt anvendelig på fluer til stille, skyggefulde 

pools. 


1Start 

med at finde de materialer frem som skal bruges 

i vingen. Læg dem op som vist på et stykke hvidt 

karton eller endnu bedre, et stykke hvidt læder, hvor 

materialerne ikke glider på. Hvilke materialer og hvor 

meget af hver afhænger af humøret, mønsterbeskrivelsen 

og hvor fyldig man vil have vingen. Det kræver 

lidt erfaring at finde den rette mængde. I dette tilfælde 

har jeg taget fem fibre af hver materiale til hver 

side af vingen. Materialerne er Perlehøne, Guldfasan 

Tippet, Teal, Grøn Papagøje; Grøn, Blå og gul Svane, 

Bustard, Sølvplettet Kalkun, Florican Bustard. Som 

det kan ses, deler jeg materialerne op i to grupper 

med hhv. korte og lange fibre til hver side. 

Holder du en fjer op foran dig, med forsiden imod 

dig og spidsen pegende opad, skal fibre fra højre side 

af fjeren sidde på venstre side af fluen set forfra. Materialer 

som halefjer fra rød macaw eller guldfasan, som 

krummer modsat andre matrialer bør undgås. 


2 

Tag det første af de korte materialer til en side af 

vingen og læg fibrene enkeltvis i tre bunker (1-2-3- 

1-2). Når man har lagt alle fibre fra første materiale, 

fortsætter man med det næste materiale fra den 

bunke man kom til (3-1-2-3-1), således at materialerne 

bliver blandet i de tre bunker.

Når alle materialerne med korte fibre er delt 

ud på de tre bunker, gentages det med de 

lange materialer. Man ender dermed op med i 

alt seks bunker til hver side af vingen. 

3 

Man fortsætter med de lange materialer på 

samme måde, Først samles fibrene fra en 

bunke. 

Tag med en pinchet eller lignende fibrene én 

for én fra første bunke af de korte materialer 

op. Placer dem mellem tommel- og pegefinger 

som vist. Bemærk at spidserne skal være ud for 

hinanden og at rækkefølgen er vilkårlig. 

7 

6 

4 

Når man har 

fat i alle fibre 

fra den første 

bunke, stryges 

fibrene ganske 

forsigtigt sammen 

5 

Dernæst lægges bunken ned på bordet, 

og man kan gentage med næste bunke. 


8 Dernæst 

12 

stryges fibrene sammen. 

Fortsæt på samme måde med alle 

bunkerne. 

Det skal ende op med én kort fibret 

ydervinge og én langfibret indervinge 

til begge sider af fluen. 

De to sider tages op og lægges sam- 

14 

men bagside mod bagside, så de 

former den komplette vinge. 


9 Nu tager man to af bunkerne, som her 

fra de lange fibre og stryger sammen. 

Bemærk, at spidserne fra den nederste 

bunke på billedet (som bliver den øverste på vingen) 

rager ud over den øverste, så der bliver en tapering af 

vinge spidserne. 

Vingen placeres ovenpå fluen, så 

15 

spidserne når ud til halen.

10 

Stryg den tredje bunke sammen 

med de to første på samme måde. 

Med et fast greb, fatter man med tommel- og 

pegefinger omkring vingen og kroppen. En løs løkke 

af bindetråden lægges op over vingen og lirkes ind 

mellem fingrene, mens man sta- 

16 

dig har et fast greb om vingen. 

Gør det samme med de korte 

bunker. 

11 

13Nu lægges ydervingen ovenpå 

indervingen, på hver af de to sider 

til vingen. 

Forsigtig strammes løkken op med et træk nedad og 

ind mod én selv, mens man gradvis løsner grebet om 

17 

vingen, så den kan trækkes 

sammen. 


18 

Vingen bundet på 

19 


Den færdige flue med Mallard roof, Topping, Sides, Horn og Herl hoved.

fra 

FJORD til 

FJORD 

Havørred Cup cup 

præmier for over 

120.000,- 

Præmier for over 

120.000,- 

fra Fredag den 15/4 kl. 12 

til søndag den 17/4 kl. 12 

fra Fredag den 15/4 

Fisk noget til af Danmarks søndag smukkeste den 17/4, og mest 2011 varierede kyst: 

fra Mariager Fjord i nord til Vejle Fjord i syd 

Reserver weekenden i april – og deltag 

i Jyllands største kystkonkurrence: 

Deltagerpris: 300,- 

Køb deltagerbevis online i vores webshop – www.grejbiksen.dk 

eller kom ind i butikken efter deltagerbevis og infofolder. 

Randersvej 397 . 8380 Trige . Tlf. 86 23 25 27 

se flere informationer på: www.fjordtilfjord.dk 


effektivt 

Steen Ellemose om 

For nogle år siden sad jeg en eftermiddag i starten 

af oktober ved Grindsted å. Jeg sad med en del træer 

tæt bag mig og 5 meter opstrøms stod en bækørred på 

godt 40 cm. Der er dem der vil mene at det ikke er nogen 

stor fisk, men jeg mener det er en perfekt – og givet 

også naturlig - størrelse til en dansk å. Med lange mellemrum 

steg fisken til overfladen og tog et eller andet 

spiseligt. Da vandet var spritklart kunne jeg se fisken 

på bunden. Den tog også nymfer, men jeg besluttede 

mig for at den skulle tages på tørflue. Jeg kunne sikkert 

også have ventet til aften og så serveret en stor 

streamer med held – og i mellemtiden kunne jeg så 

have fisket til andre fisk, og måske fanget mere – altså 

højere effektivitet. Men det ville jeg ikke – den tog på 

overfladen, så der skulle den fanges. Kastet var vanskelig, 

fisken var kræsen og sky, men jeg fik den. Det 

tog ganske vist en time fra jeg så fisken første gang til 

jeg kunne kroge den, men det var en fantastisk time. 

Ikke særlig effektiv, for det meste af tiden sad jeg blot 

og ventede mens jeg iagttog fisken, men oplevelsen 

var ubetalelig. Effektiviteten dalede selvfølgelig til 0 

idet jeg forsigtigt satte fisken ud igen, men min indre 

rigdom voksede. 

Jeg har egentlig aldrig helt forstået hvordan ordet Effektivt 

er kommet ind i lystfiskersproget. Det smager 

af arbejde og rationaliseringer, besparelser og stress, 

præstation og konkurrence. 

Vi lystfiskere vil selvfølgelig gerne fange fisk og det 

kan også være sjovt ind imellem at fange mange fisk. 

Men effektive er vi kun hvis vi fanger mange fisk hver 

gang – og så mener jeg at charmen går af lystfiskeriet. 

Ligesom der skal være respons fra fiskens side for at 

holde modet oppe, så skal der mangel på samme til 


for at vi udvikler os som fluefiskere. Hvis alt hvad vi 

gjorde resulterede i fangst, ville vi aldrig blive bedre 

til at kaste, affiske, læse vandet og der ville aldrig 

blive lavet nye fluer. Og har vi gennem lang tids indsats 

fundet et godt fiskested vi kender bedre end eget 

hjem, fluen, der altid virker, grejet, der bare fungerer 

og kastestilen, der lægger fluen perfekt 35 meter ude 

– og fanger vi hver gang mange fisk, så er jeg sikker 

på de fleste af os efter et stykke tid ville sætte begrænsninger 

for vores fiskeri der. Måske reserveres stedet 

til særlige lejligheder eller man fisker kun den sikre 

flue når andre ikke duer. 

Lystfiskeriet handler jo om at fange fisk på en måde, 

hvor vi a priori har sat nogle begrænsninger for hvordan 

vi vil fiske. Dynamit er effektivt og net er – måske 

– lovligt, når det handler om at lægge døde fisk på 

land, men når vi har valgt fluestangen, har vi også 

allerede fravalgt en lang række muligheder. I vore 

dage er der næppe en eneste lystfisker, der reelt har 

brug for fisken – det er meget billigere at købe fisken 

hos en fiskehandler. Her kan man vælge den rette 

størrelse og den er også grydeklar! Men jeg vil låne 

Svend Saabyes ord: Vi har brug for oplevelsen ved 

at fange fisken. Og mon ikke de fleste har det sådan 

at hvis fangsten er gjort under særlige forhold, så er 

oplevelsen større. 

I den indledende fortælling valgte jeg selv at sætte 

ekstra begrænsninger for mit eget fiskeri, og det kan 

lyde selvhøjtideligt at man gør den slags. Her er min 

helt personlige holdning den, at enhver må sætte de 

begrænsninger for sit eget fiskeri som man føler er de 

rette, men man bør respektere andre fiskere – både 

de der har færre og de der har flere begrænsninger.

fiskeri 


Begrænsninger behøver jo ikke være en spændetrøje, 

de kan tværtimod stimulere fantasi og kreativitet. 

Den engelske fluefisker Oliver Kite, havde bl.a. sat 

sig den begrænsning at han kun fiskede med ganske 

få fluemønstre og ingen større end str. 14. Resten af 

mandens grej var tilsvarende sparsomt, men alligevel 

fangede han hvert fald flere fisk end de fleste. Han var 

måske begrænset i fluevalg, men brugte sin kreativitet 

og kendskab ved vandet til at fiske fluen der hvor og 

sådan som fiskene forventede. 

Nogle vil måske indvende at fluefiskeri ikke har noget 

med begrænsninger at gøre, men er et valg af stil, 

måske endda en livsstil. Men ethvert valg medfører 

et fravalg! Og som fluefisker har vi bl.a. fravalgt de 

meget lange kast. Vi er også mere eller mindre begrænset 

af vind, høje klinter på stranden, bølger og 

sikkert flere faktorer. Dertil kommer ens personlige 

fiskestil – eksempelvis fisker jeg helst i nogenlunde 

magsvejr og er absolut ikke god til morgenfiskeri. Til 

gengæld går jeg gerne langt væk fra bilen og hader 

at fiske i større flokke. Tro på fiskeriet er vigtig og 

selvom jeg godt ved at ”gearstangsfiskeri” ofte giver 

bonus, flytter jeg sjældent mere end en enkelt gang på 

en kysttur. Jeg ved godt at hvis jeg kunne bekvemme 


mig til at stå op før hanen galer, køre de mindst 80 km 

jeg har til den jyske østkyst i buldermørke, lære mig 

at kaste godt i strid blæst og så bruge en hel dag på at 

fare rundt efter fiskene ville jeg fiske mere effektivt. 

Men det sker kun sjældent – det minder lidt for meget 

om arbejde efter min smag. 

Nu kan dette måske lyde som en dårlig fluefiskers dårlige 

undskyldninger for at gøre en dyd ud af ikke at 

fange ret mange fisk. Måske, men jeg vil mene det kan 

vendes på hovedet – vi lystfiskere er karakteristiske 

ved at få så meget oplevelse som muligt ud af hver 

eneste fisk vi fanger. Og vi er gode til at tilføje mange 

andre elementer, der giver en god helhedsoplevelse, 

men som næppe er effektive. Og selvfølgelig fisker vi 

med grej, der duer, på steder hvor der er fisk og med 

en flue vi har tiltro til kan fange fisk. En cykelentusiast 

kører jo heller ikke rundt på en rusten skærveknuser 

iført en tyk parkacoat – selvom dette givet ville få 

både puls og sved til at nå uanede højder på rekordfart. 

Næ – en cykelentusiast har en toptrimmet cykel 

og det rigtige kluns, det giver den rigtige oplevelse!

Nyt fluebindingskatalog 

Polarræv krop 0001- 

(A) Stærke, men samtidigt meget 

bløde hår. Kan bruges som erstatning 

for marabou. Bruges på 

Micke Lindströms Zonkerfluer. 

Findes i: 01 Hvid, 03 Sort, 11 

Purple, 13 Orange, 21 Kingfisher 

Blue, 30 Olive, 33 Green 

Highlander, 37 Rød, 38 Gul, 39 

Brun, 67 Mörrum Orange, 79 

Chartreuse. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 14,00 

Polarræv Zonkers 0001st- 

(B) Samme som ovenstående, 

men skåret i 3 mm brede strips. 

Findes i: 01 Hvid, 03 Sort, 11 


Blue, 30 Olive, 33 Green 


Brun, 67 Mörrum Orange, 79 

Chartreuse. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 35,00 

Polarræv hale 0002- 

(C) Efterhånden et næsten klassisk 

hårmateriale til alle former 

for streamers, laksefluer og 

havørredfluer. Findes i: 01 Hvid, 

03 Sort, 10 Claret, 11 Purple, 

13 Orange, 21 Kingfisher Blue, 

25 Fiery Brown, 26 Ginger, 27 

Tan, 30 Medium Olive, 33 Green 


Brun, 40 Grey, 41 Fluo Pink, 60 

Golden Olive, 61 Peacock Blue, 

66 Burnt Orange, 70 Ashgrey, 79 

Chartreuse. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 11,50 

Polarræv hale Xl 0002- 

(D) Samme som ovenstående 

men længere. 8 - 12 cm. Perfekt 

som overvinge på store lakse- 

og havørred-fluer. Findes i: 

03xl Sort. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 13,50 

Polarræv combo 0112- 

(E) Combosæt som indeholder 

seks farver: Grey, Sort, Green 

Highlander, Rød, Gul, Fiery 

Brown. Findes i: 01 Combo 1. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 26,50 

Sølvræv krop 0003- 

(F) Lange sort/hvid markerede 

hår, kan bruges til alle former 

for hårvingede fluer. Længden 

varierer fra 6-8 cm. Findes i: 00 

Natural. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 14,00 

Sølvræv hale 0004- 

(G) Meget lange og let krusede 

hår. Sorte i spidsen og lyse i bunden. 

Mest velegnet til rørfluer. 

Længden på hårene er 8-12 cm. 

Findes i: 00 Natural, 03 Sort, 11 


Blue, 25 Fiery Brown, 26 Ginger, 

33 Green Highlander, 37 Rød, 38 

Gul, 39 Brun, 41 Fluo Pink. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 13,50 

Guldræv krop 0005- 

(H) Et fantastisk flot materiale. 

Meget lange bløde hår, som 

varierer i farven fra gyldenbrun 

til ravfarvet. Perfekt materiale 

til store rørfluer og laksefluer. 

Findes i: 00 Natural. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 11,50 

Guldræv hale 0006- 

(I) 8-12 cm lange let krusede 

hår. Changerer i farverne fra 

grå over i gyldenbrunt og slutter 

med sorte spidser. Flottere materiale 

til rørfluer og waddingtons 

findes ikke. Findes i: 00 Natural. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 11,50 

rød ræv krop 0011- 

(J) Anvendeligt til mindre 

streamers, havørred- og laksefluer. 

Kan desuden bruges til ben og 

haler på nymfer. Hårlængden er 

ca. 4-6 cm. Findes i: 00 Natural. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 11,50 

rød ræv hale 0012- 

(K) 6-8 cm lange let krusede, 

rødbrune hår. Velegnet til mindre 

rørfluer og havørredfluer. 

Findes i: 00 Natural. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 11,50 

Canadisk ulv krop 0009- 

(L) Et blødt materiale med lidt 

stivere dækhår. Velegnet til kystfluer 

og mindre havørred- og 

laksefluer. Hårlængden er ca. 4-6 

cm. Findes i: 00 Natural. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 13,00 

Canadisk ulv hale 0010- 

(M) Lange let krusede hår. 

Hårene er forholdsvis skinnende. 

Fint til lyse rørfluer. Hårlængden 

er ca. 8-12 cm. Findes i: 

00 Natural. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 11,50 

Gråræv krop 0035- 

(N) Det originale vingemateriale 

til RAT-fluerne. Dækhårene er 

sort/hvide. Gråræv kropsskind 

findes kun naturfarvet. Findes i: 

00 Natural. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 11,50 

Vaskebjørn krop 0013- 

(O) Et meget blødt materiale til 

mindre lakse- og havørred- fluer 

samt til kystfluer. Stort stykke. 

Hårlængden er ca. 6 cm. Findes 

i: 00 Natural, 02 Bleached, Sort, 

13 Orange, 32 Emrald Green, 37 

Rød, 38 Gul, 39 Brun. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 42,00 

tanuki krop natur 0020- 

(P) Finn Racoon naturfarver. 

Stort stykke. Findes i følgende 

farver: 00 Natur, 13 Orange, 38 

Gul. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . .DKK 55,00 

A B 

C 

E 

G 

I J 

D 

F 

H 

Fluebindings katalog 

... læs det online på www.flyco.dk 

K 

M 

O 

L 

N 

P 

Hår Materialer 

3 


Stabburselv! – Når man sådan smager på ordet kan 

man næsten fornemme at man er i den del af Norge 

hvor navne og ord har vægt og betydning. Navnet kan 

næsten ikke være mere norsk – ”Madhuselven”! 

Her har man siden sidste istid trak sig tilbage for 10- 

15.000 år siden, hentet en stor del af sin føde og livsgrundlag 

. Elven flyder med spritklart og uforurenet 

vand og har en sen opgang af laks grundet sin meget 

nordlige beliggenhed, direkte ind fra Barentshavet. 

Og når jeg skriver direkte så er det bogstaveligt ment. 

Man kan fiske elven helt ude fra kystzonen og langt 

ind i landet. Så ved hvert højvande kan man se laksen 

komme op igennem elven fra første stigende vande. 

Elven består af fire zoner, hvoraf Zone 2 er den eneste, 

der er ubegrænset kortsalg på. Så for de andre må man 

hver dag møde op på Naturhuset til lodtrækning om 

kort til disse. Det er dog ikke noget stort problem da 

man altid kan få kort til en strækning af elven, hvor 

der er laks at fange. Ellers kan man jo blot køre til en 

anden elv. Heroppe er man nemlig midt i smørhullet! 

I en afstand på under 1½ time kan man køre til ikke 

mindre end seks af Norges bedste lakseelve . Ud over 

Stabburselv er der Lakselv – Børselv – Repparfjordselv 

– Tana – Skaidi – Alta samt et utal andre mindre 

drømmeleve i lidt større radius såsom elvene ude på 

Varanger og nord samt vest for Stabbursnes 

I Kæmper 


Jens Pilgaard på fisketur 

nes Land 


Fiskeriet efter laks i Stabburselv er som sagt sent i forhold 

til mange andre norske elve, og er derfor i 2011 

udvidet til 31. august. Dette åbner jo mulighed for at 

man kan opleve Norge i sin flotte efterårskåbe samt 

andre af naturens goder såsom bær og svampe i rigt 

mål. Man skal dog være indstillet på, at der godt kan 


være ret koldt sidst på sæsonen, da der ofte blot er 5-7 

plusgrader samt en kold nordenvind ind fra havet. 

Lokalt kan man også kontakte de lokale rensdyropdrættere 

og købe rensdyrkød i både fersk samt tørret 

form, hvis man er til det lidt mere kulinariske.

Laksen 

I august 2010 havde jeg fornøjelsen af at guide en 

gruppe på syv personer heroppe og fik derved mulighed 

for at lære elven lidt at kende. Og jeg blev straks 

enig med mig selv om jeg måtte tilbage igen i år. For 

elven er utrolig smuk – og så er der laks – mange laks! 

Og store laks! 

En af de sidste dage deroppe gik jeg ned for at fiske et 

par timer for mig selv og havde håbet at have Brokulpen 

nede ved vejbroen for mig selv, da der her kun er 

plads til to fiskere ad gangen. Men ak – fem minutter 

før mig havde en lidt ældre herre startet sit fiskeri, så 

jeg måtte pænt starte længere oppe og fiske langsomt 

nedover. Knapt fem minutter senere blev overfladen 

pludselig brudt, da han i et resolut ryk løftede sin 

stang og satte sin krog i kæben på en laks. Han have 

fortalt mig at han bare lige skulle ned og fange sig et 

par ”madfisk” inden han drog hjemad (han var lokal). 

Laksen han havde kroget kvitterede med at starte at 

gå op mod mig hvor den få sekunder efter steg ud af 

vandet som en hval, der i leg kaster sig om på siden 

i faldet. Aldrig i mit liv har jeg set så stor en laks før! 

Det var som om at man havde smidt en stor gris i 

vandet – så stort et sprøjt stod der op da den igen 

gik ned i dybet. Nu stillede den sig så bare nede på 

bunden og ventede. Den noget forbavsede nordmand 

lagde pres på fisken, men som han sagde: ”Jeg får nok 

ta den litt med ro, da det er en str. 8 dobbeltkroget 

Blue Charm som sidder i kjeften på den” - hvortil han 

smilede lidt nervøst. 

På et tidspunkt blev det dog for meget for laksen og 

den begyndte at gå nedstrøms og ind under broen, 

og nordmanden fulgte efter. 45 minutter senere landede 

han sin laks med hjælp fra endnu en fluefisker 

samt en af mine venner, som var kommet op nede fra 

kysten, hvor han havde fisket. Rystende og med bankende 

hjerte kunne Erling Pedersen nu lægge sig ned 

ved siden af sit livs laks på 23,8 kilo efter en nervepirrende 

fight. Laksen er den største fluefangede laks i 

Norge 2010. 

Jeg var glad for at have fået lov at opleve hele dette 

drama, men jeg kan dog ikke lade være med at tænke 

på, at havde jeg blot gået hjemmefra 10 minutter før 

havde det måske været mig, der havde fået lov at fange 

denne kæmpe. Jeg fik nu mine laks alligevel, dog af en 

mere beskeden størrelse end kæmpen fra Brokulpen. 

Fiskeriet 

Fiskeriet i elven er varieret hvad angår både de forskellige 

pools men også fluerne du fisker med . Der 

er rig mulighed for både at fiske traditionelle fluer 

samt rørfluer, men også fiskeri med tørfluer kan være 

meget givtigt heroppe. Fluer som forskellige Bombers 

, men specielt store grå, som flyder godt, da visse 

pools har lidt fart på , afhængig af nedbørsmængden/ 

vandstanden. Jeg må dog sige, at jeg sjældent fisker 

med meget andet end en Sunray shadow på et 3-4 

cm klart rør, en let dresset rørflue med grøn rævehår 


nederst og sort øverst i vingen samt et par enkelte 

flashstrå på et grønt eller gult rør af samme størrelse 

som mine Sunray fluer. Og så selvfølgelig førnævnte 

Bomber fluer eller en Royal Wulff hvis vandføringen 

tillader tørfluefiskeri. Disse mønstre har vist sig vældigt 

effektive heroppe og specielt den grønne overalt 

i Finnmark. Og da jeg har mødt mange andre som 

har samme flue som favorit har jeg døbt den Finnmarksfluen. 

Det kan dog godt være at den har et andet 

navn deroppe, da jeg har set den i flere varianter. 

Elven er let at fiske da den for det meste kan vades 

på de gode stræk nederst på elven, men kører man 

op på det øverste af Zone 2 vil man opleve en meget 

stenet elv. Der er svær at vade. Noget som jeg personligt 

ikke bryder mig om. Man kan dog, hvis man er 

til det lidt mere strabadserende vælge at købe kort til 

Fossekulpen som ligger 5 kilometers gang fra enden 

af en bilvej. Her kan man opleve et fantastisk fiskeri 


nedenfor fossen og ofte have det for sig selv. Man kan 

ligge i telt deroppe ved jeg, for jeg traf to danskere 

som lå der i fjor i fem dage. 

Fakta 

Skulle man have lyst til at besøge elven er det i dag meget 

let at komme herop, da man for ca. 2.500 danske kroner 

kan flyve tur retur til Lakselv fra København . Man 

kan leje bil inde hos Esso i Lakselv for meget rimelige 

penge (set i norsk optik), ca 3.500 NOK for 10 dage. 

Der er tale om brugte biler, som dog kører upåklageligt. 

En stationcar et rigtigt godt valg heroppe. Og så 

gør det jo ikke så meget at man kommer ud på nogle 

lidt ’alternative’ veje med en sådan bil. Jeg kan varmt 

anbefale at man benytter sig af Stabbursdalen Fer- 

iecenter til indkvartering, 

da det 

ligger meget centralt 

(lige ned til Zone 1 og blot 

tre minutters gang fra Naturhuset, 

hvor der trækkes lod om kort dagligt). 

Og det er også et dejligt sted at bo. 

Geir Åskog har gjort rigtig meget de seneste år 

for at bygge et sted op omkring fiskeriet, så der findes

åde rygeovn til koldrygning, frysekapacitet, 

pejsehytte til fri afbenyttelse, rensebord og 

saltnings samt tørrebur til fisken foruden 

hjælp til at få røget din laks gratis. Der 

ud over har han et meget bredt udvalgt at 

hytter fra de helt små med køjesenge til 

stort raftebygget luksus hus med to etager 

og terrasse direkte mod elven foruden 

selvfølgelig campingpladser til kørende 

gæster. Der er Hottub ved elven og cafeteria 

på pladsen, så der er alt hvad man 

behøver for at kunne koncentrere sig om 


selve fiskeriet uden alt for mange andre gøremål at 

bekymre sig om. 

Vi var i hvert fald meget tilfredse med den udstrakte 

service vi fik både hvad betjening angår, men også 

hjælp til fremskaffelse af lokale madvarer samt hjælp 

med pejsetræ og lignende. 

Skulle denne korte gennemgang af elven have inspireret 

nogen til at tage den i nærmere øjesyn selv, så 

glæd jer gerne som jeg gør, for stedet er fantastisk og 

folkene er som vi alle kender dem bedst deroppe i 

Norge – flinke og hjælpsomme – og så er der laks! 


For yderligere information 

Jens Pilgaard 

Christinehøjvej 1 

Fjelsted 

9550 Mariager 

Telefon: 98542461, www.flytying.dk 

Fiskekort salg Stabburselv 

Naturhuset stabburselv 

www.stabbursnes.no/index.htm 

Fiskekort salg Lakselv 

ESSO - Lakselv Auto as Sentrum, 9700 Lakselv 78 

46 13 66, essolakselv.no 

Overnatning 

Stabbursdalen Feriesenter 

www.stabbursdalen.no 

Bil-leje 

Samme adresse som fiskekort - 

Esso Lakselv bruktbilutleie 

www.lakselv-bruktbilutleie.no

Alt til fluefiskeren! 

Hos Sport Dres sætter vi en ære i kompetent betjening, bredt 

udvalg af kvalitetsgrej samt, ikke mindst, en finger på “fiskepulsen” 

- kort sagt hos os går du ikke forgæves! 

DK’s største fiskegrejsbutik - www.fiskegrej.dk Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf: 3888 4648 


fra fugl til 

Susanne Worm og Hans Jørgen Nørgaard 

på fjerkræudstilling 

Der var kun en lille rest tilbage af de flotte og 

specielle fjer. De var fra en ’hjemmebearbejdet’ høne. 

Altså ikke nogle man bare kunne gå hen i grejbutikken 

og erhverve sig nogle nye af. Tilfældigvis var der 

fjerkræudstilling i den kommende weekend og vi 

besluttede os for at kigge forbi. 


Der var mange flotte høns og haner. Minsandten om 

ikke der også var flere af de høns vi søgte. Vi faldt i 

snak med ejeren og han ville gerne af med nogle af 

dem, der ikke kvalificerede sig videre på udstillingen. 

Han havde jo også rigeligt med. Vi aftalte at hente 

dem efter udstillingen og her havde han sørget for den

flue 

ubehagelige del af arbejdet med hønsenes endeligt. 

Vi kom hjem med hønsene og samme aften begyndte 

bearbejdningen. Det giver en stor tilfredsstillelse at 

være en del af den proces og endnu mere, når resultatet 

sidder på en krog og i munden på en fisk! Det er 

ikke sidste gang vi går på fjerkræudstilling. 


1. Fuglen flås og opdeles i: Nakke, Saddel og Chickabou 

(bryst). Således at det meste anvendes. 

2. De forskellige dele lægges med skindsiden op ad 

og drysses godt med salt. Omkring et 5mm jævnt 

lag. Sådan ligger det i godt en uge ved 20 grader. 

3. Så skrabes overskydende fedt væk og alt vaskes i 

lunkent vand tilsat opvaskemiddel. Skylles godt! 

4. Siden med fjer tørres godt med hårtørrer. 


5. Stykkerne spændes op på pap med nåle. Skindsiden 

vendes op. Tørrer igen en uges tid. 

6. Hvis fjerene virker fedtede, gentages ovenstående 

proces med skrabning, vask og tørring. 

7. Til sidst kommes det hele i fryseren en uges tid for 

helt at undgå evt. utøj. 

8. De færdige stykker anbringes på fedt sugende pap 

og er nu klar til at indgå i samlingen.

Når man selv bearbejder en fugl, får man virkelig 

nogle gode, spændende og brugbare fjer, man normalt 

ikke får med i købet. I hvert fald hvis det er en 

fugl af nogenlunde kvalitet. Her er det en god ide at 

gå en tur på fjerkræudstilling og kigge udvalget ud. 

Ovenstående metode er enkel og effektiv uden 

anvendelse af giftige kemikalier. Fuglen på de viste 

billeder er en høne af racen Dværg Wyandot (sølv 

sortbåndet). 



Fluebinding

Bjarne Laursen binder 

Stærke Fluer 

1. afsnit 

Ribben er mere end blot til pynt, i mange tilfælde 

bruges den til at låse kropshacklet. Selvom den ikke 

bruges til dette, er den altid en ekstra styrke til kroppen. 

Det er dog ikke alle typer rib der giver ekstra 

styrke; tinsel, div braid og monofil giver styrke, mens 

fx floss kun er til pynt. 

At lave en flue stærk så den holder længe, er ikke 

bare et spørgsmål om at give den en masse ekstra tørn 

bindetråd, det løser sjældent problemet. I de næste numre 

vil jeg give lidt tricks til hvordan man let og simpelt 

kan få sine fluer gjort mere holdbare, 

uden det går ud over udseendet på fluen. 

Med det i mente vil det jo være meget ødelæggene 

for fluen hvis ribben går op. Bagerst er ribben altid 

godt sikret oppe under kroppen, men forrest hvor 

den bindes ned efter den er tørnet, er det ofte kun få 

tørn som holde fluen. Men den kan sikres hurtigt og 

nemt. Først lås ribben med tre stramme tørn, så den 

ikke glider (se stort billede) 


‘usynlig rib’ 

Dernæst - træk nu metallet af 

kernen indtil indbindingen. 

Dette gøres let med en negl. 

Jungle cock 

Den lille fjer som ”ingen” lakseflue kan undvære - 

problemet er blot at fjerstammen er hård og glat, så 

den ofte falder af hurtigt. 

Det kan dog løses hurtigt og nemt uden brug af 


Fluer der ingen rib har i bindebeskrivelsen, 

kan forstærkes 

med en ’usynlig’ rib. 

Denne rib kan være 0.18mm 

monofil eller lignende. Et godt 

eksempel er denne flue - en Red 

Tag Palmer. 

Fluer meden krop af påfugleherl 

bliver mange gange stærkere 

med en rib. Og det ændrer intet 

ved fluens udtryk. 

masser sekundlim. Find det punkt på fjeren hvor du 

vil have den bundet ind. Der er mange forskellige 

meninger om hvordan og hvor lang en jungle cock 

fjer skal være, så det er helt op til smag og stil.

Kernen foldes bagover og 

låses med et par tørn. 

Træk fibrene ud fra fjerstammen. Klip fibrene af på 

begge sider, på den måde får tråden bedre fat i fjeren. 

Bind fjeren ind med 2-3 tørn ved siden af hinanden. 

Vip enden frem igen, og lås den med to tørn, inden 

Enderne klippes af, og flue gøres 

færdig med hvad der nu mangler. 

Det samme kan selvfølgelig 

gøres med flad tinsel og braids, 

her springes det øverste billede 

bare over. 

den klippes af og låses med et par tørn mere. 

Nu er fjeren låst og bliver siddende på 

fluen. 


FFFD Miljø 

Michael Koch Jensen fra 

Voer Å’s Sportsfiskerforening om miljøprojekt 

Fra grøft til 


Vi er i det nordøstlige Jylland ved vandløbet 

Gerå, der gennem tiderne om nogen, har fået rigtigt 

mange tærsk i form af; grov oprensning, fjernelse 

af naturligt gydegrus, overgødning og endog nogle 

voldsomme gylleforureninger, der alt sammen har sat 

ørred-overlevelse og reproduktion tilbage til Hedeselskabets 

tid. Men Gerås ørreder, hvoraf en stor andel 

vel at mærke er naturlige bækørreder, har alligevel 

formået at overleve alle forsøg på udryddelse. Gerå 

er så heldig at have en anelse af den naturlige vilde 

bækørred-bestand tilbage, som trofast hvert eneste år 

er lykkedes med at videreføre sine gener, om så gydning 

har skullet foregå i nogle knuste mursten fundet 

under en gammel bro! 

Det tidligere DFU´s (nu DTU Aqua) feltundersøgelser 

har aldrig været særligt positive, og Gerå er da 

heller ikke begunstiget med det største fald i hverken 

hovedløb eller tilløb, men ikke desto mindre er det 

lykkedes at finde pladser hvor gydegrus har fungeret 

og produceret en mindre portion naturligt yngel hvert 

eneste år siden 2002 - og derfor bliver vi ved, for det 

gydestryg 

fortjener Gerås bækørreder. 


Lørdag den 30/10/10. Gruset er leveret og rendegraveren i gang. 

Overkørslen med betonrør og stuvningskant graves op.Der 

graves ca yderligere 30 cm bund op så der bliver plads til et solidt 

gruslag. 

Vandranunklerne graves op med henblik på genbrug efter gruslægningen 

Cirka 30 cm bund er gravet op og det første læs grus lægges 

ud. 


I 2004 foretog DTU en bestand analyse 

i vandsystemet og leverede den nedenstående 

rapport over Karensborg Bæk. 

Tilløb til Gerå fra Gingsholm (Karensborg 

Bæk) 

(23-26) 

Et reguleret vandløb med ringe 

fysiske forhold samt elendig vandkvalitet. 

Vandløbsbunden er blød, 

fedtet, slammet og faunaen består 

hovedsagelig 

af snegle, myggelarver samt vandbænkebidere. 

Delvist med kraftig 

bundvegetation og på nederste del, 

til udløbet i Gerå, er vandløbet 

afrettet og med glatte kanter. Der er 

forsøgsvis 

foretaget udsætning i tilløbet, der 

blev observeret enkelte ørred ved st. 

25. Men pga. vandløbets miljøtilstand 

kan der indtil videre ikke 

anbefales udsætning. 

Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 

25-70 cm. 

En lidet skøn beskrivelse som på 

daværende tidspunkt var helt korrekt, 

og som næste foto fra August 2005 kan 

bekræfte. En kedelig rende tilgroet med 

pindsvineknop, der stoppede for al vandgennemstrømning 

og absolut uegnet 

til udsætning eller opvækst for ørred. 

Desuden helt tom for grus eller sten. 

Kommunesammenlægningen i 2007 

udløste ikke den store begejstring for de 

fleste danskere, men for Gerås vandpleje 

og Gerås ørreder skulle denne sammenlægning 

vise sig at være positiv. 

Den nye kommune med de rette folk 

ved miljøroret, ændrede opfattelsen og 

vigtigheden af det lokale miljø mærkbart 

og fødte nyt håb og store visioner 

for Gerå. Miljøvenlig vedligeholdelse og 

gydegrus er nu tydeligvis på dagsordenen 

igen for åen og dens tilløb. 

I efteråret 2006 fandt Voer Å Sportsfiskerforening 

så en lille plet, der havde lidt 

potentielt fald til et mindre gydestryg og 

projektet blev i samarbejde med lodsejere

og kommunen til virkelighed. I samme 

forbindelse udsatte vi et par vandranunkler 

(efter råd fra DSF), blot 8-10 stk. 

henover gydebanken. Det skulle snart vise 

sig at være usædvanlig god idé, for disse 

planter trivedes åbenbart rigtigt godt i 

Karensborg Bæk, hvor de voksede hurtigt 

og snart bredte sig ned gennem bækken. 

I løbet af blot to sæsoner havde ranunklerne 

bredt sig til over 2/3 nedstrøms fra 

udsætningsstedet og det allerbedste, - de 

havde næsten udraderet pindsvineknoppen. 

I 2008 gik kommunen over til 100% 

manuel vedligeholdelse af alle de mindre 

vandløb i kommunen, hvilket betød at en 

særdeles selektiv beskæring nu fandt sted 

så ranunkler, vandstjerne og mærke var 

nu stort set de eneste planter i Karensborg 

Bæk. 

Der var dog et par stopklodser i Karensborg 

bæk i form af nogle mindre styrt 

under nogle vejoverføringer. Disse er formentligt 

lavet for rigtig mange år siden 

da et par ældre lodsejere kunne berette at 

de også fandtes da de var små drenge. Årsagen 

eller deres effekt har vi aldrig fået 

klarlagt, men en teori går ud på at styrtet 

skulle skabe en vis turbulens, der ville selvrense 

stedet for sand. Det er dog tvivlsomt 

eftersom der umiddelbart nedstrøms 

stedet var samlet en del sand. Under alle 

omstændigheder indvilligede alle lodsejere 

i at fjerne disse styrt og udlægge gydegrus 

på lokaliteterne mod at vi lovede 

ikke at hæve vandstanden. 

FFFD og DTU bakker op. 

Da både Gerå og kommunen har en 

ringe eller nærmest ingen økonomi, var 

vi 100% underlagt udefrakommende 

økonomisk hjælp. Vor ansøgning til 

både DTU og FFFD bar heldigvis frugt 

og vi kunne iværksætte et projekt med 

fjernelse af disse styrt og i samme forbindelse 

lave et par fine gydebanker. Da 

det administrative var på plads med 

både lodsejere, kommune og DTU, var vi 

klare til at gå i gang med projektet den 

30. oktober 2010. Der var indkøbt 35 m3 

gydegrus og 10 m3 større sten til projektet 

samt indlejet en rendegraver venligst 

sponsoreret af FFFD. 

Overkørslen er genetableret og det første grus og større sten 

er udlagt. 

Ranunklerne er genplantet i det renvaskede grus og det spritklare 

vand. 

Mellem landevejen og det gamle styrt er der nu 8 meter flot 

gydestryg og fuld passage i hele bækken. 


Den private bæk på Lyngdrupvej. 

En niveaumåling viste at vi havde en forskel på 26 

cm over de første 30 m at gøre godt med - et fint fald 

i Gerå målestok. Dette ville betyde et solidt gruslag 

uden at hæve vandstanden overhovedet. 

Karensborg Bæk kan nu se frem til den kommende 

feltundersøgelse i 2011, hvor vi håber at få en noget 

mere positiv dom af DTU Aqua, og forhåbentlig vil 

Og nedstrøms ser det nu så sådan ud, med fin dynamik i vandet og mange 

skjulesten til kommende vildt klækkede yngel. 


Sådan så bækken ud nedstrøms 

røret før udlægning af grus og 

sten 

blive tilgodeset udsætning af yngel til videreførsel af 

den lokale ørredbestand. 

Endnu et projekt i samme omgang. 

Næste projekt lå et par kilometer opstrøms i et privat 

tilløb fra Hjallerup enge. Tilløbet har aldrig været 

tiltænkt nogle ambitioner, hverken i forhold til habitat 

eller gydning på trods af en ellers fin vandføring

og vandkvalitet. Et styrt nedstrøms Lyngdrupvej viste 

et fint fald til at etablere et lille kort stryg. 

Lodsejerne i området havde tidligere noteret og positivt 

kommenteret vore andre projekter og var derfor 

mere end almindeligt positivt indstillede for et projekt 

i denne private bæk. 

I 2009 var der et styrt ud af røret på ca 30 cm og Fiskeforeningen 

fyldte derfor hullet under udløbet med 

Faldet under vejen er udlignet med et tykt lag grus og delvis 

indsnævret med store sten 

grus for at forbedre passagen. Dette gav imidlertid 

et stort og lavvandet fald hvori ørrederne ikke kunne 

gyde. Der var simpelthen behov for at forlænge stryget 

og udjævne faldet. 

Jeg vil sluttelig gerne udtrykke en begejstring for 

hvad vi har lært især i de seneste 10 år gennem arbejdet 

om vandpleje, vandplanter og udlægning ef gydegrus. 

Det giver ikke alene flere naturligt klækkede 

fisk i vore vandløb, men i høj grad nogle fantastiske 

miljøer vi ikke havde drømt om. Det viser os også 

hvor sej naturen er og hvor hurtigt vi i virkeligheden 

kan genoprette naturlige balancer der tilgodeser både 

fisk, fugle og andre af vandløbet afhængige dyrearter, 

samt ikke mindst den fryd for øjet det er at gå en tur 

ved et rent strømmende vandløb med svajende og 

blomstrende vandranunkler. Det allerbedste er faktisk 

af rigtig mange lodsejere også kan se fornuften 

i det arbejde vi gør. Udover at de syntes det ser pænt 

ud, så oplever de rent fysisk også at det faktisk ikke 

forringer afvandingen og endda i visse tilfælde forbedrer 

afvanding og ikke mindst minimerer vedligeholdelsen 

ved brug af grus og gode planter. 

Tak til Danmarks Sportsfiskerforbund for gode råd 

og vejledning, tak til DTU for deres enorme research 

arbejde i danske vandløb, søer og fjorde og for Fisketegnsmidlerne 

og tak til FFFD for den økonomiske 

støtte til de mange små og større projekter. 

Vi ser frem til mere samarbejde og mange vilde og 

naturlige ørreder i fremtiden. 


Nyt fra FFFD 

For første gang nogensinde afholdes 

FFF Euro Conclave. FFF Euro Conclave 

er et samarbejde mellem FFFD og 

FFF. ”Conclave” er en kæmpe begivenhed 

i USA – en stor festival, hvor man samler FFF’s 

kasteinstruktører fra hele verden omkring et stort 

udbud af workshops, certificeringer og andet 

relateret til fluefiskeri. 

FFF Euro Conclave er en lignende 

begivenhed, som afholdes for 

første gang i 2011 i forbindelse 

med afholdelse af The Danish 

FlyFestival. FFFs instruktører er 

alle blevet inviteret til at udbyde 

workshops, som er åbne for alle. 

Et overblik over alle tilgængelige 

workshops kan findes op www.euroconclave.org. 

Hvis du er interesseret i den bedste kasteinstruktion, 

hvad enten du er begynder, på mellemtrin eller erfaren, 

så er der helt sikkert en workshop for dig. ALLE 

er velkomne! 

FFF Euro Conclave afholdes i Kolding, på Bakkeskolen, 

Seestvej 6-8, 6000 Kolding, som ligger tæt på 

KFUM Hallerne, hvor Danish Fly Festival afholdes. 

Deltagerne i FFF Euro Conclave inviteres til at over- 

Vi er så heldige, at vi i FFFD har fået lov at låne KSK’s 

(Københavns Sportsfisker Klub) klubstue hveranden 

tirsdag i februar og marts måned, så vi også kan 

tilbyde de sjællandske medlemmer et sted at mødes. 

Der er ingen faste planer eller temaer for aftener endnu, 

vi starter med at mødes og hygger med fri fluebinding, 

hvor vi kan give hinanden tips & tricks, og 

måske møde nye FFFD ansigter.. Det er frit for alle, 

uanset om man binder kystfluer, tørfluer, nymfer, laksefluer 

osv. 

Der vil muligvis på et senere tidspunkt blive lavet 

tema aftener, har man gode idéer og ikke mindst lyst 

til at være tovholder på en tema aften, så hører vi 

gerne fra jer. 

FFF 

Euro Conclave 

natte på Bakkeskolen (i sovepose og på medbragt 

liggeunderlag). Det koster blot kr. 30,-, og bad er 

tilgængeligt. Det er også muligt for deltagere 

at bestille mad (morgenmad – rundstykker 

og kaffe og frokost – mini buffet 

og en sodavand). Mad skal bestilles 

på forhånd. Send en email til lars@ 

fffd.dk. Prisen er kr. 150,-/dag. 

Hvis du deltager i en workshop 

udløser det 50% rabat på din indgangsbillet 

til Danish FlyFestival. 

Tilmelding til workshops 

Det er muligt at tilmelde sig til workshops 

på stedet, men hvis du vil være sikker 

på en plads, så anbefales det at tilmelde sig online på 

www.euro-conclave.org. Refusion er ikke muligt. 

Certificering 

Har du lyst til blive certificeret som kasteinstruktør er 

det også muligt. Har du spørgsmål i den forbindelse 

kan du rette dem til Lars Chr. Bentsen, på lars@fffd. 

dk, eller Denise Maxwell på goldnwst@telus.net. Der 

er mulighed for CI, MCI og THCI. 

FFFD Fluebindingsaftener i København 


Som nævnt er det hveranden tirsdag og tidspunktet 

er fra kl. 18.00 til 22.00, I kan se datoerne nedenfor 

og i aktiviteteskalenderen 

KSK’s lokaler finder I på følgende adresse: 

KLUBSTUEN 

FINSENSVEJ 44D i kælderen 

2000 Frederiksberg 

Gå ind gennem porten til Finsensvej 36 A,B,C,D og 

følg hegnet modsat p-kælderen. 

Her er der en ved en låge en klokke til KSK. 

I skal selv medbringe fluestik, værktøj og materialer.

FFFD Certified Fly Tying Instructor 

Kunne det være noget for dig? FFFD er nu så mange 

medlemmer, at det kan være svært at komme på fluebindingsseminarerne. 

Få timer efter, at seminarerne 

er offentliggjorte, er de fuldt bookede. Vi har derfor 

brug for flere instruktører, så skulle du have lyst og 

mener, at du har noget at bidrage med, er her chancen. 

FFFD Fly Tying Instructor udvalget gennemfører uddannelse 

af kommende instruktører. 

Det sker ved et weekendkursus 29. april - 1. maj i 

Kolding. 

Formålet med kurset er at klæde kommende instruktører 

på til at kunne virke som fluebindeinstruktører i 

FFFD regi i forbindelse med vores seminarer og ture. 

Kurset vil komme til at indeholde en opdelt indlæring 

således, at vi kommer til at tale samme sprog, materialelære, 

planlægningsværktøjer og undervisningsteknik. 

Du lærer med andre ord at planlægge, 

forberede og gennemføre en fluebindingslektion (et 

kursus/seminar). 

Nu med tohånds! 

Tilmelding, regler og præmieliste på www.sportsfiskeren.dk 

Ovennævnte med henblik at skabe baggrund for, at 

du kan indgå som instruktør i FFFD og ikke mindst 

give dig lyst til at fordybe dig i fluebindingens mange 

kroge og måske gå op til certificering senere. 

Tilmelding til kurset 

Snarrest og ikke senere end 20 marts. 

Tilmeldingen går direkte til Dennis Jensen 51501762, 

E-mail: dsj@esenet.dk 

Antal: 6 Pladser 

Tid: 29. april – 1. maj 

Start: Fredag 20. kl. 1800 

Afslutning: Søndag 22. kl. 1330 

Sted: KFUM hallerne, Peter Tofts Vej i Kolding 

Pris: 650,- kr. betales ved tilmelding på kontonummer 

7040 - 000 114 1554 husk navn medlemsnummer 

og mærket FLYTYCERT 

Inkluderet i prisen er indkvartering to nætter, aftenkaffe 

og natmad fredag, morgenmad, frokost, middag 

og natmad lørdag, morgenmad og frokost søndag. 

Drikkevarer ud over kaffe er ikke inkluderet. 

DM i 

Fluekast 2011 

Efter i nogle år at have flirtet med ideen har DM i 

fluekast-udvalget nu besluttet, at DM i fluekast 2011 

bliver udvidet til også at omfatte en konkurrence med 

tohånds fluestang. 

Årets mesterskab løber af stablen på Lystfiskeriets 

Dag den 15. maj 2011 og afvikles på Vingsted Centrets 

boldbaner lige ved siden af Vejle Å. 

Sædvanen tro laves mesterskabet som et samarbejde 

mellem Federation of Flyfishers Denmark, Copenhagen 

Flycasting Club, Danmarks Sportsfiskerforbund 

og en lokal forening, der i år er Vejle Sportsfiskerforening. 

Læs alt om DM på http://www.sportsfiskeren.dk 


Nyt fra FFFD 

Fremover kan også fynske FFFD’ere mødes til en 

fluekasteinstruktion, fluebinding og alt fluefiskerelateret 

i lokaler på Fyn 

FFFD Lokaludvalg Fyn har nemlig aftalt med Fynske 

Lystfiskere at vi kan bruge deres fine klubhus ’Høllet’ 

hver anden onsdag. Det vil sige at alle onsdage i lige 

uger vil der være klubaften i FFFD Lokaludvalg Fyn 

på adressen Steinsgade 17B, 5000 Odense C. 

Den første klubaften blev holdt den 9. marts 

fra kl 18.30 til 22.00 

Der efter 22. marts, 6. april, 20. april, 4. maj og 18. 

maj – også 18.30 til 22.00 

Fluekasteinstruktion 

En af de helt faste aktiviteter på alle klubaftener 

vil være kasteinstruktion. 

FFF Casting Instructor Rene Gerken vil være 

til stede og tilbyder både kasteinstruktion og 

træning til dem der måtte have lyst til at lære 

fluekastet eller blot få pudset kasteformen af. 

Klubhuset ’Høllet’ ligger ud til fine fodboldbaner, 

hvor der er plads til utallige fluekastere, 

der øver timingen i fluekastet. Inden for er der 

plads til masser af aktiviteter 

Fluebinding 

Inden for i lokalerne vil der i første omgang være 

fælles fluebinding og almindelig fiskehygge. På sigt 

er det planen at sætte endnu flere aktiviteter på pro- 

FFFD Lokaludvalg Fyn 

grammet – spændende fluebindingsinstruktører, 

foredrag, fisketure, stangbygning, hjemmelavede forfang 

– alt er muligt. Men det vil også i høj grad være 

op til FFFD’s egne medlemmer, at komme med ønsker 

til aktiviteter i lokalområdet. 

Alle er selvfølgelig velkomne på klubaftenerne på Fyn 

– både FFFD’ere fra andre landsdele, men også ikke- 

FFFD’ere, der vil se om fluefiskeriet er noget for dem. 

Kontaktperson/formand for FFFD Lokaludvalg Fyn 

er Rene Gerken, der kan kontaktes på mobil 51890522 

eller rene@fffd.dk 

FFFD Lokaludvalg Fyn: Fra venstre ses Kim Christensen, 

Claus Damsgaard, Rene Gerken, Jonas Mehl Thorborg, 

Anders Lifland Nørgaard og Fynske Lystfiskeres 

formand, Allan Wermuth. 

Aktivitetskalender 2011 

Aktivitetskalenderen for 2011 er under konstant 

forandring og den vil løbende blive opdateret, så hold 

øje med kalenderen på www.fffd.dk. 

I lighed med 2010 skal man tilmelde sig on-line til 

hovedparten af aktiviteterne, det nye i 2011 bliver 

at man også skal betale on-line ved tilmelding. Der 

bliver enkelte aktiviteter, hvor man skal tilmelde sig 

per telefon, her vil man så få yderligere oplysninger 

vedr. betaling osv. Et andet nyt tiltag er at der vil være 

tilmeldingstidspunkter, således at der ikke bliver åbnet 

for tilmelding til alle aktiviteter på en gang. Vi 


håber at det vil være med til at give flere medlemmer, 

og især nyere medlemmer, mulighed for at deltage i 

vores forskellige aktiviteter. 

Sidst, men ikke mindst, håber vi at se lidt flere, der vil 

melde sig på banen til at arrangere og være tovholdere 

på ture for andre medlemmer i FFFD regi. 

Det behøver ikke være store ture, endagsture i forskellige 

landsdele er en eftersøgt ’vare’. Har man lyst til at 

deltage i dette er man meget velkomne til at kontakte 

aktivitetsudvalgsformanden for råd og vejledning.

Dato Aktivitet Sted Antal 

pladser 

Turleder / info Pris Tilmeldingsform 

01/03 Klubaften FFFD Aarhus Fri FFFD Aarhus Gratis Mød op 

02/03 Stangbygning hold 2 FFFD Aarhus 3 John Petermann Betalt i forbindelse 

med intro aften 

03/03 Fluebinding kystfluer FFFD Aarhus 10 Thomas Lang Betalt ved tilmelding 

til 24/02 

05/03 Laksefluer FFFD Aarhus Fri "For mere info se 

aarhus.fffd.dk" 

On-line 

On-line 

On-line 


09/03 Stangbygning hold 2 FFFD Aarhus 3 John Petermann Betalt i forbindelse 

med intro aften 


til 24/02 

12/03 Kysttur FFFD Aarhus 12 "Thomas Lang 

Peter Ahlburg 

John Petermann" 

On-line 

On-line 

Gratis On-line 

12/03 Kystflue Seminar Farum, Sjælland 12 Bo Svarre kr 150,00 On-line 



til 24/02 

19/03 Laksefluer FFFD Aarhus Fri "For mere info se 

aarhus.fffd.dk" 

19/03 Kysttur Sjælland Fri John Svarre 

Rasmussen 

20/03 Info møde vedr. 

Bjerkreims turen 

Odense Fri "Kim Bentzen / 

Kim Christensen" 

On-line 

On-line 


Gratis Telefonisk 


23/03 Fluebinding tørfluer og 

nymfer 

26/03 

- 

27/03 

FFFD Aarhus 8 John Petermann kr 100,00 On-line 

Danish Fly Festival Kolding Fri FFFD Gratis 


til 24/02 

On-line 



nymfer 

FFFD Aarhus 8 John Petermann Betalt ved tilmelding 

til 23/03 


til 24/02 

02/04 Kysttur FFFD Aarhus 12 "Thomas Lang 

Peter Ahlburg 

John Petermann" 

On-line 

On-line 





nymfer 


til 23/03 

09/04 Kysttur Sjælland Fri John Svarre 

Rasmussen 

On-line 




nymfer 

15/04 

– 

17/04 

Skjern Å 1(Laksefiske 

kursus ) 


til 23/03 

Skjern 

Brunbjerg-ferie. 

dk" 

11 "Kim Bentzen / 

Kim Christensen" 

On-line 

kr 650,00 On-line 



27/04 Foredrag om linevægt 

systemet 

28/04 

– 

01/05 

FFFD Aarhus Fri John Petermann Gratis On-line 

Kystfisker weekend Samsø 10 John Svarre 

Rasmussen 

04/05 Udendørs fluekast FFFD Aarhus Fri Thomas Lang Gratis 

05/05 Forfang/splejsninger/ 

knuder 

06/05 

– 

08/05 

06/05 

– 

08/05 

Geddeflue kursus, 

fiskeri- og fluebinding 


FFFD Aarhus 8 John Petterman kr 10,00 On-line 

Skanderborg 15 Preben Kæseler kr 650,00 On-line 

FTI intruktørkursus 6 Dennis S. Jensen Telefonisk tilmelding Telefonisk 



20/05 

– 

22/05 

Kursus i tørflue og 

nymfefiskeri 

Kongeåen 16 John Peterman 

/ Henrik Juhl 

Pedersen 


21/05 Kysttur Sjælland Fri Christian Jørgensen Gratis On-line 


28/05 Fluebinding Vejle 10 "Kim Christensen / 

Kim Bentzen" 

18/06 Skjern Å 2 (Laksefiske 

kursus ) 


Ahlersgård, Borris 10 - 12 Kim Christensen / 

Kim Bentzen 


kr 50,00 On-line

03/ - 

09/07 

04/ – 

07/08 

Laksetur Margaree 

River, Canada 

19/08 "Kysttur 

Aften" 

27/08. 

– 

03/09 

02/09 

– 

04/09 

23/09 

- 

25/09 

Margaree River 6 Jens Lund Adamsen Telefonisk tilmelding Telefonisk 

Karup Å Karup Å 10 John Svarre 

Rasmussen 


Sjælland Fri Christian Jørgensen Gratis On-line 

Laksetur til Bjerkreim Bjerkreim, Norge 18 "Kim Christensen / 

Kim Bentzen" 

Telefonisk tilmelding Telefonisk 

Tørflue weekend Hover Å 14 Kaj Børge Simonsen kr 550,00 On-line 

Fluebindingsinstruktør 

certificering 

5 Dennis S. Jensen Telefonisk tilmelding Telefonisk 

24/09 Kysttur Sjælland Fri Bo Svarre Gratis On-line 

24/09 

– 

01/10 

Tørfluetur til Slovenien Slovenien 12 Henrik Juhl 

Pedersen 

Telefonisk tilmelding Telefonisk 

08/10 Kysttur Sjælland Fri Christian Jørgensen Gratis On-line 

Nov. 


Nov. 


"Fluebindertræf 

Mere info følger" 

"Generalforsamling 


Mere info følger" 

Kolding 32 Mere info følger 

Kolding Fri Gratis 

19/11 Kysttur Sjælland Fri Bo Svarre Gratis On-line 

17/12 Juletur Sjælland Fri Bo Svarre Gratis On-line 

Deadline for artikler til næste nummer er 10. maj 

Næste nummer af 

FlueFisker 

kommer juni 2011 


Af: Georg Christensen 

Fimbulvinteren 

Der var ingen usikkerhed i stemmen, da tømreren i 

august sagde, at vi får helt sikkert ikke en hård vinter 

igen i år. Dem kommer der aldrig to af i streg, så i 

begyn-delsen af december er jeres hus under tag, og 

der er sat vinduer i. På årets næstsidste dag kravlede 

en forfrossen tømrer rundt på spærene og lagde tagsten 

på, og han kunne godt huske, hvad han sagde, 

men fandt det ikke morsomt at blive mindet på det. 

Fjorden var tilfrosset allerede i november, og årets 

sidste havørred blev fanget i yderfjorden i december. 

Fimbulvinteren har ramt os igen, og med vandtemperatur 

nær nul bredte isen sig dag for dag, kun helt 

ude ved bæltet var der endnu isfrit, men til hvilken 

nytte. Skydelinen ville være for stiv til at kunne kaste, 

og linen ville fryse på fastspolehjulet og resultere i 

linekludder. 


J y d e k r o g e n 

Vinterdepression 

og forårsglæder 

Jo vanskeligere forhold, jo stærkere var længslen efter 

at komme ud at fiske, og jo mere rastløs blev man. 

Vinterdepression? Nej, men det føltes værre, og her 

kunne piller ikke hjælpe, kun frisk luft og klart vand 

kunne kurere denne tilstand. Et indkøb her og et indkøb 

der var kun surrogat og ren overspringshandling, 

noget hverken grejbutikken eller jeg kunne leve af, 

men et tydeligt tegn på desperation. 

Julen var overstået, med sne og frost, men mod nytåret 

steg temperaturen, og der kom opbrud i isen i 

yderfjorden. Der var områder med vand, få og små, 

resten var drivende isflager og grødis. 

På filtsåler bevægede jeg mig forsigtigt rundt på isflagerne 

i vandkanten, under bemærkninger fra de 

forbipasserende, som: Far, hvorfor har manden waders 

på, når han ikke går ude i vandet?

Det er nok fordi, han er bange for at falde i. Nå, du er 

nok på isfiskeri, hva’. Lystfiskeri har en vis underholdningsværdi. 

Ofte utilsigtet. 

Flere gange ugentlig var jeg ved vandet for at tjekke 

forholdene, og mod slutningen af januar lignede det 

vores normale grønne vinter, med plusgrader, og 

isen var væk i hele fjorden - hvor var det dejligt. Det 

gjorde ikke så meget, at de fleste fisk stadig stod ved 

åen i inderfjorden, der skulle nok være nogle stykker 

længere ude ved de små tilløb. 

Linen var lidt stiv og skulle lige kastes til igen, så en 

ikke lignede en sofafjeder, varmeposerne i støvlerne 

gjorde det kom-fortabelt, og de første ørreder blev 

kroget. Små var de, mindst to i forlængelse af hinanden 

for at nå mindstemålet, og en forsigtig afkrogning 

i vandet. Men glæden og optimismen var stor. 

Hjemmestyret var lidt mere realistisk. Da jeg kørte, 

tog hun en havørred op af fryseren. Fisk fik vi da. 

Festival 

Forude venter Fly Festival i Kolding, 

et lille jubilæum med dets tiende 

gang, og det bliver som altid med 

garanti for oplevelser. Forhandlere 

og grossister faldbyder 

lok-kende deres produkter til 

de købevillige tilskuere, men 

jeg kan modstå alt - undtagen 

fristelser, og jeg har endnu 

ikke set en messe uden, at der 

melder sig et stærkt og udækket 

behov for grej og gadgets, som 

absolut må tilfredsstilles her og 

nu, må jeg i flæng nævne en 

marmorstang, en ugly stick 

og solbriller, som endnu ikke 

er i brug. Det er umuligt at 

gætte på dette års indkøb, 

men det bliver godt. 

Festivalen får mig til at tænke år 

tilbage, da vi stadig havde koryfæer 

iblandt os. Apropos koryfæ havde Mogens 

Espersen sin egen udlægning af ordet, idet 

man skulle bemærke, at sidste stavelse i ordet ”koryfæ” 

var ”fæ”. Så var vi nede på jorden igen. 

Dengang kunne man finde Torp Jacobsen residerende 

i Grumpy Old Men’s Corner, som han kaldte det. Med 

Preben og Ri-chard Jensen siddende ved siden af hinan-den 

var der fyldt godt op, så Malone bandt sine 

stankelben ved et bord med front mod gangen, og 

A.K. Best måtte stå inde i halvmørket bag ved Preben 

og Richard. Ikke noget dårligt sted, bevares, det var 

der, de opbevarede whiskyflasken. Og talelysten blev 

bestemt ikke mindre i da-gens løb. 

Det har tyndet ud i de danske koryfæer, verdenen er 

blevet fattigere med deres bortgang, og desværre er 

der ikke umid-delbart arvtagere at se. Der er blevet 

læn-gere mellem originalerne, for det var de, i positiv 

forstand, og selv om vi har masser af dygtige fiskere, 

kastere og fluebindere, så mangler vi et fyrtårn som 

Torp, der med sin internationale berømmelse kunne 

lyse for os andre. Men minderne om dem står stærkt, 

og dem lever jeg på. 

Festivalplakaterne er en tilbagevendende glæde, 

Mogens Espersen, Lars Østergaard Jensen og senest 

Thomas Weiergang har lavet de flotte plakater, som 

jeg har et par stykker af hængende på væggen. I år er 

det ekstra spændende på messen, hvis formanden får 

gennemført de planer, som han løftede sløret for på 

generalforsamlin-gen. 

Lars udstillede et år sine værker i et hjørne nede ved 

fluebindingen, og Thomas sad senere der næste gang 

og tegnede blandt andet de fluer, som skulle 

bindes til DM, som en ekstra præmie til 

vinderne. Flertal-let så nok mere på 

hardware, kastere og fluebindere, men 

mange kom forbi med anerkendende 

bemærkninger til en lille snak. Ikke 

alle fangster skal gøres med en 

krog. 

Grejsamlerne, altså dem 

med det gamle grej og tingeltangel 

fra Dansk Grejsamler 

Klub, er et andet 

eksempel på en velbesøgt 

og iøjnefaldende stand, hvor 

man ikke kan lade være med 

at kigge, og mange har en kommentar 

eller et spørgsmål til det 

udstillede liebhaveri, som Heinz 

Gerhard og Claus Verner Nielsen, 

det gennemgående mandskab, besvarer 

med vid, munterhed og erfaring. 

Grejsamlerklubben har i år 25 

års fødselsdag – så giver de nok…. 

Den smagfyldte stand med whisky og 

rom var et herligt indslag, som kaldte 

på gen-tagne besøg, strategisk velplaceret ved hovedvejen 

til kastepoolen. Efter prøvesmagninger var det 

også lettere at købe lodder i tombolaen. Aldrig har 

jeg fået så dyrt et forfang, købt for så mange lodder i 

flere forsøg. 

Glem ikke FFFD-standen, hvor du kan snakke med 

de FFFD’ere, som bruger en weekend på at give dig en 

oplevelse, og som tilmed føler det som en belønning. 

Vi ses i Kolding. 


Foto af Jan Bach Kristensen 

(www.janbachkristensen.com) 

Returadresse: 

FFFD 

Medlemshåndtering 

v/ Georg Christensen 

Sct. jørgens Parken 26 

7080 Børkop 

D E N M A R K 

FlueFisker 


A

Fly Festival 2011 - Federation of Fly Fishers Denmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?