Syntese af pigmenter

Uorganiske pigmenter.
Pigmentdefinition:
Uorganiske pigmenter er findelte faste stoffer, som er uopløselige i opløsningsmidler. Som regel er det
mineraler eller syntetisk fremstillede forbindelser af undergruppemetallerne – fx oxider, sulfider, sulfater,
carbonater og silikater. Tabellen her under viser nogle eksempler på pigmenter og de tidsperioder hvor de
har været anvendt i maling. Nogle af pigmenterne – fx gul okker og kridt – har været kendt og brugt i tusinder
af år. Forskellige okkertyper blev fx brugt af Neandertalerne i Europa fra omkring 70000 – 40000 år siden, og
derefter af Cromagnonfolket.
Kridt – CaCO3
Tidsperiode til 500 500 - 1400 1400-1600 17.Årh. 18.Årh. 19.Årh. 20.Årh.
Epoke
Blyhvidt – Pb(CO3)2 · Pb(OH)2
Auripigment – As2S3
.
Gul Okker – Fe2O3 xH2O
Grønjord – Fe-silikat
Blymønje – Pb3O4
Zinnober – HgS
Realgar – As2S2
Azurit – 2CuCO3 · Cu(OH)2
Ultramarin – Na8-10Al6Si6O24S2-4
Spanskgrønt – Cu(CH3COO)2 · H2O
Malakit – CuCO3 · Cu(OH)2
Antimongul – Pb(SbO3)2
Bly-Tin-Gul – Pb2SnO4
Smalte – SiO2 · K2O · CoO
Berlinerblå – Fe4[Fe(CN)6]3
Kobaltblå – CoO · Al2O3
Kobaltgrøn – CoO· ZnO
Schweinfurtergrønt –
Cu(CH3COO)2 · 3 Cu(AsO2)2
.
Chromoxidgrøn – Cr2O3 2H2O
Chromgul – PbCrO4
Kobaltgul (Aureolin) – K3[Co(NO2)6] · H2O
Cadmiumgul – CdS
Titanweiss – TiO2
Antikken
Middel-
alder
Renæs-
sance
Barok Senbarok
Rokoko
Romantik
Klassisk
Realisme
Symbolisme
Impressionisme
Fauvisme
Expressionisme
Kubisme
Surrealisme
etc.

Eksemplet på billedet til højre, er fra det 3-
4000 år gamle minoiske palads Knossos
på Kreta. Farverne er rekonstruerede, ud
fra de rester der var tilbage på væggene.
I det her lille stykke af paladset kunne man
forestille sig at der var brugt marsrødt
(Fe2O3) og enten kul eller mangansort
(MnO2) på søjlerne. Væggene kunne være
.
malet med marsgul (Fe2O3 Ca(OH)2) og
dekoreret med bl.a. en blå farve som
kunne være:
- Ægyptisk blåt: Na2O . CaO . CuO . SiO2
.
- Azurit: 2CuCO3 Cu(OH)2
- Lapis Lazuli: Na8Al6Si6O24S2
Hvad er farve ?
En berømt tysker (Goethe !) sagde engang at ”farve er lysets spil” – dvs., vi ville ikke kunne se farver, hvis
det ikke var for lysets stråler. Lys er elektromagnetisk stråling (spørg fysiklæreren). Synligt lys findes i
bølgelængdeområdet mellem 400 og 700 nm. Ved højere bølgelængder findes ultraviolet (UV), røntgen og til
sidst gammastråling. I den langbølgede ende af skalaen har vi infrarød (IR) varmestråling og de
strålingstyper vi bruger i TV, radio, mobilos etc. Det kan ikke komme som en overraskelse at strålingen over
700 og under 400 nm er usynlig (check farven på strålingen når du får/sender en SMS !).
Gamma Røntgen UV
Når hvidt lys rammer en overflade,
absorberes det meste lys og kun en
meget lille del bliver reflekteret –
nemlig det lys der har en bølgelængde
der svarer til overfladens farve.
Tilsvarende, er det kun det blå lys som
passerer igennem en blå opløsning –
lys med andre bølgelængder bliver
absorberet.
I begge tilfælde opfatter øjet/hjernen
kun den farve som bliver reflekteret
eller får lov at passere.
Du kan finde mere om pigmenter her:
www.sinopia.com
www.farbe.com/framed.htm
Bølgelængde (nm)
IR TV Radio
Hvidt lys siges at bestå af lys af alle farver eller mere korrekt – hvidt lys
er en blanding af lys med alle bølgelængder. Hvidt lys er den eneste kilde
til farveinformation øjet (hjernen) modtager. Faktisk er det kun hvis der
er noget lys der mangler, at vi opfatter en farve – nemlig det lys der er
tilbage og som altså ikke længere er hvidt.
Reflektion af hvidt
lys i blåt pigment
Hvidt
lys
Blåt pigment
Reflekteret
lys
Transmission af hvidt lys
gennem blå opløsning
Hvidt
lys Transmitteret lys
Opløsning af
blåt farvestof

www.seilnacht.tuttlingen.com/Lexikon/Pigmente.htm
www.educeth.ch/chemie/diverses/pigmente/pigmente/index.html
www.danielsmith.com/inksmith-earth-pigments.html
www.sewanee.edu/chem/Chem%26Art/Detail_Pages/Pigments/Pigments
www.sewanee.edu/chem/Chem%26Art/Main/art2.htm