Hent grønt regnskab 2011 for NFS

Nyborg Forsyning & Service A/S 

Grønt regnskab 2008 

CVR-nr. 25 53 54 56 

Grønt regnskab 2011 

Nyborg Forsyning & Service A/S



Forord 

Dette frivillige grønne regnskab er det 12. Nyborg Forsyning & Service A/S har udarbejdet. 

Nyborg Forsyning & Service A/S består af 4 datterselskaber, der leverer forsyningstjenester inden for 

områderne vand, fjernvarme, renovation og spildevand. Derudover rådgiver Nyborg Forsyning & Service 

A/S om effektiv anvendelse af energi. 

Med det grønne regnskab ønsker Nyborg Forsyning & Service A/S, at give kunder og interessenter en større 

indsigt og interesse for udviklingen i virksomhedens ressourceforbrug og miljøbelastning af omgivelserne. 

Ønskes yderligere information om enkeltheder i regnskabet, er man altid velkommen til at kontakte Nyborg 

Forsyning & Service A/S. 

Øvrige oplysninger om Nyborg Forsyning & Service A/S kan findes på www.nfs.as. 

2



Indholdsfortegnelse 

Nyborg Forsyning & Service A/S 4 

Basisoplysninger 4 

Ledelsens redegørelse 7 

NFS A/S / Administration 8 

Om NFS A/S / administration 8 

Drift og vedligeholdelse 9 

NFS Vand A/S 15 

Målsætning 15 

Om NFS Vand A/S 16 

Indvinding og behandling af vand 17 


NFS Varme A/S 26 


Om NFS Varme A/S 27 

Produktion og distribution af fjernvarme 28 


Energibesparelser 38 

Renovation A/S 39 


Om NFS Renovation A/S 40 

Indsamling og håndtering af affald 41 


NFS Spildevand A/S 47 


Om NFS Spildevand A/S 48 

Indløb og behandling af spildevand 49 


Miljødeklarationer 58 

Beregningsmetode for CO2-udledning (tons) 59 

Forklaring til miljøpåvirkninger 60 

3




Basisoplysninger 

Virksomhedens navn: Nyborg Forsyning & Service A/S 

Virksomhedens adresse: Gasværksvej 2, 5800 Nyborg 

Telefon: 6331 5000 

E-mail: nfs@nfs.as 

Web: www.nfs.as 

Kontaktperson: Adm. direktør Erik Hansen 

CVR-nr.: 25 53 54 56 

P-nummer: 10 03 31 41 05 

Ejerforhold: Virksomheden er 100% ejet af Nyborg Kommune 

Datterselskaber*: NFS Vand A/S 

NFS Varme A/S 

NFS Renovation A/S 

NFS Spildevand A/S 

Branchebetegnelse: Multiforsyningsselskab 

*100% ejet af Nyborg Forsyning & Service A/S 

Hovedaktivitet: Multiforsyningsselskab med fjernvarme-, vand-, renovations- og 

spildevandsafdeling. 


Produktion af varme i anlæg med indfyret effekt på mellem 5 og 70 

MW. Distribution, drift og vedligehold af fjernvarme og fjernvarmenet. 

NFS Vand A/S 

Indvinding af grundvand, behandling af råvand samt distribution af 

drikkevand. 

NFS Renovation A/S 

Drift af dagrenovationskørsel, komprimatorstation, 3 genbrugs- 

stationer, 68 genbrugsøer samt administration og forbrugsafregning af 

renovationsordninger. 


Rensning af spildevand og afledning af regnvand. Drift og ved ligehold 

af kloakledningsnet, pumpestationer samt kontraktanlæg i åbent 

land. 

Geografiske forsyningsområder: Nyborg Kommune. For specifik angivelse henvises til afsnit for de 

enkelte selskaber. 

4



Miljøgodkendelser: NFS Varme A/S (miljøgodkendelser) 

Central Fladet: 14. dec. 2005 

Central Skovparken: 14. dec. 2005 

Central Gasværksvej: 14. dec. 2005 

Central Halvej: 14. dec. 2005 

Central Langelandsvej: 14. dec. 2005 

Central Avernakke: Kræver ikke godkendelse. 

Der føres tilsyn med centralerne hvert andet år. 

NFS Vand A/S (indvindingstilladelser) 

Hjulbybro: 1.100.000 m³ indtil 01.04.2010 

Skovparken: 600.000 m³ indtil 01.12.2021 

Sofienberg: 120.000 m³ indtil 01.04.2010 

Vindinge: 40.000 m³ indtil 01.04.2010 

Kogsbølle: 27.000 m³ indtil 23.05.2010 

Nordenhuse: 15.000 m³ indtil 01.04.2010 

NFS Renovation A/S (miljøgodkendelser) 

Komprimatorstation: 5. maj 1997 

Nyborg Genbrugsstation: 26.10.1998 (tillægsgodkend. 17.12.1999) 

Ullerslev Genbrugsstation: 07.07.1994 (tillægsgodkend. 24.04.1999) 

Ørbæk Genbrugsstation: 11.10.1993 

NFS Spildevand A/S: (spildevandsplan) 14.11.2009 

Nøgletal for Nyborg Forsyning & Service A/S: Antal medarbejdere: 60 

Antal kunder: ca. 19.000 

Nettoomsætning 2011: 208.774 tkr. 

Egenkapital 2011: 394.088 tkr. 

Kvalitativ beskrivelse af miljø og ressourcemæssige forhold: 

Selskaberne under Nyborg Forsyning & Service A/S væsentligste ressourceforbrug omfatter el, vand, varme, materiel 

samt kemikalier og brændsel. 

Hovedparten af elforbruget sker ved rensning af spildevand, hvor der bruges ca. 60% af det samlede elforbrug for alle 

selskaber. Det overvejende vandforbrug forekommer ved fjernvarmeproduktion, hvortil ca. 80% af selskabernes 

samlede vandforbug bruges. 

Fjernvarmeproduktion kræver også varme og ca. 70% af selskabernes samlede varmeforbrug går hertil. Til produktion 

af fjernvarme på egne centraler, anvendes biobrændsel, der betragtes som CO2-neutralt ved afbrænding samt naturgas. 

Et gasfyret kraftvarmeværk, producerer på det fri elmarked. 

Til drift og vedligeholdelse af de enkelte forsyningsanlæg anvendes hhv. fjernvarme-, kloak- og vandrør. På de enkelte 

anlæg/centraler bruges desuden kemikalier og hjælpestoffer til drift og vedligeholdelse. 

De væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOx til luft fra fjernvarmeproduktionen, 

deponi af slam fra spildevandsrensning og okker fra bundfældningsbassinet ved indvinding af drikkevand. 

Der anvendes såvel brandfarlige, sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer i processerne inden for forsyningsarterne. 

Anvendelsen sker under kontrollerede forhold, ligeledes sker opbevaring og bortskaffelse efter de sikkerhedsmæssige 

forskrifter. 

Ved vedligeholdelse og reparation af fjernvarmecentraler genereres en mindre mængde kemisk affald. Dette indsamles 

og sendes til godkendt affaldsbehandler. Materialer fra udskiftet materiel fra alle afdelinger går så vidt muligt til genanvendelse, 

imens farlige dele sendes i deponi. 

5



Nedenstående er den procentvise fordeling af el-, vand- og varmeforbruget i 2011 illustreret for de enkelte 

datterselskaber under Nyborg Forsyning & Service A/S samt administration. 

Elforbrug/kWh Vandbrug/m 3 Varmeforbrug/kWh 

6



Ledelsens redegørelse 

Med dette frivillige grønne regnskab ønsker Nyborg Forsyning & Service A/S, at sætte fokus på den 

miljømæssige del af virksomhedens drift ved at give virksomhedens interessenter et indblik i det forgangne år. 

Samtidig fungerer regnskabet som et aktuelt redskab til at øge miljøbevidstheden blandt medarbejdere og ledelse. 

For overskuelighedens skyld er det grønne regnskab inddelt efter datterselskaber, hvor produktion, 

distributionsnet samt drift og vedligeholdelse kortfattet beskrives. Alle anvendte data går 5 år tilbage. For hvert 

datterselskab gøres endvidere en kort status over regnskabsåret. 

De valgte oplysninger i dette frivillige grønne regnskab anses for at være nødvendige til bedømmelse af de 

væsentligste miljø- og ressourceforhold i virksomheden. Der er fokuseret på de ressourcer, der anvendes i store 

mængder samt output i form af luftemissioner og problemaffald. De medtagne data anses for væsentlige, da de 

enten er begrænsede ressourcer, har en negativ virkning på miljøet ved forbrug eller produktion eller forbruges i 

større mængder. 

Miljøpåvirkningerne fra de hyppigst forekommende ressourcer, materialer og stoffer er kortfattet beskrevet 

bagerst i regnskabet, ellers indgår de undervejs, som de nævnes. Hvor det er muligt er tallene sat i relation til 

producerede mængder. Der er i regnskabet, hvor andet ikke er nævnt, benyttet målte dokumenterede værdier. 

Danske energiselskaber er pålagt at opnå dokumenterede besparelser. Disse er at finde i det grønne regnskab 

under NFS Varme A/S. 

Nyborg Forsyning & Service A/S har ingen særskilt nedskrevet miljøpolitik. Arbejdsopgaver, anlægsopgaver og 

andre forhold med betydning for miljøet, sammenholdes altid med gældende miljøkrav og udføres, så de som 

minimum opfylder miljøkravene. Dog er der for hver forsyningsart formuleret en miljømålsætning, der arbejdes 

efter. 

Der stilles ingen specielle krav til leverandører af materialer mm., det forudsættes dog, at leverandørerne 

overholder gældende miljølovgivning. 

Medarbejdere på lederniveau har deltaget i udarbejdelsen af regnskabet. Øvrige medarbejdere er orienteret 

igennem SISU (sikkerheds- og samarbejdsudvalgsmøder). 

For at hindre arbejdsulykker, som følge af arbejde med sundhedsskadelige stoffer, forefindes der nødvendige 

personlige værnemidler således, at alt arbejde kan foregå på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Medarbejderne 

er endvidere instrueret i korrekt brug af værnemidlerne. Alle medarbejdere er desuden årligt på obligatorisk 

førstehjælpskursus, for at kunne yde korrekt førstehjælp ved arbejdsulykker. 

I forbindelse med sikkerhed og samarbejde afholdes løbene SISU-møder. Udvalgsposterne er ligeligt fordelt på 

ledere og medarbejderrepræsentanter jfr. gældende lovgivning. 

Der har i regnskabsåret 2011, ikke været udslip af nogen art eller nogen arbejdsulykker i miljømæssig henseende. 

Endvidere har der ikke været overtrædelser af miljøgodkendelsernes vilkår eller modtaget klager af nævneværdig 

karakter. 

Såfremt at brugere af dette grønne regnskab mangler informationer, modtages forslag til forbedringer gerne. 

Med venlig hilsen 

Erik Hansen 

Administrerende direktør 

7



NFS A/S / Administration 

Om NFS A/S / administration 

Administrationen for Nyborg Forsyning & Service A/S er beliggende på Gasværksvej 2 i Nyborg, hvor alle 

virksomhedens administrative funktioner er samlet. 

Administrationen varetager opgaver som forbrugsafregninger for vand, varme, renovation og spildevand, 

administration af bådpladser i Nyborg lystbådehavn samt afregning for private vandværker. 

Udover administration huser adressen også projektafdeling og kundeservice ligesom den daglige drift af 

afdelingerne for vand, renovation og spildevand sker herfra. I alt er 22 medarbejdere beskæftiget på 

kontorerne på adressen. 

8



Drift og vedligeholdelse 

Indkøb 

Indkøb af alt papir, rengøringsartikler og andre forbrugsmaterialer sker igennem Kommunernes fælles indkøbsforening. 

Et af indkøbsforeningens overordnede mål er, at sikre inddragelse af miljømæssige hensyn ved 

alle indkøb. Som eksempel kan nævnes, at det indkøbte kopipapir er fremstillet i overensstemmelse med ISO 

14.001 samt at papiret opfylder kravene til svanemærkning. 

Papirforbrug 

Siden Nyborg Forsyning & Service A/S i 2009 overgik til elektronisk fakturering, anslås det at der årligt har 

reduceret postmængden med 12.000 indkommende fakturaer. I papir beløber dette sig til ca. 60 kg alene for 

fakturaerne, hertil kommer affaldsmængden fra kuverter. 

Det registrerede indkøb af diverse kuverter har fra 2007-2010 været faldende, for så at stige i 2011. 

Forbrug af kuverter 

2007 2008 2009 2010 2011 

Samlet kuvertforbrug stk. 14.000 13.100 12.350 11.000 16.550 

Som privat kunde hos Nyborg Forsyning & Service A/S kan man også være med til at nedbringe papirforbruget. 

Ca. 2.500 kunder eller omkring 13% har i dag tilmeldt sig e-Boks, hvortil fakturaer og 

selvaflæsningskort sendes digitalt. Opgjort i papir anslås det at give en årlig besparelse på ca. 36 kg. 

Tilsvarende vægt spares i kuverter, hertil kommer en ukendt mængde kørsel for at bringe posten ud. 

Køretøjer og maskiner 

Alle køretøjer og maskiner i Nyborg Forsyning og Service A/S´ regi er indregistreret under administrationen. 

Med udgangen af 2011 var der 20 stk. dieselkøretøjer, 3 stk. benzinkøretøjer, 2 elbiler, 3 rendegravere, 1 

plænetraktor samt 3 gasdrevne trucks. Yderligere findes 2 dieselgeneratorer samt 5 benzingeneratorer. Sidste 

bruges i ringe omfang. 

Køretøjerne vaskes ugentligt eller efter behov. Vaskepladsen har afløb til offentlig kloak. Service og 

reparationer foretages på autoriseret værksted. 

9



Brændstofforbrug 

Alle benzinbiler kører på bio-benzin, der indeholder 5% ethanol og derved udleder mindre CO2 end 

traditionel benzin. Bio-benzinen er samtidig fri for MTBE, der anvendes som alternativ til bly for at forhøje 

oktantallet, men samtidig kan forårsage forurening af grundvandet. 

Med frasalget af Nyborg Elnet A/S i 2010 faldt det samlede forbrug af brændstoffer til kørsel og maskiner og 

hermed CO2 udledningen. 

Brændstofforbrug til køretøjer/maskiner 

CO2 udledning fra brændstof 

10



Note: 

Note 2007 2008 2009 2010 2011 

1 Biler (diesel) liter 33.273 32.984 33.948 37.035 25.955 

2 Generatorer (diesel) liter 120 316 - 2.010 - 

Dieselforbrug i alt liter 33.393 33.300 33.948 39.045 25.955 

tons CO2 88,7 88,4 90,1 103,7 68,9 

3 Biler (benzin) liter 3.616 3.390 4.337 3.233 2.164 

2 Generatorer (benzin) liter - - - 58 - 

4 Maskiner (benzin) liter 269 598 454 385 376 

5 Private biler (benzin) liter 1.391 2.352 3.065 3.471 2.379 

Benzinforbrug i alt liter 5.276 6.340 7.856 7.147 4.919 

tons CO2 12,3 14,1 17,5 15,9 10,9 

6 Trucks (gas) liter 954 716 1.085 1.232 1.414 

Gasforbrug i alt liter 954 716 1.085 1.232 1.414 

tons CO2 1,6 1,2 1,8 2 2,3 

7 Elbiler (el) kWh 460 - - - - 

Elforbrug i alt kWh 460 - - - - 

tons CO2 0,2 - - - - 

CO2 udledning i alt tons CO2 102,8 103,7 109,4 121,6 82,1 

Note 1 Selskabets biler som benytter diesel som brændstof. 

Note 2 Generatorerne benyttes til nødforsyning mm. 

Note 3 Selskabets biler som benytter benzin som brændstof. Benzinforbruget til opvarmning af elbiler er 

indeholdt her. 

Note 4 Maskiner herunder plæneklippere. Det varierende forbrug skyldes, at der jævnligt indkøbes benzin på 

nogle bilernes betalingskort. 

Note 5 Brændstofmængde til private biler er anslået på baggrund af udbetalte kørselspenge. I beregningen er 

brugt SKAT´ sats. Det antages det at de private biler i gns. kører ca. 10 km/l og at der anvendes biobenzin. 

Note 6 Trucks på genbrugsstationerne benytter flaskegas som brændstof. 

Note 7 Selskabet første elbil blev udskiftet i 2007, da reparation ikke var økonomisk fordelagtig. I 2010 blev 2 

nye elbiler anskaffet. Elforbruget til disse er indeholdt i administrationens samlede elforbrug. 

Transport 

Mange ansatte hos Nyborg Forsyning & Service A/S bor lokalt og cykler derfor til og fra arbejde. Derfor er 

det også naturligt at tage cyklen i arbejdstiden, hvor afstanden tillader det. De medarbejdere, der ofte har 

møder i Nyborg har firmacykel. Skal flere personer til samme arrangement udenbys opfordres der til 

samkørsel. 

Drift og vedligeholdelse af anlæg og distributionsnet samt servicering af kunder kræver på årsbasis meget 

kørsel. Planlægning af disse arbejdsopgaver sker så vidt muligt under hensyn kørslen, der søges optimeret. 

11



Energibesparende aktiviteter 

En mangeårig service hos Nyborg Forsyning & Service A/S har været udlån af energimålere, udlevering af 

kontrolbøger til notering af måleraflæsninger samt rådgivning af kunderne om vand- og energibesparelser. 

Siden 2010 er forbruget af el, vand og varme for bygningerne på Gasværksvej 2 blevet aflæst hver måned. 

Affald/Genanvendelse 

I kontorerne på Gasværksvej er opsat containere til papiraffald og tilsvarende findes på lageret til pap og 

metalaffald. Som en service for borgerne tages imod brugte batterier i receptionen, hvor administrationen 

også selv aflevere deres. 


Græsset på de omkringliggende arealer slås med motorplæneklipper og ukrudt fjernes manuelt eller ved 

hjælp af en ukrudtsbrænder i stedet for sprøjtning. Om vinteren holdes indkørsler isfri med vejsalt. 

Der anvendes kun miljømærkede rengøringsmidler til rengøring af lokaler. Alle lyskilder er energibespar- 

ende pærer, der anvendes primært A-pærer. 

Forbrug af el, vand og varme 

De største miljøbelastninger fra kontor og lagerfaciliteterne kommer fra den daglige drift i form af el-, vand- 

og varmeforbrug. 

Elforbruget er for belysning, ventilation, klimaanlæg til servrum, it-udstyr herunder servere og pcér samt div. 

apparater/maskiner i kontor- og lagerbygning. 

Vandforbruget omfatter udover forbrug til rengøring, toiletskyld og køkken også badefaciliteter. 

Varmeforbruget er for opvarmning af såvel kontorer som lager. 

Der skete i 2011 et fald i alle forbrugsarter i forhold til 2010 som følge af frasalget af Nyborg Elnet A/S. 

12



Elforbrug 

Vandforbrug 

Varmeforbrug 

CO2-udledning for el-, vand- og varmeforbrug 

13



Forbrug 2007 2008 2009 2010 2011 

Elforbrug kWh 69.646 65.186 70.001 78.464 44.949 

tons 

CO2 31,5 29,8 31,2 35,2 17,0 

Vandforbrug m 3 256 222 212 207 184 

tons 

CO2* 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 

Varmeforbrug kWh 231.835 210.331 281.357 307.164 169.339 

tons 

CO2 0 5,8 7,1 2,8 1,9 

*CO2-udledning er beregnet for vand og spildevand 

Alle forbrug faldt i 2011 efter at Nyborg Elnet A/S var blevet solgt fra i 2010. 

14



NFS Vand A/S 

Målsætning 

Det er vandforsyningens mål, at kunne levere 

drikkevand til kunderne i forsyningsområdet. 

Kvalitet og mængde skal svare til kundernes 

behov og gældende lovgivningskrav. 

Produktion og distribution af vandet skal ske 

på et, i forhold til ressourcer og det 

omgivende miljø, bæredygtigt grundlag. 

Det skal gennem rådgivning og information 

tilstræbes at forbruget minimeres. 

Den orange linje angiver forsyningsområdet for NFS Vand A/S. 

Der distribueres vand til ca. 7.000 ejendomme. 

15



Om NFS Vand A/S 

NFS Vand A/S distribuerer årligt ca. 1.300.000 m 3 rent drikkevand til ca. 7.000 ejendomme primært i 

Nyborg by samt Vindinge, Kogsbølle, Hjulby og Nordenhuse. 

45% af det distribuerede vand aftages af industri og de resterende 55% af private husstande, kommunale 

institutioner samt handels- og servicefag. Alle forbrugssteder afregnes efter vandmåler. 

Råvandet indvindes fra 26 boringer og ledes til et af NFS Vand A/S’ 6 vandværker, inden det distribueres ud 

til slutbrugerne. Den decentrale indvindingsstruktur giver en solid forsyning, der reducerer sårbarheden over 

for forurening og påvirkning af naturen. 

Vandforsyningen i Nyborg Kommune foregår på grundlag af vandforsyningsplaner, der fremgår af kommuneplanerne. 

Den fremtidige tilrettelæggelse af drikkevandsindvinding og beskyttelse af grundvandet behandles 

endvidere i Indsatsplan for grundvand – Nyborg 2006, der er udarbejdet af Fyns Amt. 

16



Indvinding og behandling af vand 

Indvinding 

Det grundvand der indvindes til drikkevand kommer fra de prækvartære lag (før istid), dvs. lag der ligger ca. 

40-65 m nede i undergrunden. Vandet i disse lag har været 35-50 år om at nå denne dybde, siden det faldt 

som nedbør. 

Grundvandet, der pumpes op fra boringerne, ledes via råvandsledninger til vandværkerne, hvor det 

gennemgår en mekanisk rensningsproces. 

Indvindingen ved Nyborg adskiller sig fra andre områder på Fyn, ved at der indvindes fra kalklag. Dette begrænser 

indvindingen, da der overalt forekommer salt grundvand i større eller mindre dybde. Dette til trods 

for rigelige vandressourcer. 

Af hensyn til grundvandsressourcerne og naturen er der fastsat kvantum 

for hvor meget grundvand, der må indvindes fra de enkelte boringer. 

Nyborg Kommune udsteder vandindvindingstilladelser, der er 

gældende for en tiårig periode. 

De nuværende tilladelser skulle have været fornyet i 2009. Men er 

blevet udsat af folketinget som følge af forsinkelsen af de statslige 

vandplaner. Fornyelsen sker i stedet seneste med udgangen af 2012. 

P.t. må der indvindes 1.887.000 m 3 /år. 

For at beskytte grundvandsressourcerne er der i regionplanen fastsat 

retningslinjer for beskyttelse og anvendelse af grundvandet samt 

indvinding. 

For at beskytte grundvandet er 

der udpeget områder med 

særlige drikkevandsinteresser, 

såkaldte OSD-områder. 

Dette er egne med grundvand i 

en kvalitet og mængde der kan 

sikre fremtidens indvinding. 

35% af Danmark er OSDområde. 

Størstedelen af Nyborg 

Kommune er kategoriseret som 

OSD-område. 

Alle vandboringer skal ifølge lovgivningen have en beskyttelseszone på 25 m, hvor aktiviteter, der kan 

forurene grundvandet er forbudt. 

I Nyborg Kommune er der udlagt en beskyttelseszone omkring boringerne med en radius på minimum 300 

m. I denne zone må ikke indrettes anlæg, der ved udledning af væske kan forurene grundvandet. Dette kan 

være nedsivningsanlæg til spildevand, nedgravede olie- og kemikalietanke, jordvarmeanlæg, vaske- og 

fyldepladser samt regnvandsbassiner. 

I Kommuneplan 2009 for Nyborg Kommune, specificeres retningslinjerne for beskyttelse, indvinding og 

forsyning. 

17



Dette sker på baggrund af, at mål for kvalitet af grundvandet og omfanget af indvinding fremover fastsættes i 

de statslige vandplaner. Regionplan 2005, nu ophævet til landsplandirektiv, er derfor kun gældende frem til 

de kommende vandplaner tråder i kraft. 

Ikke alle retningslinjer fra Regionplan 2005 medtages i de nye vandplaner, men nogle er stadig relevante i 

kommunalt regi og derfor overført til Kommuneplan 2009. 

Kortet angiver hvilke områder i Nyborg Kommune, der er OSR-områder. Betegnelsen 

”områder med drikkevandsinteresser” dækker over områder, hvor der kan indvindes 

vand, men ikke har første prioritet. 

18



Indvundet og solgt vand 

Vandtab i % af indvundet mængde 

CO2-udledning for mængde solgt vand 

19



Note 2007 2008 2009 2010 2011 

1 Indvundet råvand m³ 1.581.297 1.555.528 1.596.329 1.510.568 1.505.151 

2 Solgt m³ 1.325.710 1.308.936 1.266.908 1.336.909 1.214.133 

tons CO2 311,6 305,1 293,8 306,1 238,6 

3 Skyllevand m³ 109.000 109.000 109.000 109.000 109.000 

4 Ledningstab m³ 146.587 137.592 220.421 149.665 229.403 

Note: 

Note 1 Indvundet råvand er den mængde, der pumpes op fra undergrunden. 

Note 2 Solgt vand er den mængde, der er pumpet ud til kunderne. 

Note 3 Skyllevand er vand brugt til skylning af filtre. Tallene er skønnede men måles fra 2012, da flowmålere 

er installeret i 2011. 

Note 4 I ledningstabet er inkluderet brandberedskab og udledning i forbindelse med reparationer og utætheder. 

Nye vandledninger gennemskylles 1-2 døgn før ibrugtagning. (Beregnede værdier) 

Behandling 

Det grundvand der pumpes op, indeholder gasser som svovlbrinte og metan samt stofferne jern og magan 

(okker), der alt er nødvendigt at fjerne, for at gøre vandet drikkeligt. 

Gasserne giver vandet en rådden smag og jern samt magan gør, at vandet har et grumset udseende. Endvidere 

kan jern og magan give brunlige misfarvninger af vasketøj og sættes sig i vandrørene med risiko for stopning. 

Ved mekanisk beluftning iltes vandet og gasserne damper af. Vandet ledes 

herefter til store bassiner, hvor det siver gennem sandfiltre. Her filtreres jern 

og magan (okker) fra og vandet bliver klart og kan ledes til rentvandstankene, 

hvorfra det sendes ud i ledningsnettet. For at undgå tilstopning af sandfiltrene 

returskylles disse, ved at lede vand modsat filtermassen. 

Filterskyllevandet fra de enkelte vandværker udledes som følgende: 

Hjulby bro: - til åbent bassin, bundfælder og til Ladegårdsåen. 

Skovparken: - til underjordisk tank, bundfælder og til Storebælt. 

Sofienberg: - direkte til kloak. 

Vindinge: - direkte til Vindinge å. 

Kogsbølle: - direkte til Kogsbølle bæk. 

Nordenhuse - til drænledning 

Drikkevandet fra NFS 

Vand A/S er 100% 

grundvand og er ikke 

tilsat klor eller overfladevand. 

Distribution 

Ledningsnettet består af råvands- og rentvandsledninger samt en mængde pumper og trykforøgere. Fra 

vandboringerne ledes det oppumpede grundvand via råvandsledninger til vandværket. Herfra pumpes det 

filtrerede vand fra vandværkets rentvandstanke gennem rentvandsledningnettet ud til forbrugsstederne. 

For at få vandet frem gennem ledningerne, er der fra de 2 største vandværker 4 pumper og fra de mindre 2 

pumper. I alt er der 16 pumper i distributionsnettet, mens kun 10 er i drift. 

20



På selve ledningsnettet findes 3 trykforøgere, der sikrer trykket ved terræn- og bebyggelsesmæssige 

stigninger. Ved at anvende trykforøgere er det ikke nødvendigt at pumpe vandet op i vandtårne for at opnå 

tilstrækkeligt tryk. Derfor anvendes ikke vandtårne inden for forsyningsområdet. Et distributionsnet uden 

vandtårne er samtidig bedre af hensyn til terrorsikring 

Råvandsledningsnettet er ca. 8,0 km langt og består af eternit-, PVC- og PE rør. Rentvandsledningsnettet er 

ca. 183 km langt og består af støbejerns-, PVC-, PE- og stålrør. 

Ledningstype 2007 2008 2009 2010 2011 

Rentvandsledninger km 145 196 216 182 183 

Råvandsledninger km 7,5 8 8 8 7,6 

Faldet i længden af rentvandsledninger fra 2009 

til 2010 skyldes ændret opmålingsmetode. 

De 6 vandværker forsyner hver deres område, men er af hensyn til forsyningssikkerheden sammenkoblede. 

Kun 3 af vandværkerne er i drift. 

I henhold til vandforsyningsloven har NFS Vand A/S forsyningspligt til samtlige ejendomme inden for 

forsyningsområdet. Dog har de enkelte ejendomme ikke pligt til at tilslutte sig den almene vandforsyning. 

Udbygning af ledningsnettet sker, hvor enkeltejendomme indenfor forsyningsområdet ønsker tilslutning eller 

ved udstykning/nybyggeri. 


Kontrol og kvalitet 

For at følge med i eventuelle ændringer af grundvandsmagasinet, som kan få indflydelse på vandbehandlingen, 

udtages prøver af råvandet fra boringerne. Prøverne tages tidsmæssigt forskudt, således at alle boringer 

checkes hvert tredje år. 

Derudover udtages for hvert vandværk 1 årlig normalkontroller pr. afgang vandværk samt 1 udvidet kontrol 

også pr. afgang vandværk 

Kontrollen på vandværkerne omfatter bl.a. bakterier og miljøfremmede stoffer som sprøjtemidler, opløsningsmidler, 

oliestoffer m.m. Overskrides værdierne for miljøfremmede stoffer tages pågældende boring ud 

af drift, hvilket ikke er sket siden 1994. 

Det filtrerede vand på vandværket analyseres for følgende bekteriologiske 

parametre; Kimtal ved 22° og ved 37°, coliforme bakterier, eEscherichia coli 

(E.coli), enterokokker og Clostridium perfringens, herunder sporer. Sidste 

kun ved overskridelser. 

Der er ikke i målingerne fundet spor af stoffer, som giver problemer med 

kvaliteten de seneste 17 år. 

Hver dansker bruger i 

gennemsnit 116 liter 

vand i døgnet. 

Kun 8 liter bruges til 

mad og drikke. Imens 

88 liter går til vask, 

bad og toiletskyld. 

I ledningsnettet udtages der 19 årlige prøver af drikkevandet forskellige steder bl.a. hos kunderne. Her analyseres 

for følgende bakteriologiske parametre; Kimtal ved 22°, coliforme bakterier, E. Coli. 

21



På stedet foretages endvidere en organoleptisk prøve, hvor udseende, lugt og smag bedømmes. Kemiske 

parametre analyseres for følgende; ledningsevne, pH, nitrat, fosfor, jern, mangan, svovlbrinte og vandets 

totale hårdhed. Udtagningsprogram for vandprøver fastlægges i samarbejde med Nyborg Kommune. 

Vandet i Nyborg Kommune betegnes som hårdt. Hårdhedsgraden er et udtryk for vandets indhold af calcium 

og magnesium. Bedømmelsen af hårdheden sker efter en skala, der går fra 0 - >30 og er inddelt i 6 intervaller. 

Den gennemsnitlige hårdhed for vandet fra NFS Vand A/S i 2011 var 18,9. Hårdt vand betyder en øget 

kalkaflejring og at det ved tøjvask, er nødvendigt med større doseringer af vaskepulver. 

Udskiftning af vandledninger 

Vandrør udskiftes kun ved brud eller gaderenoveringer. 

Ofte bliver de udtjente vandrør liggende i jorden og nye rør 

lægges i stedet ned. 

Levetiden for støbejern-, PVC- og PE rør er mere end 100 

år og afhænger bl.a. af jordforholdene. Stålrørenes levetid 

er ca. 25 år og erstattes ved udskiftning med PVC eller PE 

rør. 

I områder, hvor der kan være risiko for forurening, og 

dermed risiko for indtrængning af stoffer i drikkevandsledningerne, 

er vandledningerne lavet i specielle diffusionstætte 

rør, der er meget modstandsdygtige over for 

indtrængning. 

Affald 

Ved filtrering af grundvand på vandværket opsamles okker (magan) ved hjælp af sandfiltre. Fra 

vandværkerne i Hjulby Bro, Skovparken og Nordenhuse udledes okkeren til et bundfældningsbassin. Fra de 

små vandværker er mængden af okker så lille, at det udledes til kloak og renses fra på rensesanlægget. 

Bundfældningsbassinet i Hjulby Bro afgraves med ca. 5-6 års interval og sendes til deponi hos affaldsbehandler. 

Øvrige bundfældningsbassiner tømmes med slamsuger ligeledes hver 5.-6. 

Okker i sig selv belaster ikke miljøet. Bundfældningsbassinet har en naturlig 

membran af ler, der hindre nedsivning af okkeren. Risikoen ved den 

store koncentration af okker er, hvis der sker udslip til åløb, hvor det bl.a. 

kan lukke gællerne på fisk og forårsage kvælning. 

Udskiftede vandrør, der er gravet op sælges til produkthandlere, hvis de er 

af stål eller støbejern. Rør af PVC eller PE sendes i deponi. Kasserede 

vandmålere sælges til ligeledes til produkthandlere. I 2011 blev 465 kg 

vandmålere solgt som jern. 

Princip for lægning af vandrør. 

Ved at spare på vandet 

beskytter vi naturen. 

Pumpes for meget 

grundvand op udtørres 

åer, søer og vådområder 

og dyrene mister 

levesteder. 

Reparation/vedligeholdelse 

Vandværker og distributionsnet hos NFS Vand A/S er generelt i god stand. I 2011 blev planlægningen af 

ledningsrenovering af Svanedamskvarteret i Nyborg påbegyndt. Renoveringen skal udføres i forbindelse med 

at kvarteret skal kloaksepareres i perioden 2012-2014. Der er ikke udarbejdet drift og vedligeholdelsesplaner, 

men vedligeholdelsen foretages løbende. 

Til desinficering af nye rørledninger, fodtøj og værktøj m.m. anvendes årligt ca. 40 liter Carela PEROXSIL 

samt en lille mængde klor. Carela PEROXSIL er et desinficeringsmiddel, der er godkendt til 

22



rentvandsledninger og fødevareindustri. 

Ved skæring af gevindrør anvendes skæremidler og ved samling af PVC-rør smøremidler. Alle produkter er 

godkendte til formålet. 

Græsset på de omkringliggende arealer slås med motorplæneklipper og ukrudt fjernes manuelt eller brændes, 

da sprøjtegifte ikke er tilladt på områderne. 


Det væsentligste ressourceforbrug omkring indvinding, behandling og distribution af vand er elforbruget, 

hvor det primære forbrug sker ved udpumpning af det filtrerede vand til distributionsnettet. 

Elforbruget omfatter udover ovennævnte, belysning og elvarme på vandværkerne. Vandforbruget er for rengøring 

af lokaler og badefaciliteter. Forbruget af el og vand er for alle vandværker, pumpestationer samt 

faciliteterne på Gasværksvej, hvor NFS Vand A/S flyttede ind i februar 2011. 

Forbruget af el og vand til formål, der ikke er direkte knyttet til processerne omkring vandforsyning, er 

minimale, derfor er udsvingene i forbrugstallene stort set proportionale med vandleverancerne. 

Varmeforbruget er relativt stort, pga. opvarmning af velfærds- og værkstedsfaciliteter på Gasværksvej. 

Elforbruget faldt en smule i 2011 som følge af en mindre mængde udpumpet vand, ligesom varmeforbruget 

også faldt lidt pga. en varmere vinter end 2010 og flytning til nye faciliteter. Vandforbruget faldt fra 2010 til 

2011. 

23






24



CO2-udledning el- & varmeforbrug 

CO2-udledning for vandforbrug er ikke beregnet, 

idet dette er ubetydelige mængder. 


Elforbrug kWh 720.700 671.394 658.834 676.786 659.205 

tons CO2 325,8 306,8 293,8 303,9 249,2 

Vandforbrug m³ 50 46 48 167 128 

Varmeforbrug kWh 46.796 48.031 50.799 59.693 58.033 

tons CO2 0 1,3 1,3 0,5 0,6 

25




Målsætning 

Det er varmeforsyningens mål at til enhver tid, at 

sikre en stabil og prisbillig varmeforsyning under 

hensynstagen til samfundsøkonomien, miljøforhold, 

oliefortrængning m.m. 

De orange linjer angiver forsyningsområderne for NFS Varme A/S. 

Der er ca. 6.157 forbrugsteder tilsluttet i Nyborg og ca. 815 i Ullerslev. 

26



Om NFS Varme A/S 

NFS Varme A/S distribuerede i 2011 ca. 208.646 MWh til ca. 6.157 tilsluttede forbrugssteder i Nyborg og 

ca. 815 i Ullerslev. 

91% af varmen er overskudsvarme fra produktionen hos de lokale virksomheder Kommunekemi a/s, 

Koppers Denmark A/S, ULSA PACK A/S og fra renseanlægget i Nyborg. Den sidste procentdel produceres 

på NFS Varme A/S´ 6 egne varmeproducerende centraler. 

Varmeforsyningen i Nyborg Kommune foregår på grundlag af varmeforsyningsplaner, der fremgår af 

kommuneplanerne. Kommunen er opdelt i områder for hhv. naturgas og fjernvarme. Inden for fjernvarmens 

forsyningsområde i Nyborg er kunderne som udgangspunkt pålagt tilslutningspligt, dog er det muligt at 

dispensere herfor, hvilket kun ganske få kunder har ansøgt om. 

27



Produktion og distribution af fjernvarme 

Produktion 

Ca. 91% af den mængde fjernvarme der distribueres af NFS Varme A/S kommer fra overskudsvarme fra 

Kommunekemi a/s, Koppers Denmark A/S, renseanlægget i Nyborg og ULSA PACK A/S, der blev tilsluttet 

i 2011 og nu leverer overskudsvarme fra deres biomasse kedel. 

Fra virksomhederne/renseanlægget kanaliseres overskudsvarmen 

til nærliggende centraler, hvor den udnyttes til at opvarme vandet 

i fjernvarmesystemet, inden dette sendes i cirkulation i distributionsnettet. 

De få procentdele varme der produceres på egne centraler, sker 

på basis af biobrændsler og naturgas. Ved at kombinere overskudsvarme 

og biobrændsler med kan energikilderne til 

fjernvarmeproduktion fra NFS Varme A/S næsten betegnes som 

CO2-neutral. For at distribuere fjernvarmen kræves el, der 

dermed forårsager en CO2-udledning. 

Siden forsyningsledning mellem Nyborg og Ullerslev åbnede i 2009, har det lokale kraftværk i Ullerslev kørt 

på det frie elmarked. 

Produktion af fjernvarme bygger på et simpelt princip om, at varmt vand cirkulerer i et lukket system og forsyner 

de tilsluttede forbrugssteder med varme. Fra hovedledningerne cirkulerer fjernvarmevandet via 

stikledninger til forbrugsstederne, hvor det opvarmer brugsvand og radiatorvand, inden det igen løber retur 

til en central og opvarmes på ny. 

Opvarmningen sker her ved hjælp af kedler eller ved at overskudsvarme kanaliseres til en varmeveksler og 

omsætter energien til varmt fjernvarmevand. Når vandet når en temperatur på 70-85°C sendes det ud i 

distributionsnettet. I 2011 gav en lav fremløbstemperatur en besparelse på 900 MWh. 

Det er vigtigt at vandet afkøles mest muligt hos forbrugsstederne for at undgå unødigt energiforbrug ved 

opvarmning af returvandet på centralerne. For at optimere afkølingen tilbyder NFS Varme A/S kunderne 

hjælp til indregulering af anlæg med utilfredsstillende afkøling. 

28



Fjernvarmeproduktionen er styret, så centralernes produktion automatisk 

reguleres efter behov og energiforbruget dermed optimeres. Første prioritet 

er altid at bruge overskudsvarmen inden egne kedler startes. 

Fjernvarme er en miljøvenlig opvarmningsform, da den giver stordriftsfordele 

og dermed gør det muligt at optimere energiforbruget. Samtidig er 

det muligt at udnytte overskudsvarme fra industrier og lign., der ellers ville 

være gået tabt. 

Produktionen af fjernvarme er ufarlig for omgivelserne og medfører ikke 

støj, der overskrider de tilladte værdier fastsat i miljøgodkendelsen. 

Varmecentral Adresse Brændsel Indfyret effekt 

Central Fladet Lindholmvej 12, Nyborg Bioolie/Naturgas 13 MW 

Overskudsvarme 45 MW overskudsvarme 

Central Skovparken Skabohusevej 115, Nyborg Bioolie 18 MWh 

Central Gasværksvej Gasværksvej 10, Nyborg Bioolie 25 MWh 

Central Halvej Halvej 4, Nyborg Bioolie 19 MWh 

Central Langelandsvej Langelandsvej 20, Nyborg Naturgas 11 MWh 

Central Avernakke Avernakke 1, Nyborg Overskudsvarme Ca. 2,5 MW overskudsvarme 

Central Ullerslev Solholm 1, Nyborg Naturgas 9,2 MWh varme 

- Kraft/varme 3,1 MWh el 

Af de 7 varmecentraler produceres der varme på 6 af dem, den syvende veksler overskudsvarme 

fra Koppers Denmark A/S. På de 4 største sker produktionen på CO2-neutral biobrændsel. 

Varmeleverancer i MWh 

Fjernvarmen sparer 

miljøet for meget 

luftforurening. 

Som kollektiv opvarmningsform 

kan 

fjernvarmen effektivt 

udnytte energien og 

rense røggasserne, 

end ved brug af gas- 

og oliefyr i den enkelte 

ejendom. 

29



Produktion pr. central 2007 2008 2009 2010 2011 

Kommunekemi a/s MWh 165.975,2 161.523,4 168.441,7 190.958,90 173.620,70 

Koppers Denmark A/S MWh 18.693,5 21.125,2 18.426,2 17.112,10 15.266,10 

Ulsapack A/S MWh - - - - 62,90 

Renseanlæg MWh 1.699,4 1.682,5 1.696,4 1.653,59 1.619,72 

Olie centraler (Nyborg) MWh 2.454,7 2.617,3 8.025,7 23.183,24 8.981,09 

Gas centraler (Nyborg) MWh 0,0 0,0 0,0 3.720,54 6.484,54 

Gas central (Ullerslev)* MWh 17.484 18.041 14.347,3 3.863,00 2.611,50 

Total MWh 206.306,8 204.989,4 210.937,3 240.491,4 208.646,55 

Produktion pr. central 2007 2008 2009 2010 2011 

Central Ullerslev – el MWh 9.684 7.871 9.850,9 2.098 1.335,40 

Varmeleverance 2007 2008 2009 2010 2011 

Kommunekemi a/s % 87,9 86,4 79,6 79,4 83,2 

Koppers Denmark A/S % 9,9 11,3 8,7 7,1 7,3 

Ulsapack A/S % - - - - 0,03 

Renseanlæg % 0,9 0,9 0,8 0,7 0,8 

Olie centraler (Nyborg) % 1,3 1,4 3,8 9,6 4,3 

Gas centraler (Nyborg) % 0 0 0 1,6 3,1 

Gas central (Ullerslev)* % - - 6,8 1,6 1,3 

Total % 100 100 100 100 100 

Tallene for perioden ´07-´08 er for centraler i Nyborg. Fra 2009 er Ullerslev medtaget i beregningen. 

Andel af produktion på egne 2007 2008 2009 2010 2011 

centraler af samlet varmemængde 2,2% 1,4% 10,6% 12,8% 8,7% 

Tallene for perioden ´07-´08 er for centraler i Nyborg. Fra 2009 er Ullerslev medtaget i beregningen. 

2007 2008 2009 2010 2011 

Graddage (skygge) 2.570 2.607 2.857 3.490 2.733 

Graddage fra Dansk Fjernvarmes opgørelser. 

Distribution 

Distributionsnettet består af hoved- og stikledninger samt en mængde pumper og ventilbrønde. 

Fra varmecentralerne sendes det opvarmede vand ud i hovedledningerne, der mod tilslutningsstederne forgrener 

sig til stikledninger. En mængde pumper på centralerne opretholder et konstant tryk i ledningsnettet 

og sikrer fjernvarmevandets cirkulation. 

Ventilbrøndene gør det bl.a. hurtigere at identificere brud, 

ved at det er muligt at lukke af og gøre området for 

brudsøgning mindre. 

Tilsammen er der i Nyborg og Ullerslev 231 km fjernvarmeledninger, 

hvoraf 96 km er stikledninger. 

Den overvejende del af ledningerne i distributionsnettet er 

ved nyanlægninger præisolerede rør, hvor såkaldte twinrør 

anvendes i videst mulige omfang. Ikke alle steder lader 

dette sig gøre, alternativt lægges 2 præisolerede parallelt. 

62% af alle ejendomme i Danmark er 

tilsluttet en fjernvarmeforsyning, 

hvilket gør fjernvarmen til den mest 

udbredte opvarmningsform. I Nyborg 

by har 99% af alle ejendomme fjernvarme. 

Som de eksisterende varmeanlæg i de 

ikke tilsluttede ejendomme udtjenes, 

forventes en automatisk konvertering 

til fjernvarme at ske. Således kommer 

de sidste manglende kunder med 

inden for en overskuelig årække. 

30



Enkelte steder findes stadig stumper af de oprindelige fjernvarmekanaler i beton, men disse forventes at være 

udskiftet inden for det kommende år. 

De præisolerede rør, der anvendes i dag, 

har en isoleringsevne, der er betydelig 

bedre end de oprindelige betonkanaler. 

NFS Varme A/S overgik til præisolerede 

rør i 1970. Til trods for en bedre 

økonomi mht. energi og anlægsudgifter, 

har de ikke været uden problemer. 

Frem til 1979 blev præisolerede rør produceret 

med PVC-plast som kappe og 

helt frem til 1994 blev anvendt en 

gruppe miljøbelastende stoffer, kaldet 

CFC (bl.a. freon) som opskumningsmiddel 

i isoleringen. 

I dag produceres rørene med miljøgodkendte 

stoffer, bl.a. hvor PVC er erstattet 

af PE og CFC af Cyclopentan 

(C5H10). 

Brugen af cyclopentan som opskumningsmiddel 

giver isoleringen en god 

isoleringsevne og belaster modsat freon 

ikke ozonlaget. 

Varmeforsyningen i Nyborg Kommune 

er fastlagt på grundlag af en delvarmeplan, 

hvor hovedstrukturen for varmeforsyningen 

er fastlagt og definerer, 

hvilke områder der forsynes med hhv. 

fjernvarme eller naturgas. 

Disse områder er specificeret i forsyningsplaner, 

udarbejdet af Nyborg 

Kommune. Alle ejendomme inden for 

forsyningsområderne i Nyborg har tilslutningspligt 

og tilsvarende har selskaberne 

forsyningspligt. 

Princippet i de oprindelige fjernvarmekanaler i beton. 

Med tiden revner betonen og cellebetonen absorberer 

vand med øget korrosion af stålrørene til følge. 

Traditionelle parallelt løbende præisolerede rør. 

Princippet i twin-rør. Fremløb og retur er placeret i et 

stort rør. Fordelen er mindre varmetab og at røret kan 

lægges i jorden i en arbejdsgang. 

I Kommuneplan 2009 lægges op til, at udbrede fjernvarmen i Nyborg Kommune. Ligeledes skal varmeforsyningen 

ske med den mest miljøvenlige energi under hensynstagen til samfundsøkonomien. 

Samtidig specificeres at den fremtidige varmeforsyning i praksis sker på baggrund af konkrete projektforslag 

fra private eller forsyningsselskaber inden for rammerne af gældende lovgivning * , efter godkendelse af 

kommunen. 

* 

Varmeforsyningsloven, bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektiv 

varmeforsyningsanlæg. 

31



Note: 

Note Ledningstype 2007 2008 2009 2010 2011 

Hovedledninger i alt km 118 118 127 131 134,7 

Stikledninger i alt km 72 74 75 92 96 

1 Nyanlagt stikledninger m 1.333 2.147,3 905,2 458,6 474,8 

2 Nyanlagt hovedledninger m 754 2.351,2 9259,6 1.484,1 702,4 

3 Renoverede rør m 1.425 3.158,4 863,3 2.874,1 2.463,3 

Note 1 Stikledninger er normalt Stålflex eller faste præisolerede rør (plus isolerede rør). Ved nyanlæg bruges 

alu-pex-twin. 

Note 2 Hovedledninger er præisolerede stålrør med ekstra isolering (plus isolerede rør), dog lægges der på 

specielt lange stræk såkaldte twinrør, der har betydeligt mindre varmetab. Transmissionsledningen 

(8.852 m) mellem Nyborg og Ullerslev er opgjort her. 

Note 3 Rørene der nedlægges i stedet for de udtjente, er af samme type som i note 1 og 2, dog primær twin. 


Luftemissioner 

Ved produktionen af fjernvarme udledes røggasser fra afbrænding af brændsel. Luftemissionerne er alene 

opgjort for fossile brændsler anvendt på egne centraler. Emissioner fra non-food bioolie er holdt ude, idet 

disse betragtes som emissionsneutrale. Samme er luftemissionerne fra spildvarmeleverancer fra eksterne 

varmeproducenter. Luftemissionerne er opgjort for hhv. CO2, SO2 og NOx. 

Gennem regelmæssig måling af kedlerne, er de enkelte kedlers luftemissioner registreret, med det formål at 

kunne justere kedlerne og prioritere opstartsproceduren. Således startes de kedler, der forurener mindst først. 

Værdierne ind rapporteres samtidig til Nyborg Kommune og fungerer som dokumentation ved miljøkontrol. 

I 2011 var en svag stigning i SO2 og CO2 emissionerne pga. et øget gasforbrug. NOx udledningen faldt en 

anelse som følge af at motoren på kraftvarmeværket i Ullerslev kørte mindre. 

SO2 emission i forhold til årsproduktion ab værk 

32



CO2 emission i forhold til årsproduktion ab værk 

NOx emission i forhold til årsproduktion ab værk 

SO2 * 2007 2008 2009 2010 2011 

Olie centraler (Nyborg) kg 0 0 0 0 0 

Gas centraler (Nyborg) kg 0 0 0 4,34 7,52 

Gas central (Ullerslev) kg 30,09 29,56 28,17 7,07 4,61 

Total kg 30,09** 29,56 28,17 11,41 12,13 

CO2 * 2007 2008 2009 2010 2011 


Gas centraler (Nyborg) kg 921 214 2 823.881 1.428.562 

Gas central (Ullerslev) kg 5.713.581 5.611.783 5.347.223 1.342.132 875.769 

Total kg 5.714.502 5.611.997 5.347.225 2.166.013 2.304.331 

NOx * 2007 2008 2009 2010 2011 


Gas centraler (Nyborg) kg 3 1 0 607 1.053,36 

Gas central (Ullerslev) kg 15.057 13.163 14.282 3.360 2.179,63 

Total kg 15.060** 13.164 14.282 3.967 3.232,99 

*Værdierne er beregnede, på baggrund af emissionsoplysninger angivet af Dansk Gas Center. 

**Tallene er korrigerede 

33



Kemikalier/hjælpestoffer 

For at forlænge levetiden på anlæg og rør, tilsættes vandet forskellige kemikalier og hjælpestoffer, der skal 

minimere korrosionen. Ligeledes tilsættes et sporingsstof, der farver vandet, så rørbrud lettere kan 

identificeres. 

NFS Varme A/S kræver at de kemikalier og hjælpestoffer der anvendes er til mindst belastning for miljøet. 

Tallene er opgjort efter indkøbte mængder og giver derfor store årlige udsving. 

Note: 

Note Kemikalie 2007 2008 2009 2010 2011 

1 Hydro-X liter 1.450 (1.450) 0 (0) 0 0 0 

2 Natronlud kg 2.250 (750) 900 (0) 900 1.300 0 

3 Oxytrol kg 630 (210) 443 (210) 804 1.050 1.050 

4 Heatsafe P300 Kg 1.610 (460) 690 (460) 690 1.380 1.840 

5 Sporingsstof Kg 0 (0) 0 (0) 2 0 0 

6 Natriumklorid Kg 4.000 (1.000) 10.000 (4.000) 7.000 11.000 7.000 

7 Tændgas Kg 11 (0) 10 (0) 0 34 34 

ton CO2 0,05 0,05 0,00 0,15 0,15 

Tallene i parentes angiver forbruget på Ullerslev varmecentral, tallet er indregnet i totalen. 

Fra 2009 er mængderne opgjort samlet. 

Note 1 For at stabiliserer spædevandets pH-værdi til = 9,8, blev der frem til 2007 tilsat Hydro-X, der holder 

korrosionen på et minimum ved at binde ilten i vandet og efterlader en magnetitbelægning, der 

beskytter stålrørene indefra. Hydro-X blev i 2008 erstattet af kombinationen af natron-lud, Oxytrol og 

Heatsafe.. 

Note 2 Natronlud er en stærk base, der tilsættes spædevandet for at stabilisere pH-værdien, så korrosion 

reduceres. Natronlud anvendes i kombination med Oxytrol og Heatsafe og har siden 2005 erstattet 

Hydro-X. Denne behandling gør det nemmere at styre pH-værdi, rustbeskyttelse og iltindhold 

uafhængig af hinanden. Ved overtagelse af Ullerslev varmecentral blev denne ombygget i 2007, så 

Hydro-X også kunne udfases her til fordel for kombinationen af natronlud, Oxytrol og Heatsafe. 

Natronlud er ætsende og kan ved udslip i koncentreret stand være skadeligt for miljøet ved nedsivning i 

undergrund eller udslip til vandmiljøer. 

Note 3 Oxytrol er et organisk baseret produkt, som effektivt reagerer med ilt og derved forhindrer iltkorrosive 

forhold i at opstå. Oxytrol har endvidere en katalyserende effekt, som fremmer dannelse af et korrosionsbeskyttende 

magnetitlag på jern- og ståloverflader. 

Oxytrol er klassificeret som lokalirriterende. Produktet må ikke udledes til kloak eller recipient. Der 

foreligger ingen data for nedbrydelighed. 

Note 4 Heatsafe er en højkoncentreret kombination af fosfater, fosfonater og dispergatorer. Under de driftssituationer, 

hvor hårdt vand tilsættes systemet, eller lækager forårsager indtrængning af hårdt vand, 

beskytter Heatsafe fjernvarmesystemet mod dannelse af kalkbaserede belægninger. De opløsende egenskaber 

betyder endvidere at Heatsafe også beskytter systemet mod dannelse af rustbaserede belægninger. 

Heatsafe er klassificeret som lokalirriterende og under anvendelse som tiltænkt, forårsager det ikke 

miljø problemer. 

Note 5 Sporingsstoffet farver spædevandet grønligt og tilsættes ved brudsøgning. Farven gør det nemmere at 

identificere brud. I 2009 blev hidtil anvendte produkt ”Uranin” udskiftet med ”Fluorescein”, der anses 

for mildere. 

Uranin er ikke klassificeret mht. fareidentifikation. Produktet er vandopløseligt og vil overgå til vandigt 

miljø, men forventes ikke at være biologisk nedbrydeligt. Det anses ikke at have akutte toksiske 

34



virkninger på miljøet, alligevel skal udledning af større mængder undgås ligesom kontakt til dyr og 

mennesker. 

Note 6 Natriumklorid anvendes i regenereringsprocessen af de blødgøringsfiltre, som spædevandet passerer 

inden påfyldning på anlægget. Der er opsat et osmoseanlæg, som muliggør bedre og mere effektiv 

vandbehandling. 

Natriumklorid er ikke klassificeret mht. fareindentifikation. Produktet må ikke udledes i grundvandet, 

vandløb eller kloaksystemet i ufortyndet eller større mængder. 

Note 7 Tændgas (flaskegas, butangas) bruges til opstart af oliekedler. CO2-udledningen for er beregnet på 

www.klimakompasset.dk 

Udskiftning af ledninger 

I bestræbelserne på at minimere varmetabet udskiftes gamle og udtjente ledningsstrækninger systematisk 

eller ved reparationsarbejder. Gamle ledninger opgraves, men det forekommer at mindre længder stik- og 

hovedledninger ikke kan fjernes uden gener og derfor er nødvendige, at lade ligge. 

Planlagte udskiftninger af ledningsstrækninger søges altid koordineret med kommunens gravearbejder, så der 

kun graves ad én omgang. 

Levetiden på nye fjernvarmerørsystemer er 30 år, men afhænger i høj grad af temperaturen på fremløbsvandet. 

Sænkes denne forlænges rørenes levetid. 

For at undgå unødige varmetab i driftfasen og mateialeforbrug ved anlæggelse, optimeres alle nye ledninger 

ud fra rørdimensioner, bøjninger og distance. 

Affald 

Materialerne fra udskiftede ledninger, genanvendes i det omfang, det er muligt. 

Bortskaffelsen af udtjente rør og lign. sker af entreprenøren, der forestår opgaven, efter gældende regler. Det 

er NFS Varme A/S´ holdning at bortskaffelsen, skal ske under største hensyn til miljøet. 

Gamle betonkanaler nedknuses og genanvendes som stabiliseringslag under veje. Stål fra medierør og 

armering indgår i produktion af nyt metal. De materialer, der ikke lader sig genanvende sendes i deponi på 

godkendt deponeringsplads. 

Den lange levetid for præisolerederør gør, at det først nu er blevet aktuelt med udskiftninger heraf. NFS 

Varme A/S er opmærksom på, at der fremadrettet skal udskiftes ledninger med problematiske stoffer som 

PVC og CFC (bl.a. freon). Ved løbende at have registreret ledningstyperne, der er lagt, er det dog muligt, at 

danne sig et overblik over omfanget heraf. 

Der findes ikke returtagningsordninger for udtjente fjernvarmerør hos producenterne, som det f.eks. gør for 

gamle elkabler. Ved traditionel bortskaffelse kan rørene sende i deponi uden yderligere behandling. 

Hvor problematiske stoffer forekommer, kan rør med CFC skæres i mindre stykker og forbrændes. Mens 

PVC bør genbruges til ny PVC eller destrueres af godkendt industri. Enkelte bortskaffelsesindustrier har 

teknologien til at håndtere fjernvarmerør med disse problematiske stoffer. 

For rør fri for PVC og CFC kan materialerne separeres, så stål fra medierør genbruges, PUR-isoleringen forbrændes 

og PE-kappen befriet for skum granuleres og indgår i produktion af nyt plast. Energien fra forbrændingen 

anvendes til fjernvarmeproduktion. 

35



Ved vedligeholdelses- og reparationsarbejde på centralerne fremkommer affaldsrester. Flydende affald opbevares 

i jerntromler med spuns og ikke-pumpebart affald i jernspændelågsfade. Opbevaringen sker udendørs i 

en specielbygget container, der lever op til alle gældende krav. Tømning foretages af godkendt modtagestation. 

Affaldstype 2007 2008 2009 2010 2011 

A affald (mineralsk) kg 0 0 (2310) 1.370 50 3.520 

H affald (organisk, kemisk uden halogen og svovl) kg 0 0 (220) 0 0 0 

Tal angivet i parentes er for Ullerslev. 

Ovennævnte affaldsmængder er opgjort ud for, hvornår tømning har fundet sted. Værdierne er derfor nogle 

år nul, hvor mængderne har været for små til at tømme. 

I fjernvarmemålerne sidder lithiumbatterier, der udskiftes hvert 6. år. I gennemsnit udskiftes årligt ca. 1.000 

batterier, der indsamles og afleveres til genanvendelse. Kasserede fjernvarmemålere sælges som skrot. 

Mængden af udtjente målere var i 2011 343 kg. 


Der foretages systematisk vedligehold på distributionsnettet efter vedligeholdelsesplan. Første prioritet er 

udskiftning af de sidste stumper oprindelige betonkanaler. 

Distributionsnettet i byområder termograferes løbende for at identificere utilstrækkelig isolering eller brud. 

For den nye transmissionslednings vedkommende, der ligger i åbent land, er der her etableret et fugtmeldesystem, 

der automatisk overvåger for varmetab og vandskader. 

Til reparations- og vedligeholdelsesarbejdet på ledningsnettet anvendes benzindrevne arbejdsredskaber. 

Ligeledes bruges en mindre mængde køle-/smøremidler, der ikke er opgjort. Udearealer ved centralerne 

holdes med motorplæneklipper, ukrudt fjernes manuelt eller med ukrudtsbrænder og indkørsler saltes efter 

behov om vinteren. 


Det største ressourceforbrug ved fjernvarmeproduktion er el og vand, der anvendes i betydelige mængder. 

Elforbruget er for produktion og distribution af fjernvarme samt forbrug til maskiner på værksted. Desuden 

for belysning, kontormaskiner og aircondition på fjernvarmecentral. 

Vandforbruget omfatter spædevand, der tilsættes fjernvarmesystemet og er samtidig udtryk for den mængde 

vand, der er udledt/udsivet i ledningsnettet. 75% af vandforbruget til fjernvarmesystemet fyldes på anlæg og 

de resterende 25% er skyllevand til osmoseanlæget. Vandforbrug til rengøring, toilet-, køkken- og 

badefaciliteter på centralerne er undladt, da dette er ubetydelige mængder set i relation til de vandmængder, 

der bruges til fjernvarmesystemet. 

Varmeforbruget er alene for procesvarme, der bruges til kedlerne og til at holde olien i tanke flydende. 

Forbruget af el, vand og varme er for alle centraler. 

Elforbruget faldt i 2011 i forhold til 2010, da der blev produceret mindre fjernvarme og dermed skulle 

pumpes mindre ud i nettet. Ligeledes faldt vandforbruget, pga. færre brud. 

Endelig steg varmeforbruget med ca. 40% i forhold til 2010 pga. et større behov for stilstandsopvarmning af 

gasmotor samt og fordi der blev anvendt en bio-olie af en kvalitet, der krævede mere opvarmning for at 

holdes flydende i tankene. 

36






CO2-udledning for el-, vand og varmeforbrug 

CO2-udledningen for spildevand er ikke medtaget, idet størstedelen 

af vandforbruget går til spædevand til distributionsnettet. 

37




El kWh 970.154 (205.665) 859.995 (217.295) 1.078.420 (211.380) 1.490.918 1.276.387 

tons CO2 438,5 393,0 481,0 669,4 482,5 

Vand m³ 9.154 (2.154) 6.042 (1.646) 5.007 (1.047) 7.201 5.628,3 

tons CO2 2,2 1,4 1,2 1,6 1,1 

Varme kWh 688.740 (15.187) 697.803 (65.452) 803.650,4 (15.208,6) 777.531,5 1.099.768 

tons CO2 0 19,1 20,3 7,0 12,1 

Tallene i parentes angiver forbruget på Ullerslev varmecentral, tallet er indregnet i totalen. 

Fra 2010 er forbruget opgjort samlet, da fjernvarmesystemerne for hhv. Nyborg og Ullerslev blev 

forbundet via en transmissionsledning. 

Energibesparelser 

D. 17. september 2001 blev det været lovpligtigt for fjernvarmeselskaber at tilbyde deres kunder energirådgivning. 

Siden har der været flere politiske aftaler, hvor kravene til realisering af energibesparelser løbende er øget 

efter jævnlige evalueringer. 

Udgangspunktet for realiseringen af besparelserne var, at de skulle findes ved egne tilsluttede kunder, men 

ikke i eget net. I dag er der metodefrihed og muligt at udføre og indrapporterer besparelser fra alle forsyningsarter 

(el, fjernvarme, naturgas, olie m.m.) fra hele landet. 

D. 1. januar 2010 trådte den nye energispareaftale i kraft. Energiselskabernes energispareforpligtelser er 

øget, men samtidig er det blevet muligt at medtage besparelser fra eget distributionsnet. 

I 2011 blev der realiseret over 1.500 MWh ved forbedringer i distributionsnettet og sommerlukning af 

transitledninger. 

Sparemålene for perioden 2010-2012 er 3.301.000 kWh pr. år. Med udløb af den hidtidige aftale skal alle 

realiserede besparelser indberettes for ikke at gå tabt. Dette er årsagen til den markante overopfyldelse af 

målet for 2009. 

2007 2008 2009 2010 2011 

Realiserede besparelser kWh 2.579.544 2.645.720 5.031.408 1.836.739 2.506.221 

Sparemål kWh 1.572.000 1.572.000 1.572.000 3.300.860 3.300.860 

Årlig over-/underopfyldelse af mål % 64% 68% 220% -44% -24% 

38



Renovation A/S 

Målsætning 

Det er den kommunale affaldsordnings mål at 

sikre, at alle husstande og virksomheder kan 

komme af med deres affald på en miljømæssig 

forsvarlig, sikker og hygiejnisk måde. Affaldsmængderne 

skal begrænses og mest muligt 

genanvendes. 

Kortet over Nyborg Kommune angiver området, hvor NFS Renovation A/S 

varetager bortskaffelse af dagrenovationen. 

39



Om NFS Renovation A/S 

NFS Renovation A/S varetager bortskaffelse af dagrenovation fra samtlige husstande, sommerhuse og 

kommunale ejendomme i Nyborg Kommune samt hos de virksomheder, der er tilmeldt dagrenovationsordningen. 

Derudover driver NFS Renovation A/S 3 genbrugsstationer, 1 komprimatorstation og 68 genbrugsøer i 

kommunen, samt forestår indsamling af genanvendelige materialer ved private husstande i samarbejde med 

frivillige foreninger. 

Indsamlingen af dagrenovation er udliciteret. Mens driften af genbrugsstationer og komprimatorstation sker i 

eget regi. 

Renovationsordningerne i Nyborg Kommune foregår på grundlag af affaldsplan og affaldsregulativer, der 

udarbejdes i samarbejde mellem Nyborg Kommune og NFS Renovation A/S. 

40



Indsamling og håndtering af affald 

Indsamling/modtagelse 

Afhængig af affaldets forarbejdning inddeles det i kategorierne grønt, gråt og rødt affald samt genanvendelige 

materialer. Fra husstande indsamles gråt, grønt og rødt affald. Genanvendelige materialer afleveres 

på genbrugsøer eller genbrugsstationerne. 

Gråt affald er restaffald fra husholdningen, som ikke kan komposteres eller afleveres på genbrugsøer. Grønt 

er komposterbart vegetabilsk affald fra husholdning eller have. Og rødt er farligt affald, som f.eks. A-pærer, 

batterier, kemikalier m.m. 

Gråt og grønt affald indsamles hver 14. dag fra ca. 15.900 husstande samt kommunale ejendomme og 

tilmeldte virksomheder. 

Rødt affald samles i en rød plastkasse, som alle husstande har fået udleveret af NFS Renovation A/S. I 

lokalavisen annonceres indsamlingsdatoer og den enkelte husstand, bestiller selv afhentning. 

Genanvendelige materialer som papir, pap, glas og plast kan bl.a. afleveres på genbrugsøer, der er opstillet 

på let tilgængelige steder i kommunen. For at minimere mængden af knuste flasker i glascontainerne, 

anvendes såkaldte ”igloer” med flaskebremse. I alt findes 68 genbrugsøer i Nyborg Kommune. 

Farligt affald og genanvendelige materialer kan også afleveres på genbrugsstationerne, der modtager 

nedenstående: 

◦ Affaldstræ ◦ Elsparepærer ◦ Jern/Metal ◦ Plastdunke 

◦ Akkumulatorer ◦ Farligt affald ◦ Lysstofrør ◦ Rent jord 

◦ Asbest/eternit ◦ Flasker/Glas ◦ Møbler ◦ Træ m.m. 

◦ Beton ◦ Gips ◦ Ni/Cd batterier ◦ Tegl 

◦ Bl. Byggeaffald ◦ Haveaffald ◦ Olie & kemikalier ◦ Småt brændbart 

◦ Deponiaffald ◦ Hvidevarer ◦ Pap ◦ Trærødder 

◦ Dæk og fælge ◦ Imprægneret træ ◦ Papir ◦ Tøj og sko 

◦ Elektronikskrot ◦ Indbo ◦ Planglas ◦ Vinduesglas 

◦ Plast og pvc ◦ Vinduesrammer 

41



Til indsamling af ovenstående affaldstraktioner er opstillet containere. Intakt indbo afleveres i en særskilt 

container, der efter aftale med lokale foreninger tømmes og sælges på deres loppemarkeder. Genbrugsstationerne 

er bemandet i åbningstiden, så der kan vejledes i korrekt sortering. 

Bortskaffelse af husholdningsaffald prioriteres, så genanvendelse har højeste prioritet, forbrænding anden 

prioritet og deponi tredje. 

Fordeling af affald 

Affaldet opbevares under kontrollerede forhold, dvs. afhængig af affaldets karakter sker dette i åbne eller 

lukkede containere og gitterbure. Alle overflader på containerarealerne er forseglet med asfalt eller beton, så 

det er nemt at renholde. 

Til haveaffald er etableret betongrav, forsænkede 

containere og pladser med asfalt eller 

stabilgrus. 

Håndtering af farligt affald sker i omgivelser, 

der er sikret med betonplade med opkant og 

afløb til opsamlingstank (sump), så der ikke kan 

ske forurening til undergrund. Hvor der er risiko 

for at olie kan løbe i kloak er speciel 

lukkeanordning etableret i afløbsbrønden. 

Genbrugsstation Adresse 

Nyborg Langelandsvej 20 

Ullerslev Solholm 8A 

Ørbæk Langemosevænget 11 

NFS Renovation A/S driver 3 genbrugsstationer, hvor private 

og virksomheder kan aflevere deres affald. I Nyborg ligger 

komprimatorstationen for dagrenovation i forbindelse hermed. 

Til opsamling af gråt affald hos husstandene benyttes affaldssække af genbrugsplast i stativ, beholdere eller 

minicontainere begge af genbrugsplast. Grønt affald opsamles i grønne plastbeholdere eller mini-containere. 

I administrationen på Gasværksvej i Nyborg og på genbrugsstationerne sælges et udvalg af affaldsposer, 

heriblandt komposterbare bioposer til køkkenets grønne spand. 

Sammen med en række øvrige kommuner er Nyborg Kommune medejer af den modtagestation og 

affaldshåndterings-/deponivirksomhed som NFS Renovation A/S anvender. I fællesskab deltager 

medlemskommunerne af disse i det affaldstekniske samarbejde. 

Formålet med samarbejdet er bl.a., at opnå rationaliseringer og nye tiltag på renovationsområdet, herunder 

udarbejdelse af affaldsplan, affaldsregulativer, informationsmateriale m.v. 

Affaldsplanerne danner grundlag for det fremtidige arbejde med håndtering og bortskaffelse af affald. I 

planerne er beskrevet nye aktiviteter som iværksættes i fællesskab med andre kommuner samt de aktiviteter 

kommunen selv iværksætter. 

42



Opgørelse over affaldsmængder 

Note Affaldsmængder 2007 2008 2009 2010 2011 

Genbrug: 

Akkumulatorer tons 14 20 26 24 21 

Asfalt 15 8 

Beton tons 1.150 1.380 1.487 1.309 965 

Beton/Tegl tons 2.472 2.780 2.788 2.746 3.167 

Dæk og dæk m. fælge tons 32 52 33 57 40 

Flasker tons 656 511 508 567 592 

2 Gips tons 213 223 224 252 224 

Grønt affald tons 1.946 2.057 1.964 2.163 1.919 

Have & park tons 4.406 4.026 4.130 4.772 4.303 

Jern tons 850 802 794 808 771 

Pap tons 410 555 528 436 457 

Papir tons 1.608 1.470 1.345 1.304 1.249 

Planglas tons 32 40 23 28 31 

Plast tons 102 146 157 196 235 

Rent jord tons 1.714 1.982 1.915 1.873 1.950 

2 Rent træ tons 1.144 1.176 1.008 1.168 1.190 

Tegl tons 67 43 73 65 8 

Trærødder tons 130 167 120 120 106 

Tøj tons 42 48 45 69 66 

2 Vinduesrammer tons 75 108 148 136 158 

I alt tons 17.063 17.586 17.316 18.108 17.460 

Forbrænding: 

Dagrenovation grå tons 6.431 5.376 5.951 5.396 7.604 

Erhverv tons 2.537 2.029 1.956 1.711 1.994 

Farligt affald tons 85 84 99 72 110 

Genbrugsstationen tons 1.986 1.810 1.843 1.237 1.459 

PVC tons 0 0 0 0 

Storskrald tons 1.269 1.204 1.121 1.146 1.067 

I alt tons 12.309 10.503 10.970 9.562 12.234 

Deponi: 

Andet tons 985 844 691 710 714 

2 Asbest tons 231 217 233 291 360 

Brændbart tons 0 0 0 0 

2 Imprægneret træ tons 283 308 259 250 292 

Storskrald tons 0 0 0 0 

I alt tons 1.499 1.369 1.183 1.251 1.366 

Affaldsmængde i alt tons 31.268 29.458 29.469 28.921 31.060 

Tallene er opgjort på baggrund af oplysninger fra indsamling af dagrenovation, 

genbrugsstationer, genbrugsøer, frivillige foreninger, komprimatorstationen m.m. 

43




Udskiftning af beholdere og containere 

Affaldsbeholdere og containere udskiftes når de er udtjente. Affaldsbeholdere og stativer hos husholdninger 

holder i mange år, hvor genbrugsøerne er mere udsatte for slid og hærværk. Her skiftes i snit 100-150 

beholdere årligt. 

Det udskiftede renovationsudstyr genbruges for den del, der er intakt. Plastbeholdere vaskes og sælges som 

brugt og stålstativer sælges ligeledes som brugt. Defekte stativer og plastbeholdere går til genanvendelse, 

mens defekte flaskeigloer sendes i deponi, da de er fremstilllet af glasfiber. 

Brændstofsforbrug 

Da indsamling af dagrenovation er udliciteret til en vognmand, er det ikke muligt at opgøre kørselsmængden, 

brændstoftype og CO2-udledning. Dette også af konkurrencehensyn. 

Affald 

På komprimatorstationen i Nyborg komprimeres det grå affald, straks efter indlæsning i siloen og køres 

videre til forbrænding på kraftvarmeværker, hvor det indgår i produktion af el og fjernvarme. 

Det grønne affald transporteres til godkendt affaldsbehandler, hvor det komposteres og den færdige muld 

sælges fra genbrugsstationerne. 

Farligt affald sorteres af uddannet personale og transporteres til godkendt virksomhed. Dette kan være en 

modtagestation eller affaldsbehandler. Fra genbrugsstationerne sorteres den genbrugelige del af affaldet fra 

og sendes til genbrug. 

Reparation og vedligehold 

Til drift og vedligeholdelse af genbrugsstationerne anvendes rendegraver, truck, komprimatorcontainer og 

kassevogn. Arealerne fejes jævnligt året rundt og der benyttes vejsalt efter behov om vinteren. Ukrudt fjernes 

manuelt. Til maskiner og køretøjer anvendes årligt ca. 25 liter køle-/smøremidler. 


Forbruget af el, vand og varme er for genbrugsstationerne i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk. 

Elforbruget er for belysning, kontorapparater, ventilation og brug af maskiner, højtryksrenser samt 

komprimator. Vandforbruget er for toilet- og badefaciliteter og spuling af belægninger og rengøring af 

beholdere samt komprimator. 

Varmeforbruget er for rumopvarmning til personalekontorer og lokaler til omklædning, mandskab, komprimatorkontor 

og kontorlokaler. 

I 2011 var elforbruget på niveau med året før, vandforbruget steg over 30% pga. øget aktivitet med spuling 

af beholdere. Varmeforbruget faldt en anelse pga. en varmere vinter end 2010. 

44






CO2-udledning 

45




Elforbrug kWh 54.340 (66.343) 69.305 70.781 65.927 65.838 

tons CO2 24,6 31,7 31,6 29,6 24,9 

Vandforbrug m³ 370 (458) 451 380 311 433 

tons CO2* 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 

Varmeforbrug kWh 27.185 (35.954) 107.482 150.504 198.932 187.559 

tons CO2 19,7 115,0 99,8 196,6 189,9 


Stigningen i vandforbruget i 2011 skyldes vask af en større mængde beholdere. 

Værdierne for varmeforbrugets CO2-udledning er rettet pga. en tidligere beregningsfejl. 

46




Målsætning 

Det er spildevandsbehandlingens mål, at vandrensningen 

som minimum skal være så omfattende, 

at regionsplanens målsætninger for 

recipienterne overholdes. Der skal sikres en 

velfungerende forsyning og betjening af kunderne 

samt en i forhold til de miljømæssige og økonomiske 

ressourcer hensigtsmæssig drift. 

Kortudsnittet angiver området, som 

NFS Spildevand A/S aftager spildevand fra. 

47



Om NFS Spildevand A/S 

NFS Spildevand A/S aftager årligt ca. 5.000.000 m 3 spildevand fra ca. 12.700 husstande og alle 

virksomheder i byområder. Desuden varetager NFS Spildevand A/S tømningsordning for ca. 1.240 

bundfældningstanke i det åbne land. 

20% af spildevandet kommer fra industri og de resterende 80% fra private husstande, kommunale 

institutioner samt handels- og servicefag. Alle ejendomme der er tilsluttet det offentlige kloaknet afregnes på 

baggrund af det måleraflæste vandforbrug. 

NFS Spildevand A/S driver 5 kommunale renseanlæg i Nyborg Kommune, fordelt med et stort centralt 

anlæg i Nyborg, 1 mellemstort anlæg i Ørbæk, 1 mindre i hhv. Ullerslev og Mullerup samt et lille i 

Kløverhage. 

Behandlingen af spildevand i Nyborg Kommune foregår på grundlag af spildevandsplanen samt de 

rammebestemmelser og retningslinjer, der er for spildevand i kommuneplanerne. I spildevandsplanen 

beskrives planlagte aktiviteter og investeringer på spildevandsområdet, de nuværende forhold samt de 

miljømæssige konsekvenser af de kommende investeringer. 

48



Indløb og behandling af spildevand 

Indløb af spildevand 

Fra kloaknettet løber spildevand fra husstande, institutioner og erhverv/industri samt regnvand og indsivende 

vand ind til renseanlæggene i hhv. Nyborg, Ullerslev, Ørbæk, Kløverhage og Mullerup. 

I Nyborg modtager renseanlægget spildevand fra Nyborg og Kerteminde kommune, der tidligere var den 

gamle Langeskov del. Spildevandsmængden fra Kerteminde kommune udgør ca. 20% af den samlede 

mængde til Nyborg renseanlæg. 

Industribelastningen varierer meget og udgør på Nyborg anlægget ca. 20-50% og på Ørbæk renseanlæg op til 

80% af den samlede mængde BI5 og total-N, der behandles på renseanlæggene. BI5 er betegnelsen for 

spildevandets mængde af organisk stof og total-N, den samlede mængde kvælstof-amonium og nitrat. 

Bebyggelse, der ligger uden for kloakoplandene, udleder spildevandet til bundfældningsstanke. Siden 1995 

har Nyborg Kommune haft en tvungen tømningsrodning for trix- og septitanke samt bundfældningstanke i 

øvrigt. I dag omfatter denne ordning ca. 1.240 ejendomme. 

Bi5 belastning 

Anlæg PE kapacitet 2007 2008 2009 2010 2011 

Nyborg PE 60.000 26.228 25.096 26.654 27.121 27.579 

Ørbæk PE 28.000 13.766 18.403 11.253 15.906 17.244 

Kløverhage PE 5.000 3.474 1.127 1.540 1.101 3.083 

Ullerslev PE 5.000 2.467 2.542 2.660 2.673 3.777 

Mullerup PE 900 355 362 445 352 430 

Note 1 1 1 1 1 

PE-kapaciteten på Ørbæk renseanlæg blev ultimo 2010 udvidet fra 14.500 til 28.000. 

Note: 

Note 1 Gennemsnitlige belastninger i PE (person ækvivalenter dvs. det som én person forurener) beregnet ud 

fra BI5 (5-døgns biologisk iltforbrug) på grundlag af flowpropotionale døgnprøver jævnt fordelt over 

året med 24 på Nyborg renseanlæg og 12 på de øvrige. Variationen på belastningen af renseanlæggene 

skyldes større nedbørsmængder, samt varierende udledninger fra industrien. 

49



Indløbsflow i m 3 og nedbør i mm 

Anlæg 2007 2008 2009 2010 2011 

Nyborg m 3 4.521.864 3.973.146 3.636.206 4.486.493 4.633.493 

mm 547 400 352 347 367 

Ørbæk m 3 895.554 715.887 516.729 598.049 708.140 

mm 801 622 600 634 760 

Kløverhage m 3 373.201 254.983 183.200 246.480 311.203 

mm - - - - - 

Ullerslev m 3 762.382 591.038 578.889 662.408 784.572 

mm 650 556 - - - 

Mullerup m 3 122.504 78.387 72.471 115.770 129.861 

mm - - - - - 

Total m 3 6.675.505 5.613.441 4.987.495 6.109.200 6.567.269 

mm 1.998 1.578 952 981 1.127 

Stoffer 2007 2008 2009 2010 2011 

BI5 mg/liter 157 165 166 147 115 

Total-N mg/liter 36 39 45 39 34 

Total-P mg/liter 6,2 6,6 6,6 5,6 5,0 

Tabellen viser det gns. indhold af stoffer i spildevandet ved indløbet til Nyborg renseanlægget. 

Behandling af spildevand 

Fra kloaknettet løber spildevand ind til renseanlæggene, hvor der foretages en trinvis rensning ved at lede det 

gennem bassiner og tanke. Gradvist reduceres de skadelige indholdsstoffer, som fosfor, kvælstof og organisk 

stof, så spildevandet sidst i processen overholder kravene til udledning. 

Af hensyn til vandmiljøet er det essentielt at fjerne fosfor og kvælstof, da udledning heraf øger algevæksten 

og kan medføre iltsvind. Ligeledes ved udledning af organisk stof, der nedbrydes af bakterier ved hjælp af 

ilt, der dermed reducerer vandets iltindhold. Iltsvind er skadeligt for vandmiljøers dyre- og planteliv. 

Første trin i rensningsprocessen er mekanisk rensning. Spildevandet løber 

gennem et ristebygværk og større genstande fjernes inden det løber til et 

sandfang, hvor sand og grus bundfældes, fedtstoffer stiger til overfladen 

og skrabes af. 

Dernæst sker den kemiske rensning, hvor der tilsættes jernklorid og 

jernsulfat som fældningsmidler. Disse midler binder på slammet og får de 

tilbageværende rester til at bundfældes sammen med fosforen. 

Fra husholdninger stammer 

spildevandets organiske stof 

fra toiletskyld og madrester 

fra køkkenvasken. Kvælstof 

kommer fra urinstof og fosfor 

primært fra fosfatholdige 

vaskemidler. 

Sidste trin er den primære bundfældning og endelig foretages den biologiske rensning, ved hjælp af forskellige 

bakteriekulturer, der renser vandet ad flere omgange. Den biologiske rensningsproces kræver et øget 

kulstofindhold i spildevandet og derfor tilsættes Metanol, der er en kulstofkilde til fjernelse af nitrat. 

Hele rensningsprocessen tager omkring et døgn og det rensede spildevand, udledes til nedenstående recipienter, 

dvs. vandområder der modtager renset spildevand. 

50



Anlæg Udledning 

Nyborg Til Storebølt via udløbspumpestation gennem 620 m havledning til 15 m vanddybde. 

Ørbæk Til Ørbæk Å 

Kløverhage Til Storebælt via 520 m havledning på 8 m dybde. 

Ullerslev Til Vindinge Å 

Mullerup Til Kauslunde Å 

Bundfældet slam og fedt fra den mekaniske, kemiske og biologiske rensning pumpes til en rådnetank, hvor 

det nedbrydes biologisk og danner biogas. Af biogassen produceres varme til at opvarmning af rådnetank og 

bygninger på renseanlægget. Den øvrige del kanaliseres videre til fjernvarmen som overskudsvarme. 

Det forekommer, at der produceres mere gas end, der kan bruges eller lagres. Derfor kan det være nødvendigt 

at afbrænde dette i en gasfakkel, hvilket dog søges undgået. Af hensyn til sikkerhed og lugtgener er 

afbrændingen nødvendig. De afbrændte mængder steg fra 2008-2009 pga. ophobning fra tidligere år. 

Biogas fra rådnetank 2007 2008 2009 2010 2011 

Total mængde produceret biogas m³ 399.617 411.024 432.588 421.242 408.747 

Mængde biogas afbrændt i fakkel m³ 5.874 3.844 10.878 10.153 3.663 

Varme leveret til fjernvarme MWh 1.686 1.700 1.692 1.653 1.620 

Ejendomme uden for kloakoplandet udleder spildevand til hhv. trix-, septittanke, nedsivningsanlæg, 

sandfilteranlæg eller minirenseanlæg. 

Fælles for alle er at spildevandet først ledes til en bundfældningstank, hvor organisk stof bundfældes. Disse 

bundfældningstanke tømmes en gang årligt og slammet behandles på et renseanlæg. Det mekanisk rensede 

spildevand ledes enten til nedsivningsanlæg, sandfilteranlæg, minirenseanlæg eller direkte til recipient. 

Ved trix- og septitanke renses vandet mekanisk. Et minirenseanlæg anvender strøm og kemikalier til renseprocessen. 

Ved sandfilteranlæg og nedsivningsanlæg kan der være etableret en pumpe for fordeling af vandet 

ud i siveslangerne. 

Ved et nedsivningsanlæg siver forrenset spildevand ned i jorden via et fordelerlag. Nedsivningsanlæg 

kan kun etableres, hvor der ikke er risiko for forurening af grundvand og vandboringer. 

Kloaknettet 

Kloaknettet består af kloak- og regnvandsledninger samt en mængde pumpestationer, overløbsbygværker 

samt forsinkelses- og sparebassiner. Ca. 60% af kloakoplandet er fælleskloakeret og ca. 40% separatkloakeret. 

Ved fælles kloakering løber spildevand fra bygninger og regnvand i samme kloak, mens regnvand og spildevand 

ved separat kloakering føres i hvert sit ledningssystem frem til renseanlæg. Separatkloakering etableres 

51



ved ny udstykninger og hvor det er muligt ved renoveringer, mens de ældre bydele er fælleskloakeret. 

Ved kraftig regn forekommer det, at kloaknettet ikke kan rumme vandmængderne. Der er derfor placeret 58 

overløbsbygværker i kommunen, hvortil spildevand opblandet med regnvand fra fælleskloakeringer udledes. 

12 af overløbsbassinerne er tilsluttet et sparebassin, der kan 

aftage vandet i stedet for recipienten og senere ledes til 

renseanlæg. 

Regnvand søges nedsivet, hvor det er muligt eller udledt via 

sandfang eller olieudskillere til vandløb eller hav. Fra 

separatkloakeringer er i alt 87 udløb for regnvand. 

For at skåne vandløb mod for kraftig udledning, er der flere 

steder etableret forsinkelsesbassiner, hvor vandet opsamles 

og udledningen neddrosles. 

Princippet i et overløbsbygværk. 

Kloakrør lægges i grus og lægges med fald, så spildevandet automatisk flyder. Dog er det flere steder 

nødvendigt med pumpestationer for at få spildevandet ledt til renseanlæggene. I alt er der placeret ca. 800 

pumpestationer i ledningsnettet. 

Kloaknettet i Nyborg kommune består af i alt af ca. 415,3 km spildevandsledninger og ca. 143 km regnvandsledning. 

Ledningerne er udført af beton, glaserede lerrør eller PVC. 

Af nedenstående tabel er anført mængden af kloakledninger. I 2011 blev områder ved Nordenhuse, Frørup, 

Vindinge og Ørbæk kloakeret. 

Ledningstype 2007 2008 2009 2010 2011 

Spildevandsledninger km 320 400 400 428 415,3 

Regnvandsledninger km 108 108 108 108 143 

Faldet i længden af spildevandsledninger i 2011 skyldes opgørelsesmetoden. 

De 5 renseanlæg aftager spildevand fra hvert deres område, men samarbejder omkring håndtering af slam. 

NFS Spildevand A/S er forpligtiget til at modtage og håndtere spildevand fra ejendomme, vejarealer og 

private ledningsanlæg, der er tilsluttet det offentlige kloaknet eller, hvor ejendomme uden for kloakoplandet 

er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen. 

Modsat har ejendomme tilslutningspligt til den offentlige kloak, hvis der er ført stik frem til grundgrænsen. 

Ligeså hvis den kloakering en ejendom er tilsluttet ændres fra fælles- til separatkloakering, skal ejendommen 

separere de private ledninger i regn- og spildevand. 

Kloaknettet udbygges i takt med nyudstykninger, eller hvor der iht. Spildevandsplanen er planlagt kloakering 

af ejendomme i åbent land. 

52




Kontrol og kvalitet 

For at sikre kvaliteten af det rensede spildevand udtages årligt 12 til 24 officielle døgnprøver på de enkelte 

anlæg. Til internt brug udtages omkring 90 driftsprøver af egen laborant. 

Tabellen herunder viser gennemsnittet af afløbsprøverne fra renseanlæggene. Generelt er rensningen af god 

kvalitet. 

Bi5 i mg/l 

Anlæg Krav 2007 2008 2009 2010 2011 

Nyborg 15,00 4,00 4,0 4,3 5,1 4,4 

Ørbæk 8,00 1,73 2,9 3,3 2,8 2,75 

Kløverhage 15,00 2,50 2,5 2,5 2,8 2,48 

Ullerslev 8,00 2,11 2,3 1,9 2,2 1,86 

Mullerup 8,00 2,20 3,8 3,5 2,4 3,6 

Total N i mg/l 


Nyborg 8,00 4,80 6,2 5,8 5,1 6,2 

Ørbæk 8,00 1,40 1,48 1,92 1,31 2,94 

Kløverhage 8,00 1,54 1,99 3,79 3,58 2,25 

Ullerslev 8,00 2,06 2,83 4,12 4,7 4,42 

Mullerup ingen 9,60 5,77 4,85 7,03 6,55 

Total P i mg/l 


Nyborg 1,50 0,74 0,8 0,44 0,69 0,81 

Ørbæk 0,70 0,17 0,22 0,14 0,48 

Kløverhage 1,50 0,15 0,33 0,29 0,32 

Ullerslev 0,70 0,18 0,18 0,18 0,20 

Mullerup 1,50 0,30 0,31 0,66 0,47 

Udløbsflow i m 3 

Anlæg 2007 2008 2009 2010 2011 

Nyborg 4.499.924 3.793.729 3.272.662 4.216.832 4.633.493 

Ørbæk 622.030 480.803 528.532 708.140 

Kløverhage 254.983 183.230 246.480 311.203 

Ullerslev 550.904 447.643 563.567 784.572 

Mullerup 77.415 70.300 98.167 129.861 

Kemikalier/hjælpestoffer 

For at fjerne uønskede stoffer og forbindelser tilsættes spildevandet en række tilsætningsstoffer i rensningsprocessen. 

Ved udvanding af slam tilsættes et afvandingsmiddel for at fremme processen. 

Tallene er opgjort efter indkøbte mængder, hvilket kan bevirke større udsving fra år til år. 

53



Note: 

Note Tilsætningsstof 2007 2008 2009 2010 2011 

1 Fældningsmidler tons 548 472 357 402 422 

2 Methanol tons 331 240 266 246 312 

3 Polymer tons 22 25 24 24 23 

Note 1 For at fjerne fosfor, tilsættes fældningsmidler i form af jernklorid eller jernsulfat. Disse stoffer binder 

på partikler i vandet og får dem til at bundfælde. 

Note 2 Biologisk rensning kræver et højt kulstofsindhold i bassinet, for at øge dette tilsættes metanol. 

Note 3 Inden slammet afvandes tilsættes polymer, der er et afvandingsmiddel. Polymer indfanger partikler, 

koncentrer dem i større enheder og giver en mere effektiv separation. 

Udskiftning af kloakledninger 

Kloakledningerne udskiftes primært i forbindelse med planlagt saneringsarbejde, men forekommer også ved 

akut opståede skader. 

Planlagte arbejder koordineres så vidt muligt med kommunens gravearbejder, så der ikke graves mere end 

nødvendigt. 

Levetiden for kloakrør er mellem 50-100 år afhængig af belastning og placering. Ved industrispildevand, 

hvor pH-værdien enten er meget lav eller høj, kan levetiden nedsættes til 10-15 år. 

Nogle kloakrenoveringer udføres ved ”No dig” metoder. En af metoderne er, hvor rørene rørsprænges i 

jorden med minimalt gravearbjede. Dette anvendes primær i byområder med kloakker under vejarealer. 

Metoden giver færre gener for omgivelserne og er mere miljøvenlige end traditionel gravning, idet 

mængderne af rest jord og lign. der skal i deponi er sparsomme og reetablering af vejbelægninger 

efterfølgende minimeres eller helt undgås. 

En opgravningsfri renoveringsmetode kan være ”strømpeforinger”, hvor en polyesterstrømpe ved hjælp af 

damp hærdes mod de nedslidte kloakrør. Efter hærdning er ledningerne klar til brug og har en minimum 

levetid på 70 år. Samme princip kan anvendes ved stikledninger. 

Ved renovering af fælleskloakerede spildevandsledninger etableres så vidt muligt separerede systemer ud fra 

en økonomisk og miljømæssig vurdering. Samtidig opfordres den enkelte borger i forbindelse med renoveringer 

til, at aflede tag- og overfladevand via nedsivning, hvor dette er muligt. Disse løsninger viser størst 

hensyn til miljøet og imødekommer fremtidens stigende regnmængder. Alle nyanlagte ledninger er ligeså 

dimensioneres efter fremtidens forventede nedbørsmængder. 

Affald 

Fra rensningsprocessen fremkommer ristegods, slam, fedt og sand. 

Det udrådnede slam fra rådnetanken afvandes i en sibåndspresse, 

efter tilsætning af en mindre mængde afvandingsmidler såkaldte 

Polymer. Efter afvandingen har slammet et tørstofindhold på 19- 

22,5%. Slammet køres til en affaldsbehandler, der afsætter det til 

forbrænding med energiudvinding. 

Et moderne renseanlæg fjerner 

ca. 90-95% af det organiske stof i 

spildevandet. Hovedparten nedbrydes 

af bakterier i vandet og 

omdannes til kuldioxid og vand. 

Kun renseanlægget i Nyborg har sibåndspresse. Slam fra Mullerup, Ørbæk og Kløverhage presses på Nyborg 

Renseanlæg, mens det i Ullerslev pumpes ud i slammineraliseringsbede, hvor størstedelen af slammet 

54



omsættes. Bassinerne tømmes hvert 12. år for det der ikke omsættes og er hidtil blevet spredt på 

landbrugsjord. 

Mængden af slam sendt til affaldsbehandler steg i 2009, da slamlagerne i Ørbæk og Kløverhage blev tømt. 

Note Affaldstype 2007 2008 2009 2010 2011 

1 Ristegods/sand tons 66 99 89 116 155 

2 Fedt tons 33 35 37 35 38 

3 Slam til affaldsbehandler tons 2.362 2.904 4.217 3.062 3.228 

3 Slam til landbrug tons 1.457 0 0 0 0 

Bortskaffelsen af brugte kloakrør forestås af entreprenøren. Betonen knuses og bruge som f.eks. fyldmateriale 

i veje, hvorimod PVC-rør efter knusning omsmeltes og genanvendes i nye rør. 


Der pågår en løbende udskiftning og forbedring af kloaknettet iht. spildevandsplan. Ved formodning om 

kritiske forhold foretages tv-inspektion af ledninger, så eventuelle problemer hurtigt kan identificeres. 

Kloaknettet spules efter behov. Inden planlagte renoveringsarbejder udarbejdes en kloakfornyelsesplan, der 

danner baggrund for valg af renoveringsmetoder og omfang af arbejdet. 

Alle renseanlæg er velfungerende og ved fremtidige udskiftninger af driftsudstyr lægges der stor vægt på at 

vælge energieffektive løsninger. 

I den daglige drift og vedligeholdelse har rottebekæmpelse og forebyggelse af opstuvning ved fælleskloakering, 

der medfører risiko for oversvømmelse af kældre og terræn, høj prioritet. 

Til reparations- og vedligeholdelsesarbejdet på ledningsnettet anvendes dieseldrevne køretøjer. Ligeledes 

bruges ca. 400 l smøremidler årligt til vedligeholdelse af pumper og gear. Græsset på de omkringliggende 

arealer ved renseanlæggene slås med motorplæneklipper, ukrudt fjernes manuelt eller med ukrudtsbrænder 

og indkørsler saltes efter behov om vinteren. 

Forbrug af el og vand 

Rensning af spildevand er en energitung proces, der kræver meget el. 

Elforbruget er for driften af renseanlæg, belysning og elektriske apparater i laboratorium og kontorlokaler. 

Vandforbruget kommer fra drift, badefaciliteter og rengøring m.m. En del af vandforbruget til spulevognen 

søges erstattet med renset spildevand. Forbruget af el og vand er for alle renseanlæg med tilhørende 

bygninger og pumpestationer. 

Elforbruget i 2011 er på niveau med 2010, hvilket skyldes at indløbflowet i forhold til 2010 var stabilt. 

Faldet i CO2 udledningen for elforbruget ses da CO2-emissionen fra produktionen af el er mindre i 2011 end 

året før. Fra 2010 til 2011 faldt vandforbruget, primær pga. ændrede processer på Ørbæk og Kløverhage 

renseanlæg. 

55





CO2-udledning for elforbrug 

56



El forbrug i kwh og vandforbrug i m 3 

Forbrug Anlæg 2007 2008 2009 2010 2011 

El Nyborg kWh 1.932.983 2.013.947 1.706.560 1.908.902 1.915.865 

Ørbæk kWh 474.737 420.635 457.779 468.224 

Kløverhage kWh 151.059 135.831 125.664 154.121 

Ullerslev kWh 189.245 153.493 213.914 191.913 

Mullerup kWh 101.054 106.000 114.536 108.563 

Vand Nyborg m 3 651 1.015 2.364 753 622 

Ørbæk m 3 715 3.752 400 34 

Kløverhage m 3 568 368 211 41 

Ullerslev m 3 98 28 28 68 

Mullerup m 3 30 125 46 39 

Total El kWh 1.932.983 2.930.042 2.522.519 2.825.795 2.838.686 

tons CO2 873,7 1.339,0 1.125,0 1.268,8 1.073,0 

Vand m 3 651 2.426 6.837 1.438 804 

tons CO2* 0,3 1,1 4,1 0,6 0,3 


CO2-udledningen for vand i 2008 er rettet pga. en beregningsfejl. 

57



Miljødeklarationer 

Miljødeklaration for vand 

1 m³ vand 

Miljødeklarationen viser den miljøpåvirkning som 1 m³ solgt vand bidrager til. 

Miljødeklaration for varme 

1 kWh fjernvarme 

Miljødeklarationen viser den miljøpåvirkning som 1 kWh solgt varme bidrager til. Det er alene luftemissionsmængderne fra egenproduktion der 

indgår i deklarationen. Egenproduktionen tegner sig for 8,7% af den samlede årsproduktion ab værk. For oplysninger om luftemissions-mængderne 

fra den øvrige del af produktionen, henvises til Kommunekemi A/S, Koppers Denmark A/S. 

Biooliens CO2 bidrag er fratrukket beregningen, da det er certificeret som ren biomasse. 

Miljødeklaration for spildevand 

1 m³ spildevand 

Miljødeklarationen viser den miljøpåvirkning som 1 m³ spildevand bidrager til. 

Forbrug: 

1,24 m³ indvundet vand 

0,52 kWh el 

Udledning: 

11,0 g CO2 

0,7 g SO2 

0,4037 g NOx 

Udledning: 

491,57 g forbrænding 

Forbrug: 

0,0061 kWh el 

0,027 l vand 

Forbrug: 

23,6 g rist/sand deponi 

64,3 g jernklorid 

4,34 g polymer 

55,2 g metanol 

0,43 kWh el 

0,12 l vand 

58



Beregningsmetode for CO2-udledning (tons) 

Elforbrug: Elforbrug i kWh * gram CO2 pr. 1 leveret kWh/1.000.000 

Vandforbrug og spildevand: (kWh pr. 1 m 3 vand + kWh pr. 1 m 3 spildevand) * 

gram CO2 pr. 1 leveret kWh * m 3 vandforbrug/1.000.000 

Vandforbrug til fjernvarme: kWh pr. 1 m 3 vand * gram CO2 pr. 1 leveret kWh * m 3 vandforbrug/1.000.000 

Solgt vand fra vandproduktion: kWh pr. 1 m3 vand * gram CO2 pr. 1 leveret kWh * solgt vand/1.000.000 

Varmeforbrug: Varmeforbrug kWh * gram CO2 pr. 1 kWh fjernvarme/1.000.000 

Naturgas: Beregnet på www.dgc.dk´ emissionsberegner 

Brændstof og tændgas: Beregnet på www.klimakompasset.dk 

I beregningen for vandforbrug er indeholdt energiforbruget til rensning af spildevand, idet hovedparten af det vand der 

bruges ender som spildevand. For vandforbruget til fjernvarme er dette dog undladt, eftersom størstedelen af vandet her 

er spædevand til distributionsnettet. 

Vand kommer ikke alene fra NFS Vand A/S, men også fra private vandværker. Som standard er benyttet værdier fra 

NFS Vand A/S´ miljødeklaration. 

CO2-udledning kan variere for det ene år til det næste, til trods for et stabilt forbrug. Dette skyldtes at de anvendte 

værdier fra f.eks. Energinet.dk er beregnet på grundlag af de brændselstyper energien er produceret på. Det vil sige, at 

nogle år er der måske brugt færre fossile brændsler til fordel for f.eks. biomasse eller vindkraft. 

59



Forklaring til miljøpåvirkninger 

Nedenstående er kortfattet beskrevet miljøpåvirkningerne ved de hyppigste ressourceforbrug og udledninger etc. 

Miljøpåvirkningerne er beskrevet i relation til brugen i NFS regi er derfor ikke udtømmende. F.eks. kan kemikalier og 

hjælpestoffer anvendes anderledes andetsteds og give anledning til andre eller færre miljøpåvirkninger. 

Elforbrug: Ved produktionen af el på basis af fossile brændsler udledes emissioner som CO2, SO2 og NOx til 

luften og påvirker miljøet. Endvidere frigives endvidere små mængder kviksølv til miljøet. 

Vandforbrug: Vand er en begrænset ressource. Til indvinding, behandling og distribution af vand bruges en 

mængde strøm. Endvidere kommer der ved iltning og filtrering af råvandet okker, der skal 

deponeres. 

Med forbruget af vand følger udledning af spildevand. Rensningsprocessen af spildevand er 

meget energikrævende, desuden tilsættes kemikalier for at fjerne skadelige stoffer fra vandet. 

Rensningen efterlader ristegods dvs. grovere dele som papir, sand, fedt og slam, der alt skal 

bortskaffes. 

Varmeforbrug: Produktionen af fjernvarme bruger vand til dækning af ledningstab og kræver el til produktion 

og distribution. Fjernvarmen i Nyborg by produceres primært på overskudsvarme og bio-olie, 

der begge betegnes som CO2-neutrale energikilder. Det kan dog være nødvendigt at supplere 

med naturgas. 

METALLER 

Jern: Jern udvindes fra jernmalm, der findes i store forekomster. Udvindingen fra malm kræver meget 

energi og minedriften medfører ligeledes negative påvirkninger af miljøet. Genbrug af jern 

skåner miljøet for yderligere belastende udvindingsprocesser. 

Kviksølv: Kviksølv er et tungmetal, der i de fleste forbindelser er stærkt giftigt. I vandområder kan dannes 

miljøfarlige forbindelser, der kun nedbrydes langsomt og let kan trænge ind i celler og skade 

arveanlæggene. Særligt levende organismer i hav- og ferskvand er udsatte for ophobning. 

Kviksølv er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. 

RØGGASSER: 

CO2: CO2 (kuldioxid) medvirker til drivhuseffekten. Når drivhusgasser ophobes i atmosfæren, hindres 

jordens udstråling af varme til verdensrummet. Dette får temperaturen til at stige på jorden og 

medfører klimaforandringer. 

SO2: SO2 (svovldioxid) og NOx (nitrogenoxid) forårsager begge forsuring også kaldet syreregn. Forsuring 

ændrer kemien i jordbunden, søer samt have og påvirker derved organismer. Skov- og 

fiskedød er eksempler herpå. Bygnings- og kunstværker kan også tage skade af forsuring. 

NOx: NOx (nitrogenoxid) kan endvidere regionalt forværre åndedrætssygdomme og medvirke til dannelsen 

af smog samt forårsage næringsstofbelastning. Sidste udmunder i iltsvind i søer og have. 

ØVRIGT: 

Brændstofsforbrug: Såvel benzin som diesel produceres af råolie, som er en begrænset ressource. Benzinbiler foru- 

rener primært med CO2 og NOx stoffernes påvirkning er beskrevet under elforbrug. Dieselbiler 

udsender NO2 (kvælstofdioxid), der er skadeligt for åndedrætsfunktionerne. 

Naturgas: Naturgas er en begrænset ressource og afbrænding af det medfører udledning af emissioner til 

luften som CO2, SO2 og NOx,, der alle påvirker miljøet. 

Klor: Klor danner kemiske forbindelser, der er skadelige for vandmiljøet. I rensningsanlæg danner klor 

forbindelser, som kan ophobes i levende organismer og som det tager naturen lang tid at nedbryde, 

når de slipper ud i vandmiljøet. Klor er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. 

Okker: Okker er en jernforbindelse, der findes i grundvand. Okker i sig selv er ikke giftigt, men kan ved 

60



udslip til vandløb være skadeligt for plante og dyreliv. Okker kan give belægninger på sten og 

planter og forringe levevilkår for dyr og planter, bl.a. kan gællerne på fisk lukkes af okkeren og 

forårsage kvælning. 

Papirforbrug: Fremstilling af papir kræver meget energi, vand, cellulosefibre og kemikalier samt udledning af 

spildevand. Genanvendelse af papir kræver samme ressourcer, dog i mindre omfang end ved 

fremstilling af nyt. Til fremstilling af miljøvenligt papir bleges papiret uden brug af klor. Da 

meget af det papir der bruges, ender som papiraffald, er også her en miljøbelastning. 

61

Hent grønt regnskab 2011 for NFS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?