kirken i sorgenfri kirken i sorgenfri kirken i sorgenfri kirken i sorgenfri
kirken i sorgenfri kirken i sorgenfri kirken i sorgenfri kirken i sorgenfri
kirken i sorgenfri kirken i sorgenfri kirken i sorgenfri kirken i sorgenfri
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
L’Aquila,<br />
Palmesøndag<br />
Palmesøndag i Italien henter vi velsignede<br />
olivengrene, som vi hænger<br />
op i vores hus. Det bringer<br />
fred og glæde til huset. Traditionen<br />
siges at stamme fra Det nye<br />
Testamentes beretning om indtoget<br />
i Jerusalem, hvor Jesus bliver<br />
mødt med palmegrene lagt ud<br />
over vejen. Her er det så olivengrene,<br />
der bliver brugt i stedet.<br />
Sidste år skulle vi opleve selve påsken<br />
i byen Gubbio i Umbrien,<br />
hvor jeg bor for at lave kulturrejser<br />
hertil. Jeg havde virkelig set frem<br />
...hun havde lige talt<br />
med naboen i L’Aquila.<br />
Simonettas hus var<br />
fuldstændigt faldet<br />
sammen og ligeså<br />
naboens hus.<br />
Og naboen græd,<br />
for under ruinerne<br />
af huset var hans<br />
søster og niece blevet<br />
dræbt. Det var bare så<br />
forfærdeligt!<br />
til bl.a. processionen for den døde<br />
Kristus igennem byen Langfredag<br />
og alle de andre påsketraditioner,<br />
som jeg havde læst om fandt sted i<br />
vores omegn.<br />
Men inden påske skulle jeg hente<br />
min mand, Poul Erik i lufthavnen<br />
fredag før Palmesøndag, og så<br />
skulle vi med en romersk veninde,<br />
Simonetta, en tur til L’Aquila i<br />
Abruzzo for at se – og overnatte –<br />
i det gamle hus hun lige havde<br />
købt der. Huset trængte gevaldigt<br />
til at blive renoveret, hvilket vi<br />
kunne se på billedet, som hun<br />
havde sendt.<br />
Men sådan skulle det ikke gå. Poul<br />
Erik ringede to dage før sin afrejse<br />
og fortalte, at han skulle have en<br />
hjerteundersøgelse på Gentofte<br />
Hospital tirsdag før påske - så selvfølgelig<br />
tog jeg hjem.<br />
Mandag morgen vågnede vi så i lille<br />
Danmark til nyhederne om, at<br />
der i L’Aquila natten mellem søndag<br />
og mandag havde været et forfærdeligt<br />
jordskælv med mange<br />
dødsofre. Vores første reaktion var<br />
at få kontakt med Simonetta. Vi<br />
ringede straks - og hun var i god<br />
behold. Da vi ikke kunne komme,<br />
havde hun i stedet<br />
besøgt nogle norske<br />
venner nord<br />
for Rom. Men hun<br />
havde lige talt med<br />
naboen i L’Aquila.<br />
Simonettas hus var<br />
fuldstændigt faldet<br />
sammen og ligeså<br />
naboens hus. Og<br />
naboen græd, for<br />
under ruinerne af<br />
huset var hans søster<br />
og niece blevet<br />
dræbt. Det var bare<br />
så forfærdeligt! I alt fandt man 294<br />
døde – og mindst 40.000 var blevet<br />
hjemløse i byen og omegnen!<br />
Vi følte begge, at Gud igen havde<br />
holdt hånden over os, så vi ikke<br />
var taget til L’Aquila Palmesøndag<br />
– og da Poul Erik fik svaret, at hans<br />
hjerte stadig fungerede fint efter<br />
hans by-pass operation året før,<br />
følte vi om muligt endnu mere<br />
grund til at takke Gud.<br />
Påsken kunne vi så fejre i Sorgenfri<br />
kirke - uden olivengrene - men<br />
med fred og i stor taknemmelighed<br />
over livet.<br />
Maria Branebjerg