Glemmer du 1/2002

Nr. I januar 2002
TAmby Kornmunc Lokalhistorisk Sirmling

Forsl.lellluslrution:
Skuespillem€ til dilettantforestillingen "Bam i kirke" opfort pi
Kastruplund i 1903. Vi kender kun hencn med den hoje hat til
hgjre, det er senere skoleinspektor P,J. Petersen. Ellers er fslgende
med pa fotoet, vi ved bare ikke hvor de star:
l.ru Riis, Hedvig Hoyer, Gerda Flensburg, Fru Starup, Sigrid
Petersen, Carl Flensburg, Nicolaj Hoyer, Frk. Christensen,
'l'horvald
Ceorg l,arsen, d'Ahe, Carl Schmalfuss, Sellby og kadeskerer
T.arsen
I denne uds@e af"Glenner du et det hentet inspirationj.a:
Amagerbom ir 1900 forta-ller. l98l
Koudal, Jens Henrik: En privilegcret musikart og hans konkur-
.enter l716-41 i : Dansk 6rbog lbr Musikforskning XIX, 188l99l.
Ksbenhavnere foneller. 1972
Nielsen, Svend Ole: Rode Kor Teater 1892-1961. 2001
Zingersen, Bent: Lad os mindes Johannes. 1969
rssN 1397-5412
Glemmerdu €r udgivet aeTamby Kommune - Lokalhisrorisk Sanling
Skrevet og redigeret al Inger KjerJansen
Layout: Vicky Bonde

Qlimt ef dlmegers forlystelsesliv
Stadsmusikanter
Amageme har som andre danske-
fuskere at spille. Men da denne
resolution skulle leses op pa
f irnby Birketing, der nctop blev
re lbrstact at fomoje sig gennem holdt pa Rode Kro pa dette tids-
tideme. Man havde kroer, hvor
man kunne fi sig en lille eller stor
punkt, fik ban ingen hjelp at birkedommeren.
Denne mente nem-
tar sl eller det, der var sterkere. lig, at forbudet ikk€ gjaldt for
Pi kroen kunne
kroen. IIan pdpege-
man som ved privade,
at Kurrespind i
te fester f.eks. bar-
ovrigt boedc alt for
selsgilder og bryllupper,
hore og m6-
langt vek Oe Frederiksberg),
og at
ske danse til leven-
det de br var alt
de musik. I perio-
lbr besverligt at
den 1500 til 1850
skulle hente ham,
var der stadsmusi-
nar der skulle spilkanter
i by og pa
les pa kroen. Det
land, der havde
var da ogs6 Ama-
eneret til at spille.
ger, der gav Kune-
Pi Amager ville
spind de fleste pro-
man i 1700-tallet
blemer. FIan havde
kun benytte sine
ikke noget imod, at
egne musikanter.
de brugte egne mu-
Pedcr Sorensen
sikere, nar bare de
Ku[epind, der var
betalte en afgift.
antsmusikant fra
1716-1741 klagede En spillemand
Men det var svaert
at kontrollere, ama-
flerc gange blandt
geme holdt mange
andet over at uprivilegerede spil- fester med dertil horende spillelemEnd
havde underholdt pa Romrnd. Der skulle ved disse fester
de Kro. IIan fik amtmanden til at ogse spyttes peng€ i til skolekas-
skrivc en resolution, dcr forbod sen, sd, mon ikke man har "glcmt"
6lza*a dz a. | - i4444', 2002

amlsmuslKantcn.
I Ilollcnderbyen af'viste man helt
at benylte Kunepinds musik, her
ville man havc bycns cgcn musik.
Hvad det er for cn spccicl musik
beboerne her henviste til, ved man
dog ikke serlig meget om, da der
ikl

l'orfatteren Viggo F. Moller kaldte
i 1948 I{ode Kros Teater lor
Amagers nationalscene. ".. stedet
u folkeligt. men ikke tar|eligt
de slykker, der spilles, og de
kunstnere, der spiller, gi|er sig
ikke ud.for nere, end de er, og de
brave amagere i den laNloftede
breddesal er tilfi.eds med den,
Gahms Henriksen har skrevet lol
gende i "Kobenhavnere fortEller"
om Rode Kros teater, hvor hans
far Frederik Ilcnriksen var skuespilLer
omkring 6rhuidredeskiftet:
Nitr Amagerhondcrne skulle til
rt)reslilling i Rode Kro, knt de
seluJolgelig altid korende i hest
og Nogl1. Der Nar dd ogsd Eode
staldforhold i kroe \)ed illdkdn
len Ji'a Oresundslej. Jeg ser tydeligt.[or
mig po en ud mod den e
gade. Den var mdlet i gronne og
rode fel'ver og fbrmet i maurisk
stil efter hed"^te Alhamhramonster.
Foro\jen endle den i lre
tArne, et stofte i midlen med en
halvmi)ne over, medens der Nar lo
.ttjerner oNel de lo ldrne pA h|er
Der |ar b lealersale i kroen. I
defi ca. 25 meler knge indkorsel
Nar der bppel hroltPgning...
Fra klokken 16 var der sa under-
ftaa]
Kgqe |\ro I ealer
.-.,..,,. *;:i_:-.- ;,, *",
$J|,S|(I
DORTl|I
' jr'l:u
i:::,.ii,'t.1,'":it:'
,,:r. . :it',t:i :i:t"-
'jij,.-11l Amac€r-Landsl,y€n
Si$ko Dorlh€ er nldr Xr lo.l.rr
srrtd. Xaddtykt. g.aroE 3a Arl
Tedteryllakat lid sihte forc.\tilhtlg pd
Rode k'?s Tedter l96l
E/4t.4

Teatet dircktor Catl C dt ls en pd scenen i Rode Ktus Tedtet, I 96 L
s@ttes pa en smuk sommetdag,
sd det rar rirkelig en folkefu/lystelse
afen vis betydning. De optrrPdendeJik
som betalingfor deres
eJiermiddagsydelse ret til al
nyde Jbr en krone uden at sl:rive
bon.
Af dette eftermiddagsrepeftoire
erindrer jeg, at nogle af de op
trlPdende benyttede de mest yndede
emner Jia vinterreryen eller
um/e som " Emilies hjertehanken"
af Heiberg eller den lille
operette " Fritz og Lise af oJfenhach.
Bdgersl i lorha|en rar sd indgangen
til somtneritalen med
pladser til ca. 100 tilskuere. Oprinrlelig
var der seryering i salen,
hwr der gennem hele salens
kengde og bredde var placeret
borde med Jire stole yed hrerl
bord. Lardag og sandag var der
ntPsten altid udsolgt, nawlig til
sommerretyen.
Folgende sang var miske et afde
numre der blev populeer. Sangen
var til Amagers Sommerevy
1901.
Op med Humoret
Met.: af Costet Niel.'en
Op med Hovedet
Qtzn*zc ds a. | - iat4a4 n02

Nu lad os bare vere {ii
For alt det h@ngeho de
Nej Pokker skulde gaa omking
og sorge over Ingenting
Jeg blaeser pe om Verden staar
i rnorgen eller den forgaar
Om den staar fast den gamle Rad
Bevars'jeg er s'gu ligeglad
: Vil din Skedder ha'e Msnt
bliver Haaret lidt tyndt,
er din Svigermoder fol
Har du Gaeld, stakkels Sjel,
stem da op dit Humor
Det gi r Livet Kulor.
Trost er altid tilfals
Sluk din hals og dans Vals:
Om Jacob Holms de ta'r i Skov'n
Og om de slaas paa hver en Vogn
Om "Syven" lukker vadeten
Kast tlunl. ca. 1940.
afHensyn til det "kolde Ben"
Ja om Ballonen daled ned
i Gartner Kofods Blomsterbed
Om Dragsrs Fort bii'r populert
Bevars'det er mig lige kefi
:Vil din Skraedder ha'e Msnt...
Om Birlleme vil telle den
hos Koeme paa Felleden
Om ogsaa Dreyer bli'r konfus
af Paulli's Melketoddyhus
Om Zangenberg fra Ny Kro faar
et Vertshus til det naeste Aar
Om Ebert bliver Dannebrog
Bevar's det gor mig lige klog
:Vil din Skreedder ha'e Mont...
El€wt qt d4 e4. | ' ld,44d4 2002
Rsde Kro var et populert teater
for specielt beboeme pa Amager,
men teateret mdtte vige pladsen

Et tttuntert selskab pd Kaslruplund, ca. 1900. Fra venslre inspeklor A.
Johnsen, stdende inspektor Rosenkilde, pA hajrc side af bo et ses fra
hojre skoleinspektor A.C. Poulsen, ?, tamrermester Mdrius lfegh og
brygmesler Maftin Larsen. - Iroh: Carl Flenshulg
lor nye boliger i 1961. Teaterets
sidste direktor, Carl Carlsen, der
havde ledet det fta 1929, udtalte i
den forbindelse: "Mit teater er -
Kastuplund
hror skonl doden end har formet
sig - bletet myrdet affolk, som ik-
Ejeren af Kastrupgard Ole Tonder
Lange anlagde i 1810 en park ved
ke forslod dek tladilio sfige fol- Kastruplundgade. En senere ejer
kelige scenes belydning"
Ole Peter Jacobsen solgte denne
lund til sin ssn tomrer Dirch Ole
Jacobsen. Han opforte kort tid ef-
Les i ovrigt meget mere om dette ter Kaslruplund som ko og forly-
teater i "Rode Kros Teatcr 1892- stelsessted. Det kunne han gore,
1961" skrevet af Svend Ole Niel- fordi den lokale kromand Hans
sen i 200L
certsens opgav sin bevilling til
Qlzwt

kohold i Kastrup. Begrundelsen
var som der stod i kontrakten
Beboerne af Kastrup, der fo/st
hented kan siges at hyde godt af
mellem Gertser og Jacobsen i Lunden, der er den eneste Lyst-
1890:
skoy paa hele Oen, da Kongelun-
Kastup Kro skulle nedlegges
som grestgiveriforretning og
den ikke er til gj@ngelig udenfot
de 2de Horedveje, der giennem-
v€rthushold. Ha:rs Gertsen fik krydse Skoven".
10.000 k for denne gestus. Her- Kastruplund havde en keglebane,
med blev restauntor Dirch Ja- en danseestrade, llere saloner og
cobsen en konkrment kvit og Ka- en stor festsal. Her blev der opstruplu[d
var nu det storste lbrlyfoll mange dilettantlbreslillinger
stelsessted i Kastup. Desuden:
"Det er et dlmindeligt Onsl.,e hos
med lokale amatorskuespillere.
Kastruplund fik status som en af
Der spiues billad pa Kastuplund, ca | 900. Foto: Cdrl Flensburg
E/e"t/44 d4 ,44. I - ld"q4a 2002

I)ct koslcdc 18 ore lor en bajcr i
havcn og l5 orc i kiclderstucn. Ll:
tcr hans lrrs dod i 1907 forte hans
mor Kastruplund vidcrc. Nogct af
dct l-orslc. hun gjofdc var xt anskaffe
ct kasseapparat.
'Ijcnernc
villc i iirstc omgang ik
kc brugc dct. men dl dcr \ar invcstcrct
maDgc pengc i dcr. blev dc
tlungel til dct.
Aksel Thciscn (lodt 1908) skrivcr
bl.a. i "Anlagelborn iir 1900 lbrlslllcr''j
En licncr pa Ku.';truplunl ntiske
pd tli ud i huvn her nul firs1,
ninger lil lorsliEr gce.\lu'.
Folo. ( dt l Flensbu! g. I1900
l.orudan lisse Juttaluvnslestc i
Kaslrultlund. a/holLlle"' i saknne
aluhlis.r!titcti! .rlrtrc kut' etulcr.
gode LliIc ll0nl ko rnadi e r og
kdsh'Ltlla\'),cr . 1 I.iulelugana
|dr dcr itllalt txs/Lrllt .lbr br.trn ttg
roks e. .\lin .fLr vtr ntedlcnt uf
''Kurlrul)
Sanglot rning det ur
dc mcsl populi!fo restaLf tioner
og gilslgi\erc pii Amagcr. Iler er
Mngercl! ct fbt
ble\ cl alholdl ulalligc li)rcDings
ballcr'. lastclavnslester,.julctresfeslcr.
lhriliclcstcr. og poliliskc
rnodcr.
flans Valdcrnar Jacobscn (lodt i
1892). r'ar son af Kastnlphlnds
lbrslc c'jcr. Dirch Jacobscn. Hans
\raldcnlar har blandt andct fortall.
ilt der kom nange g&stcr giiendc
hclt fra Sundbr,.
julctre nted firllcsdans
ont lnpcl oia c/iettilgctldc
rdtleling uf (;t)ltcposer" og
chokolutla lir hornana on efiar
nidfutgen. Klokkcn 19 gik liral
lrcnc hicnt med hrnnene. o.q vcl
2l tiden nnt e dc vtksne su op
igcn og.fotlsalle ntad ",hrlcbul '
satn ofir.rt til et /ircmandnrke
\ler - lil d pi lc suld linlcr".
Dctt slttgs santnenktmstet er Iist
helt.firtundct i vora duge.
/1l ut1dp lutloirlsu lor bont vn'
812*aea 4a a, | - i4't44. 2002

danseundervisningen i
Kqstruplundt sal, der ved sesonens
afslutning endte med el
" lfdansningsbal " og dermedfolgende
opvisning af, hvas ,i h6vde
kEfi i arets lob. At alle modte op i
Jinesle "skrud" og helst med nye
laksko, var en selufolge"
Kastruplund overgik i 20'eme til
et ejeldomsselskab, og stedet
blev fort videre af forpagtere.
Under bes?eftelsen blev Kastruplund
benldet af tyskere. Efter
krigen blev Kastrupluld delvisr
omdannet til en fabrik for elektriske
artikler. Denne fabrik og en
II
nabobygning, der var en husvildebarak,
br@ndte i 1949.
Lokale beboere kan huske, at der
stadig i 1950'erne var restaurant
pA stedet, men i 1961 ovenog
Nordair Kastruplund og byggede
her istedet Dan l-lotel.
Dile ltantforestilling pA Kaitruplund i 1925. Forcstittingen hed
"Pehsionatet". Fro yenstre ses Ulla Hansen (senere St6rup), Nicolaj
Hansen, Inger Andersen, Larc Jensen, Georg Laursen, Edilh Petersen,
lYahlel Grcen og Svend Mankopf-Hansen.
fuutzz da a, | - /44444 2002

t2
Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk
interesse, si henvend dig til:
Lokalhistorisk Samling
Kamillevej 10
2770 Kastrup
.
Trf.32 46 05 45
Abningstider:
Mandag 16.00 - 20.00
Tirsdag 12.00 - 16.00
Fredag 12.00 - 15.00
Lokalhistorisk Samling har desuden udstillinger pi
KastrupgArdssamlingen
"Midt pi Amager" og
"Kastrup GIas"
Abent Tirsdag til sondag
14.00- 17.00
Onsdag tillige
14.00-20.00
f
Plyssen
Amager Strandvej 350:
Permanente og
skiftende udstillin ger
Abent Lordag og sondag
13.00-16.00
dog lukket 1il og mcd den
18. januar 2002