klik her - Lebahn

More documents

Recommendations

Info

Ulla <strong>Lebahn</strong> på arbejde tilpas lang tid siden, barnet sidst har spist. De må også gerne diskret styre fødevarevalget, så det ernæringsmæssigt passer til barnets alder og udvikling, så det ikke fortsætter med at have præference for det fede og søde, som modermælken jo har hovedvægt af. Det er til gengæld ene og alene barnets ansvar at forholde sig til tilbuddet om mad. Det kan takke ja og spise – eller takke nej. Det sidste har rigtigt mange voksne svært ved at acceptere. Specielt hvis barnet i forvejen er småtspisende og vækstkurven måske bøjer af. Barnet starter med at anvende suttebevægelser, når det ammes eller får flaske. Den synkeproces, der foregår i flaske/ ammeperioden, kalder jeg for ”væske-synk”. Væsken glider bagud mod svælget uden at blive samlet et bestemt sted før synk. Efter få måneder begynder barnet at opdage fingre og tæer og begynder at putte dem i munden, så de kan suttes og 18 LIVSBLADET gumles på. Barnet begynder at kunne bruge hænderne til at gribe med og putter gerne legetøj i munden. Ca. 4-6 mdr. gammel begynder det at lægge mærke til, at forældrene putter mad i munden. Når det føler sult, vil det kigge efter maden, rækker måske ud efter det og smasker, når det ser mad blive spist. Dette er det optimale tidspunkt for introduktion til skemad. Skemaden skal være meget lind og med en ensartet konsistens, så overgangen fra mælk til grød/mos er så glidende som mulig. De første mange mundfulde skal ikke medregnes i energiindtaget, idet det er ”smagsprøver”. Barnet øver sig på at have mad i munden, det vænner sig til ny smag og til ny konsistens. De første mange mundfulde vil typisk blive skubbet ud igen på grund af tungens suttebevægelser. Lidt efter lidt finder barnet ud af at få den linde skemad transporteret indad mod svælget, hvor der ”væske-synkes”.
I takt med at skemadens konsistens bliver tykkere, begynder barnet at udvikle op/ned tygning og barnet udvikler samtidig ”fødebolle-synket”, hvor skemaden lægges samlet midt på tungen og sendes af sted som en rullende bevægelse af tungen. Efterhånden som barnets gummer hærdes og det får tænder, kan det begynde at forarbejde mere fast mad og dermed også mad med en lidt uensartet struktur. Tungen begynder at transportere maden ud til tænderne og tilbage til tungens midterste del, parat til et synk. Sidste trin i tyggeudviklingen er de malende tyggebevægelser og tungens rensende og hentende evne. Nu kan barnet tygge mere komplicerede fødeemner, f.eks. rugbrødshapsere med kødpålæg. Hele spiseudviklingen sker inden for det første års tid. Den neofobiske fase (den kræsne fase) I starten skelner barnet ikke mellem mad og ikke-mad. Det kan finde på at spise fluer eller nullermænd. Barnet lærer efterhånden at skelne, hvad der mad og begynder at kunne rubricere det i grupper – frugt, brød, grønt, slik osv. I starten af skemadsperioden kan man normalt servere diverse sammenblandinger, uden at barnet reagerer negativt – så længe smag og konsistens er acceptabel. Men omkring 12-18 måneders alderen vil barnet pludselig ikke have maden blandet sammen (den neofobiske fase). Maden skal nu serveres adskilt, og måske afviser barnet maden – alene pga. udseendet. ”Det kan jeg ikke lide” er et typisk udsagn, selv om barnet end ikke har haft maden i munden. Denne fase klinger som regel af igen i løbet af måneder til år, men hos nogle børn varer denne fase meget længe. Kroppens sanser og sansesystemer Kroppen har 7 grundlæggende sanser, den gør brug af hele tiden. Kroppen anvender sanserne i 2 sansesystemer, som den ubevidst skifter imellem, alt efter hvilken situation/stemning, den er i. Sanserne dannes i fostertilstanden, modnes i den sidste tid før fødslen og udvikler sig op gennem barndommen. Alle sanser skal bruges jævnligt for at fungere godt – ikke bare i barndommen, men gennem hele livet. Mennesket lærer nyt ved at være i aktivitet – altså ved at bruge kroppen og/eller hjernen, så det er vigtigt at være i aktivitet, men det er lige så vigtigt at krop og hjerne holder pause ind imellem. Holdes der ikke pause, når det er til- trængt, bliver det sværere og sværere at rumme de næste indtryk. Dette er specielt vigtigt, hvis man er født for tidligt. Der er nemlig stor sandsynlighed for at ens sanser er mere sarte, når man er præmatur. Krop og hjerne har også behov for søvn, idet søvn er en vigtig del af restitutionen. Får mennesket ikke sovet nok i løbet af døgnet og får det ikke i løbet af søvnen bevæget sig igennem det faste mønster – indsovning/dyb søvn/ drømmesøvn – har det en negativ indvirkning på kroppens og hjernens evne til at rumme de indtryk, der modtages i de næste vågne timer. Jo mindre mennesket/barnet er, jo mere søvn har det brug for. De 2 sansesystemer består af: • Det beskyttende system – der reagerer mod farer (kæmp eller flygt) • Det diskriminerende system – der udforsker og lærer (leg, nyd og lær) På en helt almindelig hverdag hos et normalt fungerende menneske vil det diskriminerende system være i brug næsten 100 % af tiden. Kroppen skifter kun til det beskyttende system, når der er fare på færde – eller når kroppen tror, der er fare på færde. De 7 grundlæggende sanser: • Synssans • Høresans • Lugtesans • Smagssans • Følesans (= taktil sans) • Balance- og bevægelsessans (= vestibulær sans) • Muskel- og ledsans (= proprioceptiv sans) • Man omtaler ofte en ”6.sans”, der står for intuition og følelser – den er ikke taget med <strong>her</strong> Eksempel på sansernes påvirkning og skift imellem de 2 sansesystemer Da denne artikel jo har fokus på spisning, er det vel meget passende at bruge nedenstående eksempel fra de voksnes LIVSBLADET 19
Page 1 and 2: LIVSBLADET Nr. 2, 13. årgang, sept
Page 3: Spiseproblemer hos for tidligt fød
Page 7 and 8: ørnefysio- og ergoterapeuter som u
Page 9 and 10: Forældrene står tit magtesløse,
Page 11 and 12: Behandling eller ej? Kan problemern
Page 13 and 14: madtyper osv.), får man ingen frem
Page 15 and 16: De små børn kan pege på det, de
Page 17: DE SYV TRIN af smageprocessen, når

klik her - Lebahn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?