Sanghæfte - Visens Venner i Taastrup

Vin- og oplevelsesrejser i 2011
Mosel/Ahr og Dresden
Mosel 25. - 30. august (6 dage med bus)
Pragtfulde vine, ædelsten, historiske bygningsværker
fra romertiden for et par tusinde
år siden, flotte og imponerende landskaber
og et gemytligt folkefærd er blot noget af
det, der venter deltagerne på denne rejse til
Mosel, der også omfatter et besøg i Tysklands
rødvinsdistrikt nr. 1 - Ahr-dalen.
Mange har i de forløbne 10 år deltaget i én
eller flere rejser til Mosel med Mosel-Rejser
- bedre skudsmål kan næppe opnås.
Pris: kr. 4.395,00 pr. person i D/V.
Tillæg for E/V er kr. 500,00.
Tilmelding senest den 1. maj 2011
Erik Lund-Nielsen
Indehaver af Mosel-Rejser og
rejseleder på alle rejser
(Aktivt medlem af Visens Venner)
Rejsen til Dresden finder sted i dagene
19. - 23. juni (5 dage med bus)
og deltagerne vil bl.m.a. komme til at
• stifte bekendtskab med den storslåethed,
der herskede i den tidligere kurfyrsteby,
• beundre de flotte og imponerende porcelænsarbejder
i Meißen,
• sejle med en gammel hjuldamper på Elben,
• spise frokost i det vidt berømte ismejeri
”Pfunds Molkerei” med de mange hånddekorerede
kakler,
• opleve meget mere.
Pris: kr. 4.295,00 pr. person i D/V.
Tillæg for E/V er kr. 600,00.
Tilmelding senest den 1. marts 2011
Læs mere om rejserne på www.mosel-rejser.dk eller rekvirér brochure. Tilmelding kan finde
sted telefonisk eller på hjemmesiden. For rejserne gælder Mosel-Rejser’s rejsebetingelser.
På hjemmesiden kan du også tilmelde dig for modtagelse af nyhedsbreve.
Mosel-Rejser er medlem af Rejsegarantifonden - nr. 1905.
Mosel-Rejser, Krogager 55, DK 2670 Greve, tlf. +45 4369 5949 - +45 2162 5194
E-mail: kontakt@mosel-rejser.dk, www.mosel-rejser.dk - CVR nr. 25 31 62 90
Visens Visens Venner Venner Taastrup
Taastrup
Fredag, den 25. februart 2011
Aftenens solister:
?
?
akkompagneres af:
Foto: Torkild Kristensen
Agnete (klaver og harmonika)
Ane (klaver og harmonika)
Helle (klaver) og
Henning (bas)
Det hele styres suverænt af aftenens
Visevært: Agnete Rytter
Visens Venner Taastrup, formand Pernille Ritter, 3660 Stenløse, tlf. 4819 5817

Opsang for venner af øl
Rejser sig søen med skumhvide manker,
flyver for blæsten det gnistrende søIv,
da slår som sømænd vi lid til et anker,
men det forstår sig et anker med øl!
Alting bør passe som hånd i en handske:
Whisky for skotter og vin for de franske
Sherryen skænker vi gerne de spanske,
de kan dog ikke stikke danskerens øl!
Skål for hver snedker,
som midt under maset
ta'r sig en ølhøvl - og
høvler med den!
Skål for den murer, som
højt på stilladset
Læsker sig halsen, den
ærlige svend ...
Saven den suser, og mejslerne klinger,
Smeden sin flaske som forhammer svinger!
Sker det, at digterens vers mangler vinger, -
da er hans krikke ikke vandet med øl!
Græsset skal gulne, og kornet må falde, -
alting fortæres af rust og af møl.
Men ved det skummende krus er vi alle
glade som lærker og frie som føl.
Solen skal bage og bierne brumle,
Danmark skal dufte af malt og af humle.
Bare min tønde er tyk som en tromle, -
Så skal jeg ikke drikke andet end øl.
Skålsange
Natten breder sine vinger,
færgen til Malmø skal hjem og i seng.
Jeg skal med, der er lidt slinger,
for jeg er nemlig en rask, gammel dreng.
Her går ingenting til spilde,
snapsen er billig og helan ska´gå.
Mens vi sejler på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.
hiv op og la´gå, hæld brændevin på.
Ja, helan ska’ gå på Øresunds blå,
Her har snapsen været fredet,
skatten var bandlyst hos gutter ombord.
Her var fred for Larsen-Ledet,
her ku' han aldrig få indført et ord.
Her har jeg haft tre promille,
højere lykke kan ingen vel få,
mens vi sejler på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Vi napper os een, vi går nemlig te’en.
Vi stirrer mod Hven, men ingen kan se'en
Her har jeg set gamle tanter,
der ha'd få't sprit og sagt mærk’lige ord.
Her har jeg set elefanter,
skønt det blev sagt, der var ingen ombord.
Jeg har set en krokodille
den gik jeg troligt og passede på,
mens vi sejled' på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Der står en kanin. Ha! Der er et helt
dusin.
De er røde og blå, og de har badedragt
på.
Men desværre gamle drenge
hører jeg nu, at det hele er slut.
Der bli’r sagt, at inden længe
er det forbi med den billige sprut.
Derfor lad en tåre trille,
nu ska' vi aldrig ha' branderter på.
Mens vi sejler på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Nu kommer der skat, og så er det nat
med cognac og vin - Farvel min kanin.
————— Forfattere / komponister ————
Side 2 Se bagsiden
Fællsesange
En troløs kaptajn på den gode damper "Zeus"
han sveg en stakkels pige i havnen i Bordeaux.
Hvad-han-hed, det ved jeg ikke, men pigen hed Mignon -
en mø med dyd og trofasthed samt for- og bagperron.
Da han sprang på dækket en tidlig morgenstund,
da svor han evig troskab med både hånd og mund,
hun også, hvilket viser, hun var fra sans og snøvs,
thi kun en idiot er tro mod sømænd i Bordeaux.
Han udbrød: "Farvel, om en time flintrer Zeus
med 27 knob væk fra dig og fra Bordeaux,
men fjernt blandt sydhavspiger jeg længes tro mod dig,
og når du ser en trækfugl, har den hilsen med fra mig"
Ak, al hendes lykke svandt bort med ham og Zeus.
Han sendte hverken brev eller hilsen til Bordeaux.
Men hun stod op en morgen med trang til rå agurk:
"Nu kender jeg hans trækfugl ret - jeg ved, det bli’r en stork!
Så sprang hun med tårer i havnen i Bordeaux '
der steg en enkelt boble op, men hørtes intet bøvs.
Havfruerne på bunden de tænkte: "Arme mø
så ung og så uskyldig, det er synd, hvis hun skal dø.”
De bragte massage med åndedræt i stand.
Hun lærte efterhånden, hvordan man ånder vand.
Som havfru' så hun siden, den gode damper Zeus
gå ned med samt sin utro ven på vej forbi Bordeaux
Her så hun ham synke, den falske liderbuks.
Han skreg: "Oh, frels mig pige, så gifter jeg dig fluks!"
Men sligt er spildt på den som ved alt, hvad der behøv’s
om mandfolk og løgnagtighed mod piger i Bordeaux.
I skovens dybe stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted’ mangen gang
til fuglens glade sang,
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.
Hun sa' ham sin mening, og så stak hun til søs,
og aldrig fik en Iaban så kraftigt et adjøs,
for stemmen, som han hørte med hilsen fra Bordeaux,
det var ej hendes rosenmunds, men hendes bare røvs!
Hør! landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen, før den går til blund,
end kvidrer lidt en stund;
i mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø;
nu klokken tier, - aftnens fred
sig stille sænker ned.
Husk! Næste viseaften den 25. marts 2011 i Kulturcentret
Se bagsiden Side 7

Fortsat fra side 5
Det sagde konsulen i Barcelona,
og jeg gik sorrigfuld til dansebal;
der traf jeg pigen og hendes kæreste,
og I kan skønne, jeg blev bindegal.
Og jeg drak brandy og sodavatten,
kanske lidt mer', end jeg burde haft;
så puffed' jeg lidt til pigens kærst'
og planted' næven i hans snydeskaft.
Fællsesange
En sømand har sin enegang
som fange på en Ø.
Lyt til en simpel enesang
imellem vind og sø !
Det bruser fra den våde vej,
i nat og stjerne skær,
Min tanke går til dig, til dig
du er mig evig nær!
Hvor brænder aftenstjernen hed!
Vi går mod syd og sol.
Og hjemmets stjernetegn går ned
med Nordens sunkne pol.
Men frydefuld, med meget mod,
og gerne går jeg ej.
Thi min forhåbning efterlod
jeg samt min ro hos dig!
Mig vinker mangen yppig kyst
og mangen munter havn.
Et anker griber i mit bryst,
det venneløse savn.
Thi hvad er himlen altid blå,
javist, balsamisk vejr,
og Paradis med palmer på,
når ikke du er nær!
Men så, før jeg vidste ordet af det,
sad der en kniv i min højre arm
og blodet sprøjted' på alle trende,
men mest på pigens den falske barm.
Jeg lå en måned på hospitalet,
og længe efter var leddet stift.
Så stod jeg der uden skib og hyre,
og - ak - min pige var bleven gift.
Og derfor siger jeg:"Du danske sømand,
lad sydens piger kun gå i ro,
men find dig hel're en sød veninde
i gamle Danmark, hun bli'r dig tro".
Så sejler man i solens glød
og lummer tropevind,
men kuldens rose blomstrer sød,
min pige, på din kind.
Og kokospalmen slipper frugt,
som slår en mand ihjel,
fordøm den hele hule flugt,
min svale ven, lev vel!
Ve alle haves vandringsmand!
Urolig er hans færd,
som tåge, vind og skum på vand
og strøm og skjulte skær.
Men bærer det mod havets bund,
så mangen sømands kår,
når søen gurgler i min mund,
til dig min tanke går!
Men når den gule løvetand
ved Sjællands grøfter gror,
og fra det lave grønne land
man hører frøers kor;
når pinseløvet bryder frem
på danske svale træer,
og alle fugle vender hjem
du er mig atter nær!
Side 6 Se bagsiden
En pjaskfuld sømand
Hvem ka’ få liv i en pjaskfuld sømand,
hvem ka’ få liv i en pjaskfuld sømand,
hvem ka’ få liv i en pjaskfuld
sømand,
morg’nen efter landlov?
Hurra hvor fint hun letter ,
hurra hvor fint hun letter,
hurra hvor fint hun letter
morg’nen efter landlov.
Alle mand er klar til afgang?
Javel, hr. kaptajn!
Er der stemning for en slagsang?
Javel, hr. kaptajn!
Der er lys i den røde lanterne,
og nu stævner vi ud mod det fjerne.
Har vi hele provianten?
Javel, hr. kaptajn!
Fin i kanten - på med vanten!
Javel, hr. kaptajn.
Hils fra mig derhjemme,
hils min far og mor,
hils de grønne bøge,
hils den blanke fjord.
Mine bedste tanker følger Jer på vej,
når I fly'r mod hjemmet,
hils, ja hils fra mig.
En sømand elsker havets blå
og bølgernes brus,
han svinger sig i mast og rå,
trods stormenes sus.
Farvel, farvel, min elskede ven,
vi mødes vel snart igen.
Farvel, farvel, min elskede ven,
vi mødes vel snart igen.
Jeg kommer li' fra Svendborg av,
go'dav, go'dav, go'dav.
Der har vi ingen kissejav,
go'dav, go'dav, go'dav.
For hele natten er vor eg'n,
og pigen fuld af sjov.
Så ses vi bag de lev'ne hegn,
go'dav, go'dav, go'dav.
Skål- og Fællsesange
Gi’ ham først en vasker i den gamle jolle.
Morg’nen efter landlov.
Hurra...
Ud så med pløkken og lad svinet svømme.
Morg’nen efter landlov.
Hurra...
Spul ham i et spygat med ti-tolv favn slange.
Morg’nen efter landlov.
Hurra...
Hejs ham op i riggen ved det højre bagben.
Morg’nen efter landlov.
Hurra...
Det er dig, jeg kan li',
gi' mig lov til at fri,
Anne Mari.
Jeg skal gå klokken ni,
så er alting forbi,
Anne Mari.
Så længe jeg sejler, jeg længes min ven,
og når jeg er hjemme,
du har mig igen.
Du er mit sværmeri,
det er dig jeg kan li',
Anne Mari.
Hos mor derhjemme i Kerteminde,
i hendes hjerte vil solen skinne,
når jeg skal sidde igen hos hende.
Hun hejser flaget når jeg kommer hjem.
Jeg har en ven,
en rigtig sailor,
der vil ta' kegler
i hver en havn.
Det er en svend,
der går på varmen,
og midt på armen,
der står mit navn.
Så brav og ærlig - ja, han er herlig,
når han mig kærlig - ta'r i sin favn.
Jeg har en ven - en rigtig sailor,
han vil ta' kegler - i hver en havn.
Fortsættes næste side
Se bagsiden Side 3

Fortsat fra side 3
Hvor smiler fager den danske kyst
og breder favnen, når solklar bølge.
Og sommerskyer og skib med lyst
står sundet ind i hinandens følge,
og Kronborg luder
ved Sjællands port
mod hvide skuder -
hvor lyst! hvor stort!
Mod søen stunded vor sjæl tilforn.
Men bølgen brød med en røst derude
som vindens rislen i Danmarks korn -
da vendte mangen på ny sin skude.
Den grønne ager
på Sjællands bryst!
hvor smiler fager
den danske kyst!
Den danske mark i en bølgen går
som åndedræt af en venlig kvinde.
Sødt gynger byggen sit silkehår,
og rugen ånder med sol i sinde,
og vinden iler
til hvedes bryst.
Hvor fager smiler
den danske kyst.
Der driver høduft med krydret vind.
Igennem engen en å sig slynger.
Og lærken ringer skærsommer ind,
mens vilde blomster ved grøften gynger.
Gravhøje kroner
det grønne land.
Hvor skønt fortoner
sig sø og strand.
Fællsesange
Den er fin med kompasset.
Slå rommen i glasset,
og stik mig lidt kandis - all right - på en spoon!
Skønt få er vi nok til
at ta' os en grog til.
Og Rosvald og "Rosa" er bound for Rangoon.
Tra la la la la la, tra la la la la la
tra la la la la la la la la la la la .
Skønt få er vi nok til
at ta' os en grog til,
og Rosvald og "Rosa" er bound for Rangoon!
Alvorlig taler ved alfarvej
med grønsvær tækket de gamles grave.
Henfarne slægter - forglem dem ej!
i arv de gav dig en ædel gave.
Henfarne slægter
i landets marv
sig ej fornægter.
Bevar din arv.
Hvad hånden former, er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord,
er sjæl af den, der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod.
Men du, der søgte mod fremmed strand,
de gamle lig, som mod søen stunded,
hver gang du genser det gamle land,
skal sande, her blev dit hjerte bundet.
Thi dybe minder
og gammel agt
og milde kvinder -
hvor har de magt!
Side 4 Se bagsiden
|: Der kom en bonde ridendes
alt på sin hvide mær, :| mær, mær,
Han red sig ned til stranden at se de søfolk der.
Ej komfaldera, hurra! at se de søfolk der.
|: Hvad vil de bønder sige
om sådan folk som vi, :| vi, vi?
Snart farer vi til Orlogs og snart til Kofardis.
Ej komfaldera, hurra! og snart til Kofardis.
|: En sømand han må lide
langt mere ondt end godt, :| godt, godt.
Beskøjterne han tærer, de kryber ned så småt,
Ej komfaldera, hurra! de kryber ned så småt.
|: Men kommer han til Syden,
han drikker vin med mer, :| mer, mer
og spiser af de frugter, som bonden aldrig ser.
Ej komfaldera, hurra! som bonden alrdrig ser.
Fællsesange
|: En ung matros forlyster sig
med vin og med cigar, :| gar, gar.
I hver en havn, han kommer, en kæreste han har.
Ej komfaldera, hurra! en kæreste han har
|: Men spørger han derude,
hans moder lider ondt, :| ondt, ondt,
så letter han sit anker og drejer skuden rundt.
Ej komfaldera, hurra! og drejer skuden rundt.
|: Og med det samme letter
han på sin blanke hat, :| hat, hat.
og byder hver skøn jomfru så mangen en 'god nat'.
Ej komfaldera, hurra! så mangen en 'god nat'.
Nu vil jeg synge for Jer en vise
alt i fra Spanien, det skønne land.
Der får man rødvin hver dag til maden,
så let som her man får kildevand.
For ser I, pigerne udi Spanien
de danser polka så let på tå,
alt under palmerne og kastanien,
men de er ikke til at lide på.
Der var en liden i Barcelona
med hvide tænder og kulsort hår,
hun varted' op i en bar ved havnen
og var så'n henved de atten år.
Hun smilte til mig, hver gang jeg kom der
og drak en brandy og sodavand,
og i mit hjerte en elskovssmerte
straks tændtes op til en ildebrand.
Jeg gik til konsulen i Barcelona
og ville gifte mig med pigen straks;
Han svarte bare: "Det skal du ikke,
for her er piger af så mange slags".
Fortsættes næste side
Se bagsiden Side 5