Læs en tidligere udgave af nyhedsbrevet - DLBR

DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 5
Maj 2012
Markant mere kød på krydsningskalve
Krydsninger mellem kødkvæg og
malkekvæg viser høj slagteprocent og
god tilvækst. Jersey-krydsningerne
har dog problemer med at holde kravet
til formklassificering på 5,5.
• Mogens Vestergaard og Lone Sylvest Søgaard
I jagten på en rentabel slagtekalveproduktion
uden handyrpræmie blev 500 malkekøer i 2010
insemineret med kødkvægssæd i projektet
’Fremtidens kalveproduktion’. Branchen håber,
at det også vil vise en løsning i forhold til aflivning
af Jersey tyrekalve. 48 af de 500 krydsnings-
kalve blev fulgt tæt på Kvægbrugets Forsøgscenter.
Disse kalve er nu slagtet, og der danner sig et
billede af forskellen mellem kødkvægskrydsninger
og renracede malkekvægstyrekalve.
God slagtevægt og afregning
I toppen ligger DH krydsningstyrene med en
slagtekrop på 196 kg. DH krydsningstyre afregnede
dermed 47 pct. højere (godt 5.400 kr./
kalv) end renracede DH tyrekalve, mens DH
krydsningskvierne afregnede 13 pct. højere
end renracede DH tyre. Jersey krydsningstyrene
afregnede 89 pct. højere (godt 4.100 kr./kalv)
end renracede Jersey tyre, og Jersey krydsningskvierne
afregnede 32 pct. højere end renracede
Jersey tyre.
Krydsningseffekten er slået mest markant
igennem på slagtekroppens vægt. Udover en
højere tilvækst skyldes det, at krydsningernes
slagteprocent er to-fem procentenheder højere
end hos de tilsvarende renracede tyre. Hos Jer-
sey krydsningstyrene er slagtekroppen hele 38
pct. tungere end hos de renracede Jersey tyre,
og hos Jersey krydsningskvierne er slagtekroppen
10 pct. tungere end hos de renracede Jersey
tyre. Jersey krydsningstyrene havde således
samme slagtevægt som en DH krydsningskvie eller
renracet DH tyr, dvs. godt 160 kg. Især Jersey
krydsningstyrene øgede bruttotilvæksten, da
de voksede næsten 25 pct. mere end renracede
Jersey tyre. Krydsningskvierne voksede derimod
ikke mere end de renracede Jersey tyre.
Nyt koncept kræver høj klassificering
For at kunne afregnes under Danish Crowns nye
kalvekødskoncept ’Kalve under otte måneder’ er
kravet til form 5,51 på EUROP-skalaen. Det opnåede
10 af de 12 DH krydsningstyre, mens fire
ud af 12 DH krydsningskvier og fem ud af 12 Jersey
krydsningstyre nåede kravet. Kun én Jersey
krydsningskvie klarede kravet. Det kræver altså

Kalve slaGtet otte MåNeder GaMle.
Jersey tyr
enten en tilpasning af konceptkravene eller andre
produktioner, hvis fx Jersey krydsningskvier
skal opfedes på en rentabel måde. Det vil være
interessant at finde ud af, om alderen (og dermed
vægten) skal være højere for disse kategorier.
Derfor er der indsendt en ansøgning om at
gennemføre et forsøg med krydsningskalve, der
skal slagtes ved en højere alder (10-12 mdr.) for
Tvivlsom gevinst ved at tilsætte ensileringsmiddel
for at fremme mælkesyredannelsen
i græsensilage.
• Martin Mikkelsen/Karsten A. Nielsen, Planteproduktion
og Rudolf Thøgersen, Kvæg
Princippet i ensilering er, at mælkesyrebakterier
under iltfrie forhold omdanner sukker i
afgrøden til mælkesyre, og dermed sænker ensilagens
pH. Traditionelt har man fremhævet
betydningen af, at der dannes så meget mælkesyre
som muligt, og at det sker så hurtigt som
mulig. Det er netop dette argument, der typisk
bruges af firmaer, der sælger homofermentative
mælkesyrebakterier som ensileringsmiddel,
dvs. mælkesyrebakterier, der øger dannelsen af
mælkesyre og reducerer dannelsen af eddikesyre.
Mere sårbar og ustabil
Men et lavere indhold af eddikesyre gør også
ensilagen mere sårbar overfor uønskede mikroorganismer
som gær, skimmel og clostridier.
Det betyder, at ensilagen bliver mere ustabil og
hurtigere tager varme. Det har et stort dansk
forsøg med ensileringsmidler hos 30 mælkeproducenter
vist. Ved at tilsætte homofermentative
mælkesyrebakterier til græsset blev ensilagens
stabilitet under udtagning halveret.
Én af fordelene, der ofte nævnes ved, at der
dannes mere mælkesyre og mindre eddikesyre,
er, at det giver lavere ensileringstab. Men det er
Jersey
krydsningstyr
Jersey
krydsningskvie
at se, om Jersey krydsningskvier bedre kan indgå
i en Dansk Kalv-produktion (knap 10 mdr.). Desuden
vil økonomien blive vurderet for såvel otte
som 10-12 måneder gamle krydsningskalve.
Derved får man det bedst mulige grundlag for at
vurdere, hvordan man fortsat kan have et koncept
med maksimalt otte måneder gamle slagtekalve
med særlig høj EUROP-form til eksport
Stik hånden i foderet og tjek for
varme i ensilagestakken.
• Teamleder Per Spleth, DLBR Slagtekalve
Har du haft hånden i det foder, du serverer
for tyrene, for nylig? Det varme
vejr har svækket mikroorganismerne i
ensilagen og andet foder. Specielt foder,
som kun blandes hver anden dag
er i risiko for at tage varme, men alt fo-
DH tyr
DH
krydsnings-tyr
DH
krydsningskvie
Tilvækst, indg. til slagt, kg/dag 1,02 1,27 1,09 1,34 1,46 1,30
Tilvækst, født til slagt, kg/dag 0,94 1,16 0,96 1,19 1,33 1,16
Vægt ved slagtning, kg 256 315 263 330 368 323
Slagtekrop, kg 118 162 129 162 196 164
Slagteprocent 48,1 53,2 51,7 51,3 55,5 52,8
EUROP form 2,8 5,4 4,6 3,5 6,5 5,5
Pris kr./kg 18,60 25,50 22,40 22,80 27,80 25,50
Pris kr./dyr 2.204 4.158 2.907 3.702 5.442 4.194
samtidig med, at krydsningskalve, der ved otte
måneders alderen er for små til at opfylde disse
krav, i stedet fodres op til en højere slagtealder
og fx indgår i Dansk Kalv-konceptet.
’Fremtidens kalveproduktion’ er et samarbejde
mellem Videncentret for Landbrug, Viking og
Danish Crown.
Forkert ensileringsmiddel kan skade græsensilagen
mere teori end praksis. Det lavere tab er så lille,
at det langt fra kan dække omkostningerne til
ensileringsmiddel. Og dette ubetydelige tab kan
nemt blive overgået voldsomt af et større tab
ved varmedannelse i ensilagen på grund af den
dårligere aerobe stabilitet under udtagning.
Et andet ofte anvendt argument for at tilsætte
homofermentative mælkesyrebakterier til græs
er, at det sænker ammoniaktallet i ensilagen.
Det er rigtigt, men i ensilage af hurtigt fortørret
græs er ammoniaktallet i forvejen normalt så
lavt, at det sandsynligvis ikke har nogen betydning,
at det bliver et par enheder lavere.
sikrest at lade være
Kun højere produktion kan betale for brug af et
homofermentativt ensileringsmiddel i godt fortørret
græs. Men det er meget usikkert, om man
opnår denne gevinst. Det sikre valg er derfor
ofte at undlade brug af ensileringsmiddel.
I græs, der er blevet for tørt, kan det være hensigtsmæssigt
at tilsætte et ensileringsmiddel,
som forbedrer stabiliteten under udtagning.
Det drejer sig om midler, der enten indeholder
natriumbenzoat, kaliumsorbat eller den heterofermantative
mælkesyrebakterie Lactobacillus
buchneri.
Kalve vil have ikke have varm mad
der kan potentielt tage varme, når vejret
er, som det har været den seneste
tid. Kontroller også, at der ikke opstår
varme områder i ensilagestakken. Stik
hånden ind i fodret og mærk efter, om
foderet er frisk og køligt. Fuldfoder kan
stabiliseres med propionsyre. Begynd
med at tilsætte 2l/ton – øg mængden
op til 5 l/ton, hvis effekten ikke er tilstrækkelig.

Økonomi ved lagring af korn
Beregn selv økonomien i forskellige
lagertyper til kornopbevaring. Planlæg
et nyt lager i forhold til fremtidige
lagerbehov, bygningsmasse og
adgang med lastvogne og lignende.
• Specialkonsulent Michael Højholt, planteavl og Teamleder
Per Spleth, DLBR Slagtekalve
Planlager, stålsilo og gastæt silo til opbevaring
af korn giver forskellige fordele og medfører
forskellige økonomiske konsekvenser. Med et
regneark, som er tilgængeligt på http://www.
landbrugsinfo.dk/Planteavl/Produktionsraadgivning-mark/
kan lave dine egne beregninger
- eller tag udgangspunkt i modelberegningerne.
Ved opførelse af et nyt kornlager skal
du dimensionere efter den forventede fremtidige
produktion og tilpasse lageranlægget i
forhold til eksisterende og påtænkte bygninger,
og mulighed for adgang med lastvogn o.lign.
Der findes række muligheder ved opbevaring af
korn:
Planlager med tørring
Planlager med tørring kan indrettes i en eksisterende
eller nyopført bygning og kan bruges
til anden opbevaring uden for lagersæsonen.
Planlageret kan anvendes til en række forskellige
afgrøder og indrettes samt sektioneres efter
behov, også hvis behovet ændrer sig over tid.
stålsilo
Stålsilo kræver ikke et hus. Den er nem at opføre,
men er ikke så fleksibel og kan ikke sektioneres.
Der skal bruges en del energi til tørring ved
våd høst.
Gastæt silo
Gastæt silo er billig i brug, men er samtidig ikke
fleksibel. Siloen kan kun anvendes til foderkorn,
da spireevne forsvinder ved gastæt opbevaring.
Korn fra gastæt silo med vandindhold på 16-20
% vand har en rigtig fin valsekvalitet og giver
dermed god ædelyst hos slagtekalve.
siloposer og køresiloer
Siloposer og køresiloer kan bruges til opbevaring
af crimpet eller valset korn, men det kræver
mere arbejde. Det er typisk ikke billige opbevaringsmetoder,
og de er kun egnet til foder. Desuden
er der en risiko for, at kornet fordærves
ved dårlig ensilering eller hul på siloposerne.
Siloposer kan også anvendes til lagring af uformalet
tørt korn, men skal beskyttes mod fugle
med net.
Husk også
Ved overvejelser om økonomi i lageranlæg til
korn kan du med fordel overveje følgende emner:
• Fremtidigt lagerbehov i hkg
• Afgrødesammensætning - behov for sektioneret
lager
• Evt. mulighed for billig lagerleje i nærheden
• Anvendelse af korn efter lagring
• Tidsforbrug og transportsystem til hjemtransport
af korn i høst
• Fysisk placering i gårdanlægget - i forhold til
anvendelse (f.eks. foder) og transport
• Fysisk placering i gårdanlægget - æstetik og
udvidelsesmuligheder
• Energikilde til tørring - energipris (f.eks. olie
eller halm)
• Indhentede priser og mulighed for rabat
Skærmklip fra regnearket som du kan hente på webadressen: http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Produktionsraadgivning-mark/Sider/Oekonomi_ved_lagring_af_korn.aspx

Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N
Flot deltagelse på Temadag for slagtekalveproducenter.
• Teamleder Per Spleth, DLBR Slagtekalve
Der var ca. 120 deltagere med på vores fælles
temadag for slagtekalveproducenter den
22. maj. Vi startede med bedriftsbesøg på I/S
Wilhelmsminde ved Hobro, hvor vi så en flot besætning
med en produktion af ca. 1200 ungtyre
pr år. Der blev fodret med majs, korn og protein.
Sundheden var forbedret væsentlig gennem
Maj 2012
Redaktion: Kirsten Marstal, kfm@vfl.dk
Opsætning og grafik: Chr. Christensen, cec@vfl.dk
ISSN: 1902-7508
DLBR Slagtekalve
det seneste år. Det er bl.a. sket ved nybygning
af starterstald, krav til mælkeproducenter om
at kalve skal veje min 50 kg, og ved at der kun
hentes kalve ind hver 3. uge.
Om eftermiddagen var vi samlet hos LVK i Hobro
med faglige indlæg og god spørgelyst. Arrangementet
var tilrettelagt i fællesskab af Produ-
Per Spleth
Videncentret for
Landbrug, Kvæg
Agro Food Park 15
8200 Århus N
T 8740 5301
M 3092 1774
F 8740 5091
E psp@vfl.dk
centforeningen, LVK, Slagtekalverådgivningen
og DLBR Slagtekalve. Tak til I/S Wilhelmsminde,
Søren Peter Funder for at åbne dørene for så
mange mennesker denne dag. Vi satser på at
holde et arrangement i samme regi igen.
Steen Hansen
Syddansk Kvæg
Billundvej 3
6500 Vojens
T 7320 2795
T 8740 5275 (ons.)
M 2140 8135
F 7320 2613
E sth@sd-k.dk