LAD DYREUNGERNE VÆRE - Dyrenes Beskyttelse

LAD DYREUNGERNE
VÆRE

2
Dyrenes Beskyttelse har vildtplejestationer over hele Danmark. En
af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange
unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation. Denne pjece
fortæller om vigtigheden af at lade vildtlevende dyreunger være i fred,
selvom de umiddelbart ser ud til at være i knibe. Dyremoderen er for det
meste i nærheden
Hvis du finder en dyreunge og tager den
med dig, fordi det er synd, at den skal
ligge der ene og forladt, gør du oftest
ungen en bjørnetjeneste – som samtidig
risikerer at koste ungen livet. Dyreunger
er nemlig sjældent så forladte, som de
umiddelbart ser ud til. Samler du ungen
op og forsøger at opfostre den selv, ender
det i de fleste tilfælde galt. Afleverer
du den på én af Dyrenes Beskyttelses
vildtplejestationer, er der en rigtig god
chance for, at ungen senere kan genudsættes
– hvis den når frem i tide. Men
selv vildtplejerne kan ikke helt erstatte
ungens forældre.
Opfostring – en krævende opgave
At opfostre en dyreunge er en stor og krævende
opgave. Det kræver tålmodighed og
viden om dyret. Lykkes plejen, og er ungen
blevet stor og klar til at få luft under egne
vinger eller stå på egne ben, venter der en
ny prøvelse. Ungen skal klare sig selv, og
det uden at have haft en mors erfaring at
støtte sig til undervejs. Selv den stærkeste
menneskeopfostrede dyreunge er altså
dårligere rustet end de fætre og kusiner,
som opfostredes af deres mødre. Derfor har
ungen absolut bedst af at blive hos sin
mor, med mindre den virkelig er i nød.
Ungens eneste forsvar
Grunden til, at man kan foranlediges til
at tro, at en dyreunge er i knibe, er, at
mange unger selv fra meget tidlig alder
ofte er ude på egen hånd. Derudover ligger
de ofte helt stille, når de fornemmer
en trussel som f.eks. et menneske tæt
på. Dette kan forveksles med et dyr i
nød. Moderens bedste forsvar for ungen
er enten at forsøge at tiltrække sig din
opmærksomhed, eller ligesom ungen at
forholde sig helt rolig og bare håbe, at du
går forbi uden at opdage dem. Ungerne vil
oftest ligge helt stille, lige meget hvad du
gør. Rålammet lader sig klappe, og vadefugleungen
ligger der bare, selvom din fod
svæver i luften centimeter over den.
Vær opmærksom på, at de fleste dyr er
meget omhyggelige med at undgå at blive
opdaget. Fuglene flyver derfor kun direkte
til reden, hvis denne alligevel er utilgængelig
for fjender. Fuglene i din have
bruger mange forskellige skjulte ruter til
reden og bruger sjældent den samme rute
to gange i træk. Husk på, at deres fjender
er bedre til at finde reden, end du er.

Selvom du ikke har set forældrene fodre
ungerne et par dage i en rede, du alligevel
har opdaget, men ungerne i øvrigt
er i live, er reden ikke forladt. Forældrefuglene
har bare undgået dit blik. Kun
hvis ungerne er svage eller et par af dem
måske døde, er det tegn på problemer.
Vær også opmærksom på, at dyreunger,
som faktisk er blevet væk, ofte kun er
det midlertidigt. Moderen véd som oftest
godt, hvis der mangler en unge. Hun leder
endda ofte efter den. For at gøre det lettere
for dem at finde hinanden, kalder
ungen på moderen. Dette gælder f.eks.
sælunger. Er sælerne skræmt ned fra deres
sandbanke, og ungen kommet bort fra
moderen, søger ungen op på stranden så
hurtigt som muligt og begynder at kalde.
Moderen svømmer samtidig rundt og
leder. Som oftest finder de hinanden igen.
MEN – denne kalden lyder hjerteskærende
for et menneske, som derfor måske tager
ungen med sig og derved skiller moderen
og ungen.
Det bedste du kan gøre for dyreungerne
Finder du derfor på din vej en dyreunge,
der ser ud til eller lyder til at være helt
alene i verden, eller en rede, der ser
forladt ud, så LAD DEN VÆRE! Højst
sandsynligt er moderen lige i nærheden
og venter nervøst på, at du skal gå langt
nok væk til, at hun kan vende tilbage til
ungen eller reden. Jo hurtigere du går væk
fra stedet, jo hurtigere kommer moderen
tilbage. Haveejeren, som blev bekymret,
da gærdesmutterne, som havde en rede
med syv raske unger i hans have, ikke
var set i et par dage, vidste ikke, at da
ungerne havde overstået de første par
dage i reden, lå hunnen ikke længere så
ofte på ungerne, men brugte det meste af
sin tid på at finde mad til dem. Besøgene
ved reden var korte, og haveejeren havde
blot ikke opdaget hunnen, når den så
skjult som muligt kom til reden. Til sidst
blev han så bekymret, at han hentede
gærdesmutteungerne ind i sit hus. Han
vidste heller ikke, at gærdesmutteunger
ikke kan overleve to dage uden mad, og at
syv raske unger i reden var bevis nok på,
at forældrene stadig passede ungerne. Da
han ikke kunne passe ungerne så godt som
forældrene, døde unge efter unge. Til sidst
var der blot én tilbage. Den blev flyvefærdig
og blev sat ud i haven igen. Om den så
også kunne klare sig uden ordentlig opdragelse,
det melder historien intet om. Det
er derfor meget vigtigt at se tiden an, hvis
man har mistanke om, at et dyr er i nød.
Utidig indblanding kan være fatal.
Hvis ungen virkelig er forladt
Er du imidlertid overbevist om, at ungen
virkelig er forladt, så forsøg ikke selv at
opfostre den, men aflevér den til en af
Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer.
Her i pjecen kan du læse om nogle af
de dyreunger, der hyppigst ser forladte
ud, og derfor måske bedre bedømme,
om ungen, du finder, virkelig er forladt.
3

4
Haveejeren, som sidst i august fandt et
hunpindsvin med sine tre store unger på
bunden af en tør brønd, var ikke i tvivl.
Moderen var kommet til skade i faldet,
men ungerne var ved godt helbred, da de
blev reddet op af brønden og straks bragt
til en plejestation. Trods omhyggelig
pleje døde moderen kort efter ankomsten,
men ungerne klarede det fint. Da de var
store og næsten selvstændige før ulykken,
kunne de sættes tilbage i haven
efter blot en uge i pleje. Da de havde
været så kort tid i pleje, var deres chancer
for at klare sig selv gode.
Hvis du er i tvivl
Er du i tvivl om ungen, du har fundet,
er forladt, så lad den ligge og ring og få
rådgivning på Dyrenes Beskyttelses døgnbemandede
vagtcentral på 1812, eller hos
en af foreningens vildtplejestationer.
HAREN
Haren kan føde sine killinger det meste
af året. Du kan derfor risikere at finde
harekillinger fra februar til og med september.
Haren har hverken hule eller
rede. Harekillingen ligger det meste af
tiden på et tørt beskyttet sted, oftest
i højt græs eller anden tæt vegetation.
Kun én gang i døgnet begiver den sig til
et mødested, og det er hertil moderen
kommer hver aften efter solnedgang for
at amme den og dens søskende, som også
har bevæget sig til mødestedet. Moderen
er kun ved killingen i få minutter og
forlader den så igen. Resten af tiden er
killingen helt alene. Dette er moderens
måde at beskytte killingen på i en farlig
verden. Hver gang hun bevæger sig hen
til den, løber hun nemlig en risiko for at
blive set og derfor for, at killingen bliver
fundet og ædt. Men det betyder også, at
harekillingen er en af de dyreunger, der
oftest bliver samlet op, fordi man tror,
den er forladt. Det bedste, du kan gøre
for en harekilling, som er blevet taget
hjem af velmenende mennesker, er, at
sætte den tilbage hvor den blev samlet
op. Også selv om der er gået en dag eller
to, og også selv om du kun sådan cirka
ved, hvor den er fundet. Harekillingen
kan nemlig sagtens selv finde vej, selv
om den er sat ned flere hundrede meter
fra dér, hvor den blev fundet. Moderen er
meget stedfast og kommer stadig samme
sted for at amme de andre killinger i kuldet.
Hun kan selvfølgelig sagtens lugte,
at killingen har været i menneskehænder,
men hun kan også lugte, at det er hendes
unge og skal derfor nok tage sig af den.
RÅDYRET
Rålammet fødes omkring månedsskiftet
maj/juni. Ligesom det er tilfældet med
harekillingen, ligger rålammet ofte for
sig selv. Det ligger dér, hvor moderen har
”sat” det. Moderen er nogle gange langt
fra lammet – over 1 km væk kan hun være.
De første fire uger af dets liv er lammet
alene i 19-20 af døgnets 24 timer. Det
dier dog langt hyppigere end harekillingen

Foto: Michael Carlsen
og følger moderen rundt noget af tiden.
Kommer et menneske eller en anden fare i
nærheden af råen og hendes lam, udstøder
råen en dæmpet lyd, som lammet reagerer
øjeblikkeligt på. Det lægger sig ned på
stedet og forholder sig helt roligt. Råen
fjerner sig stilfærdigt fra stedet. Hvis faren
er meget tæt på, er råen dog ikke spor
stilfærdig. Hun udstøder høje bjæffende
lyde, mens hun larmende springer af sted
gennem skoven. På denne måde tiltrækker
hun sig al ens opmærksomhed, og man
opdager måske slet ikke det lille, tavse
lam, som ligger ubevægeligt på skovbunden.
Men lammet er ikke forladt. Råen
kommer tilbage efter det senere. Skulle du
af vanvare få rørt et lam, så fortvivl ikke –
råen kan også godt lugte, at det er hendes
unge. Det bedste du kan gøre, hvis du finder
et rålam, er at lade det være.
PINDSVINET
Et hunpindsvin med unger er mindre udsat
end andre pindsvin for f.eks. at blive kørt
ned eller på anden måde komme alvorligt
til skade i sammenstødet med mennesker
eller maskiner. Dette skyldes, at hun, mens
hun har unger, ikke bevæger sig så langt
omkring. Skulle hun alligevel være uheldig,
vil ungerne, hvis de er store nok, ofte
komme frem fra reden, når sulten bliver
slem. Når de stadig ikke får mad, går de i
en slags dvaletilstand for at spare energi.
Finder du kolde, passive pindsvineunger
frit fremme om dagen, er de formentlig
forladte. Virker de derimod livlige og vågne,
har de sikkert bare endnu ikke lært kun at
være fremme om natten, eller også hører de
til det store mindretal af pindsvin, som ikke
har noget imod dagslys, og det bedste, du
da kan gøre for dem, er at give dem lov at
passe sig selv. Det er også vigtigt at huske,
5

6
at pindsvin kun vejer ca. 200 g, når de forlader
moderen – nogle endda mindre!
RÆVEN
Rævehvalpene fødes oftest omkring
slutningen af marts. Allerede en måned
gamle begynder hvalpene at lege uden for
graven, og når de er to måneder gamle,
begynder de at strejfe omkring og følge
moderen på korte jagtture. De er da nysgerrige
og tillidsfulde. Støder du derfor
på en lille, enlig rævehvalp f.eks. i juni
måned – som oven i købet kommer tæt på
dig og måske virker selskabssøgende – så
er den sikkert ikke forladt men blot på
tur. Eller måske har du skræmt moderen
bort, mens de var på en morgenjagt sammen.
Det bedste, du kan gøre, er derfor,
at lade hvalpen være! Den kan sikkert selv
finde hjem, og hvis ikke er moderen sikkert
på udkig efter den. Er der flere små,
grå rævehvalpe, som kravler lidt rystende
rundt, kan de derimod meget vel være
forladte. Mellem juni og efteråret bliver
rævehvalpene tiltagende mere selvstændige.
I efteråret går hannerne og nogle
hunner hjemmefra, mens enkelte hunner
bliver længere på moderens territorium.
NATUGLEN
Natugleungerne klækkes fra slutningen
af marts. De forlader ofte reden allerede
efter en måneds tid, dvs. før de er helt
flyvefærdige. De sidder da og gemmer
sig i træer eller buske eller endda på
jorden nær redetræet. Natugleungerne er
allerede fra en tidlig alder i stand til at
klatre, og unger, der falder ud af reden,
vil ofte klatre op i træer eller buske og
forsøge at nå højest muligt op. Finder du
en natugleunge på jorden, er det bedste,
du kan gøre for den, at sætte den så højt
op, du kan nå, i et træ eller en busk.
Forældrene kan høre dens kalden og den
deres, så den skal nok blive fodret.
Foto: Michael Carlsen

SOLSORTEN
Solsorten er en relativt lille fugl med
mange fjender, og samtidig yngler den i
åbne og ikke altid lige godt skjulte reder.
Ungernes forsvar mod et angreb på reden
vil ofte være et spring ud i det blå. På
jorden gemmer ungerne sig under buske
og lignende, og her finder og fodrer forældrene
dem, når faren er drevet over.
Ungerne kan måske nok være svære at se,
men forældrene kan høre dem kalde og
skal nok finde dem. Ungerne hverken kan
eller vil vende tilbage til reden. Nu er den
jo opdaget og derfor et usikkert sted at
befinde sig. Solsorteunger, som ikke kan
flyve, og som ikke er i reden, er derfor som
regel hverken forladte eller syge. Det bedste,
du kan gøre for dem, er, at lade dem
være i fred og dermed undlade at gøre
eventuelle rovdyr opmærksom på dem.
GRÅANDEN
I byerne anbringer gråanden i aprilmaj
sin rede under buske, i altankasser
eller på tagrygningen af stråtage – og
ofte langt fra vand. Stederne kan virke
besynderlige, men er det ikke. Grånden
er meget tillidsfuld og bliver liggende på
reden, selv om du stikker hovedet helt
hen til hende, men hun er ikke i nød, og
hun har selv valgt redestedet. Det bedste,
du kan gøre for hende, er at lade hende
være i fred. Hun har hverken brug for
vand eller foder. Brug din altan eller have
som du plejer trods andens tilstedeværelse.
Lad som om du ikke ser hende – så
føler hun sig mest tryg.
Når ællingerne klækkes, venter anden
ved reden til næste morgen, hvor hun
ganske tidligt spadserer til vandet med
ællingerne efter sig – også selv om der
er meget langt til vandet. Det kan være
en farlig tur, men anden og ællingerne er
ikke som udgangspunkt i nød. Først hvis
ællingerne fanges et sted, de ikke kan
komme ud eller op fra – en lukket gård,
et bassin med lodrette kanter eller lignende
– er de i nød og skal have hjælp.
GRÅGÅSEN
Også grågåsen er flyttet til byerne.
Modsat gråanden har grågåsen rede ved
vandet. Når gæslingerne klækkes, fører
gåseparret dem hver dag på land, hvor de
går og græsser. Et gåsepar med gæslinger
på en græsplæne eller i en vejside langt
fra vand er altså ikke i nød.
Kommer en gæsling væk fra sin familie, er
heller ikke den nødvendigvis i nød. Grågæs
adopterer villigt og flittigt hinandens
unger. En enlig unge vil derfor oftest hurtigt
blive optaget i en ny familie.
På www.dyrenesbeskyttelse.dk
kan du finde en vildtplejestation
nær dig og læse mere om dyr i
naturen. Du kan også altid ringe
på 1812 og få hjælp.
7

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS GRAFISK HUS
Forsidefoto: Arkiv. Bagsidefoto: Istockphoto / DB-03/12.2011/5.000
Der tages forbehold for trykfejl samt pris-, skatte- og afgiftsændringer.
No. 001
KLIMA-NEUTRAL
TRYKSAG
SÅDAN KAN DU HJÆLPE DYRENE
BLiv mEDLEm
Det koster kun 250 kr. om året.
Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 25
STøT oNLiNE ELLER PÅ giRo
www.dyrenesbeskyttelse.dk/bidrag
eller giro: 600-3915
TEgN TESTAmENTE
til fordel for dyrene.
Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 09
SmS DYR TiL 1277 eller RiNg 90 56 50 50
så støtter du med 100 kr.
(Det koster 100 kr. + alm. trafiktakst)
Dyrenes Beskyttelse er afhængig af økonomisk støtte fra private.
Enhver gave modtages med tak.
Alle bidrag kan trækkes fra i skat – du skal blot huske at oplyse dit cpr-nr.
Du er meget velkommen til at kontakte Dyrenes Beskyttelse, hvis du ønsker at
høre mere om foreningens arbejde eller dine støttemuligheder.
Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C | tlf. 33 28 70 00 | www.dyrenesbeskyttelse.dk
Forsidefoto: Lars Gejl / Bagside: Lyng Bredesen
DB-03/09.2009/15.000
Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS GRAFISK HUS