LAD DYREUNGERNE VÆRE - Dyrenes Beskyttelse

More documents

Recommendations

Info

2 Dyrenes Beskyttelse har vildtplejestationer over hele Danmark. En af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation. Denne pjece fortæller om vigtigheden af at lade vildtlevende dyreunger være i fred, selvom de umiddelbart ser ud til at være i knibe. Dyremoderen er for det meste i nærheden Hvis du finder en dyreunge og tager den med dig, fordi det er synd, at den skal ligge der ene og forladt, gør du oftest ungen en bjørnetjeneste – som samtidig risikerer at koste ungen livet. Dyreunger er nemlig sjældent så forladte, som de umiddelbart ser ud til. Samler du ungen op og forsøger at opfostre den selv, ender det i de fleste tilfælde galt. Afleverer du den på én af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer, er der en rigtig god chance for, at ungen senere kan genudsættes – hvis den når frem i tide. Men selv vildtplejerne kan ikke helt erstatte ungens forældre. Opfostring – en krævende opgave At opfostre en dyreunge er en stor og krævende opgave. Det kræver tålmodighed og viden om dyret. Lykkes plejen, og er ungen blevet stor og klar til at få luft under egne vinger eller stå på egne ben, venter der en ny prøvelse. Ungen skal klare sig selv, og det uden at have haft en mors erfaring at støtte sig til undervejs. Selv den stærkeste menneskeopfostrede dyreunge er altså dårligere rustet end de fætre og kusiner, som opfostredes af deres mødre. Derfor har ungen absolut bedst af at blive hos sin mor, med mindre den virkelig er i nød. Ungens eneste forsvar Grunden til, at man kan foranlediges til at tro, at en dyreunge er i knibe, er, at mange unger selv fra meget tidlig alder ofte er ude på egen hånd. Derudover ligger de ofte helt stille, når de fornemmer en trussel som f.eks. et menneske tæt på. Dette kan forveksles med et dyr i nød. Moderens bedste forsvar for ungen er enten at forsøge at tiltrække sig din opmærksomhed, eller ligesom ungen at forholde sig helt rolig og bare håbe, at du går forbi uden at opdage dem. Ungerne vil oftest ligge helt stille, lige meget hvad du gør. Rålammet lader sig klappe, og vadefugleungen ligger der bare, selvom din fod svæver i luften centimeter over den. Vær opmærksom på, at de fleste dyr er meget omhyggelige med at undgå at blive opdaget. Fuglene flyver derfor kun direkte til reden, hvis denne alligevel er utilgængelig for fjender. Fuglene i din have bruger mange forskellige skjulte ruter til reden og bruger sjældent den samme rute to gange i træk. Husk på, at deres fjender er bedre til at finde reden, end du er.
Selvom du ikke har set forældrene fodre ungerne et par dage i en rede, du alligevel har opdaget, men ungerne i øvrigt er i live, er reden ikke forladt. Forældrefuglene har bare undgået dit blik. Kun hvis ungerne er svage eller et par af dem måske døde, er det tegn på problemer. Vær også opmærksom på, at dyreunger, som faktisk er blevet væk, ofte kun er det midlertidigt. Moderen véd som oftest godt, hvis der mangler en unge. Hun leder endda ofte efter den. For at gøre det lettere for dem at finde hinanden, kalder ungen på moderen. Dette gælder f.eks. sælunger. Er sælerne skræmt ned fra deres sandbanke, og ungen kommet bort fra moderen, søger ungen op på stranden så hurtigt som muligt og begynder at kalde. Moderen svømmer samtidig rundt og leder. Som oftest finder de hinanden igen. MEN – denne kalden lyder hjerteskærende for et menneske, som derfor måske tager ungen med sig og derved skiller moderen og ungen. Det bedste du kan gøre for dyreungerne Finder du derfor på din vej en dyreunge, der ser ud til eller lyder til at være helt alene i verden, eller en rede, der ser forladt ud, så LAD DEN VÆRE! Højst sandsynligt er moderen lige i nærheden og venter nervøst på, at du skal gå langt nok væk til, at hun kan vende tilbage til ungen eller reden. Jo hurtigere du går væk fra stedet, jo hurtigere kommer moderen tilbage. Haveejeren, som blev bekymret, da gærdesmutterne, som havde en rede med syv raske unger i hans have, ikke var set i et par dage, vidste ikke, at da ungerne havde overstået de første par dage i reden, lå hunnen ikke længere så ofte på ungerne, men brugte det meste af sin tid på at finde mad til dem. Besøgene ved reden var korte, og haveejeren havde blot ikke opdaget hunnen, når den så skjult som muligt kom til reden. Til sidst blev han så bekymret, at han hentede gærdesmutteungerne ind i sit hus. Han vidste heller ikke, at gærdesmutteunger ikke kan overleve to dage uden mad, og at syv raske unger i reden var bevis nok på, at forældrene stadig passede ungerne. Da han ikke kunne passe ungerne så godt som forældrene, døde unge efter unge. Til sidst var der blot én tilbage. Den blev flyvefærdig og blev sat ud i haven igen. Om den så også kunne klare sig uden ordentlig opdragelse, det melder historien intet om. Det er derfor meget vigtigt at se tiden an, hvis man har mistanke om, at et dyr er i nød. Utidig indblanding kan være fatal. Hvis ungen virkelig er forladt Er du imidlertid overbevist om, at ungen virkelig er forladt, så forsøg ikke selv at opfostre den, men aflevér den til en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. Her i pjecen kan du læse om nogle af de dyreunger, der hyppigst ser forladte ud, og derfor måske bedre bedømme, om ungen, du finder, virkelig er forladt. 3
Page 1: LAD DYREUNGERNE VÆRE
Page 5 and 6: Foto: Michael Carlsen og følger mo
Page 7 and 8: SOLSORTEN Solsorten er en relativt

LAD DYREUNGERNE VÆRE - Dyrenes Beskyttelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?