Et boligselskab bliver stiftet - Boliggården

Recommendations

Info

ikkE En storby – mEn En stor by Op gennem 1930’erne ændrede folks behov for komfort og plads, og man gik ikke længere kun op i at have fire vægge og tag over hovedet. Mange bebyggelser, særligt etagebyg- gerier og senere boligselskabets byggerier, blev til små sam- fund med egne kollektive faciliteter. Med ’de nye tider’ var den traditionelle familie i opbrud, og de mange ændringer medførte stigende krav til byens bo- ligbyggerier. Det kom dog ikke bag på boligselskabet, der allerede ved stiftelsen havde dette i baghovedet. Det sociale Boligselskab i Helsingør var nemlig et led i en bevidst boligpolitik. ”Vi byggede først og fremmest af hensyn til bolignøden, og alle skulle kunne have råd til at bo i socialt boligbyggeri. Der var på den tid – specielt nede i byen – mange dårlige baggårdslejligheder, der skulle saneres, så der skulle en del genhusning til. Vi satsede også på at bygge boliger, som pensionister kunne betale, og vi forsøgte at blande pensionister og almindelige lejere. Jeg oplevede, dengang vi havde bygget Grønningen, at ældre mennesker nede fra Strandgade sagde til mig, at de følte det, som om de var kommet i himmerige, da de flyttede derud. De fik alt det moderne, i stedet for lokum i gården o.s.v., som de havde haft nede i byen.” (Niels Mørk) Det første synlige resultat på boligselskabets virke blev 40 lejligheder ved Bjarkesvej og 53 lejligheder ved Pontoppid- ansvej 7-13. Under den tyske besættelse måtte boligselskabet, såvel som andre bygherrer, indskrænke boligbyggeriet grundet mangel på byggematerialer, og det resulterede i, at boligmanglen i Helsingør steg. Boligbyggeriet gik dog ikke helt i stå under 2. Verdenskrig, hvor 27 lejligheder ved Kongevej 39-41 blev opført i årene 1941-42. Byens industri- og erhvervsliv tog fart efter 2. Verdenskrig og tiltrak dermed en del nye mennesker til Helsingør, og det udækkede behov for boliger fortsatte. Trods opførelsen af mere end 500 boliger siden krigens afslutning. Boligsituationen blev yderligere forværret, da tilflytterover- skuddet i 1949 var på 521 personer mod 67 personer i 1948, og problemer med materialeleverancer, mangel på tilstræk- kelig arbejdskraft og stigende priser hjalp heller ikke på si- tuationen. Men Det sociale Boligselskab kæmpede videre, og i marts 1951 kunne man holde rejsegilde på Belvedere- hjørnet. Særligt takket være virksomheden Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri udviklede erhvervslivet sig i en positiv ret- Borgmester Peder Christensens politiske mål var at gøre Helsingør til en ’mønsterkommune’, mens hans efterfølger Sigurd Schytz ønskede en ’stor by – men ikke en storby’. Blicherparken, Abildvænget, Søvej, Grønningen, Kingohusene, ca. 1970. ning, og problemerne med at skaffe arbejdskraft og mate- rialer blev med tiden mindre. Til at skubbe udviklingen i den rigtige retning var også de mange kommunekautionerede statslån, som skulle hjælpe på opførelsen af enfamiliehuse og beboelsesejendomme. En ånd af visioner og optimisme hvilede over Helsingør i 1957. Kraftig vækst og udvikling var fortsat i gang, og der blev drømt om højhuse på op til ni etager. I praksis gik Det sociale Boligselskab i gang med opførelsen af Damvænget – et projekt, der skaffede arbejde til en voksende flok hånd- værkere i arbejdsløshed. I 1957 havde boligselskabet over 500 boliger under opførel- se, og i gennemsnit var der blevet færdiggjort lidt over 100 lejligheder om året de seneste 20 år, men boligmanglen var stadig stigende. Det var næppe københavnere, der var på ventelisterne, men Tikøbboere, som ønskede at flytte nær- mere deres arbejdsplads. Byggeindustrien var en nøgleindustri i Helsingør, hvor der blev lagt betydelig vægt på de erhvervsmæssige aspekter i den lokale boligpolitik. Hvor Peder Christensens mål var ’en mønsterkommune’, blev målet for hans efterfølger i borg- mesterembedet, Sigurd Schytz, ’ikke en storby, men en stor by’, og ved rejsegildet på Søvænget i december 1958 lød føl- gende fra borgmesteren: ”Herude paa pynten kan vi bygge et godt og smukt sam- fund. Mit haab og ønske til selskabet vil derfor være, at det vedblivende maa have sin andel i at gøre Helsingør til en god og smuk by, et godt sted at leve.” Kilder: ’Bygge og bo – gennem 50 år’ Betonelementer i et boligbyggeri var noget nyt og delvist uprøvet, da Grønningen blev bygget i midten af 1950’erne. af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen, 1988 (Sigurd Schytz) Selvom der var aktivt på byggefronten i Helsin- gør, blev der ved med at mangle boliger. I starten af 1960’erne stod Sundparken færdig. (Fotos: Helsingør Kommunes Museer)
HamlEts vængE – de gamle værftshuse Hamlets Vænge. (Foto: Torben Sørensen) Efter renoveringen i 1980’erne fremstod Hamlets Vænge så smukt I starten af 1900-tallet var Helsingør præget af stigende bo- ligmangel, og i et forsøg på at afhjælpe problemet, forsøgte Helsingør Kommune at stifte et boligselskab i 1915, men for- søget mislykkedes. Kommunen valgte derfor for første gang selv at gå ind som bygherre og opførte Hamlets Vænge omkring Esrumvej i 1917-1919. Arkitekten bag, Poul Holsøe, der var inspireret af engelske haveboliger, skabte en bebyggelsesplan med fjorten dob- belthuse og fem enkeltmandshuse grupperet omkring en fælles adgangsvej. Socialdemokratiet og Peder Christensen, der på det tids- punkt var formand for den socialdemokratiske byrådsgrup- pe, argumenterede stærkt for, at byggeriet skulle fortsætte. ”Det har nu vist sig, at Bolignøden fremdeles er til Stede i et saadant Omfang, at de 20 nye Lejligheder ikke har været tilstrækkeligt til at kunne afhjælpe Nødstilstan- den, idet Flyttedagen har bragt ca. 20 Husvilde ud over dem som allerede er under Kommunens Boligforsorg, ialt ca. 45 Husvilde” (Peder Christensen) Således blev Hamlets Vænge udvidet med tretten dobbelt- huse omkring Gl. Hellebækvej og Holger Danskes Vej i årene 1920-1921. Et af argumenterne herfor var også, at man på den måde kunne komme noget af arbejdsløsheden i bygge- fagene til livs. Poul Holsøe var igen arkitekt, og ligesom med det første byggeri blev denne del af Hamlets Vænge ligeledes opført med statsstøtte. Ledelsen hos værftet bevilgede også et betrag- teligt tilskud til byggeriet. Helt nøjagtigt indbetalte værftet 950.000 kroner, hvoraf de 322.500 var en gave. Resten var et lån. Derfor forelå der en klausul om, at de 60 nye lejligheder i en årrække skulle være forbeholdt værftets medarbej- dere. Deraf er Hamlets Vænge også i folkemunde gået som ’Værftshusene’. Med Poul Holsøes sans for hyggelig haveboligbyggeri skabte arkitekten et byggeri, der fra starten var et åbent og attrak- tivt sted med grønne arealer, og et lignende boligbyggeri var endnu ikke set i Helsingør. De okkerfarvede ejendomme med hvidmalede småsprossede vinduer, og de røde teglta- ge blev et eksempel på et typisk dansk hus. Først i 1940 fik Det sociale Boligselskab i Helsingør overdra- get de okkerfarvede ejendomme i Hamlets Vænge af kommunen. Hamlets Vænge har været debatteret adskillige gange. Skul- le det rives ned med det samme eller langsomt forfalde med henblik på nedrivning senere og nyt boligbyggeri for øje. I 1984 påbegyndte boligselskabet imidlertid en større renovering af de bevaringsværdige huse, der varede frem til 1998. Hamlets Vænge står nu over for endnu en renovering, idet Boliggården ønsker moderne, attraktive boliger, som kan sikre en beboersammensætning med plads til både børne- familier og enlige. Med den forestående restaurering over de næste par år er Hamlets Vænge altså reddet for eftertiden. Edith Møller, der flyttede ind i Ham- lets Vænge i 1924, skyllede sit tøj i en zinkbalje, efter tøjet var vasket i en brændefyret gruekedel. Kilder: www.hamletsvaenge.dk ’Hamlets vænge – det at bo’ udgivet af Det sociale Boligselskab i Helsingør, 1985. ’Bygge og bo – gennem 50 år’ af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen, 1988. ’Tagryggen’, marts 2012. som ved opførelsen. (Foto: Carsten Møller, 1988) De karakteristiske karnapper er en særlig detalje fra arkitekten Poul Holsøe. 1984. (Fotos og tegning: Helsingør Kommunes Museer) Arkitekt Poul Holsøes første bebyggelsesplan fra 1916.
Page 1: Et boligsElskab blivEr stiftEt 75
Page 5 and 6: Luftfoto af Vapnagaard, oktober 198
Page 7 and 8: Hvis væggE kunnE HviskE Holbergsve
Page 9 and 10: Nøjsomhed var et populært byggeri
Page 11: 1. Troværdighed Vores bolig er en

Et boligselskab bliver stiftet - Boliggården

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?