Et boligselskab bliver stiftet - Boliggården

boliggaarden.dk

Et boligselskab bliver stiftet - Boliggården

Boligselskabet måtte i starten af 1970’erne

stå model til en heftig avispolemik.

(Foto: Bendt Olesen)

Årene omkring 1970 var på mange

måder en brydningstid for Det sociale

Boligselskab i Helsingør. Økonomiske

vanskeligheder, en administrativ skan-

dale og indførelsen af lejerdemokrati

var nogle af de større udfordringer, som

bestyrelsen pludselig stod overfor.

Et driftsmæssigt underskud på i alt 4,2

millioner, hvoraf de 2,6 millioner var

opsamlet i årene 1967-1969, gav ikke

alene anledning til en skarp debat i

byrådet, men også til en avispolemik,

hvor boligselskabet måtte stå model

til avisoverskrifter som ’Lejerne er util-

fredse med Det sociale Boligselskab’

(Frederiksborg Amts Avis, 24.10.1969),

’Det sociale Boligselskab i skarp politisk

modvind’ (Aktuelt, 15.12.1970) og ’200

familier måske på gaden efter fejl i bo-

ligselskab’ (BT, 21.12.1970).

I de mange lokal- og landsdækkende

dagblade blev det i adskillige artikler

antydet, at lejevurderingen og dermed

huslejerne mere eller mindre politisk

bevidst var blevet holdt nede, hvilket

også antydes af formand Niels Mørks

ord: ”I 32 år har selskabet kunnet føre

en solidarisk huslejepolitik, og ved at

holde huslejen så lav som muligt har vi

kunnet hjælpe mange af de dårligt stil-

lede familier i vor by til en god bolig.”

På kort sigt var den lave husleje til stor

gavn for lejerne, men på længere sigt

kostede det boligselskabet dyrt, idet

selskabets drift og likviditetsmæssige

situation gradvist blev forringet, og der

var kun en løsning – huslejestigninger.

dE mørkE 70’ErE

Med klækkelige huslejeforhøjelser lyk-

kedes det også boligselskabet at præ-

stere et overskud på regnskabet i 1972.

På baggrund af den hårde kritik, der

havde været rettet mod boligselska-

bets ledelse og dens økonomiske dis-

positioner samt en manglende politisk

opbakning, valgte Niels Mørk at træk-

ke sig som formand med udgangen

af marts 1971. Med indførelsen af nye

vedtægter, der foreskrev en selvkon-

stituerende bestyrelse bestående af ni

medlemmer – fem fra byrådet og fire le-

jerepræsentanter – overtog C.V. Kragh

Petersen den stormomsuste formands-

post som den første lejerepræsentant

nogensinde.

1970’erne blev stagnationens årti for

Det sociale Boligselskab i Helsingør.

Rent faktisk blev der ikke igangsat nyt

boligbyggeri fra selskabets side dette

årti, hvilket skyldtes flere forhold. Øko-

nomien var endnu for usikker, og ledel-

sen havde travlt med at stå mål for gen-

Debatten i byrådet

Mel.: Den gamle skærslippers forårssang

Nu venter fængslet med trange celler,

boligselskabet i vor by,

hvis vi skal tro hvad Hr. Kragh fortæller,

så må I alle til Horsens ty.

For regnskabstimen den nu er inde,

og når vi ser på de tørre tal,

kan ingen hjerne fornuften finde,

så I med håndjern nu rejse skal.

I Horsens kan I så promenere

i fangedragter med striber på,

her har I tid til at spekulere,

om ikke der er ”for tykt smurt på”.

Et møde kan I sammen holde,

mens solen skinner bag tremmer ned,

skønt celler for jer er uvant kolde,

vi håber her at få klar besked.

Hr. Mørk må kime med formandsklokken,

for smasket bli’r der i vand og brød,

men snart sig ro sænker over flokken,

og hans beretning den højlydt lød:

I skolen sov jeg i regnetimen,

så jeg på regnskab ej har forstand,

jeg fulgte bare med hele stimen,

så dømt I har en uskyldig mand.

tagende kritiske røster angående deres

ledelsesform, hvilket resulterede i, at

forretningsførerne hastigt afløste hin-

anden. Og så stod boligselskabet over

for en situation, de endnu ikke havde

prøvet – indflytningshastigheden stod

pludselig ikke mål med den takt, i hvil-

ken lejlighederne rent faktisk blev fær-

diggjort, og ved udgangen af 1972 stod

man i en uvant situation med 200 tom-

me lejligheder i det nye Vapnagaard-

byggeri.

Men efter en sej kamp og et problem-

fyldt årti var Det Sociale Boligselskab

i Helsingør atter bragt i god gænge i

1981, hvor det første spadestik til 77

nye boliger i Rønnebærhaven blev ta-

get efterfulgt af opførelsen af 59 boli-

ger i Pinjevangen.

Kilder:

Indsendt af Ejby Rasmussen, Pontsøvej 39, Helsingør

Op og ned langs kysten, torsdag d. 31. december 1970

’Bygge og bo – gennem 50 år’ af

Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen, 1988.

På stribe tog I så alle ordet,

og sære ting hørtes fra jer mund:

Når hus sku’ bygges sa’ hele koret,

vi lånte blot på en anden grund,

og Olsens leje fra Vapnagården

i Soldal bruges blomsterbed,

og skønt en skurvogn var vakkelvoren,

den førtes på som en lejlighed.

Tilsidst I lånte, ja, på papiret,

i Landmandsbanken en masse guld,

det var en dag I var let forvirret,

måske I også var hønefuld.

Men om jert regnskab skal ingen sige,

det ej snart stemme vil på en prik,

hver huslej’ lader I kraftigt stige,

men vi er træt af den politik.

En fangevogter han hæved’ mødet,

for på en gårdtur I skulle se,

om I til fængslet vil købe skødet,

et lån hertil vil vi gi’ – måske.

I hvert fald håber vi roderiet

bli’r klaret, skønt vi får trange kår,

og er I flinke, I bli’r befriet,

fra ”spjældet” om en ti-femten år.

Similar magazines