De dødes Ø - Gysernoveller......

„Hvad mener du med, at de ikke ville passe ind?”, spurgte Ben.
„Jo altså, de levende, eller de ting de har med sig, de kan slet ikke eksistere her”
„Så hvis jeg var levende, så ville du ikke kunne se mig?”
„Nej, men kan vi ikke snakke om det en anden gang? Jeg er ved at være træt”
Margot så faktisk træt ud, men Ben havde en klar fornemmelse af, at det ikke var den
eneste grund til, at hun gerne ville gøre en ende på samtalen.
„Hvis nu nogen fra det her sted ønskede det, kunne de så narre en levende til, at tro at
han var død?”
„Måske…”
Margots stemme var ikke andet end en hvisken.
„Hvor er mine fisk Margot?”
Ben måtte vente i lang tid før Margot sagde noget.
„Jeg ville bare så gerne have at du var min far”
„Hvorfor det?”, spurgte Ben blidt.
„Fordi jeg er så alene her”
Margot så op på ham. Der løb store tårer ned af kinderne på hende.
Ben rejste sig og kiggede ned på Englen, han havde hjulpet op i sin båd. Hun lignede
ikke længere en Engel, ikke engang en lille pige. Rynker begyndte at titte frem, og lidt efter
var det en mumie der sad for Bens fødder. Pigen Margot var ikke mere.
Han småløb på sin vej gennem byen, ned til sin kutter. Hver gang han passerede et hus,
brød det i brand og han nåede kun lige nøjagtig over broen der forbandt kajen med land,
før den også stod i flammer. Heldigvis var der ingen problemer med at få startet motoren
og han slap ud af havnen uden problemer.
En halv time senere befandt Ben sig på åbent hav. Kasserne med fisk var vendt tilbage,
sådan som han havde regnet med, at de ville. Han gik ud på dækket og strakte sig. Tågen
var der ikke mere, og hvis der var lidt retfærdighed til, ville solen skinne når han kom ind.
Så fik han øje på et eller andet der stak ud henne bag fiskekasserne. Ben gik der hen og
samlede det op. Han stod med et par englevinger i hænderne.