De dødes Ø - Gysernoveller......

„Hvem er død?”, spurgte Ben, selvom han allerede kendte svaret.
„Det er vi da. Hvorfor tror du ellers, at her ser ud som her gør?”
„Nej, du har ret”, sagde Ben.
Margot svarede ikke. I stedet stod hun bare dér, og smilede det smil, som Ben var kommet
til at hade.
„Hvad sker der nu?”, spurgte han.
„Du mener om vi skal springe ned i graven?”, sagde Margot.
Nu var det Bens tur til ikke at svare. Hun tog ham i hånden og fortsatte så.
„Det behøver ikke, at ende sådan, ikke hvis vi ikke vil”
„Og hvad skulle vi kunne gøre?”
„Vi kan hjælpe”
„Med hvad?”
„Med at hente de andre sejlende, de der heller ikke ved de er døde endnu”
Ben prøvede at finde en eller anden form for logik i det Margot sagde, men kunne ikke.
Selvom ting var mulige her på dette sted, som ikke lod sig gøre andre steder, var der
noget galt, og Ben mente, at han vidste hvad det var. Sagen var, at Margot
grundlæggende var en løgner. Hun kunne have fortalt alt fra starten af, da Ben samlede
hende op, men det havde hun ikke gjort, for så ville han aldrig have fulgt hende i havn. Og
nu ville hun så have ham til, at hjælpe med sine numre, stadig ved at bilde ham ting ind.
Ben var sikker på, at hans eneste chance for at slippe væk fra det her sted, var at finde
en fejl i den historie som Margot havde disket op med; om mennesker der sejlede rundt
uden, at vide de var døde. Men han anede ikke hvad det skulle være? Ikke endnu. Der var
ikke andet at gøre, end at forsøge at vinde noget tid.
„Hjælpe mennesker der ikke ved, at de er døde?”, sagde Ben og håbede, at det lød som
om han sad i dybe overvejelser.
„Ja. Du styrer skibet og jeg holder udkig. Vi skal være sammen altid”, sagde Margot, og
lød lykkelig.
Ben krympede sig, men besluttede at lege lidt med.
„Hvordan ved vi, at de virkelig er døde?”, spurgte Ben.
„Selvfølgelig er de døde. Ellers ville de ikke passe ind”, svarede Margot.