S K O L E M A T E R I A L E - adco:design

More documents

Recommendations

Info

8. et enkelt kostume kan fortælle en hel historie Gøje Rostrup fortæller om sit arbejde med at designe kostumerne til ”The Wild Party” Et enkelt kostume kan fortælle en hel historie. Det kan fortælle hvor og hvornår historien foregår. Om en karakters alder, status, sindstilstand og personlige historie. Om karakterens eventuelle udvikling. Flere karakterers kostumer kan fortælle noget om deres indbyrdes forhold og relationer. Der er dog grænser for, hvor mange kostumedetaljer man som publikum kan nå at registrere, når man også skal forholde sig til det, som skuespilleren gør og siger. Så kostumedesigneren skal vælge, hvad det er kostumerne med fordel kan fortælle. Digtet ”The Wild Party” er skrevet i 1928, så i min research har jeg bladret igennem masser af modeblade fra slutningen af 20’erne og bøger der handler om moden i den periode. En del af stykket forgår i en Vaudeville, det vil sige en slags kabaret, så jeg har også kigget på billedmateriale fra sådan nogle steder i samme periode. Desuden har jeg selvfølgelig set på, hvordan formsproget i det hele taget var, i slutningen af 20’erne, hvor grafiske, ofte sort/hvide mønstre, prægede design/brugskunst i den stilretning, der hedder Art Deco. Instruktøren, Tim Zimmerman, ville gerne have kostumer, der ikke var museums-korrekte udgaver af 20’er-kjoler, så vi blev enige om en moderne stil inspireret af perioden. Derudover var der de praktiske hensyn, idet de hyppige skift mellem festen i lejligheden og vaudeville-numrene kræver, at kjolerne er nemme at få af og på. Og så skal alle selvfølgelig kunne danse og bevæge sig i tøjet. Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk Scenografien til ”The Wild Party” er en gammel lejlighed, der har set bedre dage. Møblerne er slidte og umoderne, der er mønstrede tapeter og farverne er brune og ”tilrøgede”. Da jeg så de første skitsemodeller af scenografien, kunne jeg se, at det ville være godt at kostumerne heri fungerede som nogle forholdsvis rene farveklatter og at det også ville være godt, at kostumerne havde de aftalte elementer af noget moderne, som modvægt til det gamle og slidte. Kostumerne er for det meste ensfarvede og med sort/hvide striber i vaudevillenumrene. Alle mændenes kostumer er sorte, hvide og grå (undtagen Eddie, som har dårlig smag – og det er i det her univers ensbetydende med ternet jakke og farvet skjorte). Kjolernes farver er typiske for slutningen af 20’erne; støvede grønne, lilla og røde farver. Typerne er – som i manuskriptet - karikerede; bokseren, den dumme blondine, luderen osv. Der er mange medvirkende og karaktererne skal etableres hurtigt indimellem alle sang- og dansenumrene, så publikum ikke skal sidde og undre sig over hvem der er hvem. Ligesom med scenografien, lyset, musikken osv. skal kostumerne være med til at fortælle historien på den bedst mulige måde. Hvis kostumerne sender forkerte signaler, er for intetsigende eller larmer for meget i forhold til historien, så duer de ikke. For at sætte det på spidsen kan man sige, at hvis publikum synes at det var en rigtigt god forestilling, men ikke kan huske præcist hvad skuespillerne (/sangerne/danserne) havde på, så var det gode kostumer. 1
9. the Wild Party Det flg. er uddrag af manuskriptet til Andrew Lippas musicalversion af j.M. March´s digt. Uddragene korresponderer med starten og slutningen af de foregående uddrag af digtet. Hvordan omsætter man et litterært digt til levende teater? Læs her…. Hele manuskriptet kan revireres ved henvendelse til Gladsaxe Ny Teater. Manuskript, manus og sangtekster af Andrew Lippa Danske sangtekster: Mads Æbeløe Nielsen Dansk dialog: Thomas Bay Pedersen Uddrag 1 AkT I, scene I #1 – Åbning – Del 1 Ved solopgang ser vi silhuetten af en smuk kvinde ved sit sminkebord. Hun er blond, høj, sexet og sidder kun iført undertøj og nylonstrømper. Nogle gange betragter hun sig selv i et håndspejl, nogle gange retter hun enkelte detaljer ved sig selv ud af forfængelighed. Hun er i starten af 20’erne men ser ældre ud, træt. Hendes navn er QUEENIE. QUEENIE møder elsker efter elsker. Hun går i seng med dem, hvorefter hun afviser hver enkelt, én efter én. Ingen kan tilfredsstille hende. QUEENIE QUEENIE VAR SÅ BLOND, (AT) TIDEN GIK I STÅ, NÅR DEN SÅ HENDE DANSE HVER NAT. QUEENIE VAR SÅ BLOND, (AT) ALT KOM OP AT STÅ, NÅR DE SÅ HENDE DANSE HVER NAT. HENDES LÆBER BRÆNDTE MED DEN ILD, SOM MAN KUN SÅ I DEN SLAGS VAUDEVILLE. HENDES BEN VAR (EN) VERDEN I SIG SELV. DE BEN KU’ SLÅ EN MAND IHJEL. (hun kærtegner sit ben, mens hun løfter det højt.) SÅ HUN FIK (hun bliver ved med at rette sit udseende, mens MÆND kommer ind og tilbeder hende.) MÆND OG GIK. MÆND HENDES LÆBER BRÆNDTE MED DEN ILD, SOM MAN KUN SÅ I DEN SLAGS VAUDEVILLE QUEENIE MÆND HENDES BEN VAR UH, (EN) VERDEN I SIG SELV. UH, UH, UH, DE BEN KU SLÅ’ EN MAND IHJEL DE BEN KU’ SLÅ MÆND (GRUPPE 1) MÆND (GRUPPE 2) EN MAND I – DE BEN KU’ SLÅ EN MAND I – – HJEL QUEENIE OG NÆTTERNE VAR ALDRIG TOMME: MÆND’NE BLEV VED MED AT KOMME Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk 1
Page 1 and 2: Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående
Page 3 and 4: 3. Queenie was a Blonde… Udddrag
Page 5 and 6: Queenie came forward. As she came,
Page 7 and 8: Her eyes opened. Through misty ligh
Page 9 and 10: 4. Højt at flyve Aftenens forestil
Page 11 and 12: fordi der var flest penge at hente
Page 13 and 14: 6. this show sits in the darkside o
Page 15: forhandlere, så tilbud kan hentes
Page 19 and 20: AkT I, scene I #1A - Åbning - Del
Page 21 and 22: (talt) Jeg elsker (DANS.) QUEENIE,
Page 23 and 24: BURRS BURRS GIK RUNDT, STILLE, BIST
Page 25 and 26: MÆND HAN TRAK HENDE NED, KVINDER O
Page 27 and 28: QUEENIE EDDIE OG MAE, BURRS DER ER
Page 29 and 30: (til BLACK) TAG ÉT SKRIDT... KOM N
Page 31 and 32: BURRS MÅSKE JEG KU’ BLIVE MIDTPU
Page 33: QUEENIE DET ER SÅ NEMT AT GI’ SI

S K O L E M A T E R I A L E - adco:design

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?