4,2005 aug-sep - Skelager Kirke

Første søndag efter påske er en gammel konfirmationsdag.
Det passer den godt til, fordi vi efter
påske bliver sat i samme situation som disciplene,
der baksede med, hvad de skulle tro og
mene om det, der var sket i påsken. Ja, om de
overhovedet kunne tro. Disciplene var en slags
konfirmander, der havde svært ved at finde ud
af, om og hvad de kunne tro. Men de ville så
usigeligt gerne, for de var gennem samværet
med Jesus blevet klar over, at det er troen på
kærligheden, der skaber den, og at det er
kærligheden, vi lever af.
Sådan er det med os alle, vi har svært ved at tro, men vi
vil så gerne. Derfor tales og synges der så meget om tro i
kirken - i salmer, i bønner, i trosbekendelsen, i bibelteksterne.
Netop ikke fordi vi kan det, men fordi vi har så
svært ved det og indtrængende beder om at få troen givet.
Den tro, disciplene fik med sig og som vi må bede om,
er ikke en tro på et forældet verdensbillede og usandsynlige
undere, men en sandsynlig tro på, at livet er forunderligt
levende. Kristendommen er ikke en flugt fra virkeligheden,
men et nyt syn på den, den åbner vore øjne
for livets skønhed, den svøber os i kærlighedens historie,
sådan så livet er værd at leve, hvad vi end måtte komme
ud for.
Det var derfor Gud lod Kristus stå op fra de døde.
Midt i graven, midt i døden, midt i det, der tilsyneladende
var den brutale sandhed om menneskelivet, fortalte han
os en anden sandhed. Man skulle tro, at ondskaben og
døden havde vundet, man skulle mene, at livet var grimt
og meningsløst, men Gud gav os en anden sandhed - at
livet er vidunderligt. Det liv, han har skabt, det liv, han
har givet os, det liv, han vil give os. Troen er et andet lys
på virkeligheden, en anden fortælling om den. Derved
kan den omskabe verden, så livet bliver det dejligste
eventyr.
'Livet er det dejligste eventyr', sådan siger gudfader og
hele familien i det eventyr af H. C. Andersen, der hedder
'Hvad hele familien sagde'. Det siger lille Marie, det siger
drengene, det siger de unge, det siger forældrene, og det
siger gudfader, der har stået fadder til dem alle sammen.
Det var også hvad H.C. Andersen selv sagde, han, som
fyldte 200 år i går og som vi fejrer, fordi han gav os alle
sine dejlige eventyr.
Han kaldte sin selvbiografi Mit livs eventyr. Han havde
en fast tro på, at Gud har givet os det eventyrlige liv
og fører os gennem det til det evige liv. Alle H.C.Andersens
eventyr er gennemsyret
af hans kristentro. Han
skriver videre på de bibel-
Skelager Nyt
4,05
Udgivet af:
Skelager Menighedsråd
Oplag:
3500 stk
Ansvarshavende red.:
Karin Friis Plum
Layout:
JB
Tryk:
Trykcentralen
Deadline næste nr.:
6. september i Skelager Kirke
ske historier. Når det er
Klods Hans, der som den
simple og klodsede, men
modige og ærlige, vinder
prinsessen og det halve
kongerige, når den mindste
bliver den største, når
den fattige taber vinder
hæder og ære, når den
grimme ælling bliver en
smuk svane, når det ægte
og sande sejrer over det
falske og kunstige, og når
den, som giver slip på livet
og sætter det på spil,
vinder alt.
Sådan finder man i
eventyrene trøst og håb på
vandringen gennem livet,
om den skulle gå gennem
mørke og kolde egne.
H.C.Andersen er en stor
Skelager Nyt
Nr. 4, 2005
Nådens dråbe
- fra forårets konfirmation
forkynder af kærlighedens evangelium.
Allerstærkest står kærligheden i fortællingen om Sneedronningen,
hvor den lille Gerda risikerer sit eget liv for
at nå frem til Kay, der sidder indespærret i det djævelske
isslot. Gerdas kærlighed og bønnen fadervor smelter hjertets
hårdhed og kulde, så Kay igen bliver et levende men-
1.
At tro er at komme
til det, der er større,
end vi kan forstå:
Guds rige, som Kristus
har åbnet i dagen
for os, som er små.
2.
At tro er at komme
til ham, som på korset
har sejret for os -
han afviser ingen,
han gir os Guds nåde,
ham frydes vi hos.
3.
Vi bæres til dåben,
og armene om os
bekender: Vi tror,
hvad dybt her tildeles
et barn af dets skaber
med Ånd og med ord.
4.
For troen er ikke,
hvad andre kan veje
og måle med kløgt -
men frygtløst at kaste
sig ind på den frelse,
som frit har os søgt.
5.
At tro er at stille
sig ind under ordet,
som myndigt får røst -
og finde sig tiltalt
og tåle dets sandhed
og gribe dets trøst.
6.
At tro er at komme,
trods hvad der vil hindre,
til gudslysets skær -
og skænke sin næste
Guds nåde i dagen,
hvor riget er nær.
(Jørgen Michaelsen 1975, DDS 582,
en af konfirmandernes yndlingssalmer)
neske. Kay og Gerda bliver voksne, men bevarer barnets
tillid til Gud, sådan som det bliver sagt ved døbefonten:
'Hvis ikke I bliver som børn, kommer I ikke ind i Guds
rige'.
I Nattergalen er det den lille grå fugls kærlighed, der
frelser kejseren fra døden, og i Hvad fatter gør, er altid
det rigtige' bliver konen, der tager imod sin mand med
kys og tilgivelse, selv han kun kommer hjem med en
sækfuld rådne æbler i bytte for en hest, et billede på Guds
tilgivelse svarende til faderen i lignelsen om Den fortabte
søn.
Selv en historie om ensomhed og fattigdom som Den
lille pige med svovlstikkerne bliver til et vidnesbyrd om
kærlighedens sejr. Mormor har givet den lille pige et
glimt af det Guds rige, som hun dør i fortrøstning til, da
den sidste svovlstik er slukket. Da kommer mormor og
2
bærer den døende pige op til Gud, hvor der ingen sult,
kulde og ensomhed er - men 'en herlighed meget større
end juletræ og gåsesteg'. Selv i døden er livet det dejligste
eventyr.
Kære konfirmander.
Da I blev døbt, blev I udrustet med det dejligste eventyr
om livet. Da vandet rislede ned over jeres hoveder,
hviskede Gud jer det i øret. Det er det eventyr, som blev
virkelighed påskemorgen, da der midt i døden var liv,
midt i hadet kærlighed. Det er det store eventyr, som alle
andre små livsbekræftende eventyr lever af.
Det eventyr er den bedste udrustning, vi, som ønsker
jer alt godt, kan give jer, det skal hjælpe jer gennem livet
med modet og håbet i behold. Det giver jer store ord og
smukke billeder. Det skal hjælpe jer til ikke at tro på
hvad som helst og hvem som helst, der lader løgnen og
ondskaben få magten. Det skal til gengæld hjælpe jer til
tro på hvad som helst, der skaber liv og glæde. Eventyret
om det vidunderlige liv, som ikke kan besejres af død og
ødelæggelse, fortæller Gud jer nok en gang i dag på konfirmationsdagen,
når I får hans velsignelse, og det vil han
fortælle jer hver eneste gang, I beder til ham.
Gudfader siger med H.C.Andersen sådan om Fadervor:
"Fadervor den er en nådens dråbe! Den er en trøstens
perle fra Gud. Den lægges som gave på barnets vugge,
lægges ved barnets hjerte. Barnlille, gem den vel. Tab
den aldrig, ihvor stor du vokser, og du er ej forladt på de
vekslende veje. Den lyser ind i dig, og du er ikke fortabt."
Vi holder konfirmation for at huske på nådens dråbe,
som vi fik, da vi blev døbt.
Vi holder konfirmation, fordi livet er et eventyr, vi holder
konfirmation i taknemmelighed over Guds gaver. Vi
holder konfirmation for glædens skyld. Glæden ved at
være til, glæden ved at høre Gud til. Enhver fest og enhver
gave udspringer af den glæde. Alt det, vi deler med
hinanden og giver hinanden, er tegn på det vidunderligt
ubegribelige velsignede liv. Derfor er konfirmationen også
for festens og gavernes skyld. Til Guds ære og menneskers
glæde. Fred være med jer alle!
KFP
Så starter vi igen
Spejderne i Skelager åbner igen i år op for endnu en
spændende sæson med bl.a. rafter, venskab og hygge.
Første møde bliver mandag den 29. august 2005 fra
kl. 18.30 til 20.00. Så mød op og få en god start på det
nye spejderår.
Vil du gerne starte til spejder, men ikke kan komme
den 29. august, kan du bare møde op på en af følgende
tider fra september.
Spejderne (5. kl. til 17 år) holder møde på mandage
fra 19.00 til 21.00.
Ulvene (2.-4. kl.) holder møde på mandage fra
18.00 til 19.30.
Vi holder til i Skelager kirke, Skelagervej 49, 8200
Århus N. Har du spørgsmål, kan du ringe til spejderleder
Anne Roslev på telefon 2097 7739.
Vi glæder os til at se eller gense dig