Isaac Melan – Borgerskab som Tobaks-Planteur ... - Roskilde Museum

Jeanne 18. maj 1732. Da der tilsyneladende kun fandtes én tobaksplantør
med dette navn i Roskilde, er Anne Duriau formentlig identisk
med Anne Seller. Da drengen Jacob lod vente længe på sig, leder navnet
Duriau tanken hen på det franske ord for varighed durée.
Efter Jacob melder kirkebogen, at Isaac Melan og Anne Seller fik
døbt Susane 1. januar 1736 og Abigail 13. juli 1738.
Da Isaac Melan døde 8. februar 1739, blev han begravet på den
reformerte kirkes kirkegård.
Dom for vold mod sognepræsts tjenestekarl
En sommerdag i 1727 kom Jens Pedersen, der var tjenestekarl hos sognepræsten
for Vor Frue kirke i Roskilde, gående ad vejen fra byen forbi
Isaac Melans tobaksvænge. På ryggen bar han en ridehynde og et dækken
og i hånden en pisk. Da Isaac Melan fik øje på ham, løb han efter
ham, samlede sten op og kastede mod ham, da han mente at have set
Jens Pedersen gå og slå hans tobaksplanter i stykker. Han indhentede
ham og slog ham til jorden, bankede ham med næverne, slog ham med
pisken og overøste ham med trusler.
Sognepræsten anlagde sag mod Isaac Melan på sin tjenestekarls
vegne, og byfogeden idømte ham 11. december 1727 efter lovens 6.
bog 7. kapitel 8. artikel en bøde for ”stenshug, jordskuf og nævehug”
på tre gange ”trende sex lod sølv”, samt for trusler 4 rigsdaler til byens
fattige og i sagsomkostninger 6 rigsdaler. 9
Dommen blev appelleret til Sjællands landsting, som 12. maj 1728
befriede Isaac Melan for bøde for stenshug, da der ikke var tilstrækkeligt
bevis for, at stenene havde ramt Jens Pedersen. Desuden skulle han
heller ikke betale bøde for trusler, der ikke var omsat i handling, men
sagsomkostningerne var nu steget til 12 rigsdaler. 10
Sagen fik et efterspil, der resulterede i, at Isaac Melan ved en dom 23.
december senere på året blev dømt for at have tiltalt byfogeden med
meget grove ord, da han i retten afleverede nogle penge som afbetaling
på landstingets dom. ”De penge skal I fortære på eders sygeseng, gid
edder og kræft fortære eder”, sagde han, og det kom til at koste ham
”trende 10 lod sølv” efter lovens 6. bog 9. kapitel 16. artikel samt en
sømmelig erklæring til byfogeden og 4 rigsdaler i sagsomkostninger. 11
43