Munkebo Kirke Indhold: 1: Kirkens ydre 2: Tårnet 3: Våbenhuset 4 ...

Munkebo Kirke
Indhold:
1: Kirkens ydre
2: Tårnet
3: Våbenhuset
4: Kirkeskib og kor
5: Munkene
6: Svenskekrigene og Munkebo kirke
7: Præsterne
1: Kirkens ydre
Munkebo Kirke er ikke bygget let synligt for fremmede, og det kan nok undre i det bakkede
Munkebo sogn. Det skulle have været let at finde et højereliggende sted, tænker man.
Vanskeligheden har imidlertid været, at kirken nødvendigvis måtte være kystvendt, for det var
Munkebo selv. Beliggenheden er i sidste ende bestemt af forbindelsen til Kertinge Nor, hvor
Odenses munke drev deres fiskeri, og hvorfra der var søfart, inden Kerteminde opstod. Munkebo er
det tidligere Kerteminde.
I dag består kirken af tårn med våbenhus, skib og kor – de to sidste ud i ét. Men fra begyndelsen har
hverken tårn eller våbenhus eksisteret, og skibet afsluttedes, hvor nordsiden tydeligt viser det: ved
overgangen mellem ren kvaderstensmur og blandingsmur.
Det gamle romerske kirkeskib med kor har taget sig smukt ud, som det spejlede solen i de
mangefarvede natursten, omhyggeligt afstemt efter hverandre af bygmesteren, da kirken ved år
1100 blev opført. Sydsiden står i dag helt kalket, men nyd den arkitektoniske stenkunst fra
nordsiden, og bemærk de mange historiske detaljer.
Da koret i 1400-årene blev nedrevet og skibet forlænget, slog kvadrene fra korbygningen ikke til –
derfor suppleringen med munkesten.
Det oprindelige skib har haft små rundbuede vinduer som det afblændede i nordvæggen. Antagelig
var der engang 3 sådanne vinduer i hver side af kirken. Kvindernes tilmurede indgang ses også, og
tilsvarende spores mændenes i sydsiden. Den blev lukket, da tårn og våbenhus kom til, senest
omkring år 1500.
2: Tårnet
Det lave, tætte tårn er den tredje udformning siden opførelsen. En oprindelig konstruktion med
toppen i bindingsværk (som i Viby), afløstes, antagelig i 1600-årene, af en ny overbygning,
hvorefter udseendet havde renæssancepræg (som i Ringe). Tårnet der ses i dag er fra 1800-årene,
men den nederste del står stadig som i middelalderen. Hvor det er, nedrivningerne er sket, ses klart
ved et kig fra kirkegården.
Opgangen fra nordsiden er oprindelig, og det forstås her, at kirken også var sognets fæstning. Sidst
den brugtes militært var i november 1659, men formentlig har tårnet ved andre lejligheder været
tilflugt for sognets folk. Bemærk vindeltrappens drejning med uret; angribere måtte føre sværdet i
venstre hånd gennem den smalle, lave indgang og har haft dårligt fodfæste på trinenes højre side.
En næsten umulig opgave.
Måske har også Grevens Fejde (1534-36) givet ufred i sognet. Krigen udkæmpedes for en stor del
på Fyn, hvor Munkebo overgav sig til Christian III – og kirken dermed til Luthers lære! –
langfredag 1535.

3: Våbenhuset
Som levn fra storheden i tidlig middelalder havde Munkebo indtil 1578 byfoged og tingsted.
Tingstedet må have befundet sig syd for kirken, på den nuværende parkeringsplads, hvor de otte
tingsvidner mandag efter mandag tog plads på 4 løse bænke anbragt i kvadrat og holdt møde under
byfogedens ledelse. Møderne skulle foregå under åben himmel som en demokratisk åbenhed om
tingets virke.
Ingen slags vejr måtte hindre, at tingmøde blev holdt, men var vejret dårligt, kunne det tillades at
søge ind i kirken.
I våbenhuset ses 4 murbænke i kvadrat. Formentlig er de det sidste minde om Munkebo ting.
1805 kom der forbud fra kongen mod begravelse under kirkens gulv, som det fra gammel tid havde
været praksis. I gulvet lå små og store gravsten, der ofte var kunstfærdige, men slidt af fodtøj fra et
par århundreders kirkegængere. Først omkring 1880 fjernedes de gamle sten, og enkelte fik plads på
våbenhusets vægge. Den midterste, over Marcus Hansen Overskærer, har indskrift på latin og
nævner ham som ”munkebosk præst”: PASTOR MONACHOPIDANE.
”Monakus” er munk, og ”oppidium” en by. Det navn, Odensemunkene har brugt om Munkebo, var
MONAKOPPIDUM.
4: Kirkeskib og kor
Den, der træder ind i kirkeskibet, ser kirken i hele dens udstrækning: tårn, skib og kor. I skibets
vægge ses sporene af de to gamle indgange.
Hvor rummet i middelalderen blev forlænget, er triumfvæggen bevaret, men korbuen udvidet.
Tidligere hang det gamle krucifiks (fra ca. 1200) her, hvor Kristus ”i triumf” efter traditionen skulle
have sin plads.
Biskop Jacob Madsens visitatsbog fortæller om bispebesøg i Munkebo 1589-99. Besøgene viste sig
at blive af stor betydning for kirkens udseende. Den gamle altertavle fik det første år slem kritik og
blev 1592 udskiftet til den, der ses i dag. Et katolsk sidealter ved degnestolen forlangtes samtidig
fjernet.
I 1599 var bispen tilbage og fremsatte denne gang sin utilfredshed med de dårlige stole, men var
begejstret for den nye prædikestol, som bærer årstallet 1597.
I katolsk tid har kirken næppe haft siddepladser, for menigheden enten stod eller knælede, men med
reformationen synes primitive stolestader straks indført. De nuværende smukke bænke må være en
reaktion på bispens ubehag 1599; de opsattes 1604, samtidig med et par smukke herskabsstader – et
sæt i hver side.
Sidstnævnte stader knytter sig til herregården Trellerup, som indtil 1604 lå ved Skovvej, nær
Kølstrupvej. Ved år 1590 havde gården været ejet af Hans Oldeland den Ældre, hvis hustru var Tale
Abildgård. Staderne i kirkens sydside er minder om disse to, jf. våbnene: en tungerækkende løve
(Oldeland) og et flethegn med 3 æbler (Abildgård). På nordsiden er våbnene Oldelands
svigerdatters, Hans Oldeland den Yngres hustru Sofie Hvas: to knækkede bjælker(Sofies far,
Melchior Hvas på Skinnerup) og en akeleje (hendes mor, Abel Akeleje).
Hans Oldeland den Ældre og fru Tale har aldrig selv brugt bænkene: begge var døde, da deres søn
lod disse sydlige stader og sine egne nordlige opsætte.

Kirkens formentlig ældste inventar er døbefonten, der tænkeligt er hugget af en af de sten, der
omkring 1100 var slæbt sammen til kirkebyggeriet. Under dåbsfadet ses den dybe kumme, der var
beregnet til neddykning af spædbørnene.
Iøjnefaldende er den pragtfulde kopi af fregatten ”Fyn” (1736), som blev udført og ophængt ved
kirkens restauring 1967-70. Mestrene er 4 konfirmander under ledelse af ungdomsskoleinspektør Ib
Jacobseb og sognets præst, Orla Pedersen.
5: Munkene
Man må tro, Munkebo Kirke er opført af benediktinermunke fra Odense – måske fordi stedet var
velegnet til dåb af vikinger, måske fordi fiskemængderne var tiltrækkende for dem. Fra 1500-årene
er det kendt, at Odenses klostre havde deres fiskeri og ”vådstader” omkring Munkebo ”af arilds
ild”. De nu forsvundne bådkåse (bådlejer) langs Fjordvej kan være anlagt af munkene. Ikke umuligt
har deres boliger i fiskesæsonen så været de oprindelige fjordhuse nord for kåsene; disse ni
sammenbyggede huse kan følges tilbage til første halvdel af 1600-årene – og er ældre.
”Munkebo” er oprindeligt oversat som Munkenes Boder, men skal måske forstås i sin anden
betydning: et primitivt kloster.
Det er småt med præcise oplysninger om klosterbrødrenes virke, for klosterarkiverne er væk. Men
endnu 1664 ejede Odenseklostrene 12 ud ad 17 gårde og alle huse i Munkebo – det meste i et enkelt
sogn på hele Fyn. Munkebo Bakke kaldes på et gammelt kort ”Munkebjerg”, og det var munke fra
Odense, der i katolsk tid prædikede i Munkebo kirke.
6: Svenskekrigene og Munkebo kirke
31. oktober 1659 var den danske feltmarskal Hans Schack gået i land ved Kerteminde med hele sin
hær. En anden hær blev samtidig landsat ved Middelfart og skulle bidrage til at omringe de svenske
ryttere og fordrive dem.
I Kerteminde led de opstillede svenskere et foreløbigt nederlag og flygtede rundt om noret til
Ulriksholm og Munkebo. Derefter tog de ophold i Munkebo og indledte straks en plyndring af kirke
og præstegård.
Først knuste de kirkens skab, hvor de hellige kar normalt opbevaredes, men da intet blev fundet,
stormede de over i præstegården. Her fik de ikke præsten, hr. Claus, til at røbe, hvor hans eget og
kirkens sølvtøj var gemt, men fik da den idé at kaste ham ud i dammen bag præstegården – ikke for
at tage hans liv, men for at tvinge oplysningerne frem.
Inden de fik gjort mange forsøg, var præsten imidlertid druknet. Sølvtøjet fandtes først mange år
senere, 1842, ved en oprensning af en grøft på Dræby Mark. Det befinder sig i dag på
Nationalmuseet.
De danske troppe ventede tålmodigt bag opkastede skanser i Kerteminde, mens svenskerne brændte
gårde af i Munkebo og tog kirken og kirkegården i besiddelse – hen ved 6.000 mand og lige så
mange heste.
Men i længden blev den svenske kommandant urolig ved tanken om den danske hær vestfra og
besluttede sig da til at rykke mod syd.
Danskerne i Kerteminde blev holdt løbende underrettet, og med fæsteren Thomas Christensen fra
Munkebo som vejviser bevægede de sig til Munkebo kirke, som de overtog efter svenskerne: 6.200
mand, ca. 3.000 heste og 28 kanoner.

Da svenskerne fik efterretning om danskernes træk, vendte de straks tilbage, og 07. november 1659
stod de to hære overfor hinanden i Munkebo, svenskerne i deres stjerneskanse (i dag nord for gaden
Stenlunden), danskerne bag munkenes gamle, høje kirkegårdsmur, hvis øverste del de havde
nedrevet for at lægge an over den med deres musketter.
Svenskerne håbede at kunne lokke de danske ud til det rytterslag, de utvivlsomt ville have vundet,
men Schack ventede igen klogelig. Slaget ved Munkebo har ingen hørt om, for ikke et skud blev
løsnet. Da mørket faldt på, red de svenske soldater mod Nyborg, hvor de 14. november led deres
afgørende nederlag.
Hans Schacks hær blev kun 3 dage ved Munkebo kirke. Derefter marcherede den mod Odense, hvor
den forenedes med vesthæren og kort efter drog ad Nyborg til.
Den forladte Munkebo kirkegård kunne hele den vinter ikke bruges, nedtrampet som den var af de
mange soldater med deres heste. Men aldrig har behovet for begravelsesplads i Munkebo vel været
større.
Løsningen blev en nødkirkegård syd for vejen.
Her er flere end 100 skeletter i det seneste århundrede gravet frem – sognefolk og soldater, der
bukkede under for sult eller sygdom i den slemme vinter 1659-60.
Skrevet af Ole Nederland 1998.
Tillæg:
7: Præster i Munkebo
Munkebos præster har i ældre tid været meget trofaste i embedet, idet Chr. Andresen (1815-1821)
var den første som ikke døde i embedet eller fratrådte p.g.a. alder. Og i 1700 tallet beklædtes
præsteembedet ganske usædvanligt af kun 2 personer, Claus Johansen Vedel (1695-1748) og Jens
Errebo Viborg (1748-1796).
Den førstnævnte var oldebarn af historikeren Anders Sørensen Vedel, og blev som 26-årig gift med
forgængerens enke på 60 år. Hvis han havde forestillet sig et kort ægteskab, blev han skuffet, for
hun døde først som halvfemsårig. Han er også kendt som ”åleprovsten” idet han ved siden af sine
mange gøremål uden for embedet, som gjorde ham ganske velhavende, var en ivrig fisker. En kendt
historie om ham fortæller at han en søndag efter en fisketur af tidnød måtte begive sig direkte til
kirken og derfor fastgjorde knippet af ål under præstekjolen. Under prædikenen slap de særdeles
levende ål løs og måtte indfanges af degn og menighed.
En del præsters gravsteder kan i øvrigt beses på kirkegården, den ældste er Chr. Rieffesthals (1796-
1815). Uden for våbenhusets dør ses pastor Jedroskys (1843-1871) gravsten under en stor ask, som
han muligvis selv plantede. Han er iøvrigt den første præst, som der findes et billede af. Pastor F. D.
T. Engelstofts (1883-1892) sten befinder sig øst for kirken under en taks. Han er nok bedst kendt i
kraft af faderen, kirkehistorikeren og biskop over Fyn, C. T. Engelstoft, som i 1884 i samarbejde
med sønnen udgav ”Munkebo sogns historie”, med omhyggelige kildeangivelser, den første
egentlige Munkebos historie.
Også en nyere tids præst, den dygtige tegner og historisk interesserede Orla Pedersen (1957-1988)
er begravet på kirkegården. Han bidrog til sognets historie med værdifulde og illustrerede artikler i
den lokale avis i 1962 – genoptrykt i 1967 p.g.a. mange nye tilflyttere - ligesom han er kendt for sin
række af håndlavede dukker af de oldenborgske monarker og dronninger, udført i bivoks.
Samlingen befinder sig nu på Amalienborg museet.

Nr. År for indsættelse Navn Antal præsteår
1 ca. 1487 Magister Otto 42
2 ca. 1529 Herr Hans 2
3 ca. 1531 Knud Henningsen 14
4 ca. 1545 Hans Madsen 5
5 ca. 1550 Herr Jørgen 17
6 1567 Hans Lavridsen 17
7 1584 Hans Marquard Hansen Overskærer 24
8 1608 Eiler Jakobsen 32
9 1640 Claus Hansen Nakskov (fabricius) 20
10 1660 Claus Nielsen 24
11 1684 Rasmus Jensen 11
12 1695 Claus Johansen Vedel 53
13 1748 Rudolf Abraham Ballov 1
14 1748 Jens Errebo Viborg 38
15 1796 Christian Rieffesthal 19
16 1815 Christian Andresen 7
17 1822 Hans Seest Holm 21
18 1843 Johan Christian Jedrosky 28
19 1871 Diderik Nikolaj Blicher Schmidt 12
20 1883 Frans Daniel Thorning Engelstoft 9
21 1892 Herman Richard Steffensen 8
22 1900 Gustav Theodor Borchsenius 31
23 1931 Povl William Melbye 26
24 1957-1988 Orla Pedersen 29
25 1983- Knud Erik Kristensen
26 1988-2007 Bodil Greve Schmidt 19
27 2007- Eva Fischer Boel