hospital og læge - Københavns Universitet

Oplyst via: Medicin:
EPM/PEM Kapsler Gabapentin 400 mg x 3 mod smerter
EPM/PEM Tablet med modificeret udløsning Panodil 1330 mg x 3 mod smerter
EPM/PEM Depottablet Tradolan Retard 100 mg x 4 mod smerter
EPM/PEM Depotkapsel Gemadol Retard 50 mg x 2 mod smerter
Egen læge/PEM Tablet Lisinopril/hydroklorthiazid 20/25 mg x 1 for blodtrykket
Egen læge/PEM Tablet Levocetirizin 5 mg x 1 mod nældefeber
Speciallæge/PEM Kutan opløsning Betnovat 1 mg/ml mod eksem ved behov
Egen læge/PEM Smeltetablet Oriptan 50 mg mod migræne ved behov
Patient Creme Canesten 1 % mod svamp ved behov
Tabellen viser en 80-årig mands medicinforbrug inden samtalen med farmaceuten på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet.
PEM = Personlige Elektroniske Medicinprofil, hvor udlevering af receptpligtig medicin registreres. EPM = Elektroniske Patient
Medicineringsmodul, som er sygehusets database over ordineret medicin.
retvisende resultat, når patienten inddrages via samtaler, ef-
tersom patientens perspektiv kan og vil være et andet end
den sundhedsprofessionelles. For eksempel vil en utilsigtet
interaktion mellem to lægemidler ikke være et lægemiddelrelateret
problem af klinisk relevans, hvis patienten af en eller
anden årsag er stoppet med at tage et af lægemidlerne
på trods af, at det er ordineret og registreret i det Elektroniske
Patient Modul samt købt på apoteket og registreret i den
Personlige Elektroniske Medicineringsprofil.
De foreløbige resultater af vores undersøgelse viser, at farmaceuten
finder uoverensstemmelser mellem de forskellige
registreringer af de ældre smertepatienters aktuelle medicin
især vedrørende præparat, doser, doseringstidspunkter og
dobbeltordinationer. Når uoverensstemmelserne er klarlagt,
påviser medicingennemgangen gennemsnitligt fire lægemiddelrelaterede
problemer pr. patient, som typisk omfatter
problemer med uhensigtsmæssig anvendelse af lægemidler
hos patienten, bivirkninger, medicinering uden begrundet indikation
og uhensigtsmæssigt præparatvalg. De foreløbige
resultater viser, at farmaceuten er med til at ændre ordinationer
både i den primære og sekundære sektor, og at patienten
får en øget viden om virkning og korrekt håndtering af
sin medicin.
Fremadrettede udfordringer
Farmaceutisk omsorg via en patientspecifik medicingennemgang
er ikke daglig praksis, og man møder flere barrierer.
Især er det tidskrævende for den kliniske farmaceut at få adgang
til den Personlige Elektroniske Medicinprofil, samt at
opnå adgang til laboratoriedata og journaloplysninger, som
er afgørende for kvaliteten af medicingennemgangen. En
samlet gennemgang tager to timer i gennemsnit, hvoraf pa-
tientsamtalen typisk varer en halv til en hel time. Patienterne
skal også vænne sig til, at en ny faggruppe har en rolle i deres
medicinske behandling, som rækker ud over udlevering
af lægemidler på apoteket.
I januar 2011 lancerede de danske regioner en medicinpolitik
som foreslår, at alle ældre medicinske patienter eller kronikere,
som får seks typer medicin eller mere, skal have tilbudt
medicingennemgang ved udskrivelse fra sygehus eller en
gang årligt ved praktiserende læge. Det er den praktiserende
læge, som har ansvaret for patientens totale medicinering,
hvilket umiddelbart er rationelt, da den praktiserende læge
er patientens gennemgående sundhedsfaglige kontaktperson
livet igennem. I dette projekt er det imidlertid farmaceuten
på et ambulatorium på et sygehus, som har ansvaret at
gennemføre medicingennemgangen, og erfaringerne kan
danne baggrund for at optimere behandlingen af patienten
på tværs af sektorerne og dertil spare ressourcer for lægen.
Der er allerede mange tiltag for at lukke kløften i det tværsektorielle
behandlingssystem. Det fælles medicinkort lanceres
snarligt, der er forsøg med ”følge med hjem” teams i
forbindelse med udskrivelse af svage ældre patienter, og der
foretages datafangst i regionerne, så den enkelte praktiserende
læge kan identificere patienter, hvor det er hensigtsmæssig
at udføre medicingennemgang. Men der er ikke nogen
entydig model for en systematisk medicingennemgang
på tværs af sektorerne. Det kan være fordelagtigt at udvikle
en model for systematisk medicingennemgang, som er brugbar
og tidsbesparende for alle aktører i patientens medicinske
behandling samt at definere farmaceutens rolle i en
sådan model. Hvordan kan farmaceuten arbejde på tværs?
Projektet ”Lægemiddelrelaterede problemer som følge af
tværsektoriel behandling” er et bud.
Cand.pharm. Christine Tilsted Villesen er videnskabelig assistent på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi
og klinisk farmaceut på Region Hovedstadens Apotek
Cand.med. Jette Højsted er overlæge på Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
Ph.d. Lona Louring Christrup er professor på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi
det farmaceutiske fakultet, københavns universitet
39