PDF: 3,6 MB - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

PLEXUS vol.
41 nummer 1
februar / 2009

plexus / vol. 41 / nummer 1 / februar / 2009
ET nyT DanISH
PHarma ConSorTIUm
Den forskning, som ligger til
grund for udviklingen af nye lægemidler,
har historisk været en af
Danmarks styrkepositioner. Forskningen,
der i udpræget grad er
tværvidenskabelig, omfatter områder
som basal sygdomsforskning,
farmakologi, biomedicin, medicinalkemi,
biokemi, biofysik, proteinkemi,
farmaci, bioteknologi, bioinformatik,
computermodellering og
flere andre felter.
Lægemiddelforskningens omfang
og høje internationale standard
har været en vigtig medvirkende
faktor for, at vi i Danmark har
kunnet uddanne fagligt dygtige og
meget kompetente medarbejdere
til det offentlige sundhedsvæsen,
men forskningen har også været en
meget vigtig medvirkende faktor
for, at Danmark har kunnet opbygge en lægemiddelindustri,
der internationalt set er meget stærk.
I lyset af lægemiddelforskningens betydning som forskningsfelt
i den offentlige forskning og i lyset af forskningens
industrielle og samfundsmæssige betydning er det bekymrende,
at lægemiddelforskningen taber terræn i disse år. Ser
man på de aktuelle politiske prioriteringer, er det tydeligt,
at der i disse år tages masser af initiativer for at styrke
dansk energi-, miljø-, fødevare- og
IKT-forskning, mens der ikke tages
tilsvarende massive initiativer for at
styrke lægemiddelforskningen.
På den baggrund arbejder Københavns
Universitet, Danmarks
Tekniske Universitet, Syddansk
Universitet, Århus Universitet og
Ålborg Universitet sammen med
Lægemiddelindustriforeningen på
etablering af et nationalt Danish
Pharma Consortium. Her vil vi sammen
bl.a. arbejde for at styrke og
synliggøre dansk lægemiddelrelateret
forskning nationalt og internationalt
samt fungere som fælles
organ for industrien og universiteterne
med henblik på en overordnet
koordinerende indsats inden for
lægemiddelområdet.
En strategisk koordinering af
den lægemiddelrelaterede forskning og uddannelse og profileringen
af området nationalt og internationalt forudsætter
fælles afklarethed og italesættelse af forskningen på tværs
af universiteter, fakulteter og industri – et arbejde vi er i fuld
gang med.
Dekan
Sven Frøkjær
Plexus nummer 1 • februer 2009 • volume 41: Udgives af Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: jemu@farma.ku.dk,
Stine Rasmussen e-mail: sr@farma.ku.dk / Forsidefoto: Image Club / Layout: Mads Frederik / Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive. Deadline for næste nummer er den 13. marts
2009 – udkommer den 27. marts 2009 / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Fakultetets mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg
sendes elektronisk. Illustrationer sendes som separate grafikfiler. / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved hen vendelse til Jesper Munck jemu@farma.ku.dk / ISSN: 1399-6606
Annoncer: DG Media as, telefon 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk og web: www.dgmedia.dk

4
6
8
11
11
12
15
16
17
18
20
21
22
24
26
27
28
30
31
32
33
34
36
Elite-priser til Farma
Proteiner – fremtidens lægemidler
Fra chokbehandling til celleselvmord
Bevilling til forskning i hjernens signalsystemer
nyt projekt om nervesystemets signalmekanismer
Gymnasierettede aktiviteter på Farma
Skoletjeneste skal skærpe unges natur videnskabelige
appetit
nye muligheder med nanoteknologi
Tværgående elite satsninger belønnet
EU beriger forskning i amaryllis
Forskningens Dag – de ph.d.-studerendes dag
Pas på med navnet
Koblede teknikker på Kreta
Jeg har aftjent min værnepligt
Var dit nytårsforsæt at være vel forberedt?
Pinsestævnet 2009 i Finland
Valgfrie kurser & kandidat bonus
Studieturen til Prag
International mentorordning
nye tider på biblioteket
master of Drug management
nyt om navne
Science Fiction

4
ELITE-PrISEr
TIL Farma
Både Peter Fristrup og Trine Kvist fra FARMA var på podiet, da videnskabsminister
Helge Sander den 29. januar uddelte de årlige eliteforskerpriser. Peter
Fristrup modtog Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskepris mens Trine Kvist
kunne tage fra Glyptoteket beriget med et EliteForsk­rejsestipendium.
PÅ JaGT EFTEr nyE LæGEmIDDEL-
SToFFEr TIL BEHanDLInG
aF aLzHEImErS SyGE
TEKST oG FoTo JESPEr mUnCK
– Glutamat er et af hjernens vigtigste signalmolekyler, der
formidler kommunikation mellem en lang række hjerneceller.
Glutamatsystemet består af forskellige grupper af receptorer og
transportører, som spiller en vigtig rolle for blandt andet indlæring
og hukommelse. Én af disse grupper kaldes nmDa-receptorer, og
plexus 1 FEBrUar 2009
det er denne gruppe jeg har fokus på i mit ph.d.-projekt, fortæller
Trine Kvist.
De seneste års forskning, at en række alvorlige sygdomme
som alzheimers syge, Parkinsons syge og følgevirkninger af
hjerneblødninger er ledsaget af tilstedeværelsen af for meget
glutamat i hjernen. Det fører til en overaktivering af nerveceller,
som herved går til grunde og fører til neurodegeneration.
Stoffer med effekt på glutamatsystemet har i kliniske forsøg vist
effekt over for fx alzheimers syge – men desværre med alvorlige
bivirkninger.
– Disse bivirkninger skyldes sandsynligvis, at stofferne samtidig
har ramt for mange nmDa-receptor-undertyper. man har altså
ramt den undertype, der er involveret i sygdommen, men samtidig
også ramt andre undertyper med andre vigtige funktioner. målet
er derfor at udvikle stoffer, der ideelt set kun rammer én undertype
– den der er involveret i sygdommen, forklarer hun.
Seks måneder over there
Hvert år identificeres omkring 10.000 nye tilfælde af alzheimers
syge alene i Danmark. at identificere nmDa-receptorernes rolle
hvad angår neurodegeneration vil have stor betydning for udvikling
af lægemidler, der kan forhale sygdomsforløbet og/eller
dæmpe symptomerne og dermed gøre tilværelsen tålelig for patienter
og pårørende.
Trine omsætter det tildelte rejsestipendium til et 6-måneders
ophold på Emory University School of medicine i atlanta.
– Jeg skal besøge en international velanset forskningsgruppe,
der har en stærk baggrund inden for forskning i nmDa-receptorer.
Gruppen anvender avancerede elektrofysiologiske metoder i deres
arbejde – metoder, som vil være af stor interesse for mit forskningsprojekt,
slutter Trine Kvist

KomPLEKS ComPUTErmoDEL
SKaL aFSLørE naTUrEnS
HEmmELIGHEDEr
Design af kunstige enzymer med naturen
som forbillede og dybere indsigt i naturlige
biokemiske processer. Computersimulering
giver ny viden om livets byggesten.
aF STInE raSmUSSEn
– Hovedformålet med mit forskningsprojekt er at udarbejde
en computerbaseret model der kan beskrive hvordan kroppens
altmuligmænd – enzymerne – fungerer. med en sådan model kan
de biokemiske processer beskrives helt ned til det enkelte atom, og
dermed forhåbentlig forklare, hvordan enzymerne klarer deres krævende
arbejde så godt, fortæller Peter Fristrup – nyansat adjunkt på
Institut for medicinalkemi og nyudnævnt ”Ung Eliteforsker”.
naturen i førertrøjen
Peter Fristrup har fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion
fået en tre-årig bevilling til projektet Molecular Modelling of Enzymatic
Reactions: A New Approach in Drug Design. Som titlen antyder,
skal Peter i de kommende år på Det Farmaceutiske Fakultet
arbejde med at udvikle nye metoder til modellering af enzymatiske
reaktioner som en del af den biostrukturelle forskningsgruppe på
Institut for medicinalkemi:
– når man sammenligner effektiviteten af enzymerne med
vore dages syntesekemi er naturen stadig langt foran på mange
områder. Derfor vil det være fordelagtigt at være i stand til at
designe nye kunstige enzymer på baggrund af de principper, som
er benyttet i den naturlige evolution gennem mange millioner år,
fortæller han.
Simplificering giver dybere indsigt
Udover design af nye enzymer kan den computer-baserede
model også benyttes til at give en dybere indsigt i de naturlige
biokemiske processer. modellen kan give inspiration til nye lægemidler
– som derefter vil kunne målrettes mere præcist mod den
ønskede receptor i hjernen på baggrund af viden fra computersimuleringer.
– Selv de mest avancerede computere kan kun håndtere i størrelsesordenen
20 atomer, hvis de allermest komplicerede matematiske
modeller benyttes. Det er derfor bydende nødvendigt at
effektivisere og simplificere disse modeller for at kunne beskrive
enzymer med flere tusinde atomer – vel at mærke uden at miste
nøjagtigheden, slutter Peter Fristrup.
Peter Fristrup tiltræder den 1. marts en stilling som adjunkt
ved Det Farmaceutiske Fakultet. Han blev uddannet cand.polyt.
fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2003 – for sin ph.d.afhandling
modtog Peter prisen for Best PhD research work på
DTU i 2006. Den 29. januar 2009 fik han overrakt prisen som
”Ung Eliteforsker”.
plexus 1 FEBrUar 2009 5

6
ProTEInEr
– fremtidens lægemidler
Der er store fordele ved at tage udgangspunkt
i kroppens egne molekyler, når man
fremstiller lægemidler. men i praksis er
proteinerne svære at arbejde med – de er
ustabile og har dårlig holdbarhed.
aF STInE raSmUSSEn
Proteinlægemidler udspringer af naturens eget design.
En stor fordel er derfor, at de kan have en meget selektiv virkning
i organismen i stil med kroppens egne hormoner eller enzymer
– omkring en tredjedel af alle nye lægemidler i kliniske forsøg er
proteiner eller peptider:
– Proteinlægemidler består af kroppens eget råmateriale, som
man kan få til at gå målrettet efter bestemte celler i kroppen. På
den måde kan man blandt andet udvikle lægemidler med meget
mildere bivirkninger, siger Eva Horn møller, adjunkt på Institut for
Farmaci og analytisk Kemi.
– mange af de stoffer man anvender til kemoterapi i kræftbehandlingen
er cellegifte, som også dræber mange raske celler. Her
er lægemidler med udgangspunkt i den menneskelige organisme
en stor fordel – de lange og komplekse aminosyresekvenser, der
udgør protein-lægemidlerne, har ganske enkelt evolutionen på
deres side. Proteiner kan ramme bestemte typer af celler meget
mere præcist – og proteinlægemidler har givet os nye muligheder
for at behandle eksempelvis gigt og brystkræft.
Skrøbelige garnnøgler
når man fremstiller biologiske lægemidler foregår det i store gæringstanke,
hvor man tilsætter et menneskeligt gen, der koder for
et bestemt protein eller peptid, eksempelvis insulin. Det er meget
svært – for ikke at sige umuligt – at lave de store biologiske molekyler
med kemi i et reagensglas fordi de er sat sammen af meget
lange aminosyresekvenser. aminosyrerne er foldet sammen i en
tredimensionel garnnøgle-lignende struktur, og både aminosyresekvensen
og foldningen skal være korrekt for at opnå den optimale
virkning i kroppen.
De komplekse molekyler er ekstremt skrøbelige og ustabile, og
de kan ændre egenskaber på et øjeblik:
– Tænk på æggene i dit køleskab. æggehvider indeholder
proteiner, og når du pisker æggehvider – eller varmer dem – æn-
plexus 1 FEBrUar 2009
– Der er så mange fordele ved at bruge kroppen som udgangspunkt, og
rent teknologisk bliver vi bedre og bedre, siger Eva Horn Møller.
drer de form, og det er ikke muligt at gå baglæns i processen. På
samme måde kan biologiske lægemidler, der består af proteiner
’folde sig ud’ hvis de udsættes for bevægelse eller varme. Det
er ren køkkenbordskemi – pludselig står man med et spejlæg,
forklarer Eva.
Hvis foldningen af et protein forstyrres eller ødelægges, kan
proteinerne i et lægemiddel klumpe sig sammen og danne såkaldte
fibriller. Det kan ske ved produktionen af lægemidlet eller under
opbevaring. Det kan betyde, at lægemidlets effekt helt forsvinder,
men det kan også betyde at kroppen reagerer imod lægemidlet.
Kroppens effektive forsvar
Hvis proteinet folder forkert, er der ikke kun risiko for at det bliver
uvirksomt. Kroppens anti-terrorkorps – immunsystemet – kan også
reagere voldsomt på lægemidlet, og det kan medføre alvorlige bivirkninger
for patienterne. men der er også andre forsvarsværker,
som forskerne forsøger at passere:
– Biomolekylernes størrelse er et problem i forhold til lægemidlets
form – eller formulering som det hedder i fagsproget. Patienter
vil helst indtage deres medicin som tabletter, men de skal opløses
i mave-tarm-kanalen, hvorefter lægemiddelstoffet optages over
tarmen og føres direkte til leveren, før det sendes ud i kroppen.
Eftersom leveren har til opgave at nedbryde fremmedstoffer, risi-

kerer man, at kun en lille del af stoffet når ’uskadt’ ud i kroppen,
fortæller Eva og fortsætter:
– Der er desuden forskellige barrierevæv i kroppen, der gør det
vanskeligt at lade store molekyler passere. Vi arbejder med forskellige
avancerede tricks til at komme over disse barrierer på en mere
sikker og effektiv måde.
Proteiner med beskyttende overtøj
Proteiners manglende stabilitet betyder, at proteinlægemidler
generelt har en lav holdbarhed ved opbevaring. Ligesom med æggehviderne
i køleskabet, kan proteiner ikke holde særligt længe.
Et vigtigt mål er derfor at udvikle mere stabile præparater. man
vil helst fremstille lægemidler, som allerede er opløst og klar til
injektion, men for at bevare proteinets virksomme struktur kan det
være nødvendigt at designe lægemidlet som et frysetørret pulver,
der opløses lige før brug.
På grund af de store terapeutiske perspektiver forskes der
meget i at optimere proteinlægemidlers egenskaber. En meget populær
teknik er den såkaldte PEGylering. Her kobles den ugiftige
polymer polyethylen glycol (PEG) direkte på proteinerne. Polymererne
er lange kæder, som formentlig omslynger proteinerne og
danner en beskyttende, vandlignende kappe. med en PEG bundet
på halen er proteinet mere stabilt – og det virker i længere tid i
kroppen. Det betyder, at man kan nøjes med at injicere sig én gang
om ugen i stedet for tre. Der er allerede PEG-proteinlægemidler i
brug i Danmark.
mulighedernes medicin
I Evas forskningsgruppe forsøger forskerne at forbedre proteinlægemidlernes
stabilitet. Hun er ikke i tvivl om, at biologiske lægemidler
er fremtiden:
– Der er så mange fordele ved at bruge kroppen som udgangspunkt,
og rent teknologisk bliver vi bedre og bedre. Vi samarbejder
med andre eksperter i nanoteknologi og biofysik – og der er
virkelig et stort vækstpotentiale inden for området. Fremtiden
er her allerede! Den farmaceutiske industris kommende blockbustere
ligger i biologiske lægemidler – og de bliver fantastisk
gode, smiler hun.
EPO
EPo er et biologisk lægemiddel, som er mage til et af menneskekroppens
egne proteiner. Det bruges verden over til
behandling af blandt andet kronisk nyresvigt. På verdensplan
sælges der EPo for mere end 10 milliarder dollars om året:
– EPo benyttes desværre også som præstationsfremmer
i blandt andet cykelsporten og atletikken, og før i tiden var
det relativt nemt at spore EPo-doping, fordi det kunstigt
fremstillede lægemiddelprodukt ser anderledes ud – det har
enten færre, flere eller anderledes sukkermolekyler bundet
på. men nu er der et andet EPo-produkt, der er markedsgodkendt
i EU, som ligner det menneskelige råstof på en
prik – og det gør sporingen mere vanskelig, fortæller Eva.
– Det er et problem, at biologiske lægemidler er så
udsatte i kroppen. Immunsystemet er altid på udkig efter
fremmede proteiner. For nogle år siden havde en farmaceutisk
virksomhed forfyldte sprøjter med EPo på markedet.
Virksomheden udskiftede en bestemt stabilisator i produktet,
benyttede en ny type gummiprop – og havde ved
samme lejlighed ændret administrationen fra intravenøs til
subkutan så det kunne administreres i hjemmet. man ved
ikke præcis, hvilken faktor der var den udslagsgivende –
men en del nyrepatienter fik pludselig blodmangel, fordi de
dannede antistoffer, der neutraliserede både den kunstige
og den naturlige EPo i kroppen. Det rystede hele branchen
– og siger noget om udfordringerne ved proteinlægemidler,
fortæller Eva.
plexus 1 FEBrUar 2009 7

8
Fra CHoKBEHanDLInG
TIL CELLESELVmorD
Forskere forsøger at lette skizofrene patienters tilværelse.
Skizofreni har eksisteret siden menneskeheden
tog sine første spæde skridt, men
sygdommen fik først navn for 100 år siden.
Siden da har forskere ihærdigt forsøgt at
finde den helt rigtige form for behandling.
aF STInE raSmUSSEn
Læger og lægemiddeleksperter bliver hele tiden klogere
på hjernens komplicerede kommunikationssystemer, men
der er stadig flere spørgsmål, end der er svar, når det handler om
behandling af sindslidelsen skizofreni. Hvert år diagnosticerer man
500 nye tilfælde i Danmark, og tallet er stigende.
Chokeffekt
I 1930’erne troede man, at chokbehandling kunne hjælpe patienterne.
plexus 1 FEBrUar 2009
Den ungarske neurolog og psykiater Ladislaus Joseph von
meduna (1896-1964) havde i Budapest observeret, at skizofreni
sjældent forekom hos patienter med epilepsi. Han mente desuden,
at der var små forskelle i hjernerne hos de to grupper af patienter.
opdagelsen understøttede hans idé om en særlig biologisk
modsætning mellem epilepsi og skizofreni – og dermed hans tro
på, at krampeanfald kunne have en gavnlig virkning på skizofrene
patienter. I november 1933 indledte han en række dyreforsøg for
at finde et stof, der kunne fremkalde epileptiske anfald. Efter at
have prøvet forskellige præparater fandt han til sidst frem til stoffet
cardiazol, som han for første gang afprøvede på en patient i
begyndelsen af 1934.
Cardiazolchokbehandlingen gav voldsomme krampeanfald,
hvor kroppen blev spændt som en bue, åndedrættet ophørte og
patientens ansigt blev blåligt – derefter sås rykvise kramper indtil
patienten mistede bevidstheden. Det lyder voldsomt – og datidens
journaler fortæller da også, at patienterne frygtede den hårdhændede
behandling. men lægerne var overbeviste om den gavnlige
effekt – Ladislaus Joseph von meduna hævdede at se forbedringer
hos omkring 50 procent af de behandlede tilfælde.

mange bivirkninger
Der er dog ikke noget i nutidens hjerneforskning, der tyder på en
sammenhæng mellem epilepsi og skizofreni – og i de sidste mange
år har man benyttet en kombination af psykosocial behandling,
samtaleterapi og medicin – de såkaldte antipsykotika – til at lette
de skizofrene patienters tilværelse.
aase Frandsen er lektor på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi,
og hun forsker i antipsykotika – og forsøger med afsæt i
hjernens biokemi at få mere at vide om de mekanismer, der giver
sig udslag i skizofreni:
–Vi ved stadig meget lidt om, hvad der egentlig sker i hjernen
rent biokemisk, når det handler om sindslidelser som skizofreni –
og de eksisterende lægemidler har mange bivirkninger, der kan
være til stor gene for patienterne, fortæller hun.
Den ældre generation af antipsykotisk medicin gav først og
fremmest bivirkninger i form af ufrivillige, pludselige bevægelser.
De nye lægemidler virker langt bedre mod de tilbagevendende
psykoser, der kendetegner sygdomsbilledet – men her lider de skizofrene
patienter af bivirkninger i form af overvægt og øget risiko
for udvikling af diabetes.
Kroppens kontroltårn
Hjernen er organismens kontrol- og kommunikationssystem, og
den består af et kompliceret netværk af nerveceller. nervecellerne
kommunikerer ved hjælp af elektriske impulser, der bevæger sig
gennem cellerne, og via signalstoffer som cellerne udveksler med
hinanden. nervecellerne adskilles af en snæver kløft, og her bringer
signalstofferne beskeder fra afsenderen videre til modtageren
ved at binde sig til receptorer på modtagercellens overflade.
aase Frandsen og hendes kolleger ønsker på langt sigt at
udvikle bedre lægemiddelstoffer til behandling af skizofreni, men
først er de nødt til at vide mere om, hvordan de eksisterende lægemidler
virker i hjernen.
Signalforvirring
Forskerne tester funktionaliteten af hjerneceller, der behandles
med de kendte lægemiddelstoffer. De måler på, om cellevævet
er henfaldet – men de har også mulighed for at måle på hjernens
signalstoffer og deres bindingsreceptorer under påvirkning af
lægemidlerne.
– Problemet er, at mange af de lægemiddelstoffer vi tester ikke
har decideret receptoreffekt – de har det, vi kalder en modulerende
effekt. De binder forskellige steder på receptoren – og ændrer
dermed funktionaliteten af systemet, uden at der er tale om en
hånd-i-handske-receptorbinding.
– Vi vil gerne fjerne de forkerte signaler i hjernen, men det er
svært uden at fjerne den gode funktion i samme bevægelse. man
har eksempelvis begrundet mistanke om, at glutamat har stor
betydning, når det handler om skizofreni. men hvis du – populært
sagt – slukker for glutamatreceptoren, så fjerner du også livsnødvendige
funktioner, fortæller aase Frandsen.
FAKTA:
Skizofreni er en af de socialt og menneskeligt mest omkostningsfulde
sygdomme i verden. Hvert år får knapt 500
personer i Danmark diagnosticeret skizofreni, og i alt er ca.
12.000 mennesker i behandling i det psykiatriske behandlingssystem
på grund af skizofreni. Derudover er yderligere
ca. 3.000-4.000 i behandling hos praktiserende læger eller
har ubehandlet skizofreni.
I gamle dage hed sygdommen ’personlighedsspaltning’
eller ’ungdomssløvsind’, men begge udtryk er misvisende.
man kan hukommelsesteknisk forenklet betragte skizofreni
som en sygdom, hvor symptomerne begynder med
bogstavet a.
Autisme: omfatter den tilstand, at den syge har en indre
forestillingsverden, der har større værdi end den ydre verden
med de sociale sammenhænge, som andre bevæger sig i.
Affektforstyrrelser: omfatter at den syge ofte reagerer
påfaldende kraftigt eller påfaldende svagt ved små og store
belastninger.
Ambivalens: Eller ubeslutsomhed. Den syge kan bruge
dage til måneder på at træffe selv dagligdags beslutninger,
i sin yderste konsekvens kan han ikke gå nogle steder, da
han ikke kan beslutte sig til, hvilket ben, han skal tage det
første skridt med.
Associationsforstyrrelser: Betyder at den syge kan se
sammenhænge i fuldstændig ulogisk rækkefølge, eller kan
tolke billeder, malerier, musik eller samtale fuldstændigt
uindføleligt.
Anhedoni: Betyder egentlig manglende seksuel lystfølelse,
men anvendes i skizofrenien til at beskrive det manglende
engagement i familien, på arbejde og i samfundet.
Accessionsfænomener: Beskriver en række symptomer
der er mere eller mindre konstant til stede, fx Vrangforestillinger,
hallucinationer og katatone fænomener (bevægeforstyrrelse
med fx voldsom uro og aktivitet).
Kilde: www.netpsych.dk og Sundhedsstyrelsen.
plexus 1 FEBrUar 2009 9

10
Fra CHoKBEHanDLInG
TIL CELLESELVmorD
andre signalstoffer har formentlig også betydning for de sindslidende
– skizofreni er en kompleks tilstand og mange receptorsystemer
er i spil.
Er selvmord kilden til nyt liv?
Cellen indeholder et såkaldt stresssystem, der er udviklet til at gøre
den mere robust. Systemet har eksisteret siden de første celler kom
til verden, og er omtrent det samme hos alle levende organismer.
– Hypotesen er, at det cellulære stresssystem opretholder balancen
i hjernen og er herre over cellens liv og død. Hvis en nervecelle
udsættes for stress – det kan være et slag, en hjerneblødning eller
en stærk nerveimpuls – så forstærkes cellen i første omgang. Den
tager hjelm på, kan man sige. Så afventer den situationen og
’overvejer’ sin chance for overlevelse. Hvis cellen fornemmer en
uoprettelig skade, begår den selvmord. Cellen starter simpelthen
et såkaldt kontrolleret dødsmaskineri, så det kun er den enkelte
celle, der dør – en ukontrolleret død ville rive flere celler med i
faldet. Vi prøver at opklare, hvordan systemet virker rent biokemisk
– hvis vi finder ud af det, bliver vi måske bedre til at udvikle nye og
mere effektive lægemidler, fortæller aase Frandsen.
Tværfagligt samarbejde
Hun samarbejder med medicinalkemikerne på Fakultetet om at
udvikle nye lægemiddelstoffer til behandling af skizofreni:
– men vi kan ikke så godt udvikle nye stoffer, før vi finder et
bestemt target i hjernen. når vi har det, kan kemikerne syntetisere
et såkaldt lead.
aase Frandsen har også en psykiater med på holdet:
– Han har en enorm erfaring med, hvordan de forskellige stoffer
virker klinisk i kraft af et omfattende patientmateriale. På den
måde får vi indblik i, hvilke stoffer det kan være interessant at
teste.
Hjernen skal på finansloven
Der bliver flere og flere behandlingskrævende hjernesygdomme
af den simple årsag, at vi bliver flere mennesker på jorden – og
vi lever længere. Ifølge en undersøgelse foretaget af eksperterne
i European Federation of neurological Societies lider omkring 127
millioner europæere af mere eller mindre alvorlige hjernesygdomme
– og Europa brugte i 2004 386 milliarder euro til behandling.
– Undersøgelsen blev offentliggjort i 2005, og den har betydet,
at hjernens sygdomme fik sin egen ’pind’ i EU’s syvende rammeprogram
– faktisk fik hjernens sygdomme bevilget lige så mange
penge som kræft og hjerte-kar-sygdomme til sammen. men bevillingerne
skal matches nationalt – vi må have hjernen på finansloven,
erklærer aase Frandsen.
plexus 1 FEBrUar 2009
nÅr KrISEn
KraDSEr …
Københavns Universitet har indgået en aftale med konsulentfirmaet
Prescriba, som fra 1. januar 2009 giver medarbejdere på
KU mulighed for at kontakte Prescribas rådgivningscenter 24 timer
i døgnet alle årets dage. Herfra bliver medarbejderen henvist til
psykolog, misbrugskonsulent, advokat eller revisor, afhængigt af
problemets karakter.
Telefon: 70 22 12 66, raadgivningen@prescriba.com
alle henvendelser behandles fortroligt. Universitetet får ikke at
vide, hvem der henvender sig til rådgivningscentret.
Hvornår kan du have behov for professionel hjælp?
Gennem et normalt livsforløb vil næsten alle mennesker opleve
perioder, hvor problemer påvirker vores psykiske velbefindende.
Problemerne kan opstå af mange forskellige årsager fx stress, samarbejdsproblemer
på arbejdspladsen, arbejdsulykker, voldsomme
hændelser, skilsmisse eller misbrug. alt sammen noget der kan
påvirke arbejdet negativt.
I nogle tilfælde kan problemerne klares med støtte fra familie,
venner og øvrige netværk. andre gange er problemet af en sådan
karakter, at professionel hjælp er et godt og måske nødvendigt
supplement for at få bearbejdet problemstillingerne. medarbejderen
vurderer hvad behovet er.
ordningen trådte i kraft den 1. januar 2009. arbejdsmiljø og
Samarbejde, Hr & o er ansvarlige for aftalens drift. Kontakt
arbejdsmiljø og Samarbejde om spørgsmål til ordningen. Telefon
35 32 28 02, arbejdsmiljo@adm.ku.dk

BEVILLInG TIL ForSKnInG I
HJErnEnS SIGnaLSySTEmEr
Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom har netop bevilget
lektor anders a. Jensen 1,6 millioner kroner til projektet ’molecular
pharmacology studies of nicotinic acetylcholine receptors
and GaBa a receptors’. Pengene skal bruges til at finansiere
forskningen inden for de såkaldte ’ligand-styrede ionkanaler’ for
neurotransmitterne acetylcholin og γ-aminosmørsyre (GaBa) i den
molekylær-farmakologiske forskningsgruppe på Institut for medicinalkemi.
anders er desuden for nylig blevet beriget med 450.000
kroner fra Carlsbergfondet til indkøb af udstyr samt 250.000 kroner
fra novo nordisk Fonden til drift.
– Der er en lang tradition på Institut for medicinalkemi for
at syntetisere og karakterisere stoffer rettet mod de nikotine
acetylcholin-receptorer og GaBa a-receptorerne. For hver af disse
to receptorklasser gælder det, at der findes et utal af forskellige
receptor-subtyper i centralnervesystemet, der hver især varetager
forskellige fysiologiske funktioner. Derfor vil identifikationen af
nyETaBLErET
ProJEKT om
nervesystemets
signalmekanismer
Nervesystemet er kroppens kommunikationssystem, som består
af et kompliceret netværk af nerveceller. nervecellerne kommunikerer
ved hjælp af signalstoffer, som cellerne udveksler med hinanden.
nervecellerne adskilles af en snæver spalte, og her bringer
signalstofferne beskeder fra afsenderen videre til modtageren ved
at binde sig til receptorer på modtagercellens overflade.
– mange kendte lægemidler, der virker på receptorer i hjernen,
binder det samme sted som det naturlige signalstof og fungerer
som en slags tænd-og-sluk-kontakter. Vi er ude efter at fremstille
nye kemiske stoffer med andre egenskaber, fortæller postdoc
Charlotte Grube Jørgensen, Institut for medicinalkemi:
– De såkaldte allosteriske modulatorer er – populært sagt – kemiske
forbindelser, der fungerer som en form for signalregulerende
kontakter, hvor man kan forøge eller dæmpe det naturlige signal
i hjernen.
Charlotte har netop modtaget en bevilling på 1.054.644 kr. fra
Carlsbergfondet til at designe og kemisk fremstille allosteriske mo-
selektive stoffer med virkning på én eller få af disse subtyper – på
lang sigt – kunne få betydning for udviklingen af lægemidler til
behandling af en lang række alvorlige lidelser, fortæller anders.
En anden del af projektet går ud på, at finde ud af i hvilke
områder af hjernen forskellige GaBa a-receptor-subtyper findes og
udøver deres funktioner:
– Her er jeg blevet inspireret af studier af hjernens nikotine
acetylcholin-receptorer, hvor man ved hjælp af særlige metoder og
teknologiske landvindinger meget elegant har belyst sammensætningen
af nikotine receptor-subtyper i forskellige hjerneregioner.
Jeg håber, at vi på samme vis kan bidrage med viden om GaBa areceptorernes
sammensætning, og at det på sigt vil kunne hjælpe
med forstå opdelingen af neurotransmitterens mange funktioner i
centralnervesystemet, slutter anders.
dulatorer af cys-loop ligandstyrede ionkanaler. Projektet indgår i et
tværfagligt samarbejde inden for disse receptorer med bl.a. lektor
anders a. Jensen og lektor Bente Frølund som projektdeltagere.
– Jeg sætter stor pris på bevillingen samt den opbakning, jeg
har mødt fra mine tidligere vejledere. Bevillingen medfører, at vi
nu i dette forholdsvis nyetablerede projekt kan fordybe os i både
kemien og farmakologien og tænke mere langsigtet, fortæller
Charlotte.
modulatorer binder til andre områder i receptorerne end kroppens
egne signalstoffer såsom glutamat og serotonin – og giver
derfor alternative muligheder for at forstå mekanismerne i nervesystemet.
På lang sigt kan det resultere i nye og mere effektive
lægemidler. Forskerne får simpelthen flere strenge at spille på, og
det øger chancerne for at forstå receptorernes naturlige funktioner
i nervesystemet og ikke mindst deres indvirkning på sygdomme.
SR
SR
plexus 1 FEBrUar 2009 11

12
Vær VELKommEn
Gymnasiebesøg er et vigtigt led i Farmas
fødekæde.
aF EVa HanSEn, FoTo JESPEr mUnCK
Der går stort set ikke en uge, uden at vi på Farma har
besøg af gymnasie- og folkeskoleklasser til bl.a. gymnasieforedrag,
studerende for en dag og folkeskoletjeneste, men det er ikke
nogen hemmelighed, at vi ikke kun har åbne arme for fornøjelsens
skyld. Vi ved fra den undersøgelse, vi hvert år foretager blandt de
nye farmaceutstuderende, at gymnasieeleverne er så glade for at
besøge os, at mange af dem senere bliver studerende her. Knapt
20% af de nye studerende har været her på klassebesøg og vi
ved, at besøget for 81% af dem havde stor eller nogen betydning
for deres valg af farmaceutstudiet! Det er altså en direkte ”fødekæde”
til vores overlevelse. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsat
udvikler de tilbud, vi har til gymnasier og folkeskoler.
og føles det, som om man ikke har tid til at bidrage til de
forskellige aktiviteter, er der måske råd at hente i en forskningsgruppe
på Institut for Farmaci og analytisk Kemi.
Samarbejde fremmer fleksibiliteten
Et af gymnasieforedragene bærer titlen Hvordan laver man lægemidler?
Her får eleverne først en teoretisk introduktion og derefter
en rundvisning i vores øvelseslaboratorier.
– Flere i vores gruppe kan tage foredraget – den, der har tid,
gør det, fortæller Lene Jørgensen, adjunkt på Institut for Farmaci
og analytisk Kemi. – Det betyder, at vi kun har måttet sige nej
ganske få gange. Ph.d’erne kan også tage dem, og de får 25 timer
i deres undervisningsplan for det.
og der er åbenlyse stordriftsfordele: – Vi bruger alle de samme
slides, men hver fortæller selvfølgelig historien på sin måde, fortæller
Lene Jørgensen.
plexus 1 FEBrUar 2009
Et stykke tid efter gymnasiebesøgsordningen var kommet i
gang på Farma, blev de i Lenes forskningsgruppe opmærksomme
på, at de ikke var repræsenteret med et foredrag. ”Kan det virkelig
passe, at vi ikke er med?” spurgte de sig selv, og så gik de i gang
med at finde på emner. For at kvalitetssikre emnerne spurgte de et
par farmaceutstuderende, som trods alt er tættere på målgruppen
rent aldersmæssigt, til råds. nu har gruppen en række forskellige
foredrag med i det udbud, der ligger som et fast tilbud på Farmas
hjemmeside til gymnasieklasserne.
– Det er selvfølgelig endnu en aftale i kalenderen den dag, men
når det hele er sat i system er det meget nemmere, siger Lene
Jørgensen.
GymnaSIEBESøG 2008
39 GEnnEmFørTE BESøG
En gymnasieklasses besøg på Farma varer ofte tre timer og
består typisk af to forskellige faglige foredrag samt et oplæg
fra en studerende, som fortæller om farmaceutstudiet og fakultetet.
Formålet med besøgsordningen er primært at give
gymnasielever mulighed for at se, hvordan kemi og biologi
anvendes i lægemiddelforskningen på Det Farmaceutiske
Fakultet – og naturligvis inspirere nogle af dem til at vælge
farmaceutstudiet. Gymnasielærerne vælger typisk foredrag
ud fra deres læseplaner og går efter noget, de kan bruge
direkte i undervisningen.
Mest ønskede oplæg:
Syntese af lægemidler
Stereokemi og lægemiddeludvikling
medicinalkemi, neurotransmission og den røde fluesvamp.

GEnIaLE FIF
oG GoDE
ForEDraG
Den 30. januar var Farma sammen med Det
Biovidenskabelige og Det naturvidenskabelige
Fakultet værter for 360 gymnasielærere ved
en faglig inspirationsdag med temaet “LIV”.
aF EVa HanSEn
Gymnasielærerne blev på Biocenter præsenteret for seks
utroligt spændende forskningsområder som spændte fra liv i
universet over etik i vores omgang med det levende til unaturlige
aminosyrer i proteiner (præsenteret af Kristian Strømgaard fra
Farma), og de fik selv lejlighed til at gå mere dybden om eftermiddagen
i forbindelse med 13 workshops på de tre fakulteter.
På Farma bød vi 60 lærere velkommen til et par timer i
workshop-selskab med vores dygtige folk mikael Begtrup, Helle
Waagepetersen og Søren Brøgger Christensen. Forhåbentlig tager
de 360 lærere hjem med ny inspiration til den daglige undervisning
og med lyst til at besøge os sammen med deres klasser.
Der var mødt 360 gymnasielærere frem den 30. januar for at høre sidste nyt
inden for naturvidenskabelig forskning. Her er det Kristian Stømgaard fra
FARMA, der udbreder sig om unaturlige aminosyrer.
Gymnasielærernes
kommentarer til dagen:
– Jeg var deltager på workshoppen, og jeg vil gerne sige jer
tak for en dejlig, inspirerende eftermiddag. Det var et fantastisk
arbejde, I havde gjort for at få vist arbejdsmetoder og
principper frem, og der var fuld knald på præsentationerne.
– Jeg kommer for de her topforedrag – og så er det jo en
skøn dag, hvor det for en gangs skyld ikke er os, der har
ansvaret for det hele.
– Geniale små fif, vi har fået.
– Gode, spændende foredrag.
– Skønt at komme ind og høre cremen af cremen.
– Det var rart at blive gjort opmærksom på de forskellige
muligheder og tilbud, I har – fx studieretningsprojekt.
Om eftermiddagen gik turen
for 60 af gymnasielærerne
fra Bio center til FARMA,
hvor de bl.a. kunne få et
crash course i mulighederne
for læge middelfremstilling i
gymnasielaboratorier.
13

14
For FaGET
oG For Farma
Ene mand har han givet hundredevis af gymnasieelever
én på opleveren. En del af dem
er senere blevet studerende på Farma.
aF EVa HanSEn
Professor Mikael Begtrup fra Institut for medicinalkemi
har gennem de seneste 10 år haft et hav af gymnasieelever under
sine vinger på Farma, når de i 3.G har skrevet deres store, skriftlige
opgave – nu kaldet studieretningsprojekt – herinde.
Gymnasieeleverne er på Farma i to dage og har øvelser i
individuelle studieretningsprojekter i kemi kombineret med andre
fag – fx. matematik eller biologi. øvelsesopgaverne er udviklet
i samarbejde mellem gymnasielærere i kemi og mikael Begtrup.
– Der er en kolossal interesse. I starten var det nogle få, men
efterhånden er vi blevet bedre og bedre til at håndtere det og det
er blevet mere systematiseret. I efteråret 2008 havde vi 32 elever
igennem, siger mikael Begtrup.
– Vi har indført en vagtordning, hvor lærerne på skift kommer
ind og er lidt med. Eleverne er mere trygge, læreren taler et sprog,
de kender, og det er ikke et kittelmenneske ligesom os andre. og
en anden fordel er, at de kan fortælle os, hvad vi kan forlange af
gymnasieeleverne. Det fungerer perfekt.
plexus 1 FEBrUar 2009
Gerne en hel uge
– Gymnasielærerne vil meget gerne herind en hel uge med en
hel klasse, og derfor har vi også sat et forløb op til dem med
forelæsninger og timer i laboratoriet. Der tager lærerne sig selv af
eleverne, og så er jeg bare telefonvagt og kigger ned til dem et par
gange i løbet af dagen, fortæller mikael Begtrup.
Denne form fungerer også rigtig godt, men desværre har gymnasiereformen
pt. medført et så stort pres i klassernes kalendere,
at de meget dårligt kan bruge en sammenhængende uge til fx at
lave et projekt på Farma.
Fremtidssikring
mikael Begtrup bruger rigtig mange timer og ressourcer på sit
engagement i studieretningsprojekter og gymnasiebesøg:
– Det er ikke nemt, men det er ret sjovt. og så kræver det
selvfølgelig en del energi.
Det har ind imellem fået hans studerende til at beklage sig lidt:
– De siger, at de jo godt kan komme til at savne mig, når jeg
er optaget af gymnasieeleverne, men jeg siger til dem, at hvis jeg
ikke gør de ting, er der ingen studerende her, når det bliver deres
tur til at undervise. Jeg gør det for faget og for Farma.
Mikael Begtrup omgivet
af interesserede
gymnasieelever. –
Hvis ikke jeg gør det
her, så er der ingen
studerende, når det
bliver de nuværende
studerendes tur til at
undervise.

Kære prof. Mikael Begtrup
December 2008
Jeg havde fornøjelsen af at møde en af mine elever her mandag morgen iført blanke øjne
og stor begejstring. Hun har udtalt sig meget rosende om opholdet ovre hos jer og lært
en masse. Udover at have gennemført selve ibuprofen-syntesen var hun imponeret over
medarbejdernes engagement og da ikke mindst professorens – han blev helt til kl. 20 om
aftenen!
I den daglige gymnasiekemiundervisning kan der jo fra tid til anden godt blive
tale om facit-kemi, hvor en opgave eller et eksperiment har ét resultat og normalt går
det jo også godt. Som tidligere røntgenkrystallograf med hang til komplekskemi, opfatter
jeg organisk syntese – måske med urette – som lidt af en kombination af videnskab
og kunst, hvor man ikke altid kan forudse, hvad der kommer ud af kolberne. Min elev
har her lært, at en uventet sidereaktion med en sær farve til følge måske er langt
mere interessant, end hvis man blot fik det forudsagte stof.
Hun har også erfaret, at på dette niveau er man specialister, hvor man ikke forsøger
at imødekomme dette mærkelige krav om dybtgående tværfaglig indsigt, vi i gymnasiet
fordrer af 19-årige elever.
Om du så har en specialestuderende bankende på døren om tre år, kan jeg jo umiddelbart
ikke vide, men sandsynligheden er nu ganske stor!
Stor tak for jeres indsats på FARMA – og bliv endelig ved – det højner loftet.
Med venlig hilsen
Karl P. Larsen
Skoletjeneste
skal skærpe
unges naturvidenskabelige
appetit
Både undervisningsminister Bertel Haarder
og rektor ralf Hemmingsen fik bogstaveligt
talt Københavns Universitets nye
skoletjeneste i hænderne ved indvielsen
tirsdag den 20. januar. Frem for at klippe
en rød snor indviede ministeren og rektor
skoletjenesten ved at prøve et par af de
forsøg, som skoleeleverne udsættes for, når
de er på besøg. mens ralf Hemmingsen
fik mælken til at skille, fremstillede Bertel
Haarder creme, som han efterfølgende selv
prøvede – og også opfordrede de inviterede
til at kaste sig over.
Skoletjenesten er et samarbejde mellem
Det Farmaceutiske Fakultet, Det naturvidenskabelige
Fakultet og Det Biovidenska-
belige Fakultet på Københavns Universitet.
Skoletjenesten er et naturfagstilbud for
folkeskolens 7.-10. klasse og har som mål
at bidrage til det fælles nationale ansvar at
løfte natur, teknik- og sundhedsfagene i de
ældste klasser i folkeskolen.
SR
plexus 1 FEBrUar 2009 15

16
nye muligheder med
nanoteknologi
Perspektiverne er mange, når det handler om fremtidens
nanomedicin – blandt andet skræddersyede lægemidler
med færre bivirkninger.
Dansk og international forskning i nanoteknologi har skabt kimen
til helt nye muligheder inden for brugen af nanomaterialer til
diagnostik og behandling af sygdomme. Såkaldte nanotransportører
– der leverer lægemiddelstoffet direkte til kroppens syge væv
– har fået særlig opmærksomhed, fordi effekten af selve lægemiddelstoffet
forbedres, og bivirkninger helt eller delvist undgås. men
forskerne er stadig langt fra målet:
– nanomedicin er fremtiden. men der er behov for større molekylær
viden om materialernes interaktioner med kroppens celler.
Immunsystemets respons på nanomaterialer har vist sig særdeles
vigtig, og den bør integreres i udviklingen af nanomedicin, siger
moein moghimi, professor på Institut for Farmaci og analytisk Kemi.
Han er leder af et nyt tværgående strategisk forskningscenter
fokuseret på nanoteknologiske materialer til avanceret sygdomsbehandling.
Visionen er at øge den molekylære og strukturelle
forståelse af nanomaterialers biologiske virkning og anvende den
viden til at udvikle ny og bedre medicin.
Bliv Grøn
ambassadør
på kU
Fra 23. februar og tre uger frem skal vi alle lære at slukke
lyset, computerskærmen, kaffemaskinen og alle de andre
energislugere, som vi omgiver os med på arbejdspladsen.
23. februar går kampagnen ’Grøn Gerning’ nemlig i luften.
Kampagnen skal motivere medarbejdere og studerende til
at tænke over det daglige energiforbrug – og til at skære
ned på det.
For at forankre kampagnen lokalt, er der brug for et netværk af
Grønne ambassadører, som skal være afdelingens tovholder i kampagneperioden.
Det er en lille indsats, der forventes af de Grønne
ambassadører. De skal primært sikre, at kollegerne er informeret
om kampagnens budskaber, for eksempel på et afdelingsmøde.
Som afdelingens tovholder står den Grønne ambassadør også for
at afrapportere afdelingens indsats til kampagnesekretariatet – så
afdelingen dermed kan deltage i konkurrencen om en gastronomisk
forkælelsesdag hos meyers madhus eller nogle af de andre
lækre præmier.
Det er en lille opgave – men med stor virkning. Vi skal nemlig
kun ændre ganske lidt i vores daglige vaner for at KU kan spare
plexus 1 FEBrUar 2009
Det nye Center for Farmaceutisk Nanoteknologi og Nanotoksikologi
har netop modtaget næsten 28 millioner kroner af Det
Strategiske Forskningsråds Programkomité for Strategiske Vækstteknologier.
– Vores forskningsresultater vil kunne ruste biotek- og lægemiddelindustrien
i Danmark og Europa bedre til et globalt, vidensbaseret
og konkurrencepræget marked. Samtidig vil forskning i
nanomedicin på lang sigt formentlig betyde store besparelser på
lægemiddelområdet, siger moein moghimi.
Center for Farmaceutisk Nanoteknologi og Nanotoksikologi får
base på Det Farmaceutiske Fakultet, men er opstået i et frugtbart
samarbejde mellem Institut for Farmaci og analytisk Kemi, Institut
for Folkesundhedsvidenskab og nano Science Center – alle
enheder ved Københavns Universitet – samt DTU-nanotech på
Danmarks Tekniske Universitet.
H. Lundbeck a/S, nordic Vaccine Technology a/S og LiPlasome
Pharma a/S er industrielle partnere. Derudover vil forskningscentret
samarbejde med førende forskningsinstitutioner i USa,
Schweiz og EU – samt partnere i vækstlandene Kina og Ungarn.
store summer på energibudgettet. Eksperter vurderer, at KU kan
spare 4-5 procent på energibudgettet, hvis vi alle får bedre energivaner.
De 4-5 procent svarer til mindst 7-8 millioner kroner om
året. Penge som i stedet kan bruges til forskning og uddannelse.
Som tak for den Grønne Gerning – og til at ”vise vejen frem”
– får de Grønne ambassadører en energirigtig rystelygte, som du
kan læse nærmere om på KU's hjemmeside.
Gør en Grøn Gerning og blive Grøn ambassadør. Tilmeld dig på
www.groengerning.ku.dk/tilmelding.
På hjemmesiden kan du læse mere om hvad det indebærer at
være Grøn ambassadør, og du kan også se, hvem der allerede har
tilmeldt sig.
SR
SR

TVærGÅEnDE ELITE -
SaTSnInGEr BELønnET
I BEnHÅrD KonKUrrEnCE
Det nye tværvidenskabelige forskningsprojekt Fødevarer,
fitness og lægemidler sigter mod at identificere og karakterisere
forhold vedrørende såvel biomedicinske som psykosociale,
miljømæssige eksponeringer, der sammen med sygdoms-gener
forårsager livsstilssygdomme.
Hele seks af Københavns Universitets otte fakulteter har
fundet vej til projektet, der udspringer af den temapakkeproces,
som Københavns Universitet skød i gang med et stort
strategi- og netværks-seminar for forskere på det nyfusionerede
universitet tilbage i januar 2007.
Hans Bräuner-osborne og forskningsgruppen i molekylær
farmakologi bidrager bl.a. med viden om den menneskelige
receptor GPrC6a, som gruppen havde held til at identificere og
klone for relativt nylig. receptoren har potentielt betydning for
fødeindtag og dermed livsstilssygdomme som fedme og type
2-diabetes, og det får forskerne nu mulighed for at undersøge
nærmere:
– Projektet giver os mulighed for at samarbejde med stærke
forskningsmiljøer på SUnD, LIFE og naT – og at perspektivet
Innovativ
farmaceutstuderende
skal til USa
Masih Sina læser til farmaceut på fjerde semester og er
netop blevet udtaget til at deltage i væksthuset Katapults
studietur til Stanford Entrepreneurship Week 2009.
Den opfindsomme stud.pharm. har en lang række af
ideer, som han gerne vil udvikle og en dag føre ud i livet.
Han vandt i 2007 konkurrencen “Unge forskere” og deltog
i BaST, Beijing, i marts 2008.
masih er en af de fem studerende, der er blevet udtaget
til at deltage i Katapults studietur til Stanford. Stanford
Entrepreneurship Week er en unik mulighed for at blive
inspireret og få udfordret sine iværksætterevner blandt
internationale studerende. Du kan læse mere om turen og
de andre deltagere på www.katapult.ku.dk
SR
udvides yderligere med deltagelse fra JUra og SamF er kun
ekstra interessant, siger Hans Bräuner-osborne.
ambitionen er at udvikle bedre sundhedsfremmende fødevarer,
optimale fitness-programmer, nye effektive metoder til
livsstilsændringer, samt nye, effektive lægemidler – alle med
det overordnede mål at bekæmpe den globale epidemi af livsstilssygdomme.
Videnskabsministeriet har netop tildelt den tværvidenskabelige
elitesatsning 120 millioner. men det er ikke det eneste
forskningsprojekt på Københavns Universitet, som ministeriet
har beriget i det såkaldte UnIK-program.
Et andet projekt – Fagre nye biologi – betræder nyt land
inden for det område, der kaldes syntetisk biologi. Det handler
bl.a. om at udvikle og fremstille kunstige biologiske systemer
med nye skræddersyede egenskaber, til fx personlig medicin og
bæredygtig energi. Her er forskningsgruppen i kemisk biologi
på Det Farmaceutiske Fakultet involveret.
De to forskningsprojekter på Københavns Universitet modtager
tilsammen 240 mio. kroner og løber over de næste fem år.
SR
plexus 1 FEBrUar 2009 17

18
amaryllis
eU beriger forSkning i
Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet
kombinerer den nyeste viden inden for Dnaforskning
med gammel viden om lægemiddelplanter.
aF STInE raSmUSSEn
På Institut for Medicinalkemi er man blandt andet
interesseret i at finde nye lægemiddelplanter og biologisk aktive
stoffer, og det kan gøres på mange måder. Forskerne kan kontakte
lokale medicinmænd i områder med tradition for plantemedicin.
Store screeningsprogrammer kan gennemføres, eller forskerne kan
forsøge sig i laboratoriet med syntesekemi.
I bund og grund handler det om at udvikle mere effektive lægemiddelstoffer
– og måske kan studier af planternes Dna være
en genvej?
plexus 1 FEBrUar 2009
Systematisk tankegang
Farmaceuter benytter moderne viden om planternes slægtskabsforhold
– samt lokale medicinmænds erfaringer – til at forudsige
forekomsten af nye – eller mere potente – lægemiddelstoffer.
nina rønsted og anna K. Jäger – henholdsvis adjunkt og lektor
på Instituttet – arbejder konkret med amaryllidaceae – både amaryllis,
vintergæk og påskelilje er del af et vidt forgrenet stamtræ,
der i laboratorieforsøg har vist aktivitet over for lidelser i centralnervesystemet
– eksempelvis alzheimers sygdom.
Galanthamin – som blandt andet udvindes af vintergækker – er
allerede registreret som lægemiddel under navnet reminyl, der
bruges til behandling af demens:
– Vi udtager planter og undersøger dem systematisk på tværs
af hele blomsterfamilien og på tværs af geografiske forekomstområder
som Chile, Spanien og Sydafrika. når vi ved, hvilke planter
der er aktive – og når vi samtidig ved noget om slægtskabet – så
kan vi udpege de planter, der med størst sandsynlighed vil indeholde
nye potentielle lægemiddelstoffer. Det er en systematisk

tankegang, som udnytter den nyeste viden om plante-Dna i lægemiddelforskningen,
siger nina rønsted.
Den sydafrikanske forbindelse
Der findes omkring 850 amaryllidaceae-arter. alene i Sydafrika
– som er et af verdens hot spots for biodiversitet – findes der
mere end 200 arter, så nina og anna rejste i december til Pietermaritzburg
for at begynde planteindsamlingen og koordinere det
internationale forskningsprojekt med kollegerne ved University of
Kwazulu-natal.
anna K. Jäger var selv ansat ved University of Kwazulu-natal i
en årrække før hun blev ansat som lektor på Det Farmaceutiske
Fakultet i 2002:
– Det mangeårige samarbejde med Johannes van Staden og
hans kolleger har været utrolig frugtbart og flere farmaceutstuderende
har skrevet speciale med udgangspunkt i det sydafrikanske
universitet, fortæller hun.
Baseret på empiri
amaryllis-familien findes både i Sydafrika, Sydamerika og i middelhavsområdet.
I Sydafrika bruger man nogle af planterne til at
lindre forskellige lidelser med rod i centralnervesystemet:
– Vi vil sammenligne de forskellige områder – måske er der
udviklet en interessant forsvarskemi i et bestemt område grundet
særlige forhold, når det handler om klima og miljø – her er vi naturligvis
afhængige af lokale observationer. Det handler kort sagt
om at koble kompleks teknik og sund fornuft, siger nina rønsted.
men hvordan har de lokale fundet ud af, hvilke planter der
virker hvordan?
– Brug af lægemiddelplanter blandt naturfolk baserer sig på
empiri – I begyndelsen har det måske handlet om at finde føde
og senere har man så fundet ud af, at planten havde effekt på
forskellige sygdomme. Sydafrikanere benytter løgdelen af ama- Soelberg
ryllisplanterne i afkog – og det har så vist sig at have en effekt, Jens
fortæller anna K. Jäger. Foto:
marie Curie-fellowship
Projektet med nina og anna i spidsen er støttet af naturvidenskabeligt
Forskningsråd og har netop modtaget et prestigefyldt
marie Curie International Incoming Fellowship på 1,6 millioner
kroner. EU-midlerne skal dække to års postdoc-ophold
i København fra januar 2010 for Gary I. Stafford, University of
Kwazulu-natal.
Ledelsen på Københavns Universitet har besluttet at indføre
en ny bonus på 500.000 kr. til EU-projekter, hvor KU modtager
en samlet bevilling på over 150.000 euro (cirka 1,1 mio. kr.) fra
EU. Det gavner naturligvis det aktuelle projekt yderligere.
plexus 1 FEBrUar 2009 19

20
forSkningenS Dag 2009
– DE PH.D.-STUDErEnDE
aF marIannE W. JørGEnSEn, PH.D.-aDmInISTraTIonEn oG JESPEr mUnCK,
KommUnIKaTIon
Fredag 30. januar 2009 præsenterede knap 50 af Farmas
ph.d.-studerende deres forskningsprojekter enten ved mundtlige
oplæg eller på postere. Dagen går under navnet Forskningens
Dag, og det var 14. gang, den løb af stabelen. Posterne kunne
ses hele ugen i forhallen foran Benzon auditoriet. Dvs. desværre
ikke alle, for som et nyt ikke-tilsigtet indslag forsvandt to af de
deltagende postere i ly af mørket. Pt. kendes deres skæbne ikke.
Lysbilleder på tværs
Generelt er Farmas ph.d.-studerende gode til mundtlig fremlæggelse,
og dagen kan da også benyttes som en øvelse inden det endelige
og uomgængelige, mundtlige ph.d.-forsvar. Der er sket en
del på præsentationsområdet inden for de sidste 10 år: I dag går
det stærkt mellem oplæggene, fra den ene til den anden Power-
Point-præsentation, og oplæggene foregår i dag udelukkende på
engelsk, hvilket de ph.d.-studerende klarer flot. Lysbilleder, der
før eller siden satte sig fast i fremviseren, kendt fra Forskningens
Dags tidlige år, er nu en saga blot. også på posterområdet ser det
hele mere professionelt ud. Hvor en poster tidligere kunne bestå
af flere a4-ark udskrevet på egen printer, trykkes i dag som det
selvfølgeligste af verden regulære plakater. og det var som sagt
kun Forskningens Dags 14 års fødselsdag…
Kvindelig dominans øverst på podiet
Det er Ph.d.-udvalget, som er vært for Forskningens Dag, og
Ph.d.-udvalgets (og Stipendieudvalgets) medlemmer der vurderer
plexus 1 FEBrUar 2009
Henriette Baun Madsen
leverede efter juryens mening
det bedste foredrag.
præsentationerne og præmierer bedste foredrag og bedste poster.
Årets bedste foredrag kom fra Henriette Baun madsen fra Institut
for Farmaci og analytisk Kemi. og årets posterpris gik til hele to
ph.d.-studerende: mette Stougaard Jensen og Line aagot Hede
Thomsen begge fra Institut for medicinalkemi.
Et kedeligt sted at opholde sig
Årets gæsteforelæser var professor minik rosing fra KU. Han tog
tilhørerne med på A journey to the dawn of time – 4.000 million
Minik Rosing tog de mange tilhørere med på rejse 4.000 millioner år tilbage i tiden

S DaG
Mette Stougaard Jensen (tv.) og Line Aagot Hede Thomsen delte prisen
for årets bedste poster.
years of evolution on Earth. Er Jorden, som minik rosing påstod
det, ud fra en geologisk betragtning med sine 4 milliarder år på
bagen blevet kedelig, så var foredraget gudskelov alt andet. og
det var yderst tilfredsstillende al den stund, at det ikke mindst er
gæsteforelæserens opgave at vise et eksempel til efterfølgelse,
hvad angår formidlingens ikke altid lige problemfrie kunst.
Dekan Sven Frøkjær satte et effektivt punktum for Forskningen
Dag med uddelingen af ph.d.-diplomer til Farmas ph.d.uddannede
fra 2008.
PaS PÅ nÅr
DU BEnyTTEr
DET KærE
BarnS manGE
naVnE!
Hvordan forkorter vi egentlig Det Farmaceutiske
Fakultet på dansk? og på engelsk? og
hvornår benytter vi disse forkortelser – hvis
vi da overhovedet gør det?
aF JESPEr mUnCK
Det burde ikke være nogen hemmelighed, at det danske
navn er Det Farmaceutiske Fakultet. Vi forkorter navnet Farma
(alle bogstaver skrevet med versaler). men Farma er primært en
intern KU-forkortelse i lighed med naT, SUnD, JUr, HUm, TEoL
og SamF (som da heller ikke benytter disse forkortelser i ikkeinterne
sammenhænge). Derfor hedder vi som udgangspunkt
stadig Det Farmaceutiske Fakultet når vi henvender os til verdenen
uden for universitetet. I længere tekster kan Farma dog benyttes
for at undgå ’tunge’ gentagelser af det lange navn. I så tilfælde
introduceres forkortelsen første gang det fuld navn er nævnt: Det
Farmaceutiske Fakultet (Farma) – dog ikke i overskrifter.
Den engelske forkortelse er derimod PHarma (stadig med
versaler). Det henstilles dog, at man som udgangspunkt benytter
det fulde engelske navn The Faculty of Pharmaceutical Sciences
og ved efterfølgende gentagelser i samme tekst først og fremmest
benytter the Faculty – en model, der også anvendes på andre KUfakulteter:
Over the course of its history, researchers at the Faculty
of Health Sciences have been awarded four nobel prizes. In recent
years, the Faculty, which is home to the largest medical and dental
schools in Scandinavia...
I længere tekster (brochurer o.l.) kan PHarma dog benyttes
efter samme model som ved den danske forkortelse: Forkortelsen
introduceres første gang det fulde engelske navn er nævnt: The
Faculty of Pharmaceutical Sciences (PHarma) – dog stadig ikke
i overskrifter.
Københavns Universitet benytter ikke forkortelsen KU på andre
sprog end dansk. KU ’oversættes’ heller ikke til UC. man benytter
samme fremgangsmåde som før: The University of Copenhagen
was founded in 1479 and is the oldest and largest university in
Denmark. The University has a student body of 37,000 including
2,300 international students.
For fuldstændighedens skyld kan det nævnes, at naT for nyligt
har vedtaget at kalde sig SCIEnCE, men at man ikke bruger forkortelsen
i engelsksprogede sammenhænge. Det Biovidenskabelige
Fakultet benytter derimod LIFE som forkortelse for fakultetet i engelsksprogede
sammenhænge. For at undgå den usikkerhed, som
fx Farma/PHarma har afstedkommet, har man besluttet også at
benytte LIFE som dansk forkortelse.
plexus 1 FEBrUar 2009 21

22
Koblede teKniKKer
på Kreta
Helle har altid været mere end almindeligt
mobil. Hendes forskertilværelse har foreløbig
udspillet sig på tre europæiske universiteter
– og til foråret skal hun granske separationsteknikker
i det græske øhav.
aF STInE raSmUSSEn
– Det handler om at se mulighederne – ikke begrænsningerne,
siger Helle Hansen, lektor på Institut for Farmaci og
analytisk Kemi:
– Jeg tror, der er mange forskere, som føler, at de praktiske
udfordringer ved et sabbatical er uoverstigelige, men ophold ved
en udenlandsk forskningsinstitution har enorm betydning på alle
fronter – både for din forskning, dit netværk og på det personlige
plan.
Forskning-ULTra
Helle skrev ph.d.-afhandling i Skotland – og efter en konference,
hvor hun mødte en græsk professor med masser af udviklingsmidler
fra EU i ryggen – søgte hun om en toårig postdoc-stilling på
Kreta. Det er de tidligere forskningsfæller i Grækenland, som Helle
aflægger visit under forårets sabbatical. På University of Crete har
de nemlig stor ekspertise i en særlig koblet analyseteknik – viden
som Helles forskningsgruppe kan få glæde af på længere sigt.
Kort fortalt drejer det sig om at koble en gasfase-separationsteknik
til et elementspecifikt massespektrometer. med denne metode
vil det være muligt at bestemme elementsammensætningen
i komplekser mellem lægemidler og eksempelvis proteiner – samt
i nanopartikler.
– Jeg glæder mig meget til at komme af sted. Tre måneders
koncentreret forskning – det bliver dejligt med tid til fordybelse,
siger Helle. Hun rejser til Kreta i april sammen med sin skotske kæreste
– de regner med at bo i en ferielejlighed og kører i bil sydpå:
– Detaljerne er ikke helt på plads endnu – men det skal nok gå.
muligheden for sabbatical er glimrende – og alt det praktiske skal
vi nok finde ud af hen ad vejen.
plexus 1 FEBrUar 2009
International opdragelse
Helle mener, at flere Farma-forskere med fordel kunne tænke
mere på international udveksling – også for deres studerende:
– Den internationale profil betyder meget for mig, og derfor har
jeg også taget initiativ til, at få flere udenlandske studerende til Det
Farmaceutiske Fakultet – udvekslingen skal gå begge veje. Det er
også vigtigt, at de danske studerende får luft under vingerne – jo
tidligere man kommer ud, jo mere tilbøjelig bliver man til at tage
af sted som ’voksen’ forsker – der ligger måske et vist mål af opdragelse
dér, slutter Helle.
ny mULIGHED For
UDLanDSoPHoLD TIL VIP’Er
Fakultetsledelsen har besluttet at anvende ca. 300.000 kr.
af FARMAs budget til at gøre det lettere for videnskabelige
medarbejdere at tage på kortere ophold på
udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner
som led i Fakultetets satsning på internationalisering
af forskning og undervisning.
Et såkaldt sabbatical kan have en varighed på 1-6 måneder,
og en del af formålet med opholdet skal være at forbedre
forskerens sprogkundskaber. ophold under en måned kommer
ikke i betragtning.
alle VIP’er kan søge af puljen via deres institutleder. Dekanen
tager løbende stilling til ansøgningerne. Pengene kan bruges
til at dække frikøb for undervisning, rejseudgifter og tilskud
til opholdsudgifter.
Send en ansøgning til din institutleder. ansøgningen skal
indeholde en beskrivelse af formålet med dit udlandsophold
og et budget. oplys også, hvis du sideløbende søger
fondsmidler til samme formål. Institutlederens godkendelse
af ansøgningen er en forudsætning for, at dekanen tager
stilling til ansøgningen.

InTErnaTIonaL STraTEGIPLan
Strategien
er klar
FARMA har længe barslet med en international strategi- og
handlingsplan på BK-området. De studerende skal boltre sig i
et internationalt studiemiljø, og uddannelserne skal ruste dem
til den globale virkelighed.
Fakultetsledelsen vedtog planen i december 2008 – og der
er masser af spændende initiativer på vej. Formålet med strategien
er at sætte ord på visionerne – at iværksætte en række
nye internationale tiltag, der har sigte på at forberede Farmas
studerende sprogligt og interkulturelt til at arbejde i internationalt
orienterede virksomheder; tiltrække velkvalificerede udenlandske
studerende til Fakultetet og understøtte og fremme
Farmas internationale profil og synlighed .
mange af de nye tiltag skal varetages af Trine nielsen på
Internationalt Kontor i Studieadministrationen på Farma, der
dog har behov for at trække på VIP’ernes internationale viden
og kontakter.
andre af strategiens tiltag kræver en indsats fra undervisere
og TaP-personale i form af flere internationale aktiviteter i studieenheder
– mere undervisning på engelsk og øget optag af
udenlandske studerende.
Strategiplanen kan læses i fuld længde på Farmas hjemmeside.
HJErTESTarTEr
Som det allerede vil være nogle ansatte bekendt, er der opsat en
hjertestarter ved indgangen til receptionen i bygning 10 – måske
bedre kendt som Fakultetets hovedindgang, Universitetsparken
2. Hjertestarteren er placeret i et skab, som ved åbning aktiverer
en akustisk alarm og en rød lampe på toppen. Det sker for at tiltrække
opmærksomhed og hjælp.
Ved mistanke om hjertestop:
Ring (0) 112. Giv livreddende førstehjælp. Kontakt
Receptionen (tast 9). Hjertestarteren skal omgående bringes
til skadestedet.
Hjertestartere er selvdiagnostiske, hvorfor de må og kan bruges
af alle, og de kan ikke fejlbetjenes. Hjertestarteren giver selv taleinstruktion
ved aktivering af den grønne knap.
På hjemmesiden www.hjertestarter.dk findes en beskrivelse af
den indkøbte model og en instruktionsvideo.
Vær også opmærksom på, at man som ansat på KU har adgang
til gratis kurser i livreddende førstehjælp – se nærmere på
kursuskatalog.ku.dk/beskrivelser/forstehjaelp
JM
plexus 1 FEBrUar 2009 23

24
Jørgen Reumert er farmaceut af ældre årgang. Han fravalgte den brødløse tilværelse som cand.mag. for mange år siden.
Nu er han pensionist efter et langt arbejdsliv i lægemiddelindustrien.
83-årige Jørgen reumert blev uddannet
farmaceut i skyggen af anden Verdenskrig,
og arbejdede med farmaceutisk beredskab i
begyndelsen af den kolde krig. De sidste 45
år er udkæmpet med base i selvstændig virksomhed.
TEKST oG FoTo: STInE raSmUSSEn
– Det er alles kamp mod alle, når man bevæger sig
i den del af markedspladsen, hvor lægemiddelpatenterne er udløbet.
Den farmaceutiske industri er meget konkurrencepræget
– men hvis du kan lægge et realistisk budget, og har et godt produkt,
der kan markedsføres bredt, så kan slagmarken udvikle sig
til en regulær legeplads, siger Jørgen reumert, der siden 1951 har
været beskæftiget i den farmaceutiske industri – siden 1962 har
plexus 1 FEBrUar 2009
han stået i spidsen for rosco a/S, som i de seneste år har specialiseret
sig i præparater til mikrobiologisk diagnostik.
Discipel af Guds nåde
Det stod ikke skrevet i kortene, at Jørgen reumert skulle være
farmaceut:
– Jeg blev cand.pharm. ad omveje – i begyndelsen læste jeg
kunsthistorie på universitetet, men fandt hurtigt ud af, at det var
brødløst. Jeg så uværdige slagsmål om ganske få stillinger – og
søgte frisk luft på farmaceutstudiet, fordi jeg altid har interesseret
mig for kemi, fortæller han.
Via familieforbindelser fik Jørgen læreplads hos en apoteker i
Esbjerg i 1944 – 19 år gammel.
– Det var sundt for mig at blive hevet lidt ud af ’åndens rige’ –
men i begyndelsen var jeg frustreret over apotekets hakkeorden.
Kan det virkelig passe, at jeg skal løbe ærinder – jeg kan jo latin
og det hele? Førstemanden på apoteket sagde, ’Christian X er
konge af Guds nåde, og det er kongen, der udnævner apotekere’.

’JEG Har aFTJEnT
mIn VærnEPLIGT’
I den optik var apotekeren faktisk ganske tæt på at have guddommelig
status. Efter apotekeren fulgte førstekandidaten, cand.
pharm.’erne, førstedamen, defektricerne, laboratoriekarlen, skyllekonerne
og bydrengen i nævnte rækkefølge – og først derefter
kom jeg, fortæller Jørgen reumert, der lærte at leve med disciplinen
som discipel:
– Så vidste man, hvor man hørte til, og hvad man havde at
rette sig efter.
Koldkrigsfarmaceut
Jørgen reumert blev færdiguddannet farmaceut i 1950 efter aftjent
værnepligt.
– Jeg ville ikke på apotek, det var lidt for ensformigt. Jeg så,
hvilken vej vinden blæste og drømte om et job i industrien, fortæller
han.
Jørgen fik først fem år på nordisk droge- og kemikalieforretning
a/S, hvor han udviklede beredskabslagre med morfin, atropin
og vanddrivende kviksølvspræparater til landets apoteker på vegne
af staten. Danmark befandt sig endnu i krigens skygge, og havde
lyslevende mareridt om gaskrig og atombomber. Senere blev Jørgen
reumert den første succesrige direktør i Pfizer i Danmark, som
han var med til at starte op i landet helt fra bunden:
– Jeg skulle finde lokaler, ansætte personale og skaffe telefonlinjer
– det sidste var faktisk det sværeste.
rosco a/S en realitet
men så søgte roskilde medical Company pludselig en direktør.
Virksomheden tilhørte andelsbevægelsen og fremstillede flere
udmærkede produkter såsom penicillin, pepsin, pankreatin og
insulin, men virksomheden var ikke rentabel.
– Jeg så det som en udfordring at vende skuden, og det var jeg
godt i gang med i 1963, da andelsbevægelsen pludselig ville sælge
medicinalvirksomheden. Så for at fortsætte udviklingsarbejdet,
var jeg jo nødt til at starte min egen virksomhed, griner Jørgen
reumert.
Firmaet rosco a/S blev stiftet i januar 1964, hvor Jørgen købte
aktiverne ud af roskilde medical Company for to millioner kroner
– en uoverskueligt stor sum i starttresserne. men efter tre år var
gælden væk, produkterne forbedret kraftigt og salget stigende.
– Vi blev efterhånden en respekteret virksomhed inden for
veterinærmedicin og humane præparater. Forretningen begyndte
at give overskud, fordi produkterne løbende blev bedre,
og budgetterne holdt.
I 1970 blev hovedkvarteret i Taastrup bygget – og her holder
rosco a/S stadig til.
Kan det sælges?
Jørgen har stor erfaring med iværksætteri, og har gode råd i
ærmet til unge mennesker, der drømmer om selvstændighed i
en verden af lægemidler:
– Det lyder banalt, men man skal gøre det, man er bedst til –
man skal ikke fortsætte med produktion, hvis der er andre på
markedet, der laver et bedre produkt. Hjerteblod eller ej – man
skal altid se sandheden i øjnene. Det er svært at sælge det
næstbedste. Samtidig gælder det om at gribe de chancer, man
får her i livet – det kræver indimellem, at man tør satse stort.
men vær realistisk hele vejen – budgettet skal holde, siger Jørgen
reumert og fortsætter:
– Det er ikke produktionen, der er det centrale, selv om farmaceuter
er tilbøjelige til at tro det. Salget og bundlinjen tæller
– og det skal være et kontinuerligt salg, ellers opnår man aldrig
en sund forretning, siger Jørgen reumert.
Stop mens legen er god
rosco a/S havde 75 ansatte, da der var flest. rationaliseringstiltag
gav færre i årenes løb.
– I løbet af 1980’erne delte vi virksomheden op i fire, så det
blev nemmere at afhænde de forskellige dele. I øjeblikket er der
kun rosco diagnostica tilbage, som har Jørgen reumerts ældste
søn ved roret, og så skal man stoppe, mens legen er god – jeg
har aftjent min værnepligt i den farmaceutiske industri, slutter
Jørgen reumert. Han er stadig bestyrelsesformand i rosco a/S
og stoppede først sin daglige gang på fabrikken, da han var 78.
plexus 1 FEBrUar 2009 25

26
nyT Fra DSr
Var dit nytårsforsæt at være
forberedt til alle forelæsninger og
klassetimer i det nye semester?
men oplevede du, at nytårsforsættet gik i
vasken, efter at du havde været til forelæsninger
i en uges tid?
annE WInDFELDT, DSr FormanD, SoP’S GEnEraLSEKrETær
Bare rolig; du er bestemt ikke den eneste. man vil det hele så
godt, men det er ofte svært at nå det hele.
Hvorfor ikke gøre noget nyt i år, noget du faktisk kan overholde?
Forkæl dig selv, hvor det samtidig er studierelevant? Døren
står på klem, og du skal bare banke på, hvorefter der vil dukke
et hav af muligheder op. En af dem er De Studerendes råd. Du
bestemmer helt selv, hvor meget du vil lægge i det, blot du har lyst
til at mødes over en kop te og kage hver tirsdag på rådet, hvor
du har mulighed for at ytre dine holdninger. men jeg garanterer
dig for, at du ikke kan holde fingrene væk, når du først er trådt
indenfor, og samtidig får du en masse oplevelser og kontakter med
i livets kuffert.
Jeg har fået fornøjelsen af at være DSr-formand (SoP’s generalsekretær),
og der er en masse nye ting, der skal læres. ofte
har jeg tænkt: hvad laver DSr egentlig? men efter at have været
i DSr i to måneder fandt jeg ud af, at der aldrig er et stille øjeblik
hos DSr, men derimod masser af spændende opgaver og tiltag.
nogle af jer har måske besøgt os til julereceptionen i december
plexus 1 FEBrUar 2009
måned, hvor der var mulighed for at møde os – eller set os den
1. december til World aIDS Day? Jeg vil i denne forbindelse gerne
takke for jeres bidrag. med jeres hjælp fik DSr indsamlet 2.822 kr.
til aIDS-fondet.
DSr er til for dig
I slutningen af februar byder DSr de nye studenterpolitikere
velkommen til udrustningsseminaret, og det er her, du kommer
ind billedet. DSr vil give dig den helt rigtige start. Der er mange
forskellige poster – alt efter hvad der passer til din personlighed.
Kan du li’ at lege med tal, så er du måske vores nye kasserer? Er
du mere den kreative type, der har masse idéer, som kan gavne
de studerende på Farma? Efter afholdelsen af minglingkurset i
december måned har vi fået blod på tanden til at prøve at afholde
et nyt kursus med et andet emne til fordel for de studerende. Har
du nogen forslag?
Kan du li’ at stable arrangementer/mindre projekter på benene,
så er det måske dig vi skal bruge til den internationale aften, hvor
de forskellige internationale aktiviteter præsenteres. Har du ros/ris
til omgivelserne omkring dig? DSr har en række kontaktpersoner,
som varetager eventuelle nye tiltag, der tages op på de forskellige
områder, herunder kontakt til kantinen og biblioteket.
Der er kort sagt, en masse muligheder for dig, der vil starte på
noget nyt, varierende og fleksibelt. Vores motto er, at DSr er til
for dig. Farmas foreninger kommer fx engang
imellem på besøg, hvor vi sammen prøver at løse
diverse problemer og støtte medstuderende så vidt
det er muligt, så vi kan bevare Farmas traditioner.
Join us
Der er kun tre pladser tilbage i DSr, så du skal
være hurtig. Vores råd er at besøge os en tirsdag,
hvor vi holder møde kl. 16.00. Hvis DSr er noget
for dig, så send en ansøgning til os, om hvorfor
du vil være medlem af DSr. Sværere er det ikke.
En bonus ved at være studenterpolitiker er, at
du kan skrive det på dit CV. Din fremtidige arbejdsgiver
vil se positivt på at du engagerer dig i, hvad
der sker omkring dig.
DSr ser frem til at se jer på tirsdag i rådslokalet.
Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til
at skrive en mail til os: dsr@farma.ku.dk.
Minglingkurset i december gav blod på tanden.

Anne Windfeldt, 4. årgang
– DSR formand
Emil Züricho­Rasmussen,
3. årgang – IT ansvarlig
aF VIBEKE LynGE JEnSEn, STUD.PHarm.
Så er det nu det sker! Uge 14 – fra den
30. marts til den 3. april 2009 – byder på den
skønne, gamle tradition, som går under navnet
Pinsestævnet. De nordiske lande er på skift værter
for begivenheden, og i år går turen til Helsinki i
Finland. Her samles farmaceutstuderende fra hele
norden til hyggeligt samvær og faglige indtryk.
alle studerende har mulighed for at komme med,
men især som 1. eller 2. årgangsstuderende bør du
overveje, om det ikke er nu, du skal sætte ind for
at kunne opnå ”full cicle” – dvs. at have deltaget i
alle nordiske lande!
Pinsestævnet er en god mulighed for komme
lidt væk fra Farma og opleve verden udenfor.
Samtidig kan du danne dig et større netværk og
lære andre farmaceutstuderende fra Farma at
kende.
Er du til fest og farver krydret med virksomhedsbesøg,
så se efter opslag med logoet eller kontakt
Thea Wind: theawind@hotmail.com
Tilmeldingsfrist: 18. februar 2009
Gå ikke glip af denne fantastiske oplevelse!
Mette Rathje, 6. årgang
– SOP formand
Kristian Borgholm, 5. årgang
– 1. kasserer
Lærke Arnfast, 2. årgang Paul Weisbjerg, 2. årgang
PinSeStævnet 2009
– Helsinki, finland
Der var høj himmel og godt humør da pinsestævnedeltagere sidste år besøgte Ferring i København.
plexus 1 FEBrUar 2009 27

VaLGFrIE KUrSEr
KanDIDaT BonUS
&
28
Det er lagt op til valgfrie kurser både efterår
og forår – og til at gøre dig selv og Farma
en tjeneste ved at blive hurtigt færdig med
kandidatuddannelsen.
aF JULIE KJærGaarD KrISTIanSEn, STUDIEVEJLEDEr oG
Tommy n. JoHanSEn, BK-STUDIEnæVnET
Fra og med efterårssemestret 2009 ændres strukturen
af kandidatuddannelserne på Farma således, at der udbydes
valgfrie kurser både efterår og forår. Der udbydes altså ikke
kun valgfrie kurser i efteråret, som det hidtil har været tilfældet.
De valgfrie kurser, der udbydes i foråret 2010, er Clinical Drug
Development, aquatic Environmental Chemistry samt advances
In medicinal Chemistry research (foreløbige kursustitler). Clinical
Drug Development og aquatic Environmental Chemistry udbydes
udelukkende i foråret, mens m-333 medicinalkemi udbydes i et 5
ECTS-point kursus i efteråret 2009, samt et 7,5 ECTS-point-kursus
på engelsk med titlen advances In medicinal Chemistry research
i foråret 2010.
Valgfrie kurser og speciale
skal ses som en helhed
Samtidigt med en ændret struktur, hvor der også udbydes valgfrie
kurser om foråret, skal der ske en ændring i den måde, såvel
studerende som specialevejledere hidtil har opfattet kandidatuddannelsernes
valgfrie del. Den valgfrie del skal fremover mere
ses som et samlet forløb og altså ikke som værende opdelt i ét
semester med valgfrie kurser og ét semesters speciale. De valgfrie
kurser vil fremover i en vis udstrækning blive spredt over hele året,
dog således at nogle valgfag kun bliver udbudt om foråret. Dette
kan give mulighed for at starte specialet op i løbet af efteråret og
dermed gennemføre valgfrie kurser sideløbende med specialet.
plexus 1 FEBrUar 2009
Denne mulighed opstår, hvis den kandidatstuderende ikke har
valgfrie kurser svarende til fuld belastning i efterårssemestret, dvs.
hvis der tages mindre end 30 ECTS-point valgfrie kurser i efteråret.
En del af de valgfrie kurser kan således tages i efteråret, samtidig
med at specialet startes op, hvorefter resten af de valgfrie kurser
tages i foråret, hvor specialet færdiggøres. Det er vigtigt, at den
enkelte studerende sammen med specialevejlederen tager højde
for dette i aftalerne om specialet. I de tilfælde, hvor en kandidatstuderende
tager valgfrie kurser og speciale sideløbende, skal den
studerende sammen med specialevejlederen tage hensyn til dette
i specialekontrakten, når de aftaler afleveringstidspunkt. Et speciale
på eksempelvis 30 ECTS-point kan fx skrives over en længere
periode, end de normale 5 måneder, hvis der køres valgfrie kurser
sideløbende. Kandidatstuderende, der udvider specialet, opfordres
ligeledes til at starte specialet op i efteråret samtidigt med de valgfrie
kurser. Den studerende må sammen med vejlederen justere
specialearbejdsindsatsen på en sådan måde, at den studerende
har en passende, men fuld studenterbelastning svarende til ca. 30
ECTS-point, i alle valgfrie semestre.
ECTS-pointgrænse
På Farma er kandidatuddannelserne normeret til 120 ECTS-point.
I henhold til uddannelsesbekendtgørelsen kan der ikke indgå flere
ECTS-point i en uddannelse, end den er normeret til. Farma har
dog hidtil tilladt en overskridelse på maksimalt 10 ECTS-point for
de studerende, som pga. ”skæve” pointtal fra meritoverførsler mv.
ikke præcist var i stand til at ramme det normerede antal ECTSpoint.
Denne grænse ændres nu, således at en overskridelse på
max. 7 ECTS-point er tilladt.
reglen gælder for studerende, der er optaget på en kandidatuddannelse
i september 2008 eller senere. For studerende, der er
optaget før september 2008, gælder de hidtidige regler for pointgrænser
på max. 10 ECTS-point.

Spørgsmål?
Kontakt Studievejledningen hvis du har
spørgsmål til den ændrede valgfagsstruktur
eller kandidatbonus-reglerne.
Du kan sove, når du bliver
gammel! FARMA får kun
kandidat bonus, hvis du
gennemfører kandidatstudiet
på maksimalt 27 måneder.
Kandidatbonus
Baggrunden for denne generelle opfordring til at have fuld belastning
i de valgfrie semestre hænger sammen med de netop indførte
regler for udløsning af den såkaldte kandidatbonus. Disse regler er
politisk besluttet; de gælder for alle universiteter og har til formål
at få studerende hurtigere igennem uddannelserne. Det er vigtigt
at være opmærksom på, at midlerne til kandidatbonus ikke er en
ekstra pose penge fra ministeriet; men der er ret mange penge på
spil, for ministeriet har skabt kandidatbonusmidlerne ved at inddrage
10% af de nuværende uddannelsesbevillinger. Disse midler
tilbagebetales til universiteterne igen i form af kandidatbonus mv.
Konsekvensen af de nye regler er, at universiteterne kun opnår at
få kandidatbonus for kandidatstuderende, der gennemfører deres
uddannelse på maksimalt normeret tid + 3 måneder. De fleste kandidatstuderende
starter på kandidatuddannelsen pr. 1. september,
hvilket betyder, at de udløser kandidatbonus, hvis de har afsluttet
uddannelsen senest den 30. november 2 år efter studiestart
på kandidatuddannelsen. Studiestarten på kandidatuddannelsen
regnes først fra afsluttet bachelor. Udover de normerede 2 år er
der således tillagt 3 måneder til endelig afslutning og bedømmelse
af specialet.
Kandidatbonus er et meget vigtigt økonomisk incitament
for Farma, for disse midler er med til at give fakultetet mulighed
for fortsat at udvikle og forbedre vores undervisning,
forskning og andre aktiviteter. af hensyn til Farma er det
derfor vigtigt, at alle studerende allerede ved kandidatuddannelsens
start sammen med specialevejlederen drøfter en
tidsplan for, hvorledes den studerende mest hensigtsmæssigt
sammensætter den valgfrie del af uddannelsen, således
at kandidatstudiet kan gennemføres i løbet af 27 måneder.
På denne måde gør vejleder og studerende hvad de kan for
at sikre Farma kandidatbonus, der kan bidrage til blandt
andet at forbedre undervisningen for nuværende og kommende
studerende.
Tilmeldingsfrist til valgfrie kurser
Tilmelding til valgfrie kurser på Farma i studieåret 2009/2010
er den 1. april 2009. Denne tilmeldingsfrist gælder både for
valgfag i efteråret 2009 og foråret 2010. Studerende, der
ønsker et valgfag i foråret 2010, skal altså også tilmelde sig
senest 1. april 2009.
plexus 1 FEBrUar 2009
29

30
Prag
mens andre går og har øvelser og rapporter
til op over begge ører, så er der nogle farmaceutstuderende,
der er så privilegerede,
at de får lov til at bryde rutinen og tage på
studietur. Det er dem på 4. årgang.
aF VIBEKE LynGE JEnSEn, STUD.PHarm.
Efteråret 2008 bød på en tur til den historiske by Prag i
Tjekkiet. alt var arrangeret af det flittige studietursudvalg og alle
var spændte og forventningsfulde. 105 farmaceutstuderende var
med, da bussen kørte lørdag d. 11. oktober kl. 6 om morgenen.
Da den værste søvn var ude af øjnene, blev der serveret morgenmadsbuffet
på færgeoverfarten, hvorefter man igen kunne hengive
sig til det gigantiske motorvejsnetværk.
med andre ord var det en lang tur derned, men den var det
hele værd – ikke mindst fordi Prag stadig kunne byde på en smule
sommer.
Farmaceutstuderende i Hradec Kralove
Som det sig hør og bør, bød studieturen på faglige arrangementer,
og der blev aflagt et besøg på bryggeriet Staropramen, hvor vi
hørte om bryggerkunsten og fik enkelte smagsprøver. Lundbeck
havde udsendt en repræsentant fra deres salg og marketingafdeling
i Prag, som holdt et spændende foredrag om udviklingen
af den tjekkiske medicinalindustri og om Lundbecks rolle i den
sammenhæng.
plexus 1 FEBrUar 2009
StUDietUren 2008
På studieturen til Prag var der mulighed for at flokkes
om Karlsbroen – ligesom alle de andre turister.
Turen bød også på et besøg på Charles University’s farmaceutiske
fakultet i Hradec Kralove, hvor vi blev budt velkommen af
deres rektor og med egne øjne og næser fik lov til at opleve tjekkiske
farmaceutstuderende i aktion i laboratorierne.
Efterfølgende besøgte vi et barokapotek i et gammelt slot,
som førhen blev brugt som hospital. Her fik vi et historisk indblik
i udviklingen af bl.a. suppositorier af kakaosmør og kunsten at
trille piller.
Turist i Prag
Der var i løbet af ugen mulighed for selv at gå på opdagelse
i byen, og her var mulighederne mange. man kunne ligesom
mange andre turister flokkes om Karlsbroen, Krudttårnet eller den
Jødiske kirkegård eller udforske, hvad de forskellige restaurationer
kunne tilbyde af lokal mad. Desuden kunne man glæde sig over
prisforskellen i forhold til Danmark på især barer og caféer, hvilket
nærmest gjorde det muligt at føre sig frem som konger.
Prag gennemløbes af floden moldau, og i bedste københavnerstil
var der arrangeret en kanalrundfart med middag ombord. Her
fik vi hørt lidt historie om Prags bygninger og gamle ruiner.
Hjemturen bød på et af togtrafikkens luner i form af en mindre
forsinkelse, hvorefter vi i Berlin tog afsked med nogle af jyderne,
som tog på en forlænget weekend i Jylland. resten af flokken tog
turen hele vejen til København, hvor vi ankom sent om aftenen
godt trætte og mættet af en oplevelsesrig og festlig tur.
Sponsorer: Dekan Sven Frøkjær, Pharmadanmark, Lundbeck,
Gråsten og Broager Apotek, Hobro Apotek samt Nysted Apotek

InTErnaTIonaL
mEnTororDnInG
Mentorgruppen er et nyligt opstartet initiativ på
Farma – men ordningen har fungeret i mange år på Københavns
Universitet. mentorarbejdet er frivilligt, og det består i at hente
en international studerende (en “mentee”) i lufthavnen og følge
ham/hende til sin bopæl. Derefter er det op til den enkelte mentor,
hvor meget kontakt, han/hun vil have med sin mentee. Det skal
While 2008 was coming to an end, the international
students at FARMA and our Danish mentors
left the town for a few days and headed
towards the countryside for one of the funniest
weekends many of us have had since we arrived
in Copenhagen.
Little did we – the international students
– know about all the things that were about
to happen. After a splendid dinner – mostly
due to the great work and culinary skills of
our mentors – we started several games in
which the most important aim was that we all
got to know each other. The night kept going
with more and more games, music, dances and
jokes. Some of us got very little sleep that
night, but that fact didn’t prevent us from
being woken up really early by our mentors for
a splendid breakfast. Soon after we all got
ready – the first workshop of the trip took
place.
dog nævnes, at flere af de danske mentorer er blevet særdeles
gode venner med deres mentee(s). Vil du være mentor for en eller
flere udenlandske studerende det kommende semester, kan du
kontakte mentorkoordinator, stud.pharm. annie Jespersen, annie.
jespersen@hotmail.com.
Annie Jespersen, stud.pharm.
Cabin trip for mentors and mentees
All the workshops – carefully prepared by
our mentors and guest lecturers – turned out
to be surprisingly fun and still helpful and
constructive. We were taught about study techniques
and then a pharmacist – Mads Georgsen
– came to share with us his experience as an
international student when he stayed for one
year in the United States.
That afternoon was time for some activities
to improve our team-working skills. And
after all the games and competitions, it was
time for a very special birthday party. No,
it wasn’t anybody’s birthday that weekend …
we just decided to make a theme party called
A child’s birthday party.
I think, I speak for all of us, when I say,
we all came back happy – It was a great experience,
that allowed us to get to know each
other well – both mentors and mentees.
Bruno Gallo Santacruz, Universitad Complutense
de Madrid, Spain

32
aF DorTHE KrISTIanSEn, BIBLIoTEKar
Bibliotekets gamle database er nu fusioneret ind i rEXbasen,
tidligere kaldet Primo. Farm-basen eksisterer ikke længere.
Bibliotekets materialer findes nu i rEX sammen med materialer fra
andre KU-biblioteker og Det Kongelige Bibliotek.
Dette medfører en række ændringer, nogle er allerede gennemført,
andre er på vej. Hold øje med bibliotekets hjemmeside,
her orienterer Biblioteket løbende om ændringer.
rEX finder du via Bibliotekets hjemmeside eller på search.kb.dk
alle Farma-ansatte og studerende har før jul modtaget en mail
med instruktioner om, hvordan man skal forholde sig, bl.a. skal
man oprettes som ny låner i rEX. Har du ikke allerede oprettet dig
som låner i det nye system, kan du gøre det ved at gå ind i rEX
og vælge menupunktet ”ny låner?” Ved oprettelsen skal du være
opmærksom på, at du skal angive det bibliotek, hvor du fremover
ønsker at afhente dine bøger.
Biblioteket benytter nu sygesikringsbeviset som lånerkort og
det skal fremvises hver gang du ønsker at låne. Undtaget er ansatte
som skal benytte en 6 cifret kode.
reserveringer
når man som ansat bestiller materiale, som står på hylden i et
af KUBIS-bibliotekerne, vil det straks blive hentet frem og lagt til
den interne KUBIS-kørselsordning og kan afhentes på Det Farmaceutiske
Fakultetsbibliotek i løbet af et døgns tid. Lånere får ikke
e-mail om, at materialet er ankommet, og man skal derfor selv
sørge for at lægge vejen forbi biblioteket inden for de nærmest
følgende dage.
Præsentationsteknik – PowerPoint
PowerPoint hvornår, hvordan og hvor meget?
Kurset sigter mod at give dig en grundlæggende indføring i
brugen af PowerPoint, så du fremover kan lave overbevisende
præsentationer. Undervisningen vil være baseret på løsning af
konkrete opgaver, så du selv kan få lov til at lege lidt med de forskellige
funktioner undervejes.
plexus 1 FEBrUar 2009
nye tider på
biblioteket
Hvis materialet er udlånt ved reserveringen, vil man naturligvis
blive adviseret, når bog eller tidsskrift bliver afleveret og sendt af
sted i kørselsordningen.
Som noget nyt kan bøger, der er reserveret til anden låner, kun
lånes i 14 dage.
Fjernlånsbestillinger (fremskaffelse af materialer, som ikke haves
i KUBIS-systemet) foregår som hidtil, og man vil modtage en mail,
når det ankommer til biblioteket.
Sammenlægningen medfører bl.a. øget adgang til databaser
og elektroniske tidsskrifter, men der er dog stadig begrænsninger,
som er bundet op på abonnements- og licensvilkår.
artikler og e-bøger – nu også i rEX
Den nye rEX-database giver også mulighed for at søge efter
artikler og e-bøger. Det er en ny funktion, som ikke var mulig i
den gamle database. E-bøger kendes på linket ”online adgang”
og bog-ikonet til venstre for titlen. Der kun online-adgang til de
bøger, hvor der står ”adgang for: KUBIS”.
Kurser på biblioteket
Så er forårets kurser planlagt. Der er 10 kursusdage, som ligger
enten mandage eller tirsdage. Der undervises i databaserne
Embase/IPa og Pubmed. Undervisningen finder sted i Bibliotekets
undervisningslokale 20-340 på 2. etage i Universitetsparken 4.
Kurset varer 1 time og 45 min. inkl. pause. Tilmelding er nødvendig,
senest tre hverdage før afholdelse af kursus. Der skal være minimum
tre deltagere for at kurset gennemføres.
Tilmelding kan ske via hjemmesiden på farma.ku.dk/bibkurser
eller ved at kontakte biblioteket på tlf 35336319 eller e-mail
bibliotek@farma.ku.dk
Studenternetværket under Pharmadanmark
afholder kurser og møder. I pipeline er bl.a.
Posterproduktion
Hvordan præsenterer man sine videnskabelige resultater på
en poster?
Kurset introducerer dig for de grafiske grundregler og virkemidler,
som hjælper dig til at lave en poster, der kan skabe blikfang.
Hold øje med opslag på FARMA eller se på Pharmadanmarks hjemmeside
under Aktuelt > Arrangementer

maSTEr oF DrUG
manaGEmEnT
ny studieordning trådte i kraft ved årsskiftet
– og det betyder nyt indhold i uddannelsen
aF LEKTor BIrTHE SønDErGaarD, STUDIELEDEr PÅ mDm
Baggrunden for studieordningsrevisionen er et ønske om
at skærpe profilen på uddannelsen, at skabe en tværfaglig uddannelse
og at tiltrække studerende med både sundhedsfaglig
og samfundsfaglig baggrund. mDm-uddannelsen har fokus på
patient- og samfundsmæssige aspekter af lægemidler efter disses
markedsføring, ud fra et sundhedsvidenskabeligt og samfundsvidenskabeligt
perspektiv. Uddannelsen inddrager både teorier og
metoder inden for de valgte områder, men mest af alt inddrager
uddannelsen de studerendes professionelle praksis.
masser af input
Som forberedelse til ny studieordning har vi gennemført en målgruppeanalyse.
Vi har fået input fra Danmarks apotekerforening,
Pharmadanmark, Dansk Sygeplejeråd, Danske regioner, Lif, en
regional lægemiddelkonsulent og en praktiserende sygeplejerske.
Endvidere har uddannelsens rådgivende udvalg deltaget med
input.
Uddannelsen består af fire obligatoriske moduler, som gennemføres
i løbet af uddannelsens første to år:
• Lægemiddelpolitik og betydningen for lægemiddelanvendelse
• Distribution og anvendelse af lægemidler – fra system til
patientperspektiv
• Kommunikation, rådgivning og information om lægemiddelanvendelse
• Evidensbaseret lægemiddelanvendelse i praksis.
Brede anvendelsesmuligheder
Efter endt uddannelse kan en master of Drug management arbejde
selvstændigt og på et videnskabeligt grundlag medvirke til bedre
brug af medicin til gavn for lægemiddelbrugeren og samfundet.
Uddannelsen kvalificerer til at tage ansvar for opgaver/projekter
i relation til kvalitetssikret lægemiddelanvendelse, tværfagligt
samarbejde i sundhedssektoren om lægemiddelanvendelse, faglig,
etisk og samfundsmæssigt ansvar for lægemiddelanvendelse og
til at formidle viden og diskutere videnskabelige problemstillinger
med både fagfæller og patienter. Så uddannelsen vil både være
relevant for farmaceuter ansat på apotek og sygehusapotek samt
i styrelser og i industrien. andre relevante målgrupper kunne være
sygeplejersker med ledelsesmæssigt ansvar for lægemiddelanvendelse,
lægemiddelkonsulenter i regionerne, embedsmænd og
økonomer i ministerier, styrelser, regioner og kommuner.
rekordstort deltagerantal
Den 1. januar blev der optaget et nyt hold studerende på i alt otte
deltagere. Holdet består af sygeplejersker og farmaceuter, som
er ansat i forskellige sektorer – uddannelsessektoren, apotekssektoren,
lægemiddelindustrien, offentlige myndigheder og den
regionale distriktspsykiatri.
Det første kursus på den nye studieordning Lægemiddelpolitik
og betydningen for lægemiddelanvendelse bliver afholdt i februar
måned med rekordstort deltagerantal – i alt 20 deltagere. Kurset
afholdes på engelsk, og der er deltagelse fra både Danmark,
norge og Sverige. Deltagerne har både naturvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig
og samfundsvidenskabelig baggrund og har ansættelse
på apotek, sygehusapotek, sygehus, industri, foreninger,
styrelser og uddannelsesinstitutioner.
allerede ved optagelse af det første hold studerende og ved
afholdelse af det første kursus, ser det ud til at intentionerne med
den nye uddannelse bliver indfriet med international deltagelse og
både tværfaglig og tværsektoriel deltagelse.
Yderligere oplysninger om MDM-uddannelsen kan findes på
Fakultetets hjemmeside www.farma.ku.dk/mdm eller ved kontakt
til masterkontoret (master@farma.ku.dk) og studieleder Birthe
Søndergaard (bs@farma.ku.dk).
plexus 1 FEBrUar 2009 33

34
nyT om naVnE
Institut for Farmaci og Analytisk Kemi
Tiltrådt:
Annette Hvilsom som videnskabelig assistent fra 2. januar
Eva Lin som ph.d.-studerende fra 5. januar
Shelton Tendai Mariga som postdoc fra 6. januar.
Zostam Abdallah som videnskabelig assistent fra 15. januar
Valdemar Sporring som videnskabelig assistent fra 19. januar
Sobia Aslam Boota som videnskabelig assistent fra 28. januar
Daniel Bar­Shalom som lektor fra 16. januar
Jannie Rebø som videnskabelig assistent fra 15. januar
Stefan Vangsøe som videnskabelig assistent fra 15. januar
Morten Baltzer Andersen som scholar fra 22. januar
Janne Zander Hesselkilde som scholar fra 26. januar
Fratrådt:
Susan Thrane som scholar den 31. januar
Anna Cecilia Jørgensen som adjunkt den 31. januar
Institut for Farmakologi og Farmakoterapi
Tiltrådt:
Bettina Clausen som ph.d.-studerende fra 1. februar
Martin Blædel som ph.d.-studerende fra 1. februar
Fratrådt:
Helle Sickmann som videnskabelig assistent fra 23. januar
Anne Bira Larsen som ph.d.-studerende fra 30. januar
Institut for Medicinalkemi
Tiltrådt:
Christian Krintel som postdoc fra 1. december
Jens Soelberg som kurator ved naturmedicinsk museum fra 1.
december
Sanela Smajilovic som videnskabelig assistent/postdoc fra 1.
februar
Administrationen
Tiltrådt:
Jonna Beck som regnskabsmedarbejder i økonomi fra 1. februar
Søren Post Larsen som studievejleder fra 1. december
PH.D.-GraDEn:
Mikael Egebjerg Pedersen tildeltes 16. december ph.d.-graden
Anne Munch Christensen tildeltes 20. januar ph.d.-graden
Signe Høg tildeltes 27. januar ph.d.-graden
Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.pharm. Marianne Ladegaard
Lind en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar
torsdag d. 26. februar kl. 14.00 i Benzon auditoriet. Emnet er: Mechanisms
for Oral Absorption of Poorly Water-Soluble Compounds.
Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.pharm. Henriette
Møller Hansen en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar
tirsdag den 24. februar kl. 13.00 i Benzon auditoriet. Emnet
er: Design and Synthesis of new 1-Hydroxypyrazole-Based Ligands
for Characterizing the GaBa a Receptor Orthosteric Binding Site.
plexus 1 FEBrUar 2009
Lektor Klaus Bahl Andersen kunne lige efter nytår fejre 25 års
ansættelse på Det Farmaceutiske Fakultet. Ved en reception på
Institut for Farmakologi og Farmakoterapi i den anledning slog institutleder
arne Schousboe fast, at Klaus er en omhyggelig mand,
som har involveret sig levende i instituttet – også når det gælder
initiativer uden for forskning og uddannelse. Jubilaren har bl.a.
været en vigtig drivkraft i indretning af laboratorier til overholdelse
af myndighedskrav.
Fra venstre ses: Næstformand for censorkollegiet Bo Kreilgaard, den nye
formand Ole Thastrup og den afgående formand Stig Grell.
nyT CEnSorKorPS oG
CEnSor FormanDSKaB
PÅ Farma
Universitets­ og Bygningsstyrelsen har efter indstilling fra
Farmas institutter og efterfølgende indstilling fra det hidtidige
censorformandskab beskikket et nyt censorkorps bestående af
180 censorer. Det nye censorkorps er beskikket for perioden 1.
november 2008 – 31. oktober 2012.
De nye censorer vil varetage censuropgaver ved studieenheder/
kurser m.m. under Farmas bachelor-, kandidat- og masteruddannelser,
samt ved ph.d-kurser, hvor der skal anvendes ekstern censur.
oversigt over de beskikkede censorer kan ses på Farmas hjemmeside.
SR

Smil og eftertanke…
Kjeld Moseholms skulpturer sætter altid mange tanker i gang
hos mig, men allerførst smiler jeg… De små tykke mænd, der
udstråler energi, hårdt arbejde og målbevidst søgen, har samtidig
en snert af surrealisme og humor. men når smilet er forsvundet,
melder eftertanken sig. Skulpturernes titler åbner for en fortolkning,
hvor farcen lynhurtigt afløses af alvor og hvor tragedie
eller nederlag lurer lige om hjørnet.
Jeg har selv fornøjelsen af at køre jævnligt forbi Kjeld moseholms
skulptur Fællesskab – opstillet af kommunalbestyrelsen i den
gamle Ledøje-Smørum Kommune lige omkring udmøntningen af
kommunalreformen. Den skulptur er ikke købt for sjov, kan jeg
forsikre om!
Den lille skulptur som Farma har valgt i fremtiden at uddele
til årets underviser har igen titel – men taler alligevel tydeligt til
iagttageren. man ser helt klart, at her er noget, der trænger sig
på – noget der skal formidles. om det så skal ske ved magt. Der
er overbevisning – nærmest en påtrængende attitude fra den ene
aKTIVITETSKraV
Ændringer i Studieordning for bachelor uddannelsen i farmaci,
2003
med virkning fra 1. september 2009 bliver der indført et aktivitetskrav
i studieordningen for bacheloruddannelsen i farmaci, 2003.
Aktivitetskravet betyder, at studerende efter 4 års indskrivning
på bacheloruddannelsen i farmaci, skal have bestået
mindst 120 ECTS point (svarende til 2 studenterårsværk).
The Novo Scholarship Programme er skræddersyet til de kommende
ildsjæle inden for fremtidens lægemiddelforskning.
I 2008 modtog en lille håndfuld studerende fra Det Farmaceutiske
Fakultet det prestigefyldte scholarship. men nåleøjet er tilsyneladende
blevet en smule mindre. I år opnåede kun en enkelt farmaceutstuderende
et specialelegat gennem The Novo Scholarship
Programme in Biotechnology and Pharmaceutical Sciences – et
initiativ designet til fremtidens lægemiddeleksperter i form af henholdsvis
økonomisk støtte, hjælp til netværksdannelse og øvelser i
videnskabsformidling.
Stud.pharm. Klaus Bertram nissen skal skrive speciale om Helix
minetics of novel pro-inflammatory S100 proteins – det får han
støtte til fra novo-koncernen i det kommende år.
Sidste år fik Hans Christian Helms økonomisk støtte til sit specialeprojekt
med titlen In vitro models of the blood-brain barrier.
Ved et stort symposium den 22. januar 2009 kunne et særligt
indbudt publikum i novo-hovedkvarteret i Bagsværd se og høre en
veloplagt specialeskribent gøre rede for hjernens effektive udsmider.
De tre øvrige af 2008-modtagere fra Farma havde fremstillet
henholdsvis en videnskabelig poster og to populærvidenskabelige
artikler med udgangspunkt i deres respektive projekter.
I næste nummer af Plexus kan du læse en artikel om diskrepansen
i mellem et forlænget specialeprojekt og den såkaldte ’færdiggørelsesbonus’
(se side 24-25), der kommer fakultetets økonomi til gavn.
SR
af de to aktører – og den anden værger for sig. Det handler både
om kamp og kærlig omsorg. om det er sandheden, der er ilde
hørt, eller om det er selve erkendelsen, der virker så stærkt på den
anden lille mand er ikke godt at vide, men som altid indbyder Kjeld
moseholms værk til grublen – med et smil.
Biblioteksleder, Alice Nørhede
Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på, om du bliver berørt
af denne ændring i aktivitetskravet. Hvis du ikke opfylder aktivitetskravet,
skal du søge BK-studienævnet om dispensation for at
kunne fortsætte på studiet.
Hvis du er tvivl om, hvorvidt du er én af dem, som bliver berørt
af det nye aktivitetskrav, eller har du andre spørgsmål i forbindelse
med ændringen i studieordningen, kan du kontakte Studievejledningen.
Der er åbent for personlig henvendelse mandag, onsdag og
fredag kl.11-13, samt telefontid samme dage kl.10-11. Du er også
velkommen til at sende en mail på studievejledning@farma.ku.dk
LVA
noVo-LEGaTEr UDDELT
Forskerspirerne præsenterer specialeprojekter på tre måder: poster, artikel
eller oplæg.
plexus 1 FEBrUar 2009 35

SCIEnCE FICTIon
Boghandlere og biblioteker bugner af begavede bud på tunge
tidsrøvere i romanform. mange af tidens skønlitterære udgydelser
udspiller sig i faglige miljøer tager udgangspunkt i naturvidenskabelige
problemstillinger eller har sågar forskere i hovedrollen.
I romanen Dinosaurens fjer gennemlyser
biolog og forfatter Sissel-Jo Gazan et kuldslået
universitetsmiljø, hvor forskere grumt stikker
hinanden i ryggen både i overført betydning og i
særdeles bogstavelig forstand. Bogen byder desuden
på herlige nørd-portrætter – flere ansatte
vil sikkert genkende gamle studiekammerater
eller nuværende kolleger i det kulørte persongalleri
af pendanter. Universitetet er i sandhed en
verden af dramatik – om end af den højpandede
slags, og miljøet udsættes for bidende satire i
Helene Uri-romanen De bedste af os hvor forskerne
på et fiktivt institut ved Universitetet i
oslo udstilles som selvsmagende skåltalere uden
samvittighed. Det er rystende ondt og meget
meget morsomt.
Buldrende biomasse
Hvis man ønsker at læse skønlitteratur, der
skriver sig ind i det naturvidenskabelige felt,
og låner videnskabsmandens dissekerende blik,
er århusianeren Svend-Åge madsen et godt
bud. Det samme er forfatteren Peter Høeg og
franskmanden Emile zola. Desuden må merete
Pryds Helles encyklopædiske skrivestil i den klimakatastrofiske
kortroman Vandpest være et
must for læsere med hang til buldrende biomasse
… Den jødisk-italienske kemiker Primo
Levi grundforsker i den menneskelige natur
i novellecyklussen Det Periodiske System og
er man til poetisk-nørdede observationer med
en udgangspunkt i en skrøbelig og lynende
intelligent, kvindelig hovedperson (og teenager)
skulle romanen Special Topics in Calamity Physics
af marisha Pesslen være en anbefaling værdig.
Fravær af farmaceuter
men hvad med farmaceuterne? Hvor er den
pilletrillende hovedperson? Well man skal lede
længe efter litterære helte med en kandidatgrad
fra Det Farmaceutiske Fakultet – ofte er
farmaceuterne desværre reduceret til bipersoner
i litteraturhistorien.
I Flauberts franske klassiker Madame Bovary
møder vi godt nok en apoteker, der spiller en
vigtig rolle som antihelt. Sammen med landsbyens
middelmådige læge vil han bringe videnskaben
og fremskridtet til den søvnige provins. Det
ender ikke kønt.
Ellers er farmaceuterne forbavsende fraværende
i verdenslitteraturen. men i Danmark ser
det lidt lysere ud. Cand.pharm. Jacob Paludan
spillede eksempelvis en stor rolle i dansk litteratur
i mellemkrigstiden. Det er faktisk også en
apoteker, der har frembragt det litterære hovedværk
I en kælder sort som kul – og i november
kunne man på to københavnske apoteker få
udleveret digte på recept i forbindelse med afviklingen
af en litteraturfestival. nye læsere kan
begynde her.
SR
ID nr. 47533
det farmaceutiske fakultet
københavns universitet
universitetsparken 2
2100 københavn ø
returneres ved varig adresseændring