PDF: 3,6 MB - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

farma.ku.dk

PDF: 3,6 MB - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

PLEXUS vol.

41 nummer 1

februar / 2009


plexus / vol. 41 / nummer 1 / februar / 2009

ET nyT DanISH

PHarma ConSorTIUm

Den forskning, som ligger til

grund for udviklingen af nye lægemidler,

har historisk været en af

Danmarks styrkepositioner. Forskningen,

der i udpræget grad er

tværvidenskabelig, omfatter områder

som basal sygdomsforskning,

farmakologi, biomedicin, medicinalkemi,

biokemi, biofysik, proteinkemi,

farmaci, bioteknologi, bioinformatik,

computermodellering og

flere andre felter.

Lægemiddelforskningens omfang

og høje internationale standard

har været en vigtig medvirkende

faktor for, at vi i Danmark har

kunnet uddanne fagligt dygtige og

meget kompetente medarbejdere

til det offentlige sundhedsvæsen,

men forskningen har også været en

meget vigtig medvirkende faktor

for, at Danmark har kunnet opbygge en lægemiddelindustri,

der internationalt set er meget stærk.

I lyset af lægemiddelforskningens betydning som forskningsfelt

i den offentlige forskning og i lyset af forskningens

industrielle og samfundsmæssige betydning er det bekymrende,

at lægemiddelforskningen taber terræn i disse år. Ser

man på de aktuelle politiske prioriteringer, er det tydeligt,

at der i disse år tages masser af initiativer for at styrke

dansk energi-, miljø-, fødevare- og

IKT-forskning, mens der ikke tages

tilsvarende massive initiativer for at

styrke lægemiddelforskningen.

På den baggrund arbejder Københavns

Universitet, Danmarks

Tekniske Universitet, Syddansk

Universitet, Århus Universitet og

Ålborg Universitet sammen med

Lægemiddelindustriforeningen på

etablering af et nationalt Danish

Pharma Consortium. Her vil vi sammen

bl.a. arbejde for at styrke og

synliggøre dansk lægemiddelrelateret

forskning nationalt og internationalt

samt fungere som fælles

organ for industrien og universiteterne

med henblik på en overordnet

koordinerende indsats inden for

lægemiddelområdet.

En strategisk koordinering af

den lægemiddelrelaterede forskning og uddannelse og profileringen

af området nationalt og internationalt forudsætter

fælles afklarethed og italesættelse af forskningen på tværs

af universiteter, fakulteter og industri – et arbejde vi er i fuld

gang med.

Dekan

Sven Frøkjær

Plexus nummer 1 • februer 2009 • volume 41: Udgives af Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: jemu@farma.ku.dk,

Stine Rasmussen e-mail: sr@farma.ku.dk / Forsidefoto: Image Club / Layout: Mads Frederik / Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive. Deadline for næste nummer er den 13. marts

2009 – udkommer den 27. marts 2009 / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Fakultetets mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg

sendes elektronisk. Illustrationer sendes som separate grafikfiler. / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved hen vendelse til Jesper Munck jemu@farma.ku.dk / ISSN: 1399-6606

Annoncer: DG Media as, telefon 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk og web: www.dgmedia.dk


4

6

8

11

11

12

15

16

17

18

20

21

22

24

26

27

28

30

31

32

33

34

36

Elite-priser til Farma

Proteiner – fremtidens lægemidler

Fra chokbehandling til celleselvmord

Bevilling til forskning i hjernens signalsystemer

nyt projekt om nervesystemets signalmekanismer

Gymnasierettede aktiviteter på Farma

Skoletjeneste skal skærpe unges natur videnskabelige

appetit

nye muligheder med nanoteknologi

Tværgående elite satsninger belønnet

EU beriger forskning i amaryllis

Forskningens Dag – de ph.d.-studerendes dag

Pas på med navnet

Koblede teknikker på Kreta

Jeg har aftjent min værnepligt

Var dit nytårsforsæt at være vel forberedt?

Pinsestævnet 2009 i Finland

Valgfrie kurser & kandidat bonus

Studieturen til Prag

International mentorordning

nye tider på biblioteket

master of Drug management

nyt om navne

Science Fiction


4

ELITE-PrISEr

TIL Farma

Både Peter Fristrup og Trine Kvist fra FARMA var på podiet, da videnskabsminister

Helge Sander den 29. januar uddelte de årlige eliteforskerpriser. Peter

Fristrup modtog Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskepris mens Trine Kvist

kunne tage fra Glyptoteket beriget med et EliteForsk­rejsestipendium.

PÅ JaGT EFTEr nyE LæGEmIDDEL-

SToFFEr TIL BEHanDLInG

aF aLzHEImErS SyGE

TEKST oG FoTo JESPEr mUnCK

– Glutamat er et af hjernens vigtigste signalmolekyler, der

formidler kommunikation mellem en lang række hjerneceller.

Glutamatsystemet består af forskellige grupper af receptorer og

transportører, som spiller en vigtig rolle for blandt andet indlæring

og hukommelse. Én af disse grupper kaldes nmDa-receptorer, og

plexus 1 FEBrUar 2009

det er denne gruppe jeg har fokus på i mit ph.d.-projekt, fortæller

Trine Kvist.

De seneste års forskning, at en række alvorlige sygdomme

som alzheimers syge, Parkinsons syge og følgevirkninger af

hjerneblødninger er ledsaget af tilstedeværelsen af for meget

glutamat i hjernen. Det fører til en overaktivering af nerveceller,

som herved går til grunde og fører til neurodegeneration.

Stoffer med effekt på glutamatsystemet har i kliniske forsøg vist

effekt over for fx alzheimers syge – men desværre med alvorlige

bivirkninger.

– Disse bivirkninger skyldes sandsynligvis, at stofferne samtidig

har ramt for mange nmDa-receptor-undertyper. man har altså

ramt den undertype, der er involveret i sygdommen, men samtidig

også ramt andre undertyper med andre vigtige funktioner. målet

er derfor at udvikle stoffer, der ideelt set kun rammer én undertype

– den der er involveret i sygdommen, forklarer hun.

Seks måneder over there

Hvert år identificeres omkring 10.000 nye tilfælde af alzheimers

syge alene i Danmark. at identificere nmDa-receptorernes rolle

hvad angår neurodegeneration vil have stor betydning for udvikling

af lægemidler, der kan forhale sygdomsforløbet og/eller

dæmpe symptomerne og dermed gøre tilværelsen tålelig for patienter

og pårørende.

Trine omsætter det tildelte rejsestipendium til et 6-måneders

ophold på Emory University School of medicine i atlanta.

– Jeg skal besøge en international velanset forskningsgruppe,

der har en stærk baggrund inden for forskning i nmDa-receptorer.

Gruppen anvender avancerede elektrofysiologiske metoder i deres

arbejde – metoder, som vil være af stor interesse for mit forskningsprojekt,

slutter Trine Kvist


KomPLEKS ComPUTErmoDEL

SKaL aFSLørE naTUrEnS

HEmmELIGHEDEr

Design af kunstige enzymer med naturen

som forbillede og dybere indsigt i naturlige

biokemiske processer. Computersimulering

giver ny viden om livets byggesten.

aF STInE raSmUSSEn

– Hovedformålet med mit forskningsprojekt er at udarbejde

en computerbaseret model der kan beskrive hvordan kroppens

altmuligmænd – enzymerne – fungerer. med en sådan model kan

de biokemiske processer beskrives helt ned til det enkelte atom, og

dermed forhåbentlig forklare, hvordan enzymerne klarer deres krævende

arbejde så godt, fortæller Peter Fristrup – nyansat adjunkt på

Institut for medicinalkemi og nyudnævnt ”Ung Eliteforsker”.

naturen i førertrøjen

Peter Fristrup har fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion

fået en tre-årig bevilling til projektet Molecular Modelling of Enzymatic

Reactions: A New Approach in Drug Design. Som titlen antyder,

skal Peter i de kommende år på Det Farmaceutiske Fakultet

arbejde med at udvikle nye metoder til modellering af enzymatiske

reaktioner som en del af den biostrukturelle forskningsgruppe på

Institut for medicinalkemi:

– når man sammenligner effektiviteten af enzymerne med

vore dages syntesekemi er naturen stadig langt foran på mange

områder. Derfor vil det være fordelagtigt at være i stand til at

designe nye kunstige enzymer på baggrund af de principper, som

er benyttet i den naturlige evolution gennem mange millioner år,

fortæller han.

Simplificering giver dybere indsigt

Udover design af nye enzymer kan den computer-baserede

model også benyttes til at give en dybere indsigt i de naturlige

biokemiske processer. modellen kan give inspiration til nye lægemidler

– som derefter vil kunne målrettes mere præcist mod den

ønskede receptor i hjernen på baggrund af viden fra computersimuleringer.

– Selv de mest avancerede computere kan kun håndtere i størrelsesordenen

20 atomer, hvis de allermest komplicerede matematiske

modeller benyttes. Det er derfor bydende nødvendigt at

effektivisere og simplificere disse modeller for at kunne beskrive

enzymer med flere tusinde atomer – vel at mærke uden at miste

nøjagtigheden, slutter Peter Fristrup.

Peter Fristrup tiltræder den 1. marts en stilling som adjunkt

ved Det Farmaceutiske Fakultet. Han blev uddannet cand.polyt.

fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2003 – for sin ph.d.afhandling

modtog Peter prisen for Best PhD research work på

DTU i 2006. Den 29. januar 2009 fik han overrakt prisen som

”Ung Eliteforsker”.

plexus 1 FEBrUar 2009 5


6

ProTEInEr

– fremtidens lægemidler

Der er store fordele ved at tage udgangspunkt

i kroppens egne molekyler, når man

fremstiller lægemidler. men i praksis er

proteinerne svære at arbejde med – de er

ustabile og har dårlig holdbarhed.

aF STInE raSmUSSEn

Proteinlægemidler udspringer af naturens eget design.

En stor fordel er derfor, at de kan have en meget selektiv virkning

i organismen i stil med kroppens egne hormoner eller enzymer

– omkring en tredjedel af alle nye lægemidler i kliniske forsøg er

proteiner eller peptider:

– Proteinlægemidler består af kroppens eget råmateriale, som

man kan få til at gå målrettet efter bestemte celler i kroppen. På

den måde kan man blandt andet udvikle lægemidler med meget

mildere bivirkninger, siger Eva Horn møller, adjunkt på Institut for

Farmaci og analytisk Kemi.

– mange af de stoffer man anvender til kemoterapi i kræftbehandlingen

er cellegifte, som også dræber mange raske celler. Her

er lægemidler med udgangspunkt i den menneskelige organisme

en stor fordel – de lange og komplekse aminosyresekvenser, der

udgør protein-lægemidlerne, har ganske enkelt evolutionen på

deres side. Proteiner kan ramme bestemte typer af celler meget

mere præcist – og proteinlægemidler har givet os nye muligheder

for at behandle eksempelvis gigt og brystkræft.

Skrøbelige garnnøgler

når man fremstiller biologiske lægemidler foregår det i store gæringstanke,

hvor man tilsætter et menneskeligt gen, der koder for

et bestemt protein eller peptid, eksempelvis insulin. Det er meget

svært – for ikke at sige umuligt – at lave de store biologiske molekyler

med kemi i et reagensglas fordi de er sat sammen af meget

lange aminosyresekvenser. aminosyrerne er foldet sammen i en

tredimensionel garnnøgle-lignende struktur, og både aminosyresekvensen

og foldningen skal være korrekt for at opnå den optimale

virkning i kroppen.

De komplekse molekyler er ekstremt skrøbelige og ustabile, og

de kan ændre egenskaber på et øjeblik:

– Tænk på æggene i dit køleskab. æggehvider indeholder

proteiner, og når du pisker æggehvider – eller varmer dem – æn-

plexus 1 FEBrUar 2009

– Der er så mange fordele ved at bruge kroppen som udgangspunkt, og

rent teknologisk bliver vi bedre og bedre, siger Eva Horn Møller.

drer de form, og det er ikke muligt at gå baglæns i processen. På

samme måde kan biologiske lægemidler, der består af proteiner

’folde sig ud’ hvis de udsættes for bevægelse eller varme. Det

er ren køkkenbordskemi – pludselig står man med et spejlæg,

forklarer Eva.

Hvis foldningen af et protein forstyrres eller ødelægges, kan

proteinerne i et lægemiddel klumpe sig sammen og danne såkaldte

fibriller. Det kan ske ved produktionen af lægemidlet eller under

opbevaring. Det kan betyde, at lægemidlets effekt helt forsvinder,

men det kan også betyde at kroppen reagerer imod lægemidlet.

Kroppens effektive forsvar

Hvis proteinet folder forkert, er der ikke kun risiko for at det bliver

uvirksomt. Kroppens anti-terrorkorps – immunsystemet – kan også

reagere voldsomt på lægemidlet, og det kan medføre alvorlige bivirkninger

for patienterne. men der er også andre forsvarsværker,

som forskerne forsøger at passere:

– Biomolekylernes størrelse er et problem i forhold til lægemidlets

form – eller formulering som det hedder i fagsproget. Patienter

vil helst indtage deres medicin som tabletter, men de skal opløses

i mave-tarm-kanalen, hvorefter lægemiddelstoffet optages over

tarmen og føres direkte til leveren, før det sendes ud i kroppen.

Eftersom leveren har til opgave at nedbryde fremmedstoffer, risi-


kerer man, at kun en lille del af stoffet når ’uskadt’ ud i kroppen,

fortæller Eva og fortsætter:

– Der er desuden forskellige barrierevæv i kroppen, der gør det

vanskeligt at lade store molekyler passere. Vi arbejder med forskellige

avancerede tricks til at komme over disse barrierer på en mere

sikker og effektiv måde.

Proteiner med beskyttende overtøj

Proteiners manglende stabilitet betyder, at proteinlægemidler

generelt har en lav holdbarhed ved opbevaring. Ligesom med æggehviderne

i køleskabet, kan proteiner ikke holde særligt længe.

Et vigtigt mål er derfor at udvikle mere stabile præparater. man

vil helst fremstille lægemidler, som allerede er opløst og klar til

injektion, men for at bevare proteinets virksomme struktur kan det

være nødvendigt at designe lægemidlet som et frysetørret pulver,

der opløses lige før brug.

På grund af de store terapeutiske perspektiver forskes der

meget i at optimere proteinlægemidlers egenskaber. En meget populær

teknik er den såkaldte PEGylering. Her kobles den ugiftige

polymer polyethylen glycol (PEG) direkte på proteinerne. Polymererne

er lange kæder, som formentlig omslynger proteinerne og

danner en beskyttende, vandlignende kappe. med en PEG bundet

på halen er proteinet mere stabilt – og det virker i længere tid i

kroppen. Det betyder, at man kan nøjes med at injicere sig én gang

om ugen i stedet for tre. Der er allerede PEG-proteinlægemidler i

brug i Danmark.

mulighedernes medicin

I Evas forskningsgruppe forsøger forskerne at forbedre proteinlægemidlernes

stabilitet. Hun er ikke i tvivl om, at biologiske lægemidler

er fremtiden:

– Der er så mange fordele ved at bruge kroppen som udgangspunkt,

og rent teknologisk bliver vi bedre og bedre. Vi samarbejder

med andre eksperter i nanoteknologi og biofysik – og der er

virkelig et stort vækstpotentiale inden for området. Fremtiden

er her allerede! Den farmaceutiske industris kommende blockbustere

ligger i biologiske lægemidler – og de bliver fantastisk

gode, smiler hun.

EPO

EPo er et biologisk lægemiddel, som er mage til et af menneskekroppens

egne proteiner. Det bruges verden over til

behandling af blandt andet kronisk nyresvigt. På verdensplan

sælges der EPo for mere end 10 milliarder dollars om året:

– EPo benyttes desværre også som præstationsfremmer

i blandt andet cykelsporten og atletikken, og før i tiden var

det relativt nemt at spore EPo-doping, fordi det kunstigt

fremstillede lægemiddelprodukt ser anderledes ud – det har

enten færre, flere eller anderledes sukkermolekyler bundet

på. men nu er der et andet EPo-produkt, der er markedsgodkendt

i EU, som ligner det menneskelige råstof på en

prik – og det gør sporingen mere vanskelig, fortæller Eva.

– Det er et problem, at biologiske lægemidler er så

udsatte i kroppen. Immunsystemet er altid på udkig efter

fremmede proteiner. For nogle år siden havde en farmaceutisk

virksomhed forfyldte sprøjter med EPo på markedet.

Virksomheden udskiftede en bestemt stabilisator i produktet,

benyttede en ny type gummiprop – og havde ved

samme lejlighed ændret administrationen fra intravenøs til

subkutan så det kunne administreres i hjemmet. man ved

ikke præcis, hvilken faktor der var den udslagsgivende –

men en del nyrepatienter fik pludselig blodmangel, fordi de

dannede antistoffer, der neutraliserede både den kunstige

og den naturlige EPo i kroppen. Det rystede hele branchen

– og siger noget om udfordringerne ved proteinlægemidler,

fortæller Eva.

plexus 1 FEBrUar 2009 7


8

Fra CHoKBEHanDLInG

TIL CELLESELVmorD

Forskere forsøger at lette skizofrene patienters tilværelse.

Skizofreni har eksisteret siden menneskeheden

tog sine første spæde skridt, men

sygdommen fik først navn for 100 år siden.

Siden da har forskere ihærdigt forsøgt at

finde den helt rigtige form for behandling.

aF STInE raSmUSSEn

Læger og lægemiddeleksperter bliver hele tiden klogere

på hjernens komplicerede kommunikationssystemer, men

der er stadig flere spørgsmål, end der er svar, når det handler om

behandling af sindslidelsen skizofreni. Hvert år diagnosticerer man

500 nye tilfælde i Danmark, og tallet er stigende.

Chokeffekt

I 1930’erne troede man, at chokbehandling kunne hjælpe patienterne.

plexus 1 FEBrUar 2009

Den ungarske neurolog og psykiater Ladislaus Joseph von

meduna (1896-1964) havde i Budapest observeret, at skizofreni

sjældent forekom hos patienter med epilepsi. Han mente desuden,

at der var små forskelle i hjernerne hos de to grupper af patienter.

opdagelsen understøttede hans idé om en særlig biologisk

modsætning mellem epilepsi og skizofreni – og dermed hans tro

på, at krampeanfald kunne have en gavnlig virkning på skizofrene

patienter. I november 1933 indledte han en række dyreforsøg for

at finde et stof, der kunne fremkalde epileptiske anfald. Efter at

have prøvet forskellige præparater fandt han til sidst frem til stoffet

cardiazol, som han for første gang afprøvede på en patient i

begyndelsen af 1934.

Cardiazolchokbehandlingen gav voldsomme krampeanfald,

hvor kroppen blev spændt som en bue, åndedrættet ophørte og

patientens ansigt blev blåligt – derefter sås rykvise kramper indtil

patienten mistede bevidstheden. Det lyder voldsomt – og datidens

journaler fortæller da også, at patienterne frygtede den hårdhændede

behandling. men lægerne var overbeviste om den gavnlige

effekt – Ladislaus Joseph von meduna hævdede at se forbedringer

hos omkring 50 procent af de behandlede tilfælde.


mange bivirkninger

Der er dog ikke noget i nutidens hjerneforskning, der tyder på en

sammenhæng mellem epilepsi og skizofreni – og i de sidste mange

år har man benyttet en kombination af psykosocial behandling,

samtaleterapi og medicin – de såkaldte antipsykotika – til at lette

de skizofrene patienters tilværelse.

aase Frandsen er lektor på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi,

og hun forsker i antipsykotika – og forsøger med afsæt i

hjernens biokemi at få mere at vide om de mekanismer, der giver

sig udslag i skizofreni:

–Vi ved stadig meget lidt om, hvad der egentlig sker i hjernen

rent biokemisk, når det handler om sindslidelser som skizofreni –

og de eksisterende lægemidler har mange bivirkninger, der kan

være til stor gene for patienterne, fortæller hun.

Den ældre generation af antipsykotisk medicin gav først og

fremmest bivirkninger i form af ufrivillige, pludselige bevægelser.

De nye lægemidler virker langt bedre mod de tilbagevendende

psykoser, der kendetegner sygdomsbilledet – men her lider de skizofrene

patienter af bivirkninger i form af overvægt og øget risiko

for udvikling af diabetes.

Kroppens kontroltårn

Hjernen er organismens kontrol- og kommunikationssystem, og

den består af et kompliceret netværk af nerveceller. nervecellerne

kommunikerer ved hjælp af elektriske impulser, der bevæger sig

gennem cellerne, og via signalstoffer som cellerne udveksler med

hinanden. nervecellerne adskilles af en snæver kløft, og her bringer

signalstofferne beskeder fra afsenderen videre til modtageren

ved at binde sig til receptorer på modtagercellens overflade.

aase Frandsen og hendes kolleger ønsker på langt sigt at

udvikle bedre lægemiddelstoffer til behandling af skizofreni, men

først er de nødt til at vide mere om, hvordan de eksisterende lægemidler

virker i hjernen.

Signalforvirring

Forskerne tester funktionaliteten af hjerneceller, der behandles

med de kendte lægemiddelstoffer. De måler på, om cellevævet

er henfaldet – men de har også mulighed for at måle på hjernens

signalstoffer og deres bindingsreceptorer under påvirkning af

lægemidlerne.

– Problemet er, at mange af de lægemiddelstoffer vi tester ikke

har decideret receptoreffekt – de har det, vi kalder en modulerende

effekt. De binder forskellige steder på receptoren – og ændrer

dermed funktionaliteten af systemet, uden at der er tale om en

hånd-i-handske-receptorbinding.

– Vi vil gerne fjerne de forkerte signaler i hjernen, men det er

svært uden at fjerne den gode funktion i samme bevægelse. man

har eksempelvis begrundet mistanke om, at glutamat har stor

betydning, når det handler om skizofreni. men hvis du – populært

sagt – slukker for glutamatreceptoren, så fjerner du også livsnødvendige

funktioner, fortæller aase Frandsen.

FAKTA:

Skizofreni er en af de socialt og menneskeligt mest omkostningsfulde

sygdomme i verden. Hvert år får knapt 500

personer i Danmark diagnosticeret skizofreni, og i alt er ca.

12.000 mennesker i behandling i det psykiatriske behandlingssystem

på grund af skizofreni. Derudover er yderligere

ca. 3.000-4.000 i behandling hos praktiserende læger eller

har ubehandlet skizofreni.

I gamle dage hed sygdommen ’personlighedsspaltning’

eller ’ungdomssløvsind’, men begge udtryk er misvisende.

man kan hukommelsesteknisk forenklet betragte skizofreni

som en sygdom, hvor symptomerne begynder med

bogstavet a.

Autisme: omfatter den tilstand, at den syge har en indre

forestillingsverden, der har større værdi end den ydre verden

med de sociale sammenhænge, som andre bevæger sig i.

Affektforstyrrelser: omfatter at den syge ofte reagerer

påfaldende kraftigt eller påfaldende svagt ved små og store

belastninger.

Ambivalens: Eller ubeslutsomhed. Den syge kan bruge

dage til måneder på at træffe selv dagligdags beslutninger,

i sin yderste konsekvens kan han ikke gå nogle steder, da

han ikke kan beslutte sig til, hvilket ben, han skal tage det

første skridt med.

Associationsforstyrrelser: Betyder at den syge kan se

sammenhænge i fuldstændig ulogisk rækkefølge, eller kan

tolke billeder, malerier, musik eller samtale fuldstændigt

uindføleligt.

Anhedoni: Betyder egentlig manglende seksuel lystfølelse,

men anvendes i skizofrenien til at beskrive det manglende

engagement i familien, på arbejde og i samfundet.

Accessionsfænomener: Beskriver en række symptomer

der er mere eller mindre konstant til stede, fx Vrangforestillinger,

hallucinationer og katatone fænomener (bevægeforstyrrelse

med fx voldsom uro og aktivitet).

Kilde: www.netpsych.dk og Sundhedsstyrelsen.

plexus 1 FEBrUar 2009 9


10

Fra CHoKBEHanDLInG

TIL CELLESELVmorD

andre signalstoffer har formentlig også betydning for de sindslidende

– skizofreni er en kompleks tilstand og mange receptorsystemer

er i spil.

Er selvmord kilden til nyt liv?

Cellen indeholder et såkaldt stresssystem, der er udviklet til at gøre

den mere robust. Systemet har eksisteret siden de første celler kom

til verden, og er omtrent det samme hos alle levende organismer.

– Hypotesen er, at det cellulære stresssystem opretholder balancen

i hjernen og er herre over cellens liv og død. Hvis en nervecelle

udsættes for stress – det kan være et slag, en hjerneblødning eller

en stærk nerveimpuls – så forstærkes cellen i første omgang. Den

tager hjelm på, kan man sige. Så afventer den situationen og

’overvejer’ sin chance for overlevelse. Hvis cellen fornemmer en

uoprettelig skade, begår den selvmord. Cellen starter simpelthen

et såkaldt kontrolleret dødsmaskineri, så det kun er den enkelte

celle, der dør – en ukontrolleret død ville rive flere celler med i

faldet. Vi prøver at opklare, hvordan systemet virker rent biokemisk

– hvis vi finder ud af det, bliver vi måske bedre til at udvikle nye og

mere effektive lægemidler, fortæller aase Frandsen.

Tværfagligt samarbejde

Hun samarbejder med medicinalkemikerne på Fakultetet om at

udvikle nye lægemiddelstoffer til behandling af skizofreni:

– men vi kan ikke så godt udvikle nye stoffer, før vi finder et

bestemt target i hjernen. når vi har det, kan kemikerne syntetisere

et såkaldt lead.

aase Frandsen har også en psykiater med på holdet:

– Han har en enorm erfaring med, hvordan de forskellige stoffer

virker klinisk i kraft af et omfattende patientmateriale. På den

måde får vi indblik i, hvilke stoffer det kan være interessant at

teste.

Hjernen skal på finansloven

Der bliver flere og flere behandlingskrævende hjernesygdomme

af den simple årsag, at vi bliver flere mennesker på jorden – og

vi lever længere. Ifølge en undersøgelse foretaget af eksperterne

i European Federation of neurological Societies lider omkring 127

millioner europæere af mere eller mindre alvorlige hjernesygdomme

– og Europa brugte i 2004 386 milliarder euro til behandling.

– Undersøgelsen blev offentliggjort i 2005, og den har betydet,

at hjernens sygdomme fik sin egen ’pind’ i EU’s syvende rammeprogram

– faktisk fik hjernens sygdomme bevilget lige så mange

penge som kræft og hjerte-kar-sygdomme til sammen. men bevillingerne

skal matches nationalt – vi må have hjernen på finansloven,

erklærer aase Frandsen.

plexus 1 FEBrUar 2009

nÅr KrISEn

KraDSEr …

Københavns Universitet har indgået en aftale med konsulentfirmaet

Prescriba, som fra 1. januar 2009 giver medarbejdere på

KU mulighed for at kontakte Prescribas rådgivningscenter 24 timer

i døgnet alle årets dage. Herfra bliver medarbejderen henvist til

psykolog, misbrugskonsulent, advokat eller revisor, afhængigt af

problemets karakter.

Telefon: 70 22 12 66, raadgivningen@prescriba.com

alle henvendelser behandles fortroligt. Universitetet får ikke at

vide, hvem der henvender sig til rådgivningscentret.

Hvornår kan du have behov for professionel hjælp?

Gennem et normalt livsforløb vil næsten alle mennesker opleve

perioder, hvor problemer påvirker vores psykiske velbefindende.

Problemerne kan opstå af mange forskellige årsager fx stress, samarbejdsproblemer

på arbejdspladsen, arbejdsulykker, voldsomme

hændelser, skilsmisse eller misbrug. alt sammen noget der kan

påvirke arbejdet negativt.

I nogle tilfælde kan problemerne klares med støtte fra familie,

venner og øvrige netværk. andre gange er problemet af en sådan

karakter, at professionel hjælp er et godt og måske nødvendigt

supplement for at få bearbejdet problemstillingerne. medarbejderen

vurderer hvad behovet er.

ordningen trådte i kraft den 1. januar 2009. arbejdsmiljø og

Samarbejde, Hr & o er ansvarlige for aftalens drift. Kontakt

arbejdsmiljø og Samarbejde om spørgsmål til ordningen. Telefon

35 32 28 02, arbejdsmiljo@adm.ku.dk


BEVILLInG TIL ForSKnInG I

HJErnEnS SIGnaLSySTEmEr

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom har netop bevilget

lektor anders a. Jensen 1,6 millioner kroner til projektet ’molecular

pharmacology studies of nicotinic acetylcholine receptors

and GaBa a receptors’. Pengene skal bruges til at finansiere

forskningen inden for de såkaldte ’ligand-styrede ionkanaler’ for

neurotransmitterne acetylcholin og γ-aminosmørsyre (GaBa) i den

molekylær-farmakologiske forskningsgruppe på Institut for medicinalkemi.

anders er desuden for nylig blevet beriget med 450.000

kroner fra Carlsbergfondet til indkøb af udstyr samt 250.000 kroner

fra novo nordisk Fonden til drift.

– Der er en lang tradition på Institut for medicinalkemi for

at syntetisere og karakterisere stoffer rettet mod de nikotine

acetylcholin-receptorer og GaBa a-receptorerne. For hver af disse

to receptorklasser gælder det, at der findes et utal af forskellige

receptor-subtyper i centralnervesystemet, der hver især varetager

forskellige fysiologiske funktioner. Derfor vil identifikationen af

nyETaBLErET

ProJEKT om

nervesystemets

signalmekanismer

Nervesystemet er kroppens kommunikationssystem, som består

af et kompliceret netværk af nerveceller. nervecellerne kommunikerer

ved hjælp af signalstoffer, som cellerne udveksler med hinanden.

nervecellerne adskilles af en snæver spalte, og her bringer

signalstofferne beskeder fra afsenderen videre til modtageren ved

at binde sig til receptorer på modtagercellens overflade.

– mange kendte lægemidler, der virker på receptorer i hjernen,

binder det samme sted som det naturlige signalstof og fungerer

som en slags tænd-og-sluk-kontakter. Vi er ude efter at fremstille

nye kemiske stoffer med andre egenskaber, fortæller postdoc

Charlotte Grube Jørgensen, Institut for medicinalkemi:

– De såkaldte allosteriske modulatorer er – populært sagt – kemiske

forbindelser, der fungerer som en form for signalregulerende

kontakter, hvor man kan forøge eller dæmpe det naturlige signal

i hjernen.

Charlotte har netop modtaget en bevilling på 1.054.644 kr. fra

Carlsbergfondet til at designe og kemisk fremstille allosteriske mo-

selektive stoffer med virkning på én eller få af disse subtyper – på

lang sigt – kunne få betydning for udviklingen af lægemidler til

behandling af en lang række alvorlige lidelser, fortæller anders.

En anden del af projektet går ud på, at finde ud af i hvilke

områder af hjernen forskellige GaBa a-receptor-subtyper findes og

udøver deres funktioner:

– Her er jeg blevet inspireret af studier af hjernens nikotine

acetylcholin-receptorer, hvor man ved hjælp af særlige metoder og

teknologiske landvindinger meget elegant har belyst sammensætningen

af nikotine receptor-subtyper i forskellige hjerneregioner.

Jeg håber, at vi på samme vis kan bidrage med viden om GaBa areceptorernes

sammensætning, og at det på sigt vil kunne hjælpe

med forstå opdelingen af neurotransmitterens mange funktioner i

centralnervesystemet, slutter anders.

dulatorer af cys-loop ligandstyrede ionkanaler. Projektet indgår i et

tværfagligt samarbejde inden for disse receptorer med bl.a. lektor

anders a. Jensen og lektor Bente Frølund som projektdeltagere.

– Jeg sætter stor pris på bevillingen samt den opbakning, jeg

har mødt fra mine tidligere vejledere. Bevillingen medfører, at vi

nu i dette forholdsvis nyetablerede projekt kan fordybe os i både

kemien og farmakologien og tænke mere langsigtet, fortæller

Charlotte.

modulatorer binder til andre områder i receptorerne end kroppens

egne signalstoffer såsom glutamat og serotonin – og giver

derfor alternative muligheder for at forstå mekanismerne i nervesystemet.

På lang sigt kan det resultere i nye og mere effektive

lægemidler. Forskerne får simpelthen flere strenge at spille på, og

det øger chancerne for at forstå receptorernes naturlige funktioner

i nervesystemet og ikke mindst deres indvirkning på sygdomme.

SR

SR

plexus 1 FEBrUar 2009 11


12

Vær VELKommEn

Gymnasiebesøg er et vigtigt led i Farmas

fødekæde.

aF EVa HanSEn, FoTo JESPEr mUnCK

Der går stort set ikke en uge, uden at vi på Farma har

besøg af gymnasie- og folkeskoleklasser til bl.a. gymnasieforedrag,

studerende for en dag og folkeskoletjeneste, men det er ikke

nogen hemmelighed, at vi ikke kun har åbne arme for fornøjelsens

skyld. Vi ved fra den undersøgelse, vi hvert år foretager blandt de

nye farmaceutstuderende, at gymnasieeleverne er så glade for at

besøge os, at mange af dem senere bliver studerende her. Knapt

20% af de nye studerende har været her på klassebesøg og vi

ved, at besøget for 81% af dem havde stor eller nogen betydning

for deres valg af farmaceutstudiet! Det er altså en direkte ”fødekæde”

til vores overlevelse. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsat

udvikler de tilbud, vi har til gymnasier og folkeskoler.

og føles det, som om man ikke har tid til at bidrage til de

forskellige aktiviteter, er der måske råd at hente i en forskningsgruppe

på Institut for Farmaci og analytisk Kemi.

Samarbejde fremmer fleksibiliteten

Et af gymnasieforedragene bærer titlen Hvordan laver man lægemidler?

Her får eleverne først en teoretisk introduktion og derefter

en rundvisning i vores øvelseslaboratorier.

– Flere i vores gruppe kan tage foredraget – den, der har tid,

gør det, fortæller Lene Jørgensen, adjunkt på Institut for Farmaci

og analytisk Kemi. – Det betyder, at vi kun har måttet sige nej

ganske få gange. Ph.d’erne kan også tage dem, og de får 25 timer

i deres undervisningsplan for det.

og der er åbenlyse stordriftsfordele: – Vi bruger alle de samme

slides, men hver fortæller selvfølgelig historien på sin måde, fortæller

Lene Jørgensen.

plexus 1 FEBrUar 2009

Et stykke tid efter gymnasiebesøgsordningen var kommet i

gang på Farma, blev de i Lenes forskningsgruppe opmærksomme

på, at de ikke var repræsenteret med et foredrag. ”Kan det virkelig

passe, at vi ikke er med?” spurgte de sig selv, og så gik de i gang

med at finde på emner. For at kvalitetssikre emnerne spurgte de et

par farmaceutstuderende, som trods alt er tættere på målgruppen

rent aldersmæssigt, til råds. nu har gruppen en række forskellige

foredrag med i det udbud, der ligger som et fast tilbud på Farmas

hjemmeside til gymnasieklasserne.

– Det er selvfølgelig endnu en aftale i kalenderen den dag, men

når det hele er sat i system er det meget nemmere, siger Lene

Jørgensen.

GymnaSIEBESøG 2008

39 GEnnEmFørTE BESøG

En gymnasieklasses besøg på Farma varer ofte tre timer og

består typisk af to forskellige faglige foredrag samt et oplæg

fra en studerende, som fortæller om farmaceutstudiet og fakultetet.

Formålet med besøgsordningen er primært at give

gymnasielever mulighed for at se, hvordan kemi og biologi

anvendes i lægemiddelforskningen på Det Farmaceutiske

Fakultet – og naturligvis inspirere nogle af dem til at vælge

farmaceutstudiet. Gymnasielærerne vælger typisk foredrag

ud fra deres læseplaner og går efter noget, de kan bruge

direkte i undervisningen.

Mest ønskede oplæg:

Syntese af lægemidler

Stereokemi og lægemiddeludvikling

medicinalkemi, neurotransmission og den røde fluesvamp.


GEnIaLE FIF

oG GoDE

ForEDraG

Den 30. januar var Farma sammen med Det

Biovidenskabelige og Det naturvidenskabelige

Fakultet værter for 360 gymnasielærere ved

en faglig inspirationsdag med temaet “LIV”.

aF EVa HanSEn

Gymnasielærerne blev på Biocenter præsenteret for seks

utroligt spændende forskningsområder som spændte fra liv i

universet over etik i vores omgang med det levende til unaturlige

aminosyrer i proteiner (præsenteret af Kristian Strømgaard fra

Farma), og de fik selv lejlighed til at gå mere dybden om eftermiddagen

i forbindelse med 13 workshops på de tre fakulteter.

På Farma bød vi 60 lærere velkommen til et par timer i

workshop-selskab med vores dygtige folk mikael Begtrup, Helle

Waagepetersen og Søren Brøgger Christensen. Forhåbentlig tager

de 360 lærere hjem med ny inspiration til den daglige undervisning

og med lyst til at besøge os sammen med deres klasser.

Der var mødt 360 gymnasielærere frem den 30. januar for at høre sidste nyt

inden for naturvidenskabelig forskning. Her er det Kristian Stømgaard fra

FARMA, der udbreder sig om unaturlige aminosyrer.

Gymnasielærernes

kommentarer til dagen:

– Jeg var deltager på workshoppen, og jeg vil gerne sige jer

tak for en dejlig, inspirerende eftermiddag. Det var et fantastisk

arbejde, I havde gjort for at få vist arbejdsmetoder og

principper frem, og der var fuld knald på præsentationerne.

– Jeg kommer for de her topforedrag – og så er det jo en

skøn dag, hvor det for en gangs skyld ikke er os, der har

ansvaret for det hele.

– Geniale små fif, vi har fået.

– Gode, spændende foredrag.

– Skønt at komme ind og høre cremen af cremen.

– Det var rart at blive gjort opmærksom på de forskellige

muligheder og tilbud, I har – fx studieretningsprojekt.

Om eftermiddagen gik turen

for 60 af gymnasielærerne

fra Bio center til FARMA,

hvor de bl.a. kunne få et

crash course i mulighederne

for læge middelfremstilling i

gymnasielaboratorier.

13


14

For FaGET

oG For Farma

Ene mand har han givet hundredevis af gymnasieelever

én på opleveren. En del af dem

er senere blevet studerende på Farma.

aF EVa HanSEn

Professor Mikael Begtrup fra Institut for medicinalkemi

har gennem de seneste 10 år haft et hav af gymnasieelever under

sine vinger på Farma, når de i 3.G har skrevet deres store, skriftlige

opgave – nu kaldet studieretningsprojekt – herinde.

Gymnasieeleverne er på Farma i to dage og har øvelser i

individuelle studieretningsprojekter i kemi kombineret med andre

fag – fx. matematik eller biologi. øvelsesopgaverne er udviklet

i samarbejde mellem gymnasielærere i kemi og mikael Begtrup.

– Der er en kolossal interesse. I starten var det nogle få, men

efterhånden er vi blevet bedre og bedre til at håndtere det og det

er blevet mere systematiseret. I efteråret 2008 havde vi 32 elever

igennem, siger mikael Begtrup.

– Vi har indført en vagtordning, hvor lærerne på skift kommer

ind og er lidt med. Eleverne er mere trygge, læreren taler et sprog,

de kender, og det er ikke et kittelmenneske ligesom os andre. og

en anden fordel er, at de kan fortælle os, hvad vi kan forlange af

gymnasieeleverne. Det fungerer perfekt.

plexus 1 FEBrUar 2009

Gerne en hel uge

– Gymnasielærerne vil meget gerne herind en hel uge med en

hel klasse, og derfor har vi også sat et forløb op til dem med

forelæsninger og timer i laboratoriet. Der tager lærerne sig selv af

eleverne, og så er jeg bare telefonvagt og kigger ned til dem et par

gange i løbet af dagen, fortæller mikael Begtrup.

Denne form fungerer også rigtig godt, men desværre har gymnasiereformen

pt. medført et så stort pres i klassernes kalendere,

at de meget dårligt kan bruge en sammenhængende uge til fx at

lave et projekt på Farma.

Fremtidssikring

mikael Begtrup bruger rigtig mange timer og ressourcer på sit

engagement i studieretningsprojekter og gymnasiebesøg:

– Det er ikke nemt, men det er ret sjovt. og så kræver det

selvfølgelig en del energi.

Det har ind imellem fået hans studerende til at beklage sig lidt:

– De siger, at de jo godt kan komme til at savne mig, når jeg

er optaget af gymnasieeleverne, men jeg siger til dem, at hvis jeg

ikke gør de ting, er der ingen studerende her, når det bliver deres

tur til at undervise. Jeg gør det for faget og for Farma.

Mikael Begtrup omgivet

af interesserede

gymnasieelever. –

Hvis ikke jeg gør det

her, så er der ingen

studerende, når det

bliver de nuværende

studerendes tur til at

undervise.


Kære prof. Mikael Begtrup

December 2008

Jeg havde fornøjelsen af at møde en af mine elever her mandag morgen iført blanke øjne

og stor begejstring. Hun har udtalt sig meget rosende om opholdet ovre hos jer og lært

en masse. Udover at have gennemført selve ibuprofen-syntesen var hun imponeret over

medarbejdernes engagement og da ikke mindst professorens – han blev helt til kl. 20 om

aftenen!

I den daglige gymnasiekemiundervisning kan der jo fra tid til anden godt blive

tale om facit-kemi, hvor en opgave eller et eksperiment har ét resultat og normalt går

det jo også godt. Som tidligere røntgenkrystallograf med hang til komplekskemi, opfatter

jeg organisk syntese – måske med urette – som lidt af en kombination af videnskab

og kunst, hvor man ikke altid kan forudse, hvad der kommer ud af kolberne. Min elev

har her lært, at en uventet sidereaktion med en sær farve til følge måske er langt

mere interessant, end hvis man blot fik det forudsagte stof.

Hun har også erfaret, at på dette niveau er man specialister, hvor man ikke forsøger

at imødekomme dette mærkelige krav om dybtgående tværfaglig indsigt, vi i gymnasiet

fordrer af 19-årige elever.

Om du så har en specialestuderende bankende på døren om tre år, kan jeg jo umiddelbart

ikke vide, men sandsynligheden er nu ganske stor!

Stor tak for jeres indsats på FARMA – og bliv endelig ved – det højner loftet.

Med venlig hilsen

Karl P. Larsen

Skoletjeneste

skal skærpe

unges naturvidenskabelige

appetit

Både undervisningsminister Bertel Haarder

og rektor ralf Hemmingsen fik bogstaveligt

talt Københavns Universitets nye

skoletjeneste i hænderne ved indvielsen

tirsdag den 20. januar. Frem for at klippe

en rød snor indviede ministeren og rektor

skoletjenesten ved at prøve et par af de

forsøg, som skoleeleverne udsættes for, når

de er på besøg. mens ralf Hemmingsen

fik mælken til at skille, fremstillede Bertel

Haarder creme, som han efterfølgende selv

prøvede – og også opfordrede de inviterede

til at kaste sig over.

Skoletjenesten er et samarbejde mellem

Det Farmaceutiske Fakultet, Det naturvidenskabelige

Fakultet og Det Biovidenska-

belige Fakultet på Københavns Universitet.

Skoletjenesten er et naturfagstilbud for

folkeskolens 7.-10. klasse og har som mål

at bidrage til det fælles nationale ansvar at

løfte natur, teknik- og sundhedsfagene i de

ældste klasser i folkeskolen.

SR

plexus 1 FEBrUar 2009 15


16

nye muligheder med

nanoteknologi

Perspektiverne er mange, når det handler om fremtidens

nanomedicin – blandt andet skræddersyede lægemidler

med færre bivirkninger.

Dansk og international forskning i nanoteknologi har skabt kimen

til helt nye muligheder inden for brugen af nanomaterialer til

diagnostik og behandling af sygdomme. Såkaldte nanotransportører

– der leverer lægemiddelstoffet direkte til kroppens syge væv

– har fået særlig opmærksomhed, fordi effekten af selve lægemiddelstoffet

forbedres, og bivirkninger helt eller delvist undgås. men

forskerne er stadig langt fra målet:

– nanomedicin er fremtiden. men der er behov for større molekylær

viden om materialernes interaktioner med kroppens celler.

Immunsystemets respons på nanomaterialer har vist sig særdeles

vigtig, og den bør integreres i udviklingen af nanomedicin, siger

moein moghimi, professor på Institut for Farmaci og analytisk Kemi.

Han er leder af et nyt tværgående strategisk forskningscenter

fokuseret på nanoteknologiske materialer til avanceret sygdomsbehandling.

Visionen er at øge den molekylære og strukturelle

forståelse af nanomaterialers biologiske virkning og anvende den

viden til at udvikle ny og bedre medicin.

Bliv Grøn

ambassadør

på kU

Fra 23. februar og tre uger frem skal vi alle lære at slukke

lyset, computerskærmen, kaffemaskinen og alle de andre

energislugere, som vi omgiver os med på arbejdspladsen.

23. februar går kampagnen ’Grøn Gerning’ nemlig i luften.

Kampagnen skal motivere medarbejdere og studerende til

at tænke over det daglige energiforbrug – og til at skære

ned på det.

For at forankre kampagnen lokalt, er der brug for et netværk af

Grønne ambassadører, som skal være afdelingens tovholder i kampagneperioden.

Det er en lille indsats, der forventes af de Grønne

ambassadører. De skal primært sikre, at kollegerne er informeret

om kampagnens budskaber, for eksempel på et afdelingsmøde.

Som afdelingens tovholder står den Grønne ambassadør også for

at afrapportere afdelingens indsats til kampagnesekretariatet – så

afdelingen dermed kan deltage i konkurrencen om en gastronomisk

forkælelsesdag hos meyers madhus eller nogle af de andre

lækre præmier.

Det er en lille opgave – men med stor virkning. Vi skal nemlig

kun ændre ganske lidt i vores daglige vaner for at KU kan spare

plexus 1 FEBrUar 2009

Det nye Center for Farmaceutisk Nanoteknologi og Nanotoksikologi

har netop modtaget næsten 28 millioner kroner af Det

Strategiske Forskningsråds Programkomité for Strategiske Vækstteknologier.

– Vores forskningsresultater vil kunne ruste biotek- og lægemiddelindustrien

i Danmark og Europa bedre til et globalt, vidensbaseret

og konkurrencepræget marked. Samtidig vil forskning i

nanomedicin på lang sigt formentlig betyde store besparelser på

lægemiddelområdet, siger moein moghimi.

Center for Farmaceutisk Nanoteknologi og Nanotoksikologi får

base på Det Farmaceutiske Fakultet, men er opstået i et frugtbart

samarbejde mellem Institut for Farmaci og analytisk Kemi, Institut

for Folkesundhedsvidenskab og nano Science Center – alle

enheder ved Københavns Universitet – samt DTU-nanotech på

Danmarks Tekniske Universitet.

H. Lundbeck a/S, nordic Vaccine Technology a/S og LiPlasome

Pharma a/S er industrielle partnere. Derudover vil forskningscentret

samarbejde med førende forskningsinstitutioner i USa,

Schweiz og EU – samt partnere i vækstlandene Kina og Ungarn.

store summer på energibudgettet. Eksperter vurderer, at KU kan

spare 4-5 procent på energibudgettet, hvis vi alle får bedre energivaner.

De 4-5 procent svarer til mindst 7-8 millioner kroner om

året. Penge som i stedet kan bruges til forskning og uddannelse.

Som tak for den Grønne Gerning – og til at ”vise vejen frem”

– får de Grønne ambassadører en energirigtig rystelygte, som du

kan læse nærmere om på KU's hjemmeside.

Gør en Grøn Gerning og blive Grøn ambassadør. Tilmeld dig på

www.groengerning.ku.dk/tilmelding.

På hjemmesiden kan du læse mere om hvad det indebærer at

være Grøn ambassadør, og du kan også se, hvem der allerede har

tilmeldt sig.

SR

SR


TVærGÅEnDE ELITE -

SaTSnInGEr BELønnET

I BEnHÅrD KonKUrrEnCE

Det nye tværvidenskabelige forskningsprojekt Fødevarer,

fitness og lægemidler sigter mod at identificere og karakterisere

forhold vedrørende såvel biomedicinske som psykosociale,

miljømæssige eksponeringer, der sammen med sygdoms-gener

forårsager livsstilssygdomme.

Hele seks af Københavns Universitets otte fakulteter har

fundet vej til projektet, der udspringer af den temapakkeproces,

som Københavns Universitet skød i gang med et stort

strategi- og netværks-seminar for forskere på det nyfusionerede

universitet tilbage i januar 2007.

Hans Bräuner-osborne og forskningsgruppen i molekylær

farmakologi bidrager bl.a. med viden om den menneskelige

receptor GPrC6a, som gruppen havde held til at identificere og

klone for relativt nylig. receptoren har potentielt betydning for

fødeindtag og dermed livsstilssygdomme som fedme og type

2-diabetes, og det får forskerne nu mulighed for at undersøge

nærmere:

– Projektet giver os mulighed for at samarbejde med stærke

forskningsmiljøer på SUnD, LIFE og naT – og at perspektivet

Innovativ

farmaceutstuderende

skal til USa

Masih Sina læser til farmaceut på fjerde semester og er

netop blevet udtaget til at deltage i væksthuset Katapults

studietur til Stanford Entrepreneurship Week 2009.

Den opfindsomme stud.pharm. har en lang række af

ideer, som han gerne vil udvikle og en dag føre ud i livet.

Han vandt i 2007 konkurrencen “Unge forskere” og deltog

i BaST, Beijing, i marts 2008.

masih er en af de fem studerende, der er blevet udtaget

til at deltage i Katapults studietur til Stanford. Stanford

Entrepreneurship Week er en unik mulighed for at blive

inspireret og få udfordret sine iværksætterevner blandt

internationale studerende. Du kan læse mere om turen og

de andre deltagere på www.katapult.ku.dk

SR

udvides yderligere med deltagelse fra JUra og SamF er kun

ekstra interessant, siger Hans Bräuner-osborne.

ambitionen er at udvikle bedre sundhedsfremmende fødevarer,

optimale fitness-programmer, nye effektive metoder til

livsstilsændringer, samt nye, effektive lægemidler – alle med

det overordnede mål at bekæmpe den globale epidemi af livsstilssygdomme.

Videnskabsministeriet har netop tildelt den tværvidenskabelige

elitesatsning 120 millioner. men det er ikke det eneste

forskningsprojekt på Københavns Universitet, som ministeriet

har beriget i det såkaldte UnIK-program.

Et andet projekt – Fagre nye biologi – betræder nyt land

inden for det område, der kaldes syntetisk biologi. Det handler

bl.a. om at udvikle og fremstille kunstige biologiske systemer

med nye skræddersyede egenskaber, til fx personlig medicin og

bæredygtig energi. Her er forskningsgruppen i kemisk biologi

på Det Farmaceutiske Fakultet involveret.

De to forskningsprojekter på Københavns Universitet modtager

tilsammen 240 mio. kroner og løber over de næste fem år.

SR

plexus 1 FEBrUar 2009 17


18

amaryllis

eU beriger forSkning i

Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet

kombinerer den nyeste viden inden for Dnaforskning

med gammel viden om lægemiddelplanter.

aF STInE raSmUSSEn

På Institut for Medicinalkemi er man blandt andet

interesseret i at finde nye lægemiddelplanter og biologisk aktive

stoffer, og det kan gøres på mange måder. Forskerne kan kontakte

lokale medicinmænd i områder med tradition for plantemedicin.

Store screeningsprogrammer kan gennemføres, eller forskerne kan

forsøge sig i laboratoriet med syntesekemi.

I bund og grund handler det om at udvikle mere effektive lægemiddelstoffer

– og måske kan studier af planternes Dna være

en genvej?

plexus 1 FEBrUar 2009

Systematisk tankegang

Farmaceuter benytter moderne viden om planternes slægtskabsforhold

– samt lokale medicinmænds erfaringer – til at forudsige

forekomsten af nye – eller mere potente – lægemiddelstoffer.

nina rønsted og anna K. Jäger – henholdsvis adjunkt og lektor

på Instituttet – arbejder konkret med amaryllidaceae – både amaryllis,

vintergæk og påskelilje er del af et vidt forgrenet stamtræ,

der i laboratorieforsøg har vist aktivitet over for lidelser i centralnervesystemet

– eksempelvis alzheimers sygdom.

Galanthamin – som blandt andet udvindes af vintergækker – er

allerede registreret som lægemiddel under navnet reminyl, der

bruges til behandling af demens:

– Vi udtager planter og undersøger dem systematisk på tværs

af hele blomsterfamilien og på tværs af geografiske forekomstområder

som Chile, Spanien og Sydafrika. når vi ved, hvilke planter

der er aktive – og når vi samtidig ved noget om slægtskabet – så

kan vi udpege de planter, der med størst sandsynlighed vil indeholde

nye potentielle lægemiddelstoffer. Det er en systematisk


tankegang, som udnytter den nyeste viden om plante-Dna i lægemiddelforskningen,

siger nina rønsted.

Den sydafrikanske forbindelse

Der findes omkring 850 amaryllidaceae-arter. alene i Sydafrika

– som er et af verdens hot spots for biodiversitet – findes der

mere end 200 arter, så nina og anna rejste i december til Pietermaritzburg

for at begynde planteindsamlingen og koordinere det

internationale forskningsprojekt med kollegerne ved University of

Kwazulu-natal.

anna K. Jäger var selv ansat ved University of Kwazulu-natal i

en årrække før hun blev ansat som lektor på Det Farmaceutiske

Fakultet i 2002:

– Det mangeårige samarbejde med Johannes van Staden og

hans kolleger har været utrolig frugtbart og flere farmaceutstuderende

har skrevet speciale med udgangspunkt i det sydafrikanske

universitet, fortæller hun.

Baseret på empiri

amaryllis-familien findes både i Sydafrika, Sydamerika og i middelhavsområdet.

I Sydafrika bruger man nogle af planterne til at

lindre forskellige lidelser med rod i centralnervesystemet:

– Vi vil sammenligne de forskellige områder – måske er der

udviklet en interessant forsvarskemi i et bestemt område grundet

særlige forhold, når det handler om klima og miljø – her er vi naturligvis

afhængige af lokale observationer. Det handler kort sagt

om at koble kompleks teknik og sund fornuft, siger nina rønsted.

men hvordan har de lokale fundet ud af, hvilke planter der

virker hvordan?

– Brug af lægemiddelplanter blandt naturfolk baserer sig på

empiri – I begyndelsen har det måske handlet om at finde føde

og senere har man så fundet ud af, at planten havde effekt på

forskellige sygdomme. Sydafrikanere benytter løgdelen af ama- Soelberg

ryllisplanterne i afkog – og det har så vist sig at have en effekt, Jens

fortæller anna K. Jäger. Foto:

marie Curie-fellowship

Projektet med nina og anna i spidsen er støttet af naturvidenskabeligt

Forskningsråd og har netop modtaget et prestigefyldt

marie Curie International Incoming Fellowship på 1,6 millioner

kroner. EU-midlerne skal dække to års postdoc-ophold

i København fra januar 2010 for Gary I. Stafford, University of

Kwazulu-natal.

Ledelsen på Københavns Universitet har besluttet at indføre

en ny bonus på 500.000 kr. til EU-projekter, hvor KU modtager

en samlet bevilling på over 150.000 euro (cirka 1,1 mio. kr.) fra

EU. Det gavner naturligvis det aktuelle projekt yderligere.

plexus 1 FEBrUar 2009 19


20

forSkningenS Dag 2009

– DE PH.D.-STUDErEnDE

aF marIannE W. JørGEnSEn, PH.D.-aDmInISTraTIonEn oG JESPEr mUnCK,

KommUnIKaTIon

Fredag 30. januar 2009 præsenterede knap 50 af Farmas

ph.d.-studerende deres forskningsprojekter enten ved mundtlige

oplæg eller på postere. Dagen går under navnet Forskningens

Dag, og det var 14. gang, den løb af stabelen. Posterne kunne

ses hele ugen i forhallen foran Benzon auditoriet. Dvs. desværre

ikke alle, for som et nyt ikke-tilsigtet indslag forsvandt to af de

deltagende postere i ly af mørket. Pt. kendes deres skæbne ikke.

Lysbilleder på tværs

Generelt er Farmas ph.d.-studerende gode til mundtlig fremlæggelse,

og dagen kan da også benyttes som en øvelse inden det endelige

og uomgængelige, mundtlige ph.d.-forsvar. Der er sket en

del på præsentationsområdet inden for de sidste 10 år: I dag går

det stærkt mellem oplæggene, fra den ene til den anden Power-

Point-præsentation, og oplæggene foregår i dag udelukkende på

engelsk, hvilket de ph.d.-studerende klarer flot. Lysbilleder, der

før eller siden satte sig fast i fremviseren, kendt fra Forskningens

Dags tidlige år, er nu en saga blot. også på posterområdet ser det

hele mere professionelt ud. Hvor en poster tidligere kunne bestå

af flere a4-ark udskrevet på egen printer, trykkes i dag som det

selvfølgeligste af verden regulære plakater. og det var som sagt

kun Forskningens Dags 14 års fødselsdag…

Kvindelig dominans øverst på podiet

Det er Ph.d.-udvalget, som er vært for Forskningens Dag, og

Ph.d.-udvalgets (og Stipendieudvalgets) medlemmer der vurderer

plexus 1 FEBrUar 2009

Henriette Baun Madsen

leverede efter juryens mening

det bedste foredrag.

præsentationerne og præmierer bedste foredrag og bedste poster.

Årets bedste foredrag kom fra Henriette Baun madsen fra Institut

for Farmaci og analytisk Kemi. og årets posterpris gik til hele to

ph.d.-studerende: mette Stougaard Jensen og Line aagot Hede

Thomsen begge fra Institut for medicinalkemi.

Et kedeligt sted at opholde sig

Årets gæsteforelæser var professor minik rosing fra KU. Han tog

tilhørerne med på A journey to the dawn of time – 4.000 million

Minik Rosing tog de mange tilhørere med på rejse 4.000 millioner år tilbage i tiden


S DaG

Mette Stougaard Jensen (tv.) og Line Aagot Hede Thomsen delte prisen

for årets bedste poster.

years of evolution on Earth. Er Jorden, som minik rosing påstod

det, ud fra en geologisk betragtning med sine 4 milliarder år på

bagen blevet kedelig, så var foredraget gudskelov alt andet. og

det var yderst tilfredsstillende al den stund, at det ikke mindst er

gæsteforelæserens opgave at vise et eksempel til efterfølgelse,

hvad angår formidlingens ikke altid lige problemfrie kunst.

Dekan Sven Frøkjær satte et effektivt punktum for Forskningen

Dag med uddelingen af ph.d.-diplomer til Farmas ph.d.uddannede

fra 2008.

PaS PÅ nÅr

DU BEnyTTEr

DET KærE

BarnS manGE

naVnE!

Hvordan forkorter vi egentlig Det Farmaceutiske

Fakultet på dansk? og på engelsk? og

hvornår benytter vi disse forkortelser – hvis

vi da overhovedet gør det?

aF JESPEr mUnCK

Det burde ikke være nogen hemmelighed, at det danske

navn er Det Farmaceutiske Fakultet. Vi forkorter navnet Farma

(alle bogstaver skrevet med versaler). men Farma er primært en

intern KU-forkortelse i lighed med naT, SUnD, JUr, HUm, TEoL

og SamF (som da heller ikke benytter disse forkortelser i ikkeinterne

sammenhænge). Derfor hedder vi som udgangspunkt

stadig Det Farmaceutiske Fakultet når vi henvender os til verdenen

uden for universitetet. I længere tekster kan Farma dog benyttes

for at undgå ’tunge’ gentagelser af det lange navn. I så tilfælde

introduceres forkortelsen første gang det fuld navn er nævnt: Det

Farmaceutiske Fakultet (Farma) – dog ikke i overskrifter.

Den engelske forkortelse er derimod PHarma (stadig med

versaler). Det henstilles dog, at man som udgangspunkt benytter

det fulde engelske navn The Faculty of Pharmaceutical Sciences

og ved efterfølgende gentagelser i samme tekst først og fremmest

benytter the Faculty – en model, der også anvendes på andre KUfakulteter:

Over the course of its history, researchers at the Faculty

of Health Sciences have been awarded four nobel prizes. In recent

years, the Faculty, which is home to the largest medical and dental

schools in Scandinavia...

I længere tekster (brochurer o.l.) kan PHarma dog benyttes

efter samme model som ved den danske forkortelse: Forkortelsen

introduceres første gang det fulde engelske navn er nævnt: The

Faculty of Pharmaceutical Sciences (PHarma) – dog stadig ikke

i overskrifter.

Københavns Universitet benytter ikke forkortelsen KU på andre

sprog end dansk. KU ’oversættes’ heller ikke til UC. man benytter

samme fremgangsmåde som før: The University of Copenhagen

was founded in 1479 and is the oldest and largest university in

Denmark. The University has a student body of 37,000 including

2,300 international students.

For fuldstændighedens skyld kan det nævnes, at naT for nyligt

har vedtaget at kalde sig SCIEnCE, men at man ikke bruger forkortelsen

i engelsksprogede sammenhænge. Det Biovidenskabelige

Fakultet benytter derimod LIFE som forkortelse for fakultetet i engelsksprogede

sammenhænge. For at undgå den usikkerhed, som

fx Farma/PHarma har afstedkommet, har man besluttet også at

benytte LIFE som dansk forkortelse.

plexus 1 FEBrUar 2009 21


22

Koblede teKniKKer

på Kreta

Helle har altid været mere end almindeligt

mobil. Hendes forskertilværelse har foreløbig

udspillet sig på tre europæiske universiteter

– og til foråret skal hun granske separationsteknikker

i det græske øhav.

aF STInE raSmUSSEn

– Det handler om at se mulighederne – ikke begrænsningerne,

siger Helle Hansen, lektor på Institut for Farmaci og

analytisk Kemi:

– Jeg tror, der er mange forskere, som føler, at de praktiske

udfordringer ved et sabbatical er uoverstigelige, men ophold ved

en udenlandsk forskningsinstitution har enorm betydning på alle

fronter – både for din forskning, dit netværk og på det personlige

plan.

Forskning-ULTra

Helle skrev ph.d.-afhandling i Skotland – og efter en konference,

hvor hun mødte en græsk professor med masser af udviklingsmidler

fra EU i ryggen – søgte hun om en toårig postdoc-stilling på

Kreta. Det er de tidligere forskningsfæller i Grækenland, som Helle

aflægger visit under forårets sabbatical. På University of Crete har

de nemlig stor ekspertise i en særlig koblet analyseteknik – viden

som Helles forskningsgruppe kan få glæde af på længere sigt.

Kort fortalt drejer det sig om at koble en gasfase-separationsteknik

til et elementspecifikt massespektrometer. med denne metode

vil det være muligt at bestemme elementsammensætningen

i komplekser mellem lægemidler og eksempelvis proteiner – samt

i nanopartikler.

– Jeg glæder mig meget til at komme af sted. Tre måneders

koncentreret forskning – det bliver dejligt med tid til fordybelse,

siger Helle. Hun rejser til Kreta i april sammen med sin skotske kæreste

– de regner med at bo i en ferielejlighed og kører i bil sydpå:

– Detaljerne er ikke helt på plads endnu – men det skal nok gå.

muligheden for sabbatical er glimrende – og alt det praktiske skal

vi nok finde ud af hen ad vejen.

plexus 1 FEBrUar 2009

International opdragelse

Helle mener, at flere Farma-forskere med fordel kunne tænke

mere på international udveksling – også for deres studerende:

– Den internationale profil betyder meget for mig, og derfor har

jeg også taget initiativ til, at få flere udenlandske studerende til Det

Farmaceutiske Fakultet – udvekslingen skal gå begge veje. Det er

også vigtigt, at de danske studerende får luft under vingerne – jo

tidligere man kommer ud, jo mere tilbøjelig bliver man til at tage

af sted som ’voksen’ forsker – der ligger måske et vist mål af opdragelse

dér, slutter Helle.

ny mULIGHED For

UDLanDSoPHoLD TIL VIP’Er

Fakultetsledelsen har besluttet at anvende ca. 300.000 kr.

af FARMAs budget til at gøre det lettere for videnskabelige

medarbejdere at tage på kortere ophold på

udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner

som led i Fakultetets satsning på internationalisering

af forskning og undervisning.

Et såkaldt sabbatical kan have en varighed på 1-6 måneder,

og en del af formålet med opholdet skal være at forbedre

forskerens sprogkundskaber. ophold under en måned kommer

ikke i betragtning.

alle VIP’er kan søge af puljen via deres institutleder. Dekanen

tager løbende stilling til ansøgningerne. Pengene kan bruges

til at dække frikøb for undervisning, rejseudgifter og tilskud

til opholdsudgifter.

Send en ansøgning til din institutleder. ansøgningen skal

indeholde en beskrivelse af formålet med dit udlandsophold

og et budget. oplys også, hvis du sideløbende søger

fondsmidler til samme formål. Institutlederens godkendelse

af ansøgningen er en forudsætning for, at dekanen tager

stilling til ansøgningen.


InTErnaTIonaL STraTEGIPLan

Strategien

er klar

FARMA har længe barslet med en international strategi- og

handlingsplan på BK-området. De studerende skal boltre sig i

et internationalt studiemiljø, og uddannelserne skal ruste dem

til den globale virkelighed.

Fakultetsledelsen vedtog planen i december 2008 – og der

er masser af spændende initiativer på vej. Formålet med strategien

er at sætte ord på visionerne – at iværksætte en række

nye internationale tiltag, der har sigte på at forberede Farmas

studerende sprogligt og interkulturelt til at arbejde i internationalt

orienterede virksomheder; tiltrække velkvalificerede udenlandske

studerende til Fakultetet og understøtte og fremme

Farmas internationale profil og synlighed .

mange af de nye tiltag skal varetages af Trine nielsen på

Internationalt Kontor i Studieadministrationen på Farma, der

dog har behov for at trække på VIP’ernes internationale viden

og kontakter.

andre af strategiens tiltag kræver en indsats fra undervisere

og TaP-personale i form af flere internationale aktiviteter i studieenheder

– mere undervisning på engelsk og øget optag af

udenlandske studerende.

Strategiplanen kan læses i fuld længde på Farmas hjemmeside.

HJErTESTarTEr

Som det allerede vil være nogle ansatte bekendt, er der opsat en

hjertestarter ved indgangen til receptionen i bygning 10 – måske

bedre kendt som Fakultetets hovedindgang, Universitetsparken

2. Hjertestarteren er placeret i et skab, som ved åbning aktiverer

en akustisk alarm og en rød lampe på toppen. Det sker for at tiltrække

opmærksomhed og hjælp.

Ved mistanke om hjertestop:

Ring (0) 112. Giv livreddende førstehjælp. Kontakt

Receptionen (tast 9). Hjertestarteren skal omgående bringes

til skadestedet.

Hjertestartere er selvdiagnostiske, hvorfor de må og kan bruges

af alle, og de kan ikke fejlbetjenes. Hjertestarteren giver selv taleinstruktion

ved aktivering af den grønne knap.

På hjemmesiden www.hjertestarter.dk findes en beskrivelse af

den indkøbte model og en instruktionsvideo.

Vær også opmærksom på, at man som ansat på KU har adgang

til gratis kurser i livreddende førstehjælp – se nærmere på

kursuskatalog.ku.dk/beskrivelser/forstehjaelp

JM

plexus 1 FEBrUar 2009 23


24

Jørgen Reumert er farmaceut af ældre årgang. Han fravalgte den brødløse tilværelse som cand.mag. for mange år siden.

Nu er han pensionist efter et langt arbejdsliv i lægemiddelindustrien.

83-årige Jørgen reumert blev uddannet

farmaceut i skyggen af anden Verdenskrig,

og arbejdede med farmaceutisk beredskab i

begyndelsen af den kolde krig. De sidste 45

år er udkæmpet med base i selvstændig virksomhed.

TEKST oG FoTo: STInE raSmUSSEn

– Det er alles kamp mod alle, når man bevæger sig

i den del af markedspladsen, hvor lægemiddelpatenterne er udløbet.

Den farmaceutiske industri er meget konkurrencepræget

– men hvis du kan lægge et realistisk budget, og har et godt produkt,

der kan markedsføres bredt, så kan slagmarken udvikle sig

til en regulær legeplads, siger Jørgen reumert, der siden 1951 har

været beskæftiget i den farmaceutiske industri – siden 1962 har

plexus 1 FEBrUar 2009

han stået i spidsen for rosco a/S, som i de seneste år har specialiseret

sig i præparater til mikrobiologisk diagnostik.

Discipel af Guds nåde

Det stod ikke skrevet i kortene, at Jørgen reumert skulle være

farmaceut:

– Jeg blev cand.pharm. ad omveje – i begyndelsen læste jeg

kunsthistorie på universitetet, men fandt hurtigt ud af, at det var

brødløst. Jeg så uværdige slagsmål om ganske få stillinger – og

søgte frisk luft på farmaceutstudiet, fordi jeg altid har interesseret

mig for kemi, fortæller han.

Via familieforbindelser fik Jørgen læreplads hos en apoteker i

Esbjerg i 1944 – 19 år gammel.

– Det var sundt for mig at blive hevet lidt ud af ’åndens rige’ –

men i begyndelsen var jeg frustreret over apotekets hakkeorden.

Kan det virkelig passe, at jeg skal løbe ærinder – jeg kan jo latin

og det hele? Førstemanden på apoteket sagde, ’Christian X er

konge af Guds nåde, og det er kongen, der udnævner apotekere’.


’JEG Har aFTJEnT

mIn VærnEPLIGT’

I den optik var apotekeren faktisk ganske tæt på at have guddommelig

status. Efter apotekeren fulgte førstekandidaten, cand.

pharm.’erne, førstedamen, defektricerne, laboratoriekarlen, skyllekonerne

og bydrengen i nævnte rækkefølge – og først derefter

kom jeg, fortæller Jørgen reumert, der lærte at leve med disciplinen

som discipel:

– Så vidste man, hvor man hørte til, og hvad man havde at

rette sig efter.

Koldkrigsfarmaceut

Jørgen reumert blev færdiguddannet farmaceut i 1950 efter aftjent

værnepligt.

– Jeg ville ikke på apotek, det var lidt for ensformigt. Jeg så,

hvilken vej vinden blæste og drømte om et job i industrien, fortæller

han.

Jørgen fik først fem år på nordisk droge- og kemikalieforretning

a/S, hvor han udviklede beredskabslagre med morfin, atropin

og vanddrivende kviksølvspræparater til landets apoteker på vegne

af staten. Danmark befandt sig endnu i krigens skygge, og havde

lyslevende mareridt om gaskrig og atombomber. Senere blev Jørgen

reumert den første succesrige direktør i Pfizer i Danmark, som

han var med til at starte op i landet helt fra bunden:

– Jeg skulle finde lokaler, ansætte personale og skaffe telefonlinjer

– det sidste var faktisk det sværeste.

rosco a/S en realitet

men så søgte roskilde medical Company pludselig en direktør.

Virksomheden tilhørte andelsbevægelsen og fremstillede flere

udmærkede produkter såsom penicillin, pepsin, pankreatin og

insulin, men virksomheden var ikke rentabel.

– Jeg så det som en udfordring at vende skuden, og det var jeg

godt i gang med i 1963, da andelsbevægelsen pludselig ville sælge

medicinalvirksomheden. Så for at fortsætte udviklingsarbejdet,

var jeg jo nødt til at starte min egen virksomhed, griner Jørgen

reumert.

Firmaet rosco a/S blev stiftet i januar 1964, hvor Jørgen købte

aktiverne ud af roskilde medical Company for to millioner kroner

– en uoverskueligt stor sum i starttresserne. men efter tre år var

gælden væk, produkterne forbedret kraftigt og salget stigende.

– Vi blev efterhånden en respekteret virksomhed inden for

veterinærmedicin og humane præparater. Forretningen begyndte

at give overskud, fordi produkterne løbende blev bedre,

og budgetterne holdt.

I 1970 blev hovedkvarteret i Taastrup bygget – og her holder

rosco a/S stadig til.

Kan det sælges?

Jørgen har stor erfaring med iværksætteri, og har gode råd i

ærmet til unge mennesker, der drømmer om selvstændighed i

en verden af lægemidler:

– Det lyder banalt, men man skal gøre det, man er bedst til –

man skal ikke fortsætte med produktion, hvis der er andre på

markedet, der laver et bedre produkt. Hjerteblod eller ej – man

skal altid se sandheden i øjnene. Det er svært at sælge det

næstbedste. Samtidig gælder det om at gribe de chancer, man

får her i livet – det kræver indimellem, at man tør satse stort.

men vær realistisk hele vejen – budgettet skal holde, siger Jørgen

reumert og fortsætter:

– Det er ikke produktionen, der er det centrale, selv om farmaceuter

er tilbøjelige til at tro det. Salget og bundlinjen tæller

– og det skal være et kontinuerligt salg, ellers opnår man aldrig

en sund forretning, siger Jørgen reumert.

Stop mens legen er god

rosco a/S havde 75 ansatte, da der var flest. rationaliseringstiltag

gav færre i årenes løb.

– I løbet af 1980’erne delte vi virksomheden op i fire, så det

blev nemmere at afhænde de forskellige dele. I øjeblikket er der

kun rosco diagnostica tilbage, som har Jørgen reumerts ældste

søn ved roret, og så skal man stoppe, mens legen er god – jeg

har aftjent min værnepligt i den farmaceutiske industri, slutter

Jørgen reumert. Han er stadig bestyrelsesformand i rosco a/S

og stoppede først sin daglige gang på fabrikken, da han var 78.

plexus 1 FEBrUar 2009 25


26

nyT Fra DSr

Var dit nytårsforsæt at være

forberedt til alle forelæsninger og

klassetimer i det nye semester?

men oplevede du, at nytårsforsættet gik i

vasken, efter at du havde været til forelæsninger

i en uges tid?

annE WInDFELDT, DSr FormanD, SoP’S GEnEraLSEKrETær

Bare rolig; du er bestemt ikke den eneste. man vil det hele så

godt, men det er ofte svært at nå det hele.

Hvorfor ikke gøre noget nyt i år, noget du faktisk kan overholde?

Forkæl dig selv, hvor det samtidig er studierelevant? Døren

står på klem, og du skal bare banke på, hvorefter der vil dukke

et hav af muligheder op. En af dem er De Studerendes råd. Du

bestemmer helt selv, hvor meget du vil lægge i det, blot du har lyst

til at mødes over en kop te og kage hver tirsdag på rådet, hvor

du har mulighed for at ytre dine holdninger. men jeg garanterer

dig for, at du ikke kan holde fingrene væk, når du først er trådt

indenfor, og samtidig får du en masse oplevelser og kontakter med

i livets kuffert.

Jeg har fået fornøjelsen af at være DSr-formand (SoP’s generalsekretær),

og der er en masse nye ting, der skal læres. ofte

har jeg tænkt: hvad laver DSr egentlig? men efter at have været

i DSr i to måneder fandt jeg ud af, at der aldrig er et stille øjeblik

hos DSr, men derimod masser af spændende opgaver og tiltag.

nogle af jer har måske besøgt os til julereceptionen i december

plexus 1 FEBrUar 2009

måned, hvor der var mulighed for at møde os – eller set os den

1. december til World aIDS Day? Jeg vil i denne forbindelse gerne

takke for jeres bidrag. med jeres hjælp fik DSr indsamlet 2.822 kr.

til aIDS-fondet.

DSr er til for dig

I slutningen af februar byder DSr de nye studenterpolitikere

velkommen til udrustningsseminaret, og det er her, du kommer

ind billedet. DSr vil give dig den helt rigtige start. Der er mange

forskellige poster – alt efter hvad der passer til din personlighed.

Kan du li’ at lege med tal, så er du måske vores nye kasserer? Er

du mere den kreative type, der har masse idéer, som kan gavne

de studerende på Farma? Efter afholdelsen af minglingkurset i

december måned har vi fået blod på tanden til at prøve at afholde

et nyt kursus med et andet emne til fordel for de studerende. Har

du nogen forslag?

Kan du li’ at stable arrangementer/mindre projekter på benene,

så er det måske dig vi skal bruge til den internationale aften, hvor

de forskellige internationale aktiviteter præsenteres. Har du ros/ris

til omgivelserne omkring dig? DSr har en række kontaktpersoner,

som varetager eventuelle nye tiltag, der tages op på de forskellige

områder, herunder kontakt til kantinen og biblioteket.

Der er kort sagt, en masse muligheder for dig, der vil starte på

noget nyt, varierende og fleksibelt. Vores motto er, at DSr er til

for dig. Farmas foreninger kommer fx engang

imellem på besøg, hvor vi sammen prøver at løse

diverse problemer og støtte medstuderende så vidt

det er muligt, så vi kan bevare Farmas traditioner.

Join us

Der er kun tre pladser tilbage i DSr, så du skal

være hurtig. Vores råd er at besøge os en tirsdag,

hvor vi holder møde kl. 16.00. Hvis DSr er noget

for dig, så send en ansøgning til os, om hvorfor

du vil være medlem af DSr. Sværere er det ikke.

En bonus ved at være studenterpolitiker er, at

du kan skrive det på dit CV. Din fremtidige arbejdsgiver

vil se positivt på at du engagerer dig i, hvad

der sker omkring dig.

DSr ser frem til at se jer på tirsdag i rådslokalet.

Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til

at skrive en mail til os: dsr@farma.ku.dk.

Minglingkurset i december gav blod på tanden.


Anne Windfeldt, 4. årgang

– DSR formand

Emil Züricho­Rasmussen,

3. årgang – IT ansvarlig

aF VIBEKE LynGE JEnSEn, STUD.PHarm.

Så er det nu det sker! Uge 14 – fra den

30. marts til den 3. april 2009 – byder på den

skønne, gamle tradition, som går under navnet

Pinsestævnet. De nordiske lande er på skift værter

for begivenheden, og i år går turen til Helsinki i

Finland. Her samles farmaceutstuderende fra hele

norden til hyggeligt samvær og faglige indtryk.

alle studerende har mulighed for at komme med,

men især som 1. eller 2. årgangsstuderende bør du

overveje, om det ikke er nu, du skal sætte ind for

at kunne opnå ”full cicle” – dvs. at have deltaget i

alle nordiske lande!

Pinsestævnet er en god mulighed for komme

lidt væk fra Farma og opleve verden udenfor.

Samtidig kan du danne dig et større netværk og

lære andre farmaceutstuderende fra Farma at

kende.

Er du til fest og farver krydret med virksomhedsbesøg,

så se efter opslag med logoet eller kontakt

Thea Wind: theawind@hotmail.com

Tilmeldingsfrist: 18. februar 2009

Gå ikke glip af denne fantastiske oplevelse!

Mette Rathje, 6. årgang

– SOP formand

Kristian Borgholm, 5. årgang

– 1. kasserer

Lærke Arnfast, 2. årgang Paul Weisbjerg, 2. årgang

PinSeStævnet 2009

– Helsinki, finland

Der var høj himmel og godt humør da pinsestævnedeltagere sidste år besøgte Ferring i København.

plexus 1 FEBrUar 2009 27


VaLGFrIE KUrSEr

KanDIDaT BonUS

&

28

Det er lagt op til valgfrie kurser både efterår

og forår – og til at gøre dig selv og Farma

en tjeneste ved at blive hurtigt færdig med

kandidatuddannelsen.

aF JULIE KJærGaarD KrISTIanSEn, STUDIEVEJLEDEr oG

Tommy n. JoHanSEn, BK-STUDIEnæVnET

Fra og med efterårssemestret 2009 ændres strukturen

af kandidatuddannelserne på Farma således, at der udbydes

valgfrie kurser både efterår og forår. Der udbydes altså ikke

kun valgfrie kurser i efteråret, som det hidtil har været tilfældet.

De valgfrie kurser, der udbydes i foråret 2010, er Clinical Drug

Development, aquatic Environmental Chemistry samt advances

In medicinal Chemistry research (foreløbige kursustitler). Clinical

Drug Development og aquatic Environmental Chemistry udbydes

udelukkende i foråret, mens m-333 medicinalkemi udbydes i et 5

ECTS-point kursus i efteråret 2009, samt et 7,5 ECTS-point-kursus

på engelsk med titlen advances In medicinal Chemistry research

i foråret 2010.

Valgfrie kurser og speciale

skal ses som en helhed

Samtidigt med en ændret struktur, hvor der også udbydes valgfrie

kurser om foråret, skal der ske en ændring i den måde, såvel

studerende som specialevejledere hidtil har opfattet kandidatuddannelsernes

valgfrie del. Den valgfrie del skal fremover mere

ses som et samlet forløb og altså ikke som værende opdelt i ét

semester med valgfrie kurser og ét semesters speciale. De valgfrie

kurser vil fremover i en vis udstrækning blive spredt over hele året,

dog således at nogle valgfag kun bliver udbudt om foråret. Dette

kan give mulighed for at starte specialet op i løbet af efteråret og

dermed gennemføre valgfrie kurser sideløbende med specialet.

plexus 1 FEBrUar 2009

Denne mulighed opstår, hvis den kandidatstuderende ikke har

valgfrie kurser svarende til fuld belastning i efterårssemestret, dvs.

hvis der tages mindre end 30 ECTS-point valgfrie kurser i efteråret.

En del af de valgfrie kurser kan således tages i efteråret, samtidig

med at specialet startes op, hvorefter resten af de valgfrie kurser

tages i foråret, hvor specialet færdiggøres. Det er vigtigt, at den

enkelte studerende sammen med specialevejlederen tager højde

for dette i aftalerne om specialet. I de tilfælde, hvor en kandidatstuderende

tager valgfrie kurser og speciale sideløbende, skal den

studerende sammen med specialevejlederen tage hensyn til dette

i specialekontrakten, når de aftaler afleveringstidspunkt. Et speciale

på eksempelvis 30 ECTS-point kan fx skrives over en længere

periode, end de normale 5 måneder, hvis der køres valgfrie kurser

sideløbende. Kandidatstuderende, der udvider specialet, opfordres

ligeledes til at starte specialet op i efteråret samtidigt med de valgfrie

kurser. Den studerende må sammen med vejlederen justere

specialearbejdsindsatsen på en sådan måde, at den studerende

har en passende, men fuld studenterbelastning svarende til ca. 30

ECTS-point, i alle valgfrie semestre.

ECTS-pointgrænse

På Farma er kandidatuddannelserne normeret til 120 ECTS-point.

I henhold til uddannelsesbekendtgørelsen kan der ikke indgå flere

ECTS-point i en uddannelse, end den er normeret til. Farma har

dog hidtil tilladt en overskridelse på maksimalt 10 ECTS-point for

de studerende, som pga. ”skæve” pointtal fra meritoverførsler mv.

ikke præcist var i stand til at ramme det normerede antal ECTSpoint.

Denne grænse ændres nu, således at en overskridelse på

max. 7 ECTS-point er tilladt.

reglen gælder for studerende, der er optaget på en kandidatuddannelse

i september 2008 eller senere. For studerende, der er

optaget før september 2008, gælder de hidtidige regler for pointgrænser

på max. 10 ECTS-point.


Spørgsmål?

Kontakt Studievejledningen hvis du har

spørgsmål til den ændrede valgfagsstruktur

eller kandidatbonus-reglerne.

Du kan sove, når du bliver

gammel! FARMA får kun

kandidat bonus, hvis du

gennemfører kandidatstudiet

på maksimalt 27 måneder.

Kandidatbonus

Baggrunden for denne generelle opfordring til at have fuld belastning

i de valgfrie semestre hænger sammen med de netop indførte

regler for udløsning af den såkaldte kandidatbonus. Disse regler er

politisk besluttet; de gælder for alle universiteter og har til formål

at få studerende hurtigere igennem uddannelserne. Det er vigtigt

at være opmærksom på, at midlerne til kandidatbonus ikke er en

ekstra pose penge fra ministeriet; men der er ret mange penge på

spil, for ministeriet har skabt kandidatbonusmidlerne ved at inddrage

10% af de nuværende uddannelsesbevillinger. Disse midler

tilbagebetales til universiteterne igen i form af kandidatbonus mv.

Konsekvensen af de nye regler er, at universiteterne kun opnår at

få kandidatbonus for kandidatstuderende, der gennemfører deres

uddannelse på maksimalt normeret tid + 3 måneder. De fleste kandidatstuderende

starter på kandidatuddannelsen pr. 1. september,

hvilket betyder, at de udløser kandidatbonus, hvis de har afsluttet

uddannelsen senest den 30. november 2 år efter studiestart

på kandidatuddannelsen. Studiestarten på kandidatuddannelsen

regnes først fra afsluttet bachelor. Udover de normerede 2 år er

der således tillagt 3 måneder til endelig afslutning og bedømmelse

af specialet.

Kandidatbonus er et meget vigtigt økonomisk incitament

for Farma, for disse midler er med til at give fakultetet mulighed

for fortsat at udvikle og forbedre vores undervisning,

forskning og andre aktiviteter. af hensyn til Farma er det

derfor vigtigt, at alle studerende allerede ved kandidatuddannelsens

start sammen med specialevejlederen drøfter en

tidsplan for, hvorledes den studerende mest hensigtsmæssigt

sammensætter den valgfrie del af uddannelsen, således

at kandidatstudiet kan gennemføres i løbet af 27 måneder.

På denne måde gør vejleder og studerende hvad de kan for

at sikre Farma kandidatbonus, der kan bidrage til blandt

andet at forbedre undervisningen for nuværende og kommende

studerende.

Tilmeldingsfrist til valgfrie kurser

Tilmelding til valgfrie kurser på Farma i studieåret 2009/2010

er den 1. april 2009. Denne tilmeldingsfrist gælder både for

valgfag i efteråret 2009 og foråret 2010. Studerende, der

ønsker et valgfag i foråret 2010, skal altså også tilmelde sig

senest 1. april 2009.

plexus 1 FEBrUar 2009

29


30

Prag

mens andre går og har øvelser og rapporter

til op over begge ører, så er der nogle farmaceutstuderende,

der er så privilegerede,

at de får lov til at bryde rutinen og tage på

studietur. Det er dem på 4. årgang.

aF VIBEKE LynGE JEnSEn, STUD.PHarm.

Efteråret 2008 bød på en tur til den historiske by Prag i

Tjekkiet. alt var arrangeret af det flittige studietursudvalg og alle

var spændte og forventningsfulde. 105 farmaceutstuderende var

med, da bussen kørte lørdag d. 11. oktober kl. 6 om morgenen.

Da den værste søvn var ude af øjnene, blev der serveret morgenmadsbuffet

på færgeoverfarten, hvorefter man igen kunne hengive

sig til det gigantiske motorvejsnetværk.

med andre ord var det en lang tur derned, men den var det

hele værd – ikke mindst fordi Prag stadig kunne byde på en smule

sommer.

Farmaceutstuderende i Hradec Kralove

Som det sig hør og bør, bød studieturen på faglige arrangementer,

og der blev aflagt et besøg på bryggeriet Staropramen, hvor vi

hørte om bryggerkunsten og fik enkelte smagsprøver. Lundbeck

havde udsendt en repræsentant fra deres salg og marketingafdeling

i Prag, som holdt et spændende foredrag om udviklingen

af den tjekkiske medicinalindustri og om Lundbecks rolle i den

sammenhæng.

plexus 1 FEBrUar 2009

StUDietUren 2008

På studieturen til Prag var der mulighed for at flokkes

om Karlsbroen – ligesom alle de andre turister.

Turen bød også på et besøg på Charles University’s farmaceutiske

fakultet i Hradec Kralove, hvor vi blev budt velkommen af

deres rektor og med egne øjne og næser fik lov til at opleve tjekkiske

farmaceutstuderende i aktion i laboratorierne.

Efterfølgende besøgte vi et barokapotek i et gammelt slot,

som førhen blev brugt som hospital. Her fik vi et historisk indblik

i udviklingen af bl.a. suppositorier af kakaosmør og kunsten at

trille piller.

Turist i Prag

Der var i løbet af ugen mulighed for selv at gå på opdagelse

i byen, og her var mulighederne mange. man kunne ligesom

mange andre turister flokkes om Karlsbroen, Krudttårnet eller den

Jødiske kirkegård eller udforske, hvad de forskellige restaurationer

kunne tilbyde af lokal mad. Desuden kunne man glæde sig over

prisforskellen i forhold til Danmark på især barer og caféer, hvilket

nærmest gjorde det muligt at føre sig frem som konger.

Prag gennemløbes af floden moldau, og i bedste københavnerstil

var der arrangeret en kanalrundfart med middag ombord. Her

fik vi hørt lidt historie om Prags bygninger og gamle ruiner.

Hjemturen bød på et af togtrafikkens luner i form af en mindre

forsinkelse, hvorefter vi i Berlin tog afsked med nogle af jyderne,

som tog på en forlænget weekend i Jylland. resten af flokken tog

turen hele vejen til København, hvor vi ankom sent om aftenen

godt trætte og mættet af en oplevelsesrig og festlig tur.

Sponsorer: Dekan Sven Frøkjær, Pharmadanmark, Lundbeck,

Gråsten og Broager Apotek, Hobro Apotek samt Nysted Apotek


InTErnaTIonaL

mEnTororDnInG

Mentorgruppen er et nyligt opstartet initiativ på

Farma – men ordningen har fungeret i mange år på Københavns

Universitet. mentorarbejdet er frivilligt, og det består i at hente

en international studerende (en “mentee”) i lufthavnen og følge

ham/hende til sin bopæl. Derefter er det op til den enkelte mentor,

hvor meget kontakt, han/hun vil have med sin mentee. Det skal

While 2008 was coming to an end, the international

students at FARMA and our Danish mentors

left the town for a few days and headed

towards the countryside for one of the funniest

weekends many of us have had since we arrived

in Copenhagen.

Little did we – the international students

– know about all the things that were about

to happen. After a splendid dinner – mostly

due to the great work and culinary skills of

our mentors – we started several games in

which the most important aim was that we all

got to know each other. The night kept going

with more and more games, music, dances and

jokes. Some of us got very little sleep that

night, but that fact didn’t prevent us from

being woken up really early by our mentors for

a splendid breakfast. Soon after we all got

ready – the first workshop of the trip took

place.

dog nævnes, at flere af de danske mentorer er blevet særdeles

gode venner med deres mentee(s). Vil du være mentor for en eller

flere udenlandske studerende det kommende semester, kan du

kontakte mentorkoordinator, stud.pharm. annie Jespersen, annie.

jespersen@hotmail.com.

Annie Jespersen, stud.pharm.

Cabin trip for mentors and mentees

All the workshops – carefully prepared by

our mentors and guest lecturers – turned out

to be surprisingly fun and still helpful and

constructive. We were taught about study techniques

and then a pharmacist – Mads Georgsen

– came to share with us his experience as an

international student when he stayed for one

year in the United States.

That afternoon was time for some activities

to improve our team-working skills. And

after all the games and competitions, it was

time for a very special birthday party. No,

it wasn’t anybody’s birthday that weekend …

we just decided to make a theme party called

A child’s birthday party.

I think, I speak for all of us, when I say,

we all came back happy – It was a great experience,

that allowed us to get to know each

other well – both mentors and mentees.

Bruno Gallo Santacruz, Universitad Complutense

de Madrid, Spain


32

aF DorTHE KrISTIanSEn, BIBLIoTEKar

Bibliotekets gamle database er nu fusioneret ind i rEXbasen,

tidligere kaldet Primo. Farm-basen eksisterer ikke længere.

Bibliotekets materialer findes nu i rEX sammen med materialer fra

andre KU-biblioteker og Det Kongelige Bibliotek.

Dette medfører en række ændringer, nogle er allerede gennemført,

andre er på vej. Hold øje med bibliotekets hjemmeside,

her orienterer Biblioteket løbende om ændringer.

rEX finder du via Bibliotekets hjemmeside eller på search.kb.dk

alle Farma-ansatte og studerende har før jul modtaget en mail

med instruktioner om, hvordan man skal forholde sig, bl.a. skal

man oprettes som ny låner i rEX. Har du ikke allerede oprettet dig

som låner i det nye system, kan du gøre det ved at gå ind i rEX

og vælge menupunktet ”ny låner?” Ved oprettelsen skal du være

opmærksom på, at du skal angive det bibliotek, hvor du fremover

ønsker at afhente dine bøger.

Biblioteket benytter nu sygesikringsbeviset som lånerkort og

det skal fremvises hver gang du ønsker at låne. Undtaget er ansatte

som skal benytte en 6 cifret kode.

reserveringer

når man som ansat bestiller materiale, som står på hylden i et

af KUBIS-bibliotekerne, vil det straks blive hentet frem og lagt til

den interne KUBIS-kørselsordning og kan afhentes på Det Farmaceutiske

Fakultetsbibliotek i løbet af et døgns tid. Lånere får ikke

e-mail om, at materialet er ankommet, og man skal derfor selv

sørge for at lægge vejen forbi biblioteket inden for de nærmest

følgende dage.

Præsentationsteknik – PowerPoint

PowerPoint hvornår, hvordan og hvor meget?

Kurset sigter mod at give dig en grundlæggende indføring i

brugen af PowerPoint, så du fremover kan lave overbevisende

præsentationer. Undervisningen vil være baseret på løsning af

konkrete opgaver, så du selv kan få lov til at lege lidt med de forskellige

funktioner undervejes.

plexus 1 FEBrUar 2009

nye tider på

biblioteket

Hvis materialet er udlånt ved reserveringen, vil man naturligvis

blive adviseret, når bog eller tidsskrift bliver afleveret og sendt af

sted i kørselsordningen.

Som noget nyt kan bøger, der er reserveret til anden låner, kun

lånes i 14 dage.

Fjernlånsbestillinger (fremskaffelse af materialer, som ikke haves

i KUBIS-systemet) foregår som hidtil, og man vil modtage en mail,

når det ankommer til biblioteket.

Sammenlægningen medfører bl.a. øget adgang til databaser

og elektroniske tidsskrifter, men der er dog stadig begrænsninger,

som er bundet op på abonnements- og licensvilkår.

artikler og e-bøger – nu også i rEX

Den nye rEX-database giver også mulighed for at søge efter

artikler og e-bøger. Det er en ny funktion, som ikke var mulig i

den gamle database. E-bøger kendes på linket ”online adgang”

og bog-ikonet til venstre for titlen. Der kun online-adgang til de

bøger, hvor der står ”adgang for: KUBIS”.

Kurser på biblioteket

Så er forårets kurser planlagt. Der er 10 kursusdage, som ligger

enten mandage eller tirsdage. Der undervises i databaserne

Embase/IPa og Pubmed. Undervisningen finder sted i Bibliotekets

undervisningslokale 20-340 på 2. etage i Universitetsparken 4.

Kurset varer 1 time og 45 min. inkl. pause. Tilmelding er nødvendig,

senest tre hverdage før afholdelse af kursus. Der skal være minimum

tre deltagere for at kurset gennemføres.

Tilmelding kan ske via hjemmesiden på farma.ku.dk/bibkurser

eller ved at kontakte biblioteket på tlf 35336319 eller e-mail

bibliotek@farma.ku.dk

Studenternetværket under Pharmadanmark

afholder kurser og møder. I pipeline er bl.a.

Posterproduktion

Hvordan præsenterer man sine videnskabelige resultater på

en poster?

Kurset introducerer dig for de grafiske grundregler og virkemidler,

som hjælper dig til at lave en poster, der kan skabe blikfang.

Hold øje med opslag på FARMA eller se på Pharmadanmarks hjemmeside

under Aktuelt > Arrangementer


maSTEr oF DrUG

manaGEmEnT

ny studieordning trådte i kraft ved årsskiftet

– og det betyder nyt indhold i uddannelsen

aF LEKTor BIrTHE SønDErGaarD, STUDIELEDEr PÅ mDm

Baggrunden for studieordningsrevisionen er et ønske om

at skærpe profilen på uddannelsen, at skabe en tværfaglig uddannelse

og at tiltrække studerende med både sundhedsfaglig

og samfundsfaglig baggrund. mDm-uddannelsen har fokus på

patient- og samfundsmæssige aspekter af lægemidler efter disses

markedsføring, ud fra et sundhedsvidenskabeligt og samfundsvidenskabeligt

perspektiv. Uddannelsen inddrager både teorier og

metoder inden for de valgte områder, men mest af alt inddrager

uddannelsen de studerendes professionelle praksis.

masser af input

Som forberedelse til ny studieordning har vi gennemført en målgruppeanalyse.

Vi har fået input fra Danmarks apotekerforening,

Pharmadanmark, Dansk Sygeplejeråd, Danske regioner, Lif, en

regional lægemiddelkonsulent og en praktiserende sygeplejerske.

Endvidere har uddannelsens rådgivende udvalg deltaget med

input.

Uddannelsen består af fire obligatoriske moduler, som gennemføres

i løbet af uddannelsens første to år:

• Lægemiddelpolitik og betydningen for lægemiddelanvendelse

• Distribution og anvendelse af lægemidler – fra system til

patientperspektiv

• Kommunikation, rådgivning og information om lægemiddelanvendelse

• Evidensbaseret lægemiddelanvendelse i praksis.

Brede anvendelsesmuligheder

Efter endt uddannelse kan en master of Drug management arbejde

selvstændigt og på et videnskabeligt grundlag medvirke til bedre

brug af medicin til gavn for lægemiddelbrugeren og samfundet.

Uddannelsen kvalificerer til at tage ansvar for opgaver/projekter

i relation til kvalitetssikret lægemiddelanvendelse, tværfagligt

samarbejde i sundhedssektoren om lægemiddelanvendelse, faglig,

etisk og samfundsmæssigt ansvar for lægemiddelanvendelse og

til at formidle viden og diskutere videnskabelige problemstillinger

med både fagfæller og patienter. Så uddannelsen vil både være

relevant for farmaceuter ansat på apotek og sygehusapotek samt

i styrelser og i industrien. andre relevante målgrupper kunne være

sygeplejersker med ledelsesmæssigt ansvar for lægemiddelanvendelse,

lægemiddelkonsulenter i regionerne, embedsmænd og

økonomer i ministerier, styrelser, regioner og kommuner.

rekordstort deltagerantal

Den 1. januar blev der optaget et nyt hold studerende på i alt otte

deltagere. Holdet består af sygeplejersker og farmaceuter, som

er ansat i forskellige sektorer – uddannelsessektoren, apotekssektoren,

lægemiddelindustrien, offentlige myndigheder og den

regionale distriktspsykiatri.

Det første kursus på den nye studieordning Lægemiddelpolitik

og betydningen for lægemiddelanvendelse bliver afholdt i februar

måned med rekordstort deltagerantal – i alt 20 deltagere. Kurset

afholdes på engelsk, og der er deltagelse fra både Danmark,

norge og Sverige. Deltagerne har både naturvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig

og samfundsvidenskabelig baggrund og har ansættelse

på apotek, sygehusapotek, sygehus, industri, foreninger,

styrelser og uddannelsesinstitutioner.

allerede ved optagelse af det første hold studerende og ved

afholdelse af det første kursus, ser det ud til at intentionerne med

den nye uddannelse bliver indfriet med international deltagelse og

både tværfaglig og tværsektoriel deltagelse.

Yderligere oplysninger om MDM-uddannelsen kan findes på

Fakultetets hjemmeside www.farma.ku.dk/mdm eller ved kontakt

til masterkontoret (master@farma.ku.dk) og studieleder Birthe

Søndergaard (bs@farma.ku.dk).

plexus 1 FEBrUar 2009 33


34

nyT om naVnE

Institut for Farmaci og Analytisk Kemi

Tiltrådt:

Annette Hvilsom som videnskabelig assistent fra 2. januar

Eva Lin som ph.d.-studerende fra 5. januar

Shelton Tendai Mariga som postdoc fra 6. januar.

Zostam Abdallah som videnskabelig assistent fra 15. januar

Valdemar Sporring som videnskabelig assistent fra 19. januar

Sobia Aslam Boota som videnskabelig assistent fra 28. januar

Daniel Bar­Shalom som lektor fra 16. januar

Jannie Rebø som videnskabelig assistent fra 15. januar

Stefan Vangsøe som videnskabelig assistent fra 15. januar

Morten Baltzer Andersen som scholar fra 22. januar

Janne Zander Hesselkilde som scholar fra 26. januar

Fratrådt:

Susan Thrane som scholar den 31. januar

Anna Cecilia Jørgensen som adjunkt den 31. januar

Institut for Farmakologi og Farmakoterapi

Tiltrådt:

Bettina Clausen som ph.d.-studerende fra 1. februar

Martin Blædel som ph.d.-studerende fra 1. februar

Fratrådt:

Helle Sickmann som videnskabelig assistent fra 23. januar

Anne Bira Larsen som ph.d.-studerende fra 30. januar

Institut for Medicinalkemi

Tiltrådt:

Christian Krintel som postdoc fra 1. december

Jens Soelberg som kurator ved naturmedicinsk museum fra 1.

december

Sanela Smajilovic som videnskabelig assistent/postdoc fra 1.

februar

Administrationen

Tiltrådt:

Jonna Beck som regnskabsmedarbejder i økonomi fra 1. februar

Søren Post Larsen som studievejleder fra 1. december

PH.D.-GraDEn:

Mikael Egebjerg Pedersen tildeltes 16. december ph.d.-graden

Anne Munch Christensen tildeltes 20. januar ph.d.-graden

Signe Høg tildeltes 27. januar ph.d.-graden

Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.pharm. Marianne Ladegaard

Lind en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar

torsdag d. 26. februar kl. 14.00 i Benzon auditoriet. Emnet er: Mechanisms

for Oral Absorption of Poorly Water-Soluble Compounds.

Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.pharm. Henriette

Møller Hansen en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar

tirsdag den 24. februar kl. 13.00 i Benzon auditoriet. Emnet

er: Design and Synthesis of new 1-Hydroxypyrazole-Based Ligands

for Characterizing the GaBa a Receptor Orthosteric Binding Site.

plexus 1 FEBrUar 2009

Lektor Klaus Bahl Andersen kunne lige efter nytår fejre 25 års

ansættelse på Det Farmaceutiske Fakultet. Ved en reception på

Institut for Farmakologi og Farmakoterapi i den anledning slog institutleder

arne Schousboe fast, at Klaus er en omhyggelig mand,

som har involveret sig levende i instituttet – også når det gælder

initiativer uden for forskning og uddannelse. Jubilaren har bl.a.

været en vigtig drivkraft i indretning af laboratorier til overholdelse

af myndighedskrav.

Fra venstre ses: Næstformand for censorkollegiet Bo Kreilgaard, den nye

formand Ole Thastrup og den afgående formand Stig Grell.

nyT CEnSorKorPS oG

CEnSor FormanDSKaB

PÅ Farma

Universitets­ og Bygningsstyrelsen har efter indstilling fra

Farmas institutter og efterfølgende indstilling fra det hidtidige

censorformandskab beskikket et nyt censorkorps bestående af

180 censorer. Det nye censorkorps er beskikket for perioden 1.

november 2008 – 31. oktober 2012.

De nye censorer vil varetage censuropgaver ved studieenheder/

kurser m.m. under Farmas bachelor-, kandidat- og masteruddannelser,

samt ved ph.d-kurser, hvor der skal anvendes ekstern censur.

oversigt over de beskikkede censorer kan ses på Farmas hjemmeside.

SR


Smil og eftertanke…

Kjeld Moseholms skulpturer sætter altid mange tanker i gang

hos mig, men allerførst smiler jeg… De små tykke mænd, der

udstråler energi, hårdt arbejde og målbevidst søgen, har samtidig

en snert af surrealisme og humor. men når smilet er forsvundet,

melder eftertanken sig. Skulpturernes titler åbner for en fortolkning,

hvor farcen lynhurtigt afløses af alvor og hvor tragedie

eller nederlag lurer lige om hjørnet.

Jeg har selv fornøjelsen af at køre jævnligt forbi Kjeld moseholms

skulptur Fællesskab – opstillet af kommunalbestyrelsen i den

gamle Ledøje-Smørum Kommune lige omkring udmøntningen af

kommunalreformen. Den skulptur er ikke købt for sjov, kan jeg

forsikre om!

Den lille skulptur som Farma har valgt i fremtiden at uddele

til årets underviser har igen titel – men taler alligevel tydeligt til

iagttageren. man ser helt klart, at her er noget, der trænger sig

på – noget der skal formidles. om det så skal ske ved magt. Der

er overbevisning – nærmest en påtrængende attitude fra den ene

aKTIVITETSKraV

Ændringer i Studieordning for bachelor uddannelsen i farmaci,

2003

med virkning fra 1. september 2009 bliver der indført et aktivitetskrav

i studieordningen for bacheloruddannelsen i farmaci, 2003.

Aktivitetskravet betyder, at studerende efter 4 års indskrivning

på bacheloruddannelsen i farmaci, skal have bestået

mindst 120 ECTS point (svarende til 2 studenterårsværk).

The Novo Scholarship Programme er skræddersyet til de kommende

ildsjæle inden for fremtidens lægemiddelforskning.

I 2008 modtog en lille håndfuld studerende fra Det Farmaceutiske

Fakultet det prestigefyldte scholarship. men nåleøjet er tilsyneladende

blevet en smule mindre. I år opnåede kun en enkelt farmaceutstuderende

et specialelegat gennem The Novo Scholarship

Programme in Biotechnology and Pharmaceutical Sciences – et

initiativ designet til fremtidens lægemiddeleksperter i form af henholdsvis

økonomisk støtte, hjælp til netværksdannelse og øvelser i

videnskabsformidling.

Stud.pharm. Klaus Bertram nissen skal skrive speciale om Helix

minetics of novel pro-inflammatory S100 proteins – det får han

støtte til fra novo-koncernen i det kommende år.

Sidste år fik Hans Christian Helms økonomisk støtte til sit specialeprojekt

med titlen In vitro models of the blood-brain barrier.

Ved et stort symposium den 22. januar 2009 kunne et særligt

indbudt publikum i novo-hovedkvarteret i Bagsværd se og høre en

veloplagt specialeskribent gøre rede for hjernens effektive udsmider.

De tre øvrige af 2008-modtagere fra Farma havde fremstillet

henholdsvis en videnskabelig poster og to populærvidenskabelige

artikler med udgangspunkt i deres respektive projekter.

I næste nummer af Plexus kan du læse en artikel om diskrepansen

i mellem et forlænget specialeprojekt og den såkaldte ’færdiggørelsesbonus’

(se side 24-25), der kommer fakultetets økonomi til gavn.

SR

af de to aktører – og den anden værger for sig. Det handler både

om kamp og kærlig omsorg. om det er sandheden, der er ilde

hørt, eller om det er selve erkendelsen, der virker så stærkt på den

anden lille mand er ikke godt at vide, men som altid indbyder Kjeld

moseholms værk til grublen – med et smil.

Biblioteksleder, Alice Nørhede

Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på, om du bliver berørt

af denne ændring i aktivitetskravet. Hvis du ikke opfylder aktivitetskravet,

skal du søge BK-studienævnet om dispensation for at

kunne fortsætte på studiet.

Hvis du er tvivl om, hvorvidt du er én af dem, som bliver berørt

af det nye aktivitetskrav, eller har du andre spørgsmål i forbindelse

med ændringen i studieordningen, kan du kontakte Studievejledningen.

Der er åbent for personlig henvendelse mandag, onsdag og

fredag kl.11-13, samt telefontid samme dage kl.10-11. Du er også

velkommen til at sende en mail på studievejledning@farma.ku.dk

LVA

noVo-LEGaTEr UDDELT

Forskerspirerne præsenterer specialeprojekter på tre måder: poster, artikel

eller oplæg.

plexus 1 FEBrUar 2009 35


SCIEnCE FICTIon

Boghandlere og biblioteker bugner af begavede bud på tunge

tidsrøvere i romanform. mange af tidens skønlitterære udgydelser

udspiller sig i faglige miljøer tager udgangspunkt i naturvidenskabelige

problemstillinger eller har sågar forskere i hovedrollen.

I romanen Dinosaurens fjer gennemlyser

biolog og forfatter Sissel-Jo Gazan et kuldslået

universitetsmiljø, hvor forskere grumt stikker

hinanden i ryggen både i overført betydning og i

særdeles bogstavelig forstand. Bogen byder desuden

på herlige nørd-portrætter – flere ansatte

vil sikkert genkende gamle studiekammerater

eller nuværende kolleger i det kulørte persongalleri

af pendanter. Universitetet er i sandhed en

verden af dramatik – om end af den højpandede

slags, og miljøet udsættes for bidende satire i

Helene Uri-romanen De bedste af os hvor forskerne

på et fiktivt institut ved Universitetet i

oslo udstilles som selvsmagende skåltalere uden

samvittighed. Det er rystende ondt og meget

meget morsomt.

Buldrende biomasse

Hvis man ønsker at læse skønlitteratur, der

skriver sig ind i det naturvidenskabelige felt,

og låner videnskabsmandens dissekerende blik,

er århusianeren Svend-Åge madsen et godt

bud. Det samme er forfatteren Peter Høeg og

franskmanden Emile zola. Desuden må merete

Pryds Helles encyklopædiske skrivestil i den klimakatastrofiske

kortroman Vandpest være et

must for læsere med hang til buldrende biomasse

… Den jødisk-italienske kemiker Primo

Levi grundforsker i den menneskelige natur

i novellecyklussen Det Periodiske System og

er man til poetisk-nørdede observationer med

en udgangspunkt i en skrøbelig og lynende

intelligent, kvindelig hovedperson (og teenager)

skulle romanen Special Topics in Calamity Physics

af marisha Pesslen være en anbefaling værdig.

Fravær af farmaceuter

men hvad med farmaceuterne? Hvor er den

pilletrillende hovedperson? Well man skal lede

længe efter litterære helte med en kandidatgrad

fra Det Farmaceutiske Fakultet – ofte er

farmaceuterne desværre reduceret til bipersoner

i litteraturhistorien.

I Flauberts franske klassiker Madame Bovary

møder vi godt nok en apoteker, der spiller en

vigtig rolle som antihelt. Sammen med landsbyens

middelmådige læge vil han bringe videnskaben

og fremskridtet til den søvnige provins. Det

ender ikke kønt.

Ellers er farmaceuterne forbavsende fraværende

i verdenslitteraturen. men i Danmark ser

det lidt lysere ud. Cand.pharm. Jacob Paludan

spillede eksempelvis en stor rolle i dansk litteratur

i mellemkrigstiden. Det er faktisk også en

apoteker, der har frembragt det litterære hovedværk

I en kælder sort som kul – og i november

kunne man på to københavnske apoteker få

udleveret digte på recept i forbindelse med afviklingen

af en litteraturfestival. nye læsere kan

begynde her.

SR

ID nr. 47533

det farmaceutiske fakultet

københavns universitet

universitetsparken 2

2100 københavn ø

returneres ved varig adresseændring

More magazines by this user
Similar magazines