ÅRSMØDE 2006 - DKCS

ÅRSMØDE 2006
Nyborg Strand
Abstracts

Forord
Kære årsmødedeltager!
Velkommen til SteriKlubbens 7. årsmøde. Igen i år glæder bestyrelsen sig til
at sprede denne vifte af foredrag, postere og udstillinger fra ind- og udland.
SteriKlubbens medlemmer interesserer sig for mange ting, så vi kan ikke
have alle emner med hvert år. I år ligger tyngdepunktet i sterilcentralen, men
der er også indlæg om den intensive patient, hygiejnekampagner og nye
operationsstuer. Herudover vil der være masser af inspiration at hente i
postere og de mange udstillinger for ikke at tale om det sociale samvær.
I alle tilfælde håber bestyrelsen på nogle udbytterige og fornøjelige dage på
Nyborg Strand.
God fornøjelse!
Steffen Strøbæk
formand

Klubbens bestyrelse
Hygiejnesygeplejerske Lene Junker, næstformand
Infektionshygiejnisk Enhed 9101
Rigshospitalet, 2100 København Ø.
Tlf. 5 5 55 72 fax 5 5 68 69
e-mail lene.junker@rh.hosp.dk.
Fhv. teknisk chef Niels Marcussen
Agtrupvej 1 0, 6000 Kolding
Tlf. 75 50 5
e-mail niels.marcussen@stofanet.dk.
Sygehusapoteker Thorkild Møller
Fredericia og Kolding Sygehuse, 6000 Kolding
Tlf. 76 6 29 20 fax 76 6 8
e-mail thomol@fks.Vejleamt.dk.
Indkøbskonsulent Michelle Priess
H:S Fællesindkøb
Rigshospitalet, 2100 København Ø
Tlf. 5 5 59 99 fax 5 5 59 91
e-mail michelle.priess@rh.hosp.dk
Afdelingsleder Merete Stenum
Sterilcentralen/Centraldepotet
Odense Universitetshospital, 5000 Odense C
Tlf. 65 1 26 77.
e-mail merete.stenum@ouh.fyns-amt.dk
Hygiejnechef, ledende overlæge Steffen Strøbæk, formand
Infektionshygiejnisk Enhed
Sydvestjysk Sygehus, 6700 Esbjerg
Tlf. 79 18 2 0 fax 79 18 2 2
e-mail sst@ribeamt.dk
Professor, overlæge, dr. med. Steen Walter
Urologisk afd. L
Odense Universitetshospital, 5000 Odense C
Tlf. 65 1 22 29 fax 65 91 98 72
e-mail steenwalter@dadlnet.dk

Program og indholdsfortegnelse
Onsdag den 8. november 2006.
1 . 0 Registrering.
1 .00 Kaffe & te.
1 . 0 ÅRSMØDET ÅBNES.
Folketingsmedlem, lærer Bjørn Medom Nielsen.
DEN INTENSIVE PATIENT OG HYGIEJNISKE PRINCIPPER.
Mødeleder: Lene Junker.
15.00 Kompleksitet i en multidisciplinær klinik. ...................................................... 1
Funktionschef Elin Petersen, ITA 4131, Rigshospitalet.
15.25 Trusler i den intensive sygeplejepraksis. ....................................................... 1
Projektsygeplejerske Marianne Christensen,
ITA 4131, Rigshospitalet.
16.00 Kaffe & te.
16. 0 Casestory fra multidisciplinær klinik. ............................................................ 15
Professor, dr.med. Lars Heslet, ITA 4131, Rigshospitalet.
17.00 Hygiejne i intensiv afdeling – en svær balance? ........................................... 17
Hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen.,
Kvalitetsafdelingen, Amager Hospital.
18. 0 Middag
AFTENFOREDRAG.
Mødeleder: Lene Junker.
20.00 ”At kende sandheden”.
Nils Malmros.
Torsdag den 9. november 2006.
STERILCENTRALEN.
Mødeleder: Merete Stenum.
09.00 Standarden for Sterilcentraler. ...................................................................... 19
Fra kvalitetshåndbog til Dansk Standard (DS 2 51-1 ).
Afdelingsleder Regina Hansen, Sterilcentralen,
Storstrømmens Sygehus, Nykøbing Falster.
09. 0 Efteruddannelsen. ....................................................................................... 20
Specialrettet uddannelse i genbehandling af medicinsk udstyr.
Et samarbejde mellem amterne Frederiksborg, Ribe og Århus.
Uddannelseskonsulent Bente Gjørup. Uddannelsesafdelingen Århus Amt.
10.00 Kaffe & te. Udstillingsbesøg.
5

Program og indholdsfortegnelse
Torsdag den 9. november 2006, fortsat.
10. 5 ”Sterilorganisationen” i Danmark. ............................................................... 21
– Hvor er vi – og hvor bevæger vi os hen?
Konsulent Pia Hilsberg.
11. 0 Procedurebakker. ........................................................................................ 2
Hvilke fordele kan der være ved anvendelse af procedurebakker?
Produktspecialist Annette Aamand, 3 M.
12.00 Frokost.
1 .15 Renhed/Prækimtal for hjælpeprodukter. ...................................................... 2
Hvor ”rene” er de hjælpeprodukter vi anvender i vore produktionsenheder?
– herunder erfaringer med brug af testsoils.
Egil Lingaas, afdelingsoverlæge, Rikshospitalet, Oslo.
1 . 5 Udfordringer knyttet til rengøring af flergangsinstrumenter. ....................... 25
Er det muligt at tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation og
instruktioner for optimal rengøring af kirurgisk udstyr på trods
af kravene i Direktivet for medicinsk udstyr?
Linda Ashurst, Sterilcentralleder, Diakon-hjemmet sykehus, Oslo.
1 . 0 Kaffe & te. Udstillingsbesøg.
6
HÅNDHYGIEJNEKAMPAGNE/MRSA-RETNINGSLINIER.
Mødeleder: Lene Junker.
15.00 En håndhygiejnekampagne bliver til. ........................................................... 27
Hvad kan vi så lære af det?
Sundhedsfaglig konsulent i H:S, Mette Christensen.
15. 0 Sundhedsstyrelsens MRSA – retningslinier. ................................................. 28
Overlæge Tove Rønne.
FRIE FOREDRAG.
Mødeleder: Thorkild Møller.
16.00 Er det danske sygehusvæsen gearet til at håndtere en epidemi? ............... 29
Carsten Rasmussen, Birch & Krogboe a/s
16.12 Mundpleje i intensiv afdeling som forebyggelse af
Ventilator Associeret Pneumoni (VAP) .......................................................... 1
Hygiejnesygeplejerske Elisabeth Lund, Infektionshygiejnisk afsnit,
Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus.
16.2 Erdikation af MRSA i svælg - 6 års erfaring med Search and Destroy. .......
Tinna Urth og Olaf Scheel, Infektionshygiejnisk afsnit, Klinisk
Mikrobiologisk afdeling, Ålborg Universitetssygehus.
16. 6 Forbedring af håndhygiejnen på Skejby Sygehus. ......................................
Sussie Laustsen, cand.cur. ph.d. studerende,
Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus.

Program og indholdsfortegnelse
Torsdag den 9. november 2006, fortsat.
16. 8 Bestemmelse af kimtal og organisk materiale ved evaluering
af en rengøringsprocedure. .......................................................................... 5
Torsten Slotsbjerg, overlæge.
Hygiejneorganisationen afsnit 445, Hvidovre Hospital.
18. 0 Årsmødemiddag.
Fredag den 10. november 2006.
08. 5 Generalforsamling i henhold til vedtægterne.
1. Valg af dirigent.
2. Evt. valg af stemmetællere.
. Beretning om klubbens virksomhed.
. Fremlæggelse af regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Efter tur afgår Lene Junker,
Thorkild Møller, Merete Stenum, som alle er villige til genvalg.
7. Valg af revisor.
8. Tid og sted for næste årsmøde.
9. Eventuelt.
Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest
den 18. oktober 2006.
FRA TANKE TIL TEGNING TIL ”TAGE I BRUG”.
Ny operationsstue med fokus på funktion og hygiejne.
Mødeleder: Steen Walter.
09. 0 Tilbud, tegning og design fra professionelt firma. ........................................ 7
Karl Storz, direktør Lone W. Rørvig.
10.00 Tegning, testning, hygiejne vurdering........................................................... 8
”Byggesag”.
Hygiejnesygeplejerskerne Lise Andersen, Hanne Holmgren og
Annie Pedersen.
10. 5 Kaffe & te. Udstillingsbesøg.
11.15 ”Tage i brug”. En af Danmarks mest moderne operationsstuer. .................. 9
Overlæge PhD Jesper Durup, Odense Universitetshospital.
11. 5 Mødet afsluttes.
12.00 Frokost.
7

Program og indholdsfortegnelse
8
POSTERS
Arrangør: Thorkild Møller
RINGENES HERRE ELLER HERRE OVER RINGENE? ................................. 1
VIDEN OG ADFÆRD I FORHOLD TIL ANVENDELSE AF HÅNDSMYKKER.
Majbritt Nyholm, hygiejnesygeplejerske, Vestsjællands Amt.
I HVILKEN GRAD EFTERLEVER PERSONALET PÅ
OPERATIONSAFDELINGERNE NYE RETNINGSLINIER. .............................. 2
Hygiejnesygeplejerske Kirsten Pedersen, Infektionshygiejnisk afsnit,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehue
HÅNDHYGIEJNEKAMPAGNE PÅ SYGEHUSENE I RINGKJØBING AMT. ....
Anette Jensen og Ian Gottlieb, Sygehusene i Ringkjøbing amt.
INSTRUKS VEDRØRENDE OPERATION AF MRSA SMITTET PATIENT
PÅ RINGSTED SYGEHUS. ............................................................................ 5
Anita Schlippe Rasmussen, afdelingssygeplejerske.
HYGIEJNISK ADFÆRD PÅ OPERATIONSAFDELINGER. ............................. 6
Lena Ploug, specialeansvarlig sygeplejerske, DKC. Doris Laugesen, amtshygiejnesygeplejerske,
Infektionshygiejnisk enhed, Sydvestjysk Sygehus,
Esbjerg.
ER ANTAL HÅNDVASKE OG SPRITSTATIONER PÅ ET SYGEHUS
BRUGBART SOM MÅL FOR HÅNDHYGIEJNEN? ........................................ 7
Ian Gottlieb, Anette Jensen, Sygehus Ringkjøbing.
ET EKSEMPEL PÅ HVORLEDES BIURET NEDDYPNINGTEST
KAN GENNEMFØRES I PRAKSIS. ................................................................ 8
Pia Hilsberg, konsulent, sygeplejerske. Merete Stenum, afdelingsleder,
Centraldepot & Steril-central, Odense Universitetssygehus.
PROTECT M BIURETTEST PÅVISER HURTIGT
RESTPROTEINKONTAMINERING................................................................. 9
Bodil Damkjær og Jens Hybel, Biotrace International a/s.
BRUG AF HJÆLPEMIDLER TIL URINDRÆNAGE PÅ SYGEHUSE,
PLEJEHJEM OG LIGNENDE INSTITUTIONER I DANMARK, 1982-2006. .... 51
Christian Stab Jensen, akademisk medarbejder, Det Centrale Afsnit for
Sygehushygiejne (CAS), Statens Serum Institut og Elsebeth Tvenstrup
Jensen, afdelingslæge, (CAS), Statens Serum Institut.
NYT FRA EUROPEAN STERILISATION CONFERENCE I LILLEHAMMER,
NORGE. ANNONCERING AF WFHSS INTERNATIONALE KONGRES
2007 I WIEN, ØSTRIG. .................................................................................. 52
Pia Hilsberg, konsulent, sygeplejerske, DKCS’s tilforordnede medlem i wfhss.
EN VURDERING AF TO FORSKELLIGE DOKUMENTATIONS- OG
SPORBARHEDS- SYSTEMER. ..................................................................... 5
Pia Hilsberg, konsulent, sygeplejerske. Mette Helmig von der Osten,
sterilcentralchef, syge-plejerske, Universitetssygehuset i Herlev.

Program og indholdsfortegnelse
Udstillere på årsmødet 2006.
M a/s
Abena
Air consult
apodanNordic
Arcu Kjemi a/s
ASP
B. Braun Medical a/s
Becton Dickinson a/s
Biotrace International
Brenntag Nordic
Danpleje
Deb Swarfega
Georg Larsson a/s
Getinge Danmark
Gleco
Green Matic
Hewa Health Care ApS
Institutionsvask
Kebo Med.
Ken a/s
Kendan
Kirudan
L. Thalund Instruments ApS
LJ Medical
Lohmann & Rauscher
Miele a/s
Mærsk Andersen a/s
Mölnlycke
N.C.Nielsen
Nordic Medical Supply
Opitek
Oriola a/s
Pall Medical
Paul Hartmann
Plum a/s
Regent Medical
Response Danmark ApS
SCA hygiejne products
Scan Care ApS
Simonsen & Weel a/s
Statens Seruminstitut
Sterisol Danmark a/s
Tamro Med-lab.
Uno Medical
Vanguard Scandinavia
9

uden konserveringsmiddel
www.sterisol.dk

Årsmødet åbnes
Steffen Strøbæk
Folketingsmedlem, lærer Bjørn Medom Nielsen
Bjorn.Nielsen@ft.dk
VELKOMST
Hygiejnen på sygehuse er både nutidens og fremtidens helt store udfordring. Især i denne
tid, hvor vigtigheden af, at holde globale sygdomme, sidst set med fugleinfluinza,
nede på de danske sygehuse, er det vigtigt, at sætte problemet på dagsordenen.
Hvert år får 120.000 patienter, hvilket svarer til 9,7 procent, en ekstraordinær smitte,
også kaldet nosokomiel infektion, som de har erhvervet ved et sygehusbesøg. Det betyder,
at hvis en patient opereres for et brækket ben, er der 9,7 procents risiko for, at
patienten kommer hjem fra sygehuset med for eksempel lungebetændelse. Denne tendens
har været stigende siden 1999, hvor procentsatsen var på omkring 7,5. Dette er
ikke bare et problem for den enkelte patient, men også for samfundet i helhed. Hvert år
koster denne tendens nemlig samfundet omkring 1-2 mia. kroner i ekstra behandlingsomkostninger.
Herunder er ikke medregnet tabt arbejdsfortjeneste for patienterne, eller
taget højde for patienternes livskvalitet.
Konkurrence er kun godt også i sundhedssektoren. Den er en naturlig konsekvens af
den moderne tid vi lever i. Men det betyder også at visse grundvilkår skal være på plads
som fundament. I sygehusvæsenet bør der derfor været standardiseret hygiejne.
Socialdemokraterne ønsker at indføre lovgivning på området om standardisering af
hygiejne. Det er ikke blot nødvendigt men også en service, som giver patienterne en
tryghed for, at der er rent, lige meget hvor i Danmark man behandles. Hygiejne er et
grundvilkår, og bør være det på alle sygehuse og øvrige behandlingssammenhænge
– offentlige som private.
Siden 1999 har Statens Serum Institut og Dansk Standard været opmærksomme på
problemet, og har derfor udviklet nye standarder for hygiejnen på sygehusene. Statens
Serum Institut har også undersøgt, hvordan ny viden indenfor feltet kan bidrage til
bedre hygiejne. I den forbindelse er der blevet oprettet en uddannelse, som fokuserer på
at uddanne hygiejnesygeplejersker. Disse tiltag har været nyttige og nødvendige, men
vigtigheden ligger i, at gøre disse standarder til lovkrav i fremtiden, for netop at undgå
smitte på grund af dårlig hygiejne.
Socialdemokraterne har på nuværende tidspunkt taget sagen op hele fire gange, men
det er en alvorlig sag, som for alt i verden ikke må glemmes. Derfor bliver vi ved med,
at sætte problemet på dagsordenen.
Bjørn Medom Nielsen har siddet i folketinget siden den 10. januar 2006 og er medlem
af Integrationsudvalget samt stedfortræder i Sundhedsudvalget, Miljøudvalget og Kommunaludvalget.
11

L J Medical præsenterer: MicroStop ® & mario ®
Flergangs microbarriere
Nu også med chipkode
• Udførlige informationer via:
• Instrumentbilleder
• Pakkelisteinformation
• Stemmemeddelelser
• Videosekvenser
Om ønsket kan alle
instrumenter forsynes
med entydig ID matrixkode.
MicroStop ®
Verdens mest innovative EURO steril
container system
• MicroStop har nu været i anvendelse flere år i
Danmark.
• MicroStop er blevet - om end - endnu bedre på
mindst 10 punkter.
• Systemet har bevist at sikkerhed, håndtering
og økonomi er helt i topklasse.
• Til glæde for brugerne.
• Nemt at introducere vi hjælper med alle
detaljer.
• Prøv en MicroStop ® container og få syn for
sagen.
Alle MicroStop containere kan nu opgraderes til
éntydig chicpkodelæsning.
mario ® marClean ® systemet:
Den hurtigste vej til proceskontrol, økonomisk
overblik og akkreditering
• Sporing
• Opslagsværk
• Produktionsstyring
• Kvalitetssikring
• Administration
• Dokumentation
• Entydig matrixkode på alle instrumenter
• Alt sammen i ét brugervenligt system
• Produceret, leveret og serviceret af branchefolk.
Få hjælp til det tidskrævende arbejde
L J Medicals instrument eksperter kan forestå den
tunge proces med at identificere, katalogisere samt
definere instrumenter og bakker.
Ring til os på 7026 0004 og få mere information
L J Medical ApS Dam Holme 14-16 DK-3660 Stenløse
Telefon 7026 0004 Telefax 7026 0014 info@ljmedical.com www.ljmedical.com

Den intensive patient og hygiejniske principper
Mødeleder: Lene Junker
Elin Petersen,ITA 4131, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø,
E-mail: rh18125h.dk
KOMPLEKSITET I EN MULTIDISCIPLINÆR INTENSIV KLINIK
Kort præsentation af klinikkens patient underlag:
De mange specialisters tilstedeværelse på Rigshospitalet nødvendiggør en delvis specialisering
i intensiv regí, således behandles og plejes neonatale børn, neurokirurgiske
og thoraxkirurgiske patienter i specielle klinikker, men når patienternes sygdomme/tilstande
kompliceres med kongruerende lidelser eller med komplekse traumer, brandsår,
infektioner mm, så kommer de på ITA 4131, hvor vi årligt behandler mere end 800
kritisk syge, intensive patienter. For 17% ender de i en dødelig udgang, men inden da
og for resten af alle dem der kommer godt igennem forløbet, er der rigtig mange modsatrettede
hensyn at tage.
For den enkelte patient skal der tages hensyn til det akut livstruende sygdomsbillede,
men også det psykologisk vanskelige i situationen: langt væk fra de nærmeste, mange
lys- og lydindtryk, mange berøringer/vendinger, smerter og ubehagelige procedurer.
Kombineret med vores store bestræbelser på at få pårørende til at være en naturlig del
af hverdagen i afdelingen, hvor vi gerne udnytter deres store viden om netop deres
nære, så kan deres tilstedeværelse i andre situationer være en trussel for den enkelte
patient eller den pårørende selv.
Oven i dette kommer hensynet til de ansatte, som både skal hjælpe, men heller ikke
udsættes for unødig risiko i deres daglige virke. Der er rigtig mange personer involveret
i de fleste af vores patienter, mange med direkte berøring og miljøpåvirkning.
At få alt dette til at gå op i en højere enhed er i sandhed en stor udfordring, som klinikkens
personale, pårørende og ikke mindst patienterne stilles overfor.
Der vil i indlægget blive benyttet eksempler fra hverdagens mange - ofte modsatrettede
hensyn.
Kort CV:
Sygeplejerske
Sundhedsplejerske
Tidligere afdelingssygeplejerske/oversygeplejerske, nu funktionschef
Har desuden en suppleringsuddannelse i Mellemøststudier og en master i public
management
Har arbejdet i intensiv neonatologi, børneafd, neurokirurgi og nu multidisciplinært regí
både i ind- og udland.
1

Marianne Christensen, projektsygeplejerske
Rigshospitalet, Infektionshygiejnisk Enhed 9101. mail: mchris@rh.dk
TRUSLER I DEN INTENSIVE SYGEPLEJEPRAKSIS.
Den intensive patient er kernen i et meget stort netværk af kemiske, tekniske og fysiske
kontakter. Én af truslerne for patienten er den permanente risiko for infektioner. Den
intensive patient er yderst sårbar grundet faktorer som grundmorbus, immunosuppressiv
behandling, stressresponse, kemoterapi / polyfarmaci og invasive indgreb.
Det er et faktum at nosokomielle infektioner er et meget stort problem i dagens sygehusvæsen.
Man skønner at 10 % af patienter på hospitaler påføres en infektion, for intensiv
patienters vedkommende op mod 85 % . Det kan være fatalt for den enkelte patient og
samfundsøkonomisk er det en belastning estimeret til ca. 1,5 milliard kr. årligt.
Den intensive sygeplejerske har en bred vidensforudsætning og stor faglig kompetence.
Der er ofte brug for hurtige beslutninger og sygeplejersken må konstant prioritere og
skal tilstræbe en praksis, der gør det ”bedst muligt” under de givne vilkår. Livsunderstøttende
behandling kommer frem for alt, og det sker ofte at de hygiejniske krav ikke
kan overholdes ved akutte eller uforudsete hændelser.
Der tages udgangspunkt i patientens nærmiljø og de multiple faktorer der forringer
eller forhindrer et tilfredsstillende hygiejnisk niveau. Jeg vil forsøge at illustrere det
sammensurium af faktorer der påvirker patientens risiko for infektioner.
Hvordan er det overhovedet muligt at efterleve krav til hygiejnisk standard i intensiv
regi; en illusion eller en vision?
1

Professor, dr.med. Lars Heslet, ITA 4131, Rigshospitalet.
CASESTORY FRA MULTIDISCIPLINÆR KLINIK.
15

Effektiv håndhygiejne -
lige til at have i lommen.
Idu-San Sprit 82% - 125 ml.
Alkoholbaseret produkt til
hånddesinfektion, effektiv med hensyn til
at reducere forekomsten af
mikroorganismer på hænderne.
Brenntag Disinfection - Strandvejen 104A - 2900 Hellerup
tlf. 4329 2800 / 4329 2843 - fax. 4329 2896
www.brenntag-disinfection.dk

Lisbeth Kyndi Bergen, Amager Hospital
Lisbeth.kyndi.bergen@ah.hosp.dk
HYGIEJNE I EN INTENSIV AFDELING – EN SVÆR BALANCE?
Patienter med behov for intensiv terapi er oftest hospitalets mest behandlings- og plejekrævende.
Omfanget af diagnostiske og terapeutiske procedurer forbundet med udredning, pleje
og behandling er øget betydeligt i løbet af de sidste år. Grænsen for behandling øges i
takt med de øgede behandlings- og diagnostiske muligheder. Risikoen for komplikationer
herunder hospitalserhvervede infektioner (HEI) er derfor stor, hvis den infektionshygiejniske
standard ikke er meget høj.
Landsprævalensen udført af Statens Serum Institut i 2003 viste at 35,2% af intensive
patienter havde en HEI. Infektioner i luftvejene udgjorde den hyppigst forekommende
infektion i prævalensundersøgelsen med 30,5%. 193 patienter indgik i undersøgelsen.
Ventilator associerede pneumonier (VAP) udgør 27% af HEI på intensive afdelinger
(NNIS-data 1992 –1997, Richards MJ et al., Crit Care Med. 1999;27:887-92).
Hvis patienten får en VAP er der en øget dødelighed i forhold til patienter, der ikke får
en VAP (odds ratio: 2,03 under indlæggelsen på intensiv afdeling) og indlæggelsestiden
på intensiv er gennemsnitligt forlænget med 6,10 dage (Safdar N et al, Crit Care
Med 2005;33,10: 2184-93). Den forlængede indlæggelsestid udgør en risiko for at yderligere
komplikationer kan opstå.
Forebyggelse af VAP er også af samfundsøkonomisk betydning da indlæggelse på en
intensiv afdeling er meget dyrt.
VAP-forebyggelsesprogrammer er beskrevet i mange artikler, hvor det ved at følge
programmet er lykkedes at reducere incidensen af VAP væsentligt.
Oplægget lægger hovedvægt på hvordan man forebygger VAP hos den enkelte patient
og hvordan man hindrer smittespredning.
Mit korte CV:
Jeg har været hygiejnesygeplejerske på Amager Hospital siden 2001.
Jeg har arbejdet på 3 intensive afdelinger over en periode på 10 år, heraf 5 år som klinisk
udannelsesansvarlig for plejepersonalet på Hvidovre Hospitalets intensive terapi
afsnit.
Herudover har jeg været 5 år på en hæmodialyseafdeling.
17

Instrumenter • Operations udstyr • Teknik • Undervisning
Kirurgiske instrumenter i topkvalitet: Stille, Asanus, Tontarra
Generelle kirurgiske instrumenter: Reda og Biselli
Keramisk coatede instrumenter: Asanus – ”Titanit”
Billige kirurgiske instrumenter: Opitek eco-line
Retractor systemer: Gray Surgical
Armborde, lifte og tilbehør: Reison Medical, Ymedus AB
Trykaflastning: Oasis - Trulife
Senge afskærmning / Rum inddeling: Ropimex
Undervisning i instrumentlære: I afdelingen – uden omkostninger
Naverland 2 • 2600 Glostrup • Telefon 39 66 16 44 • Fax 39 66 16 55
E-mail: mail@opitek.dk • www.opitek.dk

Sterilcentralen
Mødeleder: Merete Stenum
Regina Hansen, Afdelingsleder, Steriliseringscentralen, Storstrømmens sygehus Nyk. F.,
reh@cnf.stam.dk
STANDARDEN FOR STERILCENTRALER.
FRA KVALITETSHÅNDBOG TIL DASNK STANDARD
I 2000 blev Kvalitetshåndbog for sterilcentraler udgivet. Året efter fulgte den danske
standardserie om styrings af infektionshygiejne DS 2450/2451.
Styring af genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr udgør en del af det samlede
infektions-hygiejneområde, og der opstod derfor hurtigt et ønske fra sterilcentralerne
om udarbejdelse af en egentlig standard til styring af genbehandlingsprocesserne.
Som følge heraf har en arbejdsgruppe i perioden 2002 – 2006 udarbejdet et udkast til en
standard med krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr.
I forbindelse med den forestående revidering af standardserien for styring af infektionshygiejne
i sundhedssektoren er det blevet besluttet at udarbejde en standard for
genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr.
Det tidligere udarbejdede materiale videreføres derfor nu i Dansk Standard regi og
Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Del 13: Krav til genbehandling af
steriliserbart medicinsk udstyr forventes at kunne gå i høringsfase medio marts 2007.
Det foreliggende udkast er opbygget som øvrige standarder i 2451-serien, med risikofaktorer,
kritiske styringspunkter og kritiske grænser.
Indholdet beskriver krav til genbehandlingsprocessen og tager udgangspunkt i et flowdiagram,
hvor hvert procestrin beskrives såvel med kritiske styringspunkter som med
kritiske grænser.
Det videre arbejde med færdiggørelse af standarden vil blive varetaget af følgende personer:
- Kvalitetsansvarlig sygeplejerske Anne-Lise Erichsen, Sterilcentralen,
Hillerød Sygehus
- Afdelingsleder Regina Hansen, Steriliseringscentralen,
Storstrømmen Sygehus Nyk. F.
- Sygeplejerske, konsulent Pia Hilsberg, ordførende for arbejdsgruppen
- Sterilcentralchef Mette Helmig von Osten, Steril- og utensiliecentralen,
Universitetssygehuset i Herlev
- Hygiejnechef, ledende overlæge Steffen Strøbæk, Sydvestjysk Sygehus.
Det er muligt at hente det foreliggende udkast via www.dkcs.dk under Kvastersund
19

Uddannelseskonsulent Bente Gjørup, Uddannelsesafdelingen Århus Amt.
Ny uddannelse på vej!
Genbehandling af medicinsk udstyr
- Landsdækkende specialerettet uddannelse
Århus Amt har i et samarbejde med Frederiksborg Amt og Ribe Amt taget initiativ til udvikling af et uddannelsesforløb for
sundhedsfagligt personale, der har ansvar for genbehandling af medicinsk udstyr.
Uddannelsen har fået certificeringen ”Approved by wfhss” som den eneste uddannelse af denne art i Europa.
Uddannelsesforløbet er opdelt i 5 moduler af 2-5 dages varighed. Mellem modulerne arbejdes der med netbaserede
opgaver, og der udveksles faglige oplæg og sparring over mailsystemet.
Uddannelsen afsluttes med aflevering af en skriftlig opgave som fremlægges.
Oversigt over uddannelsens indhold – opstart maj 2007
Modul 1
Genbehandlingsprocessen 1 – set i
dansk perspektiv
• Kravgrundlag
• Ansvarsforhold
• Det medicinske Direktiv
• Nationale og internationale
standarder for sterilt medicinsk
udstyr
Genbehandlingsprocessen 2 - set i
internationalt perspektiv
• Orientering om Wfhss
• Orientering om hvorledes
genbehandlingsområdet styres og
reguleres i andre lande
Modul 4
Det moderne sygehusvæsen
• Sundhedsvæsenets organisation og
økonomi.
• Beslutningstagen indenfor
sundhedsvæsenet
• Sygehuset som en virksomhed
• Sterilcentralen som ”forretning” -
genbehandlingsprocessen ud fra en
produktionsøkonomisk synsvinkel,
økonomiske værktøjer.
20
Modul 2
Infektionshygiejne
• Mikrobiologi, sygehusinfektioner,
infektionshygiejne
Kvalitetsstyring og
kvalitetsstyringssystemer
• Definition af begreber indenfor
kvalitetsstyring
• Etablering af
kvalitetsstyringssystemer for
genbehandlingsprocessen
Kvalitetsstyringsværktøjer til
vedligeholdelse og løbende
kvalitetsforbedring
• Afvigelsesbehandling
• Intern audit
• Ledelsens evaluering
Modul 5
Fremlægning af den afsluttende
skriftlige opgave
Modul 3
Genbehandlingsprocessen 3 –
Produktionsforhold
• Fysiske rammer
• Produktionsudstyr
• Produktionsprocessen
• Håndtering og opbevaring af sterilt
udstyr
• Hjælpeprodukter
• Materialelære
• Håndtering af låneinstrumenter
• Behandling af instrumenter
kontamineret med prion proteiner
• Miljø og affaldshåndtering
• Dokumentationssystemer
Der henvises i øvrigt til uddannelsesordningen, der vil være tilgængelig på Uddannelsesafdelingens hjemmeside
www.uddannelsesafdelingen.dk medio november 2006. Pris oplyses senere.
I forbindelse med udvikling af uddannelsesforløbet er der nedsat et kursusråd bestående af følgende personer:
- Afdelingssygeplejerske Gitte Eltzholtz, Sterilcentralen Skejby Sygehus, - Uddannelseskonsulent Bente Gjørup,
Uddannelsesafdelingen, - Århus Amt, - Konsulent, sygeplejerske Pia Hilsberg, Svendborg, - Chefsygeplejerske Vibeke
Kruse, Sundhedsstaben, Århus Amt, - Sygeplejechef Karin Majgaard, Hillerød Sygehus, Frederiksborg Amt, - Ledende
overlæge, Steffen Strøbæk, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Ribe Amt, - Områdeleder Anne Stæhr, Sterilcentralområdet,
Frederiksborg Amt

Pia Hilsberg, Konsulent, sygeplejerske, pia@hilsberg.dk,
”STERILORGANISATIONEN” I DANMARK.
HVOR ER VI – OG HVOR BEVÆGER VI OS HEN?
I 1988 blev der for første gang i den tid, der har eksisteret sterilcentraler i Danmark,
gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at kortlægge genbehandlingsområdet,
herunder og især de organisatoriske forhold og uddannelsesbehovet for
det personale, der varetog opgaven med gen-behandling af flergangskirurgisk udstyr.
Spørgeskemaundersøgelsen blev dengang til i et samarbejde mellem Foreningen af
sygeplejersker ansat ved Sterilcentraler i Danmark (FSSD) og Den Danske Klub for
Centralsterilisering og Sygehushygiejne (DKCS).
På det tidspunkt var Overlæge Hans J. Møller formand for DKCS og Sterilcentralleder
Pia Hilsberg, formand for FSSD og det var de to, der tog initiativ til og gennemførte
spørgeskemaundersøgelsen og resultatet af denne undersøgelse forefindes stadig.
En lignende undersøgelse er nu søgt gentaget i et samarbejde mellem FSSD og Pia
Hilsberg.
Baggrunden herfor er dels et generelt ønske om at få en samlet status over genbehandlingsområdet
dels et behov for at kende videreuddannelsesønsker hos sygeplejersker
ansat i genbehandlings-enheder.
Dette foredrag søger derfor at beskrive status indenfor genbehandlingsområdet og forsøger
at trække en linie i udviklingsforløbet over de sidste 15-20 år. De områder, der
berøres, er følgende:
- Organisatorisk indplacering
- Daglig ledelse
- Funktionsområder
- Kompetenceforhold
- Anvendelse af kvalitetsstyringssystem
- Anvendelse af elektronisk sporbarhedssystem
Endelig søger foredragsholderen at give et bud på hvilke muligheder, der vil være for
organisering af genbehandlingsområdet i fremtiden og hvilke krav, der samtidig vil
blive stillet til genbehandlingsenheder.
21

NYHEDER
HOSHIZAKI / IONOX
koldtvandsprodukter
i top hygiejnisk kvalitet.
www.FRISKVAND.dk
når du ikke går på kompromis med din sundhed
NY
MODEL
IONOX HYGIEJNE MODEL
DRIKKEVANDSKØLER
Udført i rustfrit stål
Producerer fra 20 liter rent koldt vand i
timen – kan serveres på kop, glas eller
kande.
Modellen er udstyret med kimspærre
og automatisk interval styring til
hyppige korte opvarmninger (over
100°C ) af udløbstudsen (dette
påvirker ikke vandets
udløbstemperatur) hvorved
bakterievækst i tapperør reduceres
automatisk og uden gener for
brugerne.
HOSHIZAKI DCM 60/120
En ny og brugervenlig model
Hoshizaki isdispensere nu med
automatisk vand gennemskyldning
og serviceindikatorer. Nem at
vedligeholde og rengøre. Is, vand el.
en kombination når du har brug for
det. Hoshizaki, et anerkendt produkt.
NY
MODEL
Air-Consult ApS, Vandkærsholmvej 2, 8400 Ebeltoft
Tlf: 70 20 30 72 www.friskvand.dk

Annette Aamand 3M a/s, Produktspecialist / Sygeplejerske.
PROCEDUREBAKKER.
HVILKE FORDELE KAN DER VÆRE VED ANVENDELSE
AF PROCEDUREBAKKER ?
Hvad er en procedurebakke? Det er en – ”All in one” pakke, designet til et specifikt
operativt indgreb, således at alt findes i een pakke, og der ikke findes komponenter,
der skal bortkastes, fordi de er overflødige. En procedurebakke – bliver også kaldt en
procedurepakke eller et kit, eller en Combi Pakke, og i den udenlandske litteratur – en
CPT (custom pack tray).
I det daglige arbejde i operationsafdelingerne vurderes kontinuerligt alle nye tiltag, som
kan være en medvirkende faktor i afdelingens forebyggelse af kirurgiske sårinfektioner.
En af disse faktorer kan være brug af procedurebakker i behandlingsforløbet.
Når der klargøres til et kirurgisk invasivt indgreb er der stor aktivitet i operationsstuen.
Gør al denne aktivitet at luften i operationsstuen kontamineres? Kliniske studier har
vist, at kontaminering af luften er højere i begyndelse af operationen end senere. Kan
man med procedurebakker reducere luftkontamineringen? Det spørgsmål lader sig ikke
ganske enkelt besvare; men rent logisk må åbning af én pakke – i stedet for mange
– nedsætte aktiviteten i operationsstuen.
Udover fokus på infektionsforebyggelse er procedurebakker også medvirkende til et
øget antal af invasive indgreb. Personale kan frigøres til andre opgaver. Arbejdsmiljøet
bedres, og sporbarhed at anvendte utensilier forenkles. Lettere identifikation og kontrol
af ind-grebets omkostninger. Forøget kvalitetskontrol. Reduceret affaldsmængde.
Færre leverandører, og derved lettere lager & indkøbstyring.
2

Egil Lingaas
Avdeling for sykehushygiene, Rikshospitalet-Radiumhospitalet HF, Oslo, Norge.
RENHED/PRÆKIMTAL FOR HJELPEPRODUKTER.
HVOR ”RENE” ER DE HJELPEPRODUKTER VI ANVENDER I VORE
PRODUKTIONSENHETER?
Betegnelsen Bioburden brukes for å beskrive populasjonen av levende mikroorganismer
som finnes på et produkt og eller en pakning. Bioburden er summen av den mikrobiologiske
forurensning som kan komme fra en rekke ulike kilder. For å holde kontroll
med Bioburden må man rette oppmerksomheten mot den mikrobiologiske statusen til
alle disse kildene.
Fremgangsmåte for bestemmelse av bioburden er beskrevet i ISO 11737.
Ved dekontaminering av medisinsk gjenbruksutstyr i sykehus blir det lagt stor
vekt på god rengjøring og desinfeksjon som skal minimere bioburden på utstyret
før sterilisering. Men i det siste ”produksjonsleddet” blir kirurgiske instrumenter
og annet utstyr som regel gjenstand for manuell berøring når det skal kontrolleres
og legges på plass i instrumentsett og ”trays”. I Norge er det ikke vanlig å benytte
hansker i dette arbeidet, og instrumentene kan dermed bli rekontaminert med
bakterier fra personellets hender.
Ved steril produksjon i sykehus blir det ofte byttet ulike hjelpeprodukter. Disse er oftest
engangsprodukter. I henhold til Direktiv 93/42/EØF om medisinsk utstyr vil slike
hjelpeprodukter ofte være definerts som medisinsk utstyr og omfattes derfor av kravene
i Direktivet på samme måte som kommersielt produsert sterilt engangsutstyr. Derav følger
at det ofte vil være behov for å ha informasjon om prækimtall. Ved steril produksjon
i sykehus er det dessuten ikke uvanlig å bruke ikke medisinsk utstyr som deler av prosedyrepakke
som blir sterilisert. På slike komponenter vil det ofte finnes store menger
mikroorganismer. Likevel er det i Norge ikke vanlig å gjøre slike undersøkelser.
Bioburden på hjelpeprodukter kan ha sin opprinnelse fra råvarene, fra produksjonsmiljøet,
og produksjonsutstyret. Produksjonsmetoden kan også ha innflytelse, for eksempel
dersom det inngår manuell håndtering. Rengjøringsprosesser og pakkematerialer
er andre potensielle kilder.
Kunnskap om Bioburden er nødvendig i en rekke ulike situasjoner som en del av
• Validering og revalidering av steriliseringsprosesser
• Rutinemessig overvåkning for å kontrollere produksjonsprosessene
• Overvåkning av råvarer, komponenter på pakkematerialer
• Vurdering av effektiviteten ved rengjøringsprosesser
• Som en del av et samlet miljøovervåkningsprogram
I Norge har det vært liten bevissthet omkring denne problemstillingen. Ved undersøkelser
av ulike hjelpeprodukter har vi i noen tilfeller påvist til dels store mengder mikroorganismer.
Metoder og resultater av disse undersøkelsene vil bli presentert.
2

Linda Ashurst, Sterilcentralleder, Diakon-hjemmet sykehus, Oslo.
UDFORDRINGER KNYTTET TIL RENGØRING AF
FLERGANGSINSTRUMENTER.
Er det muligt at tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation og instruktioner for optimal
rengøring af kirurgisk udstyr på trods af kravene i Direktivet for medicinsk udstyr?
25

www.kirudan.dk
Fokus på
desinfektion
Stort sortiment inden for hånd-, instrument-
Berøringsfri og albuebetjente dispensere
UV-hjælpemidler til kontrol af korrekt
hånddesinfektion
Se hele sortimentet
på Kirudans hjemmeside
Kirudan A/S - Kornmarksvej 15-19 - 2605 Brøndby - Tlf. 3637 9100

Håndhygiejnekampagne/MRSA-retningslinier
Mødeleder: Lene Junker.
Mette Christensen, H:S Direktionen mch@hsd.hosp.dk & Rune Kjellberg,
H:S Direktionen rkj@hsd.hosp.dk
EN HÅNDHYGIEJNEKAMPAGNE BLIVER TIL.
HVAD KAN VI LÆRE AF DET?
H:S Direktionen og hospitalsdirektørkredsen i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S)
har med baggrund i oplæg fra Komitéen for Infektionsovervågning og Sygehushygiejne
samt H:S Enheden for Patientsikkerhed besluttet at gennemføre en håndhygiejnekampagne
på de 5 somatiske hospitaler i H:S i 2006. På hospitalerne i H:S er der allerede
iværksat en lang række forskellige håndhygiejneaktiviteter med bl.a. fokus på hvilke
midler der anvendes, metoder, audit, undervisning og forbrug af håndhygiejnemidler.
Med håndhygiejnekampagnen lægges der op til en fælles indsats på området i H:S.
Formålet med hygiejnekampagnen er at forbedre håndhygiejnen blandt sundhedspersonale,
patienter og pårørende på hospitalerne i H:S. Målene med håndhygiejnekampagnen
er bl.a. at implementere e-learning program for håndhygiejne og opnå forbedret
tilgængelighed af håndsprit. Håndhygiejnekampagnens primære målgrupper er sundhedspersonale,
patienter og pårørende.
Et af de centrale elementer i kampagnen er H:S e-learningprogram for håndhygiejne,
som indeholdende spørgsmål inden for håndhygiejne samt links til kliniske retningslinjer.
E-læringsprogrammet skal sikre en vedvarende opmærksomhed på god håndhygiejne
og styrke sundhedspersonalets kompetencer på området. Målgruppen for
e-learningprogrammet er sundhedspersonalet, som i forbindelse med håndhygiejnekampagnen
skal have gennemført e-learningprogrammet inden årets udgang.
Et andet centralt element i håndhygiejnekampagnen er sundhedspersonalets tilgængelighed
til håndsprit. Det anbefales at håndsprit placeres på sengestuer og i behandlingsrum
inden for en rækkevidde på ca. 2 meter fra arbejdssituationen og som et kampagnefremstød
modtager alt sundhedspersonale lommedispensere med sprit. Sengeliggende
patienter tilbydes hygiejneservietter til håndhygiejne og på centrale steder på hospitalerne
placeres ”stander” med hygiejneservietter til patienter og pårørende.
Kampagnestrateri i H:S er flerstrenget og der satses på følgende:
• ”Forstyrrelse” – opmærksomhed og simple budskaber
• Holdningsbearbejdning
• Markering over for omverdenen
Den kortsigtede effekten af en håndhygiejnekampagne monitoreres ved opgørelse af
det samlede sprit- og sæbeforbrug til håndhygiejne, antal af sundhedspersonale der
har gennemført e-learning programmet for håndhygiejne, omfanget af medieomtale og
hospitalernes oplevelse af håndhygiejnekampagnen.
De foreløbige tilbagemeldinger fra hospitalerne i H:S er, at kampagnen har skabt opmærksomhed
omkring håndhygiejne, og den har givet anledning til debat blandt personale
og ledelser. Kampagneorganisationen arbejder på en samlet evaluering af håndhygiejnekampagnen.
27

Tove Rønne
Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, e-mail: tor@sst.dk
SUNDHEDSSTYRELSNS VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF
SPREDNING AF MRSA.
Infektion med den methicillin-resistente stafylokokbakterie MRSA kan medføre alvorlig
sygdom hos især i forvejen syge og svagelige personer. Da bakterien er resistent kan
sådanne infektioner være vanskelige at behandle.
Forekomsten af MRSA-infektioner er steget over de senere år i Danmark. Tidligere
blev MRSA især fundet hos indlagte patienter, der var smittet i udlandet. Som noget nyt
spreder bakterien sig uden for sygehusene, fx på plejehjem.
Forekomsten er stadig lav i forhold til mange andre lande i Europa, men for at holde
forekomsten på et lavt niveau har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en national vejledning
for at forebygge spredning af MRSA både inden for og uden for sygehuse. Det er vigtigt,
at forekomsten holdes på et lavt niveau både for at forebygge alvorlige sygdomstilfælde,
men også for at Danmark kan bibeholde en restrik-tiv antibiotikastrategi.
Vejledningen henvender sig til personale i hele sundheds- og plejeområdet, der varetager
opgaver med pasning (inklusiv rengøring, patienttransport mv.), pleje, undersøgelse
og behandling.
Overordnet gælder, at personer med MRSA skal kunne modtage behandling og pleje og
deltage i sociale aktiviteter som ellers.
De to hovedprincipper for forebyggelsen er 1) at finde og fjerne bakterien hos den
enkelte og 2) at sundheds- og plejepersonale nøje skal efterleve de angivne hygiejneregler.
For at finde bakterien er oplistet en række risikosituationer, som især lægerne skal være
opmærk-somme på, når de skal afgøre, hvem der bør undersøges. Vigtigt at vide er, at
i forvejen raske personer, som får påvist bakterien, ikke selv har stor risiko for at blive
alvorligt syge. Det anbefales alligevel, at de og deres husstand, gennemgår den anbefalede
kur for at hindre videresmitte og for at undgå mindre alvorlige, men dog generende
infektioner, som fx bylder og børnesår.
Hygiejnereglerne bygger på de hidtil gældende generelle eller procedurerelaterede retningslinier
suppleret med MRSA-regler, fx at en patient med MRSA skal indlægges på
enestue. Det er vigtigt, at hygiejnen på sygehuse opgraderes, samt at der også uden for
sygehuse kommer mere fokus på hygiejnen på plejehjem og i andre institutioner. En
sidegevinst ved et generelt hygiejneløft er, at det også nedsætter spredningen af andre
infektioner.
For at kunne følge udviklingen nøje og for at kunne iværksætte særlige foranstaltninger
ved udbrud indføres pligt for lægerne til at anmelde tilfælde, hvor MRSA påvises for
første gang. Anmeldelsen sker dels til embedslæge dels til Statens Serum Institut.
For at kunne undersøge relevant personale i forbindelse med udbrud på sygehuse, plejehjem
og lignende institutioner har Sundhedsstyrelsen på vegne af forskellige ansættelsesmyndigheder
ind-hentet dispensation i henhold til Lov om brug af helbredsoplysninger
m.v. på arbejdsmarkedet, nr. 286 af 26. april 1996 (Helbredslov). En sådan
dispensation har også tidligere været gældende, men bliver nu opdateret, så den svarer
til Sundhedsstyrelsens vejledning.
Da indsatsen i et større område bør koordineres både hospitaler imellem og mellem
sygehus- og primærsektor, peges der på det hensigtsmæssige i, at der oprettes regionale
MRSA-enheder samt, at der indgås lokale aftaler på hygiejneområdet.
Resultater fra en økonomisk analyse, sundhedsstyrelsen har gennemført for at belyse,
hvad det koster at gennemføre vejledningen, og hvad det koster, hvis antallet af patienter,
der skal behandles fortsætter med at stige, vil også blive præsenteret.
28

Frie Foredrag.
Mødeleder: Thorkild Møller
Carsten Rasmussen
Birch & Krogboe A/S
car@birch-krogboe.dk
ER DET DANSKE SYGEHUSVÆSEN GEARET TIL AT HÅNDTERE
EN EPIDEMI?
Da SARS for 3 år siden ramte Toronto, døde 44 mennesker som konsekvens af, at én
kvinde bar smitten fra Hongkong til Toronto. Størstedelen af de døde var sygehuspersonale.
Det canadiske sygehusvæsen havde ganske enkelt ikke de faciliteter, der skulle
til, for at beskytte sygehuspersonale og patienter.
Historien viser at epidemier vil opstå rundt omkring i verden med jævne mellemrum.
Internationale eksperter vurderer, at der er en reel risiko for, at Danmark en dag rammes
af en epidemi forårsaget af en nyopstået eksotisk sygdom.
Danmark behøver et beredskab
Det er af afgørende betydning, at Danmark har de rette faciliteter på sygehusene til at
håndtere en epidemi, hvis den skulle opstå. I flere af de lande, vi sammenligner os med,
eksempelvis Tyskland og Italien, har man hele epidemihospitaler, hvor alle nødvendige
sygehusafsnit, så som eksempelvis operationsstuer, er indesluttede. Det har vi ikke i
Danmark, men opgaven er ikke umulig.
I dag bliver der bygget ca. 30 isolationsstuer på Hvidovre Hospital. Det er derudover
besluttet, at yderligere 30 eksisterende isolationsstuer skal renoveres på Skejby Sygehus.
Resten af landets sygehuse har endnu ikke faciliteter, der nærmer sig de strenge
krav til indeslutning af stærkt smitsomme sygdomme. De 60 isolationsstuer i Skejby og
Hvidovre er formentlig nok til at dække behovet for indeslutning af højrisikosygdomme.
Men der er herudover et stærkt behov for, at der bliver etableret flere isolationsstuer
til de knap så skadelige, men også mere udbredte sygdomme, som i smitterisiko svarer
til tuberkulose (klassifikation 2 og 3).
Beskyttelse af plejepersonalet
Isolationsstuers funktion er at beskytte omgivelserne mod smittefare. De yder imidlertid
ingen beskyttelse af plejepersonalet, der er i tæt kontakt med patienten. Når det
handler om at gennemtænke sikkerheden på sygehusene, er det derfor af afgørende
betydning at medtænke personalesikkerheden. Epidemier kræver særligt udstyr til personale
for at holde smitterisikoen på et absolut minimum. Har de danske sygehuse
udstyret i orden?
Fremtidens isolationsstuer
Udviklingen inden for biologisk sikkerhed er i rivende udvikling i disse år. I modsætning
til mange andre lande er Danmark dog ikke kommet ordentlig med på denne
udvikling. Kan det være rigtigt? Skal Danmark virkelig lade sig nøjes med forældet
teknologi? Tør vi udsætte befolkning og sygehuspersonale for unødige risici ved ikke
at følge udviklingen? Det er på tide, at vi kommer på niveau med resten af Europa og
får de faciliteter, der skal til for at beskytte sygehuspersonale og befolkning mod stærkt
smitsomme sygdomme. Alt andet er uforsvarligt.
29

Enzymer gør din
arbejdsdag lettere!
Vi vil hermed invitere dig på en hyggelig fi sketur ved vores
yndige put-and-take sø på N.C. Nielsen standen ved
DKCS årsmøde.
Prada-sko går ligeså godt som gummistøvler og du behøver
ikke tage dit fi skegrej med. - Vi låner dig gerne vores
udstyr.
I søen er er der masser af aktive detergent-enzymer:
Kom og hjælp med at få dem indfanget!
43 44 40 00 • www.ncnielsen.dk
viden gør en forskel

Hygiejnesygeplejerske Elisabeth Lund,
Infektionshygiejnisk afsnit, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus, Aarhus
Universitets Hospital. Aarhus, Danmark . elh@sks.aaa.dk
MUNDPLEJE I INTENSIV AFDELING SOM FOREBYGGELSE AF
VENTILATOR ASSOCIERET PNEUMONI (VAP).
I 2003 blev der udført en prævalensundersøgelse på landets sygehuse. På intensiv afdeling
på xx sygehus var antallet af pneumonier meget højere end på andre intensive
afdelinger.
For at være sikker på, at dette ikke var et tilfælde besluttede vi at gentage prævalensundersøgelserne
på samme intensive afdeling seks på hinanden følgende måneder. Det
var ikke et tilfælde.
Der er i litteraturen beskrevet at mundpleje med klorhexidin 0.12% kan reducere antallet
af VAP med op til 65%.
Metode:
Jeg spurgte sygeplejersker i to intensive afdelinger ved hjælp af spørgeskemaer og interview
om deres viden og holdninger til mundpleje.
I den ene afdeling har de en procedurebeskrivelse, hvori der står de skal anvende klorhexidin,
alligevel var nogle af svarene fra fleste sygeplejersker at de ikke vidste at
mundpleje med klorhexidin har en forebyggende effekt på VAP.
Enkelte svarede, at de brugte klorhexidin, men det var ikke dokumenteret nogen
steder.
I den anden afdeling havde de ingen procedurebeskrivelse. Nogle af svarene på, hvorfor
de ikke anvendte klorhexidin var ”de får sorte tænder” - ”vi troede vi var holdt op med
at bruge det” - ”Jeg har ikke tid til at gøre mundpleje” - Jeg synes det er en ubehagelig
opgave”.
Jeg forsøgte at finde ud af, hvorfor sygeplejersker ikke er klar over effekten af klorhexidin
til mundpleje i intensiv afdeling og hvorfor de ikke anvender det.
Konklusion:
De er aldrig blevet undervist i mundpleje under sygeplejerskeuddannelsen eller under
specialuddannelsen til den intuberede patient.
Der er nu udarbejdet fælles retningslinier for mundpleje til den intuberede patient.
Jeg har nu sat et projekt i gang på den ene intensive afdeling, hvor vi registrerer incidensen
af VAP, dokumentation af mundplejeprocedurer og registrering af mundstatus
hos alle patienter, der har været intuberet > 48 timer.
Jeg er af den opfattelse, at undervisning er nødvendig for at sygeplejersker forstår nødvendigheden
af mundpleje i intensiv afdeling til forebyggelse af VAP.
Jeg har ingen resultater endnu.
1

Helsides annonce 14/10/05 9:06 Side 1
dispenservarianter
Produkterne opfylder kravene til håndhygiejne efter standard DS
2451-2.
Blandt sortimentet findes:
Håndsprit 85% alcoh. v/v V.nr. D5091 - 1 l dispenser
- - - - - D5093 500 ml flaske med pumpe
- - - - - D5093 100 ml patient og lommeflaske
(Godkendt i.h.t. europæiske standard pr. EN1500).
Håndsprit Gel 77% alcoh. v/v V.nr. D5105 - 1 l dispenser
- - - - - - D5040 500 ml flaske med pumpe
- - - - - - D5042 100 ml patient og lommeflaske
(Godkendt i.h.t. europæiske standard pr. EN1500).
Klorhexidin Sprit 85% V.nr. D5090 - 1 l dispenser
(Godkendt i.h.t. europæiske standard pr. EN12791).
»Miljømærket« Svane Håndsæbe uden parfume V.nr. D5006 - 1 l dispenser
Medicinsk Sæbe uden parfume og konserveringsmidler V.nr. D1016 - 1 l dispenser
Damsbovej 19 B · 5492 Vissenbjerg
Tlf. 7025 9325 · 7025 9425 · www.scan-care.dk

Tinna Urth og Olaf Scheel
infektionshygiejnisk afsnit, klinisk mikrobiologisk afdeling,
Aalborg Universitetssygehus
ERADIKATION AF MRSA I SVÆLG – 6 ÅRS ERFARING MED
SEARCH AND DESTROY.
Baggrund
MRSA udenfor sygehus er et øgende problem og bakterien spredes via f.eks. plejehjem,
institutioner, arbejdspladser og indenfor familien. Mange steder er der ikke etableret rutiner
til opfølgning af patientens omgivelser.
MRSA i svælget er i litteraturen angivet som et særdeles vanskeligt problem. De fleste
studier viser, at de er vanskelig at fjerne, både ved mupirocin + klorhexideinbehandling og
med systemisk antibiotika.
Formål
At evaluere resultaterne af vores ”search and destroy” princip for eradikationsbehandling
i Nordjyllands Amt de seneste seks år, og at undersøge om der var sammenhæng mellem
svælgbærertilstand og inficerede læsioner andet steds, samt evaluering af antibiotikabehandling
af svælgbærere.
Materiale og metoder
Infektionshygiejnisk afsnit ved Aalborg Universitetssygehus har de seneste 6 år drevet
MRSA eradikation efter search and destroy princippet. Princippet går ud på at behandle
ikke kun patienten, men også at screene dennes omgivelser. Disse deles op i 3 sfærer, hvor
1. sfære er husstanden, 2. sfære er nærkontakter, f.eks. bedsteforældre, kærester, etc., og 3.
sfære er institution, f.eks. plejehjem, børnehaver o.l.
Fra 1. januar 2000 – 31. december 2005 blev i alt 150 MRSA-positive personer tilbudt
eradikationsbehandling i Nordjyllands Amt. 102 af disse var primært inficerede, og 48 blev
fundet ved screening.
Af de 150 MRSA positive personer var der 27 der ikke fuldførte behandlingen af forskellige
årsager, 10 døde før behandlingen var afsluttet. Tilbage stod 113 personer, der gennemgik
behandling med mupirocin + klorhexidin i 5 dage, efterfulgt af systemisk antibiotika
hvis effekt udeblev.
Af de 113 behandlede var der 43 svælgbærere.
Resultater
Samtlige 113 personer blev eradikeret.
De 43 halsbærere fik mupirocin + klorhexidinbehandling i 5 dage. Denne behandling lykkedes
for 35 personer. Af de syv tilbageblevne blev én behandlet med rifampicin + fusidin,
fem fik rifampicin + clindamycin og én fik rifampicin og clindamycin efter mislykket rifampicin
+ fusidinbehandling. Behandlingsvarighed var i alle tilfælde 14 dage, og samtlige
7 personer blev eradikeret.
106/150 (70,7%) af MRSA-bærerne havde koloniserede hud- eller slimhindelæsioner.
Seks af de syv antibiotikabehandlede havde sådanne læsioner. Disse blev behandlet samtidig
med eradikationsbehandlingen.
Konklusion
Vi antager at vores tilfredsstillende behandlingsresultater kan skyldes at vi behandlede hud
– og andre læsioner samtidig med eradikationsbehandlingen. Vi antager også at det er vigtig
at screene omgivelser efter search and destroy-princippet. Endvidere synes clindamycin at
være mere effektivt end fusidinsyre i kombination med rifampicin hvis antibiotikabehandling
er nødvendig.

Sussie Laustsen cand.cur. ph.d. studerende, Klinisk mikrobiologisk afdeling,
Skejby Sygehus slt@sks.aaa.dk
FORBEDRING AF HÅNDHYGIEJNEN PÅ SKEJBY SYGEHUS.
Korrekt udført håndhygiejne er en vigtig faktor til hindring af smittespredning på sygehuse.
Derfor har Skejby Sygehus fra 2004 arbejdet med kvalitetsforbedring af håndhygiejnen. Indsatsen
for at forbedre håndhygiejnen har været kontinuerlig med indholdet:
• Kampagner
• Uddannelsesprogrammer for personale og for hygiejnenøglepersoner
• Udarbejdelse af et e-læringsprogram som personalet skal gennemføre
• En årlig stikprøve af efterlevelsen af håndhygiejne med intern feedback
til klinikere
• Overvågning af forbruget at håndsprit
• Overvågning af infektioner med feedback til klinikere
Formålet med projektet er at forbedre håndhygiejnen som et led i forebyggelse af hospitalserhvervede
infektioner.
Materiale og metode
Det drejer sig om et kvalitetsudviklingsprojekt på Skejby Sygehus i perioden april 2004 til medio
2006. Fastlagte standarder er vist i tabel 1. Inkluderet er faggrupper med direkte og indirekte
patientkontakt (ca. 2500).
Håndhygiejne: Baseline måling primo 2004 før indsatsen for forbedret håndhygiejne. Derefter
årlig stikprøver baseret på observationer udført af hygiejnenøglepersoner i eget afsnit.
Infektioner: Opgøres som septikæmier per 1000 sengedage.
Hospitalssprit: Opgøres som håndspritforbruget pr. 1000 sengedage. Der måles kun på forbrug
i sengeafdelinger.
E-læring: Andel af relevant personale, der har udført e-læringsprogrammet i forhold til antal
relevante ansatte opgjort med administrativt modul i e-læringsprogrammet.
Resultater
Tabel 1. Resultater af stikprøver baseret på observationer af håndhygiejnen i 2004 - 2006.
n= antal af mulige håndhygiejneprocedurer.
Standarder Baseline 2004 2005 2006
n= 1100 n=3591 n=3010
98% bruger ikke smykker 69% 85% 90%
I 95% tilfælde anvendes handsker 76% 80% 84%
I 85% tilfælde anvendes sprit før procedure 48% 67% 75%
I 85% tilfælde anvendes sprit efter procedure 68% 75% 78%
Raten for håndsprit er steget til ca. det dobbelte, mens septikæmiraten ikke er reduceret i perioden
2004 - 2006. Andelen af personale der har gennemført e-læringsprogrammet er under
50%.
Konklusion
Indsatsen for forbedret håndhygiejne blandt hospitalsansatte på Skejby Sygehus har medført en
samlet forbedret efterlevelse af retningslinier for håndhygiejne, selvom vi ikke har nået de fastlagte
standarder. Det kan skyldes, at ca. halvdelen af ansatte ikke har gennemført e-læringsprogrammet.
Der er sket en markant stigning i raten for hånddesinfektionsmiddel, mens indsatsen
ikke har kunnet afspejles i en sænkning af raten af septikæmier.

Torsten Slotsbjerg, overlæge, Hygiejneorganisationen afsnit 445, Hvidovre Hospital.
BESTEMMELSE AF KIMTAL OG ORGANISK MATERIALE VED
EVALUERING AF EN RENGØRINGS-PROCEDURE.
5

Torsten Slotsbjerg, overlæge, Hygiejneorganisationen afsnit 445, Hvidovre Hospital.
BESTEMMELSE AF KIMTAL OG ORGANISK MATERIALE VED
EVALUERING AF EN RENGØRINGS-PROCEDURE.
5

Fra tanke til tegning til ”tage i brug”,
Ny operationsstue med fokus på funktion og hygiejne.
Mødeleder: Steen Walter
Lone W. Rørvig, Adm. Direktør, Karl Storz Endoskopi Danmark
TILBUD, TEGNING OG DESIGN FRA PROFESSIONELT FIRMA
Fra tanke til tegning til ”tage i brug”, Ny operationsstue med fokus på funktion
Udbredelsen af mini-invasive, endoskopiske operationer er gennem de seneste årtier
og hygiejne.
blevet mere og mere udbredt, efterhånden nu i sådan grad at de mini-invasive operati-
Mødeleder: Steen Walter
________________________________________________________________________________
onsteknikker benyttes og udføres i højere grad end de konventionelle teknikker.
Derfor er det fremtidige krav til endoskopiske operationsstuer, at hele området indret-
Lone tes, W. så Rørvig, det tilgodeser Adm. Direktør, ikke Karl blot Storz kirurgens Endoskopi Danmark krav, men også hele operationsteamets krav.
Tilbud, tegning og design fra professionelt firma
Den integrerede, højteknologiske operationsstue, hos Karl Storz kaldet OR1 (Operating
Udbredelsen Room number af mini-invasive, 1) er et begreb, endoskopiske der netop operationer søger at er imødekomme gennem de seneste disse årtier forhold blevet ved mere alle og
mere mini-invasive udbredt, efterhånden operationer. nu i sådan Strukturen grad at og de opbygningen mini-invasive operationsteknikker af hele operationsområdet benyttes og bliver
udføres individuelt i højere koordineret, grad end de konventionelle så det følger specialiserede teknikker. og tværfaglige krav. Den endosko-
Derfor piske er arbejdsplads det fremtidige er krav designet til endoskopiske med stor operationsstuer, hensyntagen til at hele en høj området standard indrettes, for ergonomi, så det
tilgodeser ikke blot kirurgens krav, men også hele operationsteamets krav.
hygiejne og effektivitet på operationsstuerne.
Den integrerede, højteknologiske operationsstue, hos Karl Storz kaldet OR1 (Operating Room
number Med disse 1) er et højteknologiske begreb, der netop operationsstuer søger at imødekomme leveres disse det forhold mest moderne ved alle mini-invasive system inden for
operationer. operations-kommunikation Strukturen og opbygningen for at optimere af hele operationsområdet samarbejdet mellem bliver individuelt operatører, koordineret, det medi- så
det cinske følger personale specialiserede og alle og tværfaglige grupper inden krav. Den for endoskopiske og uden for arbejdsplads klinikken eller er designet hospitalet. med stor Det
hensyntagen
centrale element
til en høj
er
standard
at stort set
for ergonomi,
alle funktionerne
hygiejne og
på
effektivitet
operationsstuen
på operationsstuerne.
kan kontrolleres via
Med
en touch-skærm
disse højteknologiske
eller stemmestyring
operationsstuer leveres
– inde
det
fra
mest
det sterile
moderne
område.
system inden for operationskommunikation
for at optimere samarbejdet mellem operatører, det medicinske personale og alle
grupper Maksimal inden udnyttelse for og uden af for ny klinikken teknologi eller gør, hospitalet. at stuerne Det centrale allerede element i dag er tager at stort højde set alle for at
funktionerne være forberedt på operationsstuen til de fremtidige kan kontrolleres udfordringer via en i den touch-skærm medicinske eller verden. stemmestyring Det inkluderer – inde fra
det blandt sterile andet område. kontrol af alle funktionerne på operationsstuen, lige fra styring af operationsbord
til belysning samt multimedie brug eller dataudveksling og billedbehandling
Maksimal udnyttelse af ny teknologi gør, at stuerne allerede i dag tager højde for at være forberedt
til – de kort fremtidige sagt en udfordringer åben system-struktur. i den medicinske verden. Det inkluderer blandt andet kontrol af alle
funktionerne på operationsstuen, lige fra styring af
operationsbord Operationsstuen til belysning og den fysiske samt multimedie ramme som brug
OR1 eller sådan dataudveksling har i modsætning og billedbehandling til denne – anførte kort
sagt trend en ikke åben system-struktur.
udviklet sig meget hen over de
sidste 100 år, på trods af at mange funk-
Operationsstuen og den fysiske ramme som sådan
tioner og mange teknikker har ændret sig.
har i modsætning til denne anførte trend ikke
udviklet Dette stiller sig meget store hen krav over til de selve sidste projekterin-
100 år, på
trods gen, af som at mange består funktioner af de i illustrationen og mange teknikker anførte
har faser: ændret sig. Dette stiller store krav til selve
projekteringen, som består af de i illustrationen
Step V:
Service
anførte faser:
TM
projekt stadier
Step I:
Konsultation
Definere optimale muligheder
Step II:
præ-konstruktion
pr konstruktion Teknisk system design
Step III:
Konstruktion
Installation af løsningen sningen
Step IV:
Åbne bne OR1
Test & Træning Tr ning i den kliniske praksis
Sikre
sikkerhed og effektivitet
Karl Storz’ erfaringer fra installation af 7 stuer i Danmark viser at vigtigheden af at
have en arbejds-gruppe med repræsentation fra alle involverede aktører på et tidligt
tidspunkt – IT, rengøring, kirurgi, sygeplejen, medikoteknik og ledelse – er et af de
vigtigste succeskriterier. Derudover er ”ildsjælen”, teamets entusiasme, tid og ledelsens
Karl engagement Storz’ erfaringer i projektet fra installation af uvurderlig af 7 stuer betydning. i Danmark viser at vigtigheden af at have en arbejds-
gruppe med repræsentation fra alle involverede aktører på et tidligt tidspunkt – IT, rengøring,
kirurgi, sygeplejen, medikoteknik og ledelse – er et af de vigtigste succeskriterier. Derudover er
”ildsjælen”, teamets entusiasme, tid og ledelsens engagement i projektet af uvurderlig betydning.
7

Anni Petersen, Lise Andersen og Hanne Holmgren, Odense Universitetshospital,
anni.petersen@ouh.fyns-amt.dk, lise-andersen@ouh.fyns-amt.dk,
hanne.holmgren@ouh.fyns-amt.dk
HYGIEJNISK PERSPEKTIV PÅ AVANCERET OPERATIONSSTUE –
BETRAGTNINGER OG EKSEMPLER FRA TEGNING TIL STUE ER I BRUG.
Operationsstuer bliver stadig mere avanceret udrustede, efterhånden som udviklingen
giver mulighed for dette. Det er blevet en trend, at alt udstyr hænges op i loftet, så der er
intet eller meget lidt udstyr på gulvet. Det skulle gøre det hurtigere og lettere at rengøre
operationsstuen mellem operationerne, - hvordan ser det ud i virkeligheden?
Vi vil præsentere eksempler på planlægning og proces ved om- og nybygning samt eksempler
på problematikker, der kan opstå, når følsomt udstyr indgår i udrustningen på
en operationsstue, hvor der er behov for sufficient rengøring.
Vi inddrager rengøringskrav fra Dansk Standard og krav til genanvendelse af flergangsudstyr
og ser frem til frugtbar drøftelse af mulige løsninger på ovenstående problematikker.
8

Jesper Durup, Kirurgisk afd. A, Odense Universitetshospital.
”TAGE I BRUG”
EN AF DANMARKS MEST MODERNE OPERATIONSSTUER.
De tider hvor kirurgiske indgreb kunne klares med en skalpel, saks og pincet er ovre.
Moderne kirurgi kræver teknologisk udstyr til håndtering af disektionsarbejde,blødnin
ger, billeddiagnostik, anæstesi, lys, dokumentation, etc. Operationsstuer er ikke indrettet
til al den teknik og det har ofte resulteret i helt urimelige forhold for patienter og
personale. Der er et behov for at få ryddet op på operationsstuerne.
Formålet med oprydningen er således at få al unødvendig udstyr ud fra stuerne, fjerne
alle unød-vendige ledninger, gøre betjening af apparatur venlig, og integrere udstyret i
samlede enheder.
Samtidig skal både den fysiske og psykiske ”ergonomi” prioriteres højt.
I de nye operationsstuer samles styringen af al udstyr i centrale computere, kirurgen
kan så styre udstyret fra en touch skærm ved operationsbordet. Brugerfladen er identisk
med apparatets ud-seende og er simpel at anvende. Udstyret er samlet på trykluft
styrede hængesøjler, og alt er løftet op fra gulvet. Alt kan hæves og sænkes til optimale
arbejdshøjder, udstyr, lamper og tastaturer kan nemt rengøres, ja selv arbejdsbelysningen
i rummet er computerstyret til netop hver enkeltes behov for optimal arbejdsbelysning.
Til trods for at den nye teknologi skulle gøre hverdagen lettere for personalet var der i
opstartsfasen en del skepsis. God information og hurtig effektiv oplæring og vedligeholdelse
er afgørende for succes ved ibrugtagning af ny teknologi.Efter godt et år med
er alle nu trygge ved brug af udstyret, og vedligeholdelsesundervisningen er minimal.
Dedikerede superbrugere er væsentlige når ny teknologi skal implementeres, de små
problemer løses ikke ved sjældne konsulentbesøg, men ved at superbrugerne kan træde
til med det samme. Problemet løses, og teknologien kommer ikke i uretfærdig miskredit
Brugervenlighed, integrering og sikkerhed er nogle af nøgleordene ved fremtidig teknologi
på operationsstuer.
Præsentationen giver en billedfyldt illustration af virkeligheden på en dansk operationsstue
før og nu, og giver ideer og stof til eftertanke om indretning med højteknologi
også i andre sammenhænge.
9

Lohmann & Rauscher A/S
GØngehusvej 252
DK-2950 Vedbæk
Tel.: 4589 0225
Fax: 4589 0229
E-Mail: info@dk.lrmed.com
www.lohmann-rauscher.dk
Masser af NYHEDER
fra
Lohmann & Rauscher
LOHMANN & RAUSCHER
Raucodrape ®
mere sikker • høj absorbtion • stærkere materiale
Raucodrape ® med Silkazur
er en ny generation af afdækninger til OP
- friskere farve og unikke egenskaber.
Det er ny forskning, der står bag det nye materiale Silkazur.
Kom og besØg Lohmann & Rauscher standen på DK.CS
udstillingen i november måned og oplev bla. vores nye
store udvalg inden for kitler, masker og huer.
32045/0906 DK

Posters
Arrangør: Thorkild Møller
Majbritt Nyholm, Hygiejnesygeplejerske
Vestsjællands Amt
majbrn@vestamt.dk
RINGENES HERRE ELLER HERRE OVER RINGENE?
VIDEN OG ADFÆRD I FORHOLD TIL ANVENDELSE AF HÅNDSMYKKER
At tage armbåndsure og ringe af er simpelt, smertefrit, nemt at huske, tager ingen tid og
er økonomisk gratis. Det kan medvirke til at nedsætte antallet af infektioner erhvervet
på sygehuse, og dødsfald som følge heraf.
Hvad er så grunden til at personale på sygehuse ikke håndsmykker som armbåndsure
og ringe af, når de er på arbejde?
Udgangspunktet for min undersøgelse var en undren over at læger og sygeplejersker på
intensiv afdeling vælger at beholde håndsmykker på, når vejledninger og rekommandationer
foreskriver noget andet.
Mange videnskabelige undersøgelser har vist at anvendelse af håndsmykker har stor
betydning for håndhygiejne. Og mange videnskabelige undersøgelser påpeger at håndhygiejne
har stor betydning i forhold til kontaktsmitte, som er årsag til at mange patienter
smittes under indlæggelse.
Et mindre observationsstudie af uniformeret personale på et hospitalsområde nær intensiv
og operationsafdeling viste, at 56 % gik med armbåndsure, 27 % med ringe. Efterfølgende
interview af personer fra intensiv afdeling og teoretisk analyse heraf, viste
at, alle havde faglig teoretisk viden om smittefare i forbindelse med brug håndsmykker,
men de havde ikke tilstrækkelig følelsesmæssig motivation til at tage håndsmykkerne
af.
Konklusionen blev at ledelsens holdning og adfærd har meget stor betydning for personalets
holdning og adfærd i denne intensive afdeling. Infektionshygiejniske retningslinier
og kampagner, infektionshygiejniske audit og relevante undervisningsseancer vil
have meget svært ved at forandre adfærden i en afdeling, hvis ikke ledelsen i afdelingen
selv følger retningslinierne og fungerer positive rollemodeller. Ledelsen i den udvalgte
intensive afdeling har den symbolske kapital som de øvrige medarbejdere efterspørger.
Ledelsens handlinger vil blive tavst erhvervet af de øvrige medarbejdere.
1

Hygiejnesygeplejerske Kirsten Pedersen, Infektionshygiejnisk afsnit,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus.
kpd@sks.aaa.dk.
I HVILKEN GRAD EFTERLEVER PERSONALET PÅ
OPERATIONSAFDELINGER NYE RETNINGSLINIER.
Postoperative sårinfektioner er den næst hyppigste sygehusinfektion kun overgået af
urinfejsinfek-tioner. Konsekvenserne af en postoperativ sårinfektion er en forlænget
indlæggelsestid på i gen-nemsnit 8 dage, mortaliteten fordobles og risikoen for genindlæggelse
firedobles. Derudover er den økonomiske omkostning i forbindelse med
disse infektioner stor for både sygehuset, samfundet og patienten selv. På den baggrund
bliver forebyggelsen af postoperative sårinfektioner en stor udfordring. I 2003 besluttede
Ledelsesgruppen for sygehushygiejne i Århus Amt, at sygehusene som en del af
handlingsplanen for 2004 og 2005 skulle sætte fokus på forebyggelse af postoperative
sårinfektioner ved at revidere og indføre nye retningslinier på alle amtets operationsafdelinger.
Ledelsesgruppen for sygehushygiejne består af repræsentanter fra alle
sygehusledelser i amtet (fire sygehuse). Derudover deltager lederen af amtets Kvalitetsafdeling,
den administrerende overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, to
hygiejnesygeplejersker samt en sekretær fra amtets sund-hedsstab.
Offentliggørelsen i 2001 af De danske hygiejnestandarder og især nr. 5 ”Styring af
infektionshygiej-nen i sundhedssektoren - Krav til perioperativ infektionsprofylakse”
var en yderligere grund til at sætte fokus på området. Standarderne bygger på national
såvel som international litteratur og er evidensscoret. Infektionshygiejnisk afsnit, der
består af fem hygiejnesygeplejersker og en over-læge, der er mikrobiolog med interesse
for infektionsforebyggelse, skulle stå for det praktiske i forbindelse med projektet. Som
en del af hygiejneorganisationen, har man på alle sygehusene hygiejnekontaktpersoner
- læger og sygeplejersker. Da de projektansvarlige udmærket vidste, hvor svært det
er, at få personalet til at ændre adfærd, var det naturligt at medinddrage hygiejnekontakt-personerne
fra operationsafdelingerne i udformningen af de nye retningslinier og
implemente-ringen af disse. Der blev udpeget fem specialegrupper, der skulle beskrive
retningslinierne indenfor områderne 1) Forholdsregler for patienten, 2) Forholdsregler
for personalet, 3)Trafikregler, 4) Ventilation på operationsstuen og 5) Rengøring. Hygiejnekontaktlæger
og – sygeplejersker fra alle specialer og alle operationsafdelinger
deltog i grupperne.
Retningslinierne blev efter en høring godkendt og offentliggjort i hygiejnehåndbogen
i foråret 2005. Efterfølgende har hygiejnesygeplejersker og mikrobiolog støttet hygiejnekontaktpersonerne
og af-snitslederne i præsentation og indførelse af retningslinierne.
Det er specielt blevet diskuteret, hvad der er risikokirurgi og nødvendigheden af at benytte
en barrierearbejdragt, der efterlever kravene i EN 13795-1 ved netop risikokirurgi.
Desuden er der blevet fokuseret på kontrol af operationsstuens ventilation i al almindelighed,
men også i forbindelse med risikokirurgi med og uden laminar air-flow.
Som opfølgning på implementeringen er der på operationsafdelingerne i løbet af 2006
foretaget målinger på graden af efterlevelse af retningslinierne. Indtil nu har ingen af
afsnittene efterlevet alle områder.
Posteren vil præsentere resultaterne af gennemgangen af operationsafsnittene og sætte
fokus på væsentlige problemstillinger.
2

Anette Jensen og Ian Gottlieb
Sygehusene i Ringkjøbing amt
anjns@ringamt.dk og aipg@ringamt.dk
HÅNDHYGIEJNEKAMPAGNE PÅ SYGEHUSENE I RINGKJØBING AMT.
I forår 2006 gennemførtes håndhygiejnekampagne på de 5 sygehuse i Ringkjøbing
amt.
Kampagnens hovedbudskaber:
• Håndhygiejne = patientsikkerhed
• Ingen lange ærmer og håndsmykker
• Hånddesinfektion 1. valget, hvorfor og hvordan.
Kampagneindhold, resultater og fortsatte tiltag beskrives på posteren.

Engangs
bruse
hoveder
In-line
engangs
vand filtre
Engangs
vand filtre
for vandhaner
Øjeblikkelig beskyttelse mod
vandbårne mikroorganismer
Pall-Aquasafe
Vand Filter
Engangs Brusehoved
Øjeblikkelig løsning
Valideret
Klinisk dokumenteret
Quick connection • Instant protection
Filtration. Separation. Solution. SM
Åldermansgate 10
S-227-64 Lund
Sverige
www.pall.com
+45 3333 0023 tel
+45 3393 9202 fax
pall_norden@europe.pall.com E-mail
, Pall and Pall-Aquasafe are trade marks of Pall Corporation.

Anita Schlippe Rasmussen, afdelingssygeplejerske, Ringsted Sygehus.
INSTRUKS VEDRØRENDE OPERATION AF MRSA SMITTET PATIENT PÅ
RINGSTED SYGEHUS.
5

Lena Ploug, specialeansvarlig sygeplejerske, DKC. lpl@ribeamt.dk
Doris Laugesen, amtshygiejnesygeplejerske. dla@ribeamt.dk
Infektionshygiejnisk enhed
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
HYGIEJNISK ADFÆRD PÅ OPERATIONSAFDELINGER.
BAGGRUND
Sygehusinfektioner koster det danske samfund 1 - 2 milliarder kr. årligt,
hertil kommer de lidelser, der påføres patienterne. Postoperativ sårinfektion er den
næsthyppigste sygehuserhvervede infektion. Derfor lægges der på operationsafdelinger
et stort arbejde i at forebygge disse.
I Ribe Amt publicerede hygiejneudvalget i 1994 en pjece om regler for færdsel på
operationsafdelinger.
Inspireret af pjecen tog i år 2000 en interessegruppe af operationssygeplejersker og
amtets hygiejnesygeplejerske initiativ til at ensrette reglerne for adfærden på
operationsafdelinger på sygehuset. Der blev udformet 16 målbare hygiejnekvalitetsstandarder,
som blev implementeret på samtlige afdelinger. Årlige målinger på udvalgte
dele af standarden viste imidlertid, at kriterierne ikke blev
opfyldt og ikke forbedrede sig.
Der blev derfor besluttet at sætte fokus på hygiejnisk viden og adfærd på operationsafdelinger.
Fokusområderne var håndhygiejne og steril teknik, og udgangspunktet var de
to danske hygiejnestandarder DS 2451-2; Krav til håndhygiejne og DS 2451-5; Krav til
perioperativ infektionsprofylakse. For at sikre implementeringen blev interessegruppen
omdannet til en egentlig projektgruppe, repræsenteret med læger og sygeplejersker,
under områdeledelserne.
MÅLGRUPPE
Nyansatte læger, sygeplejersker og øvrigt personale med tæt tilknytning til operationsteamet
ved Sydvestjysk Sygehus.
METODE
Udvikling af undervisningsprogram og selvtest for håndhygiejne, sterile principper og
adfærd.
Udarbejdelse af undervisningsvideo, der viser: håndhygiejne/kirurgisk håndvask med
desinfektion, iførelse af operationshue og operationsmaske, steril operationskittel og
sterile handsker, steril udpakning og adfærd på operationsstuen.
Revidering af pjecen “Færdselsregler for OP” fra 1994.
Undervisning af hygiejniske tovholdere i de enkelte operationsområder/team.
Nyt personale undervises af de hygiejniske tovholdere som led i afdelingens introduktionsprogram.
Undervisningsvideo og selvtest gøres tilgængelig på internettet og www.sundhed.dk.
Udvikling af evalueringsmetoder.
6

Ian Gottlieb, Anette Jensen
Sygehus Ringkjøbing
aipg@ringamt.dk
ER ANTAL HÅNDVASKE OG SPRITSTATIONER PÅ ET SYGEHUS BRUG-
BART SOM MÅL FOR HÅNDHYGIEJNEN ?
2,7 patientrelateret håndvaskekumme og 3,0 håndspritstation pr. hospitalsseng siger
ikke meget om håndhygiejnen på et sygehus.
Posteren foreslår istedet monitorering af sæbe- og håndspritforbrug pr. 1000 sengedage
årligt.
Antal ambulante patienter udgør en stor del af patienterne på et sygehus, hvorfor 10
ambulante besøg beregnes som 1 sengedag.
Forbrug og udvikling kan opgøres for hele sygehuset og for den enkelte afdeling.
I 2005 var forbruget af flydende håndsæbe 26,6 liter og håndsprit 42,3 liter pr. 1000
sengedage.
Poster viser forbrug over 8 år.
7

Pia Hilsberg, Konsulent, sygeplejerske, pia@hilsberg.dk,
Merete Stenum, Afdelingsleder, Centraldepot & Sterilcentral,
merete.stenum@ouh.fyns-amt.dk
Odense Universitetssygehus
ET EKSEMPEL PÅ HVORLEDES BIURET NEDDYPNINGTEST
KAN GENNEMFØRES I PRAKSIS.
Den nylig udkomne standard, DS CEN ISO/TS 15883-1:2006, beskriver krav til fremstilling,
drift, vedligeholdelse og validering af opvaskedekontaminatorer og angiver i
Annex C forskellige metoder til test af restproteinkontaminering på rengjort medicinsk
udstyr.
Standarden anbefaler denne test udført i forbindelse med Performance qualification
(PQ).
Standarden beskriver 3 forskellige testmetoder til afsløring af restproteinkontaminering:
1. Ninhydrin metode
2. OPA metode
3. Semikvantitativ test ved udført ved hjælp af Biuret metode, herunder
- Swabmetode
- Neddypningsmetode
Posteren beskriver i en billedserie hvorledes Biuret test, udført som neddypningsmetode,
kan udføres. Udover billedserien er den protokol, der beskriver testmetoden også
tilgængelig ved posteren.
Protokollen er anvendt i forbindelse med validering af et antal nye opvaskedekontaminatorer
på Odense Universitetshospital. Odense Universitetshospital har valgt, i forbindelse
med installation og validering af et antal nye opvaskedekontaminatorer, at teste de
nye maskiner med Biuret neddypningsmetoden. Dette valg er foretaget i et samarbejde
med Hygiejneorganisationen i Fyns Amt.
Der er i alt udført 65 test i forbindelse med valideringsforløbene.
Protokollen er udarbejdet i henhold til metode anvendt i Tyskland, hvor testmetoder
beskrevet i 15883-1, er søgt implementeret. Implementering omfattede opvaskedekontaminatorer
på 18 hospitaler. For nærmere henvises til Zentralsterilisation 2005,
13: Interhospital trials to Determine Minimal Cleaning Performance According to the
Guideline by DGSV, DGKH, and AKI.
Testmetoden er ligeledes beskrevet i Zentralsterilisation, suppl. 1, marts 2003.
Laboratorietestene er udført af AnalyCen A/S, Vesterballevej 4, 7000 Frederica. Firmaet
har anvendt BCA Protein Assay Kit til at udføre testene med.
8

Bodil Damkjær 1 og Jens Hybel 2
1) Biotrace International A/S, e-mail: bodil@biotracedk.com og 2) KEN A/S
PROTECT M BIURETTEST PÅVISER HURTIGT
RESTPROTEINKONTAMINERING
Baggrund
Formålet er at sammenligne og evaluere testmetoderne Protect M hurtigtest og biuret
neddypningsmetode til validering og kontrol af rengøringseffekten i opvaskede-kontaminatorer.
Protect M er et Biuret testkit til bestemmelse af restprotein og opfylder anbefalingerne
i ISO 15883-1:2006, C.3 ”Semi-quantitative protein test method using the biuret
method”. Der prøvetages fra de udvalgte instrumenter med en ”swab” efter vaskeproceduren
i opvaskedekontaminatoren som beskrevet i ISO 15883-1:2006, C.3.3.1.2. Resultaterne
opgives i RCU (Relative Color Units)
Biuret neddypningsmetode er en konventionel biuret test til bestemmelse af restprotein.
Resultaterne opgives i μg pr ml.
ISO 15883-1:2006 ikke angiver grænseværdier for mængden af proteinrester.
Udfra tidligere afprøvninger og publikationer er grænseværdier for Protect M sat til

Commitment to care
NYHEDSBREV
Speciel system som er designet til at reducerer muligheden for
overførelse af smitte/ eller selv blive smittet
Hvad er biologisk
risikoaffald?
Hvorfor skal det tages
alvorligt?
Fordele ved Response
Godkendelse / Anbefalinger
Klinisk risikoaffald lyder ikke som noget man umiddelbart
kommer i berøring med i det daglige arbejde. men under
denne kategori hører forskellige organismer og bakterier
som bl.a. forefindes i blod, opkast, urin, samt diarrè – der kan
fremkalde infektioner, allergi eller smittefare.
Vores sikkerhed skal som sådan altid tages alvorligt. Ved
biologisk affald kan der opstå smittefare, der kan føre til
kroniske sygdomme – nogle endda fatale.
Hepatitis B, C m.fl.
• Opsamlingen bliver mere hygiejnisk ved fjernelse af f.eks. blod,
opkast, urin, smitsom diarrè m.m.
• Fjerner effektivt og hurtigt ubehagelige lugtgener.
• Nem og hurtig samt sikkerheds rigtig håndtering for medarbejderen.
• Lav smitterisiko ved opsamling.
• Desinficering af smitteområdet så evt. smitte ikke spredes.
Denne absorberende pulver er fundet egnet, som et mere hygiejnisk
system i forhold til cellstof m.m. Den er blevet godkendt af den
infektionshygiejniske enhed på Rigshospitalet, og gennemtestet af
ledende microbiolog Hr. Leif Andersen. Systemet er blevet rost af
medicinsk afdeling v/ Lotte Jensen som et smartere, nemmere og
mere hygiejnisk system i forhold til cellstof.
Grundet de gode testresultater er produktet nu fast lagervare på RH.
Yderligere information: Response Danmark Tlf: 70255170

Christian Stab Jensen, akademisk medarbejder, Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne
(CAS), Statens Serum Institut, csj@ssi.dk, og Elsebeth Tvenstrup Jensen, afdelingslæge,
CAS, Statens Serum Institut, etj@ssi.dk.
BRUG AF HJÆLPEMIDLER TIL URINDRÆNAGE PÅ SYGEHUSE,
PLEJEHJEM OG LIGNENDE INSTITUTIONER I DANMARK, 1982-2006.
Indledning: På danske sygehuse faldt prævalensen af nosokomielle urinvejsinfektioner (no-
UVI) fra 5,5% i 1979 til 2,1% i 1999. I 2003 var den steget til 2,9%. Lægemiddelstyrelsens tal
for det samlede forbrug af de 6 mest benyttede lægemidler til behandling af UVI på sygehusene
støtter den fundne stigning i forekomsten af UVI, idet forbruget har været støt stigende siden
slutningen af 1990’erne. I perioden 1999-2004 er der sket en fordobling i det samlede forbrug.
Fra 1999 til 2003 er prævalensen af patienter med no-UVI, som også havde anlagt kateter à
demeure (KAD) steget fra 21% til 44%, hvilket kunne indikere, at brugen af KAD igen ikke er
optimal.
Formål: At få nye data for brug af hjælpemidler til urindrænage på sygehuse, plejehjem o.l.
institutioner i Danmark, så det nuværende forbrugsmønster kan relateres til fund fra tidligere
undersøgelser.
Metode: Brug af KAD og intermitterende kateterisation (engangskatetre) på sygehusene blev
estimeret ud fra indhentede tal for indkøbte katetre på samtlige danske sygehuse i 2003. Forekomsten
af beboere, som brugte KAD, suprapubisk katetre, engangskatetre, uridomer og/eller
ble på danske plejehjem o.l. institutioner blev fundet vha. en spørgeskemaundersøgelse udsendt
til i alt 1380 identificerede institutioner i Danmark. De fundne resultater blev sammenholdt med
fund fra tidligere CAS-undersøgelser.
Resultater: I 2003 købte danske sygehuse ca. 200.000 KAD og ca. 900.000 engangskatetre. Det
estimerede forbrug af KAD i 1982, 1991 og 2003 var uændret, idet det udgjorde ca. 200.000 stk.
per år. Alt andet lige medfører det generelt øgede antal patienter, som behandles på sygehusene,
at antallet af anlagte KAD per patient er faldet siden 1982, men relateres forbruget til antal
sengedage, er brugen af KAD steg fra 25 per 1.000 sengedage i 1982 til 37 per 1.000 sengedage
i 2003.
Det estimerede forbrug af engangskatetre er steget fra ca. 200.000 i 1982 til ca. 900.000 stk. i
2003. Relateres forbruget til antal sengedage er brugen af engangskatetre steg fra 25 til 166 per
1.000 sengedage i perioden.
Ud af de i alt 1380 identificerede plejehjem o.l. institutioner besvarede 564 (40,9%) institutioner
spørgeskemaet. På disse institutioner var der i alt 21.927 beboere, som indgik i undersøgelsen.
Andelen af beboere, som bruger hjælpemidler til urindrænage var steget fra 58% i 1991 til 78%
i 2006, hvilket primært skyldes øget brug af bleer (en stigning fra 52% til 71%). Andelen af
beboere, som bruger andre hjælpemidler til urindrænage, steg også, men i mindre udstrækning
(KAD: fra 4,9% til 5,6%; engangskatetre: fra 0,1% til 0,5%; uridom drænage: fra 0,8% til
3,5%).
Diskussion: Undersøgelsen viser, at brug af hjælpemidler til urindrænage er steget både på
sygehuse og på plejehjem o.l. institutioner i Danmark. De observerede ændringer i forbrugsmønstrene
følger generelt de gældende anbefalinger, idet intermitterende kateterisation, hvis
muligt, bør foretrækkes frem for brug af KAD på sygehusene, og bleer bør benyttes frem for
katetre på plejehjemmene.
De fundne ændringer i forbruget bør tolkes i relation til den generelt øgede levealder i befolkningen,
samt ændringer i demografi og plejetyngde for hhv. sygehusenes patienter og plejehjemmenes
beboere. Undersøgelsen giver ingen viden om, hvor stor en andel af katetrene, som rent
faktisk bruges til urindrænage, hvor længe de permanente KAD er anlagt, om katetre anlægges
efter gældende anbefalinger og om man følger de nyeste vejledninger inden for anlæggelse- og
plejeprocedurer. Der er behov for flere studier for at belyse og relatere dette til forekomsten af
no-UVI på sygehuse og plejehjem. Dette diskuteres sammen med andre aspekter vedr. forebyggelse
af nosokomielle urinvejsinfektioner i en arbejdsgruppe med deltagelse fra hele landet.
51

Pia Hilsberg, Konsulent, sygeplejerske, DKCS’s tilforordnede medlem i wfhss,
pia@hilsberg.dk
NYT FRA EUROPEAN STERILISATION CONFERENCE I LILLEHAMMER, NORGE
ANNONCERING AF WFHSS INTERNATIONALE KONGRES 2007 I WIEN, ØSTRIG
European Sterilisation Conference blev i år afholdt i Lillehammer i Norge i et samarbejde mellem
European Forum for Hospital Sterile Supply (efhss) og norsk forening for sterilforsyning
(Nfs).
Konferenceprogrammet var bredt sammensat og de præsenterede foredrag omhandlede tiltag på
uddannelsesområdet og standardområdet og selvfølgelig også indenfor områderne rengøring,
desinfektion og sterilisation. Kopi af referat udgivet i Zentralsterilisation nr. 3/2006, vil være
tilgængeligt ved posteren.
Konferencen i Lillehammer var på flere områder skelsættende.
Først og fremmest for efhss’s organisation, idet den verdensomspændende organisation Ifss
(International federation sterile supply) meddelte, at den havde besluttet at nedlægge sig selv.
Gillian Sills har i mange år været en ihærdig forkæmper for denne føderation, og med Gillians
tilbagetræden, blev det besluttet at nedlægge føderationen. Gillian bad på et indledende møde,
bestyrelsen i efhss om at overveje at udvide forumets medlemskreds til at omfatte medlemmer
udenfor Europa. Fordele og ulemper blev drøftet mellem deltagere og en afstemning faldt ud til
fordel for udvidelsen af efhss. Hermed blev efhss til wfhss og er nu et internationalt forum.
Dernæst var der, for første gang, en dansk foredragsholder på podiet. Det var vicedirektør i
Dansk Standard, Torben Abildgaard Pedersen, som holdt et indlæg om den kommende danske
standard, DS 2451-13: Krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr. Standardens
opbygning og indhold blev gennemgået ligesom det blev præciseret, at standarden var den del af
en samlet standardserie til styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren i Danmark.
Endelig blev den danske uddannelsesordning, der beskriver en specialerettet uddannelse i genbehandling
af medicinsk udstyr og som retter sig mod det sundhedsfaglige personale, der har
ansvar for genbehandling af medicinsk udstyr i sterilafdelinger, afleveret til whfss’s uddannelsesgruppe
med henblik på godkendelse. Efterfølgende er uddannelsesordningen godkendt af
samtlige medlemmer i uddannelsesgruppen og uddannelsen kan nu får betegnelsen ”Approved
by wfhss” idet indholdet lever op til krav for Level III Training (Management grades). Som det
ses annonceret andetsteds, forventes uddannelsen at startet op maj 2007.
52
Næste års Internationale kongres for Sterilforsyningsområdet afholdes i
Wien fra den 3.-5. maj, 2007
Kongressen vil bl.a. indeholde følgende indlæg:
• Nye forskrifter
• Genbehandling af medicinsk udstyr set i ”worldwide” perspektiv
• Proteinpåvisning/MIS-instrumenter/rutine kontrol
• Validering af etylenoxid-, lavtemperaturformaldehyd- og plasmasterilisering
• Endoskopi
• Certificering
• Validering, juridisk perspektiv – Outsourcing
Reserver allerede nu datoerne til denne spændende kongres.
Oplysninger om tilmelding kan fås via www.wfhss.com

Pia Hilsberg, Konsulent, sygeplejerske, pia@hilsberg.dk,
Mette Helmig von der Osten, Sterilcentralchef, sygeplejerske, Universitetssygehuset i
Herlev, mehe@herlevhosp.dk
EN VURDERING AF TO FORSKELLIGE DOKUMENTATIONS- OG
SPORBARHEDSSYSTEMER.
På baggrund af en stigende interesse i det danske sygehusvæsen for dels at kunne spore
og dokumentere genbehandlingsprocesser dels et ønske, fra de to initiativtagere til
undersøgelsen om mere præcist, at kunne vurdere ligheder og forskelle, fordele og
ulemper de forskellige systemer imellem, er der i perioden fra marts til oktober 2006
gennemført en undersøgelse af de dokumentations- og sporbarhedssystemer, der på
nuværende tidspunkt er tilgængeligt på det danske marked.
De to sporbarheds- og dokumentationssystemer, der indgår i undersøgelsen er:
1. Getinges T-Doc system, Getinge IT Solution
2. Martins Mariosystem, LJ Medical
Analysen er foretaget dels ved dataindsamling dels ved demonstration af de to systemer.
Dataindsamlingen bygger på et spørgeskema, som hver leverandør har udfyldt forud
for den praktiske demonstration. Demonstrationerne har taget udgangspunkt i spørgeskemaets
opbygning og indhold og undervejs i demonstrationerne er et uddybende
spørgeskema udfyldt af de to undersøgere.
Rapportens resultater er delt op i følgende områder:
• Anskaffelse og etablering af systemet
• Oprettelse af databaser, pakkelister m.v.
• Sporbarhed
• Brugervenlighed
• Support
• Dokumentation af procesudstyr
• Prisfastsættelse af genbehandlingsydelser
• Lagerstyring
• Reparation af instrumenter
• Dannelse af rapporter
• Link
• Integration til operationsafdelingens systemer
Rapporten rundes af med en generel vurdering af de to systemer. Her konkluderes det,
at begge systemer kan opfylde stillede krav til sporbarhed på instrumentbakkeniveau og
på enkeltpakkede instrumenter.
Derudover gives følgende generelle vurdering af de to systemer:
T-DOC systemet tager udgangspunkt i genbehandling af kirurgisk flergangsudstyr med
fokus på processer, procesudstyr og dokumentation og tilbyder derudover nogle rigtig
gode ledelses- og styringsværktøjer.
Mario systemet tager udgangspunkt i instrumentet og aktiviteterne omkring instrumenthåndtering
og er særdeles veludviklet omkring informationer om det enkelte instrument.
Mariosystemet har meget mindre fokus på proces og produktionsudstyr og
anvender ikke systemet, som det opbygget i dag, som effektivt ledelsesværktøj.
5

Interesseret i Procedurepakker?
Vi har i 3M Health Care specialiseret
os i, at tilbyde konkurrencedygtige
procedurepakker der matcher behov og
ønsker indenfor alle tænkelige
specialer.
Kom og hør nærmere om mulighederne
på 3M’s stand.
Health Care

DET ER IKKE KUN GODT HUMØR
DER SMITTER
RENE HÆNDER STOPPER SMITTE
Derfor er det vigtigt, at du plejer dine hænder. Og jo mere, jo bedre.
CombiPlum er en plejeserie udviklet til dig, der er specielt udsat på grund af
vådt arbejde, hyppig håndvask eller kontakt med mange mennesker. Serien
er så mild, at du kan bruge den igen og igen. Og husk … når rene hænder
stopper smitten, spreder arbejdsglæden sig.
Plum A/S
Frederik Plums Vej 2
DK-5610 Assens
Tlf. 6471 2112, Fax 6471 2125
info@plum.dk, www.plum.dk
Nyborg Scantryk A/S · 65 31 04 58