Kognitive problemer hos børn med diabetes - Diabetesforeningen

Kognitive problemer hos børn med diabetes. En litteraturbaseret afklaring. 2
Forord
At kæde hjernens funktion sammen med diabetes er et følsomt emne. De fleste
forældre vil gerne, at deres barn opfattes som normalt, for ikke at tale om barnet selv, og
dets behov for at indgå på lige vilkår med andre børn. Temaet åbner for en ny viden om
de komplikationer, der kan optræde i forbindelse med diabetes; en viden, vi skal forholde
os til og forsøge at gøre anvendelig. Det skal i den forbindelse understreges, at de
kognitive forandringer, som de fleste undersøgelser beskriver, hører til i den lette og
milde ende af skalaen. Hvem vil ikke det bedste for børnene, derfor bør den nye viden
tages i betragtning, så der kan findes veje til at undgå, at børn med diabetes får
kognitive problemer.
Der er udført en del undersøgelser af voksne med diabetes, men umiddelbart kan man
ikke overføre resultater fra disse undersøgelser til børn med diabetes. Den forskning, der
har fokus på børn med diabetes og kognitive problemer, er ikke helt entydig. Enkelte
artikler finder ingen sammenhæng, imens et større antal gør. Der er således ikke absolut
konsensus i forskningen. I dette studies afsnit 2 ses der nærmere på de områder, hvor
den eksisterende forskning kan kritiseres.
Helt overordnet er tidlig debut (før 5-7 års alderen) og dårlig metabolisk kontrol de to
områder, der er bedst beskrevet i forhold til kognitive problemer hos børn med type 1diabetes.
Disse to kategorier er - om end centrale - ikke hele sandheden. For at få alle
vinkler med er gennemgangen af materialet blevet delt i følgende to store hovedgrupper:
Del 3. En tilgang hvor patofysiologiske forklaringer på kognitive forandringer ved diabetes
er i centrum. Det kan være forklaringer knyttet til hjernens strukturer, såsom blodhjerne-barrieren,
blodkarrene, hvid substans, grå substans, ventrikler. Eller fysiologiske
forklaringer knyttet til nerveledningshastighed, dannelsen af neurotransmittere etc.
Del 4. En tilgang hvor sygdomsvariable knyttet til diabetes relateres til kognitive
forandringer. Det kan være forklaringer knyttet til barnets alder ved sygdomsdebut,
metabolisk kontrol (hypoglykæmi, hyperglykæmi og ketonstoffer), sygdomsvarighed osv.
Man kan også anskue problemet ud fra en psykosocial vinkel, som selvsagt er sparsomt
repræsenteret. Søgningen i litteraturen har jo afgrænset sig til et fokus på kognition, dvs.
”indre forklaringer” typisk knyttet til hjernen. Det forhold at den psykosociale vinkel kun
er til stede i materialet i begrænset omfang, skal ikke tages som et udtryk for, at
indlæringsproblemer hos skolebarnet med diabetes overvejende er af organisk karakter.
Selvfølgelig vil det psykosociale også spille ind i forhold til barnets udvikling og
funktionelle muligheder. I et tidligere og langt bredere litteraturstudie 1 , udført i
Diabetesforeningens regi, blev problemet i langt større grad beskrevet fra den ”bløde
side”. Interesserede, der ønsker en mere generel og psykosocialt orienteret vinkel på
skolebarnet med diabetes, henvises til dette studie. Enkelte psykosociale betragtninger
fra de inkluderede artikler er dog samlet i dette studies del 5.
Studiet afrundes i del 6 med en beskrivelse af litteratursøgningens strategi.
Kjeld Bruun-Jensen, læge, ph.d. Diabetesforeningens Sundhedsafdeling. 30. juni 2008.
1
Kjeld Bruun-Jensen. Skolebørn og diabetes. En litteraturbaseret afklaring. Diabetesforeningen oktober
2007.
Diabetesforeningen – Kjeld Bruun-Jensen – 30. juni 2008