Den Lille Hjælper”. - Dansk Metal

Gældende til 1. marts 2012 

www.metalungdon.dk 

Den lille 

hjælper 

Metal Ungdom / Den lille hjælper • 1

Den lille hjælper 

”Den lille hjælper” er en praktisk guide, 

der indeholder de vigtigste aftaler og 

bestemmelser for lærlinge i industrien. 

Her finder du svar på de fleste spørgsmål, 

du kommer til at stå over for som lærling. 

Er der oplysninger, du savner i ”Den lille 

hjælper”, er du meget velkommen til at 

henvende dig til din lærlingetalsmand eller 

din tillidsrepræsentant på virksomheden 

og få yderligere information. Du kan også 

spørge i din lokale Metal afdeling. ”Den 

lille hjælper” gælder alle i CO-industri, for 

eksempel: IT-supportere, elektronikfagtekniker, 

industrifagteknikere og smede. 

Se komplet oversigt på www.metalungdom.dk 

Gør det aldrig: 

En af de allervigtigste ting for dig, som har en 

lærekontrakt, er, at du aldrig skriver under på 

ophævelse af kontrakten uden at have talt 

med din lokale Metal-afdeling. Alt for mange 

lærlinge er ”kommet til” det. Og så kan vi ikke 

hjælpe dig. Derfor – skriv aldrig under! 

Om overenskomster 

Alle satser, der er nævnt i ”Den lille 

hjælper”, gælder for alle lærlinge – 

uanset om den virksomhed, du er ansat i, er 

organiseret eller uorganiseret. Satserne står 

i ”Industriens Overenskomst”, som er aftalt 

mellem Dansk Industri (arbejdsgiver) og 

CO-industri (lønmodtager), herunder Dansk 

Metal. Arbejdsgiveren/mester er forpligtet 

til at overholde satserne. 

Overenskomsten gælder for alle privatansatte 

lærlinge som minimumsaftale. 

Der er altså mulighed for at forhandle 

individuelle forhold lokalt. Du kan godt 

være omfattet af en anden overenskomst 

end overenskomsten mellem CO-industri og 

Dansk Industri. Hvis du ikke er dækket af 

Industriens Overenskomst, så kontakt din 

lokale afdeling. 

De kan informere dig om de overenskomstmæssige 

rettigheder, der gælder for dig. 

Der er specielle aftaler for offentligt ansatte 

lærlinge. 

Det kan du få mere at vide om ved at 

henvende dig til din tillidsrepræsentant 

eller din lokale Metal-afdeling. 

På de enkelte virksomheder kan der 

forhandles lokale aftaler, der forbedrer løn 

og arbejdsvilkår. Vær opmærksom på, om 

der på din virksomhed er en lokalaftale. 

Hvis du får for lidt i løn, kan Metal hjælpe 

dig til at få de penge, du har til gode. 

Gem dine lønsedler. De er nødvendige for at 

kunne dokumentere, at arbejdsgiveren ikke 

har overholdt sine forpligtelser. 

Kontakt din tillidsrepræsentant eller 

Metal-afdeling. De kan fortælle dig mere 

om dine rettigheder og pligter på den 

enkelte virksomhed. 

2 • Metal Ungdom / Den lille hjælper Metal Ungdom / Den lille hjælper • 3

Indholdsfortegnelse 

Forord 2 

Akkordarbejde 6 

Arbejdsløshed 34 - 35 

Barsel/orlov 7 

Ferie 8 

Forlænget læretid 12 

Forsikring 25 

Fridage 11 

Fritvalgs lønkonto 12 

Hjemsendelse fra 

teknisk skole 14 

Klage over teknisk skole 15 

Kursus 19 

Kørekort 20 - 21 

Lokale tillæg 24 

Lærlingeklub 22 

Løn 24 

Medlemskab 32 - 33 

Metal Ungdom 42 - 43 

Mulighedserklæring 22 

Ophævelse af 

uddannelsesaftalen 13 

Overarbejde 26 - 27 

Pension 24 

Skifteholdsarbejde 28 

Skolehjem 30 

Skolepraktik 18 

Sygdom 23 

Talsmand 30 

Teknisk skoles 

bestyrelse 31 

Trainee-ordning 16 - 17 

Transportgodtgørelse 31 

Ude- og rejsearbejde 29 

Udlært 39 

Voksenlærling 38 

Værnefodtøj 40 - 41 

Værnepligtsorlov 

og session 36 - 37 


Akkordarbejde 

Organisationerne er enige om, at lærlinge 

kan arbejde på akkord. 

Dog bør lærlinge normalt ikke i deres første 

uddannelsesår på virksomheden arbejde i 

en selvstændig akkord. Derimod kan det, 

af uddannelsesmæssige grunde, virke 

nyttigt, at lærlinge i resten af læretiden får 

adgang til dette. 

Ved akkordarbejde bør lærlinge have 

mulighed for, ved rimelig arbejdsydelse, at 

tjene et passende akkordoverskud i forhold 

til mindstebetalingen. 

Hvor lærlinge deltager i voksne medarbejderes 

akkorder, træffes der lokalt aftale 

mellem arbejdsgiveren og svendene om, 

med hvilket beløb lærlinge indgår i disse 

akkorder. Lærlinge skal høres, når aftalen 

indgås. 

Eventuelt akkordoverskud udbetales ved 

arbejdets afslutning efter samme regler, 

som gælder for voksne medarbejdere. 

Barsel/orlov 

Gravide i arbejde har ret til løn under 

graviditetsorlov i op til 4 uger før forventet 

fødselstidspunkt og løn under barselsorlov 

indtil 14 uger efter fødslen. I umiddelbar 

forlængelse af de 14 ugers barselsorlov 

yder arbejdsgiveren løn under fravær op til 

9 uger. 

Af disse 9 uger har hver forælder ret til løn 

i 3 uger. De resterende 3 uger holdes af 

enten moderen eller faderen. 

Fra 1. marts 2011 ændres det til, at arbejdsgiveren 

yder løn under fravær i op til 11 

uger. Hver af forældrene kan holde 4 uger 

og yderligere 3 uger til enten far eller mor. 

Lønnen svarer til den løn, man ellers ville 

have tjent i samme periode dog max. 135,00 

kr./time. 

Under samme betingelser betales der i 

indtil 2 uger løn under fædreorlov. 

Forældreorlov 

Fra barnet er 14 uger gammelt, har mor og 

far tilsammen ret til 32 ugers forældreorlov 

med dagpenge, som de frit kan fordele 

imellem sig. Forældrene kan vælge at holde 

orloven sammen eller i forlængelse af 

hinanden. 

Far kan begynde at holde en del af de 32 

ugers forældreorlov sideløbende med, at 

mor holder sine 14 ugers barselsorlov. 

Holder begge forældre orlov samtidig, 

bruges der dobbelt af dagpengeretten i 

disse uger. 


Ferie 

Du er omfattet af ferielovens bestemmelser samt de almindelige 

bestemmelser om ferie i CO-industris overenskomst med Dansk Industri. 

Særlige forhold vedrørende første ferieår: 

I det første ferieår (1. maj til 30. april), 

efter dit læreforhold er påbegyndt, har du 

følgende ferierettigheder: 

• Hvis dit læreforhold er påbegyndt inden 

1. juli har du ret til 25 dages ferie 

• Hvis dit læreforhold påbegyndes efter 

1. juli, kan du holde 1 uges ferie, hvis 

firmaet holder ferielukket i tiden mellem 

1. oktober og 30. april 

Har du ikke optjent ret til feriegodtgørelse 

for alle feriedagene i disse tilfælde, skal 

arbejdsgiveren betale dig mindstelønnen i 

det resterende antal dage. 

Feriens længde: 

Fra andet ferieår er den årlige ferie 5 uger 

(25 arbejdsdage). 

Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng 

i perioden mellem den 1. maj 

og den 30. september (ferieperioden). Er 

feriedagene under 15 dage, skal hele ferien 

gives i en sammenhængende ferieperiode. 

Feriegodtgørelsen: 

Ud af din løn, er feriegodtgørelsen 12,5 %. 

Der ydes ikke feriegodtgørelse af betaling 

for befordring og kostpenge. Ved beregning 

af feriegodtgørelse ses der bort fra 

løn, der er udbetalt under ferie og ydet 

feriegodtgørelse. 

Feriefridage: 

Alle, som har været beskæftiget på 

virksomheden uafbrudt i 9 måneder, 

har krav på feriefridage. 

Feriefridagene betales med 

din løn. Optjeningen sker 

inden for ferieåret. Den 

1. april skal du meddele 

virksomheden, hvor mange 

feriefridage du vil holde i 

den kommende ferieperiode 

startende fra 1. maj. 

Du kan kun afholde 5 

feriefridage hvert ferieår. 


Fridage 

Følgende dage er hele fridage, hvor du vil 

få normal løn, hvis dagene falder på en 

dag, du normalt skulle have arbejdet. 

• 1. maj (Arbejderbevægelsens 

internationale kampdag) 

• 5. juni (Grundlovsdag) 

• 24. december (juleaftensdag) 

Man regner den fra kl. 06.00 om morgenen 

eller fra normal arbejdstids begyndelse 

til samme tidspunkt næste dag. 

Bliver du bedt om at komme på arbejde, 

skal du ud over betalingen for fridagen 

have normal løn plus overtidstillæg. Når 

Din normale løn 

+ Overtidstillæg 

+ Betaling for fridage 

du går på skole, er du afgivet dertil. Nogle 

skoler har f.eks. åbent 1. maj. Er du på 

skole sådan en dag, får du din normale løn. 

Betalingen for søgnehelligdage er din 

normal løn. Du får kun løn, hvis det er en 

dag hvor du normalt skulle havde arbejdet. 


Forlænget læretid Fritvalgs lønkonto: 

Forlængelse af læretiden på grund af 

barselsorlov skal godkendes af Metalindustriens 

uddannelses udvalg (MI). 

Hvis din uddannelsestid forlænges, 

uden at du selv er skyld i det, f.eks. pga. 

forsinkelse af skoleundervisningen eller 

tilskadekomst på virksomheden, skal du i 

den forlængede uddannelsestid have den 

mindstebetaling, som gælder for voksne 

arbejdere inden for dit fag. 

Hvis du kommer til skade på virksomheden, 

og det medfører forlængelse af 

læretiden, kan du rejse krav om erstatning 

for tabt arbejdsfortjeneste. Tal med din 

Metalafdeling om det, hvis det bliver aktuelt. 

Forlænges uddannelsestiden med MI’s 

godkendelse i forbindelse med overgang 

til nyt uddannelsessted eller på grund af 

sygdom, er betalingen i den forlængede 

uddannelsestid uddannelsens sidste sats. 

Der indsættes 1% af din løn på fritvalgs 

lønkontoen. Beløbet kan du vælge at få 

udbetalt til din ferie, pension eller på 

anden måde. 

Efter 9 måneders ansættelse opnår du retten 

til 5 feriefridage. Ønsker du at benytte 

eller fravælge retten, skal du pr. 1. april 

meddele virksomheden dette. Fravælger 

du at holde feriefridage, vil din fritvalgs 

lønkonto blive tilført 1/2 % pr. fravalgt 

feriefridag. Det indestående beløb på 

kontoen kan du f.eks. vælge at få udbetalt 

ved ferieafholdelse. Idet du som lærling 

skal have din normale løn på søgnehelligdage 

(SH), kan du også som et supplement 

hertil vælge at få et beløb udbetalt fra 

fritvalgs lønkontoen. Når du rejser fra 

virksomheden, skal du i forbindelse 

med sidste lønudbetaling have udbetalt 

restbeløbet fra fritvalgs lønkontoen. 

STOP 

Voksenlærling 

For denne gruppe gælder samme regelsæt 

som for andre lærlinge. Forskellen er, at 

almindelige lærlinge får løn på SH dage, 

hvorimod voksenlærling på lige fod med 

svendene får 4 % i SH betaling. 

Når voksenlærlinges fritvalgs lønkonto er 

etableret, skal virksomheden indbetale 5 % 

hertil, hvorefter voksenlærlingen kan vælge, 

om der på en SH dag skal udbetales fuld løn 

eller et a conto beløb. Dvs., at den hidtidige 

SH opsparing på 4 % tillægges fritvalgs 

lønkontoen. 

TAL MED METAL INDEN 

DU UNDERSKRIVER ! 

Gensidig ophævelse af 

uddannelsesaftalen 

Når du er påbegyndt en uddannelse, har du 

indgået en uddannelsesaftale. Denne aftale 

kan ikke ophæves, uden at én af parterne 

(du eller mester) misligholder aftalen i 

væsentlig grad eller underskriver en 

gensidig ophævelse af aftalen. Skriv aldrig 

under på noget, som kan have indvirkning 

på din uddannelse, uden at du har været i 

kontakt med din lokale Metal afdeling. 

Der er nemlig altid en grund til, at man vil 

ophæve en uddannelsesaftale, og hvis du 

venter med at underskrive, kan Metal 

hjælpe dig. Men har du skrevet under 

på en gensidig ophævelse, er det for 

sent. 

De første 3 måneder du er i lære 

(prøvetiden), kan både du og din 

mester ophæve uddannelses-aftalen 

uden at begrunde det. Skoleperioder 

tæller ikke med i prøvetiden. 

12 • Metal Ungdom / Den lille hjælper Metal Ungdom / Den lille hjælper • 13 

STOP 

TAL MED METAL INDEN 

DU UNDERSKRIVER ! 

STOP 

STOP

Læretid: Hjemsendelse 

Skoleperioder: 

Når du er på skoleophold, er du i 

princippet afgivet til skolen. I den 

periode har du ikke pligt til at arbejde i 

virksomheden. Der er dog den regel, at 

holder skolen lukket, og skoleperioden 

forlænges med perioden den er lukket i, 

har du pligt til at arbejde i virksomheden. 

Hvis du er på skoleophold den 1. maj 

eller 5. juni, skal du aflønnes med din 

normale løn. 

Indf lydelse (Klage over teknisk skole) 

fra teknisk skole Ønsker du at klage over uddannelsen på 

den tekniske skole, sker det igennem Det 

Lokale Uddannelsesudvalg. Kontakt din 

lokale Metal-afdeling eller skolen. De ved, 

hvem der er medlem af Det Lokale Uddannelsesudvalg 

og kan hjælpe dig videre med 

klagen. Metalindustriens uddannelsesudvalg 

(MI) og De Lokale 

Uddannelsesudvalg på 

de tekniske skoler 

er alle sammensat 

paritetisk. Dvs., at 

den ene halvdel af 

udvalget er udpeget 

af Dansk Metal og 

den anden halvdel 

af arbejdsgiverne. 

Lærlinge har én 

repræsentant i MI 

og én repræsentant 

i Det Lokale 

Uddannelsesudvalg. 

Disse udvalg skal bl.a. følge de enkelte 

uddannelser og fastsætte uddannelsernes 

mål og rammer efter lovgivningen. De skal 

også følge behovet for fornyelse af regler og 

fremsætte forslag hertil. Der, hvor du særligt 

kan gøre din indflydelse gældende, er i 

De Lokale Uddannelsesudvalg. Disse udvalg 

er MI’s forlængede arm på skolen. 

Her kan lærlinge være repræsentanter med 

taleret men uden stemmeret. 

I din lokale Metal-afdeling eller på 

skolen kan du få oplyst, hvem der er med 

i udvalget, og sidder i bestyrelsen som 

repræsentant for Dansk Metal. Kontakt det 

Lokale uddannelsesudvalg eller henvend 

dig til din lokale Metal-afdeling, hvis du har 

en klage. 


Trainee-ordningen er for unge mellem 15 og 18 år 

Dansk Metal har et godt tilbud til dig, som 

gerne vil prøve metalfaget af, inden du 

bestemmer dig for din uddannelse. 

Gennem Dansk Metals trainee-ordning 

kan du prøve kræfter med følgende fag: 

Smed 

– Aftale er indgået med 

DS Håndværk og Industri 

Datatekniker 

– Aftale er indgået med Dansk Industri 

IT-supporter 


Elektronikfagtekniker 

– Aftale er indgået med Dansk Industri. 

Industritekniker 


DS Håndværk og industri 

Mekaniker 


Automatiktekniker 


Radio- og TVfagtekniker 


Landbrugsmaskinmekaniker 


Dansk Maskinhandlerforening 

Entreprenørmaskinmekaniker 


Dansk Maskinhandlerforening 

VVS energitekniker 


DS Håndværk og Industri 

Trainee-ordningen er oprettet i fællesskab 

med forskellige arbejdsgiver 

– organisationer og giver dermed 

adgang til forskellige fag. 

Sådan får du mere at vide: 

Du kan få mere af vide om 

trainee-ordningen ved at 

henvende dig til din lokale 

afdeling. 


Skolepraktik 

Skolepraktik er en del af 

uddannelsesgarantien og er 

en mulighed for, at lærlinge 

kan gennemføre en erhvervsuddannelsespraktikdel 

uden 

at være i praktik i en virksomhed. 

Som udgangspunkt 

udbydes en uddannelse med 

skolepraktik, men der 

er undtagelser. 

Går din virksomhed konkurs, er 

du garanteret gennemførelse af 

din uddannelse. 

Kontakt altid din lokale Metalafdeling, 

hvis du er i tvivl. 

Klage: 

Du kan indbringe en klage 

over en skoles afgørelse 

om optagelse eller ophør 

med skolepraktik for Metalindustriensuddannelsesudvalg. 

Det skal ske gennem 

skolen og inden en uge, fra du 

har fået skolens afgørelse. 

I klagesager er det altid en 

god ide at tale med din lokale 

Metal-afdeling. De er til for at 

hjælpe dig. 

Kursus 

Metal Ungdom afholder en masse gode 

kurser for dig. Det er kurser, som giver dig 

en viden og styrke i forhold til din situation 

som lærling. Ifølge overenskomsten kan du 

få fri uden løn i højest én uge, hvis du skal 

deltage i et af Metal Ungdoms kurser, som 

omhandler overenskomst for lærlinge. Du 

kan læse mere om vores kurser på 

www.metalungdom.dk 

Hvem kan deltage?: 

• Lærlinge 

• Registrerede lærlinge 

(Lærlinge på grundforløb) 

• Svende, der har været udlært i op til 2 år 

Forbundet dækker udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, 

transport og ophold ved 

deltagelse i Forbundets Ungdomskurser. 


Kørekort til mekanikerlærlinge: 

”En aftale mellem Dansk Metal og DI sikrer, 

at arbejdsgiveren skal betale for mekanikerlærlinges 

kørekort, hvis der er krav om 

kørekort under uddannelsen”. 

Afhængigt af speciale: 

Lærlingens speciale/uddannelse afgør om 

virksomheden skal betale for kørekort til 

personbil (B), motorcykel (A stor), 

lastvogn (C) eller knallertbevis (A 

lille). 

Hvad betales: 

Aftalen betyder, at virksomheden 

skal betale det 

antal teori- og køretimer, 

som myndighederne kræver 

samt førstehjælpskursus, 

lægeattest, kravlegård, 

glatføre og gebyr til første 

teori- og køreprøve. 

Uddannelsesaftalen bestemmer: 

Det er vigtigt, at du udfylder udannelsesaftalens 

pkt. 3 korrekt, så der ikke opstår 

tvivl om, hvilken kørekort-kategori lærlingen 

skal have betalt af arbejdsgiveren. 

Hvilke kørekort giver uddannelserne/ 

specialerne ret til? 

Cykelmekaniker: ingen 

Motorcykelmekaniker: A stor 

Knallertmekaniker: A lille 

Automontør: B 

Mekaniker: B 

Mekaniker/lastvogns: B/C 

Materielmekaniker: B 

Entreprenørmaskinmekaniker: B 

Landsbrugsmaskinmekaniker: B 

Personliftmekaniker: B 

Landbrugssmed: B 

Kranmekaniker: B 

Flymekaniker: Ingen 

Karrosserismed: B 

Karrosseritekniker: B 

Skolepraktik 

Hvis lærlingen uddannes i skolepraktik, 

betaler skolen for kørekort. 


Mulighedserklæring Lærlingklub 

Virksomheden skal betale mulighedserklæring 

i forbindelse med oprettelse af 

lærekontrakten samt ved sygdom, hvor 

lægeerklæringen ønskes. Har du ret til at få 

kørekort som en del af din uddannelse, 

skal virksomheden også betale for din 

mulighedserklæring. 

MULIGHEDSERKLÆRING 

SYGDOM 

ULYKKE 

GRAVIDITET 

I har mulighed for at oprette en lærlingeklub 

på virksomheden. Lærlingeklubber 

arbejder for, at lærlingene på virksomheden 

får nogle gode og alsidige uddannelser og 

ordnede løn- og arbejdsforhold. 

Ønsker du at stifte en lærlingeklub på din 

virksomhed, hvor I ikke har nogen klub, så 

kontakt din Metal-afdeling. De kan hjælpe 

med vedtægter, muligheder og støtte til at 

stifte klubben. Hvis der er en klub på din 

virksomhed, er det også muligt at få hjælp 

i denne. 

KLUB MØDE 

1. Uddannelse 

2. Sikkerhed 

3. LØN 

Sygdom 

Bliver du syg, skal du altid huske at ringe til 

din mester og fortælle det, så han er klar over, 

hvorfor du ikke møder op. Der kan være særregler 

i den enkelte virksomhed for, hvordan 

man melder sig syg, så husk altid at spørge 

om reglerne i din virksomhed. Hvis ikke du 

gør dette, risikerer du ikke at få sygeløn. 

Til lærlinge under sygdom må der ikke 

udbetales mindre end mindstebetalingssatsen. 

Du er omfattet af lov om dagpenge ved 

sygdom eller fødsel, herunder reglerne om 

anmeldelse og dokumentation. 

Hvis du bliver syg under et skoleophold, 

skal du huske både at melde dig syg på 

skolen og til virksomheden. 

Hvis du kommer til skade på arbejdspladsen 

og efter aftale med mester må forlade dit 

arbejde, skal du have din normale løn i sygeperioden. 

Hvis du flere gange, uden rimelig 

grund, har udokumenteret fravær på grund af 

sygdom, kan du risikere, at mester ophæver 

din uddannelsesaftale. 


Lokale tillæg 

Du har mulighed for at få personlige tillæg 

efter dygtighed og indsats. Det kan være 

et fast tillæg eller en form for bonusaftale. 

Din arbejdsgiver, tillidsrepræsentanten og 

du fastsætter rammerne for det personlige 

tillæg. Der bør tages hensyn til din dygtighed, 

indsats i produktionen og arbejdets 

art. Herunder også særlige gener, der er 

forbundet med arbejdets udførelse. Se 

lærlingebestemmelserne i overenskomsten 

mellem CO-Industri og Dansk Industri, 

§ 8 anm. 1. 

Løn 

Uanset alder er mindstebetalingen for lærlinge: 

Sats Periode 1.3.2009 1.3.2010 1.3.2011 

1 0-1 år 57,60 58,75 60,25 

2 1-2 år 65,35 66,65 68,35 

3 2-3 år 70,20 71,60 73,40 

4 3-4 år 81,20 82,85 84,90 

5 over 4 år 103,15 104,25 106,00 

Alle beløb er i kroner pr. time. 

Lærlingesatsens trin 5 følger med virkninfra 

1.3.2009 mindstebetalingen for svende. 

Husk, at du som lærling overgår fra sats 1 

til sats 2 når: 

• Du har opnået bevis for bestået grundforløb 

og 1/2 års virksomhedspraktik 

inden for den pågældende uddannelse 

• Uddannelsesaftalens 1. år, udløber 

hvis uddannelsen ikke indeholder et 

indledende grundforløb på skole (f.eks. 

mesterlære) 

Har du fået merit på baggrund af tidligere 

beskæftigelse, afkortes i de laveste satser. 

Pension 

Lærlinge, der påbegynder et uddannelsesforhold 

efter at være fyldt 20 år, skal 

omfattes af pensionsordningen, når 

9 måneders anciennitet er opnået, eller 

når lærlingen har været omfattet af en 

tidligere arbejdsmarkedspensionsordning. 

Pr. 1/3 2011 ændres anciennitet bestemmelsen 

fra 9 mdr. til 2 mdr. 

Forsikring 

Lærlinge, der ikke allerede er omfattet 

af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller 

forsikringsordning, har krav på følgende 

forsikringsydelser: 

a. Invalidepension 

– 60.000 kr. pr. år 

b. Invalidesum 

– 100.000 kr. engangsbeløb 

c. Forsikring ved kritisk sygdom 


d. Dødsfaldsum 


Adgang til ydelserne, forsikringssummens 

størrelse og vilkårene for dækning følger 

de gældende retningslinjer for Industriens 

Pension. Såfremt medarbejderen i henhold 

til disse retningslinjer har mulighed for at 

foretage alternative sammensætninger af 

ydelserne, kan denne dog alene udnyttes, 

såfremt en eventuel omkostningsforøgelse 

afholdes af medarbejderen. 

Omkostningerne ved ordningen afholdes af 

arbejdsgiveren. 

Såfremt medarbejderen overgår til at være 

omfattet af Industriens Pension eller en 

anden arbejdsgiverbetalt pensionsordning, 

ophører arbejdsgiverens forpligtelse efter 

denne bestemmelse. 

Ordningen indføres 1. marts 2011. 


Overarbejde 

Lærlinge under 18 år kan kun med visse 

begrænsninger sættes til overarbejde. 

Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må 

normalt ikke overstige den sædvanlige 

arbejdstid for voksne. Lærlinge under 18 år 

må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer 

pr. dag. 

Varsling af overarbejde: 

Overarbejde ud over 1 time skal varsles 

dagen før. Inden normal arbejdstids ophør. 

Hvis det ikke er varslet rettidigt, eller 

hvis varslet overarbejde ikke kommer til 

udførelse, betales: 

1.3.2010 kr. 89,70 

1.3.2011 kr. 91,45 

Tillæg for overarbejde på hverdage: 

1. og 2. klokketime efter normal arbejdstid: 

1.3.2010 35,15 kr. 

1.3.2011 35,85 kr. 

3. og 4. klokketime efter normal arbejdstid: 

1.3.2010 56,20 kr. 

1.3.2011 57,30 kr. 

5. klokketime og derefter indtil den 

normale arbejdstid begynder: 

1.3.2010 105,05 kr. 

1.3.2011 107,15 kr. 

Overarbejde før normal arbejdstid inden 

for tidsrummet 06.00-18.00: 

1.3.2010 35,15 kr. 

1.3.2011 35,85 kr 

Overarbejde før normal arbejdstid inden 

for tidsrummet 18.00-06.00: 

1.3.2010 105,05 kr. 

1.3.2011 107,15 kr. 

Arbejde på en allerede sikret fridag, 

betales med følgende tillæg: 

Timer mellem kl. 06.00-18.00: 

1.3.2010 56,20 kr. 

1.3.2011 57,30 kr. 

Timer mellem kl. 18.00-06.00: 

1.3.2010 105,05 kr. 

1.3.2011 107,15 kr. 

Arbejde på søn- og helligdage betales 

med følgende tillæg: 

Fra den normale daglige arbejdstids 

begyndelse og indtil kl. 12.00: 

1.3.2010 69,95 kr. 

1.3.2011 71,35 kr. 

Fra kl. 12.00 og til den normale arbejdstids 

begyndelse: 

1.3.2010 105,05 kr. 

1.3.2011 107,15 kr. 

Søndag morgen forud for den normale 

arbejdstids begyndelse: 

1.3.2010 105,05 kr. 

1.3.2011 107,15 kr. 

Arbejde i frokosten: 

Bliver du bedt om at arbejde i din 

frokostpause, og varer arbejdet 

mere end 1/2 time, har du krav på et 

engangstillæg pr. frokostpause på kr.: 

1.3.2010 24,90 kr. 

1.3.2011 25,40 kr. 


Skifteholdsarbejde Ude- og rejsearbejde 

Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan arbejde på 

skiftehold sammen med voksne 

arbejdere efter de samme regler. For 

skifteholdsarbejde ydes samme tillæg 

som til voksne arbejdere. Tillægget 

udbetales, hvis du overflyttes til 

skiftehold, og det ikke er et led i en fastlagt 

turnusplan, eller pga. en akut hændelse.* 

Overflytning til skifteholdsarbejde: 

1.3.2010 192,85 kr. 

1.3.2011 196,70 kr. 

Tillæg for skifteholdsarbejde: 

Hverdage med undtagelse af lørdage 

fra kl. 18.00-06.00: 

1.3.2010 35,95 kr. 

1.3.2011 36,65 kr. 

* Ved akut hændelse forstås hændelser, 

som ikke er normalt forekommende og 

som ikke kan forudses mindst 5 X 24 timer 

i forvejen. 

Fra lørdag kl. 14.00 til søndag eller døgnets 

afslutning samt på søgnehelligdage og 

overenskomstmæssige fridage: 

1.3.2010 77,00 kr. 

1.3.2011 78,55 kr. 

Ved etablering af skifteholdsarbejde skal 

du have et varsel på 5 x 24 timer. Bliver du 

sat i skiftehold, før varslet udløber, har du 

krav på overarbejdstillæg beregnet ud fra 

virksomhedens normale arbejdstid. 

Når en lærling er på ude- og rejsearbejde, 

skal virksomheden betale de udgifter, 

det medfører. Der skal udbetales 

nødvendigt forskud, og lærlinge skal 

afregne umiddelbart efter hjemkomst til 

virksomheden. 

Lærlinge betales samme tillæg, som en 

voksen ansat får. 

Ved udearbejde skal lærlingen have et 

tillæg pr time på: 

1.3.2010 4,55 kr. 

1.3.2011 4,65 kr. 

• Rejse- og vejtid inden for den normale 

arbejdstid betales med den fastsatte 

mindsteløn 

• Rejse- og vejtid uden for den normale 

arbejdstid betales med minumum 75 % 

af mindstelønssatserne 


Skolehjem Talsmand Transportgodtgørelse 

Er der ikke en aftale med virksomheden 

skal lærlingen dække udgifterne til ophold 

på skolehjem. 

Fravælger virksomheden den nærmeste 

skole, der er godkendt til uddannelsen, 

skal merudgifter betales af virksomheden. 

Hvad skolehjemmet må opkræve for et 

skoleophold, bestemmes af Folketinget. 

Den aktuelle sats kan oplyses i din lokale 

Metal afdeling. 

Lærlinge, som har forsørgerpligt 

(forældremyndighed), er fritaget 

for at betale for opholdet. Er der 

forsørgerpligt, skal du dokumentere 

det over for skolen. 

På virksomheder med mindst 4 lærlinge 

skal I have adgang til at vælge en talsmand. 

Talsmanden vælges blandt de 

lærlinge, der har været under uddannelse 

mindst 9 måneder i virksomheden. 

Skole-ophold tælles ikke med. 

Sammen med virksomheden søger talsmanden 

at løse de problemer, der opstår. 

Hvis en af parterne ønsker det, kan 

tillidsmanden inddrages. 

Lærlinge har påtaleret i miljø- og 

sikkerhedsspørgsmål. 

Der udbetales transportgodtgørelse, når 

du går på teknisk skole. Når det er muligt, 

skal du bruge offentlige transportmidler. 

Men når mester godkender det, må du 

gerne bruge dit eget køretøj. 

I de tilfælde, hvor mester foranlediger 

lærlingen placeret på en erhvervsskole, 

hvortil det offentlige ikke yder transportgodtgørelse, 

betaler arbejdsgiveren de til 

transporten forbundne omkostninger. 

Bruger du offentlige transportmidler, 

betales for billigste transportmåde – 

f.eks. månedskort eller klippekort. 

Kører du selv betales: 

1.3.2009 92 øre pr. km. 

1.3.2010 93 øre pr. km. 

1.3.2011 95 øre pr. km. 

For at du kan få kørselsgodtgørelse, 

skal den samlede vej frem og tilbage 

være over 20 km. Er der det, får 

du for det samlede antal kørte kilometer. 

Lærlinge, der bor på skolehjem, skal have 

deres rejseudgifter dækket hver weekend, 

samt ved helligdagsferierne. 

Teknisk skoles 

bestyrelse 

På alle tekniske skoler er der en bestyrelse, 

der har det overordnede ansvar for skolens 

samlede uddannelses-udbud, samt for 

skolens økonomi. 

Du har mulighed for at blive medlem af 

skolens bestyrelse uden stemmeret. Dette 

kan ske ved henvendelse til teknisk skoles 

elevråd. Som lærlingemedlem har man 

taleret. 

Kontakt din lokale afdeling for mere information 

om teknisk skoles bestyrelse. De 

kan også fortælle om, hvordan man bliver 

valgt ind i bestyrelsen og får indflydelse. 


Gratis medlemskab Fordele ved medlemskab 

Som lærling i Metal Ungdom kan du 

blive gratis medlem af Metal A-kasse. 

Hovedkravene er, at du er under 30 år og 

er i gang med en erhvervsuddannelse, der 

giver dig ret til at være medlem af a-kassen 

som nyuddannet. Vær opmærksom på, at 

der er en grænse for, hvor meget du må 

tjene. Hvis du har lønindtægt ved siden af 

lærlinge-/elevlønnen kan du ikke få gratis 

medlemskab. 

Normalprisen for et medlemskab af 

a-kassen er 439,50 kr. om måneden. 

Bliver du ledig efter endt uddannelse, 

får du mulighed for dagpenge fra første 

ledighedsdag. Du har også mulighed for - 

efter særlige regler - at få dagpenge, hvis 

du afbryder din uddannelse. 

Hvis du først melder dig ind i a-kassen som 

nyuddannet, har du kun mulighed for at få 

den såkaldte dimittendsats. Det er 3.000 

kr. mindre om måneden end maksimum 

dagpenge, og du kan først få penge fra 

a-kassen en måned, efter du er udlært. 

Som medlem af Metal A-kasse får du også 

ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, hvis 

du bliver ledig. Dermed får du endnu større 

chancer for at finde et nyt job. 


Arbejdsløshed 

Hvis du bliver arbejdsløs, den dag du er 

udlært, kan du ikke få dagpenge fra 

a-kassen den første måned. Det har 

Folketinget bestemt. Det synes Dansk 

Metal er urimeligt. Derfor giver vi dig som 

lærling og medlem af Metal Ungdom ret til 

at få dagpenge fra forbundet i 

de uger, hvor Folketinget har lukket 

pengekassen i for dig. 

Det gælder om at blive 

medlem af Metal fra 

starten af din uddannelse. 

Jo længere tid 

du har været medlem, 

jo flere ugers Forbunds 

Dagpenge, FODA, har 

du ret til. 

(se også afsnittet ”udlært”) 

Sådan optjenes FODA-dagpenge: 

Medlem som lærling 

1 år inden udlæredato: 1 uges FODA 


2 år inden udlæredato: 3 ugers FODA 


3 år inden og derover, eller 

hele uddannelsesperiodens 

længde, f.eks. 18 mdr.: 4 ugers FODA 

Efter endt FODA-periode overgår du ved 

fortsat ledighed til dimittendsats. Som 

nyudlært og ledig kaldes dine dagpenge 

efter endt FODA-periode for dimittendsats. 

(Dimittend betyder nyudlært). Dimittendsatsen 

82 % af gældende maksimal 

dagpengeydelse. 

Hvis du bliver ledig efter endt læretid og 

allerede nu har viden om det, er det en god 

idé at tale med din lokale Metal-afdeling, 

og gerne før læretiden udløber. Afdelingen 

oplyser om de regler, der gælder for dig, og 

kan hjælpe med at finde et arbejde til dig. 

De kan også oplyse dig om, hvilken dagpengeydelse 

du vil modtage efter FODAperioden, 

samt hvilke beløb du 

modtager i FODA-dagpenge. Opnår du 

arbejde umiddelbart efter endt læretid, 

dvs. ingen ledighedsdage mellem den 

dato, du bliver udlært og arbejder 

som svend, kan du få en beregnet 

dagpengesats ved ledighed: 

• Du skal have arbejdet i minimum 12 

uger/3 måneder efter endt læretid for at 

få beregnet sats. Der kan først beregnes 

sats 6 måneder efter dagpengerettens 

indtræden, eller 7 måneder efter endt 

læretid. 

Den beregnede dagpengesats laves ud fra 

dit løngennemsnit af din indtægt de sidste 

12 uger/3 måneder. Du kan først få penge 

fra den dag, du melder dig ledig i din lokale 

Metal-afdeling og på jobcenteret. 


Værnepligtsorlov og session 

For at have ret til værnepligtsorlov skal du 

have været i virksomheden i 9 måneder 

uafbrudt – læretid medregnes. 

Virksomheden skal have besked om 

indkaldelsestidspunktet senest 2 uger, 

efter du er blevet indkaldt. 

Virksomheden skal under aftjeningen af 

værnepligt have besked om, hvornår 

arbejdet forventes genoptaget. Du skal 

give besked 3-4 måneder før forventet 

hjemsendelse. Ved ændring af tidspunkt 

for hjemsendelse skal du give virksomheden 

besked. 

Når man aftjener værnepligt, er det stadig 

muligt at være medlem af Dansk Metal, 

og opretholde sit a-kasse medlemskab. 

Kontakt din lokale afdeling og hør nærmere 

om, hvad det koster. 

Session: 

Arbejdsgiveren giver dig den fornødne 

frihed til at møde på session, når du 

bliver indkaldt. Du har pligt til, straks 

ved indkaldelse til session, at fortælle 

læremester, hvornår sessionen finder sted. 

Betalingen for den tid det tager at møde 

til session, er den samme som satserne 

for mindstebetaling. Tidsforbruget skal 

begrænses mest muligt. 

Under session kan du gøre opmærksom 

på, hvornår det bedst passer dig at aftjene 

værnepligt i forhold til din igangværende 

uddannelse. 


Voksenlærling Udlært 

For at blive voksenlærling skal du være 

fyldt 25 år. Men det er ikke ensbetydende 

med, at du automatisk får voksenlærlingeløn. 

Du skal have en aftale med virksomheden 

om voksenlærlingeløn. Men har du 

arbejdet som specialarbejder i virksomheden 

i et år før du går i lære, skal du have 

voksenlærlingeløn. 

Kontakt din lokale Metal-afdeling. De kan 

fortælle dig mere om det. 

Du kan opnå merit 

Merit betyder forkortelse af din læretid, 

hvis du har erhvervserfaring. Det Faglige 

Udvalg kan give dig merit for den praktiske 

del af uddannelsen. Du skal søge 

din tekniske skole om merit på den 

skolebaserede del af uddannelsen. Din 

løn som voksenlærling anbefales at være 

den overenskomstmæssige mindsteløn for 

svende. Mange voksenlærlinge modtager 

løn, der udgør den gennemsnitlige løn for 

ufaglærte på arbejdspladsen. 

Den overenskomstmæssige mindsteløn 

for svende er: 

Pr. 1. marts 2010 

for voksne medarbejdere kr. 104,25 

Pr. 1. marts 2011 

for voksne medarbejdere kr. 106,00 

Den dag du bliver udlært, skal du møde 

i din lokale Metalafdeling og vise dit 

svendebrev eller uddannelsesbevis for 

at blive medlem af Metals A-kasse. Ved 

samme lejlighed kan du blive registreret i 

Metals Jobbank. Det gælder alle nyudlærte. 

Har du ikke modtaget dit svendebrev/uddannelsesbevis, 

skal du tage en kopi af din 

lærekontrakt med i afdelingen. Afdelingen 

kan også hjælpe med relevante efteruddannelsestilbud. 

Dit kontingent i % 

Efterlønsbidrag 

(frivillig) 30 % 

Afdeling 11 % 

Forbund 23 % 

Gruppeliv 2 % 

Fritidsulykke 

(Frivillig) 3 % 

A-kasse 31 % 


Værnefodtøj 

Virksomheden yder tilskud til køb af egnet 

godkendt værnefodtøj til de ansatte: 

• Hvor arbejdsforholdene kræver det på 

grund af særlig risiko for fodskader, der 

kan undgås ved brug af værnefodtøj 

• Hvor virksomhedens sikkerhedsorganisation 

anbefaler det 

• Hvor den enkelte ansatte ønsker det 

Det normale tilskud svarer til prisen for 

almindeligt værnefodtøj i henhold til 

overenskomsten mellem CO-Industri 

og Dansk Industri (bilag 7. stk. 7). 

Der er 3 forskellige grader for tilskud: 

1. Det normale tilskud svarer til prisen for 

almindelige værnetræsko i henhold til 

listeprisen punkt 1. 

2. Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør 

anvendelse af værnefodtøj 

fastsættes tilskuddet til prisen i henhold 

til listeprisen punkt 2. 

3. Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør 

anvendelse af værnefodtøj med 

ankelstøtte fastsættes tilskuddet til 

prisen i henhold til listeprisen punkt 3. 

Listepriser pr. 1. marts 2010: 

1. kr. 365,00 

2. kr. 590,00 

3. kr. 690,00 


Metal Ungdom 

Metal Ungdom laver mange aktiviteter for 

dig og dine lærekammerater både lokalt og 

på forbundsplan. Hold altid øje med de ting, 

du modtager fra Metal Ungdom, for det 

kan være et tilbud om at deltage på vores 

kurser, konferencer eller på en studie- 

tur. Vi afholder mange weekendkurser, 

hvor du som medlem af Metal Ungdom har 

mulighed for at deltage sammen med ca. 

40 andre lærlinge fra hele landet. Det er 

helt gratis at deltage, og forbundet dækker 

dine transportomkostninger i forbindelse 

med deltagelse i kurset. 

Læs om kurser og arrangementer på 


Med de kurser vi tilbyder, kan du blive en 

bedre taler, hvilket kan bruges både privat, 

men også på arbejdspladsen. Vi tilbyder 

dig også kurser, der kan stille dig meget 

bedre over for din mester ude på arbejdspladsen. 

Det kan være i en lønforhandling, 

men også i forhold til arbejdsmiljøet. 

Som lærling skal man ikke finde sig i hvad 

som helst. Metal Ungdom sikrer dig i din 

læretid, hvis du vil bruge os. 

Husk hellere spørge én gang for meget end 

én gang for lidt. Vi hjælper, hvis du 

får problemer med uddannelsen, din 

løn, virksomheden, teknisk skole, skolehjemmet, 

sikkerhedsfodtøj, værnepligt, 

session, ret til kursus, barsel, chikane, 

mobning, dårligt arbejdsmiljø, tilskadekomst 

på arbejdspladsen og meget mere. 

Du skal bare tage kontakt til os. 

Du kan kontakte Metal på: 

ungdom@danskmetal.dk 

Forbundets tlf.: 3363 2000 

Læs mere om os på: 


– Her finder du alt om Metal Ungdom 

www.it2u.dk 

– En side med aktivitets- og medlemstilbud 

indenfor IT-, tele- og elektronikområder. 

www.danskmetal.dk 


Mind to Mind 

44 • Metal Ungdom / Den lille hjælper 

Dansk Metal • Nyropsgade 38 • 1780 København V 

Afd. stempel 

Tlf.: 3363 2000 • Fax: 3363 2100 • www.metalungdom.dk 

Juli 2010 - 1. udgave, bestillingsnr. OR-007

Den Lille Hjælper”. - Dansk Metal

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?