LUDVIG HOLBERG - Teaterselskabet Pulchra Semper Veritas
LUDVIG HOLBERG - Teaterselskabet Pulchra Semper Veritas
LUDVIG HOLBERG - Teaterselskabet Pulchra Semper Veritas
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
endvidere:<br />
Laurits Borberg:<br />
Instruktion<br />
Helle Zinck:<br />
Sufflering<br />
Mette Løve Østerbye:<br />
Regi<br />
Cathrine Gamst:<br />
Kostumer<br />
Torben Frische:<br />
Scenografi<br />
Conny Kaalund:<br />
Lys<br />
Rune Sanggård Andersen:<br />
Plakat<br />
Jakob T. Holm:<br />
Kasse<br />
Laura Marie Klindt Nielsen:<br />
Produktion<br />
og:<br />
Lone Amtoft, Benjamin Baduin,<br />
James Jefferys, Søren Søndergaard Jensen,<br />
Amalie Jeppesen, Ane Lindholt,<br />
Mona Markussen, Mette Mejdal,<br />
Marie Louise Tørring, Nikolaj Tørring,<br />
Pernille Tørring, Nanna Helene Wienholtz<br />
Guderne der kommer ned fra loftet er udført af<br />
kunstneren Mette Thiessen<br />
Arbejdsskitse til Merkur<br />
PLUTUS<br />
opføres<br />
10., 11., 12., 17., 18. og 19. november 2010<br />
hver aften kl. 20<br />
og søndag 14. november 2010 kl. 15<br />
i<br />
HELSINGØR THEATER<br />
i<br />
Den Gamle By<br />
Billetter<br />
- Gulv 90 kr - Balkon 60 kr -<br />
bestilles på tlf. 50 90 14 74<br />
eller www.teaterselskabet.dk<br />
og købes senest 10 min. før forestillingen.<br />
Der er ikke nummerede pladser.<br />
Foyer og garderobe åbnes en time før<br />
forestillingen,<br />
salen 1/2 time før forestillinge.<br />
Spilletid ca. 2 timer og 15 min.<br />
med 20 min. pause efter 3. akt<br />
Diogenes’ tønde er leveret af<br />
MAHLERS VINHANDEL<br />
i Guldsmedegade<br />
<strong>Teaterselskabet</strong><br />
PULCHRA SEMPER VERITAS<br />
Spiller<br />
plutus<br />
om rigdommens velsignelser<br />
en heroisk comoedie<br />
af<br />
<strong>LUDVIG</strong> <strong>HOLBERG</strong><br />
med originalmusikken af<br />
C. A. Thielo<br />
PROGRAM<br />
Medvirkende<br />
i rollerne:<br />
Anita Almstrup:<br />
En gammel Jomfrue og En Tjenestepige<br />
Lars Andersen:<br />
En skolemester<br />
Lærke Borup:<br />
En Jomfrue<br />
Joshua og Joy Christensen:<br />
Peniæ børn<br />
Robin Espersen:<br />
Pluti Tjener, En Cavalier, 3. Rådsherre og En<br />
Offer-Præst<br />
Pernille Lindholt:<br />
Penia<br />
Tue Lindholt:<br />
Mercurii Stemme, Æsculapius, En drukken<br />
Mand og 2. Rådsherre<br />
Mathias Myrthue Justesen:<br />
Plutus<br />
Jonas Rasmussen:<br />
Palæstrio, Euclio, En Skriver og Menander<br />
Andreas Steinicke:<br />
Davus og Jupiters Stemme<br />
Jesper Wolff:<br />
Diogenes og En Bonde<br />
Jesper Øllegaard:<br />
Timotheus, En Moralist og 1. Rådsherre<br />
i orkestret:<br />
Leif Kristoffersen, Erik Nordholt, Tone Rubak,<br />
Jørgen Thaysen, Knud Thomsen,<br />
Theresa Wimberley:<br />
Violiner<br />
Ursula Klindt Nielsen:<br />
Cello<br />
Inger Fredslund, Peter Thompson:<br />
Blokfløjter<br />
Britta Thise:<br />
Fagot<br />
Christiane Klindt Nielsen:<br />
Valdhorn<br />
Frantz Nikolaus Klindt Nielsen:<br />
Tromme<br />
Martin Nielsen:<br />
Cembalo<br />
Bjarne Troelsen:<br />
Arrangement og direktion
Om Plutus<br />
Aristofanes<br />
Holbergs ”heroiske Comoedie” Plutus eller Proces<br />
imellem Fattigdom og Riigdom er inspireret<br />
af den gamle græske komediedigter Aristofanes’<br />
Plutos fra 388 fvt. Men som Holberg selv anfører<br />
i sin epistel nr. 447, så er ”derudaf fast intet (...)<br />
taget uden den pure titel”. Fablen, at den blinde<br />
gud Plutus får sit syn og kan begave folk efter<br />
fortjeneste, er ganske vist i sit udgangspunkt den<br />
samme. Men hvor Plutus hos Aristofanes virkelig<br />
formår at øve retfærdighed og belønner de retskafne<br />
og gavmilde, så at byen blomstrer til alles<br />
store glæde, der går det helt anderledes i Holbergs<br />
komedie.<br />
Handlingen i de tre første akter af Plutus løber<br />
parallelt med handlingen hos Aristofanes. En<br />
fattig borger og hans forslagne tjener erfarer<br />
som de første Pluti ankomst til byen, lægeguden<br />
Aeskulaps kurerer Plutus for hans blindhed og<br />
efterhånden rygtes miraklet overalt i byen. Men<br />
Holberg indfører fra begyndelsen Diogenes, den<br />
illusionsløse filosof der bestandigt på den mest<br />
uforskammede måde kommenterer begivenhedernes<br />
skæve gang. Og til sidst overtaler han Fattigdoms<br />
gudinde, der hidtil har beskyttet byen, til<br />
at føre proces imod Plutus.<br />
I fjerde akt føres så processen, som Plutus vinder.<br />
Diogenes græmmer sig og Fattigdoms gudinde<br />
må forlade byen. Slut? Nej ikke helt, for Holberg<br />
fører nu handlingen videre, og demonstrerer Rigdoms<br />
tvivlsomme velsignelser i femte akts kaotiske<br />
skuffekomedie. Dog, som hos Aristofanes,<br />
ender komedien i fryd og gammen.<br />
TF<br />
Thielo<br />
En grundig læsning af Holbergs komedier afslører<br />
at musikken altid har været en uundværlig del af<br />
stykkerne: Holbergs figurer synger og danser på<br />
scenen, der er festlige optog og indtog som dårligt<br />
kan tænkes uden musik, og vi ved fra andre kilder<br />
at der har været forspil og mellemaktsmusik.<br />
Men desværre ved vi ikke præcis hvilken musik<br />
der har været spillet ved de enkelte forestillinger,<br />
men man har selvfølgelig brugt løs af tidens populære<br />
viser, danse og marcher, hvoraf ganske<br />
meget er kendt og bevaret.<br />
Al denne lystige musik forsvandt – i hvert fald fra<br />
det offentlige liv – under Christian d. 6.s strengt<br />
pietistiske regime 1730-1746. I disse år var Carl<br />
August Thielo (1707-1763) organist ved Kastelskirken.<br />
Han var en foretagsom og alsidigt begavet<br />
mand der spillede en central rolle i 1700-tallets<br />
danske kulturliv. Han var skuespil- og romanforfatter<br />
og forfatter og udgiver af musiksamlinger<br />
og lærebøger, men først og fremmest var han musiker.<br />
Han er født i Nordsjælland, men voksede op<br />
i Tyskland, hvor han bl.a. fik musikundervisning<br />
af hoforganist Johann Gottfried Walther i Weimar.<br />
18 år gammel slog han sig ned i København<br />
som musiklærer, og som organist ved Kastelskirken<br />
komponerede han et passionsoratorium,<br />
som præsten, David Pontoppidan imidlertid ville<br />
forhindre opførelsen af. Thielo appellerede til<br />
biskoppen som gav ham medhold, oratoriet blev<br />
opført, men forholdet mellem præst og organist<br />
blev herefter så dårligt at Thielo tog sin afsked!<br />
Han kæmpede, som musikere og andre kunstnere<br />
ofte gør, med elendig økonomi, men i 1746<br />
efter Christian d. 6.s død åbnede der sig nye muligheder<br />
for folk som Thielo: Han dannede en<br />
skuespiltrup og fik med Holbergs støtte tilladelse<br />
til at spille teater i den skuespilhungrende by,<br />
og i december 1748 åbnedes det nye teaterhus på<br />
Kongens Nytorv. Thielo var foretagsom og måske<br />
mere ambitiøs end talentet kunne holde til: hans<br />
forsøg som skuespilforfatter faldt i hvert fald ikke<br />
i god jord hverken hos Holberg eller hans egne<br />
skuespillere. Efter nogle stridigheder overtog<br />
skuespillerne privilegiet, og Thielo fortsatte som<br />
komponist, arrangør og kapelmester ved teatret.<br />
Grundstammen i det nye kongelige teaters repertoire<br />
var Holbergs mere end 25 år gamle stykker,<br />
men Holberg benyttede lejligheden til et comeback<br />
som skuespilforfatter og skrev en håndfuld<br />
nye stykker til det nye teater. I den teaterløse tid<br />
havde han forsøgt sig med andre genrer: en række<br />
historiske værker, den politiske roman Niels Klims<br />
underjordiske Reise - der gjorde ham europæisk<br />
berømt - og ikke mindst et omfattende filosofisk<br />
og essayistisk forfatterskab. De nye stykker bærer<br />
spor af denne udvikling. F.eks. rummer Plutus<br />
flere dramatiseringer af motiver der genfindes i<br />
hans filosofiske epistler og moralske tanker.<br />
Det er interessant at vi faktisk kender musikken<br />
til flere af disse sene stykker. Thielo udgav i årene<br />
1751-1761 flere samlinger af den musik han havde<br />
komponeret og arrangeret til forestillingerne:<br />
viser, arier, menuetter, kontradanse, marcher<br />
osv. Her finder vi musikken til Plutus’ og Penias<br />
sange, og blandt samlingernes mange dansesatser<br />
har det ikke været svært at udvælge passende satser<br />
til de øvrige musikalske indslag. Vi har dog<br />
tilladt os en beskeden anakronisme ved at lægge<br />
musik af den lidt yngre C.M. Bellman (1740-1795)<br />
under de to store optog i stykket. Stilistisk passer<br />
de glimrende ind i helheden, da Bellman ofte<br />
fandt forlægget til sine melodier hos den forrige<br />
generations komponister.<br />
T<br />
Perspektiv<br />
Da Holberg i 1750 efter mere end 20 års pause<br />
atter begyndte at skrive komedier, gjorde han<br />
sig stor umage for, at den første af komedierne,<br />
Plutus skulle blive et festligt stykke. Med dens<br />
mange musikalske indslag, dens danse og processioner<br />
blev den da også en publikumssucces lige<br />
fra premieren den 14. april 1751.<br />
I 1787 gled komedien imidlertid ud af Det kongelige<br />
Teaters repertoire og er ikke siden vendt<br />
tilbage hertil. At dens allegoriske formsprog hører<br />
sin tids stil til – barok-klasikken, er vel en<br />
af forklaringerne herpå. Men også dens kritiske<br />
budskab var blevet umoderne, for Plutus er en<br />
dybsindig filosofisk komedie, og dens konklusion<br />
er, at rigdom under alle omstændigheder fordærver<br />
mennesker, og gøres Pluti dyrkelse til statsreligion,<br />
går samfundet i opløsning.<br />
Denne besked er næppe faldet i det nye, liberale<br />
borgerskabs smag, og i dag – hvor pengejagten<br />
siden Berlinmurens fald har været den altdominerende,<br />
uimodsagte verdensorden – er der sikkert<br />
også mange, der vil finde Plutus provokerende.<br />
Men vi har netop valgt at opføre dette stykke,<br />
fordi vi finder det påtrængende aktuelt. Plutus<br />
har også holdt sit indtog i vores samfund, og har<br />
uddelt sine gaver i form af friværdi og aktiestigninger.<br />
Måske er det fordi han også hos os har<br />
uddelt sine gaver i blinde, at fred, ærlighed, solidaritet<br />
og viden samtidig er på tilbagetog? Måske<br />
er det derfor, at nyheden er blevet profittens redskab,<br />
og det klassiske drama i sig selv ikke længere<br />
er gangbart på vores scener, men skal aktualiseres<br />
til ukendelighed for at sælge? Måske er det<br />
på tide, at nogen siger Plutus imod – især når det<br />
er ingen ringere end Holberg!<br />
LB