UNDERVISNINGSMATERIALE - QUASI teater

Et teaterforedrag om meningen med livet
Baseret på Erlend Loes roman
UNDERVISNINGSMATERIALE
til dansk, engelsk og drama i 7., 8. og 9. klasse
“Alt virkede så meningsløst lige pludselig. Mit eget liv. Andres liv. Dyr og
planters liv, hele verden. Det hang ikke sammen mere.”
“Jeg er overbevist om, at det handler om iveren. At den mangler. Jeg må finde
den. Tage den tilbage. Den er derude.”
“Meningen med livet bliver krystalklar efter en time sammen
med QUASI teaters nørdeperformer Knut Steen. (…) Det er denne
intuitive forståelse for en ungdommelig ubekymrethed koblet med en
styrtende meningsløshed, som gør denne forestilling så betagende.”
- Anne Middelboe, Børneteateravisen.
www.quasiteater.dk / info@quasiteater.dk / 50 46 08 43

INDHOLD
Indledning s. 2
Hvor tids folkesygdom s. 3
Hvad er stress?
Hvad er en depression?
Opgave: Artikler
Monolog / foredrag s. 4
At stå alene foran andre
- interview med skuespiller Knut Steen
Fra roman til scene s. 5
How to
Opgave: Lav din egen dramatisering
Scener fra maunskriptet
BOLDEN
MENING
Engelsk s. 9
Engelske tekster i forestillingen
Opgaver
New York s. 10
Opgaver til tværfaglighed
1

INDLEDNING
Du sidder nu med undervisningsmaterialet til teaterforedraget
Naiv.Super. Her vil du kunne finde inspiration
til både forbederedelse og efterfølgende snakke om
forestillingen.
Undervisningsmaterialet er rettet mod 7., 8. og 9.
klasse afhængigt af hvordan du vælger at bruge det. Vi
foreslår forestillingen ses som et led i dansk, engelsk
og/eller drama undervisningen, men ser også muligheder
i tværfagligt samarbejde med både matematik, fysik,
historie og geografi.
QUASI Teater håber på at sætte fokus på hvor tids
folkesygdom, stress og depression, for at bryde tabuer
og blive klogere.
Mange unge er enten selv eller som pårørende indvolveret
i personlige kriser, pres udefra og afmagt. Stress
og depression bliver en større og større del af vores
hverdag.
Ved i forestillingen at stille en række filosofiske
spørgsmål håber vi, at vi kan skabe indsigt og eftertanke
både på det konkrete og det mere abstrakte plan.
Undervisningsmaterialet er en opfordring til videre arbejde
med temaerne, og vi håber vi på, at publikum på
den måde vil få endnu mere udbytte af forestillingen.
God læse- og arbejdslyst!
Undervisninsmaterialet er udarbejdet af
Marie Kilsgaard Møller og Knut Steen
2

HVOR TIDS FOLKESYGDOM
“Indenfor de sidste 3 måneder er seks personer i min nærmere bekendtskabskreds
gået ned med stress eller depression. Unge, sunde
aktive ildsjæle, veninders forældre og kollegaer.”
I avisen står der, at mange børn er i risikozonen for stress på
grund af høje ambitioner, mange tests, og et uddannelsessystem,
der stiller krav om valg og fremskridt samt generelt pres fra både
hjemmet og samfundet. Det er alarmerende.
Hver dag er der 35.000 mennesker, der er sygemeldt på grund af
stress. Siden 1989 er antallet at stressede i Danmark fordoblet!
(Forebygstress.dk).
Tre procent af den danske befolkning eller ca. 150.000 danskere
lider af depression. WHO anser på verdensplan depression for at
være den fjerde mest alvorlige sygdom målt i tabte sygdomsjusterede
leveår. (Sundhedsstyrelsen).
Hvad er stress
Ordet stress er engelsk og betyder ‘tryk, pres’, af oldfr. estrece,
af lat. strictus ‘sammensnøret, stram’; delvis sammenblandet
med eng. distress ‘bekymring, besvær’.
Stressreaktionerne udløses vha. nerve- og hormonsignaler fra hypothalamus
og det limbiske system. De nervøst udløste reaktioner er
hurtigt indsættende og øger dels musklernes grundspænding, tonus,
dels aktiviteten i det sympatiske nervesystem, herunder udskillelsen
fra binyremarven af hormonet adrenalin, der har meget hurtigt
indsættende virkninger. (Den Store Danske Encyklopædi).
Hvad er depression
Sænket grundstemning af længere varighed. En normal persons humør,
stemningen, kan variere fra time til time, men set over længere
tid (dage til måneder) er det relativt konstant. En kortvarig
sænkning kaldes en forstemning (se dysfori), en længerevarende
(typisk mere end to uger) en depression. Hvis depressionen er udtalt
med nedsættelse af evnen til at passe arbejde og andre forpligtelser,
foreligger der en egentlig psykisk lidelse. Depressive
personer har mange symptomer. De føler sig trætte og energiløse,
og daglige gøremål forekommer uoverkommelige. De er ulystprægede,
har svært ved at koncentrere sig, og selvfølelsen er lav. De
oplever sig som uduelige og mindreværdige. Søvnen er urolig og
overfladisk, og appetitten er dårlig. Mange er samtidig anspændte,
urolige og angste. Alt virker tomt og meningsløst, og der kan optræde
selvmordstanker. Mht. sværhedsgrad udgør depressioner et
spektrum fra lette, der kun vanskeligt kan skelnes fra normal
tristhed, til sindssygelige former med vrangforestillinger; fx kan
den deprimerede påtage sig skylden for krige og naturkatastrofer.
Ved så alvorlige tilstande er der en meget stor selvmordsrisiko,
men selv ved lettere former kan der være risiko for selvmordshandlinger.
Ved sæsonbetinget depression optræder forstemtheden særligt
i de mørke vintermåneder. (Den Store Danske Encyklopædi).
3

Opgave: Artikler om unges hverdag
Søg på nettet og find artikler som handler om unge, der
er stressede, ensomme eller deprimerede.
Hvad er årsagen til de unges problemer ifølge de informationer,
som I har fundet?
Hvordan kommer problemerne til udtryk?
Hvilde mulige løsninger gives der?
Skriv en artikel om at være ung idag. Den skal både
handle om gode og dårlige ting.
Beskriv travlhed. I beskrivelsen kan du inddrage både
din og din families hverdag.
MONOLOG / FOREDRAG
At stå alene foran andre
- interview med skuespiller Knut Steen
I Naiv.Super står du helt alene foran publikum i en hel time.
Hvordan klarer du den?
Det handler meget om, at gå ind og mærke rummet, når publikum har
sat sig. Så kan man få en fornemmelse af, hvad stemningen er, så
4

kan man gå ud fra det.
Og så er der en tekst man har lært udenad og et arrangement som skal
holdes - eller brydes. Og derefter så kan alt faktisk ske. Det er jo det
sjove ved teater.
Hvad er et arrangement?
De er de aftaler, som man har mellem skuespiller og instruktør. De fysiske
bevægelser på scenen. Stederne man skal stå og gå og så videre.
Hvad er forskellen på en monolog og et foredrag?
Et foredrag er jo ... en mere faglig tekst, hvor en monolog er fiktion.
Når en lærer underviser skal han jo formidle noget. Men ikke føle. I en
monolog er der også følelser med.
Kan man blande de to genrer sammen?
Det kan man godt. Så skal det ligesom balancere mellem følelser og det
objektive.
Hvad er det værste der kan ske når du står på scenen?
At man glemmer, hvor man er i sin tekst.
Hvad er det bedste ved at stå alene på scenen?
Der er da egentlig ikke noget, som er ekstra godt ved at stå alene på
scenen... Et samspil er nødvendigt. Det at man kan have alt fokus på
publikum er godt. Det jeg får tilbage er det, der kommer fra publikum.
På den måde opstår der faktisk et samspil med publikum og skuespilleren
som ligner det man ellers ville have haft med en anden spiller. Og så er
det også fedt, at alle spots bliver styret lige ind mod een.
Hvordan kan man øve sig i at stå alene på scenen?
Man skal øve sig på sine egne impulser, kan man sige. Derfor skal man
øve sig i at forstørre de impulser, som man får fra både sig selv og
publikum.
Det kræver, at man lever teksten, altså er virkeligt til stede. Og fordi
man er alene er det også vigtigt med stor koncentration.
Hvad er dit råd til unge, som skal holde et oplæg, lave en fremlæggelse,
en monolog eller på anden måde selv stå på scenen?
Det handler i virkeligheden bare om, at vide, hvad med skal. Hvis man
har det helt klart, hvad man skal og har øvet sig meget - så meget at
det kan gøres baglæns og i blinde - og så ti gange mere - så skal det
nok gå godt. Og så handler det om at gøre sig umage.
FRA ROMAN TIL SCENE
How to
Da Naiv.Super skulle dramatiseres startede det med en genlæsning
af Erlend Loes roman Naiv.Super. Derefter lavede
vi dramaturgisk skitse baseret på den berettermodellens
spændingskurve En dramaturgisk skitse laves ved at tegne en
kurve. Her bliver det klart, hvad der skal ske i historien,
hvorfor og ikke mindst - hvornår er det spændende.
5

En dramaturgisk spændingskurve ser sådan her ud:
Romanen Naiv.Super har meget direkte - og indirekte tale, som
er blevet til replikker i dramatiseringen.
De beskrivende sekvenser bliver enten fjernet eller til regibemærkninger.
Regibemærkninger står ofte med kursiv i manuskriptet og
fortæller om rummet, situationen eller de fysiske handlinger
som skuespilleren skal foretage sig.
Noget af det vanskeligste ved at dramatisere en roman er at
fjerne det overflødige. Det er vigtigt at bevare respekten for
forfatteren samtidig med, at det man laver nødvendigvis vil
blive en ny tekst og et nyt medie - nemlig dramatik. Det kan
være hårdt at sige farvel til yndlinsgreplikkerne. Dem kalder
man for “darlings”.
Opgave: Lav din egen dramatisering
- Definér forskellen på direkte tale og indirekte tale.
- Vælg et kapitel i en roman med dialog, som du godt kan lide.
Prøv at dramatiser det ved at:
- Marker alle de steder, hvor der er direkte og indirekte tale
og hvor der er beskrivelser.
- Marker alle de steder, som du mener kan udelades.
- Lav en dramaturgisk skitse med ud fra modellen.
- Skriv din scene/manuskript.
- Gennemgå teksten for darlings. Kill your darlings.
- Få en kammerat til at læse det igennem.
- Få nogen til at spille din tekst, for at se, hvordan det
virker som replikker og på scenen.
- Rediger en sidste gang og aflevér!
6

Scener fra manuskriptet
Her en oversigt over scenerne samt to uddrag fra
manuskriptet Naiv.Super.
MUREN
MUREN
BOLDEN
TRÆET
CYKLEN
TIDEN
MESTEREN
DYRENE
FIRE
BRÆTTET
PIGEN
Jeg fyldte 25 for nogle uger siden.
Min bror og jeg spiste middag hos
vores forældre. Pludselig overraskede
jeg mig selv ved at sidde
og bebrejde mine forældre, at de
aldrig havede presset mig til at
dyrke sport på et højt plan. Det
var helt urimeligt. Jeg sagde nogle
åndssvage ting. At jeg kunne ha
været professionel i dag. Haft
penge. Rejst hele tiden. Jeg kom
til at sige, at det var deres skyld,
at jeg ikke var blevet til noget
og at mit liv var uengageret
og kedeligt. Jeg sagde undskyld
bagefter.
Men det blev ved.
Om aftenen gik min bror og jeg ud i
haven for at spille krocket. Det er
ikke noget vi gør særlig tit. Det
gik godt et langt stykke tid. Jeg
var faktisk ved at vinde. Men pludselig
kunne jeg se, at han stod og
tænkte på noget. Han kikkede over
mod den busk, som ligger længst væk
i haven. ”Hey, det der, det er da
unødvendigt”. På to slag kommer han
over til mig, sætter sin fod på sin
kugle, og klinker den ind i min,
sådan så jeg endte langt inde under
busken. Da jeg kommer ud klinker
min bror mig IGEN skide hamrende
langt ind i busken. Hvis det var
mig, ville jeg måske have klinket
ham ind i busken EEN gang, en gang
– men aldrig aldrig to! Det er en
af grunderne til, at jeg tror min
bror er mindre sympatisk en mig.
Jeg kommer fri af busken for anden
gang, men så klinker min bror
7
PAUL
REGNEN
KYS
PERSPEKTIV
MENING
BYEN
TÆT
BYGNINGEN
REJSE
SVARET
mig på pinden. Spillet er slut. Han
vinder. Jeg taber. Vi blev stående
og skændtes et langt stykke tid, og
jeg sagde nogle ting som gik langt
over stregen.
BROREN: HVAD ER DER I VEJEN MED
DIG?
Jeg skulde lige til at sige at der
ikke var noget i vejen med mig,
men så kunne jeg mærke, hvordan
det hele flød over for mig. Det var
overvældende og forfærdeligt. Jeg
har aldrig oplevet noget lignende,
og jeg kunne ingenting sige. Min
bror lagde en hånd på min skulder.
Sådan havede vi aldrig siddet før.
Det var flere år siden jeg havde
grædt.
Alt virkede så meningsløst lige
pludselig. Mit eget liv. Andres
liv. Dyr og planters liv, hele verden.
Det hang ikke sammen mere.
BROREN: DER ER SIKKERT TUSIND VIS
AF MENNESKER, SOM RAMMER MUREN HVER
DAG, DE HAR DET SIKKERT HÅRDT ET
STYKKE TID, MEN SÅ BEGYNDER DET AT
GÅ BEDRE.
Min bror er optimist, han ville
hjælpe. Jeg sad og tænkte på, at
nu havde jeg nået bunden. Jeg var
bange for, at jeg aldrig nogensinde
ville mærke entusiasmen igen.
Så sagde min bror, at han skulle
ud at rejse. Han skulle være væk i
to måneder og tilbød mig at låne
lejligheden. Jeg sagde tak, og vi

sad uden at sige noget lige indtil
min bror kikkede på uret og så at
sporten var begynt.
BROREN: HAR DU NOGET IMOD AT GÅ
IND? DU HAR JO STADIG FØDSELSDAG,
OG DER ER MERE KAGE TILBAGE.
Den næste morgen vågnede jeg og
vidste, at tingene ikke kunne
fortsætte som de gjorde nu. Det
handlede ikke om krocket, det var
jeg sikker på. Krocket er en lille
ting, og det her var en stor ting.
Ret hurtig begyndte det at gå op
for mig at det hang direkte sammen
med at jeg var blevet 25, og at jeg
håndterede det dårlig. Jeg er stort
set kold over for rum, men jeg har
problemer med tid.
MENING
Lufthavnsbussen går om lidt.
Lise og jeg ligger på græsset i
Slotsparken. Vi spiser pandekager,
som Lise har bagt.
- Tror du det hele vil ende godt
til sidst?
LISE: DET KOMMER AN PÅ, HVAD DU
MENER MED TIL SIDST. HVIS DU MEN-
ER HELT TIL SIDST, ER DET IKKE RET
SANDSYNLIGT, AT DET VIL ENDE GODT.
DET ER SELVFØLGELIG ET SPØRGSMÅL OM
TRO. NOGEN TROR JO, AT DE SKAL LEVE
FLERE GANGE, ELLER AT DE KOMMER ET
DEJLIGT STED HEN NÅR DE ER DØDE.
- Det jeg vil vide er måske, om
tingene går iorden for mig. Det er
ikke så meget, jeg forlanger. Men
jeg vil have det godt. Jeg har lyst
til at leve et enkelt og godt liv
men mange gode timer og en masse
skæg.
LISE: DET BURKE ABSOLUT LIGGE IN-
DENFOR DIN RÆKKEVIDDE.
- Der er ikke ret meget, der er
skægt, så længe jeg ikke føler, at
tilværelsen har mening.
8
Så jeg traf et valg. Jeg cyklede
ud til universitetet og sagde, at
jeg ikke kunne se mig i stand til
at gennemføre mit hovedfag. Jeg
opsøgte den avis, som jeg en gang
imellem havde skrevet noget til
og sagde, at jeg ikke ville skrive
mere i et godt stykke tid, måske
aldrig. Jeg sagde også mit værelse
op og solgte mine bøger og fjernsynet.
Resten af mine ting kan være i en
rygsæk som jeg tager på ryggen og
cykler hen til min bror.
Jeg har foretaget mig en virkelig
handling. Det her er ikke for sjov.
Det her er ikke TV2.
LISE: KAN DU IKKE BARE LADE MENING
VÆRE MENING?
- Nej. Det kan jeg ikke.
LISE: HVAD MED VENSKAB? OS FOR EK-
SEMPEL, HAR DET IKKE NOGEN MENING?
- Jo.
LISE: DER KAN DU SE.
Da lufthavnsbussen kommer tager jeg
et billede af Lise. Jeg spørger, om
hun vil vente på mig. Hun ler og
kysser mig.
LISE: DU MÅ SENDE MIG NOGLE POST-
KORT.
- Er det for meget med et kort
om dagen?
LISE: NEJ.. IKKE HVIS DU SKRIVER
DEM PÅ NOGLE GODE STEDER. HELST PÅ
TOPPEN AF HØJE BYGNINGER.
Jeg vinker til Lise fra bussens
bagsæde, og netop som jeg ikke kan
se hende længere begynder hendes
ansigt at komme frem på billedet.
Nu kan jeg se hende alligevel.

ENGELSK
Engelske tekster i forestillingen
PROFESSOR PAUL DAVIES
I AM A YOUNG MAN AND I DON’T FEEL SO GOOD. I HAVE A GOOD FRIEND AND
A BAD FRIEND, AND I HAVE A BROTHER WHO IS LESS SYMPATHETIC THAN ME. I
DON’T HAVE A GIRLFRIEND. I USED TO BE A STUDENT, BUT I QUIT.
I WOULD LOVE TO HAVE THE FEELING THAT EVERYTHING HAS A MEANING AND THAT
I WILL BE O.K. IN THE END. RIGHT NOW I DON’T HAVE THIS FEELING AT ALL. I
WOULD LIKE TO ASK YOU FOUR QUESTIONS, AND I WILL BE IMMENSELY GRATEFUL
IF YOU ANSWER. HER ARE THE QUESTIONS:
1) DOES TIME EXIST ?
2) DOES THE SIZE OF THE UNIVERSE SCARE YOU ?
3) DO YOU LIKE TO THROW A BALL AGAINST A WALL AND CATCH IT AGAIN? DO YOU
DO IT OFTEN? WOULD YOU DO IT MORE OFTEN IF YOU HAD THE TIME?
4) I DID NOT ASK TO BE BORN. NEITHER DID ANYONE ELSE. THE SIZE AND COM-
PLEXITY OF THE UNIVERSE MAKES ME FEEL SO SMALL AND FREE OF RESPONSIBIL-
ITY. IT MAKES ME FEEL THAT THE ONLY MEANINGFUL THING TO DO IS TO TRY AND
HAVE A GOOD TIME. DO YOU UNDERSTAND THAT FEELING? DO YOU HAVE IT YOUR-
SELF?
THANK YOU VERY MUCH.
Subject: Re: writers questions/time and the meaning of life (no less)
Wed, 22 May 1996 13:48:13 + 0930 (CST)
Thank you for your enquiry. Since Professor Davies started recieving
several such queries per day, he has had to adopt a policy of not offering
advice. I hope you will understand.
Yours sincerly,
Heather Duff - Assistent to Paul Davies
OPGAVER
- Oversæt ovenstående mail til dansk.
- Hvis du skulle skrive et brev til professor Paul Davies,
hvad ville du så skrive?
- Søg på internettet og find kontaktoplysninger på en person
du ser op til, men som du ikke kender (og som ikke forstår
dansk).
- Skriv et brev til den person. Send det både til vedkommende
og til en fra klassen.
- Læs eventuelt jeres breve højt for hinanden.
9

NEW YORK
I Naiv.Super rejser hovedpersonen til New York, men inden da
har han lyttet til Alanis Morrisette musikvideoen “Ironic”.
Alanis Morrisette var en populær popstjerne i 90’erne. Bogen
som forestillingen er baseret på, er skrevet i 90’erner.
Både i engelsk, dansk, matematik, fysik, musik og histo-
rie er der mulighed for at arbejde med temaerne USA og
90’erne.
Opgaver til inspiration til tværfaglighed
Find Empire State Building på google maps.
Hvor høj er Empire State Building?
Hvor langt er der fra Empire State Building til frihedsgudinden?
Hvordan kan man regne ud, hvor lang der er, fra toppen af
Empire State Building til foden af frihedsgudinden?
Der er 77 elevatorer i Empire State Building. De kører 300
kilometer i minuttet. Hvis alle elevatorer kører hele tiden,
hvor langt har samtlige 77 elevatorer så kørt på et døgn?
Hvem opfandt telefonen og hvornår?
Find billeder af så mange forskellige typer af telefoner
gennem historien som muligt.
Hvordan virker en mønttelefon?
Hvor mange mønttelefoner findes der i Danmark?
Find et foto af en mønttelefon i New York.
Hvor længe tror du, at der bliver ved med at eksistere mønttelefoner?
Lav et portræt af Alanis Morrisette med både tekst og
billeder.
Lav et fiktivt interview med Alanis Morrisette. En af de andre
i klassen kan eventuelt spille hende.
Find hendes tre største hits.
Download teksten til Ironic og oversæt den.
Analyser og fortolk teksten.
Hvad er et atomur?
Hvordan virker tyngdekraften?
Opfind dit eget forsøg, som beviser tyngdekraften. Forsøg at
anvend Newtons lov på dit eget forsøg.
10

Naiv.Super indeholder blandt andet:
- Lister.
- Animerede kridttegninger på en skoletavle.
- En god ven, en dårlig ven og en bror,
som er mindre sympatisk end mig.
- En hyldest til barndommen, legen og
livet, som det kommer.
- Tanker om at være stresset og deprimeret.
- Ideer til, hvad meningen måske er.
- Inspiration til vores søgen efter glæde
og lykke.
- Perspektiv.
Iscenesættelse: Marie Kilsgaard Møller. Medvirkende: Knut Steen.
Animation: Kristin Fjalestad og Nils Holst-Jensen.
Rekvisitør: Anne Sophie Gertz. Producent: Agnete Krabbe.
www.quasiteater.dk / info@quasiteater.dk / 50 46 08 43
Forestillingen er støttet af: