Intensiv elektronisk kommunikation - Abilia

8
MODELFOTOS: MARIANNE HENRIKSEN
Intensiv elektronisk
kommunikation
Marianne Henriksen, redaktør, Hjælpemiddelinstituttet
De kritisk syge patienter på intensivafdelingen, ITA,
på Odense Universitetshospital har til trods for respiratorbrug
det seneste halve års tid haft mulighed
for at kommunikere elektronisk. To af afdelingens
sygeplejersker kører et projekt, hvor to eksemplarer
af kommunikationshjælpemidlet Rolltalk bruges af
patienterpå intensivafdelingen. Projektet er endnu
ikke afsluttet, så den endelige konklusion er ikke
på plads, men indtil nu er sygeplejerskerne, Dorthe
Jakobsen og Dorte Møller Hansen, godt tilfredse med
afprøvningen.
Jeg møder Dorthe Jakobsen og Dorte Møller Hansen på afdelingen
på en helt almindelig tirsdag i oktober. Det er et lille års tid siden,
tankerne om at sætte patienterne i stand til at kommunikere, begyndte
at tage form. Begge sygeplejersker er meget erfarne, men fortæller,
Dorthe Jakobsen kigger med, da patienten lægger en kabale for
at få tiden til at gå. Patienten på billederne er kollegaen Betina,
der godt ville stille op som model.
at de kun har været uddannet intensivsygeplejersker et års tid. Det var
påfaldende for dem, at patienterne på denne højteknologiske afde-
ling ikke havde bedre mulighed for at kommunikere end staveplade
og Light Writer. De satte sig for at undersøge, om der var mulighed
for at afprøve et avanceret kommunikationshjælpemiddel.
Patienterne
Der er plads til ni patienter på afdelingen. Patienterne er selvsagt
meget dårlige og plejekrævende. Opholdet på afdelingen kan
skyldes eftervirkninger af store operationer, diverse traumer efter
fx trafikulykker, lungesygdomme, nyreproblemer, organproblemer
efter selvmordsforsøg, multiorgansvigt etc. Fælles for dem er, at de
pga. enten respiratorbehandling eller NIV (maskebehandling) ikke
kan tale. Så det er patienter, der er i meget svær krise, har meget
at slås med, og patienterne har rigtig mange spørgsmål kørende i
hovedet: hvor er jeg, hvad sker der, skal jeg opereres, dør jeg? De to
intensivsygeplejersker fortæller da også om det såkaldte intensivsyn-
drom, hvor patienter under et sygdomsforløb på en intensiv afdeling
kan udvikle en psykose. Patienterne er på afdelingen fra få dage til
flere måneder, og det er især de patienter, der har ligget længe på
afdelingen, langliggerne, sygeplejerskerne har haft i baghovedet
mht. kommunikationsprojektet.
Afdeling ITA
I Danmark sederes (lægges i koma) dårlige patienter generelt på man-
ge intensivafdelinger, mens behandlingen står på. Tidligere sederede
man også patienterne på Odense Universitetshospital rutinemæssigt,
men det gør man ikke i særlig stor udstrækning længere, idet man
mener, at patienter ved fuld bevidsthed har en kortere helingsproces,
og at der ikke opstår så mange komplikationer. Fordi patienterne er
vågne, har de også behov for at kommunikere verbalt og udtrykke
ønsker, følelser og behov, mener de to intensivsygeplejersker.
Projektet
Dorthe Jakobsen og Dorte Møller Hansen fortæller, at undersøgelser
viser, at patienterne finder det frustrerende, angstfremkaldende
og meget utrygt ikke at kunne kommunikere verbalt. De fortæller
desuden, at erfaringer viser, at kommunikation med kritisk syge pa-
tienter, som ikke kan tale, kommer til at foregå på plejepersonalets
eller de pårørendes præmisser og får karakter af ja/nej-spørgsmål
og relaterer sig til procedurer.
Dorthe Jakobsen og Dorte Møller Hansen håber, at kommuni-
kationsudstyret kan gøre indlæggelsestiden mindre problematisk
og kritisk og i bedste fald reducere omfanget af intensivsyndromet
for patienterne.
Der har været i alt ti sygeplejersker fra afdelingen involveret i
projektet. Dorthe Jakobsen og Dorte Møller Hansen har undervist og
HIT 4 2007

Dorte Møller Hansen sammen
med en patient, der gerne vil
kommunikere via skærmtastaturet
på Rolltalk.
HIT 4 2007 9

10
instrueret de otte kolleger i brugen af Rolltalken og indsamlingen
af de evalueringsskemaer, der bliver udfyldt efter brug af udstyret.
Det har været vigtigt, at de tilknyttede sygeplejersker er motiverede
og har særlig interesse for kommunikation med patienterne, idet
erfaringer viser, at det er afgørende for succesen, at det tilknyttede
personale dels er grundigt oplært i at anvende hjælpemidlet og dels
har interesse i at anvende det sammen med patienten.
På afdelingen tilstræber man, at de involverede sygeplejersker
tildeles de patienter, der er mest vågne, så man får udnyttet kom-
munikationsudstyret mest muligt. De to Rolltalkcomputere kan
anvendes af de patienter, der ønsker det.
Kravspecifi kation
Rolltalken blev valgt, idet den menes at kunne leve op til de krav,
som man tidligt i forløbet havde opstillet til kommunikationshjæl-
pemidlet. Nemlig:
• Simpel betjening, fx vha. hånd, fod, hage, kind, pande, albue,
hoved.
• Betjening i siddende såvel som liggende stilling.
• Må ikke kræve et bord at stå på for at blive betjent.
• Skal sidde på en fl eksibel ”arm”.
• Skal kunne tale i sætninger og enkeltord.
• Skal have både mande- og kvindestemme.
• Skal vise symboler og/eller billeder.
• Skal være overskuelig i billedfl aden.
• Store taster.
• Nem at rengøre/desinfi cere.
• Den skal være nem at fl ytte rundt på i afdelingen.
• Den skal være nem at installere hos patienten.
• Kort oplæringstid for personale.
• Kort oplæringstid for patienten/pårørende (max 15 min).
• Der skal være forskellige sværhedsgrader i betjeningen afhæn-
gig af patientens evner på et givent tidspunkt, såvel kognitivt
som motorisk.
• Personalet skal selv kunne lægge billeder, tekst og symboler ind
på den og ændre i disse.
• Den skal foreslå prædefi nerede ord, når man har tastet det før-
ste bogstav.
• Ordbog til fremmedsprog.
Opsætning af kommunikationshjælpemidlet
Forud for opsætningen af Rolltalken undersøgte Dorthe Jakobsen og
Dorte Møller Hansen, hvilke erfaringer sygeplejersker generelt har
med kommunikation med kritisk syge personer, som ikke kan tale,
ligesom de gennemgik litteratur om kommunikation mellem perso-
nale og kritisk syge intuberede patienter. Udover denne kortlægning
sendte de et spørgeskema til alle sygeplejersker på intensivafsnit-
tet. Her kunne kollegerne notere input til muligheder og ønsker
til kommunikationsløsningen. På evalueringsskemaet, som bliver
udfyldt efter hver afprøvning, er der en rubrik, hvor personale og
Et af de første overlæg på Rolltalken. Her kan man fx vælge at sige, at der er noget galt med lys/gardiner, se dato og klokkeslæt
eller bede om at få stillet ja/nej-spørgsmål.
HIT 4 2007

patient kan give deres besyv med vedrørende forslag til ord, emner,
symboler/billeder og fraser.
Opsætningen af programmet er sket i et samarbejde med ho-
spitalets it-ansvarlige og Michael Hjort, Kommunikationscenteret i
Hillerød, som er dansk samarbejdspartner for Rolltalk.
Erfaringer til nu
Generelt har det vist sig, at det tager lang tid at opnå erfaringer. For der
er mange betingelser, der skal være opfyldt. Patienten skal være mo-
tiveret, vågen og kognitivt klar til at kommunikere – samtidig skal der
være en kommunikationsoplært sygeplejerske tilknyttet patientens
stue lige den dag. Og alle der enten selv har kommunikeret via alter-
nativt kommunikationsudstyr eller har kommunikeret med personer,
der anvender udstyret, ved at den måde at kommunikere på er tids-
og tålmodighedskrævende. Desuden er det jo en afdeling, hvor der
er meget behandling omkring den enkelte patient, så det kræver en
ekstra indsats at anvende kommunikationshjælpemidlet. Derfor vil det
måske vise sig, at hjælpemidlet vil have størst effekt hos langliggerne.
Det har vist sig, at patienterne ofte vælger at anvende tastaturet
frem for de færdige valgmuligheder. Det skyldes måske, at det er
sådan man er vant til at kommunikere på en computer.
Det viste sig tidligt i forløbet, at der på første lag skulle være
mulighed for at vælge at sige ”jeg er træt og vil være i fred”. I
første opsætning skulle man trykke sig gennem flere lag, før den
mulighed var til stede.
Jeg studsede over et felt med ordene ”jeg trænger til at ryge”,
for man ryger da ikke på en intensivafdeling, og slet ikke når man
er respiratorbruger. Men derfor kan man jo godt trænge til at ryge,
blev jeg belært om. Og sætningen vil fx udløse, at sygeplejersken kan
anbringe et nikotinplaster på patientens arm, så trangen ophører.
Kommunikation er betydningsfyldt
Dorte Møller Hansen fortæller bl.a. om en ældre mand med lun-
gecancer. Han blev indlagt på afdelingen vel vidende, at han snart
skulle dø. Han kunne ikke kommunikere verbalt og havde ikke mu-
lighed for at få sagt det, han gerne ville. Da han fik stillet Rolltalken
til rådighed, fik han mulighed for at få fortalt sine pårørende det,
han ville og fik formidlet sine sidste ønsker og tanker. Ikke mindst
kunne han bede om at komme ud af respiratoren, så kan kunne få
lov at dø. Han fik sine sidste ønsker opfyldt og fik sagt ordentligt
farvel til sin familie og livet.
Til eftertanke
Det koster et sted mellem 20.000 og 25.000 at opholde sig et døgn på
intensivafsnittet – til sammenligning koster fx en Rolltalk ca. 30.000.
HIT 4 2007 11