VÆKSTBAROMETERET - Region Sjælland

»Det er vigtigt, at vi her på Røsnæs viser
at vi kan og vil selv«, siger Troels Birk
Christoffersen og Mogens Anholm
TEMA OM LANDDISTRIKTER
OKTOBER 2007 • NR. 3 • ÅRGANG 3
VÆKSTBAROMETERET
Udvikling i landdistrikterne – leder
Røsserne tager selv fat – interview med Røsnæs Udviklingsgruppe
Store potentialer i landdistrikterne – analyse af Oxford Research
Tid til optimisme på landet – analyse af Oxford Research
De frie agenter er flyttet på landet – analyse af Huset Mandag Morgen
Hold liv i landdistrikterne – interview med direktør i Landdistrikternes Fællesråd
Carsten Blomberg Hansen
Mulighedernes land – interview med Lollands borgmester Stig Vestergaard

2
Røsserne tager selv
fat ............................. 3
Store potentialer i
landdistrikterne ....... 5
Tid til optimisme på
landet ........................7
De frie agenter er
fl yttet ......................10
Hold liv i
landdistrikterne .......13
Mulighedernes land 14
Kort nyt ....................16
Vækstbarometeret oktober
2007
ISSN 1902-6145
Ansvarshavende
Direktør Jens Peter Sørensen
Redaktion
Peter Winde Jensen
pwj@regionsjaelland.dk
Line Nyborg,
linnyb@regionsjaelland.dk
Birgitte Echwald
be@regionsjaelland.dk
Søren Hornskov,
sbho@regionsjaelland.dk
Maj-Britt Aslund,
mbaj@regionsjaelland.dk
Layout Karin Sander
Tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S
Oplag 5.500
Foto
Forsidefoto: Bo Nymann
Foto side 2: Gert Ellegaard
Udvikling i landdistrikterne
Dette nummer af Vækstbarometeret handler om landdistrikterne i Region Sjælland.
Vi vil beskrive både de realiteter, der underbygger optimismen, og desuden
pege på en lang række muligheder for erhvervsudvikling på landet. Der
er således både brug for og grund til optimisme med hensyn til udviklingen i
landdistrikterne.
Når mennesker vælger at fl ytte på landet, træffer de et bevidst valg, som i mange tilfælde
inkluderer smuk natur og fred og ro. Men hvis der skal ske noget på landet, er borgerne
nødt til at have viljen til at gøre en forskel i udviklingen af deres nærmiljø. Det kræver
et engagement i lokalsamfundet. Flere af artiklerne her i bladet giver derfor eksempler på,
hvordan et sådan engagement udfoldes i regionen.
Region Sjælland vil arbejde målrettet med at skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne
herunder hjælpe erhvervsudviklingen i fødevarebranchen, så fødevaresektoren klarer
de udfordringer, som globaliseringen giver.
Derfor har Vækstforum Sjælland taget initiativ til at etablere et fødevarekonsortium,
der samler alle relevante aktører, der ønsker at fremme regionale fødevarer i Region Sjælland.
Aktiviteterne er samlet i en fødevareplatform, som skal koordinere aktiviteter og
stimulere til udvikling af enkeltprojekter, der fremmer fødevareerhvervet. Projekterne vil
derefter blive forelagt Vækstforum og Regionsråd med henblik på endelig godkendelse.
Region Sjælland følger udviklingen i landdistrikterne tæt, og vi ønsker at være med til
at udvikle landdistrikterne i samarbejde med kommuner, foreninger, virksomheder og
borgere.
Region Sjælland vil derfor i efteråret tage initiativ til at påbegynde arbejdet med en
egentlig landdistriktspolitik. Landdistriktspolitikkens formål er netop at sætte fokus på de
meget store landdistrikter i vores region. Et fokus som vil kunne sikre en gunstig udvikling
til gavn for hele Region Sjælland også for dem, som ikke bor i landdistrikterne.
God læselyst
Med venlig hilsen
Kristian Ebbensgaard
Regionsrådsformand, Region Sjælland
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007

Der er sat
ekstra debat og
drømme i gang
blandt »røsserne«
på Sjællands
vestligste finger
mellem Kattegat
og Storebælt
Røsserne tager selv fat
– Lige fem minutter, så er jeg
der. Jeg skal have sat de her fire
tyrekalve på plads…
Mogens Anholm, som var formand
for kvægavlerne på Sjælland
i 25 år, har på grund af udviklingen
solgt sine malkekøer. Og datteren, der
sammen med svigersønnen er ved at overtage
driften, har valgt at blive på Røsnæs, selv om
sønnen Mikkel snart skal i den skole, som nogle
er bange for nok lukker på et tidspunkt.
– Men det gælder jo om at se mulighederne
frem for forhindringerne i alt hvad vi foretager
os. Hvis alle tror det værste, skal det jo nok gå
galt – det er selvforstærkende, siger landmanden,
der er en af initiativtagerne til Røsnæs
Udviklingsgruppe.
Vi er lidt nord og vest for Kalundborg ude på
Røsnæs med de store skrænter, den specielle
natur og de aktive borgere, der stadig er røssere
selvom de fra årsskiftet blev en endnu mindre
del af den nye storkommune. Landmanden
Mogens Anholm har sammen med en politibetjent
og en bygningskonstruktør sat ekstra
debat og drømme i gang blandt »røsserne« på
Sjællands vestligste fi nger mellem Kattegat og
Storebælt.
For kun godt et halvt års tid siden skrev politibetjenten
Christian Møller i avisen om lokal-
samfundets fremtid. Det inspirerede Mogens
Anholm og bygningskonstruktøren Troels birk
Christoffersen til at gøre et-eller-andet for at
sikre en fortsat udvikling af Røsnæs, der ellers
nemt kunne blive glemt i den nye store
kommune.
De tre herrer fandt sammen og fi k formuleret
de første tanker og idéer til, hvad der
kunne gøres. For at få en bredere forankring
inviterede de yderligere fem personer med fra
idrætsforeningen, skolebestyrelsen og beboerforeningen.
Et par timers møde hver eneste
weekend, brainstorm og fortsat skriv på forslag,
formål og idéer blev præsenteret på et
borgermøde med halvandet hundrede røssere i
forsamlingshuset.
Frivillighed og Egen indsats
– Det er vigtigt, at vi her på Røsnæs viser at vi
kan og vil selv. Langt hen ad frivillighedens vej
kan vi med vores egen indsats sætte en udvikling
i gang. Hvis vores initiativ skal række langt
tid fremad er det også vigtigt at sætte en streg
under Frivillighed – det må absolut ikke udvikle
sig til en slags protestbevægelse, for så bliver
det svært med at etablere de samarbejder og
netværk, som er nødvendige for udviklingen af
Røsnæs, mener Mogens Anholm – og tilføjer:
– Når vi selv yder en indsats kan det virke
selvforstærkende, så andre måske får lyst til at
give en hjælpende hånd med at komme endnu
videre. Det ideelle er, hvis vi kan forene vores
To røssere, landmanden
Mogens Anholm (tv) og
bygningskonstruktøren
Troels Birk Christoffersen,
der var med til at starte
Røsnæs Udviklingsgruppe
for at bevare Røsnæs
som et aktivt udviklingsområde
på det nye store
kommunekort.
TEKST: RENÉ BRODIN
FOTO: BO NYMANN
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007 3

»I alt det her
arbejde er det
vigtigt at tænke i
helheder – altså at
have fokus på, hvad
der er bedst for
hele Røsnæs, for
alle aldre.«
4
egne private kræfter med de kommunale og regionale
kræfter, mener Mogens Anholm.
Initiativet er også blevet præsenteret som et
muligt eksempel til efterfølgelse for områder,
der ikke ønsker en fremtid som »soveby« – det
skete på et seminar, som Region Sjælland holdt
om den regionale udviklingsplan. Røsnæs Udviklingsgruppe
er der også blevet lagt mærke
til i kommunen, hvor der er overvejelser om
– som et pilotprojekt – at yde sekretærbistand
til de lokale ildsjæle.
Demokrati og Handling
Udviklingsgruppen udvides nu med yderligere
fem personer, der vælges af et repræsentantskab
for samtlige foreninger på Røsnæs.
– Det er ikke sikkert det er den helt rigtige
måde at gøre det her på, men nu prøver vi, og
så må vi se hvor det bærer hen. På borgermødet,
som gav os et mandat til at gå videre, blev
det da også diskuteret om denne måde at sætte
tingene i gang på er demokratisk nok. Lige nu,
mener jeg, er det vigtigt at få sat noget i gang,
og vi tre initiativtagere fortsætter et år endnu,
og så kan vi jo se hvordan det udvikler sig, siger
Mogens Anholm.
Foreløbig har Røsnæs Udviklingsgruppe
skrevet et høringssvar til Kalundborg Kommunes
Planstrategi. Det er udformet som et idékatalog,
og nu er nogle arbejdsudvalg gået i gang
med at skrive nogle »drejebøger«, som konkretiserer
nogle af forslagene. Alle kan følge med
på www.roesnaesnyt.dk – en hjemmeside, der
vil samle alle foreninger, borgere, virksomheder
og andre interesser på Røsnæs.
Som eksempel på projekter, som borgerne
i Røsnæs så småt er ved at have i støbeskeen,
kan nævnes gang-, cykel- og ridestier så endnu
fl ere mennesker kan få glæde af røssernes
natur – uden forbudt-skilte! Hvis man kan få
gjort Røsnæs mere digital vil det give fl ere mindre
erhvervsdrivende muligheder for at slå sig
ned. En kærlig hånd til den lille havn på nordsiden
kan gøre den til en eftertragtet øvelseshavn
i en trekant med Sejrø og Samsø. Der
arbejdes også med tanker om at få etableret
store randbebyggelser med god plads, så man
kan tiltrække endnu fl ere ressourcestærke borgere
til Røsnæs – for eksempel fra Novo’s direktørstole
inde i Kalundborg…
Åkanden – en helhed
– I alt det her arbejde er det vigtigt at tænke
i helheder – altså at have fokus på, hvad der
er bedst for hele Røsnæs, for alle aldre. Det
gælder for eksempel ikke kun om at bevare
skolen eller brugsen. Får vi skabt et godt liv
på Røsnæs, hvor både vi selv, nye tilfl yttere,
turister og mindre erhvervsdrivende har lyst
til være, skal det andet nemlig nok komme af
sig selv. Derfor er det også vigtigt, at de mennesker,
der er med i Udviklingsgruppen, ikke
primært slås for deres håndbold, islandske heste
eller partiinteresser, siger landmanden fra
sine – og datterens – marker nord for Ulstrup
med de krogede gader, der følger det bulede
landskab.
Som et symbol for helhedstanken nævner
Mogens Anholm en smuk »kalundborgsk«
åkande, hvor den prangende blomst først rigtigt
kommer til sin ret, når alle de omkransende
blade fra Røsnæs og øvrige omegn er friske
og grønne.
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007

Store potentialer i landdistrikterne
Hvordan udnyttes potentialerne
på landet, så der både tænkes
i de eksisterende styrker, på
landdistrikternes historiske
potentialer og i fremtidens
teknologier?
For landdistrikterne er det vigtigt
at kombinere den historiske arv
og de eksisterende styrker med nye
erhvervsmuligheder, baseret på nye
teknologier og livsformer. Realdania har i et
forskningsprojekt fremhævet tre former for potentialer,
der kan understøtte landsbyernes udvikling
i de kommende år 1
• Det eksisterende potentiale
• Det stedbundne potentiale
• Det stedløse potentiale
Det eksisterende potentiale omhandler de
muligheder, som landdistrikterne har for at
rendyrke og udvikle de eksisterende erhverv.
Potentialerne i de eksisterende virksomheder
skal plejes og passes af kommunale og regionale
aktører, så der skabes fl ere vækstvirksomheder
på landet.
Det stedbundne potentiale har udgangspunkt
i naturen eller den historiske arv i et
givent område, som kan bidrage til at skabe karakter
og sjæl i et landdistrikt og være med til
at tiltrække nye tilfl yttere og investeringer.
Det stedløse potentiale knytter sig til erhverv
og befolkningsgrupper, som er mobile og uafhængige
af at være tilknyttet et bestemt sted. I
bred forstand kan det også være satsninger på
helt nye teknologier og erhverv, hvor der er en
vis »fi rst mover« effekt i at være først.
I denne artikel præsenteres tre eksempler på
disse potentialer.
Netværk for mikrovirksomheder på
landet
Når de kan i Trekantområdet, når de kan i
København og omegn, hvorfor skulle man så
ikke kunne i Syv Sogne på Sydsjælland?
Det er baggrunden for et samarbejde mellem
syv små sogne på Sydsjælland (Beldringe, Bårse,
Køng, Lundby, Svinø, Sværdborg og Udby),
som har til formål at udvikle erhvervslivet på
Sydsjælland.
De Syv Sognes Erhvervsforum er allerede
blevet en succes. Over 50 lokale virksomheder
har tilmeldt sig forummets hjemmeside med
profi ler og annoncer, over 100 er tilmeldt nyhedsbrevet,
og netværkets første erhvervsmesse
blev en stor succes.
– Formålet med erhvervsmessen var dels at
samle erhvervslivet i vores små sogne, således
at vi kan skabe netværk; dels at blive synlige
for vore borgere. Der er alt for mange lokale erhvervsdrivende,
der er usynlige for lokalområdets
beboere, som derfor går til byerne for at få
løst opgaver, som vi kan klare lokalt, siger Yvette
Espersen fra Syv Sognes Erhvervsudvalg.
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007 5
1
Realdania (2006):
»Ny dynamik i Danmarks
yderområder«

»Landmændene
på fjorden fik
virkelig gavn
af det store
pionérarbejde,
der var udført
af deres
forgængere«
6
TEKST: OXFORD RESARCH
FOTOGRAF: COLOURBOX
Mange landdistrikter er kendetegnet ved at
have et stærkt fællesskab, hvor man følger med
i hinandens liv. Det bør kunne udnyttes erhvervsmæssigt.
Succesrige erhvervsklynger er
på samme måde ofte funderet i personrelationer
på tværs af virksomheder og brancher, som
gør at ny viden kan udveksles.
Ved at fokusere på de virksomheder, der fi ndes
på landet og skabe bedre rammer for deres
udvikling øges sandsynligheden for at der skabes
nye arbejdspladser på landet. Det er det,
ildsjælene fra de Syv Sogne bidrager til.
Danmarks spisekammer
– Lammefjorden
I 1873 inddæmmedes Lammefjorden, hvilket
skabte ca. 10.000 tønder land af den absolut
bedste kvalitet til dyrkning af grøntsager.
Arbejdet med inddæmningen foregik frem til
1938, hvor man besluttede at sænke vandstanden
til ca.7½ m under daglig vande, således
at den sidste rest af en sø midt på fjorden blev
udtørret og en effektiv dræning af jorderne på
den gamle fjordbund blev mulig. Derved fi k
landmændene på fjorden virkelig gavn af det
store pionérarbejde, der var udført af deres
forgængere.
Det viste sig, at de mange år under vand havde
beriget jorden med så megen saft og kraft, at
den var særdeles velegnet til dyrkning af mange
specialafgrøder.
Men årsagen til Lammefjordens succes er
også, at den historiske arv går hånd i hånd med
ny viden.
Hemmeligheden er ifølge formanden for
Lammefjordens Gulerodslaug, Søren Wiuff, at
Lammefjordens gulerødder lægges på kølelager,
så snart de er taget op af jorden.
Undersøgelser har vist, at Lammefjordens kølehus-opbevarede
gulerødder sidst på vinteren
indeholder op til 25 procent mere sukker, og op
til 30 procent mere naturlig karotin end nyopgravede,
halmdækkede gulerødder. Sukkeret
har betydning for gulerodssmagen, mens karotin
er forstadiet til dannelsen af A-vitamin.
Brintlandsbyen Vestenskov
Omkring 35 husstande i landsbyen Vestenskov
kan inden for få år blive de første til at få installeret
eget brændselscellekraftværk i bryggerset,
så de kan producere deres egen lys og varme.
Den 21. maj i år indviede Lolland Kommune
Europas første fuld-skala brintanlæg. Det producerer
brint ud fra vindmøllestrøm.
Lolland er allerede mere end selvforsynende
med vindmølle-energi, og anlægget skal løse
problemet med, at møllerne producerer strøm
som vinden blæser, og ikke nødvendigvis når
el-kunderne har brug for det.
Anlægget i Nakskov er bare første trin i en
større satsning. I det eksisterende demonstrationsanlæg
udnyttes brinten centralt til produktion
af el og varme, som herefter forsyner
bygninger. I den videre udbygning vil anvendelsen
af brint foregå decentralt i brændselsceller,
som installeres i de enkelte husstande.
Dette indebærer samlet en højere virkningsgrad
og større forsyningssikkerhed
Hver af boligerne vil om et par år have installeret
et brændselscellemodul af samme
størrelse som et mindre fyringsanlæg, der
både kan dække boligens varmeforsyning og
el-behov. På den måde vil Vestenskov være
foregangsby for fremtidens miljøvenlige
energi.
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007

Tid til optimisme på landet
Historier om landdistrikternes
forfald har der været mange
af. Men nu er der igen grund
til at være optimistisk i Region
Sjællands landdistrikter. Både
tidens trends med øget efterspørgsel
efter en ustresset
tilværelse og landbrugets egen
innovative udvikling er med til at
forandre billedet og give grobund
for en ny optimisme på landet
Det er en stor fejl at tro, at man
blindt kan fremskrive en tendens
langt ud i fremtiden. Det gælder i
særdeleshed for landdistrikterne i Region
Sjælland.
Faktum er, at tilbagegangen på landet
har været omfattende. Siden landbruget midt
i 1950’erne blev overhalet af industrien som
det mest betydningsfulde erhverv målt i indtjening
og beskæftigelse, er det langsomt gået
tilbage. Kun 5% er i dag beskæftiget inden for
landbruget og befolkningen er strømmet fra
land til by.
Det er en kendsgerning, at der har været
nedgang i befolkningstallet på landet, at særligt
unge mennesker vælger at fl ytte til byerne, og
at der er færre arbejdspladser på landet end i
byen. Men der er mange ting, som peger på, at
der er lyse tider forude for landdistrikterne på
Sjælland og Øerne.
Attraktive landdistrikter
Flere søger mod landdistrikterne i Region
Sjælland. Det ses af tabel 1, der sammenligner
landkommunerne i Region Sjælland med
en række landkommuner uden for de store
vækstcentre spredt rundt i Danmark. For alle
landdistrikter i Region Sjælland med undtagelse
af Lolland er udviklingen vendt, så der
nu er en vækst i indbyggertallet, mens det ikke
er tilfældet for de udvalgte landkommuner i
resten af Danmark.
Det skyldes, at det i Region Sjælland er muligt
at fl ytte på landet og samtidig være i relativ nærhed
til regionens mange hyggelige købstæder,
samt Hovedstaden. Kombinationen af hyggelige,
mellemstore byer og nærheden til metropolen er
attraktivt for mange mennesker, som gerne vil
have et alternativ til det stressede byliv.
Samtidigt medfører de heftige huspriser i
Region Hovedstaden, ifølge ejendomsmæglerne,
at fl ere unge familier fi nder Region
Sjælland attraktiv, som stedet hvor man kan
realisere de boligdrømme, som efterhånden er
vanskelige i naboregionen.
Det afgørende for landdistrikterne i Region
Sjælland bliver at udvikle det rette miks
»Der er
mange ting,
som peger på,
at der er lyse
tider forude for
landdistrikterne
på Sjælland og
Øerne«
TEKST: OXFORD RESEARCH
FOTOGRAF: COLOURBOX
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007 7

»En veludbygget
infrastruktur er
en afgørende
forudsætning
for at vende
udviklingen i
landdistrikterne«
Tabel 1
Forklaring: Nettotilfl ytning =
Tilfl ytning - frafl ytning,
beregnet i faktiske tal.
Index: landsgennemsnit =
100. En score under 100
betyder, at kommunen har en
lavere andel virksomheder i
forhold til
landsgennemsnittet.
Gazelle-virksomhed –
vigtigste karakteristika:
Væksten i omsætningen/
bruttoresultatet overstiger
100 pct. fra første til sidste
regnskab over en fi reårig
periode.
Kilde: Oxford Research
8
i mellem natur, landbrug, boliger, service og
tilgængelighed.
En veludbygget infrastruktur er en afgørende
forudsætning for at vende udviklingen i landdistrikterne.
Erfaringen viser, at investeringer
i offentlig transport og i motorveje virker. På
Fyn har motorvejen til Svendborg, som åbner i
2009, allerede vist sig at være et fantastisk aktiv
for landdistrikterne på Sydfyn og øerne. Det
ses af en stærkt stigende interesse i at fl ytte til
de naturskønne områder, nu hvor motorvejen
giver mulighed for at pendle til de mange arbejdspladser
i Odense og langs E20. For Sydfyn
øger motorvejen simpelthen paletten af muligheder
for at tiltrække nye tilfl yttere.
Pointen er, at pendlere ikke regner i kilometerafstand.
De regner i tid og komfort. Undersøgelser
viser, at for mange pendlere ligger
smertegrænsen ved knap en times transport
hver vej. Og jo mere man kan reducere tidsafstanden
til de store vækstcentre, jo bedre. Så
simpelt er det.
Derfor vil en fortsat udbygning af den kollektive
trafi k og i særdeleshed motorvejsnettet
rumme et stort potentiale for hele Region
Sjælland.
Med den kommende Femern-forbindelse har
regionen mulighed for at få sat politisk fokus
på infrastrukturen. Med en central beliggenhed
mellem København og Hamburg/Berlin kan
NETTOTILFLYTNING
NYETABLEREDE
GAZELLE
2004-06
VIRKSOMHEDER
VIRKSOMHEDER
Odsherred 807 88 97
Lolland -445 86 92
Guldborgsund 577 88 91
Vordingborg 552 100 99
Kalundborg 1155 95 92
Slagelse 865 115 102
Langeland -55 75 90
Tønder -1101 68 92
Norddjurs 14 90 96
Ringkøbing-Skjern -686 100 110
Morsø -1240 120 100
Thisted -1028 97 100
Frederikshavn -1240 101 98
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007

den sydlige del af Region Sjælland ikke i fremtiden
kaldes et udkantsområde. Snarere tværtimod.
Og det skal udnyttes.
Landbruget i fornyelse
Som tabel 1 viser, er der stadig en lavere andel
af nystartede virksomheder og gazelle-virksomheder
i landkommunerne. Mens også på
erhvervsområdet er der ny optimisme.
Traditionelt har landbruget haft fokus på de
uforarbejdede, konventionelle afgrøder, som i
et stort omfang har været præget af traditioner
i lokalområdet. Men netop i disse år arbejder
mange landbrug med at skabe nye produkter
og nye nicher gennem forskning, innovation og
nye former for markedsføring. Det er en udvikling,
som understøttes af regionens videncentre,
som f.eks. Forskningscenter Flakkebjerg i
Slagelse kommune og Grønt Center på Lolland.
Region Sjælland har endvidere en særlig
styrke inden for bioenergi, der regnes for en
af fremtidens alternativer til olie og gas. Regionens
store planteproduktion giver restprodukter,
som kan anvendes til bioteknologisk
energiproduktion. Den norske stats oliekoncern
Statoil overvejer derfor at opføre et stort
bioethanolanlæg i forbindelse med det nuværende
olieraffi naderi i Kalundborg. Det vil betyde,
at de sjællandske hvedeavlere pludseligt
vil være leverandører af grøn energi. For Kalundborg
vil det medføre, at kommunen bliver
Danmarks hovedstad for bioethanol.
Region Sjælland har med andre ord gode
muligheder for at tilføre landdistrikterne en
ny dynamik og nye arbejdspladser inden for
en teknologi, som forskere på DTU mener har
samme potentiale som vindmøller, der i dag er
Danmarks tredje største eksportområde. »Det
er det allermest hotte. Lige nu løber en hel verden
om kap i jagten på fremtidens brændstof.
Bioethanol er fremtidens energi«, siger professor
Birthe Ahring, DTU 1 .
Samtidig viser de tidlige resultater fra Lollands
energisatsning, at der kan skabes spændende
nye arbejdspladser uden for de store
byer ved at turde satse på nye teknologier og
ved målrettet at fokusere på de større samfundsøkonomiske
problemstillinger.
Figur 1
De udvalgte kommuner
fra tabel 1 placeret på
Danmarkskort.
1 Kilde: DTU Avisen,
September 2006, nr. 7
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007 9

»England er begyndt
at fået øjnene op
for potentialet i
mikrovirksomheder«
Alle dataene er hentet i
analysen »Under the Radar
– Tracking and Supporting
Rural Home Based
Business« udarbejdet for
Englands ministerium for
landdistrikter.
10
TEKST: MANDAG MORGEN
FOTOGRAF: ISTOCK
De frie agenter er flyttet på
Mange udkantsområder overser potentialet
En helt ny klasse af mikrovirksomheder
er ved at vokse frem, og
jo længere ud på landet du er, desto
fl ere er der af dem. Mikrovirksomhederne
fremstår i dag som et af de stærkeste
bud på en revitalisering af mange yderkantsområder.
Men mulighederne bliver ikke grebet.
Der er ikke noget sprog, ikke nogen statistik
og ikke nogen tænkning omkring det erhvervsmæssige
opbrud. Både i den offentlige debat,
og i de offentlige støttesystemer overses muligheden
for at skabe en mere robust erhvervsstruktur
i landdistrikterne. Foreløbig fl yver
mikrovirksomhederne under radarskærmen.
I denne artikel perspektiveres de muligheder,
som ligger i fremvæksten af en ny generation
af enmandsvirksomheder drevet fra
hjemmet. Udgangspunktet er især nyere engelsk
forskning om landdistrikternes oversete
udviklingspotentiale. Men de tendenser, som
har skabt den engelske udvikling, går igen på
tværs af landegrænser.
England er begyndt at fået øjnene op for potentialet
i mikrovirksomheder.
I 1999 arbejdede 2,9 millioner briter hjemmefra
som selvstændige. I 2004 var tallet
steget til 3,3 millioner. På blot 5 år voksede
gruppen således med 12,5 procent. Samtidig er
det en gruppe, hvis udbredelse vokser, jo længere
væk fra bykernen, man er. Omkring London
arbejdede 8,0 procent af de erhvervsaktive
som selvstændige fra hjemmet. I bynære landdisstrikter
var det 11,1 procent, mens 12,0 procent
i fjerntbeliggende landdistrikter arbejdede
som selvstændige fra hjemmet. I det sydvestlige
og nordøstlige England fi ndes landsogne,
hvor gruppen af selvstændige hjemmearbejdende
nærmer sig tyve procent, og dermed
er tæt på at udgøre den største enkeltsektor i
økonomien.
Alle dataene er hentet i analysen »Under the
Radar – Tracking and Supporting Rural Home
Based Business« udarbejdet for Englands ministerium
for landdistrikter. Og selvom andelen
af landbrugere bidrager til den større andel
af mikrovirksomheder på landet, så udgør
landmændene kun en minoritet i det nye mønster,
hvor 600.000 i landdistrikterne arbejder
hjemmefra som selvstændige.
I analysen fremlægges ikke data for hele
England, men i Sydøst England er enkeltmandsvirksomhedernes
branchefordeling opgjort,
og blot otte procent ligger i primære
erhverv. 30 procent arbejder med fi nans og for-
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007

landet
retningsservice, 23 procent med uddannelse,
sundhed og socialt entreprenørskab, 22 procent
med byggeri og ni procent med handel.
Bag disse tal gemmer sig et dybtgående skift
i enkeltmandsvirksomhedernes karakter. Mens
landbruget er i tilbagegang, vokser de internetafhængige
enkeltmandsvirksomheder. I
2005 fremlagde analysevirksomheden Step
Ahead Research rapporten »Home Based Businesses
in the South East of England«, hvor 443
enkeltmandsvirksomheder er analyseret. En
gennemgående konklusion er, at IKT og bredbånd
er centrale forudsætninger på tværs af
brancher. Kunsthåndværkeren, it-konsulenten
og den lokale Bed & Breakfast er alle afhængige
af nettet.
Tiltrækning af mennesker ikke
virksomheder
Både bevægelsen mod stigende distancearbejde
fra fastansatte og den nye generation af
frie agenter repræsenterer et oplagt potentiale
for yderkantsområder. Mens det i en generation
har handlet om at tiltrække virksomheder,
forekommer det nu mere fremkommeligt
at satse på menneskene. Når det kommer til
stykket, er det ikke virksomhederne, men men-
neskene som vil ud af byen. Og en del af dem
bærer nu deres produktion med sig.
Alt dette åbner for en ny generation af frie
agenter, også udenfor byerne. Omkring de største
byer er opstået en række kontorfællesskaber
målrettet mod frie agenter, som alternativ
til hjemmearbejdspladsen. I blandt andet England
overvejes at etablere tilsvarende miljøer i
de mindre handelsbyer. Grundideen er at give
frie agenter og fjernarbejdere mulighed for social
kontakt, faglig krydsbestøvning og professionelle
faciliteter. Samtidig ses det som et
bidrag til at gengive handelsbyerne deres oprindelige
betydning som egnens mødested.
I Skotland er ideen gjort til politisk slagvare
af Liberal Demokraterne, i deres aktuelle
partiprogram.
I undersøgelsen »Healthy Working Centres«
fra Kingston Universitetet fra 2005 er interessen
for sådanne miljøer blevet vurderet af de
potentielle brugere i Sydøst England. Undersøgelsen
viser, at der er stor forskel for interesse
i dannelsen af denne type miljøer mellem på
den ene side fjernarbejdere og deres arbejdspladser
og på den anden side de selvstændige
med mikrovirksomheder. En betydelig del af
mikrovirksomhederne, 41 procent er interes-
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007 11

»En gennemgående
konklusion er,
at IKT og bredbånd
er centrale
forudsætninger
på tværs af
brancher. Kunsthåndværkeren,
it-konsulenten
og den lokale
Bed & Breakfast
er alle afhængige
af nettet«
12
seret, mens færre end hver femte fjernarbejder
har interessen, ligesom fjernarbejdernes virksomheder
ikke er interesserede i at bidrage. Argumentet
er, at fjernarbejderne allerede har et
socialt netværk og en regelmæssig tilstedeværelse
i virksomhederne, hvorfor de ikke søger
supplerende faglige miljøer.
Undersøgelsen fra Kingston Universitetet
er fi nansieret af EU, hvilket er et kontant udtryk
for EU’s stigende fokus på udvikling af
landdistrikter, og ikke bare på landbrug. Fra
og med 2007 dirigeres fl ere midler i retning
af landdistriktsstøtte, og der er en indlysende
interesse i at fremme mikrovirksomhederne i
udkantsområder.
I Cornwall støtter erhvervspolitikken
nu mikrovirksomhederne
Nærmest ved tilfældigheder er skabt initiativer,
som antyder noget af potentialet. For få
år siden opstod et netværk med det formål at
digitalisere Cornwall regionen. Pludselig opdagede
erhvervsfremmesystemet en hel klynge
af mikrovirksomheder, som ikke gad egnens
arbejdsgiverorganisationer, og som ret beset
heller ikke var meget for at opsøge den slags
offentlige konsulenter, som nemt får iværksætteren
til at tænke på skat og regulering. Men de
havde brug for bredbåndet, så de kom ud fra
hjemmekontorerne, og da de først var ude, fi k
de mere med hjem end forventet.
Indledningsvis ville konsulenterne have de
bedste til at vokse. Men ansatte? - Glem det!
Så matchede konsulenterne nogle af de stærkeste
frie agenter, med dem som havde færre
kontakter og mindre erfaring. Mikrovirksomhederne
opdagede hinanden. De stærkeste
lagde opgaver ud til underleverandører. Nogle
af de professionelle tilfl yttere, som kom med
hele netværket fra London, fandt billigere lokale
partnere. Og nogle at tale med. Cornwall
regionen begyndte at brande sig på underskoven
af mikrovirksomheder. Så nu ligger de der
på hjemmesider, i håndbøger, brochurer og
avisartikler. Større virksomheder hører om underskoven,
og har fået et ekstra argument for
netop Cornwall. Tilfl yttere, som selv søger vejen
ud af byen og ud mod den anden karriere
som fri agent, har fået fornemmelsen af, at i
Cornwall fi nder de ligesindede.
Cornwall har fået færten af en ny type af erhvervspolitik.
Det er ikke så meget de klassiske
vækstmål, der motiverer, uanset at Disney,
Apple og Hewlett-Packard startede i garagen.
Hvad der lokker, er en sundere erhvervsstruktur
og en stærkere social kapital i områder,
hvor tilbagegang ellers fremstår som den naturlige
vej.
Foreløbig er Cornwall undtagelsen. I det
mindste i engelsk sammenhæng er der først nu
ved at opstå erhvervspolitisk fokus på perspektivet
i enmandsvirksomhederne. I rapporten
»Under the Radar – Tracking and Supporting
Rural Home Based Business« gøres det helt
klart. Hverken I regionerne eller de enkelte
kommuner er der en viden om denne gruppe.
I det offentlige erhvervsfremmesystem er der
ingen tiltag målrettet disse selvstændige. Man
ved ikke hvem de er, man ved ikke hvad de kan,
og man ved ikke, hvad der kan gøre dem og deres
lokalsamfund bedre. I mange landdistrikter
er de den hurtigst voksende erhvervsgruppe,
men systemet har ikke besindet sig på det.
Endnu.
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007

Hold liv i landdistrikterne!
Når pladsen skrumper i byerne bliver
det igen populært at bo på landet, så
der er ingen grund til at lade landdistrikterne
forfalde. Derfor bør politikerne
give landbefolkningen løfte om
tilgængelighed til de samme velfærdsgoder
som i byerne, mener direktør i Landdistrikternes
Fællesråd, Carsten Blomberg Hansen
Det er bøvlet at bo på landet især for børnefamilier.
Et synspunkt kunne være, at fl ytter
man derud, er det fordi, man ikke har råd til
andet. Det er ens egen skyld, og derfor må man
også selv tage konsekvenserne. Alt sammen på
trods af at mange kommuner og regioner udfolder
store bestræbelser på at få især højtuddannede
til at bosætte sig.
– Men er det rimeligt, at politikerne byder
disse mennesker, at deres børns daginstitutioner
eller skoler kan blive lukket lige pludselig
efter et tilfældigt budgetforlig i kommunalbestyrelsen?
Ofte med den konsekvens, at børnenes
skoledag inklusiv offentlig transport bliver
meget lang, spørger Carsten Blomberg Hansen.
Han opfordrer politikerne til at give borgere
og tilfl yttere løfter om standarder for hvor
langt, der bør være til børnepasning, skoler og
gymnasier. Bliver standarden for dårlig, fl ytter
folk, og potentielle tilfl yttere holder sig væk.
Det medfører tomme huse, og at lokalsamfundene
forfalder.
– En skolelukning kan betyde, at det bliver
sværere at sælge sit hus i forhold til samme si-
tuation i en større by. Det er ikke rimeligt at
lukke skoler, før der er en politik for helheden.
Det er overilet hastværk, for en skole betyder
meget for et lokalsamfund. Jeg taler ikke for at
bevare alle landsbyskoler, men for at beslutningerne
tages ud fra et velovervejet helhedssyn.
Regionerne som terapeut
Carsten Blomberg Hansen klandrer de nye
storkommuner for ikke at have en helhedspolitik
for landdistrikterne. Og KL for ikke at have
afsat en eneste medarbejder til at arbejde med
udvikling af landdistrikter, selv om to tredjedel
af kommunerne har landdistrikter.
– Regionerne bør påtage sig rollen som terapeut
for både kommuner og regering, som mest
er optaget af penge. De kan se ud over kommunegrænserne
og formulere gode ideer til, hvad
der vil være godt at få udviklet i byerne, som
samtidig gavner landdistrikterne. Sammen kunne
regioner og kommuner for eksempel defi nere
et niveau for tilgængelighed til uddannelse.
Landdistrikterne er glade for landdistriktspuljen
på cirka en milliard kroner, men
trætte af hele det projekthalløj, der er fulgt med.
– Det svarer til at give sine børn en slikkepind,
når de er uregerlige. Hvis vi er uheldige,
er det kun ganske få projekter, der lever længere
end projektmidlerne. Hvor bliver forankringen
af? Det ville være klogere at investere i
en politisk holdning til, hvad vi vil med landdistrikterne,
mener Carsten Blomberg Hansen.
»Folk bør
være stolte af
at have truffet
det valg at bo i et
landdistrikt. Selv
er jeg stolt af
at bo i Lindknud
(i nærheden af
Vejen red.), selv
om de færreste
ved, hvor det
ligger«
Landdistrikternes
Fællesråd
i Vejen er paraplyorganisation
for landsdækkende
foreninger og organisationer,
der har en interesse i
at bevare og styrke levevilkårene
i landdistrikterne.
Rådet blev stiftet i 1997
med det formål at fremme
en bæredygtig udvikling
indenfor bosætning, erhverv,
natur, miljø og menneskelig
trivsel.
Knap en million mennesker
bor i landdistrikter.
TEKST: SØREN R. THUESEN
FOTOGRAF: GERT ELLEGAARD
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007 13

»Det handler om at skabe
arbejdspladser på Lolland.
Derfor er det ærgerligt, at
Miljøministeriet ikke vil lade
os bygge industribygninger
langs motorvejen. Det kan
gøres uden at skæmme naturen”,
mener borgmester Stig
Vestergaard.
14
Mulighedernes land
Efter firsernes nedtur er der
fuld gang i erhvervsudviklingen
på Lolland og med bygningen
af Femern-forbindelsen tegner
fremtiden lys. Et projekt skal
bringe landdistrikterne med på
vognen, men folk må selv være
aktive og tage initiativ, hvis der
skal ske noget, mener Lollands
borgmester Stig Vestergaard
I slutningen af fi rserne var hver
femte arbejdsduelige mand og
kvinde uden arbejde på Lolland
blandt andet som følge af lukningen
af Nakskov Skibsværft. Men den udvikling
er vendt. Arbejdsløsheden befi nder sig nu i
nærheden af landsgennemsnittet, og omkring
tusind tyskere og polakker arbejder i den
nye Lolland Kommune hovedsaglig indenfor
byggebranchen.
Satsningen på produktion og udvikling af
alternative energikilder har skabt mange arbejdspladser.
Lolland var først med en havvindmøllepark
og landmændene og DLG har
opført en rapsmølle. Lige nu arbejdes intenst
på at udvikle en teknik som omdanner vindenergi
til brændselsceller, og kommunen håber
på at blive udpeget som energiby i forbindelse
med regeringens store klimakonference i 2009.
Landsbyen Vestenskov syv kilometer syd for
Nakskov er udpeget som testby.
Når arbejdet med bygning af broen over Femern
Bælt til Tyskland går i gang om to år, vil
Lolland for alvor komme til at mangle hænder.
Alene brobyggeriet forventes at beskæftige
5000 mennesker i ti år.
– Vi vil gøre alt for, at de ikke stikker af,
når de er færdig med at bygge broen. Især vil
vi gerne have fl ere højtuddannede til at slå sig
ned. Ud over at skaffe arbejdspladser til dem
handler det om at udvikle bomulighederne på
landet, mener borgmester Stig Vestergaard.
Blomstrende landsbyer
Et af initiativerne er projekt Mulighedernes
Land. Det er et partnerskab mellem kommunen
og Realdania, der har som mål at udvikle
nye strategier for bosætning i landdistrikterne.
Budgettet er på 60 millioner kroner for perioden
2007 til 2011. I øjeblikket efterlyses gode
ideer hos borgerne til at gøre livet på landet
mere attraktivt.
Ambitionen er at fi nde mindst tre lokaliteter,
hvor landsbyer kan blomstre ved at forbedre
kvaliteten af boligerne på basis af blandede
ejerforhold. Tanken er, at landsbyen selv sørger
for pæne huse, gadekær, it og forsamlingshus.
Projektet skal ses i lyset af, at Lolland i
øjeblikket har 1200 overskudsboliger. Ud over
Lolland deltager Thisted og Bornholms kommuner
også i Mulighedernes Land.
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007

Desuden arbejdes på områdeløft i tre lokaliteter
på Lolland.
Udvikling nedefra
Borgmesteren understreger, at folk der fl ytter
på landet for at fi nde smuk natur, fred og ro,
skal gøre sig konsekvenserne af dette valg klart.
Ønsker de at udnytte mulighederne, må de
selv gå i gang. Politikerne kan skabe rammerne,
men borgerne må selv få ideerne og have
vilje til at gøre en forskel. Kommunen kan støtte
med planer og ganske få økonomiske midler.
Stig Vestergaard fremhæver den model, som
Fejø i Smålandsfarvandet har benyttet sig af.
Her nedsatte beboerne en bosætningsgruppe,
som har været krumtap i den fremgang, øen
har oplevet. Øens frugt er kendt viden om fra
det årlige salg fra pæreskuder i Nyhavn, og det
er lykkedes at bevare øens skole trods et lille
elevtal. 3 af Lollands i alt 14 skoler står foran
lukning.
Lollands
borgmester Stig
Vestergaard:
»Det handler
om at skabe
arbejdspladser
på Lolland«
Lolland Kommune
har 49.000 indbyggere og
er dannet ved en sammenlægning
af de syv kommuner
Holeby, Højreby,
Maribo, Nakskov, Ravnsborg,
Rudbjerg og Rødby,
som indtil 31. december
2006 var selvstændige
kommuner.
TEKST: SØREN R. THUESEN
FOTO: IB GERTSEN
OLE MALLING
ANNETTE GREENFORT,
BALTIC SEA SOLUTIONS
VÆKSTBAROMETERET 3 – 2007 15

Finanslovsforslag
påtænker at tilføre
Åmosen naturgenopretningsmidler
Naturområdet omkring
Åmosen indeholder store
natur- og kulturmæssige
potentialer.
Mulighederne for et
naturgenopretningsprojekt
der kan realisere
en række af de naturmæssige
potentialer er
afdækket i analyser i
2006. Vandstandshævning
vil genskabe Åmosen
som naturområde
og beskytte Åmosens
betydelige kulturhistoriske
værdier.
Regeringens fi nanslovsforslag
for 2008
lægger nu op til at man
fra statslig side vil fi -
nansiere naturgenopretningsprojektet
med
81 mio. kr. i 2008 og
178 mio. kr. i alt frem
til 2011.
Projektet har afgørende
betydning for realiseringen
af Åmosens
natur- og kulturmæssige
kvaliteter, og en
fi nanslovsbevilling vil
være en vital indsprøjtning
til området.
FOTOGRAF: COLOURBOX
Vækstforum Sjælland støtter
landdistriktsudviklingen
Vækstforum Sjælland har før sommerferien
givet grønt lys og 1,2 millioner kroner til tre
projekter, der skal være med til at skabe økonomisk
vækst i regionens landdistrikter. Der
fi ndes et stort uudnyttet erhvervsmæssigt potentiale
i landdistrikterne, og Vækstforum ønsker
at understøtte erhvervsudviklingen her.
Et af projekterne handler om videnpotentialet
i yderregionernes virksomheder. Det handler
om at afsøge potentialer for formidling af så-
vel studenterrelaterede opgaver i virksomheder
i yderområderne som varige ansættelser
af videnmedarbejdere. Et andet af de udvalgte
projekter inden for landdistriktsudvikling vil
sætte fokus på regionens mange kystbyer og,
ikke mindst, de talrige lystbådehavne. Projektet
vil arbejde for at udvikle lystsejlerturismen,
skabe merværdi i lystbådehavnenes aktiviteter
og dermed give lokalområderne et økonomisk
løft.
LAG-arbejdet i Region Sjælland
Landdistriktsprogrammet for 2007-13 er et vigtigt redskab til udvikling af landdistrikterne.
Ca. 1/5 del af programmet forventes fordelt til landdistrikterne gennem
Lokale Aktions Grupper(LAG); selvstændige foreninger der dannes med det formål
at skabe udvikling i det lokale landdistrikt. LAG-grupperne bygges op om kommunerne
og skal minimum rumme én kommune.
I Region Sjælland har der været stor opbakning til denne del af landdistriktsprogrammet.
12 ud af Region Sjællands 17 kommuner var forhåndsudpeget til at kunne
oprette LAG-grupper under landdistriktsprogrammet.
Status er p.t. at der er etableret LAG-grupper i 11 kommuner, mens den 12. gruppe
forventes dannet i 2008. 4 kommuner er gået sammen om én LAG-gruppe, mens
resten er dannet på kommuneniveau. Antallet af LAG-grupper i Region Sjælland er i
øjeblikket 8 og forventes at stige til 9 i løbet af 2008.