Fisk og tilpasning
Fisk og tilpasning
Fisk og tilpasning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Om <strong>tilpasning</strong> hos fisk<br />
Opgaver til akvarierne.<br />
For en fisk i havet handler det om at æde <strong>og</strong> at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder:<br />
1. <strong>Fisk</strong>en kan være god til at svømme:<br />
Den kan jage <strong>og</strong> æde byttedyr<br />
Den kan stikke af for fjender<br />
2. <strong>Fisk</strong>en kan være godt camoufleret:<br />
Et byttedyr, der nærmer sig, opdager<br />
ikke fisken<br />
<strong>Fisk</strong>en opdages ikke af fjender<br />
1
<strong>Fisk</strong>ens form<br />
Man kan inddele akvariets fisk i 2 grupper:<br />
<strong>Fisk</strong>, der er gode til at svømme<br />
<strong>Fisk</strong>, der er gode til at camouflere sig<br />
Det er sjældent, at en fisk er god til begge dele.<br />
Ved at kigge på formen af fiskens krop kan man se, om den er god til at svømme eller til at gemme<br />
sig.<br />
1. Find fiskene <strong>og</strong> sæt x i skemaet<br />
Sild<br />
Rødhaj<br />
Snippe<br />
Rødspætte<br />
Sej<br />
Pighvarre<br />
2. Tegn en fisk, der er god til at svømme<br />
God til at svømme God til at skjule sig<br />
3. Hvorfor mener du, at den er god til at svømme?<br />
…………………………………………………………………………………………………………………..<br />
2
<strong>Fisk</strong>, der er gode til at camouflere sig, er ofte flade.<br />
4. Nævn n<strong>og</strong>le af de fladfisk, du kan se i akvarierne.<br />
.……………………………………………………...<br />
.………………………………………………………<br />
.………………………………………………………………..<br />
5. Hvordan camouflerer de sig?<br />
……………………………………………………………………………………………………………………<br />
…………………………………………………………………………………………………………………...<br />
Fjæsingen er ikke flad, men den er alligevel god til at skjule sig.<br />
6. Hvad gør den?<br />
……………………………………………………………………………………………………………………<br />
Snippe <strong>og</strong> tangnål, der hører til nålefiskene, camouflerer sig på en helt anden måde.<br />
7. Hvordan?<br />
……………………………………………<br />
……………………………………………<br />
8. Hvilken forskel er der i kropsformen hos fisk, der lever på eller nær bunden <strong>og</strong> på fisk, der lever i de frie<br />
vandmasser (”midt i vandet”)?<br />
…………………………………………………………………………………………………………………….<br />
…………………………………………………………………………………………………………………….<br />
…………………………………………………………………………………………………………………….<br />
3
<strong>Fisk</strong>ens finner<br />
<strong>Fisk</strong> bruger finnerne til at svømme med.<br />
9. Se på torskene i det store akvarium.<br />
Rygfinner<br />
Bugfinner Gatfinner<br />
Brystfinner<br />
Halefinne<br />
10. Tegn en cirkel omkring de finner, torsken bruger til at skubbe sig frem i vandet med.<br />
11. Hvilke finner bruger den til at styre med?<br />
…………………………………………………………………………………………………………………...<br />
……………………………………………………………………………………………………………………<br />
Hurtige fisk, der svømmer hele tiden, har ofte en kløft i<br />
halefinnen.<br />
12. Giv eksempler på fisk i akvariet, der har kløft i<br />
halefinnen.<br />
…………………………………………………………………………………………………………………...<br />
<strong>Fisk</strong> svømmer ved hjælp af finner, men der er <strong>og</strong>så andre muligheder.<br />
13. Nævn n<strong>og</strong>le fisk, der bevæger sig ved at sno <strong>og</strong> bugte sig<br />
…………………………………………………………………………………………………………………….<br />
4
<strong>Fisk</strong>ens finner kan <strong>og</strong>så bruges til helt andre formål.<br />
14. Kig på knurhanerne når de opholder sig på bunden. Hvad bruger de brystfinnerne til?<br />
………………………………………………..<br />
………………………………………………..<br />
………………………………………………..<br />
15. Hvad bruger fjæsingen rygfinnens pigge til?<br />
……………………………………………………………………………………………………………………<br />
……………………………………………………………………………………………………………………<br />
<strong>Fisk</strong>, som f.eks. ulk, fløjfisk <strong>og</strong> kutling, bruger<br />
brystfinnerne til at støtte sig på, når de ligger stille<br />
på bunden.<br />
16. Vil en sild kunne ligge stille på bunden uden at vælte? ……………………………………………….<br />
Hannen <strong>og</strong> hunnen hos fløjfiskene er ikke helt ens. Hannens rygfinne er længere, <strong>og</strong> kraftigere farvet<br />
end hunnens.<br />
17. Hvorfor tror du, der er denne forskel?<br />
……………………………………………………………………………………………………………………<br />
5
<strong>Fisk</strong>ens farver<br />
Fladfiskene er som tidligere nævnt gode til at camouflere sig. Det skyldes dels deres form <strong>og</strong> dels<br />
deres farver.<br />
18. Hvad vil der ske, hvis man flytter en pighvarre til<br />
et akvarium, hvor bunden er enten lysere eller<br />
mørkere end fisken?<br />
……………………………………………………………………………….<br />
…………………………………………………………………………….….<br />
Pighvarre ……………………………………………………………………………………..<br />
19. Findes der blanke <strong>og</strong> skinnende fladfisk i akvarierne? …………………………………………………..<br />
20. Hvor opholder de blanke <strong>og</strong> skinnende fisk sig?<br />
……………………………………………………………………………………………………………………<br />
21. <strong>Fisk</strong> som berggylte <strong>og</strong> savgylte har kraftige farver. På hvilke levesteder kan det være en fordel?<br />
…………………………………………………………………………………………………………………...<br />
22. Hvordan vil en fisk med mørk overside <strong>og</strong> lys bug blive set af henholdsvis rovfisk på bunden <strong>og</strong> fugle fra<br />
oven?<br />
………………………………………….<br />
………………………………………….<br />
………………………………………….<br />
………………………………………….<br />
………………………………………….<br />
6
<strong>Fisk</strong>ens sanser<br />
<strong>Fisk</strong>ene har stort set de samme sanser som os selv. De kan se, høre, lugte, smage <strong>og</strong> føle.<br />
Derudover har de fleste fisk en særlig sans, nemlig sideliniesansen. Den ses ofte som en lys stribe<br />
hen ad kropssiden. Når fisken svømmer, strømmer vandet jævnt hen langs dens sider. Kommer der fx<br />
en fisk tæt forbi, vil den kunne mærke det ved hjælp af sidelinien.<br />
23. Nævn n<strong>og</strong>le fisk hvor sidelinien ses tydelig:<br />
…………………………………………………………………………………………………………………..<br />
24. I akvarierne findes flere fisk med føle- <strong>og</strong> smagetråde ved munden. Find n<strong>og</strong>le eksempler:<br />
……………………………………………………………………………………………………………………<br />
25. Hvor i havet opholder fisk med føle- <strong>og</strong> smagetråde sig? I de frie vandmasser eller ved<br />
havbunden?<br />
…………………………………………………………………………………………………………………..<br />
26. Sammenlign fladfiskene alm. tunge <strong>og</strong> rødspætte. Hvilken tror du har det bedste syn?<br />
7
………………………………………………………………………………………………………………….<br />
N<strong>og</strong>le fisk kan tilpasse sanserne efter deres levested. Ålen lever i Danmark som bundfisk i uklart vand<br />
indtil den bliver gydemoden. I det tidsrum har den små øjne <strong>og</strong> bruger sin lugtesans til at finde føden.<br />
Herefter svømmer den tværs over Atlanten til Sargassohavet.<br />
27. Hvad tror du der sker med øjnene, når den forlader det uklare vand <strong>og</strong> skal til at leve pelagisk (i<br />
Atlanten), dvs. oppe i vandet?<br />
…………………………………………………………………………………………………………………..<br />
De fleste fisk har en veludviklet lugtesans, men især et af de dyr, der findes i akvarierne, er kendt for<br />
sin gode lugtesans. (Dens større slægtninge kan være farlige for mennesker).<br />
28. Hvilken? …………………………………………………………………………………………….………....<br />
29. Vælg til sidst en fisk fra akvarierne <strong>og</strong> beskriv den nærmere. Kom ind på udseende, fiskens<br />
levested herunder <strong>tilpasning</strong>er mv.<br />
<strong>Fisk</strong>:…………………………………………………………………………………………………………………<br />
Beskrivelse:………………………………………………………………………………………………………..<br />
…………………………………………………………………………………………………………………..<br />
…………………………………………………………………………………………………………………..<br />
…………………………………………………………………………………………………………………..<br />
....………………………………………………………………………………………………………………..<br />
…………………………………………………………………………………………………………………..<br />
…………………………………………………………………………………………………………………..<br />
8
Change language