Et museum i stadig bevægelse - Fiskeri- og Søfartsmuseet

Et museum i stadig bevægelseFiskeri- og Søfartsmuseet 1968-2008Af Morten Hahn-PedersenDen 24. april 2008 er det 40 år siden, at Fiskeri- og Søfartsmuseet slog dørene op for publikum ibygningerne på Tarphagevej. Siden dengang har verden omkring museet ændret sig betydeligt.Heller ikke Fiskeri- og Søfartsmuseet er i dag, hvad det var for 40 år siden. Museet har bevægetsig i takt med udviklingen og har undervejs været sat over for væsentlige strategiske valg. I denneartikel opridser museets nuværende direktør de vigtigste milepæle i museets historie og ser afslutningsvispå institutionens status og fremtid.IndledningFiskeri- og Søfartsmuseets 40-års jubilæumgør det relevant at se tilbage og trække noglehovedlinjer op i museets udvikling frem moddet, som institutionen i dag repræsenterer.Optakten til museets etablering og de efterfølgendeknap 20 år af Fiskeri- og Søfartsmuseetseksistens er tidligere blevet beskrevet iSjæk’len nr. 8-9 (1977) og nr. 20 (1987) i forbindelsemed henholdsvis et 15-års og et 25-årsjubilæum for museumsforeningen bag FiskeriogSøfartsmuseet. I nærværende fremstillingaf museets historie vil de første års udviklingderfor kun blive opridset ganske kortfattet.Hovedvægten i fremstillingen vil blive lagt påde seneste 20 år, som ikke tidligere har væretbeskrevet samlet. Da der andetsteds i nærværendeårbog også bringes en artikel om museetsforskning siden 1968, vil denne artikelkun beskæftige sig med forskningen på depunkter, hvor den direkte har haft betydningfor museets udvikling og strategi. Som det vilfremgå af det følgende, er der nok at skriveom endda.Fra ide til virkelighedDet var journalisten og rejsebogsforfatterenHakon Mielche, som først udkastede ideentil et museum lignende det, der siden blev tilFiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvarieti Esbjerg. Under pseudonymet ”Søren Jyde”skrev Mielche i 1941, at Danmark burde haveet fiskerimuseum som kunne fortælle om fiskerierhvervetsindsats og fremgang. Museetskulle ikke blot fortælle om fiskeriets kulturhistorieog fiskeriteknologiens udvikling, menogså rumme et akvarium hvor fiskeriets fangstdyrkunne studeres i levende live, så publikumherved kunne få et indblik i den fascinerendeverden i havet, som var selve fiskerietsgrundlag. Endelig fastslog Mielche, at Dan-marks største fiskeriby – Esbjerg – ville væreden rigtige placering for et sådant museum.Allerede i 1936 var der stiftet en museumsforeningfor Esbjerg og Omegn, somblandt sine programpunkter havde fiskeriet.Denne museumsforening, som i 1941 fik etableretet egentligt museum, oprettede da ogsåen fiskeriafdeling, men dele af bestyrelsenfandt – bl.a. på basis af Mielches ideer - efterhåndenså tungtvejende argumenter forat udbygge de eksisterende fiskerihistoriskesamlinger, at man efter et nogle års kontroversertil sidst brød ud og den 8. februar 1962afholdt stiftende generalforsamling i en nymuseumsforening, hvis mål var at opbygge ensamling og et museum omkring dansk fiskeriog vestjysk søfart.Grunden til en landsdækkende fiskerihistorisksamling var allerede lagt fem år tidligere,da lektor Arne Espegaard som nyvalgt bestyrelsesmedlemi Esbjerg Museum begyndteen systematisk indsamling af genstande, somudvidede den oprindelige, primært lokalhistoriske,samling til at omfatte hele vestkystensfiskeri. Ambitionerne gik dog videre end vestkysten,og da den nye museumsforening forFiskeri- og Søfartsmuseet var stiftet – medArne Espegaard som formand – tog bestyrelseog frivillige fat på en serie landsdækkendeindsamlingskampagner, så det kommendemuseum kunne leve op til formålsparagraffensintention om et landsdækkende specialmuseumfor dansk fiskeri.Fra 1964 blev fiskerioverbetjent Jens Michaelsenleder af indsamlingskampagnerne,idet Arne Espegaard nu helligede sig det andetaf museumsforeningens hovedmål, nemligetableringen af et museum til at rummede stadig voksende samlinger. I Fiskeri- og Søfartsmuseetstilblivelseshistorie er Espegaardden centrale nøglefigur. Han var en særdeles

energisk, målrettet og viljestærk person, som– skulle det vise sig – også mestrede kunstenat skabe politisk opbakning til sine projekter.Espegaard havde tidligt skaffet sig støtte fra deførende mænd hos Esbjerg Fiskeriforening ogVestjysk Fiskeriforening samt hos Claus Sørensen– ”the grand old man” på Esbjerg Havn.Desuden havde han - umiddelbart inden stiftelsenaf den nye museumsforening - medhenvisning til havnejubilæet i 1968 foreslåetEsbjerg Kommune, at man i stedet for blot atfejre jubilæet med en midlertidig udstillingskulle benytte anledningen til at rejse en bygning,som på permanent basis kunne rummeet fiskeri- og søfartsmuseum. Efter stiftelsenaf museumsforeningen var man sideløbendemed igangsættelsen af de landsdækkendeindsamlingskampagner begyndt på planlægningenaf et sådant museum, og i begyndelsenaf 1963 kunne man præsentere EsbjergKommune for et skitseprogram for et fiskeriogsøfartsmuseum med akvarium og bådhal.De tidligt såede frø havde fået rodfæste, ogi 1964 besluttede Esbjerg Kommune gå ind iopførelsen af et sådant projekt.Der blev nu nedsat et byggeudvalg medrepræsentanter fra byrådet, den kommunaleadministration og museet. Museumssagenspolitiske vægt blev markeret ved, at Esbjergsdengang nye borgmester, Henning Rasmussen,satte sig for bordenden som byggeudvalgetsformand. Udvalgets første væsentligebeslutning var udskrivning af en arkitektkonkurrence,som blev vundet af de københavnskearkitekter Haldorr Gunløgsson og JørnNielsen. Ikke alle i udvalget var lige begejstredefor arkitekternes forslag - Espegaard mentef.eks., at det lignede et ørkenfort – men resultatetblev et markant bygningsværk, der i dagstår som et monument i dansk museumsarkitektur.Undervejs i arbejdet med at omsætteforslaget til konkret virkelighed var der mangediskussioner både mellem arkitekter og byggeudvalgog mellem udvalgsmedlemmerne indbyrdes– ikke mindst da det undervejs viste sig,at økonomien ikke tillod opførelse af en bådhal.Her satte udvalgsformanden, borgmesterHenning Rasmussen, sig for alvor igennem,idet han med stilfærdig effektivitet fik skabtden nødvendige konsensus, og der er – ifølgeArne Espegaards erindringer – ingen, som Fiskeri-og Søfartsmuseet kan takke mere forsin eksistens end netop Henning Rasmussen.Byggeriet startede i 1966, og mens detskred frem, begyndte man at ansætte de fagligekræfter, som driften af museet ville kræve.Museets hidtil eneste ansatte, lærer AndreasMøller, gik fra en deltids- til en fuldtidsstillingsom arkivar. I 1966 blev mag. art. Alan HjorthRasmussen ansat som inspektør og leder afden nye institution, mens cand. mag. HorstMeesenburg og seminarielærer Svend Tougaardkom til primo 1968 som henholdsvisakvariebiolog og akvariemester. På det tidspunktnærmede åbningsdagen sig med raskefjed, og i de sidste dage op til åbningen varmuseet en veritabel myretue af summendetravlhed, da 80-90 håndværkere og arbejdsfolkvar sat ind på at klare de sidste detaljer ogfå alt ryddet op ude og inde.Færdig blev man – og til tiden. Den sidstehåndværker var ude, da gæsterne ankomkl. 11.15 den 24. april 1968. Der blev klippetsnore og holdt taler af kulturminister K. HelvegPetersen samt de to primus motorer bag detnye museum, borgmester Henning Rasmussenog museumsforeningens formand ArneEspegaard. Med målrettet energi og en samletinvestering på 12 millioner kr. var FiskeriogSøfartsmuseet gået fra ide til en konkretvirkelighed, der nu kunne åbnes som EsbjergKommunes gave til byens borgere i anledningaf Esbjerg Havns 100-års jubilæum (1).PionerarbejdeVed Fiskeri- og Søfartsmuseets åbning i 1968var kombinationen af et fiskerimuseum medtilknyttet saltvandsakvarium en nyskabelse iden danske museumsverden. Museets akvariumvar det første vest for Storebælt og detblot andet akvarium i Danmark efter anlæggelsenaf Danmarks Akvarium i Charlottenlundi 1930’erne. Fiskeri- og Søfartsmuseetfik på denne baggrund ikke blot status sommuseum, men ganske hurtigt også som attraktion.Ved projekteringen af Fiskeri- og Søfartsmuseethavde de mest optimistiske bud pådet nye museums besøgstal lydt på omkring50.000 gæster på årsbasis. Det skulle vise sig,at dette tal var sat for lavt, idet museet havdeikke mindre end 94.000 besøgende i åbningsåret.Selv om besøgstallet svandt en smule, daden første nyhedsinteresse havde lagt sig, vardet dog fortsat højt og kom aldrig ned i nærhedenaf det estimerede bedste niveau. Envæsentlig del af baggrunden herfor var bl.a.,at museets ledelse og medarbejdere straks frastarten satsede på en tæt sammenknytningmellem forskning og formidling og samtidigformåede at skabe løbende fornyelse gennemudnyttelse af alle de muligheder, som de nyerammer gav. I mange sammenhænge var der

tale om et pionerarbejde, som gjorde museetkendt i såvel museumskredse som i den bredeoffentlighed.Efter åbningen af museet ebbede destore indsamlingskampagner langsomt ud ibegyndelsen af 1970’erne, og indsamlingenkoncentreredes om erhvervelsen af karakteristiskefartøjer til det, der i dag er landets størsteog mest repræsentative samling af dansketræbåde og -skibe fra perioden omkringbegyndelsen af 1800-tallet og frem til 1950.Samtidig skiftede indsamlingen karakter ogblev til undersøgelse og dokumentation, hvorman lagde vægten på analyser af erhverv ogmiljøer, mens indsamlingen blev begrænset tilenkelte karakteristiske genstande.Et fornemt eksempel på denne arbejdsformer Andreas Møllers arbejde medden særegne fiskerkultur, som døde ud meddræningen af Tønder-marsken. Erhvervelsenaf et par karakteristiske marskbåde blev fulgtop med en stor interviewundersøgelse, somikke kun knyttede sig til marskfiskeriet, mentil marskboernes hele udnyttelse af vådområderne,f.eks. sivindustrien. I denne sammenhængindsamledes også en række karakteristiskeredskaber, hvis brug efterfølgende ogsåkunne belyses på museet gennem erhvervelseaf en stor fotosamling af glasplader, som visteredskaberne i brug. Andreas Møllers arbejde,der afslutningsvis blev formidlet i såvel bogsomudstillingsform, står som et klassisk eksempelpå en indsats, der rummede alle museumsarbejdetsniveauer.Alan Hjorth Rasmussen førte i 1970’ernetingene et skridt videre, idet han stadig stærkerebetonede nødvendigheden af samtidsdokumentationog i stigende grad lod fotografiapparatsamt film og videokamera være dedokumentationsbærende elementer i museetsindsamlings- og undersøgelsesvirksomhed.Hjorth Rasmussens argumenter herfor var todelte.For det første måtte man dokumenteretingene, mens de eksisterede, frem for at klaresig med, hvad der i en senere eftertid måttetilgå museerne ad ”naturlig” vej. For det andettog han konsekvensen af, at det modernefiskeri af såvel plads- som vægthensyn ikkelængere tillod traditionel indsamling til museetsmagasiner. Denne arbejdsform, der i dager alment anerkendt og respekteret, var dengangny og banebrydende, ligesom den bragteham tæt på fiskerne og deres hverdag. HjorthRasmussens arbejde og mange publikationergav Fiskeri- og Søfartsmuseet profil, og gjordeham samtidig til en markant og - ikke mindstblandt fiskerne - en højt respekteret skikkelse.Hjorth Rasmussen skiftede pr. 1. januar 1982til Nordsømuseet i Hirtshals, hvor han førtesine principper helt igennem med skabelsenaf et samtidsmuseum for fiskeriet. Ny leder afFiskeri- og Søfartsmuseet blev Horst Meesenburg,der med sin faglige baggrund i zoologiog geografi primært arbejdede med kystkulturensalsidige udnyttelse af naturen. I sithidtidige samarbejde med Hjorth Rasmussenhavde Meesenburg udfoldet et stort engagementi den udstillings- og publikationsmæssigeformidling af museets forskning. Fra museetsstart blev den permanente udstilling omdansk fiskeri suppleret med en intens særudstillingsvirksomhed,som omfattede både fiskerihistoriskeog biologiske samt geografisketemaer i relation til museets formål. Niveauetblev lagt på fire-fem særudstillinger om året,hvor det siden har holdt sig. I tilknytning tiludstillingerne arrangeredes desuden foredrag,og hovedparten af udstillingerne blevogså fulgt op med publikationer.I årene fra 1963-67 havde den nystiftedemuseumsforening manifesteret sin virksomhedgennem udgivelsen af et årsskrift,men ved åbningen af museet blev denne aktivitetudvidet til også at omfatte udstillingsguiderog småskrifter. På initiativ af Hjorth Rasmussenintroducerede man i 1973 tidsskriftetSjæk’len, som ubundet af faste terminer kunskulle udkomme, når der forelå stof til ensamling af artikler, som fortjente behandling,men ikke var store nok til en selvstændig udgivelse.Allerede i 1970 søsatte Meesenburgtidsskriftet og forlaget Bygd, hvor man behandledeemner, som lå inden for museets arbejdsområdereller havde direkte forbindelsetil konkrete særudstillinger. Med tiden voksedeBygd’s aktiviteter (som nok var knyttettil museet, men dog Meesenburgs private forlag)til et sådant omfang, at Meesenburg fra1971 gik på deltid og siden fra 1977-81 søgteorlov fra museet for at hellige sig dette arbejde.Ved tilbagekomsten som leder for museeti 1982 føjede Meesenburg nye dimensionertil museets publikationsvirksomhed gennemintroduktionen af Fiskeri- og SøfartsmuseetsMaritime Skrifter, der blev startet i 1983.Fiskeri- og Søfartsmuseet var et af deførste museer i Danmark, som etablerede enskoletjeneste. De nye bygninger var indrettetmed henholdsvis et undervisningslokale og etlaboratorium, og med både Meesenburgs ogTougaards baggrund som undervisere på seminarieti Tønder var det straks fra museets startnaturligt at udnytte disse muligheder. Det nyetilbud vandt især genklang i den danske fol-

keskole, men også højskoler, gymnasier og videregåendeuddannelser benyttede sig heraf.Kursusaktiviteter og videreuddannelsesforløbblev også elementer i denne side af museetsaktivitet, hvor et særligt kapitel i 1970’erne og1980’erne var medvirken ved opbygningen afuddannelserne til fiskeskipper, fiskeriofficer isøværnet og fiskeriteknolog.Også i forhold til det, man i dag kendersom naturvejledning, skulle Fiskeri- og Søfartsmuseetyde en pionerindsats. Allerede i 1971anskaffede museet en fiskekutter, der fik navnetE 1 Claus Sørensen. Kutteren var primærttænkt til at skulle anvendes i forbindelse medindsamling af fisk til akvariet og museale undersøgelses-og indsamlingstogter, men medsin besætning af tidligere fiskere rummedefartøjet også muligheder for formidling udenfor museets egne fysiske rammer. Om bord påE 1 Claus Sørensen kunne skolebørn, kursisterog andre gæster komme med på et togt påGrådyb og op i Ho Bugt, som bød på en ganskeanderledes indsigt i såvel fiskeri som Vadehavetsnatur, end man kunne få i museets udstillinger.Det blev indledningen til Fiskeri- ogSøfartsmuseets naturvejledningsaktiviteter,som også blev suppleret med guidede ture påvaden neden for museet og på Esbjerg Havn,hvor aktiviteterne mere fik karakter af kulturvejledning(2).Blandt oplevelserne på togterne medE 1 på Grådyb kunne lejlighedsvis være synetaf en sæl. Tilbage i 1970’erne var den danskesælbestand i stærk tilbagegang, og i Vadehavetvar der kun nogle få hundrede sælertilbage. Samtidig oplevede man, at vilde sælungerblev forladt af moderen, hvilket var fataltfor disse unger, hvis særlige kald foranledigedenavnet hylere. Da hyler-fænomenet iudgangspunktet måtte antages at medvirke tilsælbestandens generelle tilbagegang, opstodtanken om at skabe et center for forskning isælernes liv og adfærd – herunder problemerneomkring hylerne, forholdet mellem moderog unge samt de menneskelige aktivitetersindvirkning på sælbestanden. Primus motorfor projektet var Svend Tougaard, som efteren opkvalificering til biolog havde overtagetstillingen som akvariebiolog, da Meesenburgi 1971 gik på deltid på grund af arbejdspressetmed Bygd. Resultatet af det store arbejdeblev etableringen i 1976 af Fiskeri- og Søfartsmuseetssælarium. Ordet, der blev konstrueretaf museets medarbejdere og i dagkan findes i den danske retskrivningsordbog,dækkede over en nyskabelse i museumsverdenen,hvor forskningen omkring de levendesæler i anlæggets vandtank og i den særligeafdeling for hylere direkte kunne følges afpublikum. Initiativet, hvis pris på knap to millionerkr. på borgmester Henning Rasmussensinitiativ blev finansieret af Esbjerg Kommune,bibragte museet en helt særlig profil og bleven gigantisk succes i såvel formidlings- somforskningsmæssig henseende. Ikke mindst arbejdetmed indsamling, opdræt og genudsætningaf hylere vakte offentlighedens interesse,og med åbningen af sælariet steg Fiskeri- ogSøfartsmuseets årlige besøgstal til omkring170.000, hvor det siden holdt sig i mange år.Forskningsmæssigt bibragte sælariet megenny viden om sælerne, som siden blev udbyggetmed en række undersøgelser af Vadehavetsvilde sæler, og i 1988 modtog Svend TougaardVerdensnaturfondens årspris for dettepionerarbejde (3).Nye udfordringerI løbet af 1980’erne var verden omkring Fiskeri-og Søfartsmuseet begyndt at forandre sigpå flere måder.Da museet åbnede i 1968, var EsbjergDanmarks største fiskerby med en hjemmehørendefiskerflåde på over 600 fartøjer og godt2.000 fiskere ombord. Hertil kom en mængdelastoptagere og en tilknyttet industri i form affiskemels- og hermetikfabrikker, røgerier samttræskibsværfter, vodbinderier, motorfabrikkerog skibsprovianteringsforretninger m.v., hvisafledte beskæftigelse i relation til fiskerietskulle regnes i tusinder. På trafikhavnen foregiklosning og lastning af godset dengang endnuprimært manuelt. Skibene lå inde i dagevis,og antallet af havnearbejdere skulle tællesi hundreder. Ingen i Esbjerg var dengang i tvivlom, at havnen – som byens livsnerve – var detprimære grundlag for Esbjergs erhvervsliv.Dette faktum havde været en stærktmedvirkende årsag til den politiske opbakningbag museets etablering. Allerede ved museetsstart var såvel fiskeriet som søfarten imidlertidved at ændre karakter. Esbjergs fiskerivar på vej ind i en omstilling fra konsum- tilindustrifiskeri, og inden for søfarten vandtcontainere og trailere stadig mere indpas. Ibegge tilfælde var der tale om rationaliserendestrukturforandringer, som med tiden betødfærre, men større enheder. I takt hermed reduceredesogså antallet af såvel direkte somindirekte beskæftigede i Esbjergs maritime erhvervsliv.Specielt på fiskerihavnen begyndteman i løbet af 1980’erne at se ryddede tomter,hvor der tidligere havde været redskabs-

huse for kutterne, fiskepakhuse og -fabrikkereller mindre servicevirksomheder i tilknytningtil fiskeriet. Til gengæld betød Esbjergs statussom basehavn for offshoreaktiviteternepå Nordsøen opkomst af en ny industri, der i1980’erne begyndte at udvikle sig og opsugeen del af den arbejdskraft, der blev ledig vedomstruktureringerne i fiskeriet. Esbjerg var ifærd med at udvikle sig fra fiskerby til industriby,og det erhvervspolitiske fokus flyttedesig fra havnen til byens industrikvarterer (4).Der var ikke tvivl om, at de store forandringer,som var undervejs på Esbjerg Havn,medførte en betydelig dokumentationsopgavefor Fiskeri- og Søfartsmuseet. Museetvar imidlertid presset både internt og eksternt.Trods en restriktiv indsamlingspolitikop gennem 1970’erne og 1980’erne var museetsmagasiner efterhånden blevet fyldt tilbristepunktet og hermed særdeles vanskeligtoverskuelige. Desuden var samlingernes bevaringstilstandved at være problematisk, ogendelig lå der en stor opgave og ventede omkringsamlingernes registrering (5). Hvis museetskulle kunne håndtere en ny og omfattendedokumentationsopgave, fordredes ogsåen løsning af disse interne problemstillinger.Den bedste løsning ville være en udvidelseaf Fiskeri- og Søfartsmuseets fysiske bagland,men det ville kræve en betydelig økonomi, ogFiskeri- og Søfartsmuseets økonomiske situationvar ikke den bedste.Ved Fiskeri- og Søfartsmuseets åbningi 1968 havde forholdet mellem de offentligedriftstilskud og museets egenfinansiering (entréindtægter,fondstilskud og donationer) liggetpå 80/20. Selv om museet i 1972 havdeopnået statsanerkendelse – og hermed yderligereoffentlige driftstilskud – var forholdetmellem de offentlige tilskud og museetsegenfinansiering i løbet af de såkaldte ”fattigfirsere”endt på noget nær 50/50. Selv omdette i nogen grad afspejlede sælariets publikumssucces,var et andet væsentligt elementi udviklingen en tiltagende udhulning af de offentligetilskud grundet manglende fremskrivninger.Museets økonomiske manøvremulighederblev heller ikke bedret af museets tætteopkobling på den kommunale økonomi, sombetød, at eventuelle overskud på museetsregnskab endte i den kommunale kasse (6).Ved siden af disse udfordringer havdeden stigende sommerhusturisme op gennem1970’erne og 1980’erne medført, at enrække nye attraktioner var begyndt at skydeop langs vestkysten. Det medførte en øgetkonkurrence om kunderne i sommerlandet,som Fiskeri- og Søfartsmuseet med sin stadigstørre afhængighed af egenfinansiering hurtigstmuligt måtte tilpasse sig. Det krævedebåde udvikling af nye tilbud og intensiveretmarkedsføring.Fiskeri- og Søfartsmuseets nytiltrådtebestyrelsesformand, undervisningskonsulentHans Jørgen Laustsen, udkastede i 1987 tankenom, at etablering af en frilandsafdelingved museet kunne være et svar på en eller flereaf de udfordringer, som museet stod overfor. Her kunne man på én gang løse en rækkepladsproblemer, dokumentere udviklingenpå Esbjerg havn via opførelse af bygningerog værksteder herfra og samtidig opbyggeet publikumstilbud, som kunne gøre FiskeriogSøfartsmuseet konkurrencedygtigt overfor sommerlandene ved at omplante dissesaktiviteter til museumsgrund, hvor de skulleindgå i historiefortællingen. Allerede sammeefterår vedtog museets bestyrelse at søge etsådant projekt realiseret.Da Horst Meesenburg, der - efter ansættelsenaf cand. phil. Poul Holm som museumsinspektøri 1986 havde fået titel af direktør- på dette tidspunkt havde annonceretsin afgang på grund af pension, skulle opgavenlægges på skuldrene af en ny direktør. Tildenne post ansatte bestyrelsen cand. mag.Morten Hahn-Pedersen, der tiltrådte den 1.februar 1988.Nye koncepterMed ansættelsen af den nye direktør, der komfra en stilling som souschef for SvendborgMuseum og leder af dette museums søfartsafdeling,ønskede Fiskeri- og Søfartsmuseetsbestyrelse også at få intensiveret arbejdetomkring den sydvestjyske søfart og havnevirksomhed,som hidtil ikke havde været et højtprioriteret satsningsområde i museets profil.Ved sin tiltrædelse føjede Morten Hahn-Pedersendesuden belysningen af offshoreaktiviteternepå Nordsøen til museets arbejdsprogram.Herved fortsattes den udvidelse afmuseets grundkoncept fra fiskerimuseummed tilknyttet akvarium, som var sket medtilkomsten af sælariet i 1976, frem mod etkoncept, der satte Mennesket og havet somoverordnet tema for museets arbejde.I en artikel med titlen ”På tærsklen til90’erne – Fiskeri- og Søfartsmuseets status ogfremtid” i museets årbog for 1989 satte direktørenfølgende ord på konceptudvidelsen:På Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvarieti Esbjerg kan vi sammenfatte vort an-

svarsområde i fællestemaet ”Mennesket oghavet” i konstellationens bredeste betydning.Vi er henholdsvis landsdækkende og regionaltmuseum for fiskeri og søfart/offshore – samtdisses følgeerhverv og afledte effekter i land.Vadehavsregionens kultur og natur – herundersælerne – er en af museets særlige nicher.Men også fiskeriets fangstdyr og disses livsbetingelser,havmiljøet og den tiltagende forureningsindvirkning på samme ligger inden forvort arbejdsfelt. Vort arbejde spænder i allehenseender fra enkeltindivider til helheder,og vor opgave består i at dokumentere ogbelyse tilstande, fremtrædelsesformer, udviklingog sammenhæng såvel isoleret som irelation til verden omkring. De store problemer,der i dag omgiver såvel flere af de maritimeerhverv som havmiljøet og udnyttelsenaf havets ressourcer, vil i årene fremover øgekravene både på erhvervs- og miljøsiden. Mendet vil også øge museets ansvar, idet behovetfor oplysning, information og aktualitet indenfor husets arbejdsområde er større end – måske– nogensinde før (7).”Mennesket og havet” var blot et afflere nye arbejdskoncepter, som blev anslået idenne artikel. Her lå også anslag til de koncepterom trinvis udbygning af museets forskning,formidling og fysiske rammer, om netværk somarbejdsform, om styrkelse af forskningen viauniversitetssamarbejde og øget engagementi internationale forskningsfora samt om museetsom attraktion og forretning, som skullekomme til at præge Fiskeri- og Søfartsmuseetsvidere udvikling (8). På en række af disse punktervar arbejdet allerede gået i gang.Udgangspunktet for arbejdet var at findeen løsning på problematikken omkring dentætte opkobling på den kommunale økonomi,der via ordningen om overførsel af eventuellemuseale driftsoverskud til kommunekassensatte snævre grænser for museets økonomiskemanøvrefrihed. Allerede i 1988 fremsendteFiskeri- og Søfartsmuseet de første forhandlingsoplægherom til Esbjerg Kommune,og i 1990 nåede parterne frem til en ordningom såkaldt økonomisk decentralisering – ensåkaldt ØD-aftale. Ordningen indebar, at kommunenpåtog sig det økonomiske ansvar fordrift og vedligehold af bygningerne i museetskernekompleks og herudover bidrog med etårligt tilskud til den museale drift af institutionen.Ordningens vigtigste punkt var imidlertid,at Fiskeri- og Søfartsmuseet fremover selvkunne disponere over eventuelle driftsoverskud,mens Esbjerg Kommune omvendt blevfritaget for underskudsdækning over for museet.Hermed opnåede Fiskeri- og Søfartsmuseetden økonomiske manøvrefrihed, som varen forudsætning for både en forretningsmæssigdrift af institutionen og for sikring af denfornødne dynamik til udvikling af museet (9).Da Fiskeri- og Søfartsmuseets mangeplaner ikke ville kunne gennemføres udeneksterne samarbejdspartnere, var det vigtigtat få udbygget museets netværk. Detkrævede, at man fik opbygget kendskabet tilmuseets virksomhed hos eksisterende og potentiellesamarbejdspartnere såvel i musealeog forskningsmæssige miljøer som blandt bevilgendemyndigheder, fonds, styrelser og ierhvervslivet. Et element i denne strategi varudgivelse af en decideret årbog, som forudenen årsberetning rummede en række artikler,der strakte sig over hele museets arbejdsområdeog videreformidlede museets forskningsresultaterpå dansk og i engelske resuméer.Årbogen skulle helst kunne uddeles gratis tilbåde relevante samarbejdspartnere og til museumsforeningensmedlemmer, og den skullesamtidig udgives i et fornuftigt udstyr. En sådanproduktion var dyr at etablere, og derforoprettede man i 1988 ”Fiskeri- og Søfartsmuseetsfaddere” – en ordning, hvor en rækkevirksomheder gik ind med støtte til årbogsudgivelsenmod til gengæld at blive synliggjortvia årbogsannoncer og opnåelse af særligefordele som f.eks. VIP-kort m.v. I sig selvskabte ordningen et netværk i erhvervslivet,som efterfølgende har vist sig at være museettil overordentlig gavn på mange måder, mensamtidig skabtes det økonomiske grundlag forudgivelsen af en årbog, hvis første udgave udkomi 1989. Det må konstateres, at årbogen,der med nærværende udgave er nået til den20. i rækken, både har levet op til de oprindeligehensigter og medvirket til at profilereFiskeri- og Søfartsmuseet (10).Sideløbende med disse initiativer varden store opgave med realiseringen af denønskede frilandsafdeling gået i gang. Projektetsoverordnede idé var gennem opbygningaf en kystlandingsplads, et klitmiljø med esehytteog hjeld, et havnemiljø med skibsværftog arbejdende værksteder og en bunker fra 2.verdenskrig at skabe en frilandsudstilling medfokus på de maritime erhvervs landbaserededel i tiden fra slutningen af 1800-tallet og fremtil ca. 1950. Målet var også på museumsbegrebetsgrundlag at skabe en attraktion, sommed sin kombination af historiske bygninger,arbejdende værksteder og aktivitetsmulighederfor publikum kunne konkurrere med sommerlandenesaktivitetstilbud. Projektering og

lokalplansarbejde omkring det 11.000 kvadratmeterstore område umiddelbart nord formuseet var overstået i løbet af foråret 1988.Sideløbende hermed lykkedes det i samarbejdemed Arbejdsmarkedsnævnet for Ribe Amtat få frilandsopbygningen godkendt som beskæftigelsesprojekt,og i maj 1988 kunne detpraktiske arbejde med nedbrydning af huseog skure på Esbjerg Havn til genopførelse påfrilandet gå i gang. De første afsnit af frilandsafdelingenkunne åbnes allerede i sommeren1989, og året efter kunne man via et samarbejdemed Metal Esbjergs seniorklub ogsååbne de første arbejdende værksteder. Frilandsopbygningentiltrak sig stor interesse, ogdet lykkedes hurtigt at få såvel offentlige myndighedersom fonde, private virksomhederog fagforeninger til at støtte projektet medøkonomi, materialer eller anden bistand. Desudenkunne museet – efter ØD-aftalen medEsbjerg Kommune - selv yde et pænt økonomiskbidrag til projektet, idet det nye tilbud tilmuseets publikum i de følgende år medførteen forøgelse af besøgstallet på Tarphagevejfrem til et toppunkt på 211.000 gæster, somblev nået i 1993 (11).Opførelsen af frilandsafdelingens bygningerkunne i nogen grad løse en del af detbehov, som museet gennem årene havdeopbygget for magasinplads og ordentlige bevaringsforholdfor samlingerne. I 1989 vardet med velvillig støtte fra Esbjerg Kommunedesuden lykkedes at få anskaffet tidssvarendeedb-apparatur og programmel, så man kunnetage fat på en gennemgribende registreringog tilgængeliggørelse af samlingerne. Dissetiltag løste dog ikke alle museets behov medhenseende til såvel baglandsfaciliteter somplads til nye permanente udstillinger og andenformidling af samlingerne.I stedet for at kaste sig ud i ad hoc-løsningerpå akutte behov bestemte museetsledelse sig for en decideret langtidsplanlægningud fra et tilsvarende koncept om trinvisudbygning som det, der med succes var blevetindledt på frilandsafdelingen. Arbejdetmed den trinvise udbygningsplan for FiskeriogSøfartsmuseet blev så småt indledt i 1989.Vigtige elementer i processen var at skaffeoverblik over status og potentiale for museetsforskning og formidling, indhentning af erfaringog inspiration fra udbygningsprojekterpå tilsvarende institutioner i ind- og udland,afklaring af en række funktionsbestemte kravtil fysiske rammer, overblik over basale funktionsstrømmei museums- og akvariearbejdetsamt tilvejebringelse af viden om publikumsadfærdog opbygning af det bedst muligepublikumsflow. På denne baggrund kunneman opstille en samlet plan for Fiskeri- ogSøfartsmuseets videre udvikling over en tidshorisontpå 25-30 år. Planen opererede meden knopskydning ud fra den eksisterende museumskernei forskellige etaper, som hver forsig kunne deles i underetaper, så finansieringaf anlæg og overblik over afledte driftsomkostningerherved lettedes. Dette ville naturligviskræve en regelmæssig opdateringaf planerne, men indebar samtidig mulighedfor løbende justering af forløbet i forhold tilet aktuelt marked. Den trinvise udbygningsplanville også kunne være et hjælpeinstrumentved planlægning af museets samledeindsamlings-, forsknings- og formidlingsindsats.I forhold til publikum ville en trinvis planbedre kunne fastholde nyhedsinteressen endet samlet, stort projekt, og endelig ville besøgendepå museet aldrig opleve en ufærdiginstitution, idet trinudbygning altid ville giveindtryk af et helstøbt museum. Fiskeri- ogSøfartsmuseets trinvise udbygningsplan blevi 1993 fremsendt til Esbjerg Kommune ogendeligt lokalplansgodkendt i 1995 (12). Pådette tidspunkt havde museet søsat andreinitiativer, som yderligere aktualiserede denfremsendte plan.ForskningscenterVed sin ansættelse som museumsinspektørved Fiskeri- og Søfartsmuseet i 1986 havdePoul Holm fået ansvar for museets fiskerihistoriskearbejde. Som et resultat af PoulHolms forskning kunne museet i 1989 åbneen ny permanent fiskeriudstilling med titlen”Dansk havfiskeris gennembrud”. Samme årstod Morten Hahn-Pedersen for tilrettelæggelsenaf særudstillingen ”Fanø i sejlskibstiden”– den første af en serie særudstillinger,som ledte frem til opbygningen af en permanentsøfartsudstilling i 1999 og åbningen af ensemi-permanent offshoreudstilling i 2001.Det var allerede i planlægningen afdette forløb klart, at såvel de kommende permanenteudstillinger som den hermed forbundnenødvendige indsamling ville kræveekstra plads, men ambitionerne på den kulturhistoriskeafdelings vegne gik videre endudstillingsrelateret indsamling og forskning. Imuseets naturhistoriske afdeling havde manmed oprettelsen af sælariet indledt et forskningsarbejde,som både havde givet god kontakttil universiteterne og placeret Fiskeri- ogSøfartsmuseet i det internationale forsknings-

arbejde omkring sælerne og Vadehavet. Detvar i udgangspunktet naturligt, at museetskulturhistoriske afdeling skulle tilstræbe at nåfrem til en tilsvarende forskningsmæssig positionering.Museet deltog i henholdsvis fiskeripuljenog søfartspuljen, der er samarbejdsorganerfor den danske museale forskning pådisse områder, og man var aktivt engageret iforskningsprojekter inden for begge puljer.Desuden havde museet siden 1982 deltaget iet nordisk forskningssamarbejde omkring Kattegat-Skagerrak-kysternekulturhistorie, hvorPoul Holm som projektets sekretær stod overfor at skulle sammenskrive resultaterne. Endel af grundlaget var således lagt, men manville gerne videre endnu, og det blev indledningtil en målrettet satsning.Poul Holm blev i 1989-90 i perioder friholdtfor musealt arbejde, så han kunne udarbejdeen doktorafhandling på baggrund afKattegat-Skagerrak-projektets resultater, ogi 1991 erhvervede Poul Holm doktorgradenpå afhandlingen ”Kystfolk. Kontakter og sammenhængeover Kattegat og Skagerrak, 1550-1900”. Afhandlingen blev udgivet af museetsforlag i serien Fiskeri- og Søfartsmuseets MaritimeSkrifter (13). I sin egenskab af forlagsredaktørhavde Morten Hahn-Pedersen besluttetat gøre denne serie til ramme for museetsprestigepublikationer. For yderligere at kunnesynliggøre museets forskning og målrettepublikationerne til bestemte publikumsgrupperblev forlagets publikationsrækker udvidet.Mens museets årbog præsenterede detforskningsarbejde, som var undervejs, blev enny serie af temahæfter i 1989 lanceret somramme for formidling af udstillingsrelateretforskning, og i 1992 fulgte Fiskeri- og SøfartsmuseetsStudieserie hvis formål var at nå etsmalt publikum af forskere i ind- og udland.Sideløbende hermed engagerede man sig stadigkraftigere i internationalt forskningssamarbejdegennem konferencedeltagelse medoplæg og efterfølgende publicering heraf. I1989 var Fiskeri- og Søfartsmuseet medinitiativtagertil et nyt internationalt forskningssamarbejdeomkring Nordsøens kulturhistorie,hvis formål bl.a. var at forene museal oguniversitær forskning gennem afholdelse aftilbagevendende Nordsøkonferencer. Sidst,men ikke mindst, bestræbte man sig på atpositionere Fiskeri- og Søfartsmuseet og øgekendskabet til museets arbejde via værtskabfor internationale konferencer.Efter fem års målrettet indsats var museetskulturhistoriske forskning ved at væreder, hvor man gerne ville have den. Nu gjaldtdet om på mere permanent basis at få skabtet forskningsmiljø og hermed forbundne lønogansættelsesvilkår, som var attraktive noktil at holde på gode medarbejdere samtidigmed, at nye kunne tiltrækkes i forbindelsemed f.eks. eksterne kontraktopgaver. Endeliggjaldt det om at finde en konstruktion, sommuliggjorde uddannelse af kandidater i maritimhistorie,så man undgik, at nyudklækkedekandidater skulle bruge den første ansættelsestidtil at specialisere sig i den historie, devar ansat til at varetage. Løsningen var direktesamarbejde med et universitet.Efter en række sonderinger gik mani 1993 i realitetsforhandlinger med AarhusUniversitet. Det førte i 1994 til etableringenaf Center for Maritim og Regional Historie isamarbejde mellem disse to parter. Da centretblev oprettet efter reglerne for forskningscentreved universiteterne, havde PoulHolm og Morten Hahn-Pedersen forud for deendelige forhandlinger været underkastet enuafhængig videnskabelig evaluering, der forbegges vedkommende endte med kompetenceerklæringersom seniorforskere. Centretsforskningsprofil skulle, som navnet antyder,kombinere den maritime og den regionaletilgang til historieskrivningen. Interessefeltetskulle være Nordatlantens, Nordsøens ogØstersøens kystsamfund fra middelalder til idag, og der skulle lægges særlig vægt på densydvestjyske regions udviklingshistorie i samspilletmellem kyst og indland. Centrets opgaverskulle være at danne ramme om egneforskningsprojekter, at være arbejdsplads forstipendiater, at initiere regionale og internationalesamarbejdsprojekter og endelig at væremødested og diskussionsforum for maritimeog regionale historikere.Etableringen af forskningscentret var afgørendefor igangsættelsen af første led af Fiskeri-og Søfartsmuseets trinvise udbygningsplan,som omfattede en betydelig forøgelse afhusets forskningsbagland, arkiver, bibliotek ogmagasiner samt etablering af en permanentsøfartsudstilling. Museets planer herfor blevvedtaget af Esbjerg Kommune i 1995 og medC.F. Møllers Tegnestue som arkitekter realisereti et byggeri, som med sine omkring 1.800kvadratmeter i fem etager forøgede museetsbygningsmasse betragteligt. Samtidig gennemgikomkring 1.000 kvadratmeter af museetsoprindelige bygningsmasse en omfattenderenovering og fornyelse. Tilsammen stod densamlede udvidelse og ombygning ved den afsluttendeåbning af søfartsudstillingen i 1999 igodt 30 millioner kr. – incl. udstilling, inventar

og udstyr. Alt var udført inden for fastsat tidog budget, og ved indvielsen også betalt viatilskud fra såvel amt og kommune som fondsog private virksomheder.Center for Maritim og Regional Historievar oprettet for en forsøgsperiode på femår. Efter en succesfuld videnskabelig bedømmelsei 1999 af centrets virksomhed lå mulighederneåbne. Man kunne fortsætte samarbejdetmed Aarhus Universitet eller vælge etsamarbejde med Syddansk Universitet, der imellemtiden havde etableret en campus i Esbjerg.Ud fra hensynet til geografisk nærhedvalgte man i 2000 at indgå en aftale om et50/50-samarbejde med Syddansk Universitetom driften af centret. I denne forbindelseskiftede forskningscentrets leder, Poul Holm,stilling fra inspektør ved museet til professorved universitetet. I 2006 blev Poul Holm rektorfor Roskilde Universitetscenter, og postensom leder af forskningscentret blev overtagetaf dr. phil. og dr. habil. Martin Rheinheimer,som siden 2007 har været professor i maritimog regional historie ved Syddansk Universitet.Forskningscentret, der i 2002 fik navneforandringtil Center for Maritime og RegionaleStudier, omfatter i dag knap en snesforskere fra de to moderinstitutioner. Forskningenkoncentreres inden for følgende firehovedområder; maritime studier, regionaludvikling, maritim arkæologi samt turismeog kulturarv. Centrets arbejde følges af et videnskabeligtråd, og aktiviteterne evalueresregelmæssigt. Grundet deltagelsen i forskningscentretsarbejde har en ph.d.-grad – elleropnåelse af en sådan inden for de førsteårs ansættelse – siden 1994 været et krav forat blive ansat som forskningsmedarbejder vedFiskeri- og Søfartsmuseet. Begge museets nuværendekulturhistoriske inspektører, mag.art. Mette Guldberg (ansat som 2. inspektør i1994 og afløser for Poul Holm som 1. inspektøri 2000) og mag. art. Søren Byskov (ansatsom 2. inspektør i 2001) har således beståetph.d.-forløb ved forskningscentret. Kravet omen ph.d.-grad omfatter nu også institutionensnaturhistorikere, idet man af hensyn til yderligeretværfaglighed omkring bl.a. fiskeriforskningenfremover vil inddrage naturhistorieni forskningscentrets program. Museets nyenaturhistoriske inspektør, cand. scient. LasseFast Jensen, havde således erhvervet ph.d.-graden før ansættelsen ved Fiskeri- og Søfartsmuseetpr. 1. januar 2008 (14).Gennem de senere års forskningsindsatshar man fået et solidt grundlag for FiskeriogSøfartsmuseets formidlende virksomhedog på flere områder placeret museet centralti samfundsdebatten gennem fremlæggelse afny og dugfrisk viden, som via debatindlæg ellerpressemeddelelser har fundet vej til såveltrykte som elektroniske medier. Desuden harman med årene fået opbygget en sådan volumenomkring aktiviteterne, at man er i standtil at påtage sig relevant ekstern projekt- ogkontraktforskning, som ud over øget indsigtogså bidrager til husets egenfinansiering. Endeligspillede museets forskningsindsats enbetydelig rolle, da Fiskeri- og Søfartsmuseeti 2006 blev godkendt efter museumslovenssærlige § 16 omfattende museer, der udføreropgaver af national betydning.Nyt akvarium og nye planerFiskeri- og Søfartsmuseets saltvandsakvarium,der indtil åbningen af sælariet i 1976 havdeværet museets største publikumsattraktion,var i løbet af 1990’erne ved at være modenttil en omfattende renovering. Knap tre årtierskonstant saltvandsgennemstrømning havdehaft mærkbar effekt på såvel pumpe- og rørsystemersom akvarietankenes jernarmeredebetonkummer. Ifølge en bygningsrapport framidten af 1990’erne ville alene en simpel renoveringog ajourføring af akvariets tekniskestandard beløbe sig til knap en halv snes millionerkr.En sådan renovering ville imidlertid ikkeløse alle de udfordringer, som akvariet gav.Da museet blev anlagt, blev akvariet designetud fra samme principper, som DanmarksAkvarium var etableret efter i 1930’erne. Detbetød, at personalets arbejdsforhold bag kulissernevar problematiske i relation til modernearbejdslovgivning. Udstillingsmæssigtvar akvariet heller ikke længere tidssvarende,og det levede ikke op til moderne krav om adgangsforholdmed videre. Investeringer alenei teknik ville derfor hverken bedre personaletsarbejdsforhold eller øge saltvandsakvarietskonkurrencedygtighed i forhold til den godthalve snes nye akvariebaserede oplevelsescentre,som med et helt andet og tidssvarendedesign var skudt op på det danske attraktionsmarkedsiden 1968. Hvis man alligevel skulleinvestere, forekom det på denne baggrundfornuftigt at lave fundamentale forandringer,der skabte forbedringer over hele linjen.Fiskeri- og Søfartsmuseet udarbejdedederfor – med museumspædagog Thyge Jensensom pennefører - et projektforslag, hvorman af det oprindelige akvarium kun bibeholdtydermurene. Inden for disse opbygge-

de man et helt nyt akvarium, som på grundaf karantæneafdelingens samtidige flytningtil sælariefløjen, tillod en fordobling af publikumsarealetog en tredobling af udstillingsakvariernesvandmængder og rudearealer.Samtidig indførtes ramper, som dels lettedeadgang for kørestolsbrugere, dels kunne anvendesi forbindelse med en formidling, hvorman populært sagt startede på stranden og itakt med rampens fald bevægede sig stadigdybere ned i havet. Via opsplitning af udstillingsakvariumog karantæneafdeling i to separatesystemer kunne sikkerheden omkringdyrenes velfærd øges, og trods den betydeligeforøgelse af vandmængderne kunne denafledte drift holdes på det hidtidige niveau viaudnyttelse af moderne teknologi og fokus pårationel indretning af arbejdsområder. Der varmed andre ord tale om et projekt, som øgedeFiskeri- og Søfartsmuseets konkurrenceevneuden samtidig at øge museets besøgsbehov.Forslaget blev i 2000 fremsendt til EsbjergKommune, som med borgmester JohnnySøtrup i spidsen reagerede særdeles velvilligtpå projektet og bevilgede knap 18 millionerkr. til realiseringen heraf. Den kommunalebevilling gjaldt bygning og teknik. Herudoverskulle der skaffes yderligere et par millionerkr. til det nye akvariums formidlingsdel, mendet blev via velvillig støtte fra fonds og privatevirksomheder også klaret inden åbningen. Afhensyn til museets entrébetingede økonomivar det vigtigt, at anlægsarbejdet forløb hurtigtog med færrest mulige forstyrrelser afpublikumsområderne. Det lykkedes. Hen oversommeren 2001 opførtes en ny karantæneafdelingi sælariefløjen, og i slutningen af oktoberkunne alle akvariets fisk og havdyr flytteshertil. Herefter blev det gamle akvarium revetned i november og december, så man ved årsskiftet2001/02 kunne påbegynde opførelsenaf det nye akvarium, som blev indviet og åbnetfor publikum i juni 2002.Fiskeri- og Søfartsmuseets nye akvariumhar betydet et vældigt løft for husets formidlingaf fisk og havdyr fra danske havområder.På en tur gennem akvariet får man mulighedfor at lære om de danske havmiljøers mangfoldighed,blive fascineret af fiskenes tilpasningertil et liv i vand, få kendskab til fiskerietpå de forskellige arter samt møde akvariepersonaletog få fortalt om fisk og havdyr (15).Efterhånden er der også opstået et markantrenoveringsbehov i forhold til museetssælarieafdeling fra 1976. På basis af den trinviseudbygningsplan arbejder museet her påen tilsvarende løsning, som blev anvendt vedakvariet; nedrivning af det eksisterende anlægog opførelse af et nyt. Projektet, som forventesfærdigt til forelæggelse i 2008, opererermed i alt tre hovedelementer, hvoraf det førsteer anlæg af et nyt sælarium med tilhørendeteknik, arbejdsområder og publikumsfaciliteter.I anlægget indgår to nye sælbassiner tilhenholdsvis spættede sæler og gråsæler. Treårtiers arbejde med sæler har givet museetsmedarbejdere mange erfaringer omkring opbygningaf de bedst mulige forhold for dyrene,og dette vil naturligvis blive udnyttet i det nyeanlæg, der også vil indarbejde bedre mulighederfor at gennemføre bl.a. den sæltræningog de speakede sælfodringer, som gennem deseneste år har været på sælariets program.Endelig vil anlægget rumme udstillinger, somformidler museets sælforskning, der i de senereår bl.a. har omfattet flytællinger af Vadehavetssælbestand og satellitmærkning afvilde sæler. Svend Tougaard er i 2008 frikøbttil at sammenskrive resultaterne af denneforskning, inden han ved årets udgang går påpension efter godt 40 års engageret og banebrydendearbejde for museet.Projektets andet hovedelement beståraf en hvalhal. Museets naturhistoriske afdelinggjorde sig de første erfaringer med hvalstrandingerallerede i 1980’erne, men ikkemindst de store kaskelotstrandinger på Rømøi 1996 og 1997 har for alvor bragt de storehavpattedyr på museets arbejdsprogram. Fiskeri-og Søfartsmuseet er i dag direkte indskreveti miljølovgivningen som deltager istrandingsberedskabet for havpattedyr, ogmuseet har i denne sammenhæng opbyggeten anselig samling af præparater og hvalskeletter.Endvidere har museet været engagereti hvalforskning og opbygget en database overhvalobservationer i danske farvande. Hidtilhar dette arbejde udelukkende været formidletvia særudstillinger, hjemmeside, foredragog publikationer – bl.a. i den i 1999 introduceredeforlagsrække Fiskeri- og SøfartsmuseetsBiologiske Skrifter – men nu er tiden inde til atomsætte den akkumulerede viden i en permanentog spektakulær udstilling. Ud over selveudstillingen vil hvalhallen også skulle rummeet auditorium samt diverse tekniske baglandog arbejdsområder med bl.a. dissektionsrumog skeletmagasiner (16).Projektets tredje element er sammenkædningenmellem på den ene side den eksisterendemuseumskerne og på den andensælariet og hvalhallen. Her vil der bl.a. bliveplads til en museumsbutik af en sådan størrelseog karakter, som nutidens publikum for-

venter at finde på en moderne attraktion. Fordet er Fiskeri- og Søfartsmuseet også.Museum – og attraktionAllerede ved Fiskeri- og Søfartsmuseets starti 1968 tilføjede saltvandsakvariet museet enstatus som attraktion i den offentlige bevidsthed.Denne status blev yderligere udbyggetmed tilkomsten af sælariet i 1976, som pådet nærmeste fordoblede museets besøgstaltil omkring 170.000 gæster på årsbasis. Besøgsudviklingenfik museet til at interesseresig for, hvem gæsterne var, og hvorfra de kom.Man lavede de første små publikumsundersøgelser,og engagerede sig også organisatoriski det lokale turismearbejde. Aktiviteterne isælariet bibragte i en årrække museet megengratis medieomtale, og markedsføringsarbejdetbestod primært i udsendelse af redaktioneltstof til medierne, mens der budgetmæssigtkun var afsat få midler til hvervebrochurerog andet reklamemateriale.Da man – bl.a. på grund af øget konkurrencepå attraktionsmarkedet – i slutningenaf 1980’erne søsatte frilandsprojektet, var detimidlertid klart, at satsningen på en musealoffensiv ved at øge egenfinansieringen via entréindtægterville kræve yderligere midler tilmarkedsføring. For at få den bedst mulige effektfor pengene, måtte den øgede markedsføringfølges op med publikumsanalyser ogvurderinger af de enkelte reklametiltags gennemslagskraft.Siden da har en stadig mereudbygget markedsføring, opfølgende publikumsanalyser,øget engagement i turismensorganisationer og en bevidst forholden sig tilattraktionsmarkedets krav været et vigtigt elementi Fiskeri- og Søfartsmuseets planlægningog daglige drift.Museets ledelse har stort set konstantværet engageret i organisatorisk turismearbejdepå såvel lokalt som regionalt niveau oghar desuden med jævnlige mellemrum deltageti arbejdsgrupper og udvalg i relation til detnationale turismearbejde (17). Ved årsskiftet1996/97 blev Fiskeri- og Søfartsmuseet medlemaf markedsføringssamarbejdet JyllandsAttraktioner, der stiller høje krav til såvel kvalitetsom besøgstal hos sine medlemmer. Udover effektivisering af markedsføringen bydersamarbejdsorganisationen, der efter indlemmelseaf store fynske attraktioner har skiftetnavn til TopAttraktioner, på store fælles publikumsundersøgelser,kursusvirksomhed og erfaringsudvekslingomkring attraktionsrelevanteforhold. Fiskeri- og Søfartsmuseets direktørmedvirkede ved etableringen af DTA - DanskeTurist Attraktioner, og museet indgik i DTA’sstjernemærkningsordning af turistattraktionernestraks fra starten i 2005. Ordningenkombinerer forbrugeroplysning, markedsføringog redskaber til fortsat attraktionsudvikling.Endelig i 2006 blev museet medlem afForeningen Tilgængelighed for Alle, hvis primærefokus er forbedring af - og reel informationom - medlemsinstitutionernes tilgængelighedfor handicappede.Museets deltagelse i de nævnte organisationerog ordninger har været et nyttigtredskab i tilføjelsen af en serviceorienteretpublikumsbetjening til den rent museale virksomhed,som fortsat er institutionens primæreformål. Den moderne museumsgæsthar ikke blot en bred referenceramme, somsætter stadig større krav til formidlingens kvalitetog substans, men også en opfattelse afmuseumsbesøget som en totaloplevelse. Ingredienseri denne oplevelse er bl.a. rene ogvelholdte bygninger og udendørsarealer, godeog rigelige sanitære installationer, synligt ogserviceminded frontpersonale, spændendemuseumsbutikker, kvalitetsbetonede bespisningsmulighederuden ventetid samt legemulighederfor børnene. Fiskeri- og Søfartsmuseethar løbende fokuseret på disse tinggennem f.eks. uddannelse og uniformering affrontpersonale, udarbejdelse af manualer ogpersonalehåndbøger vedrørende procedurerog sikkerhed samt kontinuerlig indarbejdelseaf handicapvenlige publikumsfaciliteter vedmuseets udbygninger.Enkelte udbygninger har alene væretdirekte rettet mod en forbedret publikumsservice.Det var f.eks. tilfældet, da EsbjergKommune i 2005 på basis af en præsentationaf flere års dårlige karakterer i publikums responspå museets cafeteria besluttede sig foren modernisering og udbygning af cafeteriettil omkring fire millioner kr. I denne forbindelseændredes også den hidtidige ordningmed en privat forpagter af cafeteriet, så museetved åbningen af det nye cafeteria i sommeren2006 selv kunne overtage driften ogdermed få hånd i hanke med kvalitet, udbud,service og sammenhæng med husets profil.Senest har man i museets frilandsafdeling,som siden åbningen i 1989 løbende er blevetudbygget, i 2007 tilføjet en maritim og handicapvenliglegeplads, som blev realiseret viastøtte fra fonds og private donatorer. I museetsjubilæums år føjes på samme vis yderligereen etape til denne nyskabelse, der er blevetusædvanlig godt modtaget af museets besø-

gende børnefamilier. Der regnes med fortsatteudvidelser af legeområdet, og der ligger forfrilandsafdelingens vedkommende endvidereplaner på bedding omkring opførelse af relevantehistoriske bygninger – som bl.a. røgeriog skibsproviantering – der ud over formidlingi museets højsæson vil åbne ekstra mulighederfor tilfredsstillelse af publikums behov forindkøb, mad og drikke (18). Også her er museetklar til fremtidens udfordringer.Status og fremtidFiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet iEsbjerg har i dag status som statsanerkendt §16 museum og firestjernet dansk turistattraktion.Via sin forskning, formidling og forlagsvirksomhedhar Fiskeri- og Søfartsmuseet opnåetinternational anerkendelse, og museetsmedarbejdere sidder i dag på en række nøgleposteri såvel nationale som internationaleforsknings- og museumsnetværk (19). Museetsindsats på disse områder vil naturligvisblive fortsat fremover.Siden åbningen i 1968 har verden omkringmuseet ændret sig ganske betydeligt.Den udvikling og de strukturelle forandringer,som i anden halvdel af 1980’erne blev erkendtaf museets bestyrelse, er i dag ført igennemtil en grad, som man dengang end ikke kunneforestille sig. Esbjergs fordums så stolte fiskerflådeer reduceret til kun godt en halv snesfartøjer, og fiskeindustri og følgeerhverv erfulgt efter. Tilsvarende ses i det øvrige danskefiskeri. Fiskeri- og Søfartsmuseet har ikke barefulgt og dokumenteret disse forandringer tæt,men samtidig spredt sit faglige net ud overstadig større geografiske områder og stadigflere felter af temaet ”mennesket og havet”og hermed også indarbejdet nye områdersom f.eks. offshoreindustrien, kystkultur og –turisme samt de store havpattedyr i museetsforskning og formidling (20). I de kommendeår vil museet intensivere sin indsats på disseområder samtidig med, at de oprindelige kerneområderfortsat vil blive dyrket.Omkring Esbjerg Havn har især fiskerietsstrukturforandringer afstedkommet nye planerfor udnyttelsen af havneområderne. Detsåkaldte ”Blue View”-projekt med udbygningaf havnen op mod Fiskeri- og Søfartsmuseetmod nord med domicilbyggeri, hoteller, shoppingområder,sports- og rekreative områder,marina og museumshavn samt kunstmuseumog et såkaldt ”Offshore House” kan medførehelt nye udviklingsmuligheder, som vi naturligvisvil hilse hjerteligt velkommen – og ud fraprincippet om synergi bidrage til at udvikle.I 1968 var Danmark mediemæssigtdækket via en enkelt fjernsynskanal, et parradiokanaler og en mængde landsdækkende,regionale og lokale dagblade. I 2008 har vi flerelandsdækkende TV-kanaler, satellit-TV, internetog et betragteligt reduceret antal dagblade.Det er med andre ord ikke længere heltså enkelt at nå et større publikum. Via aktuelformidling af ny viden fra museets forskningsfront,er det dog i flere sammenhænge lykkedesat slå igennem til den brede samfundsdebat.Sideløbende hermed har museet gennemden seneste halve snes år haft egne hjemmesiderpå internettet og senest i 2007 opretteten helt ny og teknisk ajourført hjemmesideunder adressen www.fimus.dk. Museet vilogså fremover styrke internetformidlingensamtidig med, at man på anden vis fortsættermere traditionel formidling og markedsføringaf institutionen.Museet passerede i 2007 gæst nr. 6million siden åbningen i 1968, hvilket svarertil et årsgennemsnit på 150.000 besøgendegennem hele museets levetid. Undervejs harder været betydelige udsving i besøgstallene– ikke mindst i de senere år, hvor et stadigtmere intenst attraktionsbyggeri kombineretmed et fald på 7 millioner tyske overnatningeri Danmark siden 1998 har sat hele det danskeattraktionsmarked under alvorligt pres. Viaspredning af egenfinansieringen fra at væreprimært entrébetinget til også at omfatte enstadig bredere vifte af sidesalgsaktiviteter, erdet dog lykkedes Fiskeri- og Søfartsmuseet atkomme gennem disse udfordringer uden pånogen måde at reducere aktivitetsniveauet,og museet står i dag godt rustet til at mødefremtidens udfordringer (21).Fiskeri- og Søfartsmuseet er i dag et museum,som er internationalt orienteret og lokaltforankret. Et museum med muligheder ogmed planer for fremtiden på alle felter af husetsvirksomhed. At museet er nået til en sådanposition skyldes først og fremmest en fantastiskflok af engagerede og målrettede medarbejdere,som har sprudlet af lyst, vilje og evnetil at finde vej. Det skyldes også en række affremsynede bestyrelser, som har turdet tagekonsekvente beslutninger eller turdet følgeog bakke op om strategiske beslutninger framuseets til enhver tid siddende ledelse. Mendet skyldes sidst – og ikke mindst – en fabelagtigopbakning fra Esbjerg Kommune og andrebevilgende myndigheder, fonde, erhvervslivog sponsorer samt en række private menneskerhele vejen gennem museets historie.

Med dette udgangspunkt har Fiskeri- og Søfartsmuseeten god ballast på sin videre kursmod fremtids mål.Noter1. Sjæk’len, nr. 8-9, 1977, Sjæk’len, nr. 20, 1987, Vestkysten 23-4-1968.2. Sjæk’len, nr. 20, 1987. Den første E 1, der oprindelig hed S 49 Dana af Skagen, blev i 1978 udskiftetmed den noget større E 39 Zoar (ex E 39 Godthåb), som siden har sejlet under navnet E 1 Claus Sørensen.S 49 Dana af Skagen er i dag sat på permanent bedding i værftsområdet i Fiskeri- og Søfartsmuseetsfrilandsafdeling.3. Sjæk’len, nr. 20, 1987, Sjæk’len - Årbog 1988, Esbjerg 1989.4. Morten Hahn-Pedersen: Fra viking til borebisse – 50 generationer ved Vadehavet, Esbjerg 2001.5. Sjæk’len, nr. 20, 1987. Museet havde i 1973 kastet sig ud i en pionerindsats med edb-registrering afsamlingerne. Da det viste sig, at lagerkapaciteten på udstyret ganske enkelt var for dyr til at tilladeindkodning af alle relevante oplysninger og søgesystemerne desuden ikke smidige nok, måtte dersideløbende føres en omfattende registrant, som ikke mindskede papirarbejdet. I 1981 havde museetfået overført omkring halvdelen af alle museumsnumre til edb, men da var den teknologiske udviklingimidlertid løbet fra museets hulkortsystem, og da det erkendtes, at en ny løsning var nødvendig, blevarbejdet foreløbigt indstillet.6. Fiskeri- og Søfartsmuseets regnskaber 1968-1988.7. Sjæk’len - Årbog 1989, Esbjerg 1990.8. Ibid.9. Sjæk’len - Årbog 1988, Esbjerg 1989 og følgende årgange. Foruden diverse fondstilskud og donationerindgår bl.a. entréindtægter, indtjening ved rekvirerede forskningsopgaver, diverse projekter, undervisningog cafe-drift i museets egenfinansiering. I 2005 lå egenfinansieringsdelen på knap 75% af denmuseale drift excl. bygninger. Siden har museets § 16 tilskud og ordningen om statslig kompensationfor gratis museumsentré for børn og unge atter øget den offentlige andel af driften. Fiskeri- og Søfartsmuseetsforlagsvirksomhed og museumsbutik køres på selvstændige regnskaber.10. Fiskeri- og Søfartsmuseets ”fadder-ordning”, 1988 samt Sjæk’len - Årbog, Esbjerg 1989ff.11. Sjæk’len Årbog, Esbjerg 1989-93.12. Fiskeri- og Søfartsmuseets trinvise udbygningsplan, Esbjerg 1993, Sjæk’len Årbog, Esbjerg 1989-96.13. Poul Holm: Kystfolk – Kontakter og sammenhænge over Kattegat og Skagerrak ca. 1550-1914, Esbjerg1991 – Fiskeri- og Søfartsmuseets Maritime Skrifter, Nr. 17.14. Sjæk’len Årbog, Esbjerg 1989ff.15. Sjæk’len Årbog, Esbjerg 2001-03. Thyge Jensen, Svend Tougaard, Niels Knudsen og Morten Hahn-Pedersen:Saltvandsakvariet – en ny spændende oplevelse ved Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 2001.16. Sjæk’len Årbog, Esbjerg 2006, Fokus på havpattedyr – nyt sælarium på Fiskeri- og Søfartsmuseet,Esbjerg, Esbjerg 2007.17. Morten Hahn-Pedersen har siden sin ansættelse på Fiskeri- og Søfartsmuseet i 1988 bl.a. været medlemaf forretningsudvalget for Esbjerg Turistråd, formand for Esbjerg Ad Hoc (markedsføringssamarbejde),bestyrelsen for Esbjerg Erhvervsudvikling, forretningsudvalget for Jyllands Attraktioner, TurismensFællesråds ”ide-cirkel”, Danmarks Turistråds arbejdsgrupper vedr. udvikling af børneturisme ogattraktionsmærkning, formand for DTA – Danske TuristAttraktioner og medlem af ErhvervsministerietsBevillingsudvalg for Turisme.18. Sjæk’len Årbog, Esbjerg 1989ff.19. Sjæk’len Årbog, Esbjerg 1989ff.20. Sjæk’len Årbog, Esbjerg 1989ff. samt officielle regnskaber, publikumsstatistik og andet publiceret materialefra Fiskeri- og Søfartsmuseet – f.eks. via Danmarks Statistik eller internet. Vedr. udenlandskeovernatninger i Danmark se f.eks. www.danskturisme.dk. I forhold til den danske museumsstatestikligger Fiskeri- og Søfartsmuseet pænt placeret med et besøgstal, som på landsbasis ligger just under2 % af totalen og for det gamle Ribe Amts vedkommende på knap 40 % af totalen for samtlige museumsbesøg(Statistiske Efterretninger, Uddannelse og Kultur 2006:3).

Fiskeri- og Søfartsmuseets målsætning og strategiFiskeri- og Søfartsmuseets hovedtema er ”Mennesket og havet”, som søges belyst i så mangeaspekter og formidlet på så mange forskellige måder som muligt. Museets indsats baseres på ensolid og internationalt orienteret forskning som grundlag for en bredspektret formidling rettetmod et varieret publikum omfattende alt fra eksperter til besøgende familiegrupper. Fiskeri- ogSøfartsmuseet ønsker at være aktuel, vedkommende og perspektiverende i såvel forskning somformidling, ligesom museet lægger vægt på at være en aktiv partner i samfundsdebat og -udvikling.Fiskeri- og Søfartsmuseets målsætninger søges opfyldt via en strategi om trinvis udbygningaf forskning, formidling og fysiske rammer, som udvikles med skyldig hensyntagen til bevarelseaf en fortsat sund basisøkonomi. For at sikre den nødvendige gennemstrømning af inspiration ogideer er Fiskeri- og Søfartsmuseet engageret i talrige forsknings- og museumsnetværk i ind- ogudland, ligesom museet på nationalt og regionalt plan er aktivt i f.eks. turisme- og erhvervssammenhænge.Fiskeri- og Søfartsmuseets bestyrelsesformænd:Lektor Arne Espegaard 1962-1971Lektor Karl Erik Jensen 1971-1974Fiskeskipper Hakon Svendsen 1974-1980Skoleinspektør Jørgen Slivsgaard 1980-1987Undervisningskonsulent Hans-Jørgen Laustsen 1987-1992Fiskeskipper Andreas Thygesen 1992-1993Havnechef Erik Clausen 1993-Fiskeri- og Søfartsmuseets faglige ledere:Mag. art. Alan Hjorth Rasmussen 1966-1982Cand. scient. Horst Meesenburg 1982-1988Cand. mag. Morten Hahn-Pedersen 1988-