Et museum i stadig bevægelse - Fiskeri- og Søfartsmuseet

svarsområde i fællestemaet ”Mennesket oghavet” i konstellationens bredeste betydning.Vi er henholdsvis landsdækkende og regionaltmuseum for fiskeri og søfart/offshore – samtdisses følgeerhverv og afledte effekter i land.Vadehavsregionens kultur og natur – herundersælerne – er en af museets særlige nicher.Men også fiskeriets fangstdyr og disses livsbetingelser,havmiljøet og den tiltagende forureningsindvirkning på samme ligger inden forvort arbejdsfelt. Vort arbejde spænder i allehenseender fra enkeltindivider til helheder,og vor opgave består i at dokumentere ogbelyse tilstande, fremtrædelsesformer, udviklingog sammenhæng såvel isoleret som irelation til verden omkring. De store problemer,der i dag omgiver såvel flere af de maritimeerhverv som havmiljøet og udnyttelsenaf havets ressourcer, vil i årene fremover øgekravene både på erhvervs- og miljøsiden. Mendet vil også øge museets ansvar, idet behovetfor oplysning, information og aktualitet indenfor husets arbejdsområde er større end – måske– nogensinde før (7).”Mennesket og havet” var blot et afflere nye arbejdskoncepter, som blev anslået idenne artikel. Her lå også anslag til de koncepterom trinvis udbygning af museets forskning,formidling og fysiske rammer, om netværk somarbejdsform, om styrkelse af forskningen viauniversitetssamarbejde og øget engagementi internationale forskningsfora samt om museetsom attraktion og forretning, som skullekomme til at præge Fiskeri- og Søfartsmuseetsvidere udvikling (8). På en række af disse punktervar arbejdet allerede gået i gang.Udgangspunktet for arbejdet var at findeen løsning på problematikken omkring dentætte opkobling på den kommunale økonomi,der via ordningen om overførsel af eventuellemuseale driftsoverskud til kommunekassensatte snævre grænser for museets økonomiskemanøvrefrihed. Allerede i 1988 fremsendteFiskeri- og Søfartsmuseet de første forhandlingsoplægherom til Esbjerg Kommune,og i 1990 nåede parterne frem til en ordningom såkaldt økonomisk decentralisering – ensåkaldt ØD-aftale. Ordningen indebar, at kommunenpåtog sig det økonomiske ansvar fordrift og vedligehold af bygningerne i museetskernekompleks og herudover bidrog med etårligt tilskud til den museale drift af institutionen.Ordningens vigtigste punkt var imidlertid,at Fiskeri- og Søfartsmuseet fremover selvkunne disponere over eventuelle driftsoverskud,mens Esbjerg Kommune omvendt blevfritaget for underskudsdækning over for museet.Hermed opnåede Fiskeri- og Søfartsmuseetden økonomiske manøvrefrihed, som varen forudsætning for både en forretningsmæssigdrift af institutionen og for sikring af denfornødne dynamik til udvikling af museet (9).Da Fiskeri- og Søfartsmuseets mangeplaner ikke ville kunne gennemføres udeneksterne samarbejdspartnere, var det vigtigtat få udbygget museets netværk. Detkrævede, at man fik opbygget kendskabet tilmuseets virksomhed hos eksisterende og potentiellesamarbejdspartnere såvel i musealeog forskningsmæssige miljøer som blandt bevilgendemyndigheder, fonds, styrelser og ierhvervslivet. Et element i denne strategi varudgivelse af en decideret årbog, som forudenen årsberetning rummede en række artikler,der strakte sig over hele museets arbejdsområdeog videreformidlede museets forskningsresultaterpå dansk og i engelske resuméer.Årbogen skulle helst kunne uddeles gratis tilbåde relevante samarbejdspartnere og til museumsforeningensmedlemmer, og den skullesamtidig udgives i et fornuftigt udstyr. En sådanproduktion var dyr at etablere, og derforoprettede man i 1988 ”Fiskeri- og Søfartsmuseetsfaddere” – en ordning, hvor en rækkevirksomheder gik ind med støtte til årbogsudgivelsenmod til gengæld at blive synliggjortvia årbogsannoncer og opnåelse af særligefordele som f.eks. VIP-kort m.v. I sig selvskabte ordningen et netværk i erhvervslivet,som efterfølgende har vist sig at være museettil overordentlig gavn på mange måder, mensamtidig skabtes det økonomiske grundlag forudgivelsen af en årbog, hvis første udgave udkomi 1989. Det må konstateres, at årbogen,der med nærværende udgave er nået til den20. i rækken, både har levet op til de oprindeligehensigter og medvirket til at profilereFiskeri- og Søfartsmuseet (10).Sideløbende med disse initiativer varden store opgave med realiseringen af denønskede frilandsafdeling gået i gang. Projektetsoverordnede idé var gennem opbygningaf en kystlandingsplads, et klitmiljø med esehytteog hjeld, et havnemiljø med skibsværftog arbejdende værksteder og en bunker fra 2.verdenskrig at skabe en frilandsudstilling medfokus på de maritime erhvervs landbaserededel i tiden fra slutningen af 1800-tallet og fremtil ca. 1950. Målet var også på museumsbegrebetsgrundlag at skabe en attraktion, sommed sin kombination af historiske bygninger,arbejdende værksteder og aktivitetsmulighederfor publikum kunne konkurrere med sommerlandenesaktivitetstilbud. Projektering og