Et museum i stadig bevægelse - Fiskeri- og Søfartsmuseet

arbejde omkring sælerne og Vadehavet. Detvar i udgangspunktet naturligt, at museetskulturhistoriske afdeling skulle tilstræbe at nåfrem til en tilsvarende forskningsmæssig positionering.Museet deltog i henholdsvis fiskeripuljenog søfartspuljen, der er samarbejdsorganerfor den danske museale forskning pådisse områder, og man var aktivt engageret iforskningsprojekter inden for begge puljer.Desuden havde museet siden 1982 deltaget iet nordisk forskningssamarbejde omkring Kattegat-Skagerrak-kysternekulturhistorie, hvorPoul Holm som projektets sekretær stod overfor at skulle sammenskrive resultaterne. Endel af grundlaget var således lagt, men manville gerne videre endnu, og det blev indledningtil en målrettet satsning.Poul Holm blev i 1989-90 i perioder friholdtfor musealt arbejde, så han kunne udarbejdeen doktorafhandling på baggrund afKattegat-Skagerrak-projektets resultater, ogi 1991 erhvervede Poul Holm doktorgradenpå afhandlingen ”Kystfolk. Kontakter og sammenhængeover Kattegat og Skagerrak, 1550-1900”. Afhandlingen blev udgivet af museetsforlag i serien Fiskeri- og Søfartsmuseets MaritimeSkrifter (13). I sin egenskab af forlagsredaktørhavde Morten Hahn-Pedersen besluttetat gøre denne serie til ramme for museetsprestigepublikationer. For yderligere at kunnesynliggøre museets forskning og målrettepublikationerne til bestemte publikumsgrupperblev forlagets publikationsrækker udvidet.Mens museets årbog præsenterede detforskningsarbejde, som var undervejs, blev enny serie af temahæfter i 1989 lanceret somramme for formidling af udstillingsrelateretforskning, og i 1992 fulgte Fiskeri- og SøfartsmuseetsStudieserie hvis formål var at nå etsmalt publikum af forskere i ind- og udland.Sideløbende hermed engagerede man sig stadigkraftigere i internationalt forskningssamarbejdegennem konferencedeltagelse medoplæg og efterfølgende publicering heraf. I1989 var Fiskeri- og Søfartsmuseet medinitiativtagertil et nyt internationalt forskningssamarbejdeomkring Nordsøens kulturhistorie,hvis formål bl.a. var at forene museal oguniversitær forskning gennem afholdelse aftilbagevendende Nordsøkonferencer. Sidst,men ikke mindst, bestræbte man sig på atpositionere Fiskeri- og Søfartsmuseet og øgekendskabet til museets arbejde via værtskabfor internationale konferencer.Efter fem års målrettet indsats var museetskulturhistoriske forskning ved at væreder, hvor man gerne ville have den. Nu gjaldtdet om på mere permanent basis at få skabtet forskningsmiljø og hermed forbundne lønogansættelsesvilkår, som var attraktive noktil at holde på gode medarbejdere samtidigmed, at nye kunne tiltrækkes i forbindelsemed f.eks. eksterne kontraktopgaver. Endeliggjaldt det om at finde en konstruktion, sommuliggjorde uddannelse af kandidater i maritimhistorie,så man undgik, at nyudklækkedekandidater skulle bruge den første ansættelsestidtil at specialisere sig i den historie, devar ansat til at varetage. Løsningen var direktesamarbejde med et universitet.Efter en række sonderinger gik mani 1993 i realitetsforhandlinger med AarhusUniversitet. Det førte i 1994 til etableringenaf Center for Maritim og Regional Historie isamarbejde mellem disse to parter. Da centretblev oprettet efter reglerne for forskningscentreved universiteterne, havde PoulHolm og Morten Hahn-Pedersen forud for deendelige forhandlinger været underkastet enuafhængig videnskabelig evaluering, der forbegges vedkommende endte med kompetenceerklæringersom seniorforskere. Centretsforskningsprofil skulle, som navnet antyder,kombinere den maritime og den regionaletilgang til historieskrivningen. Interessefeltetskulle være Nordatlantens, Nordsøens ogØstersøens kystsamfund fra middelalder til idag, og der skulle lægges særlig vægt på densydvestjyske regions udviklingshistorie i samspilletmellem kyst og indland. Centrets opgaverskulle være at danne ramme om egneforskningsprojekter, at være arbejdsplads forstipendiater, at initiere regionale og internationalesamarbejdsprojekter og endelig at væremødested og diskussionsforum for maritimeog regionale historikere.Etableringen af forskningscentret var afgørendefor igangsættelsen af første led af Fiskeri-og Søfartsmuseets trinvise udbygningsplan,som omfattede en betydelig forøgelse afhusets forskningsbagland, arkiver, bibliotek ogmagasiner samt etablering af en permanentsøfartsudstilling. Museets planer herfor blevvedtaget af Esbjerg Kommune i 1995 og medC.F. Møllers Tegnestue som arkitekter realisereti et byggeri, som med sine omkring 1.800kvadratmeter i fem etager forøgede museetsbygningsmasse betragteligt. Samtidig gennemgikomkring 1.000 kvadratmeter af museetsoprindelige bygningsmasse en omfattenderenovering og fornyelse. Tilsammen stod densamlede udvidelse og ombygning ved den afsluttendeåbning af søfartsudstillingen i 1999 igodt 30 millioner kr. – incl. udstilling, inventar