Et museum i stadig bevægelse - Fiskeri- og Søfartsmuseet

de man et helt nyt akvarium, som på grundaf karantæneafdelingens samtidige flytningtil sælariefløjen, tillod en fordobling af publikumsarealetog en tredobling af udstillingsakvariernesvandmængder og rudearealer.Samtidig indførtes ramper, som dels lettedeadgang for kørestolsbrugere, dels kunne anvendesi forbindelse med en formidling, hvorman populært sagt startede på stranden og itakt med rampens fald bevægede sig stadigdybere ned i havet. Via opsplitning af udstillingsakvariumog karantæneafdeling i to separatesystemer kunne sikkerheden omkringdyrenes velfærd øges, og trods den betydeligeforøgelse af vandmængderne kunne denafledte drift holdes på det hidtidige niveau viaudnyttelse af moderne teknologi og fokus pårationel indretning af arbejdsområder. Der varmed andre ord tale om et projekt, som øgedeFiskeri- og Søfartsmuseets konkurrenceevneuden samtidig at øge museets besøgsbehov.Forslaget blev i 2000 fremsendt til EsbjergKommune, som med borgmester JohnnySøtrup i spidsen reagerede særdeles velvilligtpå projektet og bevilgede knap 18 millionerkr. til realiseringen heraf. Den kommunalebevilling gjaldt bygning og teknik. Herudoverskulle der skaffes yderligere et par millionerkr. til det nye akvariums formidlingsdel, mendet blev via velvillig støtte fra fonds og privatevirksomheder også klaret inden åbningen. Afhensyn til museets entrébetingede økonomivar det vigtigt, at anlægsarbejdet forløb hurtigtog med færrest mulige forstyrrelser afpublikumsområderne. Det lykkedes. Hen oversommeren 2001 opførtes en ny karantæneafdelingi sælariefløjen, og i slutningen af oktoberkunne alle akvariets fisk og havdyr flytteshertil. Herefter blev det gamle akvarium revetned i november og december, så man ved årsskiftet2001/02 kunne påbegynde opførelsenaf det nye akvarium, som blev indviet og åbnetfor publikum i juni 2002.Fiskeri- og Søfartsmuseets nye akvariumhar betydet et vældigt løft for husets formidlingaf fisk og havdyr fra danske havområder.På en tur gennem akvariet får man mulighedfor at lære om de danske havmiljøers mangfoldighed,blive fascineret af fiskenes tilpasningertil et liv i vand, få kendskab til fiskerietpå de forskellige arter samt møde akvariepersonaletog få fortalt om fisk og havdyr (15).Efterhånden er der også opstået et markantrenoveringsbehov i forhold til museetssælarieafdeling fra 1976. På basis af den trinviseudbygningsplan arbejder museet her påen tilsvarende løsning, som blev anvendt vedakvariet; nedrivning af det eksisterende anlægog opførelse af et nyt. Projektet, som forventesfærdigt til forelæggelse i 2008, opererermed i alt tre hovedelementer, hvoraf det førsteer anlæg af et nyt sælarium med tilhørendeteknik, arbejdsområder og publikumsfaciliteter.I anlægget indgår to nye sælbassiner tilhenholdsvis spættede sæler og gråsæler. Treårtiers arbejde med sæler har givet museetsmedarbejdere mange erfaringer omkring opbygningaf de bedst mulige forhold for dyrene,og dette vil naturligvis blive udnyttet i det nyeanlæg, der også vil indarbejde bedre mulighederfor at gennemføre bl.a. den sæltræningog de speakede sælfodringer, som gennem deseneste år har været på sælariets program.Endelig vil anlægget rumme udstillinger, somformidler museets sælforskning, der i de senereår bl.a. har omfattet flytællinger af Vadehavetssælbestand og satellitmærkning afvilde sæler. Svend Tougaard er i 2008 frikøbttil at sammenskrive resultaterne af denneforskning, inden han ved årets udgang går påpension efter godt 40 års engageret og banebrydendearbejde for museet.Projektets andet hovedelement beståraf en hvalhal. Museets naturhistoriske afdelinggjorde sig de første erfaringer med hvalstrandingerallerede i 1980’erne, men ikkemindst de store kaskelotstrandinger på Rømøi 1996 og 1997 har for alvor bragt de storehavpattedyr på museets arbejdsprogram. Fiskeri-og Søfartsmuseet er i dag direkte indskreveti miljølovgivningen som deltager istrandingsberedskabet for havpattedyr, ogmuseet har i denne sammenhæng opbyggeten anselig samling af præparater og hvalskeletter.Endvidere har museet været engagereti hvalforskning og opbygget en database overhvalobservationer i danske farvande. Hidtilhar dette arbejde udelukkende været formidletvia særudstillinger, hjemmeside, foredragog publikationer – bl.a. i den i 1999 introduceredeforlagsrække Fiskeri- og SøfartsmuseetsBiologiske Skrifter – men nu er tiden inde til atomsætte den akkumulerede viden i en permanentog spektakulær udstilling. Ud over selveudstillingen vil hvalhallen også skulle rummeet auditorium samt diverse tekniske baglandog arbejdsområder med bl.a. dissektionsrumog skeletmagasiner (16).Projektets tredje element er sammenkædningenmellem på den ene side den eksisterendemuseumskerne og på den andensælariet og hvalhallen. Her vil der bl.a. bliveplads til en museumsbutik af en sådan størrelseog karakter, som nutidens publikum for-