Et museum i stadig bevægelse - Fiskeri- og Søfartsmuseet

keskole, men også højskoler, gymnasier og videregåendeuddannelser benyttede sig heraf.Kursusaktiviteter og videreuddannelsesforløbblev også elementer i denne side af museetsaktivitet, hvor et særligt kapitel i 1970’erne og1980’erne var medvirken ved opbygningen afuddannelserne til fiskeskipper, fiskeriofficer isøværnet og fiskeriteknolog.Også i forhold til det, man i dag kendersom naturvejledning, skulle Fiskeri- og Søfartsmuseetyde en pionerindsats. Allerede i 1971anskaffede museet en fiskekutter, der fik navnetE 1 Claus Sørensen. Kutteren var primærttænkt til at skulle anvendes i forbindelse medindsamling af fisk til akvariet og museale undersøgelses-og indsamlingstogter, men medsin besætning af tidligere fiskere rummedefartøjet også muligheder for formidling udenfor museets egne fysiske rammer. Om bord påE 1 Claus Sørensen kunne skolebørn, kursisterog andre gæster komme med på et togt påGrådyb og op i Ho Bugt, som bød på en ganskeanderledes indsigt i såvel fiskeri som Vadehavetsnatur, end man kunne få i museets udstillinger.Det blev indledningen til Fiskeri- ogSøfartsmuseets naturvejledningsaktiviteter,som også blev suppleret med guidede ture påvaden neden for museet og på Esbjerg Havn,hvor aktiviteterne mere fik karakter af kulturvejledning(2).Blandt oplevelserne på togterne medE 1 på Grådyb kunne lejlighedsvis være synetaf en sæl. Tilbage i 1970’erne var den danskesælbestand i stærk tilbagegang, og i Vadehavetvar der kun nogle få hundrede sælertilbage. Samtidig oplevede man, at vilde sælungerblev forladt af moderen, hvilket var fataltfor disse unger, hvis særlige kald foranledigedenavnet hylere. Da hyler-fænomenet iudgangspunktet måtte antages at medvirke tilsælbestandens generelle tilbagegang, opstodtanken om at skabe et center for forskning isælernes liv og adfærd – herunder problemerneomkring hylerne, forholdet mellem moderog unge samt de menneskelige aktivitetersindvirkning på sælbestanden. Primus motorfor projektet var Svend Tougaard, som efteren opkvalificering til biolog havde overtagetstillingen som akvariebiolog, da Meesenburgi 1971 gik på deltid på grund af arbejdspressetmed Bygd. Resultatet af det store arbejdeblev etableringen i 1976 af Fiskeri- og Søfartsmuseetssælarium. Ordet, der blev konstrueretaf museets medarbejdere og i dagkan findes i den danske retskrivningsordbog,dækkede over en nyskabelse i museumsverdenen,hvor forskningen omkring de levendesæler i anlæggets vandtank og i den særligeafdeling for hylere direkte kunne følges afpublikum. Initiativet, hvis pris på knap to millionerkr. på borgmester Henning Rasmussensinitiativ blev finansieret af Esbjerg Kommune,bibragte museet en helt særlig profil og bleven gigantisk succes i såvel formidlings- somforskningsmæssig henseende. Ikke mindst arbejdetmed indsamling, opdræt og genudsætningaf hylere vakte offentlighedens interesse,og med åbningen af sælariet steg Fiskeri- ogSøfartsmuseets årlige besøgstal til omkring170.000, hvor det siden holdt sig i mange år.Forskningsmæssigt bibragte sælariet megenny viden om sælerne, som siden blev udbyggetmed en række undersøgelser af Vadehavetsvilde sæler, og i 1988 modtog Svend TougaardVerdensnaturfondens årspris for dettepionerarbejde (3).Nye udfordringerI løbet af 1980’erne var verden omkring Fiskeri-og Søfartsmuseet begyndt at forandre sigpå flere måder.Da museet åbnede i 1968, var EsbjergDanmarks største fiskerby med en hjemmehørendefiskerflåde på over 600 fartøjer og godt2.000 fiskere ombord. Hertil kom en mængdelastoptagere og en tilknyttet industri i form affiskemels- og hermetikfabrikker, røgerier samttræskibsværfter, vodbinderier, motorfabrikkerog skibsprovianteringsforretninger m.v., hvisafledte beskæftigelse i relation til fiskerietskulle regnes i tusinder. På trafikhavnen foregiklosning og lastning af godset dengang endnuprimært manuelt. Skibene lå inde i dagevis,og antallet af havnearbejdere skulle tællesi hundreder. Ingen i Esbjerg var dengang i tvivlom, at havnen – som byens livsnerve – var detprimære grundlag for Esbjergs erhvervsliv.Dette faktum havde været en stærktmedvirkende årsag til den politiske opbakningbag museets etablering. Allerede ved museetsstart var såvel fiskeriet som søfarten imidlertidved at ændre karakter. Esbjergs fiskerivar på vej ind i en omstilling fra konsum- tilindustrifiskeri, og inden for søfarten vandtcontainere og trailere stadig mere indpas. Ibegge tilfælde var der tale om rationaliserendestrukturforandringer, som med tiden betødfærre, men større enheder. I takt hermed reduceredesogså antallet af såvel direkte somindirekte beskæftigede i Esbjergs maritime erhvervsliv.Specielt på fiskerihavnen begyndteman i løbet af 1980’erne at se ryddede tomter,hvor der tidligere havde været redskabs-