HestedyrliEger samlet til kursus i brugen af stamceller ved ...

More documents

Recommendations

Info

Fig. 2: Forka/kning i midten of den overf/adiske bejesene som fe/ge of injektion of urenset knog/emarv. mens den anden form (mesenchymale stamceller) kan dele sig og bl.a. differentiere sig til knogle-, brusk-, muskel-, fedt- og bindeva:vsceller (Fig. 3). Seneva:v er en forla:ngelse af bindeva:vet mellem muskelva:vets fibre, hvor dette koncentreres ned gennem musklen, hvilket 'medf0rer, at seneva:vet til sidst na:sten udelukkende bestar af bindeva:v inden senen ender i senetilha:ftningen, Iwor bindeva:vet blandes sammen med knoglens va:v. Senevxvet bestar rent mikroskopisk af bindevxvsceller (fibroblaster), et protein kaldet kollagen (type I) og en grundsubstans (matrix) samlet i enheder kaldet fibriller. Kollagen er et proteinaggregat som produceres af bindevxvscellerne og sammenkobles udenfor cellerne til lange stxrke u'ade parallelt forl0bende i den retning, hvor u'xkket i senen finder sted. Nar senen ikke er belastet, har de et b01geagtigt udseende, som strxkkes ud under belastning og giver senen den elastiske egenskab. Specielt for senevxv forekommer del.'et 110jtindhold af kollagen type I, som netop giver senen de fordelagtige egenskaber i form af styrke og elasticitet, hvor kraft og energi kan ophobes under anslag mod underlaget og fiigiyes under afsxt. Fibrillernes diameter og antallet af krydsbindinger mellem kollagen er afg0rende for seners styrke, hvor en st0rre diameter og h0jt antal af krydsbindinger giver en st0rre styrke. Et problem og uheldig egenskab i seneva:vets opbygning er den meget begrxnsede evne til regeneration i forhold til andet vxv. Dette betyder at svxre eller ikke optimalt behandlede seneskader heler under dannelsen af arvxv og dermed uden regeneration af seneva:vet. Denne heling giver en nedsat styrke og elasticitet i senevxvet med evenmel fornyede seneskader og nedsat prxstation til f0lge. De typiske steder for seneskader er i omradet fra forknx/has og ned, hvor senerne i piberegionen er de mest udsatte. I piberegionen ligger den overfladiske b0jesene mest overfladisk, heraf navnet, med den dybe b0jesene herunder (Fig. 4a, Fig. 4b). I den 0verste u'edjedel af piberegionen liggel.'st0tteb~ndet til den dybe b0jesene, som -tarter 0verst og bagpa pibeknoglen, inden den flettes sammen med den dybe b0jesene ca. en tredjedel nede af piben. Under b0jesenerne og st0ttebandet til den dybe b0jesene ligger gaffelbandet, som udsprin- Fig. 3: Stamceller er sma celler der i /aboratorium kon opformeres og differentieres ti/ fx bindeviEvsceller. gel.'0verst pa pibeknoglen samme sted som st0ttebandet til den dybe b0jesene. Denne sene deler sig to u'edjedele nede af pibeknoglen i to grene henholdsvis den indvendige og udvendige gren, som hxfter pa henholdsvis det indvendige og udvendige kodeseneben. Seneskader kan opsra som f01ge af en enkeltsraende overbelasming efter eksempelvis en uheldig landing eller som f01ge af vedvarende hill'de belastninger (Fig. 5). Dette ses specielt ved vxddel0bshestene, hvor vedvarende harde belasminger medf0rer rnikroskader i senevxvet, som ikke umiddelbart giver symptomer, men som i kombination med seners nedsatte evne til heling medforer en nedsat holdbarhed af senen, del' ved vedvarende overbelastning medforer en fulminant seneskade. Ved en seneskade bevi.rker den udlosende kraft, at senevxvets fibre trxkkes udover deres elastiske evne og dermed ha hinanden. Da senevxv i mid ten af senen generelt har en mindre elasticitet, er det oftest i den centrale del af senen overbelastningsskaderne sker. Under overrivningen af senevxvet beskadiges ogsa senevxvets sma blodkar. Dette giver en udsivning af blod/plasma, som udfylder Ixsionen ligesom organismens egen oprydningsmekanisme (inflammationen) gar i gang og tiltrxkker celler til nedbrydning af det skadede vxv. Tilu'xkningen af disse celler sker blandt andet ved en oget blodtilforsel og diffusion gennem blodkarrene. Denne reaktion medforer derved det kliniske billede, hvor senen hxver; bliver varm og om i visse tilfxlde med synlig halthed (Fig. 6). Udsivningen af vxske gor endvidere skaden synlig ved ultralydsscanning som folge af blod/ plasmas nedsatte evne til at reflektere ultra- Iyd. Lxsionen ses derved pa ultralydsscanningen som et sort omrade (hypoekkogent omrade) i det ellers Iwide bindevxv (ekkogent vxv) (Fig. 7). Tre faser of stor betydning Reaktionen, som sker efter en skade i senevxvet, opdeles i u'e faser; den akutte (inflammation), subakutte (fibroplasi) og kroniske fase (remodellering). Disse tre faser . er af star betydning for behandlingen pa de givne tidspunkter. Den akutte fase strxkker sig fi-askadens indtrxden og nog- Ie dage hem og er karaktetiseret ved udsivning af vxske og celler til det skadede senevxv. Disse celler nedbryder det skadede vxv med den uheldige egenskab ogsa at nedbryde noget af det omkJingliggende sW1de senevxv. Dette medforer derfor en forvxrring indenfor de forste dage i processen, hvor hesten pr0ver at rydde op i skaden, hvorfor seneskader oftest viI have den st0rste udbredelse pa scanningsbilledet pa dag 10-14. Behandlingen i denne Fig. 4a+b. TViErsnit og scanning of omrOdet bagpa piben. 1) hud, 2) overf/adisk bejesene, 3) dybe bejesene, 4) slffttebOnd ti/ den dybe bejesene, 5) gaffe/bOnd, 6) bags/den of pibeknog/en, 7) griffe/ben, 8) b/odkor. RIDEHESTEN-HIPPOLOGISK " 02/05 e
Fig. 6: Akut hcevet overf/adisk bejesene med varme, hceve/se og initial ha/thed fase viI overordnet besra i at mindske den uheldige egenskab fra kroppen selv (inflammationen), hvilket vii sige fors0ge at mindske h.evelsen, varmen og smerten. Dette g0res bedst ved k0ling vekslet med varme umiddelbart efter skadens indtr.eden og de efterf0lgende to d0gn (Fig. 8), hvor ogsa medicin mod h.evelse, smerte og varme viI v.ere indiceret. Total boksro er i denne fase af absolut afg0rende betydning. I den subakutte fase kommer blodkarrene og nye bindev.evsceller under dannelsen af mindre organiseret kollagen (type III) og herunder sma fibriller (lille diameter=nedsat styrke), hvorved skaden udfYIdes med midlertidigt senev.ev, som langsomt organiseres med dannelse l.engde- 10bende fibriller. Under denne fase, som str.ekker sig over uger, aftager de tidlige symptomer med halthed, varme og 0mhed. H.evelsen aftager ogsa men viived sv.erere skader vedblive. H.evelsen viI under den subakutte fase stadig v.ere bl0d men .endre sig mod en fast h.evelse i den kroniske fase. Da symptomerne og is.er haltheden aftager er dette typisk tidspunktet, Fig. 8: KtO/ing ved akutte skader foretages med vand eller is i 48 timer, hvor der veks/es me//em ko/de og varme oms/ago • RIDEHESTEN·HIPPOLOGISK " 02/05 Fig. 7a+b: a) skade i overf/adisk bejesene, b) skade i gaffe/bOnd hvor folk s.etter hesten i arbejde igen til trods for den manglende heling. Det umodne arv.ev har ikke den strukturelle opbygning til at modsra normal belastning, hvorfor denne periode er den typiske peri ode for opbrydning af seneskader med fornyet h.evelse og halthed. Behandlingen under denne fase tager sigte pa at fremme dannelsen af senev.ev (fibroplasi) med den korrekte organisering af v.evet. Dette har hidtil v.eret gjort ved anvendelsen af boksro og kontrolleret skridtmotion, hvor denne brug af senerne uden hard belastning giver den maksimale organisering af det nye v.ev. Boksro og kontrolleret skridtmotion er ogsa essentielt i at forhindre fornyet skade i det endnu ikke modne og holdbare senev.ev. Denne fase har v.eret den mest interessante i den nye forskning, da pavirkningen af denne viI kunne 0ge hastigheden, hvormed senev.evet bliver dannet samt kvaliteten heraf. Udgangspunktet for forskningen har v.eret at fors0ge at 0ge af antallet af bindev.evsceller i senen med en 0get produktion af kollagen som f01ge heraf. I den kroniske fase, som str.ekker sig over maneder, modnes det dannede v.ev til senev.ev og betegnesderforremodelleringsfasen. Kollagen (type III) omdannes til kollagen (type I), hvor der samtidig sker en dannelse af fibriller med en st01Te diameter og et 0get antal krydsbindinger mellem disse. Denne fase tilf0rer herved det dannede v.ev den oprindelige st}~-keog elasticitet. Behandlingen i denne fase tager sigte pa at st0tte modningen af det dannede v.ev og sikre, at der ikke forekommer belastning inden helingen og regenerationen er fuldendt. Dette vii sige at forts.ette boksro og kontrolleret motion, indtil fasen er tilendebragr. Det er meget vigtigt, at smeden inddrages i behandlingen af heste med seneskader, da korrekt besk.ering og i nogle tilf.elde aflastende/korrigerende besk.ering er n0dvendig til aflastning af den pag.eldende sene. En h0j dragt viI eksempelvis tage belastningen fra b0jesenerne over pa gaffelbandet, mens en lav dragt og lang ra viI belaste b0jesenerne uhensigtsm.essigt (Fig. 9). Implantation of stamceJler Et af de nye produkter pa markedet er Acell, som anvendes med henblik pa at fremme regeneration af senev.ev frem for dannelsen af arv.ev. Dette vii med andre ord sige pavirke den subakutte fase og videre ind i den kroniske fase. Pr.eparatet er et acellul.ert pr.eparat (ikke indeholdende celler) fremstillet af de inderste acellul.ere lag af svinebl.erer. Pr.eparatet er derfor en blanding af kollagen, og matrix, som ved injektion danner en 3 dimensional struktur, der virker som skelet for fasth.eftningen af stamceller og derved kommende bindev.evsceller. Yderligere indeholder produktet v.ekstfaktorer og signalstoffer, som efter injektion tiltr.ekker stamceller fra det omgivende v.ev og pavirker disse til differen tiering til bindev.evsceller. Det sidste nye fremskridt indenfor stamcelleterapi er rensningen, dyrkningen og tilf0relsen af de n0dvendige v.ekstfaktorer, som sikrer differentieringen til bindev.evsceller og dermed dannelsen af nyt senev.ev (regeneration). Denne behandlingsform tager ogsa sigte pa den subakutte fase, hvor dannelsen af det nye senev.ev finder sted, men hvor denne behandlingsform i forhold til 0vrige behandlingsformer leverer stamcellerne direkte ind i seneskaden. Ved ultralydsunders0gelse iden tificeres brystbenet, hvor knoglemarv suges ud (Fig. 10). Dette sendes derefter tillaboratoriet i England, hvor stamcellerne renses og dyrkes til det 0nskede an tal stamceller, hvorefter de n0dvendige v.ekstfaktorer tilf0res. Denne procedure tager 2-4 uger, hvorefter stamcellerne er klar til implantation. Stamcellerne injiceres i skaden under brug af ulu'alydsscanner og vii alt efter skadens lokalisation injiceres pa sraende hest eller under fuld narkose (Fig. 11). Efter implantationen af stamceller gives hesten 1 uges total boksro efterfulgt af 3 maneders boksro med sklidtmotion, efterfulgt af et konu'olleret genoptr.eningsprogram og senescanninger til regulering af denne. Sene- Fig. 9. 8agM brudt taakse med en fang to medferer en uhensigtsmcessig be/astning af bejesenerne.
Page 1: Ny behandling at seneskader Hestedy

HestedyrliEger samlet til kursus i brugen af stamceller ved ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?