Liber januar 2013 - Venstres Ungdom

Liber 

Læs om seasteading 

mød en 

VU’er 

BLiV kLogere på 

VU’s poLitik

Redaktøren har ordet 

Kære læser 

I dette nummer sætter vi fokus på friheden. Vi beder SUF’eren Chris Bay 

og VU’s ideologiordfører, Natasha Thaysen, om at give hver deres bud på, 

hvad frihed betyder for dem – og vi forsøger at blive klogere på en alternativ 

måde at opnå den på, når Lasse Birk Olesen fortæller os, hvordan 

seasteading fungerer. 

Du kan også se frem til Mød en VU’er med Emilie Tang, en ajourført 

VU-kalender og vanligt skarpe kommentarer til den aktuelle politiske 

debat fra vores ordførere, som vi i dette nummer udspørger om bl.a. 

atomkraft, værnepligt og integrationspolitik. 

Som noget nyt skriver Internationalt Udvalg i ”Det internationale perspektiv” 

om kampen for det liberale samfund udenfor Danmarks grænser. 

Hvor står slaget, og hvordan ser det ud ved fronten? 

God læselyst! 

Isak Krab Koed 

Redaktør, Liber 

Isak Krab Koed 

Redaktør 

indholdsfortegnelse 

Forside..........................................................,1 

Indholdsfortegnelse................................2 

Redaktøren har ordet..............................2 

Landsformanden har ordet...................3 

Seasteading - Frihed til søs....................4 

Hvad er frihed for dig?............................6 

Mød en VU’er - Emilie Tang....................8 

Det internationale perspektiv............10 

Hvis jeg havde 90 mandater...............12 

VU mener...................................................14 

Kan vi vinde klimakampen uden 

atomkraft?.................................................16 

Det sker i VU.............................................18 

redaktion 

Redaktør Isak Krab Koed. 

Tekst Maria Oien 

Tekst Martine Høiler 

Tekst Stine Thomsen 

Tekst Katrine Faber 

Layout Aktivitets - og kampagneudvalget. 

ansvar 

Ansvaret for Venstres Ungdoms 

medlemsblad, Liber, tilfalder redaktør 

Isak Krab Koed, dog jf. nedenstående 

forbehold. 

Holdninger 

Bladets indhold er udelukkende 

udtryk for skribenternes egne holdninger. 

Liber som blad forholder sig 

neutralt. 

kontakt 

Har du ris eller ros til Libers indhold? 

En artikel, du gerne vil have bragt? 

Eller kunne du tænke dig at annoncere 

i bladet? Skriv til Webredaktionen 

på vuwr@vu.dk og sig frem! 

Landsformanden har ordet 

For et stykke tid siden blev dokumentaren ”Fattige danske børn - den usynlige arv” vist 

på DR1. Det er altid hjerteskærende, når børn bliver tvunget til at bekymre sig om ting, 

de skulle være fri for at tænke på. F.eks. om der er mad på bordet i morgen. Derfor ramte 

udsendelsen naturligvis også mig. 

Alligevel sidder jeg tilbage med spørgsmålet: Er det virkelig penge, der er problemet? 

Lad mig give et eksempel: 

Børnene siger, de bliver mobbet, fordi der er mug på deres madpakker. Ville det problem 

forsvinde med en større børnecheck? 

Svaret er naturligvis nej. Det ville ikke hjælpe at give de familier langt højere ydelser. 

Som tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig, sagde i Deadline 27.11.12 (frit efter 

hukommelsen): ”Hos under-Danmark bruger man altså pengene anderledes, end de søde 

og rare socialrådgivere havde tænkt sig det.” 

Dét udsagn rammer plet. Der er nemlig ikke tale om materiel fattigdom hos disse familier. 

Der er derimod tale om åndelig fattigdom. Når forældrene så tydeligt ikke formår at 

sætte deres børns behov før deres egne, er det ikke et problem, der kan løses med kolde 

kontanter. 

For hvis man giver disse mennesker 1000 kroner mere om måneden, går de altså ikke til 

madpakker eller fødselsdagsgaver. De går til flere cigaretter og øl. Derfor er det på tide at 

indse, at flere skattekroner ikke hjælper en pind! 

Morten Dahlin 

Landsformand 

2 Designfreebies Magazine • www.designfreebies.org • 3 

3

pLACE ANy 

TExT HERE, IMAGE 

DESCRIpTION 

OR ANyTHING yOU WANT 

SEASTEADING - FRIHED TIL SøS 

Af Maria Oien. 

Som liberal kan det være svært at overskue det danske velfærdssamfund, og derfor kan det nogle gange 

være en dejlig tanke at leve i et samfund, der er grundlagt på liberale principper. Det mener Lasse Birk 

Olesen, der udover at være frivillig ambassadør for det amerikanske Seasteading Institue selv har en stor 

forkærlighed for det innovative – og ikke mindst liberale – samfund. 

”Hvis man er liberal og godt kunne tænke sig at leve i et ekstremt samfund, så er seasteading måske dén 

bedste mulighed for at kunne opnå det inden for vores livstid. Hvis man efterhånden har mistet troen på, 

at man gennem demokrati kan skabe liberale samfund, så er seasteading et rigtig attraktivt alternativ, 

som har en væsentlig chance for at lykkes.” 

Lasse Birk gør det klart, at der i dag selv i verdens mest demokratiserede lande er en klar tendens til, 

at de bevæger sig i socialistisk retning. Selv i Storbritannien, hvor Margaret Thatcher en overgang 

repræsenterede en modtrend med væsentlige indhak i de offentlige budgetter, har politikerne klaret at 

få udgifterne til at eksploderepå ny – og at man derfor er nødt til at opbygget et samfund helt fra bunden. 

Men hvorfor så lige seasteading? Kunne man ikke 

også gøre det på land? 

”Nu er det jo så heldigt, at 70 % af jordens overflade 

består af vand. Og i internationalt farvand 

ville vi kunne tage ud og etablere diametrale nye 

lande med forskellige politiske systemer og se, 

hvilke der virker bedst. Forhåbentlig vil de udvikle 

sig til rige, velstående samfund i stil med for eksempel 

Hong Kong.” 

Og som det ser ud i dag, er man godt på vej 

derhen, hvor det kan lykkes. Lasse Birk nævner 

blandt andet The World, som ganske vist ikke er 

et seasteading-projekt i politisk forstand, men 

snarere en slags krydstogtskib, hvor folk har købt 

lejligheder for at bo. Skibet sejler blandt andet 

til Sydafrika, Australien og langs den nordamerikanske 

vestkyst. Her er der altså tale om en flok 

rige mennesker, som synes, det er fedt at have en 

lejlighed på et skib. 

Hvis man leder efter et seasteading-projekt med 

politiske motiver, er Lasse Birk fortrøstningsfuld 

hvad angår Seasteading Institute i Californien, 

hvor han selv har arbejdet. 

”Der arbejder cirka en håndfuld mennesker på 

fuld tid med at researche på en række seasteading-projekter. 

De har lige fået doneret et skib på 

270 fod, som de regner med at søsætte næste 

år og leje ud til iværksættere, som gerne vil 

bo og arbejde i internationalt farvand udenfor 

Californien.” 

Som sagt har Lasse selv både arbejdet og hjulpet 

til på instituttet, så jeg spurgte ham, hvad man 

som ung studerende i Danmark kan bidrage 

med til et Seasteading Institute. Og han fortalte 

historien om sin veninde, der ellers er studentermedhjælper 

i CEpOS. 

Fakta 

Lasse Birk Olesen 

25 år 

Uddannet som maskiningeniør 

Du kender ham sikkert 

som 

manden bag Bitcoins i 

Danmark. 

Lasse Birk Olesen 

anbefaler 

Seasteding.org 

Blueseed.co 

”Man kan også tage derover og arbejde som 

frivillig for dem. Det har jeg en veninde, som 

gjorde. Hun er til dagligt studentermedhjælper 

for CEPOS. Hun var i sommers derovre i 3 måneder, 

hvor hun var frivillig hos dem og arbejdede 

på deres kontor i San Fransisco. Hun hjalp med 

administrative ting, planlæggelse af en konference 

- og hun har en juridisk baggrund, som også 

gjorde, at hun kunne bidrage med meget forskelligt. 

Næsten uanset ens baggrund er der noget, 

man kan hjælpe Seasteading Institute med.” 

Lasse nævner blandt andet økonomer, som kan 

regne på forskellige forretningsmuligheder til 

seasteadsene; statskundskabere, som kan være 

med til at forske i potentielle politiske strukturer 

- og selvfølgelig ingeniører, som kan arbejde med 

den arkitektoniske og tekniske udformning af 

seasteads. Der er altså god mulighed for at blive 

en del af den fagre nye seasteading-verden. 


5

For eksempel 

er udøvelsen af 

ejendomsretten 

begrænset af 

muligheden for at 

erhverve sig ejendom, 

hvorfor ejendomsretten 

bedst 

kan beskrives som 

de fattiges ret til 

ikke at eje og de 

velhavendes ret til 

at eje.” 

6 

HVAD ER FRIHED FOR DIG? 

REDIGERET AF MARIA OIEN 

I denne udgave af Liber behandler vi forskellige 

former for frihed. Derfor har vi fået to mennesker 

med meget forskellig politisk overbevisning 

til at fortælle lidt om, hvad de tænker på, 

når de hører ordet ”frihed” - og de er måske ikke 

så langt fra hinanden, som man skulle tro. 

Natasha Thaysen, ideologi-, kultur- og religionsordfører 

i Venstres Ungdom 

Frihed er heldigvis et af de begreber, som de 

fleste mennesker er enige om at forbinde med 

noget positivt. Ikke desto mindre sætter vi alle 

ordet frihed lig noget forskelligt. Det billede, vi 

ser for os, når vi lukker øjnene og tænker efter. 

Som liberal er frihed for mig de lige muligheder. 

At være ”fri” for andres og muligheden for at 

tage det frie valg, at være med i en hvilken 

som helst konstellation, der sikrer de rammer 

og rummer de værdier, jeg ønsker mig for mit 

frie liv. 

En forudsætning for frihed er tolerance. Vi skal 

tolerere folks livsstilsvalg og ikke sætte priserne 

på fødevarer kunstigt op med afgifter, fordi vi 

synes, det er smartere at spise noget andet. 

Vi skal tolerere folk, der arbejder mere eller 

dygtigere, end vi selv kan, og unde dem deres 

løn. Vi skal tolerere, at selv om vi plejer at se par 

som Joachim og Marie, hedder andre par måske 

Joachim og Martin. 

Men uanset om man ser frihed gennem de 

lige muligheder eller som noget andet, når vi 

lukker øjnene, er noget vigtigere. Vigtigst af 

alt er at vi tillægger værdien frihed et absolut 

begreb. Vi må hverken tage det for givet eller 

lade os dvæle ved tanken om at ”nu har vi det 

jo egentlig meget godt”. Frihed bør være, som 

moral og idealisme, ikke kun for de velstillede, 

men for alle mennesker. Vi skal ikke vælge deres 

moral eller idealisme, men frihed er når nogle 

med anden overbevisning tør kæmpe for menneskers 

frihed, uanset om de deler deres syn på 

det frie liv. 

Chris Bay, SUF’er uden politisk titel 

For mig er frihed retten til og muligheden for 

at gøre, som det passer én, så længe man ikke 

Designfreebies Magazine • www.designfreebies.org • 7 

krænker andres mulighed eller rettighed til 

at gøre det samme, samt muligheden for at 

bestemme over egen krop. 

Jeg betragter rettigheder uden muligheder 

som tomme og ligegyldige rettigheder. Hvis 

ikke alle har muligheden for at benytte sig af en 

rettighed, er den reelt set et privilegium og ikke 

en rettighed. 

Flere af vores såkaldte rettigheder er privilegier. 

For eksempel er udøvelsen af ejendomsretten 

begrænset af muligheden for at erhverve sig 

ejendom, hvorfor ejendomsretten bedst kan 

beskrives som de fattiges ret til ikke at eje og 

de velhavendes ret til at eje. Jeg vil derfor mene, 

at frihed realiseres gennem muligheder for at 

udøve den fremfor igennem socialt konstruerede 

rettighedsbegreber. 

Lige muligheder betyder, at de folk, som ikke 

behersker en bestemt evne fra naturens side, 

så vidt muligt skal hjælpes til at tilegne sig 

denne evne. Det kan være noget så simpelt som 

friheden til uddannelse, der forudsætter ret til 

undervisning i at læse og skrive, hvis den skal 

være mulig at benytte sig af for alle. 

Frihed opretholdes og tilegnes igennem fællesskabet. 

Denne frihed opretholdes bedst, hvis 

alle tildeles lige muligheder for at deltage i 

fællesskabet på lige fod med hverandre. Af 

samme grund bliver jeg som frihedselskende 

menneske nødt til at forkaste alle institutioner, 

strukturer og diskurser, der skaber, opretholder 

eller fordrer ulighed. Uligheden indebærer 

altid, at nogle mennesker frarøves deres frihed. 

Kapitalismen og hele det statsapparat, som 

opretholder den, er for mig ulighedsskabende 

strukturer, der må afskaffes. Hele systemet 

bygger på, at nogle mennesker har privilegiet 

til at fratage andre mennesker værdien af 

deres arbejde. Lad mig forklare. En virksomhed 

kan kun være succesfuld i et kapitalistisk 

system, hvis den skaber profit. profit er 

forskellen mellem den producerede værdi og 

salgsværdien, og fordi markedet i hvert 

fald i teorien altid vil presse salgspriserne 

tættest muligt på produktionsprisen, er 

den eneste mulighed for at tjene penge 

hvis den skaber profit. profit er forskellen 

mellem den producerede værdi og salgsværdien, 

og fordi markedet i hvert fald i 

teorien altid vil presse salgspriserne tættest 

muligt på produktionsprisen, er den eneste 

mulighed for at tjene penge at betale arbejderen 

mindre i løn end værdien af det, han 

producerer. Tyveri ved højlys dag! Et liberalt 

menneske vil sandsynligvis sige, at man bare 

kan finde sig et andet arbejde, men hvis 

valget står mellem dagligt tyveri eller sult og 

hjemløshed, vælger de fleste det første. 

Staten i det postmoderne samfund regulerer 

alle aspekter i borgenes liv – lige fra hvem 

man tager med i seng til hvor meget tøj, man 

har på og hvilke planter, man har i haven. Ja, 

endda hvad det er tilladt at sige offentligt 

og hvis idéer, man har ret til at støtte økonomisk. 

Hvad værre er: man håndhæver disse 

krænkelser med et voldsapparat, der kan 

fratage én alle andre rettigheder end retten 

til at eksistere. 

For at skabe reel frihed må vi derfor udvikle 

et samfund, hvor alle igennem fællesskabet 

tilegner sig muligheden til at udleve deres 

medfødte frihed. Det betyder, at staten, 

kapitalismen og alle former for autoritet, man 

ikke selv har direkte indflydelse på og vetoret 

overfor, må og skal afskaffes, før alle er frie. 

Natasha, Chris mener, at ”systemet bygger 

på, at nogle mennesker har privilegiet til at 

fratage andre mennesker værdien af deres 

arbejde.” Kan han ikke have ret i, at det går 

imod den frie tankegang? 

Det må aldrig blive et privilegium at fratage 

nogle mennesker værdien af deres arbejde. 

Men det system, vi har i dag, bygger på et 

fælles regelsæt med rettigheder, der sikrer, at 

alle er lige for den fælles lov, således at ingens 

værdi eller lykke kan hæves over andres. 

Retsstatens frihedsprincipper sikrer netop 

individet de samme muligheder som alle 

andre ved at give det samme rettigheder og 

pligter som ethvert andet individ. Hvordan 

den enkelte forvalter sine muligheder, er heldigvis 

ikke et politisk anliggende. 

7

MøD EN VU’ER - 

EMILIE TANG 

REDIGERET AF STINE THOMSEN 

Hvornår og hvorfor blev du medlem af VU? 

Jeg meldte mig ind i VU Frederikssund & Halsnæs i december 2011 

- nærmere bestemt den 26. december. Jeg havde i en længere 

periode været uforstående overfor, hvordan et system kan tillade, 

at borgere kan leve af alle andre skatteborgeres penge, og været 

træt af gøglerne på gymnasiet, som ikke kunne andet end at argumentere 

usagligt for deres overbevisning om, at Enhedslisten var 

det bedste. Det var et tabu på mit gymnasium at være borgerlig, 

og den opfattelse ville jeg ændre. 

Hvad er dit ideologiske 

ståsted? 

Jeg vil bekæmpe din 

mening, men jeg vil dø 

for din ret til at have 

den.“ Sådan udtrykker 

Voltaire sig, og sådan 

vil jeg også beskrive 

mit ideologiske ståsted. 

Jeg kan ikke sætte 

et præcist mærkat på 

min overbevisning, 

men jeg ved, at for mig 

betyder den personlige 

frihed mere end noget andet. Frem for alt tror jeg på mennesket 

frem for systemet. 

Hvad er dine største politiske mærkesager? 

Mit primære politiske fokus i VU er uddannelsesområdet. Jeg 

så meget gerne, at langt flere skoler blev selvejende, og at kon- 

sekvens ikke længere var et fy-ord. Kun sådan kan vi skabe et 

skolesystem, der rummer glade og dygtige elever, og hvor skatteborgernes 

penge bliver udnyttet til fulde. 

Hvis du sad med 90 mandater i Folketinget, hvad var så det første, 

du ville ændre i Danmark? 

Jeg kan ikke forholde mig til at skulle ændre en ting i Danmark, 

hvis jeg sad med de afgørende 90 mandater, for jeg ved godt, at 

en enkelt ting ikke løser verdens problemer. Samfundet dannes via 

en cyklus, hvori den 

føromtalte skolereform 

ville kunne spille 

en vigtig rolle. For jeg 

ved, at hvis vi får bedre 

uddannede borgere, 

vil Danmarks konkurrenceevne 

forbedres, 

og der skabes mere 

vækst, hvilket i sidste 

ende ville skabe mit 

drømmesamfund. 

Hvis dette skal kunne 

lade sig gøre, vil en 

lavere skat samt en 

folkeskolereform være 

et godt skridt på vej i den rigtige retning. 

Hvem er dine politiske forbilleder? 

Det lyder måske en smule underligt, men for mig er mine forældre 

mine politiske forbilleder. Fra jeg var helt lille, har de hevet mig 

med til byrådsmøder på Rådhuset, fået mig engageret og skabt 

nogle livlige politiske debatter hjemme i parcelhuset. 

Alt dette har bevirket, at jeg i dag er aktiv i VU. 

Hvilket af den røde regerings forslag har gjort dig 

mest harm? 

Det forslag, der fik mig helt op i det røde felt, var 

Thor Möger pedersens forslag om, at SKAT kunne 

få beføjelser til at krænke den private ejendomsret. 

Hvad betyder VU Frederikssund & Halsnæs for dig? 

Det betyder alverden! Jeg har selv været med til at 

starte foreningen op, og den er efterfølgende gået 

hen og blevet lyspunktet i min ellers travle hverdag. 

Hvad er det sjoveste, du har lavet med VU 

Frederikssund & Halsnæs? 

Da det er en meget ny forening, har vi endnu 

ikke afholdt så mange arrangementer. Et hyggeligt 

arrangement var dog, da vi fik besøg af den kække 

dreng fra Randers - Jens Husted. 

Hvordan ser fremtiden ud for VU Frederikssund og 

Halsnæs? 

Den ser meget lys ud. Vi startede ved nulpunktet 

i marts måned og vokser med hastigere skridt for 

hver dag, der går. Samtidig er mine medlemmer 

helt igennem fantastiske og meget engagerede! 

Hvad laver du, når du ikke bruger tid på VU? 

Jeg bruger meget tid på min skole og er derudover 

elevrådsformand på Frederikssund Gymnasium. I 

den resterende tid arbejder jeg et par timer i den 

lokale Kvickly, så jeg kan tjene penge til at rejse 

rundt i landet til fede arrangementer med VU. 

Hvor ser du dig selv om 10 år? 

Jeg er forhåbentlig færdig med statskundskab og 

har bosat mig i en lille jysk flække. 


9

DET INTERNATIONALE 

pERSpEKTIV AF SARA RøNNING BæK 

10 

I de kommende numre af Liber vil Internationalt Udvalg fremover 

orientere om alt fra det organisatoriske arbejde med internationale 

samarbejder til konkrete politiske emner, der rører sig på den 

internationale scene. 

Denne omgang byder på et indblik i EU-verdenen, hvor du kan 

blive lidt klogere på nogle af de mange forkortelser for de paraplyforeninger 

til unge liberale, der findes, og høre lidt om, hvad 

de unge i EU har tænkt sig at gøre ved ungdomsarbejdsløsheden. 

Har du selv lyst til at være aktiv i det internationale arbejde, så kan 

du læse mere om arbejdet på VU’s hjemmeside eller kontakte mig 

på srb@vu.dk. 

Hvad vil de unge gøre ved 

arbejdsløsheden i Europa? 

Af Anders Meilby 

Hvad ville der ske, hvis de unge i Europa fik ordet og muligheden 

for at give deres bud på, hvordan vi vender Europas økonomi og 

bringer unge i arbejde? 

Det spørgsmål skulle der findes et svar på i løbet af den 6 dage 

lange ungdomskongres Jouwdelft. Kongressen blev afholdt i 

Delt, Holland, og jeg var vores mand i felten. De andre kongresdeltagere 

var primært tilknyttet ungdomsråd fra forskellige lande. 

Om kongressen var der følgende at berette: Send flere penge! 

Det blev altså hurtigt klart for mig, at de øvrige deltagere havde 

en solid mangel på politisk forståelse – størstedelen havde i hvert 

fald en anden ideologisk balast med sig hjemmefra. Kongressen 

bød derfor ikke på konkrete ideer om, 

hvordan vi skaber flere arbejdspladser, 

men derimod en stor lyst til at bruge utrolige 

mængder penge, som vi ikke har. 

Det færdige skrift, der skal videresendes 

til de fine herrer og damer i EU, er således 

blevet et skribleri om meget dyre programmer, 

som uden tvivl er sjovt tidsfordriv 

for unge, men som ikke giver et 

eneste realistisk bud på, hvordan vi får 

skabt flere arbejdspladser eller vender den 

økonomiske udvikling i Europa i almindelighed. 

Da turen gik hjemad igen, var det i let- 

tere nedslået tilstand. Jeg håber, at nogen 

snart fortæller EU’s unge, at der er brug for 

kreative løsninger - ikke at så pengetræer 

i baghaven og ellers bruge tiden på at 

brokke sig. 

LyMEC og ALDE 

– hvad er det, og 

hvad kan det? 

Af Niklas R. Milthers 

For nye medlemmer kan det komme som 

en overraskelse, at VU faktisk har været 

dybt engageret i internationalt arbejde. 

Jeg vil kort beskrive to paneuropæiske 

partier, hvor det er vigtigt, at VU fortsat 

gør vores indflydelse gældende. Disse to 

organisationer er Lymec og ALDE . 

LyMEC er en paneuropæisk liberal og soci- 

oliberal sammenslutning af europæiske 

ungdomspartier, som VU med bl.a. RU, JD 

og JOVD i starten af 70´erne var med til at 

etablere. Formålet er at samle den liberale 

stemme i EU og Europa for dermed at gøre 

vores indflydelse gældende. Langt hen ad 

vejen fungerer organisationen på samme 

måde som VU med et formandskab (præsident 

og vicepræsident) og et forretning- 


sudvalg (bureauet). Forskellen er, at de er 

valgt for to år ad gangen. Dernæst er der 

to årlige landsstævner (kongresser), hvor 

der diskuteres resolutioner m.m. En gang 

om året afholder de et møde for samtlige 

landsformænd og næstformænd i medlemsorganisationerne. 

Ud over det har de en 

landskonference, som kaldes Academy. De 

bliver altid afholdt i Europaparlamentet 

skiftevis om vinteren og om sommeren. 

ALDE er ikke meget anderledes end 

LyMEC. Det en paneuropæisk organisation 

for samtlige liberale og socioliberale 

moderpartier, som én gang om året 

afholder en konference med det formål 

at formulere en fælles vision for det fremtidige 

samarbejde. ALDE er ikke kun et 

pan-europæisk parti for liberale organisationer 

– det er også en af de syv grupper 

i Europaparlamentet. Derfor har ALDE en 

stærk stemme i europæisk politik. 

Det er vigtigt, at VU ikke kun præger 

den politiske dagsorden i Danmark, men 

også deltager i de politiske debatter på 

europæisk niveau de organisationer, vi 

har et interessefællesskab med. Kan vi 

præge dagsordenen på flere niveauer, er 

der større sandsynlighed for, at vores mål 

lykkes: et mere liberalt Danmark - og et 

mere liberalt Europa. 

11

12 

Hvis jeg havde 90 

mandater, ville jeg 

bruge dem på at sikre 

Danmarks fremtid 

snarere end min 

regerings fremtid. “ 


HVIS JEG 

HAVDE 90 

MANDATER 

REDIGERET AF MARTINE HøILER 

Mads Holger giver her 

sit bud på, hvad han ville 

gøre, hvis han havde 90 

mandater 

Hvis jeg havde 90 mandater, ville jeg 

bruge dem på at sikre Danmarks fremtid 

snarere end min regerings fremtid. Jeg 

ville sænke skatten dramatisk og derved 

bruge det eneste reelle middel til at skabe 

flere arbejdspladser og mere arbejdsvillighed. 

Når det er sagt, ville jeg være opmærksom 

på, at økonomi langt fra er det eneste, der 

får et land til at fungere. Der er bestemt 

ikke noget galt i at interessere sig for at 

tjene penge. problemet opstår, når man 

kun interesserer sig for at tjene penge. 

Jeg er ikke liberal, sådan som flere i jeres 

parti hævder at være det. Jeg mener 

således principielt, at den evige opgave 

i politik er at afholde socialisterne fra at 

overtage landet – og at afholde de liberale 

fra at afvikle landet af frygt for socialisternes 

magtovertagelse. 

13

14 

VU MENER 

Liber har spurgt nogle af Venstres 

Ungdoms ordførere, hvad de mener 

om en række politiske emner. 

REDIGERET AF KATRINE FABER 

Nicolai Svejgaard: Til LS-mødet i oktober 

1. 

sagde du, at du hellere ville i udlændingepolitisk 

samarbejde med DF end med De 

Radikale? Hvorfor det? 

Jeg foretrækker et udlændigepolitisk 

samarbejde med Dansk Folkeparti fremfor 

med de Radikale, da jeg foretrækker at samarbejde med dem, 

som vil anerkende problemernes omfang og ikke sidder indhyllet 

i politisk korrekthed. De Radikale mener, at alle integrationsproblemer 

kan fejes ind under et gulvtæppe kaldet kultur - og man 

er racist, hvis man ikke bryder sig om det. Forsvaret for liberale 

værdier omfatter hver eneste person i dette land. Kulturer, der 

knægter disse, er ikke forenelige med et liberalt samfund. Enten 

må de acceptere det liberale samfunds præmisser eller finde sig et 

andet sted at bo. Det er ikke racisme, det er derimod en anerkendelse 

af alle individers naturgivne ret til selvbestemmelse – uanset, 

hvor de er født. 

Dansk Folkeparti – som jeg i øvrigt på mange områder er rygende 

uenig med – har været centrale i at åbne den nødvendige debat 

om, hvorfor vi ikke bare kan lukke alle og enhver ind. Det fremstår 

måske naturligt i dag, men for 15 år siden var det helt anderledes: 

Dengang lå den politiske korrekthed som en klam dyne over 

enhver debat på området. De eneste, som ikke er kommet videre 

og har indset problemerne, er korrekthedens profeter, som endnu 

dirigerer de Radikale. 

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal stejle som vilde heste, 

når DF kommer på banen med vanvittige forslag som fx et forbud 

mod parabolantenner i ghettoer. Sådan et forslag stammer fra en 

helt anden planet end den, vi liberale befinder os på. Det betyder 

heller ikke, at jeg mener, at de Radikale ikke kan bruges til glimrende 

samarbejde på andre politikområder, men når det kommer 

til udlændingepolitikken, er de Radikale ikke bare på en anden 

planet, de er i et andet solsystem. på den anden side af galaksen. 

Mads Thomsen: Skal værnepligten afskaf- 

2. 

fes? 

I udgangspunktet ville jeg vurdere dette 

spørgsmål som værende nemt at besvare, 

men meget har ændret sig. I forbindelse 

med debatten om effektiviseringer i Forsvaret har flere liberale 

politikere kastet sig ud i forsvar for værnepligten, hvilket gør det 

svært at give et entydigt svar på, om værnepligten skal afskaffes. 

Der bliver ofte argumenteret for, at værnepligten gør en markant 

forskel for utilpassede unge, der har mulighed for at få en ny start 

i Forsvaret. Selv om der afgjort er positive sociale effekter, må man 

dog spørge sig selv, om det er Forsvarets opgave at løse denne 

opgave, da kommunerne i forvejen bruger mange ressourcer på 

at motivere utilpassede unge. Som skrevet i VU’s principprogram 

bør værnepligten afskaffes, da der er tale om grov frihedsberøvelse 

mod individet fra staten. personligt synes jeg, at værnepligten 

efterhånden er blevet overflødig, eftersom der er et stort antal 

frivillige ansøgere og sågar ventetid til flere værn - heriblandt 

Søværnet. Vi har i forvejen et militær på meget højt niveau, og 

det må derfor være oplagt at afskaffe værnepligten og i stedet 

sætte bundniveauet højere, så vi på alle niveauer vi få et militær i 

absolut verdensklasse. 

Niklas Milthers: Skal EU redde Grækenland 

3. 

fra konkurs? Hvorfor? 

Grækenland er i en yderst prekær situation, 

hvor skylden kan tildeles den dårlige 

politiske ledelse, og den græske 

befolkning har ikke længere tillid til det politiske establissement. 


på trods af, at de ekstreme partier på yderfløjene har haft succes 

med deres politiske kampagne, formåede pasok og Nyt Demokrati 

at genvinde magten, da der var valg den 6. maj. Det højrefascistiske 

Gyldent Daggry opfattes af en del grækere som et nærmest 

stuerent parti, hvilket man ikke havde troet ville ske i et EU-land. 

Hvis eurozonen vælger at smide Grækenland ud af euroen, hvilket 

en indstilling af redningsforsøgene reelt er ensbetydende med, 

kan konsekvenserne være fatale. Et nyt fascistisk diktaturregime 

vil i så fald ikke længere være urealistisk. 

Hvis man lytter til sit liberale hjerte, vil svaret være, hvad der ikke 

kan stå må falde. Alligevel mener jeg ikke, at man skal undlade at 

redde Grækenland fra konkurs. En statsbankerot betyder, at alle 

samfundsfunktioner ophører fra den ene dag til den anden. En så 

usikker situation vil resultere i et dramatisk ”brain drain”, hvilket 

igen medfører, at dem, der skal skabe nye arbejdspladser og 

genskabe tilliden til landets økonomi, flygter over hals og hoved. 

Det vil få landet til at synke endnu længere ned i dybet. Kort sagt 

vil en græsk konkurs indebære en ”failed state”, en diktaturstat 

eller et fristed for lovløshed og etablering af småstater, der ikke 

er anerkendt af FN. Ingen af delene er attraktive for resten af det 

europæiske folk. 

I sidste ende er det eurozonen, der skal beslutte, hvorvidt de fort- 

sat vil holde liv i ”patienten,” men måske skulle man ændre fokus til 

genoptræning. Det skal forstås således, at Grækenland skal lære at 

leve af eksport. Intet land kan overleve i længden, hvis importen 

er større end eksporten. Dernæst skal Grækenland gøres attraktivt 

for højtuddannede tilflyttere igen. Det offentlige skal fungere 

stabilt og uden korruption, og tilliden mellem borgerne og det 

politiske system skal genoprettes. 

15

KAN VI VINDE KLIMAKAMpEN 

UDEN ATOMKRAFT? 

AF BJARKE BONKE, VU’S TRANSpORT-, MILJø- OG 

- OG KLIMAORDFøRER 

V 

i er førende på vedvarende energi og runder i år 50 

% VE. Regeringens energiplan med en ambition på 

100 % VE i 2050 sætter nye mål for grøn energi. Ved 

at tvinge den grønne energi frem presser vi energipriserne op. Vi 

kan forvente, at en husstand vil mere end fordoble udgifterne til 

varme og el. Det er urimeligt, da vi i forvejen har verdens højeste 

priser. Konsekvensen er, at vi bliver fattigere og mister arbejdspladser. 

Vi ser os selv som det grønneste land i verden, og vi mener, at 

resten af kloden bør se op til os, men vi gør os selv og alle andre 

en bjørnetjeneste ved at presse vores industrier. presset betyder, 

at vi ikke er i stand til at holde på arbejdspladserne - og lande som 

Brazilien, USA, Indien og Kina har ikke lyst til at følge en model, 

som vil koste dem deres arbejdspladser. Medmindre de mest 

CO2-udledende lande i verden hopper med på den grønne bølge, 

løser vi ikke problemet, og regeringens plan skræmmer andre 

lande væk fra den dyre vedvarende energi. Den efterlader os uden 

arbejdsplader, men med en følelse af, at vi gjorde det rigtige. Det 

er arrogant at vaske blodet af sine egne hænder og skyde skylden 

på andre, fordi de ikke vil hoppe med på vognen. Et mindre olieforbrug 

i Danmark vil ikke sænke det globale forbrug, da Danmark 

er så lille en aktør på markedet, at den olie, vi aftager, pumpes op 

alligevel. Set på nationalt og internationalt plan er den danske 

16 

grønne model ikke holdbar. 

Den eneste måde, hvorpå vi kan vise verden, at man kan være 

CO2-neutral og konkurrencedygtig på samme tid, er at bruge 

atomkraft, der vil forsyne os med billig elektricitet og masser af 

fjernvarme til en lav pris helt uden at udlede CO2. Atomkraft er 

vejen frem. Med de nye teknologier bliver affaldsmængderne 

mindre og halveringstiderne kortere. Dertil kommer, at vi snart 

kan nedbryde affaldet og få energi ud af det. I Kalingrad bygger 

de store atomkraftværker med det eneste formål at eksportere 

energien. Omkringliggende lande har mulighed for at købe 

anpart i værkerne og få endnu billigere strøm. Vi kan ikke vinde 

klimakampen uden atomkraft. 


Det er arrogant 

at vaske blodet af 

sine egne hænder 

og skyde skylden 

på andre, fordi de 

ikke vil hoppe med 

på vognen. Et mindre 

olieforbrug i 

Danmark vil ikke 

sænke det globale 

forbrug.” 

17

DET SKER I VU 

TJEK VORES KOMMENDE ARRANGEMENTER 

19. januar - generalforsamling i VU Haderslev 

26. januar - generalforsamling i VU Odense 

26. januar - generalforsamling i VU Århus 

31. januar - generalforsamling i VU Silkeborg 

01. februar - generalforsamling i VU Esbjerg 

07. februar - generalforsamling VU Sønderborg 

09. februar - LS-møde på sekretariatet 

16. februar - Introkursus på sekretariatet 

02. marts - generalforsamling i VU Aalborg

Liber januar 2013 - Venstres Ungdom

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?