Liber januar 2013 - Venstres Ungdom

vu.dk

Liber januar 2013 - Venstres Ungdom

Liber

Læs om seasteading

mød en

VU’er

BLiV kLogere på

VU’s poLitik


Redaktøren har ordet

Kære læser

I dette nummer sætter vi fokus på friheden. Vi beder SUF’eren Chris Bay

og VU’s ideologiordfører, Natasha Thaysen, om at give hver deres bud på,

hvad frihed betyder for dem – og vi forsøger at blive klogere på en alternativ

måde at opnå den på, når Lasse Birk Olesen fortæller os, hvordan

seasteading fungerer.

Du kan også se frem til Mød en VU’er med Emilie Tang, en ajourført

VU-kalender og vanligt skarpe kommentarer til den aktuelle politiske

debat fra vores ordførere, som vi i dette nummer udspørger om bl.a.

atomkraft, værnepligt og integrationspolitik.

Som noget nyt skriver Internationalt Udvalg i ”Det internationale perspektiv”

om kampen for det liberale samfund udenfor Danmarks grænser.

Hvor står slaget, og hvordan ser det ud ved fronten?

God læselyst!

Isak Krab Koed

Redaktør, Liber

Isak Krab Koed

Redaktør

indholdsfortegnelse

Forside..........................................................,1

Indholdsfortegnelse................................2

Redaktøren har ordet..............................2

Landsformanden har ordet...................3

Seasteading - Frihed til søs....................4

Hvad er frihed for dig?............................6

Mød en VU’er - Emilie Tang....................8

Det internationale perspektiv............10

Hvis jeg havde 90 mandater...............12

VU mener...................................................14

Kan vi vinde klimakampen uden

atomkraft?.................................................16

Det sker i VU.............................................18

redaktion

Redaktør Isak Krab Koed.

Tekst Maria Oien

Tekst Martine Høiler

Tekst Stine Thomsen

Tekst Katrine Faber

Layout Aktivitets - og kampagneudvalget.

ansvar

Ansvaret for Venstres Ungdoms

medlemsblad, Liber, tilfalder redaktør

Isak Krab Koed, dog jf. nedenstående

forbehold.

Holdninger

Bladets indhold er udelukkende

udtryk for skribenternes egne holdninger.

Liber som blad forholder sig

neutralt.

kontakt

Har du ris eller ros til Libers indhold?

En artikel, du gerne vil have bragt?

Eller kunne du tænke dig at annoncere

i bladet? Skriv til Webredaktionen

på vuwr@vu.dk og sig frem!

Landsformanden har ordet

For et stykke tid siden blev dokumentaren ”Fattige danske børn - den usynlige arv” vist

på DR1. Det er altid hjerteskærende, når børn bliver tvunget til at bekymre sig om ting,

de skulle være fri for at tænke på. F.eks. om der er mad på bordet i morgen. Derfor ramte

udsendelsen naturligvis også mig.

Alligevel sidder jeg tilbage med spørgsmålet: Er det virkelig penge, der er problemet?

Lad mig give et eksempel:

Børnene siger, de bliver mobbet, fordi der er mug på deres madpakker. Ville det problem

forsvinde med en større børnecheck?

Svaret er naturligvis nej. Det ville ikke hjælpe at give de familier langt højere ydelser.

Som tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig, sagde i Deadline 27.11.12 (frit efter

hukommelsen): ”Hos under-Danmark bruger man altså pengene anderledes, end de søde

og rare socialrådgivere havde tænkt sig det.”

Dét udsagn rammer plet. Der er nemlig ikke tale om materiel fattigdom hos disse familier.

Der er derimod tale om åndelig fattigdom. Når forældrene så tydeligt ikke formår at

sætte deres børns behov før deres egne, er det ikke et problem, der kan løses med kolde

kontanter.

For hvis man giver disse mennesker 1000 kroner mere om måneden, går de altså ikke til

madpakker eller fødselsdagsgaver. De går til flere cigaretter og øl. Derfor er det på tide at

indse, at flere skattekroner ikke hjælper en pind!

Morten Dahlin

Landsformand

2 Designfreebies Magazine • www.designfreebies.org • 3

3


pLACE ANy

TExT HERE, IMAGE

DESCRIpTION

OR ANyTHING yOU WANT

SEASTEADING - FRIHED TIL SøS

Af Maria Oien.

Som liberal kan det være svært at overskue det danske velfærdssamfund, og derfor kan det nogle gange

være en dejlig tanke at leve i et samfund, der er grundlagt på liberale principper. Det mener Lasse Birk

Olesen, der udover at være frivillig ambassadør for det amerikanske Seasteading Institue selv har en stor

forkærlighed for det innovative – og ikke mindst liberale – samfund.

”Hvis man er liberal og godt kunne tænke sig at leve i et ekstremt samfund, så er seasteading måske dén

bedste mulighed for at kunne opnå det inden for vores livstid. Hvis man efterhånden har mistet troen på,

at man gennem demokrati kan skabe liberale samfund, så er seasteading et rigtig attraktivt alternativ,

som har en væsentlig chance for at lykkes.”

Lasse Birk gør det klart, at der i dag selv i verdens mest demokratiserede lande er en klar tendens til,

at de bevæger sig i socialistisk retning. Selv i Storbritannien, hvor Margaret Thatcher en overgang

repræsenterede en modtrend med væsentlige indhak i de offentlige budgetter, har politikerne klaret at

få udgifterne til at eksploderepå ny – og at man derfor er nødt til at opbygget et samfund helt fra bunden.

Men hvorfor så lige seasteading? Kunne man ikke

også gøre det på land?

”Nu er det jo så heldigt, at 70 % af jordens overflade

består af vand. Og i internationalt farvand

ville vi kunne tage ud og etablere diametrale nye

lande med forskellige politiske systemer og se,

hvilke der virker bedst. Forhåbentlig vil de udvikle

sig til rige, velstående samfund i stil med for eksempel

Hong Kong.”

Og som det ser ud i dag, er man godt på vej

derhen, hvor det kan lykkes. Lasse Birk nævner

blandt andet The World, som ganske vist ikke er

et seasteading-projekt i politisk forstand, men

snarere en slags krydstogtskib, hvor folk har købt

lejligheder for at bo. Skibet sejler blandt andet

til Sydafrika, Australien og langs den nordamerikanske

vestkyst. Her er der altså tale om en flok

rige mennesker, som synes, det er fedt at have en

lejlighed på et skib.

Hvis man leder efter et seasteading-projekt med

politiske motiver, er Lasse Birk fortrøstningsfuld

hvad angår Seasteading Institute i Californien,

hvor han selv har arbejdet.

”Der arbejder cirka en håndfuld mennesker på

fuld tid med at researche på en række seasteading-projekter.

De har lige fået doneret et skib på

270 fod, som de regner med at søsætte næste

år og leje ud til iværksættere, som gerne vil

bo og arbejde i internationalt farvand udenfor

Californien.”

Som sagt har Lasse selv både arbejdet og hjulpet

til på instituttet, så jeg spurgte ham, hvad man

som ung studerende i Danmark kan bidrage

med til et Seasteading Institute. Og han fortalte

historien om sin veninde, der ellers er studentermedhjælper

i CEpOS.

Fakta

Lasse Birk Olesen

25 år

Uddannet som maskiningeniør

Du kender ham sikkert

som

manden bag Bitcoins i

Danmark.

Lasse Birk Olesen

anbefaler

Seasteding.org

Blueseed.co

”Man kan også tage derover og arbejde som

frivillig for dem. Det har jeg en veninde, som

gjorde. Hun er til dagligt studentermedhjælper

for CEPOS. Hun var i sommers derovre i 3 måneder,

hvor hun var frivillig hos dem og arbejdede

på deres kontor i San Fransisco. Hun hjalp med

administrative ting, planlæggelse af en konference

- og hun har en juridisk baggrund, som også

gjorde, at hun kunne bidrage med meget forskelligt.

Næsten uanset ens baggrund er der noget,

man kan hjælpe Seasteading Institute med.”

Lasse nævner blandt andet økonomer, som kan

regne på forskellige forretningsmuligheder til

seasteadsene; statskundskabere, som kan være

med til at forske i potentielle politiske strukturer

- og selvfølgelig ingeniører, som kan arbejde med

den arkitektoniske og tekniske udformning af

seasteads. Der er altså god mulighed for at blive

en del af den fagre nye seasteading-verden.

4 Designfreebies Magazine • www.designfreebies.org • 5

5


For eksempel

er udøvelsen af

ejendomsretten

begrænset af

muligheden for at

erhverve sig ejendom,

hvorfor ejendomsretten

bedst

kan beskrives som

de fattiges ret til

ikke at eje og de

velhavendes ret til

at eje.”

6

HVAD ER FRIHED FOR DIG?

REDIGERET AF MARIA OIEN

I denne udgave af Liber behandler vi forskellige

former for frihed. Derfor har vi fået to mennesker

med meget forskellig politisk overbevisning

til at fortælle lidt om, hvad de tænker på,

når de hører ordet ”frihed” - og de er måske ikke

så langt fra hinanden, som man skulle tro.

Natasha Thaysen, ideologi-, kultur- og religionsordfører

i Venstres Ungdom

Frihed er heldigvis et af de begreber, som de

fleste mennesker er enige om at forbinde med

noget positivt. Ikke desto mindre sætter vi alle

ordet frihed lig noget forskelligt. Det billede, vi

ser for os, når vi lukker øjnene og tænker efter.

Som liberal er frihed for mig de lige muligheder.

At være ”fri” for andres og muligheden for at

tage det frie valg, at være med i en hvilken

som helst konstellation, der sikrer de rammer

og rummer de værdier, jeg ønsker mig for mit

frie liv.

En forudsætning for frihed er tolerance. Vi skal

tolerere folks livsstilsvalg og ikke sætte priserne

på fødevarer kunstigt op med afgifter, fordi vi

synes, det er smartere at spise noget andet.

Vi skal tolerere folk, der arbejder mere eller

dygtigere, end vi selv kan, og unde dem deres

løn. Vi skal tolerere, at selv om vi plejer at se par

som Joachim og Marie, hedder andre par måske

Joachim og Martin.

Men uanset om man ser frihed gennem de

lige muligheder eller som noget andet, når vi

lukker øjnene, er noget vigtigere. Vigtigst af

alt er at vi tillægger værdien frihed et absolut

begreb. Vi må hverken tage det for givet eller

lade os dvæle ved tanken om at ”nu har vi det

jo egentlig meget godt”. Frihed bør være, som

moral og idealisme, ikke kun for de velstillede,

men for alle mennesker. Vi skal ikke vælge deres

moral eller idealisme, men frihed er når nogle

med anden overbevisning tør kæmpe for menneskers

frihed, uanset om de deler deres syn på

det frie liv.

Chris Bay, SUF’er uden politisk titel

For mig er frihed retten til og muligheden for

at gøre, som det passer én, så længe man ikke

Designfreebies Magazine • www.designfreebies.org • 7

krænker andres mulighed eller rettighed til

at gøre det samme, samt muligheden for at

bestemme over egen krop.

Jeg betragter rettigheder uden muligheder

som tomme og ligegyldige rettigheder. Hvis

ikke alle har muligheden for at benytte sig af en

rettighed, er den reelt set et privilegium og ikke

en rettighed.

Flere af vores såkaldte rettigheder er privilegier.

For eksempel er udøvelsen af ejendomsretten

begrænset af muligheden for at erhverve sig

ejendom, hvorfor ejendomsretten bedst kan

beskrives som de fattiges ret til ikke at eje og

de velhavendes ret til at eje. Jeg vil derfor mene,

at frihed realiseres gennem muligheder for at

udøve den fremfor igennem socialt konstruerede

rettighedsbegreber.

Lige muligheder betyder, at de folk, som ikke

behersker en bestemt evne fra naturens side,

så vidt muligt skal hjælpes til at tilegne sig

denne evne. Det kan være noget så simpelt som

friheden til uddannelse, der forudsætter ret til

undervisning i at læse og skrive, hvis den skal

være mulig at benytte sig af for alle.

Frihed opretholdes og tilegnes igennem fællesskabet.

Denne frihed opretholdes bedst, hvis

alle tildeles lige muligheder for at deltage i

fællesskabet på lige fod med hverandre. Af

samme grund bliver jeg som frihedselskende

menneske nødt til at forkaste alle institutioner,

strukturer og diskurser, der skaber, opretholder

eller fordrer ulighed. Uligheden indebærer

altid, at nogle mennesker frarøves deres frihed.

Kapitalismen og hele det statsapparat, som

opretholder den, er for mig ulighedsskabende

strukturer, der må afskaffes. Hele systemet

bygger på, at nogle mennesker har privilegiet

til at fratage andre mennesker værdien af

deres arbejde. Lad mig forklare. En virksomhed

kan kun være succesfuld i et kapitalistisk

system, hvis den skaber profit. profit er

forskellen mellem den producerede værdi og

salgsværdien, og fordi markedet i hvert

fald i teorien altid vil presse salgspriserne

tættest muligt på produktionsprisen, er

den eneste mulighed for at tjene penge

hvis den skaber profit. profit er forskellen

mellem den producerede værdi og salgsværdien,

og fordi markedet i hvert fald i

teorien altid vil presse salgspriserne tættest

muligt på produktionsprisen, er den eneste

mulighed for at tjene penge at betale arbejderen

mindre i løn end værdien af det, han

producerer. Tyveri ved højlys dag! Et liberalt

menneske vil sandsynligvis sige, at man bare

kan finde sig et andet arbejde, men hvis

valget står mellem dagligt tyveri eller sult og

hjemløshed, vælger de fleste det første.

Staten i det postmoderne samfund regulerer

alle aspekter i borgenes liv – lige fra hvem

man tager med i seng til hvor meget tøj, man

har på og hvilke planter, man har i haven. Ja,

endda hvad det er tilladt at sige offentligt

og hvis idéer, man har ret til at støtte økonomisk.

Hvad værre er: man håndhæver disse

krænkelser med et voldsapparat, der kan

fratage én alle andre rettigheder end retten

til at eksistere.

For at skabe reel frihed må vi derfor udvikle

et samfund, hvor alle igennem fællesskabet

tilegner sig muligheden til at udleve deres

medfødte frihed. Det betyder, at staten,

kapitalismen og alle former for autoritet, man

ikke selv har direkte indflydelse på og vetoret

overfor, må og skal afskaffes, før alle er frie.

Natasha, Chris mener, at ”systemet bygger

på, at nogle mennesker har privilegiet til at

fratage andre mennesker værdien af deres

arbejde.” Kan han ikke have ret i, at det går

imod den frie tankegang?

Det må aldrig blive et privilegium at fratage

nogle mennesker værdien af deres arbejde.

Men det system, vi har i dag, bygger på et

fælles regelsæt med rettigheder, der sikrer, at

alle er lige for den fælles lov, således at ingens

værdi eller lykke kan hæves over andres.

Retsstatens frihedsprincipper sikrer netop

individet de samme muligheder som alle

andre ved at give det samme rettigheder og

pligter som ethvert andet individ. Hvordan

den enkelte forvalter sine muligheder, er heldigvis

ikke et politisk anliggende.

7


MøD EN VU’ER -

EMILIE TANG

REDIGERET AF STINE THOMSEN

Hvornår og hvorfor blev du medlem af VU?

Jeg meldte mig ind i VU Frederikssund & Halsnæs i december 2011

- nærmere bestemt den 26. december. Jeg havde i en længere

periode været uforstående overfor, hvordan et system kan tillade,

at borgere kan leve af alle andre skatteborgeres penge, og været

træt af gøglerne på gymnasiet, som ikke kunne andet end at argumentere

usagligt for deres overbevisning om, at Enhedslisten var

det bedste. Det var et tabu på mit gymnasium at være borgerlig,

og den opfattelse ville jeg ændre.

Hvad er dit ideologiske

ståsted?

Jeg vil bekæmpe din

mening, men jeg vil dø

for din ret til at have

den.“ Sådan udtrykker

Voltaire sig, og sådan

vil jeg også beskrive

mit ideologiske ståsted.

Jeg kan ikke sætte

et præcist mærkat på

min overbevisning,

men jeg ved, at for mig

betyder den personlige

frihed mere end noget andet. Frem for alt tror jeg på mennesket

frem for systemet.

Hvad er dine største politiske mærkesager?

Mit primære politiske fokus i VU er uddannelsesområdet. Jeg

så meget gerne, at langt flere skoler blev selvejende, og at kon-

sekvens ikke længere var et fy-ord. Kun sådan kan vi skabe et

skolesystem, der rummer glade og dygtige elever, og hvor skatteborgernes

penge bliver udnyttet til fulde.

Hvis du sad med 90 mandater i Folketinget, hvad var så det første,

du ville ændre i Danmark?

Jeg kan ikke forholde mig til at skulle ændre en ting i Danmark,

hvis jeg sad med de afgørende 90 mandater, for jeg ved godt, at

en enkelt ting ikke løser verdens problemer. Samfundet dannes via

en cyklus, hvori den

føromtalte skolereform

ville kunne spille

en vigtig rolle. For jeg

ved, at hvis vi får bedre

uddannede borgere,

vil Danmarks konkurrenceevne

forbedres,

og der skabes mere

vækst, hvilket i sidste

ende ville skabe mit

drømmesamfund.

Hvis dette skal kunne

lade sig gøre, vil en

lavere skat samt en

folkeskolereform være

et godt skridt på vej i den rigtige retning.

Hvem er dine politiske forbilleder?

Det lyder måske en smule underligt, men for mig er mine forældre

mine politiske forbilleder. Fra jeg var helt lille, har de hevet mig

med til byrådsmøder på Rådhuset, fået mig engageret og skabt

nogle livlige politiske debatter hjemme i parcelhuset.

Alt dette har bevirket, at jeg i dag er aktiv i VU.

Hvilket af den røde regerings forslag har gjort dig

mest harm?

Det forslag, der fik mig helt op i det røde felt, var

Thor Möger pedersens forslag om, at SKAT kunne

få beføjelser til at krænke den private ejendomsret.

Hvad betyder VU Frederikssund & Halsnæs for dig?

Det betyder alverden! Jeg har selv været med til at

starte foreningen op, og den er efterfølgende gået

hen og blevet lyspunktet i min ellers travle hverdag.

Hvad er det sjoveste, du har lavet med VU

Frederikssund & Halsnæs?

Da det er en meget ny forening, har vi endnu

ikke afholdt så mange arrangementer. Et hyggeligt

arrangement var dog, da vi fik besøg af den kække

dreng fra Randers - Jens Husted.

Hvordan ser fremtiden ud for VU Frederikssund og

Halsnæs?

Den ser meget lys ud. Vi startede ved nulpunktet

i marts måned og vokser med hastigere skridt for

hver dag, der går. Samtidig er mine medlemmer

helt igennem fantastiske og meget engagerede!

Hvad laver du, når du ikke bruger tid på VU?

Jeg bruger meget tid på min skole og er derudover

elevrådsformand på Frederikssund Gymnasium. I

den resterende tid arbejder jeg et par timer i den

lokale Kvickly, så jeg kan tjene penge til at rejse

rundt i landet til fede arrangementer med VU.

Hvor ser du dig selv om 10 år?

Jeg er forhåbentlig færdig med statskundskab og

har bosat mig i en lille jysk flække.

8 Designfreebies Magazine • www.designfreebies.org • 9

9


DET INTERNATIONALE

pERSpEKTIV AF SARA RøNNING BæK

10

I de kommende numre af Liber vil Internationalt Udvalg fremover

orientere om alt fra det organisatoriske arbejde med internationale

samarbejder til konkrete politiske emner, der rører sig på den

internationale scene.

Denne omgang byder på et indblik i EU-verdenen, hvor du kan

blive lidt klogere på nogle af de mange forkortelser for de paraplyforeninger

til unge liberale, der findes, og høre lidt om, hvad

de unge i EU har tænkt sig at gøre ved ungdomsarbejdsløsheden.

Har du selv lyst til at være aktiv i det internationale arbejde, så kan

du læse mere om arbejdet på VU’s hjemmeside eller kontakte mig

på srb@vu.dk.

Hvad vil de unge gøre ved

arbejdsløsheden i Europa?

Af Anders Meilby

Hvad ville der ske, hvis de unge i Europa fik ordet og muligheden

for at give deres bud på, hvordan vi vender Europas økonomi og

bringer unge i arbejde?

Det spørgsmål skulle der findes et svar på i løbet af den 6 dage

lange ungdomskongres Jouwdelft. Kongressen blev afholdt i

Delt, Holland, og jeg var vores mand i felten. De andre kongresdeltagere

var primært tilknyttet ungdomsråd fra forskellige lande.

Om kongressen var der følgende at berette: Send flere penge!

Det blev altså hurtigt klart for mig, at de øvrige deltagere havde

en solid mangel på politisk forståelse – størstedelen havde i hvert

fald en anden ideologisk balast med sig hjemmefra. Kongressen

bød derfor ikke på konkrete ideer om,

hvordan vi skaber flere arbejdspladser,

men derimod en stor lyst til at bruge utrolige

mængder penge, som vi ikke har.

Det færdige skrift, der skal videresendes

til de fine herrer og damer i EU, er således

blevet et skribleri om meget dyre programmer,

som uden tvivl er sjovt tidsfordriv

for unge, men som ikke giver et

eneste realistisk bud på, hvordan vi får

skabt flere arbejdspladser eller vender den

økonomiske udvikling i Europa i almindelighed.

Da turen gik hjemad igen, var det i let-

tere nedslået tilstand. Jeg håber, at nogen

snart fortæller EU’s unge, at der er brug for

kreative løsninger - ikke at så pengetræer

i baghaven og ellers bruge tiden på at

brokke sig.

LyMEC og ALDE

– hvad er det, og

hvad kan det?

Af Niklas R. Milthers

For nye medlemmer kan det komme som

en overraskelse, at VU faktisk har været

dybt engageret i internationalt arbejde.

Jeg vil kort beskrive to paneuropæiske

partier, hvor det er vigtigt, at VU fortsat

gør vores indflydelse gældende. Disse to

organisationer er Lymec og ALDE .

LyMEC er en paneuropæisk liberal og soci-

oliberal sammenslutning af europæiske

ungdomspartier, som VU med bl.a. RU, JD

og JOVD i starten af 70´erne var med til at

etablere. Formålet er at samle den liberale

stemme i EU og Europa for dermed at gøre

vores indflydelse gældende. Langt hen ad

vejen fungerer organisationen på samme

måde som VU med et formandskab (præsident

og vicepræsident) og et forretning-

Designfreebies Magazine • www.designfreebies.org • 11

sudvalg (bureauet). Forskellen er, at de er

valgt for to år ad gangen. Dernæst er der

to årlige landsstævner (kongresser), hvor

der diskuteres resolutioner m.m. En gang

om året afholder de et møde for samtlige

landsformænd og næstformænd i medlemsorganisationerne.

Ud over det har de en

landskonference, som kaldes Academy. De

bliver altid afholdt i Europaparlamentet

skiftevis om vinteren og om sommeren.

ALDE er ikke meget anderledes end

LyMEC. Det en paneuropæisk organisation

for samtlige liberale og socioliberale

moderpartier, som én gang om året

afholder en konference med det formål

at formulere en fælles vision for det fremtidige

samarbejde. ALDE er ikke kun et

pan-europæisk parti for liberale organisationer

– det er også en af de syv grupper

i Europaparlamentet. Derfor har ALDE en

stærk stemme i europæisk politik.

Det er vigtigt, at VU ikke kun præger

den politiske dagsorden i Danmark, men

også deltager i de politiske debatter på

europæisk niveau de organisationer, vi

har et interessefællesskab med. Kan vi

præge dagsordenen på flere niveauer, er

der større sandsynlighed for, at vores mål

lykkes: et mere liberalt Danmark - og et

mere liberalt Europa.

11


12

Hvis jeg havde 90

mandater, ville jeg

bruge dem på at sikre

Danmarks fremtid

snarere end min

regerings fremtid. “

Designfreebies Magazine • www.designfreebies.org • 13

HVIS JEG

HAVDE 90

MANDATER

REDIGERET AF MARTINE HøILER

Mads Holger giver her

sit bud på, hvad han ville

gøre, hvis han havde 90

mandater

Hvis jeg havde 90 mandater, ville jeg

bruge dem på at sikre Danmarks fremtid

snarere end min regerings fremtid. Jeg

ville sænke skatten dramatisk og derved

bruge det eneste reelle middel til at skabe

flere arbejdspladser og mere arbejdsvillighed.

Når det er sagt, ville jeg være opmærksom

på, at økonomi langt fra er det eneste, der

får et land til at fungere. Der er bestemt

ikke noget galt i at interessere sig for at

tjene penge. problemet opstår, når man

kun interesserer sig for at tjene penge.

Jeg er ikke liberal, sådan som flere i jeres

parti hævder at være det. Jeg mener

således principielt, at den evige opgave

i politik er at afholde socialisterne fra at

overtage landet – og at afholde de liberale

fra at afvikle landet af frygt for socialisternes

magtovertagelse.

13


14

VU MENER

Liber har spurgt nogle af Venstres

Ungdoms ordførere, hvad de mener

om en række politiske emner.

REDIGERET AF KATRINE FABER

Nicolai Svejgaard: Til LS-mødet i oktober

1.

sagde du, at du hellere ville i udlændingepolitisk

samarbejde med DF end med De

Radikale? Hvorfor det?

Jeg foretrækker et udlændigepolitisk

samarbejde med Dansk Folkeparti fremfor

med de Radikale, da jeg foretrækker at samarbejde med dem,

som vil anerkende problemernes omfang og ikke sidder indhyllet

i politisk korrekthed. De Radikale mener, at alle integrationsproblemer

kan fejes ind under et gulvtæppe kaldet kultur - og man

er racist, hvis man ikke bryder sig om det. Forsvaret for liberale

værdier omfatter hver eneste person i dette land. Kulturer, der

knægter disse, er ikke forenelige med et liberalt samfund. Enten

må de acceptere det liberale samfunds præmisser eller finde sig et

andet sted at bo. Det er ikke racisme, det er derimod en anerkendelse

af alle individers naturgivne ret til selvbestemmelse – uanset,

hvor de er født.

Dansk Folkeparti – som jeg i øvrigt på mange områder er rygende

uenig med – har været centrale i at åbne den nødvendige debat

om, hvorfor vi ikke bare kan lukke alle og enhver ind. Det fremstår

måske naturligt i dag, men for 15 år siden var det helt anderledes:

Dengang lå den politiske korrekthed som en klam dyne over

enhver debat på området. De eneste, som ikke er kommet videre

og har indset problemerne, er korrekthedens profeter, som endnu

dirigerer de Radikale.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal stejle som vilde heste,

når DF kommer på banen med vanvittige forslag som fx et forbud

mod parabolantenner i ghettoer. Sådan et forslag stammer fra en

helt anden planet end den, vi liberale befinder os på. Det betyder

heller ikke, at jeg mener, at de Radikale ikke kan bruges til glimrende

samarbejde på andre politikområder, men når det kommer

til udlændingepolitikken, er de Radikale ikke bare på en anden

planet, de er i et andet solsystem. på den anden side af galaksen.

Mads Thomsen: Skal værnepligten afskaf-

2.

fes?

I udgangspunktet ville jeg vurdere dette

spørgsmål som værende nemt at besvare,

men meget har ændret sig. I forbindelse

med debatten om effektiviseringer i Forsvaret har flere liberale

politikere kastet sig ud i forsvar for værnepligten, hvilket gør det

svært at give et entydigt svar på, om værnepligten skal afskaffes.

Der bliver ofte argumenteret for, at værnepligten gør en markant

forskel for utilpassede unge, der har mulighed for at få en ny start

i Forsvaret. Selv om der afgjort er positive sociale effekter, må man

dog spørge sig selv, om det er Forsvarets opgave at løse denne

opgave, da kommunerne i forvejen bruger mange ressourcer på

at motivere utilpassede unge. Som skrevet i VU’s principprogram

bør værnepligten afskaffes, da der er tale om grov frihedsberøvelse

mod individet fra staten. personligt synes jeg, at værnepligten

efterhånden er blevet overflødig, eftersom der er et stort antal

frivillige ansøgere og sågar ventetid til flere værn - heriblandt

Søværnet. Vi har i forvejen et militær på meget højt niveau, og

det må derfor være oplagt at afskaffe værnepligten og i stedet

sætte bundniveauet højere, så vi på alle niveauer vi få et militær i

absolut verdensklasse.

Niklas Milthers: Skal EU redde Grækenland

3.

fra konkurs? Hvorfor?

Grækenland er i en yderst prekær situation,

hvor skylden kan tildeles den dårlige

politiske ledelse, og den græske

befolkning har ikke længere tillid til det politiske establissement.

Designfreebies Magazine • www.designfreebies.org • 15

på trods af, at de ekstreme partier på yderfløjene har haft succes

med deres politiske kampagne, formåede pasok og Nyt Demokrati

at genvinde magten, da der var valg den 6. maj. Det højrefascistiske

Gyldent Daggry opfattes af en del grækere som et nærmest

stuerent parti, hvilket man ikke havde troet ville ske i et EU-land.

Hvis eurozonen vælger at smide Grækenland ud af euroen, hvilket

en indstilling af redningsforsøgene reelt er ensbetydende med,

kan konsekvenserne være fatale. Et nyt fascistisk diktaturregime

vil i så fald ikke længere være urealistisk.

Hvis man lytter til sit liberale hjerte, vil svaret være, hvad der ikke

kan stå må falde. Alligevel mener jeg ikke, at man skal undlade at

redde Grækenland fra konkurs. En statsbankerot betyder, at alle

samfundsfunktioner ophører fra den ene dag til den anden. En så

usikker situation vil resultere i et dramatisk ”brain drain”, hvilket

igen medfører, at dem, der skal skabe nye arbejdspladser og

genskabe tilliden til landets økonomi, flygter over hals og hoved.

Det vil få landet til at synke endnu længere ned i dybet. Kort sagt

vil en græsk konkurs indebære en ”failed state”, en diktaturstat

eller et fristed for lovløshed og etablering af småstater, der ikke

er anerkendt af FN. Ingen af delene er attraktive for resten af det

europæiske folk.

I sidste ende er det eurozonen, der skal beslutte, hvorvidt de fort-

sat vil holde liv i ”patienten,” men måske skulle man ændre fokus til

genoptræning. Det skal forstås således, at Grækenland skal lære at

leve af eksport. Intet land kan overleve i længden, hvis importen

er større end eksporten. Dernæst skal Grækenland gøres attraktivt

for højtuddannede tilflyttere igen. Det offentlige skal fungere

stabilt og uden korruption, og tilliden mellem borgerne og det

politiske system skal genoprettes.

15


KAN VI VINDE KLIMAKAMpEN

UDEN ATOMKRAFT?

AF BJARKE BONKE, VU’S TRANSpORT-, MILJø- OG

- OG KLIMAORDFøRER

V

i er førende på vedvarende energi og runder i år 50

% VE. Regeringens energiplan med en ambition på

100 % VE i 2050 sætter nye mål for grøn energi. Ved

at tvinge den grønne energi frem presser vi energipriserne op. Vi

kan forvente, at en husstand vil mere end fordoble udgifterne til

varme og el. Det er urimeligt, da vi i forvejen har verdens højeste

priser. Konsekvensen er, at vi bliver fattigere og mister arbejdspladser.

Vi ser os selv som det grønneste land i verden, og vi mener, at

resten af kloden bør se op til os, men vi gør os selv og alle andre

en bjørnetjeneste ved at presse vores industrier. presset betyder,

at vi ikke er i stand til at holde på arbejdspladserne - og lande som

Brazilien, USA, Indien og Kina har ikke lyst til at følge en model,

som vil koste dem deres arbejdspladser. Medmindre de mest

CO2-udledende lande i verden hopper med på den grønne bølge,

løser vi ikke problemet, og regeringens plan skræmmer andre

lande væk fra den dyre vedvarende energi. Den efterlader os uden

arbejdsplader, men med en følelse af, at vi gjorde det rigtige. Det

er arrogant at vaske blodet af sine egne hænder og skyde skylden

på andre, fordi de ikke vil hoppe med på vognen. Et mindre olieforbrug

i Danmark vil ikke sænke det globale forbrug, da Danmark

er så lille en aktør på markedet, at den olie, vi aftager, pumpes op

alligevel. Set på nationalt og internationalt plan er den danske

16

grønne model ikke holdbar.

Den eneste måde, hvorpå vi kan vise verden, at man kan være

CO2-neutral og konkurrencedygtig på samme tid, er at bruge

atomkraft, der vil forsyne os med billig elektricitet og masser af

fjernvarme til en lav pris helt uden at udlede CO2. Atomkraft er

vejen frem. Med de nye teknologier bliver affaldsmængderne

mindre og halveringstiderne kortere. Dertil kommer, at vi snart

kan nedbryde affaldet og få energi ud af det. I Kalingrad bygger

de store atomkraftværker med det eneste formål at eksportere

energien. Omkringliggende lande har mulighed for at købe

anpart i værkerne og få endnu billigere strøm. Vi kan ikke vinde

klimakampen uden atomkraft.

Designfreebies Magazine • www.designfreebies.org • 17

Det er arrogant

at vaske blodet af

sine egne hænder

og skyde skylden

på andre, fordi de

ikke vil hoppe med

på vognen. Et mindre

olieforbrug i

Danmark vil ikke

sænke det globale

forbrug.”

17


DET SKER I VU

TJEK VORES KOMMENDE ARRANGEMENTER

19. januar - generalforsamling i VU Haderslev

26. januar - generalforsamling i VU Odense

26. januar - generalforsamling i VU Århus

31. januar - generalforsamling i VU Silkeborg

01. februar - generalforsamling i VU Esbjerg

07. februar - generalforsamling VU Sønderborg

09. februar - LS-møde på sekretariatet

16. februar - Introkursus på sekretariatet

02. marts - generalforsamling i VU Aalborg

More magazines by this user
Similar magazines