Liber september 2012 - Venstres Ungdom

2 

Redaktion 

Redaktør Isak Krab Koed 

Tekst Martine Høiler 

Tekst Maria Oien 

Tekst og grafik Emma 

Arfelt 

Indholdsfortegnelse 

Ansvar 

Ansvaret for Venstres Ungdoms 

medlemsblad, Liber, 

tilfalder redaktør Isak Krab 

Koed, dog jf. nedenstående 

forbehold. 

Holdninger 

Bladets indhold er udelukkende 

udtryk for skribenternes 

egne holdninger. 

Liber som blad forholder 

sig neutralt. 

Kontakt 

Har du ris eller ros til Libers 

indhold? En artikel, du 

gerne vil have bragt? Eller 

kunne du tænke dig at annoncere 

i bladet? Skriv til 

Webredaktionen på vuwr@ 

vu.dk og sig frem! 

Forside........................................................................1 

Indholdsfortegnelse..................................................2 

Landsformanden og redaktøren har ordet..............3 

Aktivitetskalender....................................................5 

Månedens VU’er - Jakob Sabroe .............................6 

VU mener..................................................................8 

Årets kampagner......................................................12 

Fokus: Landsstævnet 2012.......................................15 

Guide til Landsstævnet.................................14 

Skal vi virkelig mene det...............................16 

Kandidaterne til FU.......................................18

Kære Medlem 

I 80’erne oplevede Danmark en vaskeægte tragedie. 

Ungdomsarbejdsløsheden eksploderede, 

og en alt for stor gruppe unge kunne ikke finde 

beskæftigelse. Da krisen var overstået, og virksomhederne 

begyndte at ansætte folk igen, var 

der kommet nye folk med nye eksaminer ud på 

arbejdsmarkedet. Virksomhederne ansatte naturligvis 

de nyuddannede, og derfor oplevede vi en 

generation af unge, der aldrig fik fodfæste på arbejdsmarkedet. 

Det skal ikke ske igen, og derfor 

skal der handles nu. 

For det første skal vi øge konkurrenceevnen og 

skabe nye danske arbejdspladser. 

Fra 2002-2010 reducerede Venstre de administrative 

byrder for erhvervslivet med 25 procent. 

Byrderne udgør dog stadig en udgift på næsten 24 

milliarder kroner årligt. 

Enhver burde kunne se fornuften i at nedbringe 

virksomhedernes og landmændenes administrative 

udgifter, så man frigør ressourcer til at skabe 

nye arbejdspladser. Desværre har erhvervsminister 

Ole Sohn (SF) pure nægtet at sætte en konkret 

målsætning. Hans stædighed koster desværre 

Danmark mange tusinde arbejdspladser, og 

regeringens generelle afgiftsstigninger vil koste 

endnu flere job - særlig i fødevareindustrien. Det 

er ikke ligefrem gavnlig politik, hvis man ønsker 

flere unge i arbejde. Der er derimod brug for, at vi 

forbedrer rammevilkårene for de danske virksomheder 

markant med lavere skatter, færre afgifter 

og mindre administrativt bøvl. 

For det andet skal vi øge tilskyndelsen til at tage 

et arbejde eller komme i uddannelse. 

I dag kan man nedsætte kontanthjælp og dag- 

Landsformanden & 

Redaktøren 

har ordet 

penge til arbejdsmarkedsparate unge mellem 18 

og 24 år for at gøre det mere rentabelt at være 

under uddannelse. Denne indsats - ungeindsatsen 

– virker. De unge kontanthjælpsmodtagere 

kommer således markant hurtigere i job eller i 

uddannelse end dem på 25-29. Derfor har Venstre 

i lighed med både Arbejdsmarkeds- og Velfærdskommissionen 

foreslået at udvide ungeydelsen 

til også at dække denne gruppe unge. 

På den måde tager vi et stort skridt i bekæmpelsen 

af ungdomsarbejdsløsheden, og vi får skabt 

bedre balance i de offentlige budgetter ved at 

flytte folk fra passiv forsørgelse til beskæftigelse 

eller uddannelse. 

Det ville det klæde regeringen at komme Venstre 

i møde på disse to områder, for der er mere end 

nogensinde brug for, at Folketingets partier står 

sammen om at løse en af Danmarks største udfordringer. 

Ellers risikerer vi at tabe en hel generation 

på gulvet. 

Morten Dahlin 

Landsformand 

3

Kære læser 

Årets største VU-begivenhed, Landsstævnet, er 

lige om hjørnet, og organisationen syder af aktivitet. 

Overalt i det ganske land går jagten på den 

perfekte gallakjole hånd i hånd med kampen for 

den rigtige politik – og måske ikke mindst for 

stemmerne i kandidaternes tilfælde. Og fordi 

vi ved, at I ikke kan få nok af Landsstævnet, har 

dette nummer af Liber selvfølgelig Landsstævnetema. 

Find ud af, hvad et Landsstævne egentlig er, og 

hvordan man forbereder sig til det, når vores skribent 

Martine Høiler guider jer igennem Landsstævnefænomenets 

fald- og guldgruber. 

Lær kandidater til såvel Landsstyrelsesformandskab 

som formandskab at kende i interviews, 

hvor de fortæller om deres tid i VU med alle de 

erfaringer og oplevelser, den har ført med sig – 

samt ikke mindst om deres visioner for det kommende 

år, som de får lov at virkeliggøre, hvis de 

nyder jeres tillid til Landsstævnet. 

Bliv også klogere på de resolutionsforslag, I skal 

stemme om. For skal vi virkelig mene det, spørger 

Redaktionsudvalgsformand Chris Bahnsen, som 

har samlet de morsomste, mest aparte og opfindsomme 

resolutioner til jer. 

I kan også se frem til Mød en VU’er med Jakob 

Sabroe, en opdateret VU-kalender, skarpe kommentarer 

på aktuelle sager i VU mener og et tilbageblik 

på nogen af de bedste lokale kampagner, 

I har ført i det forløbne år. 

God læselyst! 

Redaktør, Liber 

4 

Landsformanden & 

Redaktøren 

har ordet

Kalender 

4. september – Kandidatpræsentation VU København 

7. september - Kandidatpræsentation VU Århus 

8. september – Kandidatpræsentation VU Odense 

14. – 16. september – Landsstævne i Viborg 

15. september – Konstituerende LS-møde på Landsstævnet 

13. – 14. oktober – Introkursus på sekretariatet i 

København 

2. – 4. november – Efterårskursus 

Morten Rydal Ravn 

Kursusudvalgsformand 

5

Hvorfor og hvornår blev du medlem af VU? 

Jeg meldte mig ind i VU Århus i april 2011. Jeg 

havde fulgt dansk politik intenst over vinteren og 

indså en dag, at det ikke nyttede at sidde hjemme 

i sofaen og bande over Enhedslistens betonkommunistiske 

skatteforslag og De Radikales evindelige 

vrøvl om grøn energi – jeg måtte sætte handling 

bag mine ord. 

Hvad er dit ideologiske ståsted? 

Jeg vil definere mig selv som minarkist. Jeg mener, 

at statens eneste opgave bør være at sikre 

individets (negative) frihedsrettigheder ved at 

opretholde lov og orden gennem domstole, politi 

og forsvar. 

Hvad betragter du som dine politiske 

mærkesager? 

Allerhelst så jeg jo, at ovenstående skitsering af 

mit yndlingssamfund blev gennemført, men hvis 

jeg skal vælge 2 mærkesager ud, vil det være privatisering 

af våbenlovgivningen og transportsektoren. 

Jeg mener, at man bør have mulighed for 

og ret til at forsvare sig selv, sin ejendom og sine 

kære ved at benytte skydevåben, da den private 

6 

Navn: Jakob Sabroe 

Fødselsdag: 27. marts 1996 

Hjemby: Skanderborg 

Beskæftigelse: Jeg går i 1.g på 

Skanderborg Gymnasium og er 

bestyrelsesmedlem og næstformand 

for politik- og kampagneudvalget 

i VU Århus 

ejendomsret og livets ukrænkelighed er grundlaget 

for liberalismen og ikke altid vil kunne forsvares 

af myndighederne i tide. Ydermere er en 

bevæbnet civilbefolkning et ”must have” for bevarelsen 

af en fri stat – som modstand mod både 

indre og ydre fjender. De nuværende bil- og flyafgifter 

samt massiv statsstøtte til tognettet skævvrider 

det frie marked i ekstrem grad, skader mobiliteten 

og ødelægger de afledte effekter deraf. 

Hvis du sad med 90 mandater i folketinget, 

hvad var så det første, du ville ændre ved Danmark? 

Jeg ville afvikle alle former for erhvervsstøtte, 

nedlægge statsejede selskaber og give skatterne 

et ordentligt hak i den rigtige retning. Kort sagt: 

Genindføre den frie konkurrence og markedsøkonomien. 

Dernæst ville jeg sende Folketinget 

på ferie på ubestemt tid, så de ikke laver ulykker. 

Hvem er dit politisk forbillede? 

Der er mange, men her til lands har Joachim B. 

Olsen imponeret mig med sin stålfasthed og 

vilje til at bryde urimelige, politiske tabuer – som 

forhåbentlig ender med at dreje folkestemningen 

i en liberal retning.

Hvilket af den røde regerings politiske forslag 

har gjort dig mest harm? 

Deres forslag om at gøre danskere, der arbejder i 

udlandet, skattepligtige i Danmark, synes jeg er 

forkasteligt ud over alle grænser. Hvor er rimeligheden 

i at betale til en dyr velfærdsstat, man 

ikke benytter? 

Hvad betyder VU Århus for dig? 

Alt, vitterlig alt. VU Århus er omdrejningspunktet 

for mit liv. 

Hvad er jeres mest succesfulde arrangement i 

VU Århus? 

Hvilket VU Aarhus-arrangement har været det 

mest succesfulde - og hvorfor? Det mest succesfulde 

arrangement, vi har haft, var, da vi fik besøg 

af Søren Gade og Troels Lund Poulsen den 28. 

maj. De fortalte begge om deres tid som ministre 

og deres vej til Folketinget, og Troels fortalte en 

røverhistorie eller to om sin tid i VU. Arrangementet 

var utrolig velbesøgt, og formanden gav 

en omgang – alt i alt et perfekt mandagsmøde! 

Hvordan ser fremtiden ud for VU Aarhus? 

Fremtiden i VU Århus ser på alle måder lys ud! Vi 

har en ung, hårdtarbejdende bestyrelse og engagerede 

og aktive medlemmer i hobetal. Derudover 

har vi VU’s stærkeste efterårsprogram med 

kampagner og spændende oplæg en masse. 

Hvor slår du dine folder, når det ikke er i VUsammenhæng? 

Jeg arbejder, laver lektier (det skal man jo sige) 

og passer en bestyrelsespost i Unge Aktionærers 

lokalafdeling i Århus. 

Hvor ser du dig selv om 10 år? 

Benjamin Franklin sagde engang: ”Where liberty 

is, there is my country”, og det citat har jeg tænkt 

mig at efterleve – selv om det vil kræve nogle personlige 

ofre. Det giver 2 mulige scenerier: 1) Jeg 

kommer til at bo i en skov i Alaska helt alene (evt. 

med Arnholdt) eller 2) jeg arbejder med økonomistyring 

og konceptudvikling i et større selskab 

– måske i fly-, medicinal- eller oliindustrien. 

7

VU MENER... 

Siden sidste nummer af Liber har en række politiske spørgsmål 

givet genlyd i offentligheden. Og selv om Venstres Ungdom 

har været i medierne lokalt og nationalt et utal af gange 

for at markere vores holdning til de verserende sager, kan man 

på grund af de mange forskellige temaer godt blive i tvivl om, 

hvad VU helt præcis mener om en given sag. 

I ”Venstres Ungdom mener” giver Liber derfor VU’s ordførere 

mulighed for at komme til orde én gang til og gøre VU’s holdning 

klar. 

Spørgsmål denne gang: 

8 

Redigeret af Maria Oien, medlem af Libers redaktion 

Hvad mener VU om konflikten mellem 3F og 

Vejlegården? 

Er regeringens skattereform blå? 

Bør Vesten intervenere i Syrien?

Hvad mener VU om konflikten mellem 3F og Vejlegården? 

Af Jonas Lehmann Rasmussen, VU’s arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører 

Det, der begyndte som en lokal konflikt mellem 

Vejlegården og den lokale 3F forening, er i dag 

eskaleret til at være en national principsag, som, 

såfremt man skal tro medierne og begge sider i 

konflikten, er selve kampen mellem den danske 

model og det frie fagforeningsvalg. Jeg anser det 

dog ikke for at være muligt, at disse skulle være 

modstridende parter i en konflikt, da det frie fagforeningsvalg 

hænger uadskilleligt sammen med 

den danske model. Arbejderen melder sig ind i en 

fagforening for at opnå de arbejdsmarkedsmæssige 

forsikringer, der følger med et sådant medlemskab, 

men også for at sende et signal om, hvem der 

skal repræsentere vedkommendes interesser. 

Konflikten i Vejlegården er altså ikke - som nogle 

medier desværre vinkler den - en konflikt mellem 

Amin Skov (som forpagter Vejlegåden) og 3F, men 

derimod en konflikt mellem de ansatte på Vejlegården 

og 3F, hvori Vejlegårdens ansatte forsvarer 

deres frie fagforeningsvalg og ret til selv at vælge, 

hvem der repræsenterer dem, mod 3F’s krav om 

monopol på at tegne overenskomst med arbejdsgiverne 

i Vejle. 

Kære 3F: Hvis det her var en sag om arbejdsgiverens 

ret til at vælge lavestbydende fagforening, 

ville I have ret. I så fald var det selve den danske 

model, der stod på spil, og så kunne vi have taget 

den diskussion, men det er ikke tilfældet her. I kan 

i øvrigt passende spørge jer selv, om nogen fagforening 

ville kunne se en ordning, hvor de konstant 

underbyder andre fagforeninger på deres medlemmers 

vegne, som ønskværdig? 

9

Bør Vesten intervenere i Syrien? 

Af Mads Thomsen, VU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske ordfører 

10 

Spørgsmålet er rigtig godt og yderst relevant. Som 

udenrigsordfører kan jeg dog ikke give et entydigt 

svar på, hvad VU mener om denne sag, da meningerne 

er delte. 

Normalt vil debatten centrere sig om det mere ideologiske, 

hvori der hurtigt vil tegne sig to grupper: 

Den ene gruppe vil typisk mene, at vi som liberale 

har til opgave at sikre demokrati og menneskerettigheder 

gennem en aktivistisk udenrigspolitik – 

og den anden gruppe vil typisk mene, at vi som 

liberale ikke bør blande os i andre landes forhold. 

Denne konflikt rummer dog en lang række strategiske 

og tekniske elementer, der gør det svært 

at afgøre, hvad der er rigtigt at gøre. I VU’s udenrigs- 

og sikkerhedspolitiske udvalg er meningerne 

meget delte i forhold til at blande sig militært i 

den syriske borgerkrig. Nogle er imod, da der ikke 

er nogen fast struktur bag oprørerne, hvilket står i 

kontrast til situationen i Libyen. 

Enkelte argumenterer dog for, at det er vores forbandede 

pligt at gribe ind, når Assad nedslagter 

sin egen befolkning og synes derfor, at vi skal foretage 

en invasion. Andre er ikke tilhængere af en 

invasion, men mener, at vi skal foretage enkelte, 

hårdtslående angreb målrettet Assad og hans 

nærmeste håndlangere. 

Personligt er jeg ikke tilhænger af et militært indgreb 

på nuværende tidspunkt, selv om jeg er klar 

over situationens alvor. Jeg mener, at vi vil løbe en 

voldsom risiko grundet det tidligere argument om 

manglende struktur bag oprørerne. Dog mener 

jeg, at vi skal lægge et maksimalt diplomatisk pres 

på Kina og Rusland, der konstant blokerer for fordømmelse 

af Assads handlinger i FN’s Sikkerhedsråd, 

hvilket gør det vanskeligt at bekæmpe Assad 

samt mere politisk risikabelt at intervenere.

Er regeringens skattereform blå? 

Af Jonas Lehmann Rasmussen, VU’s arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører 

”Den nuværende røde regering, er den bedste borgerlige 

regering vi har haft i årtier.” Det var der for 

ikke så længe siden en mand, der sagde til sine 

kolleger, og mens de skreg af grin ved nabobordet, 

sad jeg og smilede for mig selv med min øl. Det var 

jo sjovt, fordi det var sandt, men hvorfor er det så 

sådan, og er regeringen og dens skatteudspil overhovedet 

blåt, eller er det bare en skrøne? 

Et nemt svar ville være: ja, regeringen er blå. Skatteudspillet 

gør det mere attraktivt at arbejde for 

store dele af befolkningen, og hvis noget er fundamentalt 

i liberalismen, så er det tanken om, 

at det kan betale sig at gøre en indsats. Men selv 

om topskattegrænsen hæves og iværksætterskatten 

afskaffes, skader skatteudspillet familier med 

børn og høj indkomst samt boligejere. 

Skattereformen er med andre ord mere nuanceret 

end som så, og ligesom et gammelt ordsprog siger, 

at al god socialdemokratisk politik er to skridt 

frem og et tilbage, så må vi de kommende par år se 

på en regering, der går to skridt tilbage og et frem. 

Min ærlige mening er, at intet af den nuværende 

regerings politik er blå, men derimod blot udtryk 

for, at regeringen gør det, der som minimum er 

nødvendigt for at gøre dansk økonomi holdbar. 

At befolkningen kalder den nødvendige politik for 

blå, kan man jo lægge i, hvad man vil. 

11

Årets kampagner 

... i Venstres Ungdom 

12 

VU Aarhus begraver dansk økonomi 

Af Karina Vincents, næstformand for VU 

Aarhus 

Kampagnen “VU Århus begraver dansk økonomi”, 

der blev ført d. 7. februar 2012, skulle 

sende dét politiske signal, at den røde regerings 

politik er dræbende for dansk økonomi. 

Kampagnen gør opmærksom på, at højere 

skatter, fjernelse af kontanthjælpsloftet 

Redigeret af Isak Krab Koed, Libers redaktør 

og nox- og sukkerafgifter er den forkerte vej 

for Danmark. Disse ting ødelægger væksten 

i Danmark og begraver dermed på sigt den 

danske økonomi. 

VU Århus byggede en kiste, fik trykt en masse 

flyers og gik derefter med kiste og flyers 

gennem Århus gågade. Dette var utrolig provokerede, 

men sendte et stærkt og tydeligt 

signal om fremtidens konsekvenser af den 

nye regerings politik. 

Knallertkampagne i VU Odense 

Af Anders Kristian Frandsen, formand for VU 

Odense 

Kampagnen tog udgangspunkt i SU loftet, og 

var lavet til at sætte i hjulet på cyklerne ved 

Syddansk Universitet. Den skæve vinkel på 

kampagnen var, at hvis SU-loftet ikke eksisterede, 

ville de studerende kunne tjene flere 

penge og derved få råd til en rigtig knallert.

3F vs. Vejlegården 

Af Christian Holm Cidlik, bestyrelsesmedlem i VU 

Vejle og VU Trekanten 

Vi i VU Vejle har gennem læserbreve, et lille lokalt 

tv-interview, Facebook samt demonstrationer og 

bannere vist vores støtte til den danske tradition 

for frit fagforeningsvalg, som 3F ikke anerkender. 

Vi har fra sagens begyndelse taget debatten med 

3F-toppen på pladsen foran Vejlegården – ligesom 

VU Roskilde/Lejres ekspropriationssag 

Af Kelvin Ellenton Jensen, formand for VU Roskilde/Lejre 

I foråret 2012 stemte 26 ud af Roskildes 31 byrådsmedlemmer 

for at ekspropriere et område beliggende 

ved festivalpladsen, der tilhørte en lokal 

erhvervsmand. Mads Thomsen stemte til stor utilfredshed 

for resten af Venstres gruppe imod beslutningen. 

Officielt blev der eksproprieret af hensyn til en 

flytning af nogle boldbaner, men Roskilde Festival 

havde udtrykkeligt ønsket, at denne grund skulle 

eksproprieres med truslen om, at de ellers ville 

finde andre græsgange. Roskilde Festival donerer 

ugen efter 7,5 millioner kr. til boldbaner i midten 

Kulturkampagne i VU Herning 

Af Rasmus Sand, formand for VU Herning 

Lørdag den 2. juni var VU Herning og medlemmer 

af VU’s Udvalg for Kultur, Ideologi og Religion 

på gaden med en kampagne mod kulturstøtte. 

Kampagnen nåede ud til mange lokale 

herningensere, der tog godt imod budskabet og 

bestemt godt kunne se det uretfærdige i, at skattekroner 

fra de hårdtarbejdende midtjyder skulle 

gå til kultur i hovedstadsområdet. 

Det skabte desuden en hel del ekstra opmærksomhed, 

at VU Herning havde medbragt 3 guldfisk, 

som blev anbragt i hver deres blender! 

vi tog debatten op i Folkebladet, som er et fællesblad 

for bl.a. Vejle Amts Folkeblad og Fredericia 

Dagblad, da 3F satte alle sejl til. 

Konflikten fortsætter, og vi har flere fremtidige 

kampagner i støbeskeen, som vi ikke vil røbe her 

– men vi håber, at I er klar på at tage toget til Vejle 

og give en hånd med, når vi kalder. 

af Roskilde by. 

VU Roskilde/Lejre 

iværksatte derfor 

aktion ”Festi-valg” 

foran Roskilde 

Rådhus, hvor vi 

spillede musik, 

drak nogle øl og 

spillede kroket, 

da det ifølge kommunen 

var begrundelsen for at ekspropriere. Vi 

tænkte, at vi derfor ville blive tilkendt jorden ”af 

hensyn til almenvellet.” 

Sådan gik det ikke, men nu sidder vi med til gruppemøderne, 

og Mads Thomsen står meget stærkere 

i gruppen og i Roskildes politiske miljø generelt 

efter denne sag. Kampen for den private 

13 

ejendomsret fortsætter ufortrødent!

SÅ ER DET LANDSSTÆVNE-TID IGEN – MEN HVAD SKER DER PÅ ET 

LANDSSTÆVNE? DU ER MULIGVIS ET NYT MEDLEM, ELLER OGSÅ 

ER DET BARE DIT FØRSTE LANDSSTÆVNE – UANSET SKAL DU MED, 

FORDI DU HAR HØRT, AT DET ER DET FEDESTE, MAN KAN OPLEVE. 

MEN HVAD SKER DER EGENTLIG TIL ET LANDSSTÆVNE, OG HVAD 

ER GODT AT HUSKE? HER KOMMER LIGE ET PAR GODE RÅD! 

1. Køb Landsstævnet og 

praj en bus 

Først og fremmest skal du 

købe landsstævnet på webshoppen! 

Næste skridt er, 

hvordan man faktisk kommer 

derhen. Landsstævnet 

ligger sjældent i gåafstand 

for de fleste VU’ere, så 

heldigvis er det sådan, at 

regionerne arrangerer fællestransport 

i busser – sig til 

din formand, at du har meldt 

dig til, og du gerne vil med i 

bussen. Så er den klaret. 

14 

3. Pak rigtigt 

Medmindre du selv bestiller nogle 

hotelværelser i nærheden, bor du 

sammen med din lokalforening i 

nogle klasselokaler – så husk liggeunderlag 

og sovepose! Skiftetøj og 

toiletgrej behøver du ikke mindes 

om, men da der er gallafest lørdag aften, 

må du hellere huske det fine tøj. 

4. Fredag: Meld din ankomst 

Fredag ankommer du til Viborg. Der 

har været god stemning i bussen med 

fællessang til Rasmus Seebach, så 

du er festligt anlagt, når du ankommer. 

Heldigvis handler det nu bare 

om at melde sin ankomst hos LSU 

og at kapre et lokale til sin forening, 

før der er spisning og fest om aftenen 

med 400 andre VU’ere. 

2. Fordyb dig i mappen 

Et par dage inden Landsstævnet 

modtager du Landsstævnemappen 

med posten. En stor mappe, som indeholder 

alt om, hvad der kommer 

til at ske, og alle de resolutioner, der 

bliver debatteret. Den er god at læse 

igennem – specielt når du er ny. Ja, vi 

ved godt, at der står meget i den, men 

det er alt sammen vigtigt! Så har du 

Af Martine Høiler, medlem af Libers redaktion 

Der bliver en masse navne at huske, 

og du vil stensikkert ikke kunne huske 

halvdelen dagen efter, men til 

gengæld har du alligevel fået en masse 

nye venner og et par sjove oplevelser 

– for hvem var det lige, din ven 

endte med at være sammen med? 

Det skal man lige huske til i morgen. 

også mulighed for at forberede dig på 

de debatter, der er til Landsstævnet. 

Det er også en god idé at tage mappen 

med til selve Landsstævnet, så 

du kan bruge den til at følge med i 

programmet undervejs.

5. Lørdag: Hvad skal VU mene? 

Lørdag begynder Landsstævnet med en 

diskussion af resolutionerne i mappen. 

Hvis du vil have en legalisering af narko, 

en afskaffelse af kongehuset eller måske 

bare have vedtaget, at VU elsker EU, så er 

det nu, slaget skal slås! 

I løbet af de sidste par måneder har de 

fleste lokalforeninger afholdt Mini-LSK, 

hvor der er blevet skrevet resolutioner. 

Derefter vil der typisk være en debat omkring 

den aktuelle resolution, hvorefter 

der bliver stemt om vedtagelsen af resolutionen. 

Det en god idé at forberede 

dig, da du derved forstørrer chancerne for 

at få den stemt igennem, fordi du virker 

mere sikker og klar i din sag. Men vigtigst 

6. Søndag: Flere resolutioner 

– og tømmermænd 

Resolutionsbehandlingen genoptages med 

alle de resolutioner, der ikke blev behandlet 

om lørdagen. Vi når sjældent dem alle sammen 

i mappen, men vi prøver alligevel. Du har muligvis 

lidt tømmermænd, fordi det endte med at blive 

en festlig aften, men heldigvis redder æg og bacon dig 

om morgenen. Til sidst siger du farvel og på gensyn til 

alle dine nye venner og vender træt, men fyldt med 

mindeværdige oplevelser næsten hjemad igen – 

med tilhørende fællessang til Rasmus Seebach. 

er det at huske på, at det slet ikke er så 

slemt at stå på talerstolen, så der er ingen 

grund til at være nervøs, det er bare om 

at gøre det. Tro os: alle vil synes, du er sej! 

Senere på eftermiddagen skal VU’s kommende 

ledelse vælges, og alle kandidaterne 

beskriver både sig selv i mappen og 

giver en lille salgstale. Efter det er overstået, 

står den på en overdådig gallafest, 

så hjem og skift til det flotte tøj og kom af 

sted! Sørg for at sidde sammen med nogen, 

du kender, men også med nogen, du 

ikke kender endnu – så garanterer vi for, 

at det bliver en fantastisk aften. 

LANDSSTÆVNET ER ÅRETS BEGIVENHED I VENSTRES UNGDOM, 

MEN DET ER OGSÅ VORES ØVERSTE MYNDIGHED, SÅ HVIS DU 

VIL HAVE ÆNDRET NOGET, ER DET TIL LANDSSTÆVNET, DET 

SKAL SKE! SAMTIDIG ER DET ET FANTASTISK STED AT MØDE EN 

MASSE NYE MENNESKER, DER BRÆNDER FOR DET SAMME 

15 

SOM DIG – NEMLIG KAMPEN FOR FRIHED! VI SES I VIBORG!

Skal vi virkelig mene det? 

Udvalgt af Chris Bahnsen, formand for Redaktionsudvalget 

I Redaktionsudvalget behandler vi de indkomne forslag til resolutioner til årets 

landsstævne, og kreativiteten og bredden af de indsendte resolutioner er høj. 

Nedenfor har vi samlet nogle af de mere kuriøse resolutioner, vi skal stemme 

om til landsstævnet. Skal vi virkelig mene det? Valget er dit! 

16 

Billigere bacon – Bedre business 

Bacon er en af Danmarks største eksportvarer. Derfor er det uacceptabelt, at man fra 

statens side tvinger prisen på bacon i vejret med fedtafgifter. Tværtimod bør vi gå den 

anden vej, og fritage bacon for alle afgifter, og ydermere skal der ydes statsligt tilskud 

til produktionen af bacon. 

Start 

møder med 

en sang 

Hvert møde – også på 

landsplan – skal starte 

med en sang og slutte 

med en sang. 

Fodbold som ekstremsport 

Professionelt Forretningsudvalg, JA TAK 

I VU ønsker vi at styrke den indre struktur og fremme samarbejdet foreningerne 

imellem. Derfor bør VU’s øverste daglige ledelse gå forrest og vise hvordan man 

skaber sammenhold og begejstring for foreningsudvikling. Derfor skal Forretningsudvalget 

hvert år sendes på professionelt leder- og samarbejdskursus. Vi 

mener, at en dygtig, øverste daglig ledelse er i alle VU’eres interesse, hvorfor 

kurset skal finansieres af VU’s midler. 

Derfor mener VU, at vores ledere skal være endnu bedre og samarbejdet i Forretningsudvalget 

fremmes via professionelle kurser. 

Som det ser ud i dag, så er fodbold en af de mest populære sportsgrene, 

dette gør jo selvfølgelig at der er en del udøvere, men sammenligner man 

fodbold med en kampsport, som f.eks. Muay Thai (thai boxing red.), som 

så småt er ved at vinde tiltag i de danske hjem, så ser man at på trods at 

fodbold ikke er klassificeret som en ekstremsport, så sker der flere skader 

pr. udøver i fodbold, end der gør i Muay Thai. Derfor mener vi i venstres 

ungdom at fodbold skal betegnes som ekstremsport. 

Rediger ordbogen 

Ud med udligningsloven 

Udligningsreformen bør 

rulles tilbage, da den er 

mere socialistisk end 

Morten Lond. 

VU mener at ordet solidaritet burde gå samme vej som gebommerlig, 

sysselsætte og obsternasig – ind på listen af truede ord i det danske 

sprog, og ud af den danske retskrivningsordbog. Ordet solidaritet bliver 

af socialister og andet rakkerpak misbrugt til alverdens formål. Det er 

et ord som korrumperer, forurener den offentlige debat, og nedgraderer 

borgernes velbefindende. Det er et tomt kliché-ord, som er udtømt for 

indhold. Derfor mener vi i VU, at denne patosfyldte floskel burde skrives 

ud af den danske retskrivningsordbog!

Lykken er subjektiv 

Venstres Ungdom bemærker sig med stor forundring, at Danmarks socialistiske regering ønsker et lykkeindex 

for danskerne. Venstres Ungdom ser ikke lykken som noget, der kan kategoriseres eller måles 

af embedsmænd eller beslutningslysne politikere. Lykken er subjektiv og noget af det mest personlige 

ved ét individ. Venstres Ungdom finder lykken i, at politikerne i det store lader borgerne være i fred, og 

giver dem muligheden til at finde og definere deres egen lykke. 

Danmark som den 17. delstat i Tyskland 

Danmark er tæt knyttet til Tyskland, og vi i Venstres 

Ungdom mener derfor, at disse bånd bør være endnu 

tættere. Vi mener, at Danmark skal søge om optagelse 

i Forbundsrepublikken Tyskland som Tysklands 17. forbudsrepublik. 

Forbyd kaffe 

I Venstres Ungdom er vi imod en 

legalisering af euforiserende stoffer. 

Men i Venstres Ungdom har vi ligeledes 

en stringent linje i vores politik. Derfor 

går vi heller ikke ind for, at indtagelsen 

af kaffe skal være lovlig. Kaffe er ligesom 

euforiserende stoffer, afhængighedsskabende 

og skadende på din krop. 

Hvorfor kaffe skal ulovligeres på 

lige fod med øvrige stoffer. 

Større spredning 

Koncentrationen af superligaklubber i og omkring hovedstaten har i det seneste årti 

været stor. Det forringer muligheden for at se superligabold i provinsen. Derfor opfordrer 

VU DBU til at indføre et krav om min 50 km mellem superligaholdene. 

17

Morten Dahlin 

Alder: 23 

Kandidat til: Landsformand 

Beskæftigelse: Landsformand 

Erfaring i VU 

Hvorfor blev du medlem af Venstres Ungdom? 

Jeg meldte mig ind i VU, fordi jeg tror på frihed. 

Jeg var godt og grundigt træt af, at politikerne 

skulle bestemme over mit liv, og jeg var overbevist 

om, at statens mange skatter og afgifter var til 

skade for Danmark. VU var dengang såvel som i 

dag spydspids i den liberale kulturkamp, så det var 

det naturlige sted at søge hen. 

Hvad er din bedste oplevelse som VU’er? 

Valgkampen i 2011. Selvom Venstre tabte regeringsmagten, 

var stemningen, gejsten og humøret 

det absolut fedeste, jeg nogensinde har oplevet i 

mit politiske liv. Heldigvis viste valgresultatet da 

også, at de partier, der støttede Venstres reformdagsorden, 

vandt en stor sejr. 

Hvad er din værste? 

VU København afholdte i foråret et debatmøde 

18 

med Danskernes Parti. Det fik den samlede københavnske 

ekstreme venstrefløj til at belejre 

VU’s sekretariat, mens de med sten og fyrværkeri 

forsøge at skade de fremmødte VU’ere. Det var en 

ubehagelig oplevelse, men vi stod fast og fik fremmet 

vores budskab om, at det bedste bolværk mod 

ekstremisme er debat og modargumenter - ikke 

stenkast og vold. 

Fortæl om dine erfaringer i Venstres Ungdom fra 

dit første lokale engagement til nu. 

Jeg meldte mig ind i VU Greve/Solrød i starten af 

år 2005. I min lokalforening fik jeg hurtigt mulighed 

for at blive aktiv, og jeg har siden været både 

næstformand og formand i VU Greve/Solrød. Da 

jeg startede i VU, var vores struktur markant anderledes 

end i dag – vi havde blandt andet amter. 

Jeg blev ret hurtigt aktiv i VU Roskilde amt, og 

blev også senere Landsstyrelsesmedlem for netop 

VU Roskilde amt. 

Selv om jeg har brugt meget tid på det organisatoriske 

plan, så er det dog altid politik og politikudvikling, 

der har haft min primære interesse. Derfor 

ansøgte jeg i 2007 om at blive sundhedsordfører. Et 

hverv, jeg senere byttede ud med en post som kultur-, 

idé-, og religionsordfører, hvilket jeg var frem 

til år 2009. Sideløbende med mit ordførerskab har 

jeg også være webredaktør, hvilket medvirkede til,

at jeg blev en del af VU’s forretningsudvalg. 

I 2009 blev jeg formand for Politisk Udvalg og dermed 

politisk ordfører. Som PU-formand stod jeg i 

to år i spidsen for VU’s debat- og retorikmæssige 

uddannelse samt organisationens politikudvikling. 

Det sidste år har jeg været landsformand med 

øverste ansvar for at lede Venstres Ungdom. Det 

har været et godt år med medlemsfremgang, øget 

aktivitetsniveau, fede kampagner og utallige pres- 

sehistorier. 

Hvilke resultater har du skabt i din lokalforening? 

Da jeg overtog min lokalforening, var VU Greve/ 

Solrød en lille forening, som hverken havde særligt 

mange unge medlemmer eller megen aktivitet. 

I løbet af min formandstid fik vi i bestyrelsen 

vendt foreningen til at være særdeles aktiv og velkørende. 

Vi etablerede os lynhurtigt som den største 

og mest kendte politiske ungdomsorganisation 

i lokalområdet. Vi kørte to enormt succesfulde 

valgkampagner: I 2007 kørte vi en lokal valgkampagne 

for daværende statsminister Anders Fogh 

Rasmussen, og Venstre fik et fremragende valg i 

vores valgkreds. I den periode sad jeg i statsministerens 

kandidatbestyrelse. I 2009 førte vi en markant 

kommunalvalgskampagne, hvor jeg selv blev 

valgt til Greve Byråd med et flot personligt valg. 

I VU på landsplan? 

Jeg har valgt at fremhæve to af de mest synlige positive 

resultater fra det sidste år: 

1) Medlemsfremgang. Venstres Ungdom har det 

sidste år haft en utrolig stabil medlemssituation. 

Det skyldes naturligvis vores mange dygtige lokale 

tillidsfolk, der med ildhu har været ambassadører 

for VU’s liberale og frihedsorienterede budskab. 

Men også i landsorganisationen har vi haft et 

stærkt fokus på medlemsudviklingen. Der er blevet 

afholdt et hidtil uset højt antal af centrale gentegningsrundringninger, 

og aldrig før er der blevet 

ført så mange totalkampagner. Personligt har jeg 

besøgt mere end 50 uddannelsesinstitutioner i løbet 

af det sidste år og taget aktiv del i gentegnings- 

og hvervningsarbejdet. 

Eksponering af VUs budskaber 

Det sidste år har VU været den bedst eksponerede 

ungdomspolitiske organisation af alle. Vi klarede 

overgangen fra et Venstre i regering til et Venstre 

i opposition glimrende, og vi har nu fundet vores 

klare rolle: Vi efterlyser konkrete liberale udspil 

fra Venstre, vi kritiserer regeringen og udstiller 

19

dens inkompetence, vi skaber selvstændige historier 

om VU-mærkesager, og vi stiller skarpt på 

venstrefløjens farlige budskaber om socialisme og 

revolution. Jeg har skabt disse mange pressehistorier 

og derved fået eksponeret VU’s budskaber til 

en bred offentlighed. 

Kvalifikationer 

Hvad skal VU’s landsformand/landsnæstformand 

kunne? 

VU’s landsformand skal have mange kvaliteter. 

Landsformanden er organisationens ansigt udadtil, 

så der stilles skarpe krav til debatteknikken og 

de retoriske evner. Hvis ungdommen skal overbevises 

om, at frihed, frisind og personligt ansvar 

er den rigtige vej for Danmark, er det nemlig essentielt, 

at landsformanden kan formå at vinde 

en debat på selv de rødeste gymnasier. Ligeledes 

skal landsformanden have øje for gode pressemuligheder 

både lokalt og nationalt. Derudover skal 

landsformanden kende organisationen ud og ind, 

så han kan bistå lokalforeningerne med hjælp og 

rådgivning. 

Hvad har du klaret godt i det forløbne år? 

Se mine svar omkring de positive resultater. 

Hvad kan du blive bedre til? 

Vi og dermed også jeg selv skal altid udvikle nye 

og anderledes metoder til at gentegne og nytegne. 

Derudover vil jeg i det nye år forsøge at fokusere 

endnu mere på at hjælpe lokalforeningerne med 

den lokale presseindsats, så vi får skabt den optimale 

platform frem mod kommunalvalget. 

Visioner 

Hvad er Venstres Ungdoms rolle i samfundet? 

Ligegyldigt om Venstre er i regering eller i opposition, 

skal VU være den liberale vagthund. Vi skal 

konstant være indstillet på at påvirke Venstre i en 

liberal retning, hvis de er på gale veje. Kampen 

om midtervælgerne må aldrig blive så vigtig, at vi 

glemmer vores grundprincipper. I øvrigt mener 

jeg, at debatten om reformer kontra ikke-reformer 

med al tydelighed viser, at danskerne godt kan se 

nødvendigheden af en liberal reformpolitik. 

Men så længe Venstre ikke er regeringsbærende 

parti, er VU’s rolle naturligvis at være en offensiv 

motor for modstanden mod den røde regerings 

socialistiske politik. Enhver mulighed for at lave 

spotkampagner rettet mod f.eks. højere skatter 

eller flere forbud skal VU gribe, ligesom landsformanden 

skal være tydelig i mediebilledet med 

20 

liberale budskaber, der kan medvirke til at bringe 

en Venstre-statsminister tilbage til roret. For en 

Venstre-statsminister er naturligvis udgangspunktet 

for realiseringen af ægte liberal politik. 

Ud over at reagere på den parlamentariske situation 

skal VU også være spydspids i den liberale kulturkamp. 

Vi skal have modet til at gå forrest med 

de liberale frihedsbudskaber, også når ingen andre 

tør tage kampen. Vi skal være opsamlingssted for 

de unge, der har hang til frihed, og vi skal turde 

lave provokerende kampagner og medieevents, 

der gør, at danskerne bliver opmærksomme på de 

liberale løsninger. Kampen om Danmarks fremtid 

er ikke udelukkende en kamp om folketingssæderne, 

men også en kamp om mentaliteten hos 

danskerne. Her kan VU bidrage aktivt. 

Hvad vil du betegne som VU’s største udfordring? 

VUs største udfordring er at videreudvikle organisationen, 

så vi på den bedst mulige måde kan skabe 

opbakning til at vælte Helle Thorning-Schmidt 

som statsminister og få Danmark tilbage på liberal 

kurs. 

Hvordan vil du arbejde for at løse den, og hvilke 

konkrete initiativer vil vi se, hvis du bliver genvalgt? 

1) VU’s presseindsats skal fortsættes. Når Venstre 

nu er i opposition, er det sværere at bryde igennem 

mediebilledet. Der vil altså blive færre historier, 

hvor VU’s landsformand kommenterer på udspil 

fra Venstre etc. Vi skal derfor bevare den selvstændige 

profil, vi har skabt i år, gennem flere events og 

egne politiske udspil. 

2) Hvis jeg bliver genvalgt som Landsformand, 

vil jeg fortsætte min rejse- og kampagneaktivitet 

rundt om i landet, så jeg er med i første række, når 

det handler om medlemshvervning og deltagelse 

i debatter. 

Sidste år gik du til valg på at deltage i de ”hårde og 

trælse service- og 

ledelsesopgaver” på sekretariatet. Hvad har det betydet 

for VU’s administrationsudgifter? 

Med ansættelsen af vores nye kontorelev har vi 

opnået en utrolig stor gevinst for hele organisationen. 

Vi har nu fået 19 ekstra ugentlige arbejdstimer 

på sekretariatet - uden at vi har fået flere lønudgifter! 

Det giver et mere dynamisk sekretariat, 

det sikrer en større sammenhæng i hverdagen, og 

samtidig øger det mulighederne for at give lokalforeningerne 

en bedre service.

Jens Husted 

Alder: 23 år 

Kandidat til: Næstformand 

Beskæftigelse: Har en bachelor i statskundskab 

fra Aarhus Universitet, hvor jeg pt. læser cand. 

scient.pol. Derudover er jeg ansat i en virksomhed, 

der sælger logistikløsninger til det svenske 

marked. 

Erfaring i VU 


Jeg blev medlem af Venstres Ungdom, fordi jeg 

var træt af de røde politikeres forbudsmani. Hvem 

forsvarede den personlige frihed og var imod 

åndssvage forbud? Det var Venstres Ungdom, og 

det var vel egentlig derfor, jeg meldte mig ind. 


Det var selvfølgelig fantastisk at blive valgt som 

næstformand ved sidste års landsstævne, men det 

er faktisk ikke min bedste oplevelse som VU’er. 

Min bedste oplevelse var uden tvivl folketingsvalget 

i 2011, hvor jeg synes, at vi førte en ekstremt 

god valgkamp, hvor vi samtidig beviste, hvor me- 

get Venstres Ungdom egentlig kan rykke, når vi 

løfter i samlet flok. Den gejst og det sammenhold, 

jeg oplevede i de 3 uger, gjorde mig stolt over at 

være medlem af Danmarks bedste ungdomsparti! 


Valgkampen 2011 var faktisk også en af de hårdeste 

oplevelser, for vi havde virkelig fortjent at vinde - 

og for Søren, hvor havde Lars fortjent at fortsætte 

i Statsministeriet. Men sådan skulle det ikke gå, 

og det var en bitter pille, som det tog ret lang tid 

at sluge! 



Tilbage i år 2006 blev jeg valgt ind i VU Randers’ 

bestyrelse – senere blev jeg næstformand i foreningen, 

inden turen gik til Aarhus. I Aarhus stod 

jeg i spidsen for en af Danmarks største og mest 

velfungerende VU-foreninger. En udvikling, der 

heldigvis er fortsat efterfølgende. På landspolitisk 

niveau blev jeg for alvor aktiv i år 2009, hvor jeg 

blev valgt ind i VU’s forretningsudvalg, og siden 

2010 har jeg varetaget hvervet som formand for 

VU’s landsstyrelse. Sidste år blev jeg ved landsstævnet 

valgt som næstformand for landsorganisationen, 

hvor jeg sidenhen har arbejdet med at 

udvikle vores lokalforeninger og stået i spidsen for 

21

for vores gentegningsindsats. Det er et udfordrende 

arbejde, som jeg håber, at jeg fortsat kan få lov 

at udføre efter landsstævnet! 

Hvilke resultater har du skabt i din lokalforening? 

Man skal passe på med at tage æren for alle resultater 

i ens lokalforening, selv om man er formand, 

da de gode resultater oftest kommer på baggrund 

af en fælles indsats. Jeg vil dog gerne fremhæve, 

at VU Aarhus i forbindelse med landsstævnet 

2010 blev kåret som den forening, der havde været 

bedst med hensyn til at ny- og gentegne medlemmer. 

Det var dejligt at få prisen overrakt af Kristian 

Jensen som det tydelige bevis på, at vi havde gjort 

en bemærkelsesværdig indsats! Udover det stigende 

medlemstal var jeg også med til at lede VU 

Aarhus igennem den famøse ”Nazi-sag,” hvor VU 

stod som spydspids i kampen for ytringsfrihed. 

i VU på landsplan? 

Igennem det sidste år har vi i VU virkelig implementeret 

vores totalkampagne-koncept. Kampagnekonceptet 

har givet medlemmer i øst og vest, 

og selv om man aldrig alene skal tage æren for en 

holdindsats, så er jeg i dag rigtig stolt over at se, 

hvordan alle led af vores organisation har taget totalkampagne-koncpetet 

til sig. Det er i sandhed en 

kampagneform, der har vist sig effektiv med hensyn 

til medlemshvervning, og det er glædeligt, at 

så mange af vores lokalforeninger har taget det til 

sig. Det har skaffet nye, aktive medlemmer, hvilket 

er hele fundamentet for vores forening, og derfor 

er jeg rigtig glad for, at vi har spredt konceptet ud 

i hele organisationen. 


Hvad skal VU’s landsformand/landsnæstformand 

kunne? 

Det er en afgørende kvalifikation for VU’s næstformand, 

at vedkommende har den nødvendige 

organisatoriske erfaring. Uden en solid ballast er 

det umuligt at lede og drive en organisation af 

VU’s størrelse. VU’s næstformand skal også have 

politisk indsigt og være i stand til at træde til, når 

landsformanden må melde afbud - hvad enten det 

er til TV2 News, en debat på et gymnasium eller 

et oplæg ude i en lokalforening. Endelig skal VU’s 

næstformand også have lyst og tid til at knokle fra 

morgen til aften – f.eks. ved at besøge VU’s lokalforeninger. 

Udviklingsarbejdet bliver først rigtig 

godt, når man har ’hands on’ på tingene og hjælper 

til lokalt. 

22 


I det sidste år har vi lykkes med at integrere de store 

lokalforeninger i vores udviklingsarbejde. De 

bærer en stor del af byrderne, når vores gentegningsarbejde 

skal udføres. Ligeledes har vi i løbet 

af det sidste år for alvor spredt vores totalkampagnekoncept 

ud, så vi i løbet af det sidste år har gennemført 

utallige totalkampagner i hele Danmark. 

Vi kan se, at det har givet aktive medlemmer, så 

det har været en stor succes! 


Selv om Venstres Ungdom er en velfungerende forening, 

så kan vi altid blive bedre. Det nytter ikke 

at være tilfreds med tingenes tilstand, VU skal 

altid sigte efter blive større og stærkere. Selv om 

vores totalkampagner har fungeret rigtig godt på 

det sidste, må dette ikke gøre os tilfredse og få os 

til at hvile på laurbærrene. Det er min fornemste 

opgave at at sikre, at vi fortsat jagter nye mål og får 

højere ambitioner. 

Visioner 

Hvad er Venstres Ungdoms rolle i samfundet? 

Uanset, om Venstre er i opposition eller i regering, 

skal vi sprede budskaberne om liberalisme, personlig 

frihed og økonomiske reformer. Når Venstre 

er i regering, skal VU gå benhårdt efter politisk 

indflydelse, så vi kan trække Venstre i ”vores” 

retning. Med Venstre i opposition er det VU’s fornemste 

opgave at jagte Socialdemokraterne og SF, 

når de vil udskrive nye skatter, lave flere tåbelige 

forbud, og når de vil fravige den økonomisk ansvarlige 

sti. Det kan vi kun gøre, hvis vi sikrer, at 

VU har en stærk organisation, der er i stand til at 

gøre en forskel. 

Hvad vil du betegne som VU’s største udfordring? 

I min optik har VU 3 store udfordringer. Først og 

fremmest skal Helle Thornings regering bekæmpes 

dag og nat. Dernæst har vi stadig relativt store 

byer uden VU-foreninger, og det skal vi have gjort 

noget ved. Hvis vi skal være ungdommens alternativ 

til Helle, er det vigtigt, at vi er til stede i så 

mange kommuner som muligt. Det udviklingsarbejde 

skal naturligvis fortsætte. Dernæst mener 

jeg også, at tiden er inde til at opgradere uddannelsesindsatsen 

af vores lokale tillidsfolk. Der må 

ikke være en eneste VU-forening, der ikke har fået 

tilbuddet om udannelse i foreningsdrift, træning i 

gentegning, nytegning, bestyrelsesarbejde og lignende 

– men det er samtidig mit håb, at vi kan 

strikke tilbud sammen, der passer til de forenin-

-er, der allerede i dag er velfungerende. Man kan 

altid blive bedre, og det er vores pligt at opruste 

vores organisation, så vi er klar til at vælte Helle, 

når valget kommer. 


konkrete initiativer vil vi se, hvis du bliver genvalgt? 

Vi skal opgradere vores uddannelsesindsats og udbyde 

en bred vifte af tilbud til alle vores foreninger 

- om de er små, mellemstore eller store, om bestyrelserne 

er nyvalgte eller gamle i gårde. Samtidig 

skal vi fortsætte vores traditionelle udviklingsarbejde 

– der er stadig steder i Danmark, hvor vi slet 

ikke udnytter vores potentiale. 

Hvordan gik det med blåt vest-projektet? Og hvor 

er vækstområderne i det kommende år? 

Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, at vi slet, 

slet ikke færdige med Blåt Vest-projektet. I løbet 

af det sidste år har vi styrket foreningerne i Esbjerg 

og Varde, ligesom Lemvig, Herning og Silkeborg 

alle er spiret. Det er noget, vi kan glæde os over – 

men vi er overhovedet ikke færdige i Vestjylland. 

Vi skal fortsætte med at udvikle vores foreninger 

vest for den jyske højderyg. Vækstområderne for 

fremtiden er jo svære at spå om, men hvis jeg bliver 

genvalgt, vil jeg finde det logisk, at vi arbejder 

målrettet med at styrke vores lokalforeninger i fx 

Køge og Horsens. 

23

René Lund Hansen 

Alder: 27 

Kandidat til: Landsstyrelsesformand 

Beskæftigelse: Civilingeniør 

Erfaring i VU 


Jeg meldte mig ind i protest mod to DSU’ere i min 

gymnasieklasse. Den ene var formand for DSU 

Hjørring og den anden for DSU Nordjylland – det 

blev simpelthen for meget. 


Jeg har heldigvis rigtig mange gode oplevelser, 

men valgene er altid noget helt særligt. Det valg, 

jeg har været mest engageret i og havde størst ansvar 

ved, var kommunalvalget i 2009, hvor VU opstillede 

Mads Duedahl til Aalborg byråd. Da vi ud 

på valgnatten fandt ud af, at Mads var blevet valgt 

med næsten 1.000 personlige stemmer – dér var 

jeg godt nok oppe at ringe. 


Personvalgene under Landsstævnet 2011. 



24 

Jeg har lært rigtig meget, men først og fremmest 

har jeg lært rigtig mange fantastiske mennesker 

at kende. I begyndelsen af min VU-tid fik jeg erfaringer, 

som gjorde mig bedre til at gå til eksaminer 

og argumentere for mine synspunkter, men senere 

er VU for mig i højere grad blevet et netværk, hvor 

jeg ved, at nogle af Danmarks klogeste hoveder er 

samlet. Og så lærer jeg jo stadig en masse om politik, 

som jeg ikke anede det mindste om før 

Hvilke resultater har du skabt i din lokalforening 

og i VU på landsplan? 

Jeg har jo brugt langt det meste af min VU tid i 

lokalforeningerne – Hjørring og Aalborg. Som formand 

for VU Aalborg lykkedes det mig at fordoble 

medlemstallet, mens jeg havde ansvaret. Det er 

jeg selvfølgelig ret tilfreds med, men jeg er nok i 

virkeligheden mest stolt over at have været med 

til at indføre en kultur i foreningen, hvor det at 

komme til mandagsmøde i VU Aalborg blev lige 

så naturligt som at gå til træning i fodboldklubben. 

Medlemmerne kom igen hver mandag – det 

var fedt! 


Hvad skal VU’s Landsstyrelsesformand kunne? 

Han skal i høj grad kunne motivere Landsstyrelsen 

til at arbejde seriøst med det ansvar, den har 

fået. Og så skal Landsstyrelsesformanden være 

rigtig fremme i skoene, når eller hvis Forretnings-

-udvalget ikke efterlever de beslutninger, Landsstyrelsen 

har pålagt dem. 

Og så skal man selvfølgelig også gerne være en 

dygtig mødeleder, som formår at skabe et godt 

mødeklima, hvor alle medlemmer af Landsstyrelsen 

har lyst til at engagere sig i debatterne. 


Jeg føler, det er lykkedes at genskabe respekten om 

Landsstyrelsens arbejde. Vi er tæt på fuldtallighed 

til alle møder, og til trods for det oplever jeg en 

sund mødekultur, hvor der bliver diskuteret, inden 

der træffes en beslutning. Jeg er også særligt 

glad for, at vi ikke længere starter alle punkter med 

en indstilling fra FU, men at det er Landsstyrelsen 

selv, der træffer et aktivt valg. 


Jeg kan blive bedre til at optimere vores workshops. 

I skrivende stund er det næste LS-møde 

ikke afholdt, men her glæder jeg mig meget til at 

se resultaterne af differentierede workshops. Der 

skal jo også gerne være noget nyt til de erfarne 

medlemmer af Landsstyrelsen. 

Visioner 

Hvad er Landsstyrelsens rolle i Venstres Ungdom? 

Landsstyrelsens er faktisk enormt vigtig. Det er 

måske ikke alle, der tænker over det i hverdagen, 

men det er jo Landsstyrelsen, der har den øverste 

myndighed i hele Venstres Ungdom efter vores 

Landsstævne. Og da vi kun har Landsstævne én 

gang om året, er det Landsstyrelsen, der træffer 

alle afgørelser derimellem – ikke mindst hvad angår 

vores økonomi. 

Skal Landsstyrelsen have mere eller mindre magt? 

Jeg synes måske ikke, diskussionen om magt er så 

relevant længere. For 1,5-2 år siden oplevede vi efter 

min mening, at Forretningsudvalget fik ansvaret 

for for mange områder. Landsstyrelsen har per 

definition en enorm beslutningskompetence, og 

hvis den beslutningskompetence er givet til fx FU, 

Landsformanden eller nogen tredje, er det, fordi 

Landsstyrelsen har ønsket det sådan. Jeg mener 

med andre ord, at Landsstyrelsen har al den magt, 

den ønsker. 

Hvori består Landsstyrelsens største udfordring? 

Jeg tror, udfordringen består i hele tiden at sikre, 

at Landsstyrelsen ikke bliver en kampplads. Jeg 

tror, rigtig mange har oplevet, når Landsstyrelsesmøderne 

bliver brugt til personlig eksponering, 

som tilsidesætter det, vi rent faktisk er samlet for 

– nemlig at træffe beslutninger og holde et vågent 

og kritisk øje med vores organisation. Og så bliver 

Landsstyrelsen efter min mening også nødt til aktivt 

at deltage i en løbende diskussion af, om vi er 

struktureret på den mest optimale facon. 


konkrete initiativer vil vi se, hvis du bliver valgt? 

Jeg har i løbet af det sidste års tid som Landsstyrelsesformand 

forsøgt at fjerne de beskidte slagsmål 

i Landsstyrelsen ved at holde fokus på det, vi er 

der for. Det har jeg gjort ved at strukturere vores 

dagsorden meget nøje og ved blandt andet at give 

plads til workshops, hvor vi alle sammen kan blive 

blandet lidt rundt. Og så nævner jeg altid mødekultur 

og mødedisciplin. Den er efter min mening 

blevet meget bedre, og det har skabt en meget 

bedre stemning på møderne. Jeg tror faktisk, der 

er mange, som også synes, det er hyggeligt at være 

samlet i Landsstyrelsen. 

Du gik bl.a. på valg med ambitionen om at gøre 

Landsstyrelsen til et mere effektivt og kompetencegivende 

forum. Hvad har vi set af konkrete initiativer 

– og hvad har virket? 

Vi har heldigvis haft mulighed for at prøve mange 

forskellige ting af. Vi har flyttet nogle af møderne 

væk fra sekretariatet – det synes jeg har virket 

utrolig godt. Så har vi holdt møder på én dag frem 

for to – det er i sig selv en effektivisering, som jeg 

synes, man skal holde fast i, når det er relevant. To 

dage kan stadig nogle gange være nødvendigt. Så 

har vi arbejdet meget gennemgående elementer til 

dagsorden, som fx workshops og erfaringsudveksling. 

Det er min fornemmelse, at de to ting har haft 

især to effekter. Medlemmerne af Landsstyrelsen 

har fået noget erfaring med hjem fra enten andre 

foreninger eller fra oplægsholderne på workshopperne, 

og så har det ikke mindst givet flere lyst til 

at tage ordet – enten i de mindre fora eller gennem 

runderne med nyt fra VU lokalt. 

25

Chris Holst Preuss 

Alder: 20 år 

Kandidat til: Næstformand for Landsstyrelsen 

Beskæftigelse: Studerende på Københavns Universitet 

Erfaring i VU: 


Jeg meldte mig ind i Venstres Ungdom i 2007, efter 

at vi i forbindelse med valget havde nogle store 

diskussioner i min folkeskoleklasse om, hvorvidt 

ytringsfriheden var ukrænkelig eller ej. Jeg kunne 

slet ikke begribe, hvordan min lærer kunne mene, 

at man kun havde lov til at sige sin mening, hvis 

ikke den sårede andre, det var jo min egen mening? 

Den diskussion fik mig til at undre mig om, hvorvidt 

der var andre, der havde samme holdning, og 

efter nogen tids søgen fandt jeg frem til Venstres 

Ungdom. 

Det blev til et medlemskab og hurtigt en plads som 

næstformand i VU Sønderborg, hvor jeg siden blev 

formand. Foreningen gik i min formandsperiode 

fra 30 til tæt på 100 medlemmer og fik egne lokaler. 

Derudover blev jeg også interesseret i det regio- 

26 

nale og nationale Venstres Ungdom, hvor jeg sad 

som formand for VU Sønderjylland og uddannelsesordfører. 

Ved landstævnet i 2012 blev valgt som 

næstformand for Landsstyrelsen. 

Hvad er din bedste oplevelse som VU’er? Og din 

værste? 

Igennem min tid i Venstres Ungdom har jeg haft 

mange gode oplevelser, men mest af alt må jeg 

nok fremhæve valgkampen sidste år, hvor jeg stod 

i spidsen for VU Sønderborgs folketingsvalgkamp 

for Ellen Trane Nørby, som fik over 18.000 personlige 

stemmer. Men selv om det var en af mine 

bedste oplevelser, var valgets resultat også en af de 

værste. Efter 3 lange og seje uger med næsten ingen 

søvn og en utrættelig kamp for en forsat blå 

regering, hvor vi troede, vi kunne nå det, måtte vi 

se nederlaget i øjnene, selv om Venstre gik frem. 


Hvad skal VU’s Landsstyrelsesnæstformand kunne? 

Jeg mener, at næstformanden for VU’s landsstyrelse 

skal kunne være med til at skabe udvikling 

lokalt, både igennem nystart af foreninger og decentral 

vidensdeling, der sikrer, at vores foreninger 

er bedre til selv at løfte opgaver som gen- og nytegning 

samt regelmæssige aktiviteter. Derudover

skal næstformanden også have den nødvendige 

erfaring til at kunne lede VU’s øverste ledelse samt 

være med til at udvikle selvsamme. 


Begge er opgaver, jeg føler, jeg har været med til 

at løse det forgangne år. Landsstyrelsen har i højere 

grad været et vidensdelende forum og tilegnet 

sig kompetencer igennem workshops med både 

interne og eksterne oplægsholdere. Samtidig er 

formen for møderne blevet prøvet af med bl.a. af 

møder over både 1 og 2 dage samt møder ud af huset 

på Christiansborg og Axelborg. 

Mit eget arbejde i udviklingsarbejdet har koncentreret 

sig om VU Aabenraa, som er blevet selvkørende, 

samt VU Vejen og VU Billund/Grindsted, 

som begge går fremad i aktiviteter og aktive. 

Desuden har jeg ført 22 totalkampagner i 18 VUforeninger 

siden midten af januar landet over for 

at hjælpe små og mellemstore foreninger med 

at komme ud over rampen og sprede det liberale 

budskab. 


Vi skal være endnu bedre til at flytte kompetencerne 

ud lokalt. Det er de lokale, der har kendskabet 

til deres medlemmer og ved, hvad de vil have af 

tilbud – og hvad der virker, når de skal gentegnes. 

Visioner 

Hvad er Landsstyrelsens rolle i Venstres Ungdom? 

Mine visioner for VU’s landstyrelse er klart, at vi 

forsætter i det lagte spor, hvor landsstyrelsen både 

er et beslutningsorgan og et forum for erfaringsdeling 

og vidensudvikling. Vi skal forsætte med 

at tilbyde attraktive workshops, gerne efter lokale 

ønsker, der udvikler vores øverste ledelse til både 

at varetage både lokale og nationale pligter. 

Hvori består Landsstyrelsens største udfordring? 

Landsstyrelsens største udfordring er stadig, at 

med en så flad struktur som den, vi har i dag, er 

der stor udskiftning fra møde til møde. En udskiftning, 

som medfører en landstyrelse med store forskelle 

mellem de enkelte medlemmer. Derfor skal 

tilbuddene og niveauet ligges herefter, så der tages 

hensyn til de medlemmer, der ser deres første økonomioversigt, 

men også til de garvede VU’ere, der 

har været aktive i mange år. 


konkrete initiativer vil vi se, hvis du bliver valgt? 

Måden, hvorpå vi sikrer, at alle LS’ere får noget ud 

af møderne, er at forsætte den linje, at vi på hvert 

møde tilbyder en række workshops, der henvender 

sig til forskellige niveauer og dækker forskellige 

emner. 

En af de ting, jeg har fokuseret meget på i forhold 

til vores nye foreninger og deres opstartsmuligheder, 

er UVU’s startpakke – en pakke med konkrete 

værktøjer til foreningsetablering, der bl.a. indeholder 

aktivitetskalender, vedtægter og lignende, 

som kan bidrage til at gøre det store etableringsarbejde 

lidt nemmere. Samtidig har jeg været med 

til at gøre totalkampagnen til en af vores primære 

kampagneformer. 

27

Kandidaterne 

PÅ LANDSSTÆVNET SKAL MEDLEMMERNE OGSÅ VÆLGE HVILKE PERSONER, SOM 

SKAL VÆRE MED TIL AT BESTEMME VU’S FREMTID OG DE HAR ALLE FORSKELLIGE 

MÅL OG VISIONER. HERUNDER KAN DU DANNE DIG ET INDTRYK AF, HVEM DER 

SKAL HAVE DIN STEMME. 

MORTEN RYDAL RAVN 

Alder: 22 år 

Kandidat til: VU´s Forretningsudvalg med henblik 

på at fortsætte som formand for Kursusudvalget. 

Beskæftigelse: Jeg læser jura på 5. semester ved 

Århus Universitet. 

Erfaring i VU: Jeg blev medlem i 2005 og er tidligere 

formand for VU Nordjylland samt nuværende 

lokalforeningsformand for VU Vesthimmerland. I 

dag er jeg medlem af VU´s Forretningsudvalg og 

formand for vores Kursusudvalg. 

Hvad kan du bidrage med: Jeg kan blandt mange 

ting bidrage med erfaring fra mit hårde arbejde 

i Kursusudvalget, hvor vi siden januar har haft 618 

deltagere til vores decentrale og nationale kurser. 

Derudover har jeg organisatorisk erfaring fra min 

tid som lokalforeningsformand og senere formand 

for VU Nordjylland. 

Min ypperste opgave er at skabe kompetence- 

28 

givende kurser til vores medlemmer - alle vores 

medlemmer. Derfor skal vi bl.a. det næste år uddanne 

vores lokalforeningsformænd, næstformænd 

og bestyrelser i ledelse. Dette skal ske ud 

fra et nærhedsprincip, således at de kurser, som 

kan holdes tættes på medlemmerne, skal holdes 

tættes på medlemmerne. 

Jeg vil fortsætte den udvikling, hvor der lyttes til 

medlemmers og lokalforeningers ønsker, således 

vi hele tiden har det vigtigste for øje, nemlig vores 

medlemmer og deres udvikling.

NANNA ØSTERGAARD 

Alder: 23. 

Kandidat til: VU’s Forretningsudvalg med et 

brændende ønske om genvalg som formand for 

Politisk Udvalg. 

Beskæftigelse: Netop blevet bachelor i sociologi 

og begyndt på en overbygning i retorik. 

Erfaring i VU: Jeg har været medlem og aktiv 

siden 2003. Siden da har jeg bl.a. været lokalforeningsformand 

i VU Viborg, uddannelsesordfører 

i fire år og formand for Internationalt Udvalg i to 

år. I det sidste år har jeg været formand for Politisk 

Udvalg. 

Hvad kan du bidrage med: 

- At vores aktive har de retoriske værktøjer 

til at tage debatten – både i klasselokalet 

og i de helt store forsamlinger 

- At vores lokalforeninger har de politiske 

værktøjer til at udvikle og synliggøre 

VU’s politik 

- At alle medlemmer har gejsten og troen på, 

at hårdt arbejde belønnes med konkrete 

resultater 

Jeg har en stor politisk, organisatorisk og ledelsesmæssig 

erfaring, og jeg har bevist, at jeg aldrig 

dvæler ved gårdsdagens resultater. Kampen for fri- 

hed begynder med konkrete visioner og udkæmpes 

med hårdt arbejde og konstant dygtiggørelse 

af de liberale ildsjæle. Med dette for øje ønsker jeg 

at fortsætte i VU’s Forretningsudvalg med henblik 

på at søge genvalg som formand for Politisk Udvalg. 

Jeg håber på din 1. stemme, når vi ses i Viborg 

til et fantastisk landsstævne. 

29

SARA RØNNING-BÆK 

Alder: 22 år 

Kandidat til: Forretningsudvalget i Venstres Ungdom 

Beskæftigelse: Projektkoordinator ved Bedre 

Psykiatri og student hos Venstre 

Erfaring i VU: 

- Aktivitetsansvarlig i VU Viborg 2006-2008 

- Presse- og aktivitetsansvarlig i VU København 

2009-2010 

- Formand for VU København 2010- 

- Tilknyttet VU’s Aktivitets- og Kampagneudvalg 

- Tilknyttet DUF’s internationale arbejde i MENAområdet 

2011- 

Hvad kan du bidrage med: Jeg har mange års 

erfaring med organisationsopstart og -udvikling 

både i og udenfor VU. Med erfaring fra først en 

mellemstor forening og nu en stor er det specielt 

i disse foreningstyper, hvor jeg virkelig kan byde 

ind med ideer og råd. Det er lykkedes mig at holde 

et højt niveau i en stor lokalforening over det seneste 

1½ år, mens vi fortsat har udviklet flere grene af 

foreningens tilbud. 

Mit fokus i arbejdet er kvalitet frem for kvantitet, 

og den indstilling vil jeg også tage med i arbejdet 

i FU. Kendetegnende for mit arbejde er en evig 

begejstring for det frivillige arbejde. Frivilligt arbejde 

er kun noget værd, hvis du smiler, mens du 

gør det, og det er vigtigt, at vi værdsætter og værner 

om den gejst. I FU vil jeg bidrage med nye 

30 

ideer til vores internationale arbejde, som lige nu 

halter, kæmpe for flere differentierede kurser og 

foreningsudvikle i selvkørende foreninger, der har 

ressourcer til og mod på at blive bedre.

MADS THOMSEN 

Alder: 23 år 

Kandidat til: Forretningsudvalget 

Beskæftigelse: Studerende og byrådsmedlem i 

Roskilde Kommune 

Erfaring i VU: Medlem siden 2007, tidligere 

næstformand i VU Roskilde/Lejre og nuværende 

kasserer i VU Roskilde/Lejre. Jeg var i sin tid med 

til at kickstarte foreningen, som endte med mere 

end 80 medlemmer og blev blandt VU’s mest aktive 

foreninger. 

Pt. er jeg formand for KRVU, der skal uddanne 

VU’s kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget 

i 2013. Derudover har jeg bestridt to ordførerposter 

– først for erhverv og arbejdsmarked 

og nu for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Her har 

jeg særligt fokuseret på oplæg i både små og store 

lokalforeninger, da det har været mit mål at involvere 

VU-medlemmer over hele landet i det politiske 

arbejde. 

Hvad kan du bidrage med: Et stort engagement 

– både politisk og organisatorisk. 

I mit arbejde som næstformand og kasserer i VU 

Roskilde/Lejre har jeg beskæftiget mig med den 

mere organisatoriske og økonomiske del, mens 

jeg har haft fokus på det politiske gennem ordførerarbejdet. 

Skulle jeg eksempelvis blive tilknyttet 

den politiske del, vil jeg have særligt fokus på politikudvikling 

– både lokalt og nationalt, så politisk 

interesserede VU’ere ikke drukner i organisatorisk 

arbejde og lærer at politikudvikle lokalt. 

31

DANIEL BORUP JAKOBSEN 

Alder: 19 

Kandidat til: Forretningsudvalget med henblik 

på at blive fritvalgt UVU’er 

Beskæftigelse: Jeg studerer international virksomhedskommunikation 

og engelsk ved Aalborg 

Universitet. 

Erfaring i VU: Kort efter jeg meldte mig ind i 

Venstres Ungdom i 2009, blev jeg valgt som bestyrelsesmedlem 

i VU’s største lokalforening, VU 

Aalborg. Derudover er jeg forhenværende lokalforeningsformand 

og har siden sidste landsstævne 

bestridet posten som valgt medlem af Udviklingsudvalget. 

I forbindelse med den post har jeg brugt det seneste 

år på at rejse rundt og udvikle og hjælpe lokalforeninger 

i hele landet. Det er mere præcist 

blevet til 13 fantastiske totalkampagner og 2 nye 

aktive lokalforeninger, jeg har ansvaret for. 

Hvad kan du bidrage med: Vi skal hele tiden 

udvikle vores organisation. I Venstres Ungdom er 

vi rigtig gode til at gøre, hvad vi plejer. Men det, 

der fungerer i dag, vil ikke nødvendigvis fungere 

om en måned, et kvartal eller om et år. 

Jeg vil nytænke måderne, vi gør tingene på, både 

i landsorganisationen og ude lokalt, så vi kan udvikle 

Venstres Ungdom. Der er stadig mange ste- 

32 

der i Danmark med et rigtig stort potentiale, og 

det potentiale skal vi drage nytte af. 

Jeg vil forsætte med at udvikle de små foreninger, 

der jo har potentiale, og jeg vil forsætte med 

at hjælpe de store, så Venstres Ungdom kan blive 

endnu større. Jeg vil være din garanti for udvikling 

og nytænkning af Venstres Ungdom.

CHRISTIAN BRØNS 

Alder: 20 


på at blive formand for Aktivitets - og Kampagneudvalget. 

Beskæftigelse: Studerer medievidenskab på Aarhus 

Universitet. 

Erfaring i VU: Jeg har været medlem af VU siden 

2009. I den tid har jeg blandt andet været formand 

i VU Randers, været medlem af Aktivitets - og 

Kampagneudvalget og siddet i Forretningsudvalget. 

Hvad kan du bidrage med: Jeg kan bidrage til, at 

vi har en kampagnesektor, der kører, hvor vi også 

er gode til at reagere på aktuelle politiske sager. 

Desuden kan jeg hjælpe med, at vi også får et lokalt 

fokus, hvor vi tilbyder lokalforeningerne lokale 

kampagner, som er tilpasset lige præcis deres 

område. 

33

ANDERS FRANDSEN 

Alder: 23. 

Kandidat til: VU’s Forretningsudvalg med henblik 

på at blive Landskasserer. 

Beskæftigelse: Læser Økonomistyring på Syddansk 

Universitet. 

Erfaring i VU: Jeg har været medlem siden 2005 i 

Nordsjælland, hvor jeg oprindeligt er fra. Jeg flyttede 

til Odense for at studere og blev kasserer i VU 

Odense i 2010. En post, jeg bestred i to år. I 2011 var 

jeg så heldig at blive kåret til årets VU’er for mit arbejde 

i VU Odense, hvor jeg nu har været formand 

siden årsskiftet. 

Hvad kan du bidrage med: Jeg har den faglige 

ballast og den nødvendige erfaring til at håndtere 

posten som Landskasserer. Jeg brænder for organisatorisk 

arbejde - specielt den økonomiske del. 

Kassererne ude lokalt skal altid have nogen, de 

kan ringe til, hvis de er i tvivl om noget eller mangler 

redskaber til at udføre deres arbejde. Her vil jeg 

gerne stå til rådighed som Landskasserer. 

I Landsstyrelsen, hvor mange store beslutninger 

træffes, vil jeg gøre mit bedste til, at de beslutninger 

træffes på et oplyst grundlag og på en måde, 

der tager ansvar for VU’s økonomi. Det kan jeg bi- 

34 

drage til med min erfaring og uddannelsesmæssige 

baggrund.

RASMUS SAND 

Alder: 18 år 


på at blive fritvalgt medlem 

Beskæftigelse: Har netop påbegyndt mit sabbatår 

Erfaring i VU: Jeg er i øjeblikket formand for VU 

Herning. Siden vores generalforsamling er medlemstallet 

mere end fordoblet, og antallet af aktive 

medlemmer er eksploderet i en sådan grad, at 

det i dag er helt almindeligt at se 18-20 deltagere 

til ganske almindeligt medlemsmøde i Herning – 

noget, vi ikke havde drømt om for bare et år siden. 

Foruden mit engagement i Herning er jeg medlem 

af VU’s kursusudvalg og har derigennem deltaget i 

arbejdet med at skabe nogle fede rammer for Venstres 

Ungdoms kurser. 

Hvad kan du bidrage med: Jeg kender VU-virkeligheden 

lokalt. Jeg ved, hvordan det er at være 

formand i en forening med 4 aktive medlemmer, 

og jeg ved, hvordan det er at være formand i en 

forening med 30 aktive medlemmer. Frem for alt 

ved jeg, hvordan man sparker gang i en lokalforening. 

Det er viden, som jeg er sikker på, at Forretningsudvalget 

kan drage nytte af. Landsorganisationen 

må aldrig glemme, at den er til for at servicere lokalforeningerne 

og medlemmerne. Jeg vil i Forretningsudvalget 

sørge for, at vi ikke mister dette 

fokus. 

35

Liber september 2012 - Venstres Ungdom

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?