#0:Null - ww.nsuweb.net

Estlands historie for begyndere
#0:Null
Estland har en omvekslende historie, og har i flere
omgange fungeret som slagmark for andre
nationers krige. Men på samme gang har dette
medvirket til at skabe en levedygtig og mangfoldig
nation, på trods af størrelsen.
Begyndelsen
For omkring 11.000 år siden smeltede den sidste is
fra det område, der i dag er kendt som Estland, og
de første mennesker slog sig ned ca. 7.500 f. Kr.
Den romerske historiker Tacitus beskriver i sin
bog ”Germania” et ”gens aestiorum”, et estisk folk,
og selvom Tacitus angiveligt sigtede på nutidens
samer, har navnet siden hængt ved esterne.
Russerne byggede ca. 1030 fæstningen Tartu
ovenpå en estisk boplads, og herfra blev esterne
afkrævet skat indtil Tartu blev tilbageerobret, og i
dag kan ses som den ældste af de estiske byer.
Korstog mod ”barbarerne”
I 1100-tallet begyndte korstogene mod de estiske
”barbarer”, og området kom under dansk
besiddelse indtil 1346, hvor det blev solgt til den
tyske orden. Tyskerne kom til at spille en
væsentlig rolle som overklasse i Estland til langt
ind på 1900-tallet. Men området blev igen
genstand for stormagternes styrkeprøver fra 1558
og frem til starten af 1600-tallet, hvor især
Rusland, Polen-Litauen og Sverige kæmpede om
kontrollen over området.
I sidste ende blev det Sverige som udgik som
sejrsherre, og efter krigen mellem Danmark og
Sverige 1643-45 fik Sverige kontrollen over hele
det nuværende Estland.
Opblomstring under Sverige
Det svenske herredømme blev en relativ fredelig
periode for esterne, og en kulturel opblomstring
fandt sted. Således blev det første universitet
grundlagt 1632 i Tartu (det daværende Dorpat), og
den første grammatikbog og lærebog for det estiske
sprog udkom.
7
Russisk herredømme og national opblomstring
Men freden skulle ikke vare længe. Rusland
grundlagde i 1703 den nye hovedstad St.
Petersborg, og dermed styrkede Rusland sig
afgørende i regionen, og fik efterhånden magten i
hele det nye Estland. I 1721 ved freden i Nystad
blev Estland en del af det russiske zardømme.
Den russiske tid indebar en hård tid for
esterne, som blev underlagt det russiske feudale
system og dets centraliserede magtudøvelse. Først
på 1800-tallet skete der så småt igen fremskridt, og
en gryende nationalromantik fik fodfæste. Dette
resulterede bl.a. i udgivelsen af det estiske
national-epos Kalevipoeg mellem 1857 og 1861
(modelleret med forbillede i det finske epos
Kalevala), og den første store sangfestival i Tartu
1869.
”Kalevipoeg i underverdenen” (Oskar Kallis 1915)
I begyndelsen af 1900-tallet blev den estiske
selvbevidsthed yderligere styrket, og tidens
uroligheder i Rusland bidrog til at styrke denne og
fremme ønsket om selvstændighed. I 1917
ændredes de administrative grænser så den estiske
befolkning blev samlet i en forvaltningsenhed, og i
maj 1917 valgtes repræsentanter til den første
estiske landdag. Udviklingen kulminerede den 24.
februar 1918, hvor Estland erklærede sig
selvstændig som følge af bolsjevikkernes
magtovertagelse i Rusland. Den røde hær
invaderede på nyt Estland, men esterne lykkedes
gennem et frihedskrig at beholde sin frihed. Den
2. februar 1920 sluttede Sovjetunionen og Estland
fred, og anerkendte hinandens grænser. Et frit
Estland med Tallinn som hovedstad syntes nu
sikret.