Velfærd - krybdyr, fugle, gnavere og fisk - Abild Dyreklinik

Velfærd - krybdyr, padder, gnavere, fisk og fugle.
Overordnet gælder det, at disse dyregrupper inkluderer meget forskellige dyrearter
med meget forskellige krav til livet.
Dyrene holdes som familiedyr eller hobbydyr. Opdræt lykkes i vid udstrækning inden
for alle grupper.
Formidlingen foregår primært igennem dyrehandlere – en mindre del igennem
private.
Næsten alle velfærdsproblemer hos disse dyr skyldes manglende information af nye
ejere eller direkte fejlinformationer fra dyrehandlere. Når man diskuterer velfærd, er
det nødvendigt også at omtale forholdene hos dyrehandlere.
Dyrehandlere er i dag underlagt ”Bekendtgørelse nr. 1022 af 12. december 2002”.
”Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr(dyrehandlere)”.
Bekendtgørelsen indeholder almindelige bestemmelser, betingelser for udstedelse af
tilladelse til erhvervsmæssig handel med dyr, indretning af lokaler, indretning af
dyreanlæg, krav om personalets uddannelse og en liste over forbudte dyrearter.
Der stilles krav om til stedet at knytte en autoriseret dyrlæge, som skal tilse stedet 4 x
årligt.
Det overordnede ansvar for tilsyn med lokaler, dyr, dyrlægebesøg og personalets
uddannelse ligger hos politiet, som kan rekvirere hjælp hos Fødevarestyrelsen.
I enkelte tilfælde har politiet ved godkendelser af dyrehandler henvendt sig til ”Rådet
for hold af særlige dyr”. Medlemmerne af dette råd beskæftiger sig primært med zootilsyn.
Rådet har ikke kapacitet til kontrol af dyrehandlere, og vil heller ikke kunne
påkalde sig nødvendig uvildighed.
Den forrige og nuværende justitsminister fremlagde en velfærdshandlingsplan der
hed ”Dyrs velfærd – vores ansvar – vejen til bedre forhold for vore dyr”.
Justitsministeren blev i bl.a. Morgenavisen Jyllands-Posten kritiseret for et totalt
manglende tilsyn med dyrehandler. Som svar henviste hun indigneret til
bekendtgørelse nr.1022.
Faktum er at journalisterne har/havde ret. Kontrollen med dyrehandlere fungerer ikke
i praksis. Det er lige så galt, som det altid har været.

På forunderlig vis er det lykkedes at sløre denne bekendtgørelses eksistens og krav
for den almindelige forbruger. Til stort held for tilsynsførende dyrlæger som indtil nu
har undgået konfrontationer med forbrugerne.
Kommentarer:
Kontrol med dyrehandler.
Bekendtgørelse nr. 1022 på området dyrevelfærd er vag, upræcis og mangelfuld. I
bund og grund er tilsynsførende dyrlæger nødsaget til alene at basere tilsynene på
Dyreværnsloven.
Dyreværnsloven er meget fleksibel og yderst vanskelig at administrere i dyrehandler
med mere eller mindre eksotiske, dyr. Dyr som dyrlæger generelt ikke har stor viden
om.
I den oprindelige udgave af udkastet til en bekendtgørelse var der bl.a. angivet tilladte
burstørrelser og antal dyr pr. enhed jf. de svenske regler. Det blev af ukendte årsager
forkastet af politikerne i Danmark.
Politi:
Det overordnede ansvar ligger hos politiet, som hverken har kapacitet eller faglig
viden til at udføre opgaven. Lyst har de heller ikke.
Kører man 140 km på motorvejen er der kontant afregning. Åbner du en dyrehandel
og overtræder stort set alle regler er(læs: var) svaret på en anmeldelse: ”Jamen hvad
skal vi gøre”.
Forbrugerne får heller ingen sager igennem
Politiet reagerer med afmagt. Derved kommer politiet til at legitimere
den manglende dyrevelfærd ved erhvervsmæssig handel med dyr.
Selv ting, som er relativt nemme at kontrollere som f.eks. den manglende
tilstedeværelse af karantænerum, ser man igennem fingre med.
Politiet er også ansvarlig for at kontrollere daglige lederes faglige viden. En viden der
skal sikre, at dyrehandlere kan drive forretningen dyreværnsmæssigt forsvarligt, og
således at virksomhedens kunder kan rådes og vejledes om forsvarligt hold af dyrene.
I bekendtgørelsen nævnes krav til: viden om fodring, håndtering, dyrearters specielle
behov, smittebeskyttelse, dyreadfærd, kendskab til forskellige dyrearters stressniveau
og hygiejneprincipper.
Der er ikke fastsat specifikke krav til punkterne under ”faglig viden”.
Ej heller findes der krav til informationen af nye dyreejere – hverken indhold eller
udformning.
Det efterlader politiet i en fuldstændig håbløs situation. Resultatet er, at der ikke er
nogen kontrol af personalet overhovedet.

Taberne bliver dyrene med velfærdsproblemer.
På et tidspunkt har en politiker udtalt, at uddannelsen til ”dyrepasser” er acceptabel.
Det er et meget lavt niveau, med mindre det kobles med krav til efteruddannelse.
Hjælpen fra ”Fødevarestyrelsen”:
Den eneste hjemmel styrelsen har til at hjælpe, er ”Dyreværnsloven”.
Jeg har svært ved hos denne myndighed at se ekspertisen i eksotisk dyrehold.
Den autoriserede tilsynsførende dyrlæge:
Dyrlægen vælges af forretningen. Der stilles ingen krav om speciel viden.
De fleste steder ydes tilsyn uden kendskab til dyrearternes naturlige behov og levevis.
Tilsynet kan udføres jf. et udmærket smiley-skema udarbejdet af DDD.
Der kan være mange gode grunde til at sige ja til rollen som tilsynsførende dyrlæge –
også at man finder det fagligt interessant.
Reelt er det sådan, at mange tilsyn udføres uden blot et basalt kendskab til selv mest
almindelige dyrearter.
Vedtagelsen om 4 årlige dyrlægebesøg har ikke bidraget til øget dyrevelfærd ved
erhvervsmæssig handel med dyr.
Kontrollerende dyrlæger optræder som ”alibidyrlæger”. Vores deltagelse legitimerer
både politikernes og dyrehandlernes manglende evne og lyst til øget velfærd.
Vi er taget som en slags ”midlertidige gidsler”. Forbrugerne kender p.t. ikke kravet
om 4 årlige dyrlægebesøg.
Den dag hvor tilsynspligten bliver kendt - både generelt og i den enkelte butik -
bliver dyrlægerne stillet til ansvar for den manglende velfærd ved erhvervsmæssig
handel med dyr.
Vi burde som stand have sagt fra og stillet krav for deltagelse
Den i mine øjne manglende kontrol med dyrehandlere bidrager i væsentligt omfang
til at svække nye dyreejeres forståelse af dyrevelfærd.
Forslag til ændringer:
Krav om at det overordnede ansvar for tilsyn flyttes fra almindeligt politi til et
veterinært uddannet politi.
En specificering af krav til dyrehandleres viden og kunnen.
Krav til efteruddannelse af dyrehandlere – ikke kun ansvarlige ledere men alle
ansatte.

Krav om udlevering af skriftlige godkendte vejledninger om forskellige dyrearter ved
salg af dyr.
Krav om at alle bure, terrarier, akvarier etc. med dyr er mærket med dyrenes
ankomstdato.
Krav til tilsynsførende dyrlægers viden – måske i form af et krævet kursus.
Tilsynskursus for dyrlæger og evt. politi.
Krav om at tidspunktet for sidst udførte tilsyn er synligt i butikken.
Krav om at navnet på tilsynsførende dyrlæge er synligt.
Forbrugerkampagner om tilsyn med dyrehandlere.
Krav om forbud mod handel med vildtfangede dyr.
Oprettelsen af et velfærdsråd. Skal rådet have myndighed, må det nok placeres under
justitsministeriet. Rådet skal være bemyndiget til at aflægge besøg hos dyrehandlere
hvor velfærden betvivles og i øvrigt hjælpe tilsynsførende dyrlæger i tvivlsspørgsmål.
DDD bør over for justitsministeren påtale politiets manglende kapacitet til at påtage
sig det overordnede ansvar.
DDD bør kræve en opstramning af bekendtgørelsens indhold jf. den svenske model.
Krav til dyrlægernes selvkritiske sans – kender man ikke forskel på en undulat og en
kanariefugl skal man sige fra – blot ét eksempel. Et andet fra den virkelige verden:
”en fladpandet(blåpandet) amazone papegøje” - sagt i ramme alvor. Det holder altså
ikke.
Gnavere inkl. lagomorphen kaninen.
De to bedst egnede familiedyr inden for denne gruppe er marsvinet og tamrotten.
Gnavere holdes primært som familiedyr og hobbydyr.
Familiedyrene ejes primært af børn. Forældrenes manglende opsyn er et
velfærdsproblem.
Hobbydyr holdes til udstillinger, til undervisningsbrug og på f.eks. byggelegepladser.
Specielt udstillinger af marsvin er populære.
Generelt holdes de i for små bure uden skjul med stresssymptomer til følge.
Uønskede parringer og evt. slagsmål er en følge af, at dyrehandlerne ikke kan
kønsbestemme dyrene.
Tandproblemer, gastrointestinale problemer, ydre trauma og luftvejsinfektioner er
hyppige velfærdslidelser.

Tandproblemerne er frakturerede tænder, skæve tænder, forkert slid på tænder med
overvækst til følge og uhelbredelige tandabscesser.
Årsagerne er mange. F.eks. infektion, ydre trauma, forkert fodring og genetisk
disposition.
GI-problemer:
Skyldes primært forkert fodringsrådgivning fra dyrehandlere og hårdnakkede myter.
Både marsvin og kaniner er ”hindgut fermenters” med et stort behov for fibre. I
naturen vil de i høj grad leve af rødder, blade, tørre planterester og bark fra
afknækkede grene.
I dansk fangenskab er nationalspisen gulerødder, salat, agurk tilsat lidt hø og
færdigfoderblanding. Naturligt vælger de ”lækkerierne”.
Færdigfoderet kan være mere eller mindre lødigt. Blandinger med solsikkefrø og
nødder er direkte skadelige i form af obesitas med eventuel udvikling af fedtlever og
ketose til følge.
Evt. kan man se fatal overfyldning af ventrikel.
Hårboller nævnes ofte som en årsag til GI-problemer. Efter min overbevisning er
hårboller også en følge af fejlernæring og mangel på stimulation.
Velfærdsrelaterede GI-lidelser skyldes primært, at foderet ikke indeholder fibre nok,
at de overfodres og at deres naturlige gnavelyst ikke stimuleres godt nok.
Luftvejsproblemer:
Ses i form af kronisk purulent rhinitis og pneumonier. For høj fugtighed og/eller for
mange dyr på et givet areal er almindelige primærårsager. Evt. infektioner.
Ydre trauma:
Mangelfuld vejledning i håndtering og børns uansvarlige omgang med dyr er årsagen.
Visse dyr egner sig ikke til at være ”håndteringsdyr”.
Et almindeligt dyr som kaninen er problematisk som familiedyr. De er ikke specielt
sociale, og de kan have vanskelige temperamenter. Bid af både artsfæller og børn ses
hyppigt, men det største problem er deres meget kraftige spark. Børn taber dem med
alvorlige frakturer af både lemmer og columna til følge.
Mulige løsninger:
Det bør være et krav at der ved salg medfølger identitetspapirer med alder, køn o.s.v..
De bør følges af en godkendt skriftlig pasnings- og fodringsvejledning. Naturlig
levevis, sociale behov, aktivitetstidspunkter og aktivitetsbehov bør også fremgå af
vejledningen.
Egnethed som familiedyr – og specielt egnethed til omgang med børn – bør fremgå af
vejledningen.

Ejere skal skriftligt orienteres om krav til burstørrelse og udformning.
Købere af gnavere bør på forhånd orienteres om de mest almindelige
velfærdsproblemer og de første tegn på nedstemthed.
Andre populære familiedyr som f.eks. chinchillaer og hamstere er naturligt natdyr.
Egner de sig overhovedet til at være familiedyr?
Padder:
Dyrlægers berøringsflade med amphibier er yderst begrænset.
Mit kendskab til ejerne af padderne er, at de er meget vidende og professionelle.
Umiddelbart ser jeg ingen velfærdsproblemer.
I U.S.A. er det et velfærdsproblem, at store tudser holdes som kæledyr.
Krybdyr:
Privat krybdyrhold bliver mere og mere populært – også i Danmark. De mest
almindelige er skildpadder, slanger og skægagamer.
Ejergruppen har nok været den mest kritiserede i de senere år.
Groft sagt kan man dele ejerne i 3 grupper. ”Den tatoverede”, den gode uvidende og
de professionelle hobbyfolk.
Den tatoverede er stort set uden for pædagogisk rækkevidde. Heldigvis udgør de kun
en mindre gruppe.
”Den gode uvidende” møder jeg gang på gang i mit daglige arbejde. Det er ejere, som
vil gøre alt for at gøre det rigtige, men enten er de blevet fejlinformerede hos
dyrehandlere, eller også er de overhovedet ikke blevet informeret.
Mange prøver selv uden held selv at finde relevante oplysninger.
Hobbyfolkene er en meget vidende og engageret gruppe med en tendens til at mene
”jeg alene vide”. Velfærdsmæssigt kan det være et problem, idet de – modsat ”De
gode uvidende” – kommer alt for sent til dyrlæge med sygdomsproblemer.
Enkelte krybdyr holdes stadig som kæledyr i løsdrift, men som regel holdes de i
terrarier med indbygget varme og specielle lyskilder(UV-lys). Korrekt temperatur,
luftfugtighed, ventilation og lyskilde er af afgørende betydning for krybdyrs
overlevelse og trivsel.
Der findes ingen krav til terrariers størrelse og udformning.
Hos hobbyfolk med større samlinger af dyr holdes krybdyr ofte i mindre
plastikterrarier(kasser). Kasserne er pladsbesparende og nemme at holde rene, men
velfærdsmæssigt er det tvivlsomt, om de opfylder dyrenes behov. ”At de overlever og
alligevel ligger helt stille det meste af tiden” er ikke sufficiente argumenter.
I Tyskland gælder den gode regel, at slanger skal kunne ligge udstrakt på diagonalen i
terrariet.

Mange krybdyr har også behov for højde. Den mulighed har de sjældent i
fangenskab.
Forskellige dyrearter holdes almindeligt i samme lokale. Det kan betyde konstant
stress via lugte. Især hvis det drejer sig om krybdyr, der er naturlige fjender/byttedyr.
De fleste krybdyr lever naturligt solitære liv – i fangenskab placeres de ofte i grupper
på 2 eller flere. Det er et stressproblem.
Mere end andre dyr er krybdyr 100 % afhængige af ejeres formåen. På den anden
side er krybdyr nemmere at holde end, mange andre dyr, hvis de rigtige betingelser er
til stede. De kræver ingen social kontakt.
Et rigtigt miljø er alfa og omega.
Avl foregår i begrænset omfang, men dog i et mål som burde udelukke
nødvendigheden af indfangning af vildtlevende eksemplarer.
Stort set alle problemer i veterinær krybdyrpraksis kan relateres til miljø,
fodringsproblemer samt stress. Altså velfærdsproblemer.
Hos krybdyr viser disse problemer sig som manglende spiselyst, vægttab og
hudproblemer, eller blot ved ”at de går i stå”.
Kæledyrsproblematikken eksisterer stadig, men ejeres forståelse af krybdyrs behov
for fred og ro er tiltagende. Stofskifteforstyrrelser er en vigtig følge af stress hos
krybdyr.
Inden for hver eneste krybdyrart er der specielle krav til velvære. Det er både en
udfordring og et problem for nye ejere.
Skildpadder er p.t. de mest almindelige familiedyr. Dvale er her et helt specielt
problem. Hvert eneste år ser vi adskillige skildpadder, som dør efter dvaleperioden.
Immunsystemet nedbrydes, og der opstår alvorlige infektioner. ”At lægge i dvale” er
en kunstart.
Danske landskildpadders nationalret er salat. Salat – og for øvrigt grøntsager i det
hele taget – er helt insufficiente næringskilder for skildpadder. Specielt m.h.t. fibre og
mineraler.
Landskildpadder har et meget stort behov for fibre, Ca og D3 vitamin. Synlige
symptomer på disse mangler er fejludvikling af skjold, sekundære infektioner og GI
lidelser.
Fedtlever og leverdegeneration er indre symptomer.
Meget få nye skildpaddeejere giver det en tanke, at dyrene kan overleve ejeren.

Sumpskildpadder købes små. Som voksne dyr på 15-20 cm kræver de store akvarier,
speciel filtrering, og grundlæggende er de aggressive af natur. De bliver besværlige.
Mange ejere sætter dem ud i søer eller i bedste fald havedamme. Mange dør – nogle
overlever.
Hunsumpskildpadder lider ofte af ægretention grundet mangel på egnede steder til
æglægning.
Slanger har problemer med hamskifter, luftveje og hud p.gr.a. miljøfejl.
Skægagamer er meget varmekrævende, og de fodres generelt forkert. Mange udvikler
Metabolic Bone Disease. Det samme gælder grønne leguaner.
Skægagamer er naturlige værter for coccidier og orm. Det er ikke et problem på store
arealer, men det er det i terrarier.
Aflivning af krybdyr sker stadig hyppigt ved at folk lægger dem i dybfryseren. Det er
dyrplageri.
Mulige løsninger:
Grundige godkendte vejledninger for enhver dyreart.
Oplysninger om tegn på sygdom, og hvor der kan søges hjælp.
Oplyses om vigtigheden af jævnligt at veje f.eks. 1 x ugentligt.
Forbud mod handel med vildtfangede dyr.
Forbud mod hold i løsdrift i boliger.
Vejledning for aflivning
Man tillader kun salg af voksne sumpskildpadder og indfører store bødestraffe for
udsættelse kombineret med oplysningskampagner.
Strengere kontrol med – måske speciel godkendelse af – dyrehandlere der handler
med krybdyr.
Krav til at de pågældende dyrehandler forpligtiger sig til at lagerføre nødvendigt
tilbehør for krybdyrhold inkl. foder.
Fisk:
Er i dag helt uden for al kontrol. Af en eller anden grund betragtes fisk som
ligegyldige dyr.
Fisk er det mest almindelige hobbydyr i Danmark.
Fiskene købes hos dyrehandlere.
Mange fisk importeres fra fjerntliggende egne, og mange dør under transporten.
Endnu flere er svage, men dyrehandlere tøver ikke med straks at sælge de
overlevende fisk.

Fiskene hos dyrehandlere er ofte stressede grundet for lange lysperioder, for mange
fisk i akvariet, forskellige arter i samme akvarium og konstant uro.
Ofte kører filteret til flere akvarier over det samme store fælles filter. Det er et
velfærdsproblem, idet smitte spredes. En anden smittekilde er anvendelsen af samme
net i flere akvarier uden at desinficere ved akvarieskift.
Der fortælles meget lidt eller intet om vigtigheden af god vandkvalitet, og hvordan
kvaliteten måles.
Mulige løsninger:
At man starter på overhovedet at kontrollere fisk
Tvungen anvendelse af karantæneakvarier til alle nye fisk for at undgå unødige
dødsfald.
Tvungen udlevering af skrivelser om akvariets indretning og fiskenes transport og
overflytning til nye akvarier.
Undervisning af dyrehandlere i vandhygiejne.
Fugle.
Som krybdyrene en meget stor og uensartet gruppe. Næsthyppigste familiedyr i
Danmark.
Fugle købes hos dyrehandlere men også i højere grad end i tidligere omtalte grupper
fra private. Papegøjer er big business med priser helt op til 100.000 kr. for et par.
En almindelig grå jaco vil koste ca. 5000 kr.
Fuglene holdes som familiedyr i bure, som solitære tamfugle eller som par/små
grupper. Som hobbydyr/big business holdes de i volierer.
Burene er som oftest for små og forkert udformede. Mange er høje uden længde og
bredde. Fugle flyver ikke op og ned. De flyver frem og tilbage. Det naturlige behov
for motion er stort.
Den seriøst arbejdende ”store fugleholder” er sjældent forekommende.
Kræmmermentaliteten i dansk fuglehold er et stort problem. Man ofrer nødigt penge
på rådgivning og rettidig behandling af syge fugle.
Fugle bringes først til dyrlæge, når de reelt er dødsdømte. Problemet bider sig selv i
halen. Næste gang hedder det ”det hjælper jo ikke alligevel – vi bliver hjemme”.
Det er et velfærdsproblem for fuglene.

Flertallet af fugle med deciderede velfærdsproblemer er familiefugle i bur. I mindre
grad volierefugle.
Karakteristisk er det, at burfugle har en høj status i familien, og at ejerne selv har
indtryk af, at de gør det godt på alle måder.
Det kan både være papegøjer og mindre fugle som f.eks. undulater.
Velfærdsproblemer ses i form af fedme, orale abscesser, sår på ben/fødder, unormal
vækst af kløer og næb, salg af unger mens de håndopmades, obstipation(sand) samt
fjerpilning.
Fedme og fjerpilning er meget alvorlige invaliderende problemer i dansk fuglehold.
Fjerpilning er et socialt stressproblem kombineret med forkert fodring, manglende
naturlige stimuli og høj intelligens. De større papegøjer kan mentalt sammenlignes
med børn på 3 til 4 år.
Mest udsatte er de meget sociale fuglearter som grå jacoer, kakaduer og dværgpapegøjer.
Selv få minutter i ensomhed kan være et problem for disse fugle.
Ensomhed må defineres bredt. Det er ikke bare et ”alene-hjemme” problem – snarere
er det blot det faktum, at man ikke beskæftiger sig med fuglen.
Problemet er almindeligvis uhelbredeligt.
Ingen fugl er skabt til at sidde alene uanset menneskers evner og vilje til at være
deres sociale partner.
Fedmen skyldes forkert fodring med f.eks. fede frø, nødder, for meget foder og for
lidt motion. Fedtlever(meget alm.), sår under fødder(for tunge) og abnorm vækst af
næb og kløer kan ses som følgelidelser.
For mange danske papegøjer er nationalspisen solsikkefrø og nødder. Ejere tilbyder
en frøblanding, men fuglene vælger favoritterne.
Generelt gælder det for almindelige danske burfugle, at de må betegnes som
”frøjunkier”. Frøfodring fører til proteinmangel, vitaminmangel og mineralmangel.
Orale abscesser skyldes Vitamin A-mangel(findes ikke i frø) med metaplasi af
slimhinder og generel svækkelse af immunsystemet.
Salg af fugleunger mens de håndopmades sker for at gøre fuglene mere tamme.
Håndopmadning er imidlertid en svær kunst. Har man ingen erfaring ender det med
død eller i bedste fald alvorlige mave- tarmlidelser.
Obstipationer er en følge af, at nye fugleejere rådes til at have sand i bunden. ”Fugle
har behov for sand til at knuse frøene”.
Et eksempel på en direkte fejlagtig rådgivning. Kun fugle, der sluger hele frø, har
dette behov.

Muligheder:
Forbud mod hold af enkeltfugle
Forbud mod at holde visse fugle som tamfugle – f.eks. kakaduer.
Forbud mod visse burtyper(de høje og smalle).
Forbud mod at sælge fugleunger mens de håndopmades – for mange arters
vedkommende til ca. 6 mdr´s alderen.
Bedre rådgivning om fodring.
Beskrive krav til bure og bures indretning.
Instruktion om betydningen af jævnlig vejning.
Krav om godkendte vejledninger af alle arters pasning og behov.
Instruktion til ejere om kliniske tegn der kræver hjælp.
Jeg har, som det ses, selv tilføjet grupperne hobbyfisk og fugle. Det forekommer mig
at være naturligt i denne sammenhæng.
Den overordnede konklusion om de beskrevne dyrearter er, at kontrollen med
erhvervsmæssig handel med dyr overhovedet ikke fungerer i praksis med store
velfærdsproblemer som konsekvens.
Ansvaret for tilsynet er fejlplaceret hos politiet, rutinetilsynet foretaget af dyrlæger er
utilstrækkeligt, og den traditionelle hjælpemulighed - Fødevarestyrelsen - besidder
ikke den fornødne kompetence til god rådgivning. Styrelsen prioriterer denne opgave
meget lavt. De nævner selv, at de ikke har nogen specielle redskaber til
gennemførelsen af tilsyn – de har kun Dyreværnsloven.
Der skal nytænkes, og der må kræves en politisk beslutning, om man vil eller ikke vil
gennemføre velfærd for disse dyr.
Praktiserende dyrlæger burde i den nuværende situation sige fra. Både som stand og
som selvstændig praktiserende dyrlæge.
Det er kun et spørgsmål om tid, før vi løber ind i alvorlige problemer grundet
manglende velfærd.
K. Steensborg – fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat
Tilsynsførende dyrlæge Randers regnskov.
Abild Dyreklinik

Hovedgaden 41
8220 Brabrand
P.S. Jeg er ikke klar over om det er noget der skal publiceres, eller om det kun er til
internt brug. Publikation vil nok kræve en journalistisk opstramning.