Lad os køre klatten - Abild Dyreklinik

Lad os køre klatten
Dyrlæge Knud Steensborg, Abild Dyreklink,
Brabrand Hovedgade 41 Århus. Tlf. 86263511
”LAD OS KØRE KLATTEN” . På nudansk betyder det vel noget i retning af ”Lad os komme i
gang”.
I denne artikel vil vi tage klatten meget mere bogstaveligt. Helt konkret vil vi beskæftige os med
klatten som summen af fugles affaldsprodukter.
Klatten kan betragtes som et spejlbillede af fugles helbred. Ændringer i klattens konsistens, farve,
lugt og mængde er oftest de eneste tegn på begyndende helbredsproblemer.
Ændringerne ses ofte længe før der registreres ændret adfærd, nedsat spiselyst, vægttab og andre
sygdomstegn.
Der er ikke skrevet meget om klattens betydning. Ofte har jeg hørt ”de damer og herrer” diskutere
alvorlige fugleproblemer – men klatten - den har været så sørgeligt negligeret. Et faktum, som jeg
her skal forsøge at råde bod på.
Ved at vurdere klattens udseende kan man sige noget om appetit, adfærd, spisevaner, mave-
/tarmkanalens tilstand, foderets passagetid samt lever-, nyre- og bugspytkirtelfunktion.
Fuglens vægt og klatten er de 2 vigtigste parametre i bedømmelsen af fugles helbred.
At en enkelt klat ser lidt unormal ud, betyder sjældent noget - bortset fra, at det bør være lig med
skærpet opmærksomhed. Afsættes der derimod en række unormale klatter, har man et problem.
Dette skal selvfølgelig sammenholdes med fuglens alméntilstand, men husk på, at 9 ud af 10 syge
fugle vil I ikke kunne spotte med det blotte øje. De er som klassiske byttedyr mestre i at maskere
sygdom.
En normal klat
En normal klat består af 3 komponenter.
1. Fæces(afføring)
2. Urater(det hvide=urinsyresalte) og
3. En vandig del – urin.
Fæces(afføring).
Husk at fæces kun udgør den mørke del af klatten.
Fæces udseende vil afhænge af fodertype, tidspunkt på døgnet hvor det afsættes, alder, om den
yngler, mængde tilgængeligt vand/foder, evt. medicinindgift, leverlidelser, bugspytkirtellidelser,
nyrelidelser - eller - om der er infektioner med bakterier, parasitter, svampe eller vira.
Hyppigheden hvormed dyrene afsætter fæces afhænger af fugleart, alder, mængde foder,
stressniveau og evt. sygdom..
Som hovedregel gælder det, at små aktive fugle med et højt stofskifte afsætter fæces mange
gange(25-50 x/døgn). Større rolige fugle færre gange(8-15 x/døgn).

Mængde:
En nedsat mængde i forhold til normalt kan skyldes:
1. Nedsat foderindtagelse
2. Forlænget passagetid ved f.eks. PVD(”i gamle dage kaldt ”Ara-syge”)3. Mave-/tarmblokade ved
f.eks. fremmedlegemer, tarmslyng - eller - som vi ofte ser på røntgenbilleder og ved obduktioner
store ansamlinger af sten/sand/grus i kråsen(muskelmaven)
En øget mængde:
1. Indtagelse af store måltider
2. Indtagelse af tungt fordøjeligt foder
3. Tilstande som medfører nedsat evne til at fordøje foderet f.eks. tarminfektioner, parasitter og
forgiftninger
4. Store fyldige klatter ses normalt hos fugle der er i æglægning eller som ruger.
Konsistens:
Hård fæces - kan f.eks. skyldes stress, sand-/sten forstoppelse og dehydrering(”udtørring af
kroppen”).
Blød fæces - ses ved indtagelse af frugter, stress, nedsat evne til at fordøje eller det kan være starten
på en tarmbetændelse. Nogle typer færdigfoder(piller) giver normalt blød fæces.
Tynd/vandig fæces – hyppigt med luftbobler i = diarrhoe. Årsager kan være infektioner, dårlig
ernæring, forgiftninger eller stress. Husk at fugle med tynd mave er fugle med tynd fæcesklat - ikke
blot meget vand i klatten.
Alle infektioner fører næsten med garanti til sekundær diarrhoe på et tidspunkt i forløbet. Ofte som
følge af organskader. En primær infektion i tarmsystemet er kun sjældent den direkte årsag til
diarrhoe.
Organlidelser som f.eks. leverlidelser og nyrelidelser giver oftest diarrhoe.
En øget udskillelse af urater og urin må ikke forveksles diarrhoe !
Hele frø eller andre ufordøjede foderdele i fæces
- fortæller om nedsat evne til at fordøje foder, eller at der er en øget peristaltik(stærke
tarmbevægelser) - eksempelvis ved stress. Nedsat evne til at fordøje ses almindeligt ved lidelser i
bugspytkirtel, massiv parasitinvasion, uhensigtsmæssig anvendelse af antibiotika og ved
proventrikel dilatations syndromet(”Arasyge”)
Farve:
Fugle på færdigfoder har ofte en brunlig fæces, mens fugle på frø har en grøn til mørkegrøn.
Mørkfarvning:
- kan forårsages af farvestoffer fra et blodholdigt foder eller fodring med bestemte frugter.
Tarmblødning i den forreste del af tarmsystemet vil vise sig ved en sortfarvning af fæces. Dette
skyldes en tilblanding af melæna(fordøjet blod).
Rødlig fæces:
- især visse frugter kan give denne farve - men også frisk blodtilblanding fra den bageste del af
tarmsystemet, kloak, nyrer, æggeleder og testikler kan farve fæces rød.

Friske blodklatter/striber:
- kan være tegn på kloaksår, leverlidelser, forstyrrelser i koagulationsevnen, parasitter,
tarmbetændelse, forgiftning med tungmetaller(zink, bly!), æglægningsproblemer, sår på
parringsorganer og fejlernæring.
Lysegrøn fæces:
- sammen med en grøn-, gul- eller brunfarvning af urater skyldes næsten altid leverlidelser. Ses
f.eks. ves papegøjesyge. Lysegrøn farve uden misfarvning af urater er sandsynligvis normalt.
Lerfarvet til grålig fæces:
- skyldes nedsat evne til fordøje og optage foder. Betændelse i bugspytkirtlen, tarmlidelser,
parasitter, sukkersyge, nyrelidelser og infektioner nedsætter evnen til at fordøje.
Lugt:
Normal fæces lugter aldrig hos fugle !
Vedvarende ildelugt af fæces er almindeligt et tegn på enten en ”forkert afbalanceret normal mavetarmflora”
eller infektiøs(bakterier, vira, svampe eller parasitter) tarmbetændelse. Den
almindeligste årsag til ildelugtende fæces hos fugle er infektion med clostridium-bakterien.
Lugtændringer som følge af ændringer i den normale bakteriefloras sammensætning ses ved forkert
ernæring, stress, forgiftninger, immunitetessvækkelse, snavset foder/snavset drikkevand, parasitter
eller som et resultat af uhensigtsmæssig antibiotikabahandling. Antibiotika rammer ikke kun de
sygdomsfremkaldende bakterier, også den normale tarmflora påvirkes.
Ofte med fatale følger.
URIN OG URATER.
Nyrene udskiller både urin og urater. Urater dannes i leveren.
Urin.
Farve: Normalt klar og farveløs. Urinen er vandig eller lidt slimet.
Blod i urinen:
- er altid et sygdomstegn. Blodet kan stamme fra nyrer, mave-tarmkanal, kloak, æggeleder eller
testikler. Hyppigst er det tungmetalforgiftninger f.eks. zink fra ny volieretråd.
En øget udskillelse af urin:
- behøver ikke at være sygelig. Et foder med højt vandindhold vil naturligt øge mængden af urin.
Er fuglen stresset, opmader den unger, eller har den ”holdt sig” i lang tid, ses det samme fænomen.
Grå jaco udskiller som nævnt ofte megen urin uden påviselig årsag. Forskellige sygelige tilstande
som leverlidelser, nyrelidelser, sukkersyge, forgiftninger, stofskiftelidelser kan give en øget
mængde urin(polyuri). Visse typer medicin kan ligeledes virke vanddrivende.
En nedsat mængde:
- ses ved nedsat indtagelse af vand, nyrelidelser og hel eller delvis blokade af urinveje.

Urater.
Dannes i leveren som nedbrydningsprodukter fra bestemte proteiner, men det udskilles gennem
nyrene. Normalt skal uraterne være helt hvide, og mængden være mindre end mængden af fæces.
En grøn-gul farvning af uraterne indikerer, at dyret lider af en leverlidelse - eller - at der finder en
sygelig nedbrydning af røde blodlegemer sted.
Overstiger mængden af urater mængden af fæces i flere klatter, finder der en ekstrem nedbrydning
af proteiner sted. Dyret har så enten indtaget et kæmpemåltid protein, indtaget skadelige proteiner
eller de sulter med nedbrydning af egne kropsproteiner til følge = afmagring. Kend din fugls
normalvægt!
To af de første organsystemer som påvirkes negativt ved sult- altså når der er en overvægt af urater
- er hjertet(hjertemusklen) og mave-/tarmkanalens væv. Det sidste faktum er en vigtig årsag til, at
stort set alle syge fugle udvikler tarmbetændelse, uanset hvad de fejler.
Urater kan også udfældes som saltkrystaller i led og organer. Lidelsen kaldes ”urinsyregigt”, og
den er uhelbredelig. Hvor mærkeligt det end lyder kan fugle f.eks. lide af urinsyregigt i luftsække
og hjertesæk.
Parasitter.
Til slut skal det lige nævnes, at mange fugle er inficeret med parasitter. Modsat af hvad mange
fugle folk tror, udskiller ormeinficerede fugle ikke altid orm i fæces. De fleste er skjulte
smittebærere, som kun udskiller mikroskopiske ormeæg. – og det endda kun i perioder.
Det er altid klogt at teste fuglenes fæces under mikroskop. Fugle bør checkes minimum 1 x årligt -
og altid ved sammenføring og nyindkøb.
Både farvede og ufarvede præparater af fæces skal undersøges mikroskopisk..
Den begrænsede plads i bure og volierer - og ofte manglende god hygiejne – gør, at der nemt sker
en ugunstig ophobning af parasitter og æg i bundlaget og på siddepladser.
Parasitter er i dag et stort problem hos både store og små fugle. Klatter skal således ikke bare
opfattes, som ”lort der skal fjernes”, men som et meget vigtigt spejlbillede af dyrs helbredstilstand.
Enhver landmand kender og bruger dagligt dette tegn. Med dine sanser som eneste redskab - og evt.
lidt mikroskopi - er du i stand til ud fra klatten og rutinemæssige vejninger at fange tidlige
sygdomstegn hos fugle.
Når du kan se, at en fugle er syg, er den næsten død.
Knud Steensborg - dyrlæge
Abild Dyreklinik, Brabrand
Tilsynsførende dyrlæge Randers Regnskov.
copyright – må citeres med kildeangivelse.