Rapporten - Peterkaasnielsen.dk

Konklusion
Bernstorff Slotshave har elementer af stor værdi
fra mange perioder, hvorfra de to vigtigste er, 1756
til 1810 hvor grundstrukturerne af Bernstorff Slotshave
skabes under Bernstorffernes eje, og 1842 til
slutningen af 1900 tallet hvor kong Christian VIII og
Christian IX renoverer slottet og haven. Det er især
den sidste periode der har været styrende for den
måde, som Bernstorff Slotshave opfattes på i dag,
hvor den overordnet fremstår som et eksempel på
den sen landskabelige have selv om landskabshavens
sprog nogle steder er sløret. Havens elementer;
avlsgårdsområdet, engen, graven, græsfladerne,
kavalergården, kilden, mosen, quinconcen og alléerne,
ridebanen, skov-massiverne, slottet og svensker
huset er fra forskellige tidsperioder, men udgør
tilsammen en helhed, hvor ingen af elementerne er
uvæsentlige i opfattelsen af slotshaven, om end de
har forskellig værdi.
Set fra slottet deles haven rumligt i en vestlig, østlig
del og sydlig del. Hvor skoven, som er havens ældste
element, stadig fungerer som en ensartet masse der
binder det hele sammen.
Slottet der står på toppen af sit plato, er centrum
i parken, og der hvor rumforløbne ender, og bliver
bundet sammen, af en naturlig pause og hvilepunkt i
sceneriet, inden det forsætter på den anden side.
Det flydende rumforløb, som er typisk for landskabshaven,
hvor man bliver ledt videre til det næste
rum og spændingen ligger i det, som findes rundt om
næste hjørne, er blevet uklart. Der er væge, der modsiger
landskabshavens sprog, ved at gå på tværs af
rumforløbet, som mellem Skovholmplænen og statueplænen,
eller ved at tegne lige linier op, og være
så tynd at de står uklart, som ved den østlige side af
fælleden,. Visse steder kommer elementerne, der er
i rummene, ikke kommer til deres rette udfoldelse,
enten fordi de er sløret eller fordi at de rumligt ikke
har et tilhørsforhold, såsom Svenske Villa.
Avlsgårdsområdet ligger afskærmet fra resten af
haven af skovmassivet der omgiver det, men på
samme tid har den også en karakter, der er anderledes
i forhold til resten af haven, her er det ikke
den pittoreske landskabshave der udspiller sig, men
den gardenneske landskabshave. Dette anderledes
udtryk er i lige så høj grad er en del af havens ident-
itet og områdets relation til resten af haven er klart
defineret.
Det som kende tegner haven er de stor sletter, og
den gamle bøgeskov der har haft tid til at etablere en
rig skovbund. Haven forsøger at formidle fortællingen
om det pastorale landskab, hvori slottet ligger som
det naturlige centrum omgivet af åbne sletter afgræsset
af fæ, med små klynger af træer, omgivet af frodig
skov.
Fæet er for længst væk og fortællingens klarhed
er forsvundet. Slotshaven bærer i dag præg af lappeløsninger,
enkelt elementerne plejes, uden at man
forholder sig helheden. Den rumlige struktur i form
af elementernes indbyrdes relation er uklar. Stedets
potentialer udnyttes ikke. Elementer, som bærer en
særlig fortælling, enten om specielle vækstvilkår eller
en særlig historisk udnyttelse, som for eksempel
Engen eller Mosen, er blevet utydelige i deres sprog.
Områderne opfattes ikke længere som de elementer
de er og landskabets fortælling sløres, hvilket gør
at havens umiddelbare indforståethed er ved at forsvinde.
Dermed svækkes parkens identitet og den
mister sin værdighed
Konklusion
27