Rapporten - Peterkaasnielsen.dk

Forslaget
Parken består af åbne græssletter omgivet af skov.
På et toppunkt skuende udover fælleden ligger slottet,
flankeret af træmassiver på begge sider. Dalen,
som løber nede fra parkens lavpunkt i mosen, bugter
sig vest for slottet op til indgangen ved vældegårdsvej.
På skråningen sydvest for dalen ligger parkens
største skovmassiv, som strækker sig op til slottet
hvor det går over i pinet og quinonce. En sidegren af
dalen strækker sig op i skoven til en lille sø omgivet
af askeskov. Det markante terræn fra askeskoven og
op ad dalskråningerne træder frem under bøgehallens
tætte kroner. Ved stien, som fører op til slottet fra
indgangen ved vældegårdsvej, åbner skoven sig, og
den besøgende får et kig udover en vådeng samt op
ad skråningen til graven. Denne står på et højdepunkt
og danner fokus i det bugtede, langstrakte plænerum
op mod slottet og den svenske villa. Oppe ved den
svenske villa åbner engområdet sig på begge sider af
stien op til slottet. Den afgrænses af skoven mod sydvest
og af opstammede trægrupper ud mod plænen
foran slottet og op mod graven. Fælleden på sydsiden
af slottet brydes af træer enkelt- eller gruppevis,
og indrammer forskellige kig når man står ved slottet
eller når man ser op på det. Hestegræsningen,
som historisk hører til på stedet er genindført i kiler
i skoven i den nordlige og sydlige ende af fælleden,
hvilket tilfører parken en ekstra oplevelse. Dalen
ender i mosen hvor vandet bliver stående en tid og
spejler ellesumpens kroner, hvilket kan opleves på
nært hold ad en hævet sti, som slynger sig gennem
vådområdet. Afskærmet af skoven, som et særligt
område i parkens østlige ende, ligger ridebanen, hvis
tilhørende bygninger indlejrer sig mellem træerne.
Skoven
Bøgeskoven er stadigvæk det element der binder
haven sammen til en helhed. Skoven vil fremstå
som en mosaik af områder med skiftende karakter,
hvor ændringer i lyset og beplantningens sammensætning
er med til at ændre oplevelsen, ligesom den
vil skifte karakter med årstiderne. Mosaikken er i evig
bevægelse og udvikling, ligesom den arealmæssige
størrelse af mosaikkens byggesten vil variere.
I Området omkring Christianshul, der udmærker sig
ved sit kuperede terræn, skifter skovens mosaik
karakter. Her er det guldaldermalernes billede på
den danske skov der kommer frem, bøgeskovshallens
med dens store søjler og et tag af grønt, hvor
Bøgeskovshallen hvor terrænet står klart frem,
skovbunden og terrænet står klart frem. Om foråret
vil gulvet i salen være et sammenhængende hvidt
tæppe af anemoner.
I centrum af hallen, omkring Christianshul opstår der
en lysere, men også tættere aske-skov, hvor væld
langs bakkedragets kanter søger for fugtige områder
og permanente lysbrønde. Anemonerne trives ikke
her og floraen skifter karakter
Ved stien, der går fra bagindgangen ved ældegårdsvej
op til slottet, kommer der et stykke, hvor skoven
på den højre side åbner op og bliver til en trærække.
Her åbenbares en lavning med vådengs vegetation,
der kommer ud fra skoven og forsvinder ind i skoven
igen. På den modsatte side af engen ligger skovholmplænes
græsklædt skråning der fører blikket op til
graven.
Det hvidt tæppe af anemoner om foråret
Forslaget
31