LIVET ER EN GAVE!

LIVET ER EN GAVE!
1
- Historien om Betty Baxter
Betty kan ikke huske, at hun har været ligesom alle andre børn.
Hendes krop var misformet og ødelagt. Betty var rigtig ked af at
se ud, som hun så ud. En dag kom lægen på besøg, så på
hende og sagde: ’Betty, der er ingen håb tilbage.’ Betty blev
båret fra det ene sygehus ind på det andet sygehus, men alle
læger rystede på hovedet og sagde: ’Der er ikke noget, vi kan
gøre…’
Da Betty blev født, var hendes ryg ikke ligesom de fleste andre
børns ryg. Den var helt kroget. Intet i Bettys ryg sad på sin plads.
Hendes knogler var drejet og vokset sammen de forkerte steder.
Hendes nerver i ryggen var kommet i klemme, og derfor kunne
Betty heller ikke altid styre sin krop. Hun rystede tit, og en dag
rystede hun så meget fra hovedet til fødderne, at hun faldt ud af
sin seng. Fra den dag af blev Betty bundet fast til sin seng, så
hun ikke kunne falde ud af sengen mere. Kun når Betty skulle
vaskes, tog de rebene af hende. Så kunne man se, hvordan
rebene havde vredet hendes hud i stykker, så hun blødte. Det
gjorde selvfølgelig rigtig ondt. Lægen gav Betty smertestillende
medicin, men alligevel havde Betty altid meget ondt.
Bettys hjerte fungerede heller ikke, som det skulle, og på grund
af medicinen blev dette værre. Hun havde hjertestop næsten
hver uge! Betty blev vant til medicinen, og derfor virkede det ikke
smertestillende længere. Betty bed sig selv i læberne for ikke at
skrige af smerte.
Da Betty blev 9 år, sagde lægen: ’Nu vil jeg ikke give dig mere
medicin, for det hjælper ikke mere.’ Fra den dag af kunne Betty
ikke sove mere om natten, for hele hendes krop gjorde så ondt!
Nogle gange blev hun bevidstløs på grund af smerten og
træthed. Var det ikke bare synd for Betty?
Bettys far og mor elskede Betty meget højt. De gjorde alt for at
hjælpe hende så meget, som de nu kunne. Bettys forældre
troede også på Gud, og Bettys mor fortalte Betty alt om Jesus.
Bettys mor troede på alt, der står skrevet i bibelen, og derfor
fortalte hun Betty om Jesus, som lever i dag, og som gør syge
raske, når mennesker tror på ham og stoler på ham. Betty hørte
om Jesus, som fik blinde til at se, døve til at høre og lamme til at
gå. Jesus gav mad til 5000 mennesker, selvom han ikke havde
mere end 5 brød og 2 fisk, og han gik på vand uden at synke.
Betty hørte, hvordan mennesker tog Jesus til fange, slog ham og
sømmede ham fast på et kors. Der hang Jesus, mens blodet
strømmede ned fra korset, indtil han døde. Det blod har nu kraft
til at frelse os fra vore syndere og alle vores sygdomme. Da Betty
hørte dette, trillede tårerne nedover Bettys kinder. Hun knælede
ned og bad Jesus om at frelse hende. Og mens Betty lå der på
knæ, så hun, at hendes hjerte var sort, og hun vidste, at hun ikke
kunne komme i himlen med det sorte hjerte. Men bag ved
hendes hjerte så hun et kors, og ovenover korset blev der
skrevet i flotte farverige bogstaver: HAN DØDE FOR DIG.
Da sagde Betty: ’Jesus, nu ved jeg, at du gjorde det for mig. Jeg
ønsker at blive fri fra mine syndere.’ Da hun havde sagt det, så
hun noget andet for sig. Det var en stor dør, der var formet som
et hjerte. Hun så Jesus gå hen til døren og lytte. Der var ingen
håndtag, så Jesus kunne ikke åbne døren op og gå ind. I stedet
bankede Jesus på døren og lyttede igen. Jesus bankede igen og

igen, og da han bankede på døren for 3. gang, gik den op. Betty
så, hvordan Jesus gik ind, og så vidste hun det: Nu er jeg frelst!!
Det føltes, som om hun var blevet meget lettere nu. Det første,
Betty derefter sagde, var: ’JEG VIL BLIVE EVANGELIST!’
I dag er Betty en gammel bedstemor, som har oplevet mange
spændende ting i sit liv. Men hvis du spørger Betty, hvad der har
været det bedste af alt, så svarer hun: ’Det største under, der
nogensinde er sket i mit liv, er det, at Jesus frelste mig fra mine
syndere.’
Ja, Betty var meget, meget syg. Men Betty havde en mor, som
troede på Jesus, og som hjalp Betty med at tro på ham. Hun
troede på, at Jesus ville kunne helbrede Betty, og hun fortalte
Betty, at hun skulle tro det samme. Da lægen fortalte, at Betty
havde brug for en operation, sagde Bettys far: ’Nej, jeg vil gøre
alt, hvad jeg kan for at hjælpe Betty, men jeg vil aldrig tillade, at
en kniv rører min datter.’ Da svarede lægen: ’Nå, men der er intet
håb for Betty. Tag hende med hjem og lad hende nyde livet så
meget som muligt så længe, det varer.’ Dengang var Betty 11 år,
og lægen sendte hende hjem for at dø. Men Betty så på lægen
og sagde: ’Ja læge, Gud vil gøre min krop sund og stærk.’ Det
kunne Betty sige, fordi hendes mor havde fortalt hende alle
historierne fra bibelen, hvor Jesus helbreder de syge. Hendes
mor lærte også Betty nogle bibelvers: ’Intet er umuligt for Gud’ og
’Alt er muligt for den, der tror.’
Betty kom hjem fra sygehuset, og lægen fortalte, at hun ville dø
snart. Smerten blev værre og værre, og hun blev også både blind
og døv. Bettys tunge blev så tyk, at hun ikke kunne sige noget
mere. Men hver dag bad Bettys mor for Betty, og hun fortalte
Betty, at Gud kunne helbrede hende. Efter nogle uger fik hun
2
både sin hørelse og syn tilbage, og hun kunne også bruge
tungen til at tale igen.
Fordi hun havde været syg i hele sit liv, fik hun ikke mange
venner på besøg. Hun så mest til far, mor og lægen. Du tror
måske, at hun var meget ensom, men det var hun ikke, for der
var én ven, der kom og besøgte hende meget trofast. Han sagde
til hende: ’Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig’. Hvem
mon det var? Når han kom, kunne Betty høre nogen, der kom
hen til hendes seng. Så hørte hun en blid stemme tale til hende.
Det var hverken far, mor eller lægen. Det var Jesus! Første gang
Jesus besøgte hende på denne måde, sagde han 3 gange
hendes navn: ’Betty… Betty… Betty.’ Han kaldte 3 gange, før
Betty svarede. Så sagde hun: ’Ja Herre, bliv ved med at tale til
mig, for jeg er ensom’, og det gjorde Jesus. Betty og Jesus talte
meget sammen. Men én ting var Betty mest glad for at høre:
’Betty, jeg elsker dig’, og så svarede Betty: ’Jesus, hjælp mig til
at være tålmodig. For jeg kan klare alt, når bare jeg ved, at du
elsker mig.’
Der var rigtig meget, Betty skulle gå igennem. Hun ønskede at
skrige på grund af smerten, hun havde, men hun kunne ikke.
Hendes krop så mere og mere mærkelig ud. Hun kunne ikke
løfte sit hoved, den lå på hendes bryst. Hun kunne ikke rejse sig,
fordi hendes ryg var så kroget. Hun kunne ikke bevæge sine
arme, for de var lammede. Alle vidste, at Betty var ved at dø.
Men Bettys mor blev ved med at tro på, at Jesus ville helbrede
hendes pige. I foråret, hvor Betty havde været bevidstløs i
længere tid, oplevede hun, hvordan hun kom i himlen, og
hvordan Jesus sagde til hende, at hun skulle tage tilbage til
jorden for at udføre det kald, han havde givet hende. Da Betty

var 9 år, havde hun sagt, at hun ville være evangelist. Og det var
det, Jesus ønskede, hun skulle være. Han sagde også, at han
ville gøre hende rask i efteråret.
Siden den tid var Betty aldrig i tvivl om, at Jesus ville komme og
gøre hende rask om efteråret. Men fra forår til efterår går der
rigtig mange dage… Og en dag i august kunne Betty bare ikke
vente længere. Så hun græd og sagde til Jesus: ’Jesus, den dag,
jeg var i himlen hos dig, lovede du mig, at du vil komme og
helbrede mig i efteråret. Men kan du ikke lade det være efterår
lidt tidligere i år?’
Der kom intet svar. Så Betty fortsatte: ’Hvis du vil gøre det, og du
vil gøre mig rask, vil jeg fortælle mennesker om dig hver eneste
aften, indtil jeg fylder 90 år, hvis det er det, du vil.’
Der var helt stille. Betty hørte intet. Så hun fortsatte: ’Jesus, hvis
du gør mig fuldstændig rask, vil jeg tilhøre dig for altid. Jeg vil
ikke længere tilhøre Betty Baxter. Jeg vil give dig hele mit liv.’
Herefter kom der et svar. Betty hørte Jesus’ stemme: ’Jeg vil
gøre dig fuldstændig rask søndag den 24. august klokken tre om
eftermiddagen.’
Betty var helt sikker på, at hun havde hørt Jesus tale. Og hun
rystede af glæde, håb og forventning!
Da hendes mor kort tid efter kom ind til Betty, var hun rigtig glad
– for samtidig med, at Jesus havde fortalt Betty, at han ville
komme og gøre hende rask, havde han også fortalt det til Bettys
mor. De havde begge to fået det samme at vide! 2 mennesker,
som hele tiden havde troet på Gud, selvom alle andre sagde
noget andet, havde nu fået svar fra Gud for det, de havde bedt
om i så lang tid.
3
Selvom Betty blev mere og mere kroget for hver dag, der gik, var
mor og Betty sikre på, at Jesus havde talt til dem. Og de troede
på Jesus’ ord. Så Betty sagde: ’Mor, hvis Jesus kommer søndag
eftermiddag, vil jeg gerne gå i kirke søndag aften. Men jeg har
ingen kjole og ingen sko. Vil du ikke købe en kjole og sko til
mig?’ Og det gjorde Bettys mor. Hun købte den fineste kjole,
Betty nogensinde havde set. Bettys mor bad også til Gud og
sagde: Far, jeg har passet Betty i 15 år. Men når hun bliver rask,
vil jeg lade hende rejse overalt, hvor du vil. Hun tilhører dig.’
Så blev det søndag den 24. august. Om formiddagen tog Bettys
søskende i søndagsskole (Børnekirke), og der bad de sammen
med alle de andre børn for Betty om, at Jesus måtte komme og
gøre hende rask. Om eftermiddagen havde Bettys mor inviteret
nogle gode venner til at være der, når Betty blev rask. Kvart i tre
bar de Betty ind i stuen og satte hende i en stol med puder rundt
omkring hende. Bettys lillebror kom hen til Betty. Han var 4 år,
men fordi Betty var så kroget, var han faktisk større end Betty,
som var 15 år. Lillebror sagde til Betty: ’Nu varer det ikke længe,
og så bliver du større end mig!’ Så lagde alle sig på knæ og
begyndte at bede.
Efter lidt tid så Betty Jesus komme. Pludselig hørte Betty en
vældig larm. Det var som om, der var en storm inde i stuen. Så
sagde Betty: ’Nu kommer han! Kan I høre ham? Nu kommer han
endelig!’ Derefter blev det helt stille. Pludselig så Betty en stor
hvid sky. Hun så Jesus komme ud af skyen. Betty så på Jesus.
Han var høj og stor og havde strålende hvide klæder på. Jesus
kom hen til Betty med armene strakt ud til hende. Betty så
hullerne i Jesus’ hænder fra dengang, han blev korsfæstet. Jo
tættere Jesus kom på Betty, jo bedre fik Betty det. Jesus smilede
til Betty, og hans øjne var fyldt med kærlighed. Da Betty så ind i

Jesus’ øjne, vidste hun, at hun ikke ønskede andet end at leve
hos ham så tæt som muligt. Jesus bøjede sig hen til Betty og
sagde: ’Betty, du har været tålmodig, venlig og fuld af kærlighed.’
Da Jesus sagde det, tænkte Betty, at hun godt ville fortsatte med
at leve sådan, hvis bare hun kunne se Jesus, og han ville tale til
hende. Så sagde Jesus: ’Jeg vil give dig sundhed, glæde og
lykke.’ Da følte Betty, hvordan Jesus’ hånd gik over hendes
knogler i ryggen. Så følte Betty en ild, så varmt, som gik igennem
hele hendes krop. To brændende hænder tog hendes hjerte og
rystede det. Derefter blev Bettys vejrtrækning helt normalt. De
brændende hænder rørte ved hvert organ i maven og helbredte
dem. Betty følte, hvordan Jesus’ hænder trykkede på hendes
ryg, og alt blev lige. Betty kunne stå oprejst på sine fødder. Jesus
havde helbredt hende både indvendig og udvendig. Og han
gjorde det alt sammen indenfor 10 sekunder – det, som lægerne
her på jorden ikke formåede at gøre. Betty løb hen til sin mor for
at spørge hende, om det her var rigtigt. ’Ja, det er rigtigt’,
svarede mor. ’Jeg hørte, hvordan dine knogler blev brudt og kom
på plads! Betty, du er rask! Du er rask! Pris Herren!’ Betty så på
sin lillebror, han græd store tårer og sagde: ’Jeg så Jesus gøre
Betty rask.’ Bagved Bettys lillebror stod Jesus. Han så på Betty
og sagde: ’Betty, jeg giver dig det, du ønskede. Du er rask nu,
fordi jeg har helbredt dig.’ Den aften kunne Betty fortælle i kirken,
hvad Jesus havde gjort for hende.
Siden den dag har Betty fortalt det til alle mennesker på hele
jorden. Når hun blev træt og ikke havde lyst til at give alt det, hun
havde til andre mennesker, kunne hun se Jesus’ øjne for sig, og
de øjne er nok for Betty til at gå ud og fortælle alle mennesker
om ham. Betty tilhører ikke længere sig selv, hun lever hele sit liv
for Jesus. Og hun fortæller andre, at de kan gøre det samme.
4
For Jesus elsker dig, han gav hele sit liv til dig. Hvad vil du give
ham?