Thorsbro - Naturstyrelsen

MAJ 2013 

HOFOR VAND KØBENHAVN A/S 

TEKNISK BAGGRUNDNOTAT TIL VVM 

FOR HOFORS REGIONALE 

VANDINDVINDING 

- EKSISTERENDE FORHOLD 

FOR VÆRKET VED 

THORSBRO

MAJ 2013 

HOFOR VAND KØBENHAVN A/S 

TEKNISK BAGGRUNDNOTAT TIL VVM 

FOR HOFORS REGIONALE 

VANDINDVINDING 

- EKSISTERENDE FORHOLD 

FOR VÆRKET VED 

THORSBRO 

PROJEKTNR. 001516 

DOKUMENTNR. A001516-005 

VERSION 3.0 

UDGIVELSESDATO 1. maj 2013 

UDARBEJDET SHC, SHBO, JERA, MIKA, JFRA 

KONTROLLERET UVA, ANRE 

GODKENDT UVA

INDHOLD 

EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO 

1 Indledning 7 

1.1 Metode 9 

2 Beskrivelse af det eksisterende anlæg 12 

2.1 Om indvindingen til Værket ved Thorsbro 13 

2.2 Kildepladser, boringer og bygværker 15 

2.3 Forsyningsforhold 25 

3 Plan- og beskyttelsesforhold 26 

3.1 International planlægning og beskyttelse 26 

3.2 Nationale planforhold 32 

3.3 Generelle og særlige beskyttelsesregler 39 

4 Grundvand 47 

4.1 Oplandet til Værket ved Thorsbro 49 

4.2 Grundvandskvantitet 52 

4.3 Grundvandskvalitet 63 

5 Vandløb og søer 71 

5.1 Metode 71 

5.2 Vandplanerne 72 

5.3 Afstrømningsområde St. Vejleå og Ll. Vejleå 75 

5.4 Afstrømningsområde småvandløb til Køge Bugt 82 

5.5 Afstrømningsområde Langvad Å og Hove Å 89 

6 Natur, flora og fauna 92 

6.1 Metode 92 

6.2 Bilag IV-arter 93 

6.3 Om naturen i oplandet til Værket ved Thorsbro 96 

6.4 Kildepladserne under HOFOR 97 

6.5 § 3-naturlokaliteter 103 

M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7 

baggrundsnotater\Thorsbro_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx 

5

6 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO 

7 Referencer 109 

7.1 Hjemmesider, GIS-filer og database 110 


baggrundsnotater\Thorsbro_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx

1 Indledning 


Dette baggrundsnotat omfatter beskrivelsen af de eksisterende forhold i indvindingsområdet 

til Værket ved Thorsbro tilhørende HOFOR Vand København A/S (i 

det følgende kaldt HOFOR). Notatet er en del af en VVM 1 -redegørelse for ansøgninger 

om fornyet indvindingstilladelse på kildepladser under vandværket. 

Baggrund: Hvem er HOFOR? 

HOFOR er en fusion af Københavns Energi og vandselskaberne i Albertslund, 

Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Formålet 

med fusionen er at skabe sammenhæng i vandforsynings- og kloakløsningerne 

i hovedstadsområdet. Udover det tidligere Københavns Energis 7 regionale 

vandværker råder HOFOR over 8 mindre lokale vandværker. Den aktuelle 

VVM, som denne rapport er en del af, handler om det tidligere Københavns 

Energi A/S’ ansøgninger for de regionale værker og kildepladser. 

Værket ved Thorsbro udgør ét af HOFORs syv regionale vandværker, hvorfra der 

produceres vand til Københavns Kommune og 18 andre kommuner. HOFOR har 

inden for de seneste ca. 15 år ansøgt de daværende ressourcemyndigheder – Frederiksborg, 

Roskilde, Vestsjællands og Københavns amter samt Københavns Kommune 

– om fornyet 30-årige indvindingstilladelser for samtlige kildepladser under 

HOFOR. Med kommunalreformens ikrafttræden fra 2007 er det Staten ved Naturstyrelsen 

(NST), der er myndighed for VVM-ansøgningerne for de regionale vandforsyninger. 

Ansøgningen for kildepladserne under Værket ved Thorsbro er sammen med de 

øvrige ansøgninger ved HOFORs andre værker på Sjælland vurderet VVM-pligtige 

af det daværende Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Det betyder, at der ikke kan 

1 VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Ved miljø forstås omgivelserne i bred 

forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vand, klimatiske forhold, den arkitektoniske og 

arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil. 



7


gives fornyet tilladelse til vandindvinding, før de nødvendige VVM-processer er 

gennemført. 

Strukturen for den samlede VVM-redegørelse fremgår af Figur 1-1. Der foreligger 

et baggrundsnotat for hvert af de 7 vandværker under HOFOR, som beskriver de 

eksisterende forhold for udvalgte faktorer. De 7 vandværker omfatter: Værket ved 

Lejre, Værket ved Marbjerg, Værket ved Slangerup, Værket ved Søndersø, Værket 

ved Islevbro, Værket ved Thorsbro og Værket ved Regnemark.. 

Herudover foreligger en Natura 2000-vurdering for projektet i form af et teknisk 

baggrundsnotat. 

Beskrivelsen af projektet samt vurderingen af konsekvenserne heraf i forhold til 

miljøet findes i selve VVM-redegørelsen. Til rapporten hører et ikke-teknisk resumé, 

der er rettet mod politikere og borgere. Det ikke-tekniske resumé findes i et 

selvstændigt dokument. 




Figur 1-1 VVM-redegørelse med tekniske baggrundsnotater. 

Udover de her nævnte baggrundsnotater til VVM-redegørelsen for den regionale 

vandindvinding på Sjælland, er der udarbejdet en række andre tekniske baggrundsrapporter. 

Det drejer sig om: 

› GEUS Model rapport 

› GEUS screeningsundersøgelse 

› Synkronmålinger 

› Kortlægning af naturområder 

› Kortlægning af bilag IV-arter. 

1.1 Metode 

Et indvindingsopland til et vandværk udgør det areal, hvor vandindvindingen kan 

siges at have en påvirkning på grundvandsspejlet. Som afgrænsning for beskrivelsen 

af de eksisterende forhold, er derfor anvendt indvindingsoplandene til de syv 

vandværker under HOFOR, som fremgår af Figur 1-2. 



9


Indvindingsoplandene, der anvendes som afgrænsning for beskrivelserne skal ses 

som relativt dynamiske, da de ændrer størrelser efter, hvor meget vand der indvindes. 

De viste indvindingsoplande, der tilhører de syv værker, er den hydrogeologiske 

modellerede udbredelse af indvindingsoplandene ved den faktiske indvinding i 

perioden 1994 til 2005 (Stiesen og Henriksen, 2008). 

I dette tekniske notat for Værket ved Thorsbro beskrives de eksisterende anlæg og 

en række plan- og beskyttelsesforhold, der gør sig gældende i området, og som kan 

være relevante for det ansøgte projekt som vurderes i VVM-redegørelsen. 

Herudover beskrives de eksisterende forhold for grundvand, overfladevand (vandløb 

og søer) samt natur, flora og fauna. Forurening af jord er relevant i forhold til 

grundvand og er som sådan behandlet i kapitlet om grundvand. 

De eksisterende forhold for andre for miljøvurderingen nødvendige faktorer beskrives 

ikke i dette baggrundsnotat, men behandles i det for vurderingen nødvendige 

detaljeringsniveau i selve VVM-redegørelsen. 




Figur 1-2 Udbredelsen af indvindingsoplandene for HOFORs syv vandværker, kommunegrænser 

og vandplanens hovedvandoplande. 



11


2 Beskrivelse af det eksisterende anlæg 

I dette kapitel beskrives de eksisterende anlæg, dvs. vandværket, kildepladserne 

med brønde, boringer og bygværker samt diverse transportledninger, som muliggør 

HOFORs vandindvinding fra oplandet til Værket ved Thorsbro. Formålet er at beskrive 

den måde, hvorpå vandindvindingen foregår i dag, så der er mulighed for 

sammenligning med den fremtidige situation, hvor der påtænkes opnået nye 30årige 

indvindingstilladelser. Desuden opnår man et billede af, hvordan vandindvindingen 

både i dag og fremover er med til at påvirke landskab, arealanvendelse, natur 

og friluftsliv inden for indvindingsoplandet, der for Thorsbros vedkommende er 

140 km 2 . 

Til Værket ved Thorsbro er tilknyttet følgende 10 kildepladser: Solhøj, Ishøj, 

Thorsbro, Vardegård, Karlslunde, Lyksager, Havdrup, Tåstrup-Valby, Vallensbæk 

og St. Vejleå. Desuden planlægges det, at genoptage indvindingen fra Torslunde 

kildeplads. Kildepladsernes beliggenhed fremgår af Figur 2-1. 

For Lyksager og Karlslunde kildepladser foreligger 30-årige indvindingstilladelser, 

der ikke kræver fornyelse, dog er der søgt om en reduktion af mængden på Karlslunde 

kildeplads. 

For så vidt angår St. Vejleå og Tåstrup-Valby kildepladser er der ikke søgt om en 

ny indvindingstilladelse på grund af vandkvalitetsproblemer. Der var søgt om 30årige 

indvindingstilladelser for Vallensbæk og Vardegård kildepladser. Undersøgelser 

har dog vist, at Vallensbæk kildeplads fortsat er så forurenet, at man ikke 

forventer at kunne genoptage en kvalitetsmæssig acceptabel indvinding fremover, 

mens Vardegård kildeplads er belastet med nikkel. På den baggrund har HOFOR 

valgt at trække ansøgningerne for Vallensbæk og Vardegård kildepladser tilbage. 

Det er således indvindingen på de eksisterende fem kildepladser Solhøj, Ishøj, 

Thorsbro, Havdrup, samt den kommende kildeplads Torslunde, der skal belyses i 

VVM-redegørelsen. Forholdene omkring Karlslunde og Lyksager kildepladser bliver 

også belyst, da de indgår i den samlede vurdering af indvindingens påvirkning. 




Figur 2-1 Oversigt over kildepladserne under Værket ved Thorsbro samt den modellerede 

udbredelse af værkets nuværende indvindingsopland 

HOFOR ejer selve Værket ved Thorsbro med tilhørende arealer omkring selve 

værket, samt kildepladsarealerne. Desuden ejer HOFOR en gammel kalkgrav nær 

Thorsbro, som blev erhvervet i 1919 for at beskytte grundvandet. I oplandet til 

Værket ved Thorsbro ligger vandløbssystemerne Lille Vejleå, Store Vejleå, Olsbæk 

og Solrød Bæk. 

2.1 Om indvindingen til Værket ved Thorsbro 

Værket ved Thorsbro blev etableret i 1908 omfattende hævertkildepladserne ved 

selve vandværket samt Solhøj og Torslunde kildepladser. Det blev hurtig nødvendigt 

at udvide kapaciteten på Værket ved Thorsbro, og i henholdsvis 1914 og 1919 

blev kildepladserne Ishøj og Tåstrup Valby sat i drift. I perioden 1948 – 1949 blev 



13


Kildeplads 

kapaciteten yderligere udvidet med kildepladserne Vardegård, Karlslunde, Vallensbæk 

og St. Vejleå. 

Havdrup kildeplads blev sat i drift i 1950 under Vandværket ved Lejre, men i 2005 

blev der gennemført en omlægning, således at råvandet fra denne kildeplads i stedet 

blev transporteret til behandling på Vandværket ved Thorsbro. Omlægningen 

var begrundet i drifts- og vandkvalitetsmæssige forhold. 

I Tabel 2-1 er for hver af kildepladserne oplistet beregnede indvindingsmængder 

baseret på indvindingen i perioden 1990-1999 fra regnet unormale år. Disse tal er 

udarbejdet af det daværende Vandplan Sjælland samarbejde. Tallene indgår i de 

rammeaftaler mellem de daværende amter og HOFOR, som er lagt til grund for 

meddelelse af fornyede indvindingstilladelser. Endvidere er oplistet den gennemsnitlige 

totale indvinding (inkl. afværge oppumpning) for perioden 1994-2005 inklusiv 

unormale år samt indvindingen til hhv. produktion og afværge i 2008. 

Udviklingen af indvindingen for de enkelte kildepladser under Værket ved 

Thorsbro i perioden 1980 til 2011 fremgår endvidere af kurverne på Figur 2-2. 

Tabel 2-1 Beregnede indvindingsmængder for alle kildepladserne under Værket ved 

Thorsbro 

Indvinding 1990-1999 

fraregnet unormale år 

(Vandplan Sjælland) 

m 3 /år 

Gennemsnitlig indvinding 

1994 – 

2005 (modelperiode) 

m 3 /år 



Faktiske indvindinger 

2011 

m 3 /år 

Afværge 2011 

m 3 /år 

Solhøj 5.800.000 5.557.800 4.549.500 0 

Ishøj 500.000 495.300 508.900 0 

Torslunde 0 0 0 0 

Thorsbro 2.700.000 1.652.900 852.000 0 

Vardegård 600.000 465.200 0 0 

Havdrup 2.000.000 1.890.900 1.685.600 0 

Tåstrup-Valby 500.000 722.800 388.300 254.400 

Karlslunde 410.000 259.300 183.300 0 

Lyksager 0 0 495.100 0 

St. Vejleå 0 1.291.500 0 1.060.800 

Vallensbæk 400.000 165.100 0 0 

I alt 12.910.000 12.500.800 8.662.700 1.315.200

7.000.000 

6.000.000 

5.000.000 

4.000.000 

3.000.000 

2.000.000 

1.000.000 


0 

1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 

Thorsbro A,C &D Solhøj Ishøj 

Vardegård Havdrup Karlslunde 

Figur 2-2 Kurver over indvindingen siden 1980 og frem til i dag for kildepladserne under 

Værket ved Thorsbro. 

2.2 Kildepladser, boringer og bygværker 

De væsentligste dele af indvindingsanlæggene ligger under jorden. Det gælder således 

boringerne og de ledninger, som transporterer vandet fra boringerne til vandværkerne. 

Der findes desuden forskellige underjordiske anlæg på ledningerne, som 

benyttes i forbindelse med drift og vedligeholdelse af anlæggene. 

Solhøj 

Solhøj kildeplads er ca. 2 ha stor og blev anlagt i 1908 og totalrenoveret i 1980 

med omlægning fra hævertanlæg til dykpumper. Kildepladsen ligger i løvskov 

langs med Lille Vejleå. 

Kildepladsen består af otte indvindingsboringer (svarende til antallet af tilladte) 

monteret med dykpumper i tørbrønde og en moniteringsboring. 

På grund af en forurening med renserivæsker (chlorerede opløsningsmidler) blev 

der i 2008 opført et anlæg, der ved en kraftig iltning af råvandet afstripper denne 

forurening. Herefter pumpes vandet direkte til rentvandsbeholderen på Værket ved 

Thorsbro. Forureningskilden er kendt og er ved at blive fjernet af Region København. 



15


Figur 2-3 Solhøj kildeplads. På kortet er vist de aktuelle boringer 

Ishøj 

Ishøj kildeplads er 2 ha stor, og den blev anlagt i 1914. I 2006 blev kildepladsen 

totalrenoveret med nye boringer med dykpumper og ledningsanlæg. Kildepladsen 

ligger i en lille ådal langs Lille Vejleå og består af arealer med mose og eng lige 

ved siden af en nyanlagt golfbane. 

Kildepladsen er nyrenoveret med fire indvindingsboringer (ud af fem tilladte) med 

overjordiske dykpumpehuse. 




Figur 2-4 Ishøj kildeplads. På kortet er vist de aktuelle boringer 

Torslunde 

På kildepladsarealet ved Torslunde (1,8 ha) er alle forundersøgelser afsluttet og 

indvindingsboringerne etableret. Når en endelig indvindingstilladelse foreligger, 

færdiggøres ledningsarbejdet, så kildepladsen kan blive idriftsat. Den nye kildeplads 

henligger i dag som en græsset eng. Kildepladsen ligger lige ved Lille Vejleå. 



17


Figur 2-5 Den planlagte Torslunde kildeplads. 

Havdrup 

Havdrup kildeplads er seks ha stor og den næststørste af kildepladserne under 

Værket ved Thorsbro. Kildepladsen blev anlagt i 1950 og renoveret i 2001 med nye 

boringer og ny samleledning. Det eksisterende hævertsystem blev opretholdt. Kildepladsen 

omfatter 15 indvindingsboringer (svarende til det antal der er tilladelse 

til), to undersøgelsesboringer og en trykpumpestation. Kildepladsen har tidligere 

være under Værket ved Lejre, men blev i 2007 tilsluttet Værket ved Thorsbro via 

Karlslunde kildeplads med en ny råvandsledning hertil. Kildepladsarealet strækker 

sig over et smalt to km langt område langs Skelbækken og Solrød Bæk og omfatter 

en højtvoksende eng og en slået eng. 




Figur 2-6 Havdrup kildeplads. På kortet er vist de aktuelle boringer. 


Thorsbro kildeplads er otte ha stor og omfatter hævertledningerne A, C og D. Kildepladsen 

blev anlagt i 1908 samtidig med Værket ved Thorsbro, og indvindingen 

foregår fra de gamle hævertstrenge A, C og D. Ved en fremtidig renovering erstattes 

hævertsystemet af en række nye boringer med dykpumper. Thorsbro kildeplads 

er domineret af løvskov på fugtig bund, men der er også græsmark, fersk kultureng 

og mose af typen skovsump, løvskov og et vandhul. 

Kildepladsen omfatter tre hævertstrenge A, C og D med samlet tilladelse til i alt 

41indvindingsboringer, hvoraf kun 16 er i drift i dag.. 



19


Figur 2-7 Thorsbro kildepladser. På kortet er vist de aktuelle boringer 

Vardegård 

Vardegård kildeplads er 3 ha stor og blev anlagt i 1948 som hævertkildeplads. Kildepladsarealet 

fremstår som et overvejende lysåbent areal, som for halvdelen af 

området afgrænses af løvdominerende, flererækkede læhegn. 

Kildepladsen har tilladelse til i alt ni indvindingsboringer. Derudover er der en undersøgelsesboring 

og en trykpumpestation. Desuden findes der et skyllebassin på 

kildepladsen. Indvindingen blev stoppet i 2010 på grund af højt nikkelindhold i 

råvandet. Der søges ikke om ny tilladelse på kildepladsen. 

Lyksager kildeplads 

Lyksager kildeplads er sat i drift 2008, og har 4 boringer med dykpumper, som er 

udført i perioden 2001-2007. Der i 2006 givet en 30-årig indvindingstilladelse på 

kildepladsen. Kildepladsen ligger i åbent landbrugsland, dog med lavt et læbælte 

på vestsiden. 

Der er i 2010 opført et solcelleanlæg og en minivindmølle på kildepladsen, med det 

formål at dække en del af kildepladsens energiforbrug med vedvarende energi. 

Karlslunde kildeplads 

Kildepladsen er totalrenoveret med nye boringer udført i perioden 1984-1997, og 

der er meddelt ny 30 årige tilladelse i 1998. 




Kildepladsen har 4 boringer, der alle er i drift. Indvindingen har gennem de seneste 

år været reduceret på grund af nikkel i grundvandet, og der er ansøgt om en reduktion 

af den givne tilladelse. 

Figur 2-8 Vardegård, Lyksager og Karlslunde kildepladser. På kortet er vist de aktuelle 

boringer. 

Tåstrup-Valby 

Tåstrup-Valby kildeplads er 6,9 ha stor og blev anlagt i 1919. Kildepladsarealet, 

der er delt i en vest og en østdel, fremstår som et åbent lyst tætklippet græsareal 

midt i et villakvarter. Kildepladsen har samlet tilladelse til 15 indvindingsboringer. 

Der har i en længere årrække kun været indvinding til drikkevandsproduktion på 

vestdelen, mens der på grund af forurening har været afværgepumpet på østdelen. 

Der søges ikke om ny tilladelse på kildepladsen. 



21


Figur 2-9 Tåstrup-Valby kildeplads. På kortet er vist de aktuelle boringer 

St. Vejle Å kildeplads 

Der er tilladelse til 8 indvindingsboringer på kildepladsen. På grund af forurening 

har der gennem de sidste 10 år kun været afværgepumpet på kildepladsen. 


Vallensbæk 

Der er tilladelse til 10 indvindingsboringer på kildepladsen. På grund af forurening 

har der siden 2005 ikke været indvundet vand fra kildepladsen, hvor der i øvrigt 

kun blev afværgepumpet. 





Figur 2-10 St. Vejleå og Vallensbæk kildeplads. På kortet er vist de aktuelle boringer 

På Solhøj, Ishøj, Karlslunde og Lyksager kildepladser foregår indvindingen med 

dykpumper. Fra de øvrige kildepladser under Værket ved Thorsbro sker indvindingen 

ved hjælp af hævertanlæg. Alle boringerne på hævertkildepladserne afsluttes 

med en tørbrønd. Brøndene er udført ved hjælp af betonrør med en diameter på 

mellem 125 og 150 cm. Brøndene stikker 0,3 til 1,0 m op over det omgivende terræn 

og er afsluttet med aluminiumsdæksler. 

Hertil kommer på alle kildepladser et antal fordelingsbrønde af beton, som er synlige 

i terrænet. 

Flertallet af hævertkildepladserne rummer forskellige stationer, som indeholder 

pumpeanlæg, som driver og styrer vakuumanlæggene og indpumpningen fra kildepladsen 

til vandværket. Stationerne er meget forskellige i størrelse og udformning. 

De større stationer rummer tillige mandskabsfaciliteter og lagerrum. 

Ud over bygninger og boringer rummer kildepladserne en række mindre tekniske 

anlæg i form af ventilbrønde m.m. til anlæg på ledningen, sigtepunkter m.m. 

Eksempler på udformningen af de overjordiske anlæg er afbildet på billederne 1-6. 



23


1. Brønd: Typisk brønd på hævertkildeplads. Boringen ene 

afsluttes over jorden med 1200 mm brøndringe med aluminiumsdæksel. 

3. Sigtepunkt: Sigtepunktet omfatter en ca. 1 m høj pæl af jern 

eller andet materiale. 

5. Øvrige bygværker: Forskellige steder på ledningerne findes 

tekniske anlæg, som der er adgang til via et delvis overjordisk 

bygværk. Bygværket fremtræder typisk som en rund eller firkantet 

brønd med dæksel af metal eller træ. 



2. Dykpumpestation: Stationen er 1,05 m høj, 2,05 m lang og 

1,30 m bred. Stationen er beklædt med trykimprægnerede 

brædder. Den udvendige del af taget er af stål. 

4. Stationer: Stationerne varierer meget i størrelse og form 

afhængig af, hvad de indeholder (vacuumbeholder med pumpe, 

trykpumpe, mandskabsfaciliteter m.m.). 

6. Stationer: Stationerne varierer meget i størrelse og form 

afhængig af, hvad de indeholder (vacuumbeholder med pumpe, 

trykpumpe, mandskabsfaciliteter m.m.).

2.3 Forsyningsforhold 


Afgangsvandet fra Værket ved Thorsbro ledes via to parallelle trykledninger direkte 

til Københavns Kommunes ledningsnet (lavzonen). Af hensyn til forsyningssikkerheden 

er ledningerne renoveret fra Thorsbro til ringledningens forgreningspunkt 

i Brøndby Kommune. 

På de to trykledninger fra Thorsbro er der aftag til andre forsyninger i kommunerne 

Ishøj, Høje-Taastrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Hvidovre og 

Glostrup. 

Tabel 2-2. Aftag til andre forsyninger 2011. 

Kommune/forsyning Aftag Thorsbroledningen 

m 3 

Ishøj 746.000 

Aftag andre HOFORledninger 

m 3 

422.200 

Høje-Taastrup 870.400 596.300 

Vallensbæk (nu HOFOR) 322.200 199.800 

Albertslund (nu HOFOR) 105.500 1.115.600 

Brøndby (nu HOFOR) 139.900 1.013.600 

Rødovre (nu HOFOR) 275.800 976.100 

Hvidovre (nu HOFOR) 1.166.100 1.222.900 

Glostrup 240.700 228.500 



25


3 Plan- og beskyttelsesforhold 

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de plan- og beskyttelsesforhold, der kan 

være relevante i henhold til det i VVM-redegørelsen behandlede projekt. Det gælder 

både internationale beskyttelsesbestemmelser og nationale planlægningsretningslinjer. 

3.1 International planlægning og beskyttelse 

Der findes en række internationale plan- og beskyttelseshensyn, som Danmark har 

forpligtet sig til at overholde, og som i større eller mindre udstrækning er blevet 

implementeret i dansk lovgivning og konkret planlægning. Det drejer sig primært 

om regler fastlagt i EU’s vandrammedirektiv, EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og 

EU’s habitatdirektiv. Direktiver er det europæiske fællesskabs love, som medlemslandene 

skal overholde, blandt andet ved at implementere de nødvendige regler i 

den nationale lovgivning. 

3.1.1 Vandrammedirektivet 

Vandrammedirektivet (med det formelle navn Direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse 

af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) trådte i kraft den 

22. december 2000. Folketinget vedtog i december 2003 en ny miljømålslov som 

indførte direktivet i dansk lovgivning. Loven fastlægger rammerne for beskyttelsen 

af både grundvand og overfladevand. Loven er senest ændret i 2006 i forbindelse 

med kommunalreformen. 

Miljømålsloven opdeler landet i et antal vanddistrikter, som igen er underopdelt i 

hovedvandoplande, hvoraf de sjællandske fremgår af Figur 3-1. Den regionale 

vandindvinding til hovedstadsområdet berører i større eller mindre udstrækning 

følgende hovedvandoplande: 

› Isefjord og Roskilde Fjord 

› Øresund 

› Køge Bugt 

› Smålandsfarvandet 

› Kalundborg 

Der er i perioden fra 2007 op til 22. december 2011 udarbejdet vandplaner for 

hvert hovedvandopland. 




Figur 3-1 Hovedvandoplande i vanddistrikt Sjælland Vandplanerne samt Natura 2000områder. 

3.1.2 Vandplaner 

Miljømål 

Vandplanerne indeholder det generelle miljømål, at tilstanden af alle overfladevandområder 

og alle grundvandsforekomster ikke må forringes. Herudover er det 

et generelt mål, at alt overfladevand senest den 22. december 2015 skal have opnået 

mindst god økologisk og kemisk tilstand. 

Miljømål for overfladevandsforekomster 

I vandplanen er alle kystvande, søer og vandløb som udgangspunkt enten målsat til 

god eller høj økologisk kvalitet. 

Miljømålet for vandløb omfatter både kemisk tilstand og økologisk tilstand. Vandløbene 

skal som hovedregel opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk til- 



27


stand. Dog skal vandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, 

opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale. 

Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede 

stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav 

(Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011). 

Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er i denne vandplan fastsat ud fra smådyrsfaunaen, 

se Tabel 3-1. I miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav 

for visse miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke der findes særlige miljøkvalitetskrav. 

De øvrige biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer 

indgår i tilstandsvurderingen som støtteparametre. 

Tabel 3-1 Kravværdier for faunaklasser i naturlige vandløb med målene høj og god tilstand, 

samt vandløb med ”blød bund”. Vandløb, hvis nuværende tilstand er 

faunaklasse 6, skal som minimum bibeholde denne faunaklasse for at opretholde 

målet ’God tilstand’. 

Type Høj tilstand God tilstand 

'Normal' 7 6 eller 5 

'Blødbund' 5 4 

Begrebet ”blød bund” dækker over vandløb med et gennemsnitligt fald på under 

0,5 o /oo, dvs. vandløb, der ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt,og hvor 

vandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet. 

Miljømål for grundvand 

De kvantitative miljømål for grundvandsforekomsterne er fastsat således, at de tilknyttede 

vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper (terrestriske økosystemer) 

kan opfylde deres miljømål. Grundvandstanden må ikke være påvirket af 

menneskeskabte ændringer der betyder at: 

› Tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål. 

› Der kan ske forringelse af tilstanden for disse vandområder. 

› Der kan ske en signifikant skade på terrestriske naturtyper, der direkte er afhængige 

af grundvandsforekomsten. 

For vandløb bør indvindingen ikke medføre en reduktion af deres vandføring på 

over 5 % og 10-25 % af oprindelig medianminimum, hvor vandløbenes miljømål er 

henholdsvis høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. På den baggrund er 

der opstillet kravværdier for medianminimumsafstrømningen fra i alt 940 vandløbs 

oplande på Sjælland. Det er i forhold til disse kravværdier, at der er i vandplanerne 

er knyttet indsatser forhold til vandindvindingens følgevirkninger - såvel i første 

som i følgende planperioder. 




Undtagelsesbestemmelser 

I visse tilfælde er det i vandplanerne vurderet, at et givent vandområde, - vandløb, 

sø, kystvand eller grundvandvandsforekomst – ikke kan nå målet om god tilstand 

inden udgangen af 2015. Her giver vandrammedirektivet og miljømålsloven mulighed 

for under bestemte forudsætninger, at fravige det generelle krav om opfyldelse 

af målet om god tilstand i 2015. 

Der er i indeværende planperiode kun fastsat indsatser for vandløbsstrækninger i 

forhold til vandindvindingens følgevirkninger, hvor den nuværende tilstand målt 

som faunaklasse kun er 1 klasse ringere end målet, og hvor såvel den fysiske som 

den kemiske tilstand er god. Vurderingen beror altså på om det alene er øget vandføring, 

der skal til for at sikre målopfyldelse af faunaklassen. For de resterende 

vandløbstrækninger er der tidsfristudsættelse. 

Kunstige og stærkt modificerede vandområder 

Et vandområde karakteriseres som kunstigt eller stærkt modificeret, når der som 

følge af menneskelig aktivitet er sket fysiske ændringer som har medført, at vandområdet 

i væsentlig grad har ændret karakter. For kunstige og stærkt modificerede 

områder, som ikke restaureres, gælder, at de skal opnå et godt økologisk potentiale. 

Et godt økologisk potentiale betyder, at det udelukkende er de kunstige eller stærkt 

modificerede fysiske forhold, og ikke vandkvalitet eller mængde, der gør at god 

økologisk ikke vil kunne opnås. 

Indsatser 

I vandplanerne er der planlagt nogle indsatser, der skal sikre, at målopfyldelsen kan 

opnås. I denne forbindelse er indsatserne kun relevant i forhold til vandløb. Indsatserne 

kan bestå af virkemidler, som fremgår af nedenstående tabel. Indsatser i forhold 

til opnåelse af miljømålene relateret til vandindvindingens følgevirkninger 

knyttes imidlertid alene til vandløb. 



29


Tabel 3-2 Påvirkninger af vandløb, som skal reduceres og tilhørende mulige virkemidler 

Påvirkning Virkemiddel 

Diffus påvirkning fra næringsstoffer 

og pesticider – landbrug 

mv. 

Vandindvinding – påvirkning 

af overfladevande 

Fysisk påvirkning af vandløb, 

søer og marine områder 

› Randzoner – op til 10 m langs vandløb og søer 

› Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker 

› Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder 

› Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret 

› Ændring af normsystemet 

› Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse 

› Etablering af vådområder til N-fjernelse 

› Yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer,(jf. 

Fødevareministeriets BEK. nr. 

845/2011) 

› Flytning af kildepladser 

› Kompenserende udpumpning 

› Anden sikring af sommervandføring 

› Ændret vandløbsvedligeholdelse 

› Fjernelse af faunaspærringer 

› Vandløbsrestaurering 

› Genåbning af rørlagte vandløb 

› Sørestaurering 

Påvirkninger fra punktkilder › Renseanlæg – forbedret rensning 

› Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning 

› Regnbetingede udløb – bassiner 

Akvakultur Ferskvandsdambrug 

› Industri – forbedret rensning/afskæring til renseanlæg 

3.1.3 Natura 2000 - Fuglebeskyttelsesdirektivet og 

Habitatdirektivet 

Natura 2000 er en fællesbetegnelse for internationale naturbeskyttelsesområder, der 

er udpeget i henhold til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 

79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle) og EF-habitatdirektivet 

(Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter). 

samt de vådområder, der er udpeget í henhold til Ramsarkonventionen. De danske 




Ramsarområder er alle tillige fuglebeskyttelses-områder og/eller habitatområder. 

Af Figur 3-1 fremgår de Natura 2000-områder der er udpeget på Sjælland. 

Fra dansk side er direktiverne indarbejdet i den nationale lovgivning - bl.a. via Miljøministeriets 

bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale 

natur-beskyttelsesområder samt beskyttelses af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 

(Habitatbekendtgørelsen). 

For en mere detaljeret beskrivelse af Natura 2000 direktivets formål og retningslinjer 

henvises til det tekniske baggrundsnotat vedr. Natura 2000-vurdering. 

3.1.4 Natura 2000-planer 

I Danmark har man valgt, at udarbejde særskilte forvaltningsplaner for hvert Natura 

2000-område i form af Natura 2000-planerne. 

Det overordnede miljømål i Natura 2000- planerne er at sikre eller genoprette en 

gunstig bevaringsstatus for områdets arter og naturtyper, herunder specielt de arter 

og naturtyper, der indgår i områdernes udpegningsgrundlag. Det overordnede mål 

er udmøntet i konkrete miljømål for hele eller dele af Natura 2000-områderne. Disse 

miljømål udgør tilsammen områdernes ”bevaringsmålsætning”. 

Der skal i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration 

af internationale naturbeskyttelsesområder gennemføres en vurdering af 

projektets virkning på Natura 2000-områderne. 

Denne vurdering af mulige virkninger af den regionale vandindvinding i Natura 

2000-områder er indeholdt i det tekniske baggrundsnotat vedr. Natura 2000vurdering. 

3.1.5 Habitatdirektivets strengt beskyttede arter - Bilag IVarter 

Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområder, 

men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at 

indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- 

og plantearter, der er nævnt i direktivets Bilag IV. En række af disse dyre- og 

plantearter forekommer i Danmark. De danske regler fremgår af miljøministeriets 

bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007. 

Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af dyrearternes 

yngle- eller rasteområder og forbud mod at ødelægge plantearterne i alle deres 

livsstadier. Det skal derfor vurderes, om der er Bilag IV-arter, der kan blive 

skadet på de nævnte måder af den regionale vandindvinding. Vurderingen heraf 

fremgår af det tekniske baggrundsnotat vedr. Natura 2000-vurdering. 



31


3.1.6 Vand- og Natura 2000-handleplaner 

Naturstyrelsen har udarbejdet de ovenfor beskrevne Vand- og Natura 2000-planer, 

men kommunen er myndighed i forhold til implementering og håndhævelse heraf. 

Kommunerne har i løbet af 2012 udarbejdet handleplaner for alle vandforekomster 

omfattet af Vandplanerne samt for alle områder omfattet af Natura 2000-planer. 

Heri konkretiseres og prioriteres den nødvendige indsats i henhold til de generelle, 

såvel som de konkrete indsatser og retningslinjer. Der vil i beskrivelsen af de eksisterende 

forhold og i selve VVM-redegørelsen ikke blive taget stilling til konkrete 

handleplaner. 

3.2 Nationale planforhold 

VVM-redegørelsen skal, udover de internationale planforhold, forholde sig til planlægningsmæssige 

forhold varetaget af staten, regionerne og kommunerne. I dette 

afsnit gennemgås de nationale planforhold som kan have betydning for den regionale 

vandindvinding. 

3.2.1 Landsplansdirektivet 

Det centrale statslige plandokument i hovedstadsområdet er Fingerplan 2007, 

Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, der trådte i kraft 1. juli 

2007. Fingerplanen gælder kun for det gamle hovedstadsområde samt ny Stevns 

Kommune. Fingerplan 2007 afløser HURs Regionsplan 2005, for så vidt angår de 

overordnede retningslinjer fordelingen af by, byvækstområder og det åbne land i 

hovedstadsområdet. 

Der er retningslinjer for sikring af det åbne land uden for fingerbyområdet og de 

grønne kiler mv. Fingerplanen lægger indirekte op til en øget befolkningstilvækst 

og dermed et øget vandforbrug i hovedstadsområdet. 

3.2.2 Region Sjælland og Region Hovedstaden 

Råstofplanlægning 

Regionerne foretager en råstofplanlægning, hvoraf det fremgår, hvilke områder der 

er udlagt til råstofindvinding, regionalt graveområder eller råstofinteresseområde. 

Råstofplanlægningen beskytter de fastlagte råstofindvindingsområder således, at de 

ikke kan udlægges til andre formål (anden arealanvendelse), der kan vanskeliggøre 

senere råstofindvinding. 

Af Figur 3-2 fremgår råstofgraveområderne samt råstofinteresseområderne udpeget 

indenfor indvindingsoplandet til Værket ved Thorsbro. De udpegede områder er 

taget fra Region Sjællands råstofplan af 2008. Regionsrådet for Region Sjælland 

har 13. december 2012 vedtaget Råstofplan 2012-2023. Frem til den 30. januar 

2013 har det været muligt at klage til Natur- og Miljøklagenævnet over vedtagelsen 

af Råstofplan 2012-2023. Der er indkommet 9 klager over vedtagelsen af råstofplanen. 

Ifølge Råstofloven har klagerne som udgangspunkt opsættende virkning. 

Det vil sige, at Råstofplan 2012-2023, helt eller delvist, ikke har retsvirkning før 




nævnet har truffet afgørelse om klagerne og deres betydning for råstofplanen. Indtil 

da er den eksisterende plan (Råstofplan 2008) gældende. 

Figur 3-2 Råstofgraveområder og råstofinteresseområder fra gældende råstofplaner. V1 

og V2 kortlagt forureninger samt områdeklassificerede områder indhentet 

marts 2012. 



33


Forurenet jord 

Regionerne kortlægger arealer, der er forurenede (V2) eller muligt forurenede (V1) 

i henhold til Jordforureningsloven. Arealer kortlagt som forurenet eller muligt forurenet, 

såvel som områdeklassificerede områder fremgår Figur 3-2. Regionen gennemfører 

en prioriteret afværgeindsats overfor de kortlagte grunde. Prioriteringen 

foretages ud fra en vurdering af de enkelte lokaliteter i relation til forureningstruslen 

overfor grundvand, følsom arealanvendelse eller recipienter. 

Vandindvindingen begrænses af jordforurening fordi man ikke vil have forurenende 

stoffer i drikkevandet. Derudover kan en indvinding tæt på en forureningskilde 

bevirke, at man ”trækker” en forureningsfane fra forureningskilden og hen imod 

drikkevandboringen og dermed øger forureningens udbredelse. Der ses nærmere på 

dette i kapitlet om grundvand. 

I forbindelse med anlægsarbejder der kræver jordflytning, skal der tages særlige 

forbehold hvis arealerne er kortlagt i henhold til Jordforureningsloven. 

3.2.3 Naturstyrelsen 

Drikkevandsinteresser 

I den tidligere regionplan var der foretaget en kortlægning af drikkevandsinteresser. 

De danske drikkevandsområder er opdelt i kategorierne: 

› Områder med særlige drikkevandsinteresser 

› Områder med drikkevandsinteresser 

› Områder uden for drikkevandsinteresser 

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) har højeste prioritet for drikkevand. 

Inden for disse områder (samt i indvindingsoplande til almene vandværker) 

gennemfører Naturstyrelsen en grundvandskortlægning efter Miljømålsloven, § 8a. 

Det er også indenfor disse områder, der udarbejdes indsatsplaner efter Vandforsyningslovens 

kapitel 3. 

Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget indenfor OSD områder og i oplandet 

til almene vandværker beliggende udenfor OSD, hvor den naturlige beskyttelse 

er lille. Områderne udpeges i grundvandsdannede områder, hvor grundvandet allerede 

er nitratbelastet samt, hvor den geologiske beskyttelse overfor nitrat er ringe. 

Vandindvindingen kan komme i konflikt med landbrugsinteresserne, hvor der indvindes 

i særligt nitratfølsomme områder. De af 1. april 2012 gældende OSD områder 

samt udpegede nitratfølsomme områder fremgår af Figur 3-3. På baggrund af 

den igangværende grundvandskortlægning vil der ske en revidering af udpegninger 

i områder i relation til drikkevandsinteresser og nitratfølsomhed. 



Figur 3-3 Drikkevandsområder og nitratfølsomme områder. 


Kystnærhedszonen 

Planloven indeholder krav om, at kystområderne skal friholdes for bebyggelse og 

anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Kystnærhedszonen 

dækker alle landets kyster og omfatter arealer i sommerhusområder og landzone. 

Karlslunde berører kystnærhedszonen. 



35


3.2.4 Kommuneplanerne 

Planlægningskompetencen for det åbne land ligger hos kommunerne og det er således 

gældende kommuneplaner for de berørte kommuner, der sætter de planlægningsmæssige 

rammer. En række retningslinjer der gælder for diverse plantemaer, 

kan være relevante i forhold til evt. anlægsarbejder ved kildepladserne o.lign. 

Landskabelige interesser 

De landskabelige værdier knytter sig til de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber 

af høj kvalitet. Det gælder både det landskab, vi færdes i dagligt, og de områder, 

der har særlig regional, national eller international betydning. 

Det er kommunernes ansvar at afveje og udpege de landskabelige bevaringsinteresser og værdier, som et vigtigt fundament 

i planlægningen i det åbne land. De landskabelige interesser kortlagt i området 



fremgår af 


Figur 3-4, og behandles mere projekt specifikt i VVM-redegørelsen. 

Geologiske interesser 

Det danske landskabs historie rækker næsten 2 milliarder år tilbage, og de geologiske processer er stadig aktive og ændrer 

vores landskab den dag i dag. For at sikre områder af særlig videnskabelig og 

undervisningsmæssig geologisk værdi, er der udpeget områder med geologiske 



37


Figur 3-4). 

interesser (se 

For disse udpegede området gælder, at større formationer bevares synlige, eksisterende 

profiler bevares og at udvalgte lokaliteter plejes. De geologiske interesser 

behandles mere projekt specifikt i VVM-redegørelsen. 




Lavbundsarealer 

Kommuneplanen udpeger lavbundsarealer som udgør potentielle vådområder, hvor 

der er mulighed for at genoprette den naturlige vandstand, fra før området blev afvandet 

og drænet. 

For at sikre muligheden for at genskabe lavbundsarealer skal disse områder derfor som udgangspunkt friholdes for byggeri 

og anlæg. Lavbundsarealer kortlagt i området fremgår af 

Figur 3-4, og behandles mere projekt specifikt i VVM-redegørelsen. 



39


Figur 3-4 Landskabelige interesser, geologiske interesser og lavbundsområder. 

Kulturhistoriske interesseområder 

Udpegningen af kulturhistoriske interesseområder har til formål at udpege og bevare 

kulturspor og kulturmiljøer. Således skal de sikre, at befolkningen nu og i fremtiden 

får mulighed for at opleve tidligere tiders bosætning, erhverv og levevilkår 

samt deres sammenhæng med naturgrundlaget. 




Kulturhistoriske interesseområder omfatter ikke nødvendigvis arkæologiske interesser 

eller bevaringsværdige bygninger. Disse elementer fremgår af Kulturstyrelsens 

registre og udpegning af særlige kulturarvsarealer. 

I de kulturhistoriske interesseområder skal de kulturhistoriske værdier så vidt muligt 

beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil 

forringe kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, skal forhindres i det omfang, der 

er lovhjemmel herfor. De kulturhistoriske interesseområder behandles mere projekt 

specifikt i VVM-redegørelsen. 

Biologiske interesseområder/økologiske forbindelser 

Kommunerne udlægger biologiske interesseområder, for at værne om naturen og 

fremme bæredygtig udvikling. De biologiske interesseområder udgør ofte biologiske 

kerneområder og områder, hvor der er, eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder 

for det vilde dyre- og planteliv. 

I områderne søges det at opretholde et alsidigt dyre- og planteliv og fremme biologisk 

mangfoldighed. Som udgangspunkt må tiltag inden for interesseområderne 

ikke forringe levesteder for det vilde plante- og dyreliv eller muligheden for at 

styrke eller genoprette dem. Hvis der foretages ændringer i udpegede spredningskorridorer, 

skal der kompenseres for eventuelle forringelser som f.eks. øget barrierevirkning. 

De biologiske interesseområder kortlagt i området beskrives nærmere i kapitlet om 

natur, flora og fauna. 

Landbrug 

Områder kortlagt som særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt 

til landbrugsformål. Nogle områder er kortlagt som særligt følsomme landbrugsområder, 

hvor der skal arbejdes for miljøvenlig drift. 

Særligt følsomme landbrugsområder kan være sammenfaldende med særligt værdifulde 

landbrugsområder. I disse områdes ønskes landbrugsdrift opretholdt omend 

det søges af fremme driftsformer, der tager hensyn til natur og miljø. 

Særligt værdifulde landbrugsområder og særligt følsomme landbrugsområder 

fremgår af Figur 3-5. 

Skovrejsning 

Områder hvor skovrejsning er henholdsvis ønsket og uønsket fremgår af Figur 3-5. 

De fleste områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget af landskabelige eller 

naturhistoriske grunde. I forhold til vandindvinding beskytter skov generelt set 

grundvandet bedre end landbrug. 

Selvom områder tilplantes af hensyn til drikkevandsinteresserne, har det også 

rekreativ og naturmæssig værdi. 



41


Figur 3-5 Særligt følsomme landbrugsområder, skovrejsningsområder og områder hvor 

skovrejsning er uønsket. 

3.3 Generelle og særlige beskyttelsesregler 

I dette afsnit beskrives generel regulering af de fysiske forhold i landskabet samt 

regler, der er pålagt nærmere angivne arealer. 



3.3.1 Vandløbsloven 


Vandløbsloven tilstræber at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, 

navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. 

Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen 

til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold 

til anden lovgivning. Kommunen er myndighed i forhold til vandløbsloven. 

3.3.2 Naturbeskyttelsesloven 

Beskyttet natur - § 3-områder 

En række naturtyper (moser, enge, overdrev, heder og strandenge), der har et areal på 2500 m 2 eller større, særligt 

udpegede vandløb og alle søer over 100 m 2 er generelt beskyttet i henhold til 

naturbeskyttelseslovens § 3. De § 3-beskyttede lokaliteter fremgår af 

Figur 3-6. 

Beskyttelsen indebærer, at deres tilstand ikke må ændres. Der kan i særlige tilfælde 

dispenseres til nærmere angivne ændringer, men det sker normalt kun under helt 

specielle, samfundsmæssigt væsentlige omstændigheder, der ikke skaber præcedens 

for andre sager. 

Det er kommunerne, der er myndighed i relation til dispensation for § 3beskyttelse. 

Se mere om de § 3-beskyttede områder i kapitlet om natur, flora og 

fauna. 



43


Figur 3-6 §3-beskyttet natur 

Sø- og åbeskyttelseslinjer 

Sø- og åbeskyttelseslinjen gælder for søer med en vandflade på mindst tre ha og for 

vandløb, som amterne efter de tidligere regler har registreret med en beskyttelseslinje 

(Se Figur 3-7). Åbeskyttelseslinjen forløber 150 meter fra vandløbets øverste 

kant (vandløbslinjen). Søbeskyttelseslinjen forløber 150 meter fra søbredden ved 

normal vandstand. 




Inden for beskyttelseszonen er der forbud mod at placere bebyggelse, f.eks. bygninger, 

skure, campingvogne og master. Der må heller ikke foretages tilplantning 

eller ændringer i terrænet. Skovarealer kan gentilplantes. 

Kommunen træffer afgørelse om dispensation. Der skal foreligge særlige omstændigheder, 

for at der kan dispenseres. 

Skovbyggelinjen 

For at sikre det frie udsyn til skove og for at bevare skovbrynene som værdifulde 

levesteder for plante- og dyrelivet forløber der en skovbyggelinje i en afstand af 

300 meter fra udvalgte skove. Skovbyggelinjen er pålagt i henhold til § 17 i Lov 

om naturbeskyttelse. 



45


Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha, se 

Figur 3-7. I zonen inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse som 

for eksempel bygninger, skure, campingvogne og master. Kommunen træffer afgørelse 

om dispensation fra skovbyggelinjen. 

Fortidsminder og fortidsmindebeskyttelseslinjer 

De fleste fortidsminder, som er synlige i terrænet, er automatisk beskyttede efter 

museumsloven. For at sikre, at fortidsmindet vedbliver at være synligt i terrænet, er 

der en beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse. Fortidsminder 

og deres beskyttelseslinjer fremgår af Figur 3-7, og behandles mere projektspecifikt 

i VVM-redegørelsen. 




Fortidsmindebeskyttelseslinjen er pålagt i henhold til § 18 i Lov om naturbeskyttelsesloven. 

Inden for beskyttelseszonen er det ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden. 

Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse og der må heller ikke foretages 

ændringer i terrænet, beplantning eller hegning. 

Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra 100-meter-beskyttelseslinjen, der 

meddeles kun undtagelsesvist dispensation. 

Figur 3-7 Fredede fortidsminder inkl. beskyttelseslinjer, Sø- og åbeskyttelseslinjer samt 

skovbyggelinjer. 



47


Kirkebyggelinjer 

For at forhindre at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne 

eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet, er det inden for 300 meter fra kirker 

forbudt at opføre bebyggelse, som er højere 8,5 m over terræn. Projektet omfatter 

ikke byggeri af denne højde, og kirkebyggelinjen behandles derfor ikke yderligere. 

3.3.3 Fredninger 

Der er en lang række områder inden for oplandet, som er fredede efter naturbeskyttelseslovens kap. 6, jf. 




Figur 3-8. Hvert af de fredede områder har deres egen specielle fredningskendelse, 

hvoraf det helt konkret fremgår, hvad man må og ikke må i det pågældende område. 

Der findes flere fredninger inden for indvindingsoplandet til Værket ved Thorbro, 

hvoraf fire udgør større eller mindre arealfredninger. Dette drejer sig om: 

› Mølleparken, Taastrup Enghave og Kongshol 

› St. Vejleå - Kroppedal 

› Gjeddesdal 

› Snoldelev mose, Gl. Havdrup Mose 

St. Vejleå kildeplads og Taastrup-Valby kildeplads ligger begge inden for "Mølleparken. 

Taastrup Enghave og Kongsholm fredningen". Fredningens formål er primært 

af rekreativ karakter, og der står intet i fredningskendelsen vedrørende HOF- 

ORs indvinding. 

Fredningen af Gjeddesdal grænser op til Throsbro og Torslunde kildepladser. 

Fredning af godserne Benzonsdal og Gjeddesdal tilsigter at bevare godslandskabet, 

som udgør egnens eneste større landbrugsområder. Fredningskendelsen indeholder 

ikke umiddelbart nogen restriktioner i forhold til HOFORs vandindvinding. 

De øvrige fredede områder i oplandet til Værket ved Thorsbro kan påvirkes af 

vandindvinding. For disse gælder at de tillige er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3, indgår i et Natura 2000 område eller er en del af et værdifuldt overfladevandområde 

i vandplanerne. 

Det er de lokale Fredningsnævn, der er myndighed for så vidt angår fredede områder. 

3.3.4 Fredskov 

Der er i henhold til skovloven udpeget områder med tinglyst fredskovspligt. På 

disse områder er der pligt til at drive skovområderne efter retningslinjerne om god 

og flersidig skovdrift. Formålet med bestemmelsen er, at holde skovarealet konstant. 

Derfor skal der ske gentilplantning af arealer, der ryddes. Der er pligt til at 

etablere erstatningsskov, hvis skovarealer permanent skal udgå af skovdrift. 



49


Områder hvor der er tinglyst fredskovspligt fremgår af 

Figur 3-8. Det er Naturstyrelsen, der er myndighed for så vidt angår fredskovspligtige 

arealer. 



Figur 3-8 Fredede områder og fredsskov 

3.3.5 Museumsloven 


Museumsloven indeholder bestemmelser, som kan være relevante i forhold til evt. 

anlægsarbejder ved kildepladserne. 

Udpegede sten- og jorddiger er beskyttet af museumslovens §29a . Hel eller delvis 

nedlægning af beskyttede diger vil kræve dispensation. Det er Kulturstyrelsen, der 

er myndighed. 



51


Kulturstyrelsen har udarbejdet et danmarkskort over særligt bevaringsværdige arkæologiske 

lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. Kulturarvsarealerne er udpeget, 

fordi man formoder, at der her findes særligt værdifulde arkæologiske fund i 

jorden, som ikke er kortlagt endnu. Desuden har Kulturstyrelsen lavet en GISkoblet 

database over fredede og kendte fortidsminder både over og under jorden. 

Ved planlagte jordarbejder inden for kulturarvsarealer kan bygherren forud for 

igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse. 

Museet skal tage stilling til, om det pågældende arbejde indebærer en risiko 

for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Hvis museet vurderer, at en sådan 

risiko foreligger, skal sagen forelægges kulturministeren. Museet skal også tilkendegive, 

om det er nødvendigt, at gennemføre en arkæologisk undersøgelse. Museet 

skal svare på henvendelsen inden for 4-6 uger. 

Uden for kulturarvsarealerne gælder den almindelige regel, at hvis der under jordarbejde, 

f.eks. på en kildeplads eller ved omlægning af ledninger, påtræffer kulturspor, 

skal arbejdet stoppes, og det lokale museum kontaktes for evt. nødudgravning. 

Har man som bygherre planer om større jordarbejder, kan der træffes aftale 

med museet om evt. prøvegravning forinden. 

Sten- og jorddiger, kulturarvsarealer og registrerede arkæologiske fund beskyttet at 

museumsloven, vil blive vist på kort over de enkelte kildepladser, hvor det er relevant, 

når emnerne behandles mere projektspecifikt i VVM-redegørelsen. 



4 Grundvand 


Dette kapitel omhandler de eksisterende grundvandsforhold i oplandet til Værket 

ved Thorsbro. Kapitlet indledes med en overordnet beskrivelse af indvindingsområdet 

omkring Værket ved Thorsbro. Karakteriseringen af grundvandsforholdene er 

opdelt i en generel del og en mere dybdegående del, der igen er opdelt i kvantitet 

og kvalitet. I begge afsnit beskrives vurderingen af de nuværende forhold fra vandplanens 

grundvandsforekomster. I delen der omhandler grundvandets kvantitet beskrives 

grundvandsmagasinernes nuværende tilstand i forhold til den mængde 

vand, der siver ned til magasinerne, og hvor meget der indvindes. Desuden beskrives 

vandbalanceforhold i forhold til de delvandoplande, som overfladevandssystemer 

er opdelt i. I grundvandskvalitets afsnittet beskrives magasinernes tilstand ud 

fra de kemiske stoffer, der er målt i det oppumpede grundvandvand (prøver fra Jupiter 

og HOFORs vandkvalitetsmålinger). 

Indvindingen ved de kildepladser, der er knyttet til Værket ved Thorsbro, kan afgrænses 

geografisk ved at optegne indvindingsoplande. Indvindingsoplande viser 

hvorfra i det pågældende magasin - vandet strømmer til boringerne. Det indvindingsopland, 

der er anvendt her, er resultat af den modellering, der er foretaget til 

blandt andet beregning af vandbalancer (Stisen og Henriksen, 2008). 



53


Figur 4-1 Delvandoplande der berøres af indvindingsoplandet til kildepladserne tilknyttet 


Grundvandet, der strømmer til indvindingsboringerne, bevæger sig i geologiske 

forekomster, som strækker sig ud under de topografisk bestemte vandløbsoplande. 

Derfor strækker indvindingen sig også ind i omkringliggende delvandoplande. Fokus 

vil primært være inden for indvindingsoplandet og de mest berørte delvandopland. 

De omkringliggende delvandoplande vil kun blive beskrevet kortfattet. Delvandoplandene 

anvendes specifikt i forhold til beregning af vandbalancer. 

På Figur 4-1 ses de 6 delvandoplande, som berøres af indvindingen fra kildepladserne 

tilknyttet Værket ved Thorsbro. Det er i delvandoplandene St. Vejeå og Ll. 

Vejleå samt Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk der indvindes vand. 

Harrestup Å delvandopland berøres i meget ringe grad og behandles ikke yderlige- 




re her, men i baggrundsnotat for Værket ved Islevbro. Delvandoplandet Maglemose 

Å/ Hove Å behandles i baggrundsnotat for Værket ved Marbjerg. Helligrenden/kornerup 

Å/Gevninge Å behandles i baggrundsnotatet for Værket ved Lejre. 

Dermed beskrives kun 3 delvandoplande (Solrødbæk/ Skensved Å, Olsbæk, Rørmoseløbet 

og Karlstrup Mosebæk samt St. Vejleå og Ll. Vejleå) her i forhold til 

vandbalancer. De resterende emner som geologi, kvantitativ tilstand jf. vandplanerne 

og vandkvalitet er naturligvis behandlet inden for hele indvindingsoplandet. 

4.1 Oplandet til Værket ved Thorsbro 

Herunder beskrives grundvandsforholdene i hele oplandet til de kildepladser, hvor 

der indvindes vand til Værket ved Thorsbro. I denne generelle del beskrives de 

overordnede forhold for hele oplandet, så som indvinding og geologi. 

4.1.1 Geologi og sårbarhed 

Udbredelsen af grundvandsmagasinerne og mulighederne for at indvinde grundvand 

derfra, er især bestemt af de geologiske forhold. Denne viden og oplysninger 

om blandt andet beliggenhed, tilstand, og beskyttelse af grundvandsmagasinerne, 

opnås gennem den statslige afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. I dette område 

forestås kortlægningen af Naturstyrelsen, Roskilde. 

Kalken i undergrunden udgør på den østlige del af Sjælland det primære grundvandsmagasin. 

Det er fra dette magasin størstedelen af den regionale indvinding 

sker. Typisk ligger der sand- og gruslag på kalken, adskilt af moræneler. De overliggende 

sand- og gruslag varierer lokalt i tykkelse og udbredelse. De største sand- 

/grusforekomster vil være regionale magasiner med høj ydelse, hvorfra der indvindes 

grundvand. Disse magasiner, som kan være usammenhængende sandlinser kaldes 

sekundære magasiner, de udnyttes primært af mindre lokale vandforsyninger 

og enkelt-indvindinger. 



55


Figur 4-2 Skitse af den geologiske opbygning i et tværsnit, der dækker området fra Køge 

Bugt til Roskilde Fjord. Rambøll, 2007 

Som det ses på Figur 4-2, består de prækvartære aflejringer i områdets østligste del 

af skrivekridt fra kridttiden, mens det under den centrale del udgøres af bryozokalk 

fra Danienperioden. I den vestlige del af området er det Lellinge Formationens 

vekslende lag af grønsand, grønsandskalk og prækvartært ler, der danner underlag 

for de kvartære jordlag. Dette skift I de geologiske enheder, der danner den prækvartære 

overflade, skyldes kombinationen af forkastningsaktivitet og erosion. I 

Thorsbro-oplandet varierer tykkelsen af den kvartære lagserie (sand, grus og moræneler) 

fra under 10 m til ca. 35 m. Lagserien består næsten udelukkende af et 

sammenhængende ler-lag med varierende tykkelse. Der er kun ganske få lokale 

sandlinser. I den vestligste del af indvindingsoplandet præges de kvartære aflejringer 

desuden af Hedelandsformation, som er en udbredt og meget tyk smeltevandssand/grusaflejring. 

Indvindingen fra kildepladserne tilknyttet Værket ved Thorsbro sker fra Danienkalken. 

Ved Ishøj- og Karlslunde kildepladser sker indvindingen også fra Skrivekridtet. 

Opgørelse af mægtigheden af lerdæklag over grundvandsmagasinerne er et af resultaterne 

af grundvandskortlægningen, som er afsluttet i dette område. Viden fra 

kortlægningerne om de geologiske lag er samlet i en Sjællandsmodel. Efter hånden 

som kortlægningerne på Sjælland løbende afsluttes, er det hensigten at modellen 

opdateres med disse data. I Figur 4-3 ses et udtræk (februar 2012) fra Sjællandsmodellen 

af lertykkelsen i området. Udtrækket omfatter summen af lertykkelsen, 

både af kvartært og palæocent ler, såfremt disse aflejringer findes i dette område. 




Figur 4-3 Lertykkelseskort. Udtræk af den kumulerede lertykkelse over kalkmagasinet. 

Mægtigheden af lerlag, der dækker grundvandsmagasinerne, hænger sammen med 

sårbarheden overfor nedsivende forurening. Generelt stiger sårbarheden med faldende 

lertykkelse, men der er også andre forhold, der har betydning for sårbarheden. 

Således vil beliggenheden af grundvandsspejlet, enten over magasinets øvre 

grænse (spændt eller artesisk magasin) eller indenfor magasinets vertikale mægtighed 

(frit magasin) bestemme, om området betegnes som sårbart, mindre sårbart 

eller mindst sårbart (se Tabel 4-1)..Den første kategori (sårbart) er de grundvandsmagasiner, 

der er mest sårbare overfor forurenende stoffer. Frie grundvandsmagasiner 

er kun omfattet af de to første kategorier, hvorimod spændte magasiner er 

omfattet af alle tre, som det fremgår af Tabel 4-1. Frie magasiner vurderes at være 



57


mere sårbare, fordi det beskyttende lerdække ofte er tyndt eller helt mangler, og 

fordi grundvandsstrømmen er nedadrettet. 

Tabel 4-1 Sårbarhedskategorier (fra Vandplan Sjælland) 

Magasintype 

Lertykkelse 

Frit Artesisk 

< 5 m Sårbart Sårbart 

5-15 m Sårbart Mindre sårbart 

> 15 m Mindre sårbart Mindst sårbart 

Det fremgår af Figur 4-3, at lerlagene i størstedelen af området blot er mellem 5 og 

15 meter tykke. Der er desuden mindre områder, hvor lerlagene er under 5 meter 

tykke, blandt andet omkring St. Vejle Å kildeplads, som dermed må antages at være 

sårbar overfor nedsivende forurening. 

4.2 Grundvandskvantitet 

Grundvandets nuværende kvantitative tilstand er vurderet i Vandplan 2010-2015. 

Indvindingsområdet til Værket ved Thorsbro beskrives i hovedvandoplandene Isefjord 

og Roskilde Fjord samt Køge Bugt. I vandplanerne er hovedvandoplandet for 

grundvandets vedkommende delt op i terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. 

Vurderingerne om den kvantitative tilstand beskrives herunder ud fra 

vurderingerne i vandplanerne. Vurderingerne suppleres med observationer af trykniveau 

i det primære magasin samt vandbalance beregninger fra den anvendte 

grundvandsmodel (Stisen og Henriksen, 2008). 

4.2.1 Grundvandsforekomster 

Vandplan 2010-2015 

Der er i vandplanerne udpeget 3 regionale- og 2 terrænnære grundvandsforekomster, 

som berører oplandet til Værket ved Thorsbro. Heraf dækker nogle af forekomsterne 

størstedelen af værkets indvindingsopland og andre berører det i mindre 

grad. Der er kun udpeget regionale og terrænnære forekomster, i dette område, ingen 

dybe. På Sjælland, bortset fra Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen, 

dækker de terrænnære forekomster hele arealet og afspejler, at der overalt 

findes lokale områder med terrænnært grundvand, der endnu ikke er nærmere udpeget. 

De terrænnære forekomster beskrives kun overfladisk her. De regionale 

grundvandsforekomster består henholdsvis af kvartære sand- og gruslag og prækvartært 

kalk. 

Udbredelsen af grundvandsforekomsterne er vist i Figur 4-4 til Figur 4-7. De konturerede 

områder på kortene viser omridset af de enkelte grundvandsforekomster, 

der i områder ligger over hinanden og dermed overlapper de udpegede arealer. 




Figur 4-4 Grundvandsforekomst 2.4.2.1 udgør det dybe kalkmagasin og dækker størstedelen 

af indvindingsoplandet. Indvindingen fra alle kildepladserne tilknyttet Værket 

ved Thorsbro sker inden for denne forekomst. Forekomsten har desuden en 

meget stor regional udbredelse, hvor anden indvinding også finder sted. 



59


Figur 4-5 Grundvandsforekomst 2.2.2.12, som dækker resten af indvindingsoplandet, 

består også af kalk. 




Figur 4-6 Grundvandsforekomst 2.2.2.6 dækker også stor del af indvindingsoplandet. 

Forekomsten består af sand der befinder sig over kalken (2.2.2.12). 



61


Figur 4-7 De to terrænnæreforekomster (2.2.1.1 og 2.4.1.1), der berøres af indvindingsoplandet. 




De to primære kalkforekomster (2.2.2.12 og 2.4.2.1), der berører indvindingsoplandet 

har begge ringe kvantitativ tilstand. Den ringe tilstand er tilskrevet en stor 

indvinding, der ifølge modelberegningerne til vandplanen, overstiger den beregnede 

årlige udnyttelige ressource (35 % af grundvandsdannelsen). Den terrænnære 

forekomst i Køge Bugt (2.4.1.1) har ligeledes ringe kvantitativ tilstand. 

Tabel 4-2 Grundvandsforekomster i Thorsbro-oplandet og den tilstand, der er beskrevet i 

den tilhørende vandplan 

Hovedvandopland ID Type Navn Geologi Kvantitativ 

tilstand 

Køge Bugt 2.4.2.1 Regional Køge Kalk Kalk Ringe 

Isefjord og Roskilde 

Fjord 


Fjord 

2.2.2.12 Regional Roskilde Fjord 

Syd 

2.2.2.6 Regional Torkildstrup/ 

Køge Bugt 2.4.1.1 Terrænnær 


Fjord 

2.2.1.1 Terrænnær 

4.2.2 Potentialeforhold 

Hedeland 

Kalk Ringe 

Sand God 

Køge Top Sand Sand Ringe 

Roskilde Fjord Sand God 

Der er få målinger af grundvandsstanden fra de terrænnære og sekundære magasiner, 

hvorfor det ikke er muligt at beskrive de eksisterende potentialeforhold for 

disse magasiner. Grundvandsmodellen indeholder en beregnet grundvandsstand, 

som dog er noget usikker, da den ikke kan holdes op imod målte data, derfor er 

fokus udelukkende på det primære magasin. 

Det observerede potentiale baseret på midlede målinger i det primære magasin, 

kalken, er vist i Figur 4-8. Potentialet har toppunkt sydøst for Roskilde - vest for 

indvindingsoplandet - og falder generelt mod kysten (mod øst) og sænkes yderligere 

lokalt af de to større vandløb St. Vejleå og Ll. Vejleå. Potentialet synes svagt 

påvirket af indvindingen ved Solhøj og Thorsbro kildepladser. Potentialelinjerne 

følger generelt kysten og synes ikke påvirket af indvindingerne ved Vardegård og 

Karlslunde. Kystnært er der pejlinger af vandstanden under kote 0 m (hav niveau), 

hvilket indikerer, at det lavtliggende område langs kysten er drænet. 

. 



63


Figur 4-8 Observeret potentiale i det primære magasin, 1990-2005 

4.2.3 Vandbalancer 

Baseret på resultater fra grundvandsmodellen (Stisen og Henriksen, 2008), er der 

opstillet en vandbalance for de tidligere nævnte delvandoplande, som indvindingsoplandet 

strækker sig ind over. Eftersom vandbalancerne er udført for vandløbsoplande, 

forventes det, at udvekslingen af vand over randen (oplandets afgrænsning) 

via de sekundære magasiner er begrænset. For de dybere magasiner forventes en 

vandudveksling henover delvandoplandets afgrænsning, da oplandet ikke er sammenfaldende 

med grundvandsoplandet, der afgrænses af grundvandsskellene. Dette 

afspejles i de beregnede vandbalancer. 

Alle vandbalancer er udtrukket som middeltal for perioden 1994-2005. I vandbalanceopgørelsen 

skelnes der mellem sekundære, øvre regionale og nedre regionale 




grundvandsmagasiner. Den samlede vandløbsafstrømning udgøres af de to komponenter, 

overflade- og drænafstrømning samt grundvandsafstrømning. Vandbalancen 

kan kun afstemmes overordnet, ikke for de enkelte magasiner separat. Dette 

skyldes at grundvandsafstrømningen til vandløb angives som et samlet tal for alle 

tre grundvandsmagasiner. Dog vil afstrømningen typisk komme fra det sekundære 

magasin. 

På Figur 4-1 ses de delvandoplande som indvindingen til Værket ved Thorsbro 

strækker sig ind over. Her vises vandbalancer for de tre af dem, som primært berøres 

af indvindingen fra dette værksområde. 

St. Vejleå og Ll. Vejleå 

Nettonedbøren (den aktuelle nedbør minus fordampning) for delvandoplandet er 

beregnet til 214 mm/år. Nettonedbøren fordeles mellem overfladisk afstrømning og 

infiltration til de sekundære magasiner. Udveksling for de sekundære magasiner ud 

af oplandet er begrænset til en nettoudstrømning på 7 mm/år. 

Indvindingen sker fra de regionale magasiner og er samlet på 118 mm/år. Til disse 

magasiner er der en netto-tilstrømning fra de omkringliggende delvandoplande på 

30 mm/år. 

Figur 4-9 Overordnet vandbalance for St. Vejleå og Ll. Vejleå delvandopland ved anvendelse 

af den eksisterende indvinding.. Grundvandstilstrømningen til vandløb er 

en sum af bidrag fra alle 2-3 lag i figuren. 

Vandløbsafstrømningen er på 133 mm/år og består af overfladenær afstrømning og 

drænafstrømning til vandløbene (121 mm/år), samt grundvandsbidraget (12 

mm/år), der genereres med 10 mm fra de sekundære magasiner og 2 mm fra de 

øvre regionale magasiner. 



65


I Tabel 4-3 er vandbalancen opstillet og fordelt i forhold til nettonedbøren. Heraf 

fremgår det at vandløbsafstrømningen svarer til 61 % af nettonedbøren. 

Den totale eksisterende indvinding i delvandoplandet svarer til 55 % af nettonedbøren 

og er større end den vandmængde, der infiltrerer til de dybere magasiner. Det er 

derfor naturligt, at der sker en indstrømning af vand over randen. 

Tabel 4-3 Overordnet vandbalance for St. Vejleå og Ll. Vejleå delvandopland 

Overordnet vandbalance for eksisterende forhold 



mm/år % af nettonedbør 

Nettonedbør 214 100 

Netto randstrømning (ind hvis positiv) 22 10 

Samlet magasin ændring -14 6 

Samlet indvinding 118 55 

Overfladenær afstrømning og drænafstrømning 121 56 

Grundvandsbidrag til vandløbet 12 5 

Grundvandsdannelse til de regionale magasiner 84 39 

Olsbæk /Rørmoseløbet/ Karlstrupmosebæk 

Nettonedbøren for oplandet er beregnet til 209 mm/år og svarer til den aktuelle 

nedbør fratrukket bidrag til fordampning. Nettonedbøren fordeles mellem overfladisk 

afstrømning og infiltration til de sekundære magasiner. Udveksling for de øvre 

sekundære magasiner ud af det samlede opland er begrænset til en nettoudstrømning 

på 3 mm/år. 


magasiner er der en netto-tilstrømning fra de omkringliggende delvandoplande på 4 

mm/år. 




øvre regionale magasiner.


Figur 4-10 Overordnet vandbalance for Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrupmosebæk 

delvandopland ved anvendelse af den eksisterende indvinding.. Grundvandstilstrømningen 

til vandløb er en sum af bidrag fra alle 2-3 lag i figuren. 


fremgår det at vandløbsafstrømningen svarer til 84 % af nettonedbøren. I de sekundære 

magasiner er der derudover et lille overskud af vand, som strømmer ud af oplandet 

til de omkringliggende delvandoplande. 

Den eksisterende indvindingen svarer til 23 % af nettonedbøren og er på størrelse 

med den vandmængde, der infiltrerer til de dybere magasiner. Det er derfor naturligt, 

at der sker en indstrømning af vand til oplandet i de nedre regionale magasiner. 

Tabel 4-4 Overordnet vandbalance for Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk 

delvandopland 





Samlet magasin ændring -9 -4 


Overfladenær afstrømning og drænsafstrømning 145 70 





67


Solrødbæk/ Skensved Å 

Nettonedbøren (den aktuelle nedbør minus fordampning) for oplandet er beregnet 

til 222 mm/år. Nettonedbøren fordeles mellem overfladisk afstrømning og infiltration 

til de sekundære magasiner. Udveksling for de sekundære magasiner ud af oplandet 

er begrænset til en nettoudstrømning på 3 mm/år. 


magasiner er der en netto-tilstrømning fra de omkringliggende delvandoplande på 

20 mm/år. 




øvre regionale magasiner. 

Figur 4-11 Overordnet vandbalance for Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for 

Køge delvandopland ved anvendelse af den eksisterende indvinding.. Grundvandstilstrømningen 

til vandløb er en sum af bidrag fra alle 2-3 lag i figuren. 


fremgår det at vandløbsafstrømningen svarer til 81 % af nettonedbøren. I de sekundære 

magasiner er der derudover et mindre overskud af vand der strømmer ud af 

oplandet til de omkringliggende delvandoplande. 

Den eksisterende indvindingen svarer til 30 % af nettonedbøren og er større end 

den vandmængde, der infiltrerer til de dybere magasiner. Det er derfor naturligt, at 

der sker en indstrømning af vand til oplandet i det nedre regionale magasin (kalken). 




Tabel 4-5 Overordnet vandbalance for Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for 

Køge delvandopland 





Samlet magasin ændring -7 -3 


Overfladenær afstrømning og drænsafstrømning 154 70 



4.3 Grundvandskvalitet 

Grundvandskvaliteten er beskrevet dels ud fra HOFORs målinger af kvaliteten fra 

indvindingsboringer, desuden anvendes kvalitetsvurderingerne fra de respektive 

vandplaner, hvor data fra andre indvindingsboringer også er inddraget. 

Den kemiske tilstand er i vandplanerne vurderet ud fra Grundvandsdirektivets kvalitetskrav 

for nitrat og pesticider, samt ved tilføjelse af tærskelværdier, der er vurderet 

at være relevante i de enkelte hovedvandoplande. 

4.3.1 Vandplan 2010-2015 

I hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord er vurderingen foretaget ud fra 

Grundvandsdirektivets kvalitetskrav for nitrat (50 mg/l) og pesticider (0,1µg/l for 

enkelt stoffer og 0,5 µg/l for summen af stoffer) som ses i Tabel 4-6. 

Tabel 4-6 Tærskelværdier for kemisk tilstand i grundvandsforekomster, anvendt i hovedvandopland 

Isefjord og Roskilde Fjord 

Der er ikke sat tærskelværdier for øvrige stoffer, som Grundvandsdirektivets minimumliste 

nævner, da de ikke er vurderet at udgøre en væsentlig risiko for ringe 

kemisk tilstand i dette hovedvandopland. 

I hovedvandopland Køge Bugt er vurderingen ligeledes foretaget ud fra Grundvandsdirektivets 

kvalitetskrav for nitrat (50 mg/l), pesticider (0,1µg/l for enkelt 

stoffer og 0,5 µg/l for summen af stoffer) og klorerede opløsningsmidler (1µg/l) 



69


som ses i Tabel 4-7. For den regionale grundvandsforekomst 2.4.2.1 er der ligeledes 

en specifik tærskelværdi for enkeltstofferne klorid og nikkel. 

Tabel 4-7 Tærskelværdier for kemisk tilstand i grundvandsforekomster, anvendt i hovedvandopland 

Køge Bugt 

Resultatet af vurderingerne i de grundvandsforekomster der berører HOFORs indvinding 

ved Thorsbro er listet i Tabel 4-8. 

Tabel 4-8 Resultaterne af vurderingerne af den kemiske tilstand i de relevante forekomster. 

Hovedvandopland 

ID Type Navn Geologi Kemisk tilstand 

Køge Bugt 2.4.2.1 Regional Køge Kalk Kalk Ringe 


Fjord 


Fjord 

2.2.2.12 Regional Roskilde Fjord 

Syd 

2.2.2.6 Regional Torkildstrup/ 

Hedeland 



Kalk God 

Sand God 

Køge Bugt 2.4.1.1 Terrænnær Køge Top Sand Sand Ringe 


Fjord 

2.2.1.1 Terrænnær Roskilde Fjord Sand Ringe 

Den ene af de regionale grundvandsforekomster (2.4.2.1) har en ringe kemisk tilstand. 

Hovedproblemerne udgøres af nikkel, klorerede opløsningsmidler og BAM. 

Begge de to terrænnære forekomster (2.2.1.1 og 2.4.1.1) er vurderet ringe på grund 

af, at arealanvendelsen med by og landbrug sandsynliggør at den kemiske tilstand 

er ringe. 

4.3.2 Vandkvalitetsanalyser 

Grundvandet på alle idriftværende kildepladser overholder drikkevandskravene 

efter vandbehandling. Den naturlige grundvandskvalitet i Thorsbro-området er god, 

med undtagelse af problemer med nikkel, der præger hele Køge Bugt-området. Det 

forhøjede nikkelindhold er bl.a. et resultat af, at der tidligere har været indvundet så 

store vandmængder, at grundvandet i store områder har været kraftigt sænket. Forurening 

med klorerede opløsningsmidler har ført til lukning af St. Vejleå kildeplads 

og dele af Tåstrup-Valby og Solhøj kildepladser. Forurening med pesticider

Vandkvalitetskrav jf. Drikkevandsbekendtgørelsen 

(ved afgang fra vandværk) 

Klorid (mg/l) 

(250 mg/l) 

Natrium (mg/l) 

(175 mg/l) 

Sulfat (mg/l) 

(250 mg/l) 

Nitrat (mg/l) 

(50 mg/l) 

Kalium (mg/l) 

(10 mg/l) 

Nikkel (µg/l) 

(20 mg/l) 

Fluorid (mg/l) 

(1,5 mg/l) 

Arsen (µg/l) 

(5 µg/l) 

Bor (µg/l) 1) 

(1000 µg/l) 


(BAM) har ført til lukning af Vallensbæk kildeplads. Kildepladserne Vardegård og 

Tåstrup-Valby Vest forventes ikke videreført efter 2010, hvor den nuværende indvindingstilladelse 

udløber. 

Vandkvaliteten i de nedlukkede kildepladser gennemgås ikke nedenfor. 

Vandkvaliteten samt eventuelle udviklinger i kvaliteten er beskrevet nedenfor for 

de enkelte kildepladser og målte værdier for udvalgte parametre er vist i Tabel 4-9 

og Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. 

Tabel 4-9 Målte vandkvalitetsparametre i samlevandet, 2001-2010 

Ishøj 


Miljøfremmede stoffer Pesticider BAM, 

Klorerede 

opløsningsmidler 

mm. 

Solhøj 

80-98 45-62 43-55 22-34 21-22 20-25 37-46 

33-51 18-22 13-16 12-18 11-12 12-16 17-24 

91-110 85-131 82-94 77-120 77-82 69-80 65-86 

5-16 i.p.-16 i.p.-19


Ishøj kildeplads 

Den naturlige vandkvalitet i samlevandet de sidste 10 år har været nogenlunde stabil. 

Indholdet af bor har været stigende ca. 150 – 310 µg/l og ligger i 2010 på 250 

µg/l. Indholdet af bor varierer meget mellem kildepladsens 4 boringer. Indholdet af 

nikkel ligger nogenlunde stabilt på niveauet 10-15 µg/l. 

Af miljøfremmede stoffer er der fundet simazin (op til 0,029 µg/l), men ikke siden 

2001 og BAM (0,013-0,064 µg/l). 

I 2004 er der fundet toluen under grænseværdien i en boring. I samlevandet og enkelte 

boringer er påvist BAM, atrazin, simazin og hexazinon under grænseværdien. 

Kun BAM er genfundet efter 2004. 

Thorsbro kildeplads 


Der er store nikkelproblemer på kildepladsen, så det er afgørende, at vandspejlet 

ikke sænkes i kalken. En fremtidig indvinding på kildepladsen på 1,0 mio. m 3 /år 

vurderes at være bæredygtig og på sigt betyde et fald i nikkelkoncentrationen. Nikkelindholdet 

i samlevandet er faldet fra 30-40 µg/l frem til 2007 og 15-25 µg/l fra 

2008 og frem som følge af omlægning af indvindingen. 

Der er fundet indhold af klorerede opløsningsmidler i samlevand og boringer på 

hævert C og D mellem 0,03-0,18 µg/l og indhold af MTBE op til 0,09 µg/l. 

I 2005 er der fundet toluen under grænseværdien på samlevandet fra hævert D, og i 

2009 er der fundet m+p-xylen under grænseværdien i samlevandet fra hævert A. 

Fra 2007 foreligger et enkelt fund af cyanid på 7 µg/l fra samlevandet på hævert A. 

I 2002 er påvist phenol under grænseværdien i samlevandet fra hævert C og D, og i 

2007 er der påvist 4-methylphenol i en boring fra hævert C. 

En række pesticider er påvist (under grænseværdien siden 2000) i samlevand og 

enkeltstående boringer: BAM, bentazon, hexazinon, atrazin, desethylatrazin, desisopropylatrazin 

og simazin. Efter 2007 er der kun genfundet BAM. BAMindholdet 

på hævert A er faldet fra den maksimale værdi på 0,23 µg/l i 1996 til at 

ligge på mellem 0,017-0,03 µg/l de sidste tre år. 

Afværgepumpningen fra 3 boringer på streng A blev indstillet i 2007, da BAM 

indholdet var så lavt, at vandet igen kan indgå i produktionen og de 3 boringer tilsluttet 

indvindingen. 

Solhøj kildeplads 


Indholdet af nitrat og nikkel har dog over årene været meget svingende. Nikkelindholdet 

følges tæt med 6 årlige prøver. 

Fra 1998 til 2010 har der været en stigning i nikkelindholdet i samtlige boringer og 

en stigning i indholdet i samlevandet. Seneste analyse fra november 2010 viser dog 




et fald i nikkelindholdet i samlevandet fra 15 µg/l til 10 µg/l. Dette kan evt. tillægges 

de ændrede driftsforhold i forbindelse med idriftsættelse af afværgeboringerne. 

Denne variation i nikkelindholdet gør det meget vigtigt, at indvindingen sker kontinuert 

fra samtlige boringer. Det skal samtidigt kontrolleres, at vandspejlet ikke 

sænkes ned i kalken. 

Solhøj kildeplads er forurenet med klorerede opløsningsmidler især tetrachlorethylen. 

Fra 1994 til 2003 var niveauet stabilt. Siden 2003 er indholdet i boringerne 

steget, hvilket har medført, at det blev nødvendigt at lukke boringer fra, for at reducere 

indholdet af tetrachlorethylen i samle-vandet. Afværgepumpningen har kørt 

frem til ultimo 2009. Ved idriftsættelse af boringer er indvindingen øget, og der ses 

et fald i indholdet af tetrachlorethylen de seneste år. Fra 2010 til 2011 er niveauet i 

de mest forurenede boringer faldet. 

Der er etableret et iltnings- og stripningsanlæg med en kapacitet på ca. 600 m 3 /t til 

fjernelse af klorerede opløsningsmidler fra råvandet. Stripningsprincippet er Microdrop. 

Forureningen kan henføres til renserigrund i Reerslev, hvor der pt. foregår 

oprensning. 

Der har fra 2000 til og med 2004 været BAM i boringerne op til 0,066 µg/l. Herefter 

er indholdet faldet, således at der fra 2005 ikke har været BAM koncentrationer 

over 0,023 µg/l. Siden 2005 er der ikke konstateret BAM i samlevandet fra kildepladsen. 

I 2002 er der fundet ethylbenzen under grænseværdien i 2 boringer. 

Vardegård kildeplads 


Nikkelindholdet i samlevandet var i starten af 1990’erne på ca. 80 µg/l. Efter lukning 

af 4 boringer er indholdet faldet. Side 2005 har gennemsnittet været omkring 

40 µg/l. Altså over kvalitetskravet til drikkevand. 

I 2001 er der fundet toluen og m+p-xylen under grænseværdien i samlevandet. Af 

pesticider foreligger enkeltstående fund af BAM, triadimenol og 2,6-dichlorphenol 

under grænseværdien 

Karlslunde kildeplads 

Den naturlige vandkvalitet i samlevandet, bortset fra nikkel, de sidste 10 år har været 

nogenlunde stabil. 

Nikkelindholdet i samlevandet lå fra 1995 til 2001 stabilt omkring 6 µg/l. En uhensigtsmæssig 

drift efter renovering af kildepladsen har betydet, at indholdet de seneste 

år med enkelte større udsving har ligget mellem 5 og 10 µg/l. 

Årsagen til det varierende nikkelindhold i samlevandet skyldes nikkelindholdet i en 

boring. Vandspejlet er her i en periode afsænket ned i kalken, hvorved nikkelindholdet 

i boringen steg fra 2 µg/l i 1998 til 40-45 µg/l i 2001 i boringen. Indvindin- 



73


gen fra denne boring er efterfølgende reduceret kraftigt og nikkelindholdet her har 

siden 2004 ligget omkring 30-40 µg/l. 

I 2004 er fundet toluen og phenol under grænseværdien i en boring. Der er fundet 

BAM op til 0,022 µg/l i flere boringer og samlevand. Af øvrige pesticider er der i 

samlevandet påvist trifensulfuron-methyl (0,051 µg/l i 2002) og triadimerol (0,01 

µg/l i 2008). 

Havdrup kildeplads 


Nikkelindholdet i samlevandet har haft en stigende tendens fra 2005. Derfor moniteres 

samlevandets nikkelindhold 1 gang pr. måned. 

Der er i 1997 og 2003 konstateret BAM lige over detektionsgrænsen (0,011 µg/l) 

Siden 2005 er der konstateret spor af MTBE lige over detektionsgrænsen. 

I en enkelt boring er der konstateret indhold af BAM, som i 2011 er steget til over 

grænseværdien (110 ng/l). I en anden boring er der påvist et indhold af chlorerede 

opløsningsmidler på 0,033-0,08 µg/l (målt hhv. i 2002 og 2005). 

Thorslunde kildeplads 

Er en kommende kildeplads, som vil blive indrettet med minimum 3 boringer. Det 

endelige valg af boringer og placeringer af disse sker ud fra at opnå den bedste 

vandkvalitet. 

Der er indtil videre etableret moniteringsboringer for at undersøge vandkvaliteten 

for en fremtidig kildeplads. Den naturlige vandkvalitet, er god, alle parametre ligger 

fint, bortset fra nikkel, som ligger højt. 

4.3.3 Forureningstrusler 

På Figur 4-12 ses de V1- og V2-lokaliteter Region Hovedstaden og Region Sjælland 

har registreret i forhold til den lermægtighed, der er kortlagt over det primære 

magasin. Forureningerne er sammenstillet med lerdæklaget for at give et bud på, 

hvorvidt der er akutte grundvandstruende forureninger inden for indvindingsoplandet. 




Figur 4-12 Registrerede forureninger fra Region Hovedstaden og Region Sjælland omkring 

indvindingen til Værket ved Thorsbro. 

På figuren ses det, at der er en del kendte forureninger i området også i de sårbare 

områder med mindre lertykkelse. 

Der er en del kendte punktkilder med forureninger af klorerede opløsningsmidler 

inden for indvindingsoplandet, desuden er der større BAM problemer. Derfor følges 

vandkvaliteten nøje på alle kildepladserne og moniteringsboringer tilknyttet 


Regionerne håndterer planlægning og gennemfører forureningsundersøgelser. Prioriteringen 

af håndteringen af den fundne lokalitet, sker blandt andet ud fra viden 

om drikkevandsinteresser. 



75


Håndtering af forureningstrusler i forbindelse med grundvandsbeskyttelse sker 

desuden i samarbejde med de respektive kommuner ved udarbejdelse af indsatsplaner, 

når den statslige afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er udført. For kildepladserne 

ved Thorsbro gælder, at kortlægningen er fuldført, og det kontinuerte 

arbejdet med indsatsplaner pågår derfor over hele området. 



5 Vandløb og søer 

5.1 Metode 


I dette kapitel beskrives de eksisterende forhold i vandløb og søer i Thorsbro indvindingsopland 

opdelt efter vandplanens afstrømningsområder. Figur 5-1 illustrerer 

vandløb og søer inden for indvindingsområdet, der er målsat i vandplanen. Det er 

valgt kun at beskrive de større målsatte vandløb og søer, hvis opland helt eller delvist 

ligger inden for indvindingsoplandet til Værket ved Thorsbro. 

I beskrivelsen af henholdsvis vandløb og søer er der lagt vægt på faktorer, som kan 

have betydning for den økologiske tilstand og anvendes i vurderingen af vandindvindingens 

påvirkning. 



77


Figur 5-1 Målsatte søer indenfor samt vandløb i området omkring Thorsbro indvindingsopland, 

inkl. berørte afstrømningsområder 

5.2 Vandplanerne 

5.2.1 Miljømål og økologisk tilstand 

Vandplanen har sat miljømål op for udvalgte vandløb og søer. Som udgangspunkt 

skal alle naturlige vandforekomster opnå mindst god økologisk tilstand inden planperiodens 

udløb ved udgangen af 2015. 




Et vandområde kan dog karakteriseres som kunstigt eller stærkt modificeret, når 

der som følge af menneskelig aktivitet er sket fysiske ændringer som har medført, 

at vandområdet i væsentlig grad har ændret karakter. For kunstige og stærkt modificerede 

områder, gælder, at de skal opnå et godt økologisk potentiale og en god 

kemisk tilstand. Et godt økologisk potentiale afspejler værdier for relevante biologiske 

kvalitetsparametre ved den mest sammenlignelige naturlige type overfladevand, 

givet de kunstige eller stærkt modificerede fysiske forhold. 

I Tabel 5-1 er vist de vandforekomster, som er karakteriseret som kunstige eller 

stærkt modificerede og de som er målsat med høj økologisk tilstand. 

Tabel 5-1 Vandløbsstrækninger og søer indenfor Thorsbro indvindingsopland, der er 

stærkt modificerede og med høj målsætning.. 

Vandforekomst, lokalitet Målsætning Bemærkning 

Skelbækken, strækning i 

Gadstrup 

Spangå, strækning ved Holbækmotorvejen 

Stærkt modificeret, Godt 

økologisk potentiale 

Stærkt modificeret, Godt 


Hakkemosen Høj økologisk tilstand 

Fiskesø Høj økologisk tilstand 

Flade Sø Høj økologisk tilstand 

Nymølle Sø Høj økologisk tilstand 

Tueholmsø Stærkt modificeret, Godt 


Rørlagt strækning på ca. 

450 m 

Rørlagt strækning på 

ca.500 m 

Målsætningen for de vandløbsstrækninger der løber ved kildepladserne, fremgår af 

Tabel 5-2Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Målsætningerne skal holdes op mod 

den tilstandsvurdering som er foretaget, som et led i vandplanarbejdet. 

Tabel 5-2 Målsætning for vandløbene på strækningerne gennem HOFORs kildepladser. 

Vandløb Kildeplads, som gennemløbes 

af det pågældende 

vandløb 

Lille Vejleå Solhøj, Ishøj, Thorsbro A, C 

og D 

Målsætning 

God økologisk tilstand 

Store Vejleå St. Vejleå God økologisk tilstand 

Solrød Bæk Havdrup God økologisk tilstand 

5.2.2 Undtagelsesbestemmelser 

Miljømålsloven giver mulighed for i særlige tilfælde at anvende undtagelsesbestemmelser. 

De gør det muligt at afvige fra tidsfristen for målopfyldelse (2015) 



79


og/eller at fastsætte lempede miljømål. I oplandet til Værket ved Thorsbro drejer 

det sig om 4 vandløbsstrækninger med en længde mellemca. 0,3 km til ca. 2 km. 

Følgende begrundelser for undtagelser anvendes i vandplanen, og af Tabel 5-3 

fremgår begrundelsen for de specifikke undtagelsesbestemmelser for vandforekomster 

inden for oplandet til vandværket: 

› Tekniske årsager - der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om 

årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel 

› Naturlige årsager - de naturgivne forhold muliggør ikke en rettidig forbedring 

af vandforekomstens tilstand. 

› Uforholdsmæssigt store omkostninger - Der vil være uforholdsmæssige store 

omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for tidsplanen 

Tabel 5-3 Vandforekomster med begrundelse for undtagelsesbestemmelser 

Vandforekomst Begrundelse for undtagelse 

Solrød Bæk, hele strækningen i indvindingsoplandet 



Udledning af spildevand, tekniske årsager 

Spangå, ca. 300 m længst opstrøms Uforholdsmæssige store omkostninger 

Store Vejleå, ved Roskildevej Uforholdsmæssige store omkostninger 

Store Vejleå, opstrøms Tueholmsøen Uforholdsmæssige store omkostninger 

Gl. Havdrup Mose Naturlige årsager 

Snoldelev Mose Naturlige årsager 

For hovedparten af vandløbene skyldes undtagelsen, at omkostningerne forbundet 

med målopfyldelse inden for tidsgrænsen, vil være uforholdsmæssigt store i forhold 

til den økologiske gevinst, der vil være forbundet med målopfyldelse. 

Gl. Havdrup Mose og Snoldelev Mose kan ikke opnå målopfyldelse i denne planperiode 

pga. naturlige årsager. Søen vurderes at være belastet med næringsstoffer 

fra naturligt forekommende fugle, der forhindrer søen i at opnå god økologisk tilstand. 

Omfanget af fuglenes fortsatte påvirkning er usikker, og der er utilstrækkelig 

faglig viden til at fastsætte et mindre strengt miljømål. 

5.2.3 Indsatskrav 

Vandplanen har udpeget en række indsatser, som har til formål af sikre målopfyldelse. 

De udpegede indsatser inden for oplandet til vandværket fremgår af Figur 

5-2.


Figur 5-2 Vandplanens indsatskrav til vandløbene i indvindingsoplandet til Værket ved 

Thorsbro. 

5.3 Afstrømningsområde St. Vejleå og Ll. Vejleå 

Afstrømningsområdet St. Vejleå og Ll. Vejleå omfatter de to hovedvandløb St. 

Vejleå og Ll. Vejleå, der tilsammen dækker et 109 km 2 stort område. Oplandet, der 

overvejende ligger inden for Høje Taastrup og Ishøj Kommuner, ligger i Vallensbæk, 

Albertslund og Greve Kommuner og mindre dele i Roskilde, Glostrup og 

Brøndby Kommuner. 



81


Udover vandindvinding til lokale formål foretages der i afstrømningsområdet regional 

vandindvinding i forbindelse med HOFORs vandindvinding til Thorsbro 

Vandværk og i meget lille grad Islevbro Vandværk. Indvindingsområdet til Thorsbro 

Vandværk dækker hele den vestlige del af afstrømningsområdet. 

5.3.1 Vandløb 

Følgende vandløb i afstrømningsområdet har opland inden for indvindingsoplandet 

til Thorsbro Vandværk og bliver beskrevet nedenfor: 

› St. Vejleå(hovedløb) 

› Ll. Vejleå(hovedløb) 

Beskrivelse 

St. Vejleå har udløb i Ishøj Havn. Oplandet til St. Vejleå er i vid udstrækning præget 

af bymæssig bebyggelse, men i den øvre del findes også en del landbrug samt 

skov og fritidsområder. Endvidere er oplandet gennemskåret af motorvejene O4 og 

21 samt af Roskildevej. St. Vejleå's forløb gennem dele af ådalen er præget af en 

række kulturtekniske indgreb bl.a. i Tueholmsø, Vallensbæk Mose og Tranegilde 

Mose. 

St. Vejle Å er reguleret på størstedelen af sit forløb, og den fysiske variation i 

vandløbet er generelt ringe. Faldforholdene er generelt dårlige, mindre dele er rørlagt, 

der er enkelte stenstryg og forsinkelsesbassiner. I 1992 og 1993 er der på delstrækninger 

gennemført restaureringsarbejder med det formål at forbedre den fysiske 

variation og sikre minimumsvandføringen. Faunaindekset varierer mellem 2 og 

4. 




Figur 5-3 Nuværende tilstand i Store Vejleå udtrykt ved DVFI. De røde punkter viser 

resultatet af den seneste DVFI-undersøgelse gennemført i 2010, 2011 eller 

2012. 

Ll. Vejleå har udløb i Lille Vejlesø. Oplandet til Ll. Vejle Å består på den opstrøms 

del overvejende af landbrugsområder og i højere grad bymæssig bebyggelse 

nedstrøms. 

Faldforholdende på den øvre strækning af Ll. Vejleå er generelt gode og varierende, 

men strækningen er imidlertid kraftigt reguleret og ca. halvdelen er betonbelagt. 

Nedstrøms er faldforholdende overvejende ringe afbrudt af enkelte korte stræk med 

gode faldforhold. Fra udløbet i Ishøj Sø er vandløbet præget af udløbsbygværk, 

flere opstemningstærskler, spunsvæg og sluser. Faunaindekset varierer mellem 3 

og 4. Ved seneste faunaundersøgelse i 2010 blev der fundet et DVFI på 3 på de tre 

undersøgte stationer (ROS1588, ROS4372 og ROS819) 



83


Figur 5-4 Nuværende tilstand i Lille Vejleå udtrykt ved DVFI. De røde punkter viser resultatet 

af den seneste DVFI-undersøgelse gennemført i 2010, 2011 eller 2012. 

Vandløbskvalitet 

St. Vejleå er temmelig forurenet som følge af spildevandsudledninger, samt tilledning 

af vejvand og andre regnvands tilledninger fra befæstede arealer. 

Vandkvaliteten i Ll. Vejleå er ringe. Der er udløb fra flere enkeltejendomme og fra 

flere olieudskillere samt udløb af regnvand fra Reerslev. 

Årsagen til den dårlige tilstand er i mange tilfælde, at vandet ikke er rent. En del - 

især mindre - vandløb tilføres således stadig utilstrækkeligt renset spildevand fra 

spredt bebyggelse og/eller regnbetingede udløb. 

En væsentlig grund til den dårlige tilstand er imidlertid også, at de fysiske forhold i 

vandløbene er meget ensartede som følge af regulering og vedligeholdelse. Den 

hidtidige overvågning har desuden vist, at den fysiske kvalitet er særlig dårlig i de 

små vandløb. 




Hydrologi 

I Tabel 5-5 fremgår medianminimumsvandføringen (Qmedmin) i vandløbssystemerne 

indenfor indvindingsoplandet til Værket ved Thorsbro. Medianminimumsvandføringen 

er vist dels med den modellerede værdi, der er fremkommet ved kørsel 

af GEUS numeriske hydrologiske model (DK-modellen Sjælland/ Sommermodel 

Sjælland/INV11), som er anvendt i forbindelse med vandplanerne. Desuden har 

Orbicon på HOFORs foranledning foretaget en række synkronmålinger i sommeren 

2008. De steder, hvor der er målt er den målte Qmedmin vist. 

Mange steder er medianminimumsvandføringen sikret af udledninger fra renseanlæg 

og udpumpninger. I indvindingsoplandet til Værket ved Thorsbro er der følgende 

udledninger, som vist i Tabel 5-4. 

Tabel 5-4 Oversigt over tilledninger til vandløbssystemerne Ll. og St. Vejleå. 

Navn Type Recipient Udledning 

(l/s) 

Motorvejen Udpumpning St. Vejleå 5 

Pga. den lave sommervandføring er St. Vejleå sårbar overfor tilledning af regnvand. 

Da størstedelen af St. Vejle å's opland er urbaniseret, kan øjebliksværdierne i 

ekstremsituationer afvige op til 100 % fra døgnmiddelværdierne. Tueholm Sø og 

Vallensbæk Sø fungerer som reservoirsøer til regulering af regnvandsafstrømninger. 

Ll. Vejleå er ligeledes påvirket af lokal og regional vandindvinding. Konsekvensen 

for vandløbet er, at det på visse strækninger udtørrer helt i tørre sommerperioder, 

som det også fremgår af Tabel 5-5. Ved lave sommervandføringer vil der kun løbe 

vand i den etablerede strømrende, mens der ved de store afstrømninger vil løbe 

vand i hele profilet. 

For begge vandløb gælder det, at den aktuelle medianminimumsvandføring er mindre 

end kravværdierne fastsat i vandplanen. 

Tabel 5-5 Aktuel medianminimumsvandføring (modelleret i forbindelse med vandplansarbejdet) 

i vandløbene i Thorsbro Vandværks indvindingsopland sammenholdt 

med vandplanens beregnede modelkrav. I modsætning til de øvrige vandløb, er 

der ingen data fra synkronmålinger i 2008. 

Navn Qmedianmin 

Vandløb, lokalitet Stations‐ 



nummer 

Målt i 2008 

Aktuel (inkl. 

spildevand) 

Modelkrav i 

VP 

Lille og Store Vejleå l/s l/s l/s 

Lille‐Vejleå, ldv Torslundem.‐Reerslev 530027 ‐ 0 0 

Lille‐Vejleå, Torsbro 530030 ‐ 0 2 

Lille‐Vejleå, Pilemølle 530042 ‐ 1 3 

85






nummer 

Målt i 2008 

Aktuel (inkl. 

spildevand) 

Modelkrav i 

VP 

Store‐Vejleå, Vallensbæk 530043 ‐ 5 13 

Bækrenden, Vallensbæk 530044 ‐ 0 5 

Store Vejleå, Vejlebro 530070 ‐ 5 19 

Store‐Vejleå, ns jernbanebro 530072 ‐ 5 5 

Store‐Vejleå, os motorvejsbro 530076 ‐ 4 4 

Store‐Vejleå, trsf. ved sti til Kongsho 530086 ‐ 5 6 

Miljømål 

Både Ll. og St. Vejleå er målsat med god økologisk tilstand på hele strækningen 

indenfor indvindingsområdet for Værket ved Thorsbro, men ingen af vandløbene 

forventes at nå målopfyldelse i 2015. 

St. Vejleå er påvirket af hydromorfologiske såvel som fysisk-kemiske forhold. Ll. 

Vejleå er ligeledes påvirket af biologiske forhold. 

5.3.2 Søer 

Afstrømningsområdet St. Vejle Å og Ll. Vejle Å inden for Værket ved Thorsbros 

indvindingsområde indeholder følgende målsatte søer: 

› Fladesø 

› Fiskesø 

› Flintesø 

› Ny Møllesø 

› Tueholm Sø 

Beskrivelse 

Fiskesø og Fladesø er grusgravsøer beliggende i Hedeland. Søerne har et lille opland 

og en tilsvarende lille belastning. Klorofylindholdet er meget lavt - i samme 

størrelsesorden som foreslået for referencesøer i Danmark.


Tabel 5-6 Søernes i afstrømningsområdet til Ll. og St. Vejleå aktuelle og forventede fremtidige tilstand i 

Hovedvandopland Køge Bugt, udtrykt ved overfladevandets klorofylindhold som sommermiddel og den dertil 

hørende EQR (økologisk kvalitetsratio) og tilstandsklasse 

Navn Søtype 

Areal 

(ha) 

Nuværende Forventet 

Klorofyl 

(µg/l) EQR Tilstand 



87 

Klorofyl 


Fladesø 9 2 4,7 3 1 Høj 3 1 Høj 

Fiskesø 9 1,7 3 1 Høj 3 1 Høj 

Flintesø 9 6,3 19 0,39 God 19 0,39 God 

Ny Møllesø 9 2,4 9 0,83 Høj 7 1 Høj 

Tueholm Sø 9 15,4 15 0,51 God 15 0,51 God 

Flintesø er en grusgravsø beliggende i Hedeland. Søen har et lille opland og ifølge 

belastningsberegningen en mindre ekstern fosforbelastning. Søen har et forholdsvis 

højt indhold af klorofyl sammenlignet med de øvrige grusgravsøer. 

Nymølle Sø er en grusgravsø med et lille opland og tilsvarende lav belastning. Søen 

har et lavt indhold af klorofyl. Der planlægges derfor ingen indsats udover den 

allerede vedtagne reduktion i fosfortilførslen fra enkeltejendomme, men tilstanden 

må ikke forringes. 

Tueholm Sø er anlagt sammen med Vallensbæk Sø som regnvandsbassiner ved 

opstemning af St. Vejleå og uddybning af Vallensbæk Mose. Søen har været målsat 

som sø i regionplanerne siden 1993. Søen får langt hovedparten af dens belastning 

fra befæstede arealer (primært separatkloakerede områder). 

2 Søtype nr. 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet.


Miljømål 

Tabel 5-7 Oplysninger om søernes miljømål samt nogle af de oplysninger, der er relevante 

for målsætningen. Desuden er angivet om søen ligger i et Natura 2000 område. 

(Vandplan 2010-2015, Køge Bugt Miljøministeriet, 2011) 

Sønavn Miljømål, 

økologisk 

tilstand 

Kravværdi, 

klorofyl a 

(µg/l) 

Kravværdi, 

EQR 

Fladesø Høj 3 1 Nej 

Fiskesø Høj 3 1 Nej 

Flintesø God 19 0,39 Nej 

Ny Møllesø Høj 9 0,83 Nej 

Tueholm Sø Godt potentiale 

25 0,30 Nej 



Natura 2000 

Alle søer opfylder allerede miljømålet og der planlægges derfor ingen indsats, men 

deres tilstand må ikke forringes. Det skal således sikres, at der ikke ved aktiviteter i 

oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 

5.4 Afstrømningsområde småvandløb til Køge 

Bugt 

Afstrømningsområdet Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrupmosebæk dækker et ca. 

140 km 2 stort område, beliggende i kommunerne: 

› Greve 

› Solrød 

› Roskilde 

› Høje-Taastrup 

› Køge 

Udover vandindvinding til lokale formål foretages der i afstrømningsområdet regional 

vandindvinding i forbindelse med HOFORs indvinding til Værket ved Thorsbro 

Vandværk. 


Følgende vandløb har helt eller delvist opland inden for vandindvindingsoplandet 

til Værket ved Thorsbro og beskrives nedenfor: 

› Olsbækken (hovedløb) 

› Karlstrup Mosebæk (hovedløb) 

› Solrød Bæk 

› Skensved Å


Alle fire nævnte vandløb er hovedløb og har i deres naturlige forløb udløb i Køge 

Bugt. Følgende betydende tilløb er beskrevet i denne rapport: 

› Kildebrønde Bæk (Olsbækken) 

› Grevebækken (Olsbækken) 

› Ejrebæk (Solrød Bæk) 

Beskrivelse 

Olsbækken ligger på størstedelen af strækningen i en grøn kile omgivet af bebyggelse. 

På den øvre del af Olsbækken frem til Grevebækkens tilløb er faldet relativt kraftigt, 

og bunden består mange steder af grus og sten. Efter tilløbet af Grevebækken 

bærer Olsbækken kraftigt præg af regulering og har karakter af en langsomt flydende 

kanal. 

På to strækninger er Olsbækken i 2006 gen-reguleret, som et led i udbygningen af 

regnvandssystemet. Reguleringen har indebåret en markant forbedring af de fysiske 

forhold ved øgning af faldet og etablering af et nyt smallere slynget vandløb. 

Figur 5-5 Nuværende tilstand i Grevebækken/Olsbækken udtrykt ved DVFI. De røde 

punkter viser resultatet af den seneste DVFI-undersøgelse gennemført i 2010, 

2011 eller 2012. 



89


Karlstrup Mosebæk-systemet udgøres ud over Karlstrup Mosebæk af Møllebækken 

og Hulbækken/Karlslundebækken. Anvendelsen af Karlstrup Mosebæksystemets 

opland er i vid udstrækning præget af landbrug og en mindre del af bymæssig 

bebyggelse. 

Karlstrup Mosebæk-systemet er reguleret i hele sit forløb, og den fysiske variation 

i vandløbene er generelt ringe. Faldforholdende er generelt dårlige og ca. 800 m af 

Karlstrup Mosebæk er flisebelagt. 

Figur 5-6 Nuværende tilstand i Karlstrup Møllebæk udtrykt ved DVFI. De røde punkter 

viser resultatet af den seneste DVFI-undersøgelse gennemført i 2010, 2011 eller 

2012. 

Solrød Bæks opland er præget af landbrug og bymæssig bebyggelse. Solrød Bæk 

er reguleret i hele sit forløb, og den fysiske variation i vandløbet er generelt ringe. 

Ca. 9% af vandløbet er rørlagt og ca. 25% er flisebelagt. Solrød Bæks faldforhold 

er generelt rimelige, men på den opstrøms del er faldforholdene dårlige. 

Dyre- og plantelivet i Solrød Bæk er begrænset som følge af de dårlige fysiske forhold 

og den ringe sommervandføring. 




Figur 5-7 Nuværende tilstand i Solrød Bæk udtrykt ved DVFI. De røde punkter viser resultatet 


Skensved Å har et opland bestående overvejende af landbrugsland samt eng og 

moser. I den kystnære del af oplandet stiger andelen af befæstede arealer. Både 

vandføringen og den fysiske variation i den opstrøms del af Skensved Å er ringe. 

Den resterende del af vandløbet har overvejende et naturligt præg med gode fysiske 

forhold. Faldforhold er på store stræk ringe, men til trods herfor sker der ikke aflejring 

af sand og mudder. Bunden i Skensved Å er fast, bestående overvejende af 

grus og sten, men også med forekomst af sand og lokalt også mudder. 

Langs Skensved Å findes et enkelt stryg, to stemmeværksfundamenter og et stemmeværk, 

som dog kun benyttes i ildebrandstilfælde. 



91


Figur 5-8 Nuværende tilstand i Skensved Å udtrykt ved DVFI. De røde punkter viser resultatet 


Vandløbskvalitet 

Olsbækken er stærkt påvirket af tilledt regnvand fra kloakerede områder. 

Ved reguleringen i 2006 er der opført regnvandsbassiner, som også vil fungere som 

sedimentationsbassiner. Der er udarbejdet afværgeforanstaltninger til sikring af 

afløbet fra mindst et sedimentationsbassin, således at bassinet kan tømmes ved 

pumpning. 

Vandkvaliteten i Rørmoseløbet er ringe, og vandløbet tilføres spildevand fra Mosede 

renseanlæg. Der findes ligeledes en række spildevands- eller regnvands tilledninger 

til Karlstrup Mosebæk-systemet. 

Vandkvaliteten i Solrød Bæk er påvirket af en række spildevands- og regnvandstilledninger. 

Skensved Å tilføres spildevand fra Store Ladager efter biologisk rensning. Vandløbet 

er i begrænset omfang belastet af udledning af husspildevand fra bebyggelse 

inden for vandløbets opland. Derudover belastes Skensved Å af overfladevand 

samt opspædet spildevand fra overfaldsbygværker. 

Der tilføres vand fra udpumpningsanlæg til Skensved Å, hvilket kan forbedre 

vandkvaliteten. 




Hydrologi 

Vandindvindingsstrukturen i oplandet til Olsbæksystemet er præget af en betydelig 

vandindvinding til lokale vandværker samt i mindre grad til Værket ved Thorsbro. 

Den kraftige grundvandsindvinding i området har sammen med dræning af landbrugsjord 

betydet en grundvandssænkning på 5-10 m i perioden 1900-1975. Indvindingen 

til Værket ved Thorsbro påvirker kun de øvre dele af Grevebækken. På 

station nr. 530022 i Grevebækken er der en medianminimumsvandføring på 1-2 l/s, 

som det fremgår af Tabel 5-8. 

Efter tilløbet af Grevebækken tilledes der meget store regnvandsmængder fra befæstede 

arealer, hvilket medfører meget store udsving i vandføringen. Ved genreguleringen 

i 2006 er der skabt en kunstig sø samt flere regnvandsbassiner i oplandet 

til at dæmpe pulseffekten af regnvandsudledning. 

Vandføringen i Karlstrup Mosebæk-systemet er påvirket af vandindvinding til bl.a. 

Værket ved Thorsbro. Medianminimumsvandføringen er kritisk lav, som det ses af 

tallene for station nr. 530016 i Tabel 5-8. 

Tabel 5-8 Aktuel medianminimumsvandføring(målt ved synkronmålinger i 2008 samt aktuel 

modelleret i forbindelse med vandplansarbejdet) i vandløbene i Thorsbro 

Vandværks indvindingsopland. Sammenstillet med vandplanens beregnede modelkrav. 





nummer 

Målt i 2008 

Aktuel (inkl. 

spildevand) 

Modelkrav i 

VP 

Køge Bugt l/s l/s l/s 

Skensved Å, S for Kirke‐Skensved 530007 6 1 1 

Solrød Bæk, Solrød 530012 1 1 2 

Karlstrup Mosebæk, s for Karlslunde 530016 0 0 ‐ 

Grevebækken, Greve vest 530022 2 1 1 

Kildebrønde, Kildebrønde mark, ns mark 530116 1 0 1 

Ejrebæk, Ejrebæksdal 530150 0 0 ‐ 

Skensved Å er ligeledes påvirket af en betydelig vandindvinding til lokale vandværker 

og til Værket ved Thorsbro. Der tilføres ca. 5 l/s til vandløbet fra et udpumpningsanlæg 

i station nr. 530005, hvilket sikrer en god sommervandføring. 

Solrød Bæk med tilløbene Salbjergbæk, Skelbækken og Ejrebæk påvirkes af vandindvindingen 

fra Værket ved Thorsbro. Modelkørselen og synkronmålingerne viser, 

at medianminimumsafstrømningen ligger på hhv. 1 l/s ved station nr. 530012 i 

Solrød Bæk og 0 l/s ved stations nr. 530150 i Ejrebækken (se Tabel 5-8). 

Miljømål 

Som det fremgår af nedenstående tabel forventes ingen af vandløbene at opnå målopfyldelse 

i denne planperiode, pga. spildevandsbelastning. Forbedringer af vand- 

93


kvaliteten i vandløbene forudsætter begrænsning af spildevandstilførslen fra regnbetingede 

udløb fra fælles kloak og spredtliggende ejendomme i det åbne land. 

Indsatsen overfor punktkilder forventes gennemført såvel i denne som i kommende 

planperioder. 

Tabel 5-9 Målsætning for udvalgte vandløb samt vurdering af målopfyldelse i 2015 og 

evt. årsag til udskydelse af målopfyldelse. 

Navn Målsætning VP10- 

15 

Olsbækken 

/Grevebækken 

God (kun nedre del 

målsat) 

Målopfyldelse i 

2015 



Årsag til udskydelse 

Nej Udledning af spildevand 

Karlstrup Mosebæk God (øvre del) Nej Udledning af spildevand 

Solrød Bæk God (øvre del) Nej Udledning af spildevand 

Skensved Å God Ja (øvre del) 

5.4.2 Søer 

I afstrømningsområderne til Olsbækken, Karlstrup Mosebæk, Solrød Bæk og Skensved 

Å inden for Thorsbro indvindingsområde indeholder følgende målsatte søer: 

› Gl. Havdrup Mose 

› Snoldelev Mose 

Beskrivelse 

Tabel 5-10 Søernes i afstrømningsområdet til Olsbækken, Karlstrup Mosebæk, Solrød Bæk og Skensved Å aktuelle og 

forventede fremtidige tilstand i Hovedvandopland Køge Bugt, udtrykt ved overfladevandets klorofylindhold 

som sommermiddel og den dertil hørende EQR (økologisk kvalitetsratio) og tilstandsklasse 

Navn Søtype 

Areal 

(ha) 


Klorofyl 


Klorofyl 


Gl. Havdrup Mose 9 3,2 75 0,1 Ringe 35 0,22 Moderat 

Snoldelev Mose 9 3,7 177 0,04 Dårlig 157 0,05 Dårlig 

Gammel Havdrup Mose er meget næringsrig. Udover den allerede vedtagne indsats 

overfor spredt bebyggelse er der behov for en yderligere reduktion i den eksterne 

fosfortilførsel. Hovedparten af fosforreduktionen forventes opnået via de generelle 

virkemidler dels i det direkte opland til søen og dels i oplandet til den opstrømsliggende 

Svogerslev Sø. Søen har imidlertid antagelig tillige en intern fos-


forbelastning, hvilket kan betyde, at søen ikke når målopfyldelse i 2015. Derudover 

påvirker de mange fugle også mosens tilstand negativt. Datagrundlaget er for nærværende 

utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen og i givet 

fald hvilken metode, der er den bedst egnede. 

Snoldelev Moses tilstand er dårlig, men det vurderes at den eksterne belastning 

kan bringes ned til det krævede via de allerede besluttede indsatser. På grund af 

intern belastning vil søen sandsynligvis ikke nå målopfyldelse i 2015. For at opnå 

målopfyldelse skal der gennemføres en indsats overfor den interne belastning gennem 

en sørestaurering, fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet. En 

eventuel restaurering bør dog tidligst ske efter at den eksterne belastning er reduceret 

tilstrækkeligt. Søen er antagelig også påvirket af fugle. 

Miljømål 

Tabel 5-11 Oplysninger om søernes miljømål samt nogle af de oplysninger, der er relevante 

for målsætningen. Desuden er angivet om søen ligger i et Natura 2000 område. 

(Vandplan 2010-2015, Køge Bugt Miljøministeriet, 2011) 

Sønavn Miljømål, 

økologisk 

tilstand 

Kravværdi, 

klorofyl a 

(µg/l) 

Kravværdi, 

EQR 

Gl. Havdrup Mose God 25 0,30 F103 

Snoldelev Mose God 25 0,30 F103 

Natura 2000 

Gl. Havdrup Mose og Snoldelev Mose opfylder ikke miljømålet og forventes ikke 

at gøre det i denne planperiode. Der skal reduceres væsentligt i såvel den eksterne 

som den interne belastning. 

Moserne ligger øverst i Ejrebæk, der er sideløb til Solrød Bæk. Begge søer ligger i 

EF-fuglebeskyttelsesområde F103 (Gl. Havdrup Mose) med rørhøg og sortterne 

som ynglefugle på udpegningsgrundlaget. Søerne er små og lavvandede og meget 

næringsrige, især Snoldelev Mose, der har en usædvanlig høj fosforkoncentration. 

Som følge heraf er klorofylindholdet højt i begge søer og sigtdybden ringe. Den 

dårlige miljøtilstand skyldes formentlig tilledning af spildevand. 

5.5 Afstrømningsområde Langvad Å og Hove Å 

Den vestlige del af indvindingsoplandet til Værket ved Thorsbro overlapper med 

afstrømningsområderne til Langvad Å og Hove Å, der afvander til hovedoplandsområde 

Isefjord og Roskilde Fjord og ligger i Roskilde, Lejre, Køge, Greve og Høje 

Taastrup kommuner. 

Udover vandindvinding til lokale formål foretages der i afstrømningsområdet en 

regional vandindvinding i forbindelse med HOFORs vandindvinding til værkerne 

ved Regnemark, Thorsbro, Marbjerg og særdeleshed Lejre. Indvindingsområdet til 

Værket ved Thorsbro dækker kun et lille område i den østlige del af afstrømningsområderne. 



95



Følgende vandløb har dele af oplandet inden for indvindingsoplandet til Thorsbro 

Vandværk og beskrives nedenfor: 

› Langvad Å (hovedløb) 

› Skelbækken (øvre løb til Langvad Å) 

› Spang Å (tilløb til Hove Å) 

Vandløbene beskrives i de tekniske baggrundsnotater til VVM for regional vandindvinding 

- Eksisterende forhold for Værket ved Lejre (Langvad Å og Skelbækken) 

og Eksisterende forhold for Værket ved Regnemark (Hove Å). 

I denne rapport beskrives kun hydrologien og miljømålene i de oplande, der overlapper 

med indvindingsoplandet til Værket ved Thorsbro. 

Hydrologi 

Vandplanerne indeholder en modelberegnet aktuel medianminimumsvandføring 

1995-2005 (med spildevand) samt modelberegnede krav til medianminimumsvandføringen 

for en lang række vandløbsmålestationer i vandplanernes hovedoplande. I 

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. er disse angivet for stationer i Langvad Åsystemet 

indenfor indvindingsoplandet for Værket ved Thorsbro og sammenholdt 

med medianminimumsvandføringer målt ved synkronmålinger i 2008. 

Tabel 5-12 Aktuel medianminimumsvandføring (målt ved synkronmålinger i 2008 samt 

aktuel modelleret i forbindelse med vandplansarbejdet) i vandløbene i Thorsbro 

Vandværks indvindingsopland. Sammenstillet med vandplanens modelberegnede 

krav. 





nummer 

Målt i 2008 

Aktuel (inkl. 

spildevand) 

Modelkrav i 

VP 

Langvad Å l/s l/s l/s 

Syvbækken, Syvbroen 520160 0 0 0 

t.t. Langvad Å, vejbro ø for Damgård 520161 0 0 0 

Langvad Å, Ramsøgårde 520163 22 27 10 

Gøderuprenden, Enghavegård 520165 0 2 0 

Gøderuprenden, s for Øde Hastrup 520166 0 1 0 

Sibækken, Salløv 520168 0 2 0 

Hove Å 

Spang Å, 100 m os udløb i Hove Å 520333 1 2

Miljømål 


Tabel 5-13 Målsætning for udvalgte vandløb samt vurdering af målopfyldelse i 2015 og 

evt. årsag til udskydelse af målopfyldelse. 

Navn Målsætning VP10- 

15 

Syvbækken God Ja 

Skelbækken Godt potentiale Nej 

Målopfyldelse i 

2015 

Årsag til udskydelse 

Gøderuprenden God/godt potentiale Nej Uforholdsmæssigt 

store omkostninger 

Spang Å God/godt potentiale Nej Uforholdsmæssigt 

store omkostninger 

5.5.2 Søer 

Afstrømningsområdet Hove Å inden for indvindingsoplandet indeholder følgende 

søer, der var målsat i den gamle regionplan og fremover indgår i vandplanerne: 

› Hakkemosen 

Navn Søtype 

Beskrivelse 

Hakkemosen er en relativt dyb sø opstået ved råstofgravning efter ler. Søen ligger 

omkranset af skov og mose. Vandet har en meget lang opholdstid på over 4 år, da 

søen er uden overfladisk tilløb. Søen modtager således intet spildevand eller næringsstoffer 

fra oplandet og har derfor en god miljøtilstand med klart vand. 

Tabel 5-14 Søernes i afstrømningsområdet til Hove Å aktuelle og forventede fremtidige 

tilstand i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord, udtrykt ved overfladevandets 

klorofylindhold som sommermiddel og den dertil hørende EQR (økologisk 

kvalitetsratio) og tilstandsklasse 

Areal 

(ha) 


Klorofyl 




97 

Klorofyl 


Hakkemosen 10 5,5 6 0,63 Høj 6 0,63 Høj 

Målopfyldelse 

Miljømålet for Hakkemosen er høj økologisk tilstand og søen opfylder allerede 

dette mål.


6 Natur, flora og fauna 

6.1 Metode 

I dette kapitel indgår arealkortlægninger på HOFORs kildepladser samt udvalgte § 

3-lokaliteter inden for oplandet til Værket ved Thorsbro. 

HOFOR's kildepladser beskrives på baggrund af allerede foreliggende rapporter, 

hvor disse højst var fem år gamle ved projektets begyndelse i 2008. For kildepladser 

hvor kortlægningen var mere end fem år gammel, er der blevet foretaget feltbesigtigelse 

og opdatering af kortlægningen i sommeren 2008. 

Samtlige § 3-lokaliteter af typerne eng og mose, der af de tidligere amter er registreret 

med værdi I eller II, i Lejre oplandet er blevet undersøgt i felten i 2008 vha. 

den nye § 3-metode: 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Paragraf 

3/Naturkvalitetsplanlaegning/ 

Dertil har yderligere en række udvalgte overdrev undergået samme feltundersøgelser. 

Overdrev vurderes generelt ikke at blive påvirket af vandindvindingen, da dette 

er en tør naturtype, og typen indgår derfor i mindre grad. 

§ 3-lokaliteterne beskrives på baggrund af følende data og vurderinger: 

› § 3-skemaer suppleret med registreringer af særlige plantearter (sjældne og 

fredede arter herunder bilag IV arter) 

› vurderinger af lokalitetens naturværdi (fem-trins skala, hvor naturtilstanden 

estimeres at være: I = høj, II = god, III = moderat, IV = ringe og V = dårlig naturtilstand) 

› sårbarhed overfor eventuelle ændringer i vandstanden i det sekundære grundvandsmagasin 

(både stigende og faldende vandstand) 

› lokalitetens potentiale som levested for bilag IV-dyrearter 

Natura 2000-områder og bilag IV-arter 

Natura 2000-områder i Thorsbro-oplandet beskrives på baggrund af Naturstyrelsens 

kortlægning fra 2010-2011. De berørte Natura 2000-områder beskrives kun 

kort her. For en mere detaljeret beskrivelse og vurdering af projektets konsekvenser 

henvises til Natura 2000-vurderingen (COWI, 2012). 




Bilag IV-arter er undersøgt i de områder hvor der efter GEUS modellen er modelleret 

ændringer i vandstanden i det sekundære grundvandsmagasin. Bilag IV-arter 

beskrives i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Undersøgelserne er gennemført 

i 2008 og suppleret i 2012. 

6.2 Bilag IV-arter 

Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområder, 

men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at 

indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- 

og plantearter, der er nævnt i direktivets Bilag IV. En række af disse dyre- og 

plantearter forekommer i Danmark. De danske regler fremgår af miljøministeriets 

tidligere nævnte bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af dyrearternes 

yngle- eller rasteområder, forstyrrelse herunder drab af individer af dyrearterne 

samt forbud mod at ødelægge plantearterne i alle deres livsstadier. Det skal 

derfor vurderes, om der er Bilag IV-arter, der kan blive skadet på de nævnte måder 

af den regionale vandindvinding. 

Følgende strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter) vurderes at kunne forekomme 

indenfor indvindingsoplandet: 

› Vandflagermus 

› Troldflagermus 

› Dværgflagermus 

› Brunflagermus 

› Sydflagermus 

› Skimmelflagermus 

› Markfirben 

› Stor vandsalamander 

› Spidssnudet frø 

Flagermus 

Ifølge "Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV" (Søgaard & Asferg, 

2007) og Dansk Pattedyratlas (Baagøe & Secher Jensen, 2007) forekommer 7 arter 

af flagermus i Thorsbro-oplandet. Disse arter er listet i Fejl! Henvisningskilde 

ikke fundet. nedenfor. For flagermus generelt er følgende forhold vigtige: 

› Bevarelse af potentielle yngle- og rasteområder (herunder overvintringssteder) 

såsom ældre træer/hule træer/træer med løs bark, tætte vildnis med slyngplanter, 

og hvor grene er vokset næsten sammen. Rastested varierer fra art til art, 

og visse arter raster i huse og på lofter og overvintrer i kældre, miner og lignende. 

› At potentielle fødesøgningsområder friholdes for påvirkning. Disse varierer 

fra art til art og kan være vandflader, lyskegler, skovbryn og andre steder, hvor 

der er stor koncentration af insekter. 



99

100 0 EKSISTERENNDE 

FORHOLD FFOR 

VÆRKET VE ED THORSBRO 

DDet 

skal dog bemærkes, b aat 

fødesøgnin ngsområder ikke 

er omfatttet 

af beskyt ttelsen 

efter 

habitatdi irektivets arttikel 

12. 

FFølsomhed 

for f ændringger 

i grundvandsnivea 

au 

FFlagermus 

er generelt kunn 

meget lidt påvirkede p af grundvandsssænkninger. 

I sjæld- 

nne 

tilfælde ka an en påvirknning 

tænkes at a forekomm me ved at rasttetræer 

påvirk kes (evt. 

ggår 

ud pga. af f forhøjet gruundvand), 

fou urageringsom mråder (søer) r) for vandfla agermus 

uudtørrer 

eller ved at insekktproduktione 

en i fødesøgn ningsområdeer 

forringes. 

FForekomst 

FForekomsten 

af flagermuss 

er ikke kort tlagt i forbin ndelse med feeltundersøgelserne 

til 

ddenne 

VVM. Forekomstenn 

er i forbind delse med Da ansk Pattedyyratlas 

(DPA) 

kortlagt 

i 10 x 10 km kvadrater. k Thhorsbro 

opla andet er fattig g på ældre skkovpartier, 

hv vorfor 

laangøret 

flage ermus - der ikkke 

er registr reret i områd det under DPPA 

- nok er re eelt 

mmanglende. 

To T andre stærrkt 

skovtilknyttede 

arter trold- t og bruun 

flagermus fore- 

kkommer 

form mentligt kun ssparsomt. 

De e 6 arter, der kan forventees 

at forekom mme i 

oplandet 

til Værket V ved TThorsbro, 

er anført a ovenfo or. 

MMarkfirben 

n 

MMarkfirben 

er r almindeligtt 

udbredt i de et meste af Danmark D medd 

undtagelse af dele 

af 

Midtjylland d, Midt- og SSydsjælland, 

Langeland, Lolland og FFalster. 

Besta anden af 

mmarkfirben 

menes m nu at væære 

stabil eft fter en tilbage egang på ca. 30 % i perio oden ca. 

1945-1980. 

Markfirben M leever 

ikke jæv vnt fordelt på å egnede stedder, 

men deri imod i 

kkolonier 

med mindst 4-6 ddyr. 

Arten le ever typisk i områder o somm 

skovbryn, diger, d 

mmarkskel, 

gam mle råstofgraave 

og andre tørre områder 

med bar joord 

eller spar rsom 

vvegetation, 

men m kan dog oogså 

forekom mme på tuer i moser. Derr 

skal også væ ære 

sppredte 

buske e på markfirbbenets 

leveste eder; så firbe enet kan søgee 

skygge på særligt 

vvarme 

dage. Markfirben M eer 

fremme fra a april til sep ptember; i ressten 

af period den er de 

ggået 

i dvale, typisk t i sydveendte 

skrænt ter. Hunnern ne kommer udd 

senere end d hanner- 

nne, 

og de vok ksne dyr går i dvale længe e inden ungerne, 

således at det er en meget m 

kkort 

periode midt m på sommmeren, 

hvor alle dyr er fr remme. 

FFølsomhed 

for f ændringger 

i grundvandsnivea 

au 

RRet 

ringe, da hovedpartenn 

af artens lev vesteder ligg ger langt overr 

grundvands sspejlet. 

I sjældne tilfæ ælde kan forhhøjet 

grundvandsstand 

på å de fugtigstee 

lokaliteter tænkes t 

att 

påvirke arte en negativt. 

FForekomst 

DDer 

er ikke i forbindelse f mmed 

feltarbej jdet 2008 lav vet undersøge gelser af mark kfirbens 

foorekomst. 

Fr ra andre kildeer 

er det kendt 

at arten fin ndes flere steeder 

i opland det. 

SStor 

vandsa alamander 

SStor 

vandsala amander er viidt 

udbredt og o temmelig almindelig i det østlige Danmark, D 

øst 

for isrands slinjen. Her ffindes 

den i 10-50 % af vandhullerne 

v e. Den kræve er rene, 

fiiskefri, 

solbe eskinnede van andhuller og indfinder i sig g hurtigt i nyee 

vandhuller r. Den 

sttiller 

ikke sam mme krav till 

vandhullets s omgivelser som spidssnnudet 

frø. De en vil 

blive 

begunstiget 

af, at deer 

laves erstat tningsvandhu uller for evenntuelt 

nedlag gte vand- 

hhuller. 

Stor va andsalamandder 

vil under vandring til og fra yngleevandhullern 

ne og 

M:\T TPL\Faelles\6 VVM\VVVM 

opgaver\emija__HOFOR_Regional 

vandindvinding\Hørin 

v 

ng_2012-13\Offentlig 

høring\OFFENTLI IGGØRELSE\7 

bagg grundsnotater\Thorssbro_teknisk_baggrrundsnotat_3.01[1]. 

docx

EKSISTEREND DE FORHOLD FOOR 

VÆRKET VED D THORSBRO 

eventue elt under oveervintring 

be enytte skovom mråder. Artenn 

kan vandre e forholdsvisst 

langt (f flere kilometter) 

og kan kolonisere 

nye, 

velegnedee 

områder, of ftest holder dden 

sig dog g indenfor enn 

afstand af få hundrede meter m fra yngglevandhullet. 

Den kan også 

træffes i kældre og udhuse uden n for ynglesæ æsonen. 

Følsom mhed for ændringer 

i grundvands 

g sniveau 

Arten er e følsom. Laavere 

grundv vandsspejl ka an få ynglelookaliteter 

til at a tørre ud foor 

tidligt på p sæsonen, øge tilgronin ng eller helt fjerne f nogle lokaliteter. Højere H grundd 

vandssp pejl kan nogle 

steder vær re til gunst fo or arten, menn 

kan også om mdanne veleeg 

nede yn nglelokaliteteer 

til mere pe ermanente st tørre søer, hvvor 

fisk bedr re kan overleve, 

eller sk kabe forbindeelse 

til nærlig ggende vand de, hvorfra fissk 

kan indva andre. 

Foreko omst 

Arten blev b ikke funndet 

i de unde ersøgte kvad drater i 2008. . Forekomst kan dog ikkee 

udelukk kes på noglee 

af de lokalit teter, hvor de er blev fundeet 

andre bilag g IV-padder 

(spidssn nudet frø) elller 

kortlagt mulige m levesteder 

for såddanne. 

Uden for de påvirkke 

de kvad drater findes arten på ma ange lokalitet ter i store delle 

af indvind dingsoplandeet. 

Spids ssnudet frrø 

Spidssn nudet frø er uudbredt 

i Dan nmark og fin ndes i alle lanndsdele 

undt tagen Born- 

holm. Den D trives beedst, 

hvor de er i umiddelbar 

nærhed till 

velegnede ynglevandhu 

y ul- 

ler find des gode rastee- 

og fourageringshabitat 

ter i form af f moser, enge e eller fugtigee 

heder. 

Spidssn nudet frø ynggler 

- ligesom m andre padd der - med støørst 

succes i lavvandede l 

fiskefri i og rene vanndhuller, 

der skal være ly ysåbne og gerrne 

må tørre ud efter Sannkt 

Hans i hvert fald noogle 

år, så de e vedbliver at t være fiskeffri. 

I større sø øer med fisk, , 

kan arte en undertideen 

yngle i min ndre omfang g i afsnørede, , vegetations sfyldte dele, 

eller hv vor rørskov bbeskytter 

mo od fiskepræda ation. 

Følsom mhed for ændringer 

i grundvands 

g sniveau 

Arten er e følsom. Laavere 

grundv vandsspejl ka an få ynglelookaliteter 

til at a tørre ud foor 

tidligt på p sæsonen, øge tilgronin ng eller helt fjerne f nogle lokaliteter. Højere H grundd 

vandssp pejl kan nogle 

steder vær re til gunst fo or arten, menn 

kan også om mdanne veleeg 

nede yn nglelokaliteteer 

til mere pe ermanente st tørre søer, hvvor 

fisk bedr re kan overleve, 

eller sk kabe forbindeelse 

til nærlig ggende vand de, hvorfra fissk 

kan indva andre. 

Foreko omst 

Spidssn nudet frø er ffundet 

ikke fundet f i de på 

dersøgt t kvadrat, hvvor 

en vandst tandssænknin 

vandind dvinding på det ansøgte grundlag, g og 

stigning g på mere ennd 

25 cm. I in ngen af disse 

arten fo ormentlig ikkke 

forekomm mer. Forekom 

mindre end § 3 størrrelseskravet 

(100 m 

påvirke ede kvadraterr 

findes arten 

de bota aniske feltunddersøgelser 

e 

levesteder 

for artenn. 

2 åvirkede kvaadrater. 

Der er e et ikke un- 

ng på mere eend 

25 cm er forventet veed 

g 6 hvor der fforventes 

en vandstands- 

e er der regisstreret 

§ 3-na atur, hvorfor 

mst kan dog iikke 

helt ude elukkes, da søøer 

) ka an være yngleelokaliteter. 

Uden for de 

n på mange lokaliteter l i iindvindingso 

oplandet. Undder 

er der således 

kortlagt 8 llokaliteter 

med m potentiellle 

M:\TPL\Faelles\6 

VVM\VVM opggaver\emija_HOFOR 

R_Regional vandindvinding\Høring_20122-13\Offentlig 

høring\OFFENTLIGGØRELLSE\7 

baggrundsnotater\Thorrsbro_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1] 

.docx 

101


6.3 Om naturen i oplandet til Værket ved 


Indvindingsområdet rummer en lang række naturområder bl.a. adskillige § 3områder 

som moser, enge og overdrev samt skove mv. Resultatet af HOFORs arealkortlægninger 

af de enkelte § 3 lokaliteter gennemgås for de lokaliteter, hvor der 

forventes en ændring i vandstanden i det sekundære grundvandsmagasin. Inden for 

Thorsbro oplandet findes desuden Natura 2000-område nr. 150 Gammel Havdrup 

Mose (Fuglebeskyttelsesområde F103). 

Figur 6-1. Naturbeskyttelsesinteresser inden for indvindingsoplandet for Værket ved 

Thorsbro. 




6.4 Kildepladserne under HOFOR 

HOFOR har detaljerede kortlægninger af naturværdierne på de enkelte kildepladser. 

I dette afsnit beskrives de væsentligste naturværdier i form af naturtyper, plante- 

og dyrearter, bl.a. oprindelige, sjældne arter samt oprindelige, regionalt sjældne 

arter eller ualmindelige arter. For øvrige beskrivelser henvises til selve rapporterne, 

se referencer. 

Plejen omfatter bl.a. løbende vedligehold af dræn, åer og grøfter, vedligehold af 

hegn, græsslåning, høslæts- og græsningsaftaler, samt bekæmpelse af bl.a. rød hestehov 

og kæmpebjørneklo. Arealplejen er ekstensiv, og der bruges ikke kemiske 

bekæmpelsesmidler, og landskabsukrudt bliver bekæmpet manuelt. Kort over kildepladserne 

kan ses i kapitel 2. 

Havdrup kildeplads 

Havdrup kildeplads ligger langs en 2 km strækning langs Solrød bæk og dækker et 

areal på 6 ha. Kildepladsen indeholder ingen § 3-beskyttet natur, og grænser hele 

vejen rundt op til landbrugsjord. I forbindelse med feltundersøgelserne i 2007 blev 

kun naturtypen eng registreret. 

Af særlige arter blev der inden for kildepladsen fundet vellugtende agermåne. I den 

østlige del af kildepladsen vokser landskabsukrudtsarten kæmpe-bjørneklo. Der er 

ingen registreringer af fugle, padder eller pattedyr på kildepladsen. 



103


Figur 6-2 Lokaliteter med beskyttet natur nær Havdrup Kildeplads 

Ishøj kildeplads 

Ishøj kildeplads ligger langs en 0,4 km strækning langs Lille vejle å og dækker et 

areal på 1,7 ha. Kildepladsen indeholder ingen § 3 arealer. Kildepladsen grænser på 

alle sider op til dyrkede marker. Mod øst er dog et mindre areal med eng og gravhøj 

I forbindelse med feltundersøgelserne i 2006 blev følgende naturtyper registreret: 

løvskov, skovsump, rørsump, græsmark og vandhul foruden vandløb og vandløbsbræmme. 




Figur 6-3 Lokaliteter med beskyttet natur nær Ishøj Kildeplads 

Af særlige arter blev der inden for kildepladsen fundet de ualmindelige trenervet 

snerre og skør-pil. Der blev inden for kildepladsen ikke registreret rød- eller gullistede 

arter. Landskabsukrudtet kæmpe-bjørneklo blev registreret langs vandløbet. 

På kildepladsen blev registreret følgende fugle: musvåge, hættemåge, sølvmåge, 

stormmåge, grågås, gråand, ringdue, fasan, sanglærke, gransanger, gøg, nattergal, 

tornsanger, musvit, gråkrage, vibe, landsvale, solsort, havesanger, husskade, bogfinke, 

hvid vipstjert, kærsanger munk og råge. Ingen steder blev der observeret frøer 

eller andre padder. Der er ligeledes ingen registreringer af sommerfugle. 

Solhøj kildeplads 

Solhøj kildeplads ligger langs en 0,33 km strækning langs Lille Vejle å og dækker 

et areal på 2,9 ha. Kildepladsen består af løvskov og indeholder ingen § 3lokaliteter. 

Mod øst og nord grænser kildepladsen op til dyrkede marker, mens arealet 

vest for er beplantet med træer. Der ligger flere gårde tæt op af kildepladsen. I 

forbindelse med feltundersøgelserne i 2006 blev der kun registreret løvskov samt 

vandløb og vandløbsbræmme på kildepladsen. 



105


Figur 6-4 Lokaliteter med beskyttet natur nær Solhøj Kildeplads 

Der blev inden for kildepladsen ikke fundet sjældne, ualmindelige, rødlistede eller 

gullistede arter. Landskabsukrudtet kæmpe-bjørneklo blev registreret langs vandløbet. 

På kildepladsen blev registreret følgende fugle: gøg, rødhals, gærdesanger, 

skovskade, stær, natugle, rødstjert, gransanger, råge, bogfinke, hvid vipstjert, solsort, 

musvit, gråkrage og grønirisk. Ingen steder blev der observeret frøer eller andre 

padder. Der er ligeledes ingen registreringer af sommerfugle. 

Thorsbro kildeplads 

Thorsbro kildeplads ligger langs en ca. 1,4 km strækning langs Lille Vejleå og 

dækker et areal på 9,2 ha. Kildepladsen indeholder to § 3 enge og en § 3 mose. 

Kildepladsen grænser op til dyrkede marker samt bebyggelse. I forbindelse med 

feltundersøgelserne i 2006 blev følgende naturtyper registreret: løvskov, græsmark, 

højstaudeeng, kultureng med høslet, løvskov på fugtig bund, skovsump og vandhul. 




Figur 6-5 Lokaliteter med beskyttet natur nær Thorsbro Kildeplads 

Af særlige arter blev der inden for kildepladsen fundet småbladet elm, der er sjælden. 

Landskabsukrudtet kæmpe-bjørneklo blev registreret flere steder. På kildepladsen 

blev der registreret 37 almindelige fugle. Der blev observeret butsnudet frø 

på arealet, samt pattedyrene spidsmus og rådyr. Af sommerfugle blev følgende arter 

registreret: stor kålsommerfugl, almindelig blåfugl, admiral og nældens takvinge. 

Desuden blev der observeret seksplettet køllesværmer, der er rødlistet som NT. 

Torslunde kildeplads 

Torslunde kildeplads ligger langs en 0,4 km strækning langs Lille Vejleå og dækker 

et areal på 2 ha. Kildepladsen indeholder to § 3-enge samt en § 3-mose. Mod 

syd og vest grænser kildepladsen op til dyrkede marker, mens den østlige del af 

nordsiden grænser op til villahaver. I forbindelse med feltundersøgelserne i 2006 

blev følgende naturtyper registreret: fersk eng med høslæt, fersk eng med græsning, 

skovsump samt vandløb og vandløbsbræmme. 

Af særlige arter blev der inden for kildepladsen fundet vand-ærenpris, der er en Bart. 

På kildepladsen blev registreret 13 almindelige fugle, nemlig: gøg, gærdesmut- 



107


te, tornsanger, musvit, skovspurv, sanglærke, solsort, munk, gråkrage, landsvale, 

sangdrossel, gransanger og stær. Der er ingen registreringer af padder, pattedyr 

eller sommerfugle. 

Figur 6-6 Lokaliteter med beskyttet natur nær Thorslunde Kildeplads 

Vardegård kildeplads 

Vardegård kildeplads ligger langs en ca. 1 km strækning langs Vardegårdløbet og 

dækker et areal på 3 ha. Kildepladsen indeholder to § 3-beskyttede overdrev. Kildepladsen 

grænser primært op til landbrugsjord, samt flere små skovparceller. Mod 

øst grænser kildepladsen ligeledes op til bebyggelse. I forbindelse med feltundersøgelserne 

blev følgende naturtyper registreret: overdrev, eng og skov/krat/læhegn. 

Kildepladsen er primært lysåben. 

Af særlige arter blev der inden for kildepladsen fundet de sjældne festgræs og nøgleblomstret 

klokke, samt de ualmindelige arter dunet vejbred, knoldet mjødurt og 

kvan. Der er ingen registreringer af insekter, fugle, padder eller pattedyr på kildepladsen. 




Figur 6-7 Lokaliteter med beskyttet natur nær Vardegård Kildeplads 

Karlslunde, Lyksager, Store Vejleå, Tåstrup-Valby og Vallensbæk 

kildepladser 

Indvindingstilladelsen for Karlslunde Kildeplads løber til 2028 og Lyksager Kildeplads 

løber den til 2036, hvorfor de ikke behandles i denne VVM. 

Vandet fra Store Vejleå Kildeplads, har ikke været anvendt til drikkevand siden 

1987, men der har indtil nu foregået afværgepumpning, der forventes indstillet. 

Området rummer ikke beskyttede naturtyper og behandles ikke yderligere her. 

Tåstrup-Valby og Vallensbæk Kildepladser ligger i bymæssig bebyggelse og rummer 

ikke beskyttede naturtyper, de behandles ikke yderligere her. 

6.5 § 3-naturlokaliteter 

Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder en generel beskyttelse af alle moser, ferske 

enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev på over 2500 m2, søer på mere 

end 100 m2 og udpegede vandløb. 



109


I forhold til HOFORs vandindvinding er det relevant at kigge på eventuelle påvirkninger 

forårsaget af ændret vandstand på naturtyperne: moser, ferske enge, overdrev 

og søer. Søer og vandløb (bortset fra vandhuller) er beskrevet i kapitel 6 og 

gennemgås derfor ikke nærmere her. 

6.5.1 Naturtypernes generelle sårbarhed 

Moser, ferske enge og overdrev er betinget af forskellige variable, hvoraf den rette 

hydrologi er blandt de væsentligste faktorer for naturtypernes tilstedeværelse. Det 

gennemgås herunder, hvorledes de omtalte naturtyper afhænger af vandstand og 

hvorledes de reagerer på ændringer i vandstanden. 

Småsøer og vandhuller 

Vandhuller hører til de mest sårbare naturtyper overfor ændringer i det sekundære 

grundvandsspejl. Ændringer medfører, at udstrækningen ændres både i overfladeareal 

og i dybde samt dermed i volumen. Vandstandssænkninger kan bl.a. betyde 

en hurtigere tilgroning og en tidligere (på året) udtørring af de mindste lokaliteter. 

Begge disse forhold kan nedsætte deres værdi som levesteder for mange arter af 

dyr og planter herunder for arter omfattet af bilag IV. Sjældnere kan vandstandssænkninger 

medføre forbedrede forhold for padder, hvor permanente søer omdannes 

til mindre vande, der lejlighedsvist tørrer ud, så stabile fiskebestande ikke kan 

opretholdes. 

Stigende grundvandsspejl kan medføre, at ny vandhuller dannes i tidligere fugtige 

lavninger til gavn for padder og andre vandhulstilknyttede organismer, men kan 

også medføre, at vandhuller, der tidligere tørrede ud nogle år, bliver permanent 

vandfyldte, hvorved der kan opbygges fiskebestande til ugunst for padderne, eller 

der kan skabes forbindelse til vande, der allerede har en fiskebestand, som så kan 

sprede sig til det tidligere fiskefri ynglevandhul for padder. 

Moser 

Mosevegetation forekommer hvor det sekundære grundvandspejl konstant eller 

tidvis ligger så højt, at jorden er vandmættet, men dog ikke så højt at jordoverfladen 

til stadighed er dækket af vand. Ved et højt vandindhold i jorden vil nedbrydning 

af organisk materiale foregå langsomt på grund af manglende ilt, og der vil 

ske en tørvedannelse, såfremt tilførslen af organisk stof er højere end nedbrydningen 

af organisk stof. 

Tilførsel af vand er grundlæggende for mosevegetation, og hydrologi er sammen 

med mængden af næringsstoffer afgørende for mosens udvikling. Begge disse variable 

afhænger af oprindelsen af det vand, som tilføres lokaliteten. Moser får enten 

vand fra atmosfæren i form af nedbør (regn og sne) eller fra grunden i form af 

grundvand. Nedbør tilføres direkte fra atmosfæren og indholdet af opløste stoffer 

varierer med afstanden til havet, men er generelt lavt. Mængden af nedbør varierer 

stærkt både på årsbasis og fra år til år, men i gennemsnit vil der være nedbørsoverskud 

fra august til marts og underskud resten af året. Moser, der udelukkende tilføres 

vand via nedbøren, kaldes højmoser. Højmoser er sjældne i dagens Danmark. 




Grundvand har passeret en kortere eller længere strækning gennem jorden og har 

på sin vej ændret sit indhold af opløste stoffer. Mængden og typen af opløste stoffer 

afhænger af de geologiske dannelser, grundvandet har passeret i jorden, men 

grundvand vil altid have et højere indhold af næringsstoffer end nedbør. Det kan 

være svært at fastslå hvilken type vand, der betinger en mose, og vandforsyningen 

til mosen kan være kompleks. 

Mosen er domineret af vandtilpassede planter, og hvis vandstanden i en mose sænkes 

tilstrækkeligt, vil mosens vegetation ændres. Konkurrenceforholdene mellem 

de plantearter, der er tilpassede vandmættede forhold, og plantearter, der ikke har 

sådanne tilpasninger, vil skifte til fordel for de sidste. Desuden vil tørven begynde 

at omsættes, og der kan opstå sprækker og blotning af trærødder. Næringsstoffer 

som kvælstof vil frigives, og på længere sigt vil næringsstoffer udvaskes og pH 

falde. Ved den frigivelse af næringsstoffer, der sker i starten af processen, vil der 

ske en stigning i antallet af arter, der er næringskrævende, som f.eks. stor nælde, 

kruset tidsel, ager-tidsel og arter af hanekro. På længere sigt vil mosen, hvis vandstandssænkningen 

er stor nok, ændres markant. 

Ferske enge 

Ferske enge er fugtige områder, der udnyttes til græsning eller høslæt, og er dermed 

i høj grad afhængige af drift. Engen er altså ligesom mosen afhængig af en vis 

påvirkning af ferskvand og beliggenhed på lavbund, og enge vil ofte være oversvømmet 

i kortere eller længere perioder. Vegetationen er domineret af lavtvoksende 

og lyskrævende arter, der er tilpasset græsning (eller høslæt). F.eks. undgår 

de lave rosetter af arter som eng-karse og mælkebøtte lettere de græssende dyrs 

bid. Andre arter er uspiselige pga. vækstform eller indhold af giftige stoffer. 

Engen er både afhængig af de rette hydrologiske forhold og af græsning eller høslæt, 

da den ellers gror til med høje urter eller springer i skov. Tidligere var enge 

almindeligt forekommende, men denne ekstensive landbrugsform er i dag urentabel, 

og planter og dyr knyttet til engene er derfor i tilbagegang eller direkte truet af 

udryddelse. Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter engene mod etablering af dræn 

og anvendelse af gødning, men først fra 2004 er der kommet krav om at arealerne 

skal holdes lysåbne, og mange arealer er allerede groet til. 

Vandindvinding ændrer hydrologien på engen på samme måde som dræning. Hvis 

ændringen i vandstanden er stor nok, vil påvirkningen bevirke, at planter og dyr 

tilpasset disse våde lokaliteter fortrænges til fordel for arter, der vokser/lever på 

tørrere arealer. Som i mosen vil en lavere vandstand føre til nedbrydning af evt. 

tørv og frigivelse af næringsstoffer, der favoriserer høje næringskrævende arter 

(f.eks. stor nælde). Engen vil afhængig af den aktuelle drift udvikle sig i retning af 

græsmark eller overdrev. Ophør af vandindvinding kan også have konsekvenser for 

den ferske eng. Hvis vandstanden bliver for høj, og engen konstant er vandmættet, 

kan dette forårsage problemer for kvæget, hvis græsning netop er en forudsætning 

for naturtypen. Bl.a. kan den høje vandstand give problemer pga. det øgede pres fra 

parasitter (særligt leverikter og lungeorm) og pga. faren for at dyrene synker i 

mudder, ligesom kvæget kan udvikle svamp i klovene. Ved markant højere vandstand 

kan konsekvensen være at græsning må ophøre, og naturtypen vil udvikle sig 

i retning af mose. 



111


Overdrev 

Overdrev er ligesom engen en naturtype, der er afhængig af kulturpåvirkning. Som 

enge og moser er overdrevet afhængige af den rette hydrologi, men for overdrev 

gælder modsat enge og moser, at de er afhængige af at vandspejlet ikke står for 

højt. Overdrev er defineret som en lysåben urtedomineret vegetation på veldrænet 

bund uden anden kulturpåvirkning end græsning eller høslæt. Overdrev afskilles 

fra skove på dominansen af skyggefølsomme arter og fra hede ved bl.a. fravær af 

dominerende dværgbuske. Overdrev er en bred biologisk betegnelse og naturtypen 

findes både på jævnt terræn og skråninger, udvaskede og ikke-udvaskede jorde og 

selve vegetationen vil ofte være tæt, men kan også være åben ved stærk udtørring. 

Overdrevet er ligesom engen i tilbagegang pga. ændrede landbrugsformer. 

Overdrev vil kun i sjældne tilfælde være truet af vandindvinding, da det netop er en 

tør naturtype. Omvendt kan ophør af vandindvinding være et potentielt problem, da 

det kan betyde en stigning af vandspejlet og dermed favorisere en vegetation domineret 

af arter, der er tilpasset vådere forhold som på engen. De fleste overdrev ligger 

dog højt i terrænet og vil ikke umiddelbart blive påvirket af en mindre ændring 

i vandstanden. 

Feltundersøgelser 

Samtlige § 3-lokaliteter af typerne eng og mose, der fra de tidligere amter er registreret 

med værdi I eller II i Thorsbro oplandet er medtaget i feltundersøgelserne 

for denne VVM, dertil kommer en række udvalgte overdrev. Der er inden for 

Thorsbro oplandet undersøgt ni § 3-lokaliteter, som fremgår af tabellen herunder. I 

dette kapitel beskrives kun de § 3-lokaliteter som ligger inden for de områder som 

forventes at blive berørt af ændret vandstand i det sekundære grundvandsmagasin. 

Lokaliteterne beskrives med estimeret naturværdi, tilstedeværelse af arter af særlig 

positiv værdi for naturtypen, sårbarhed overfor vandstandsændringer, observationer 

af og potentiale for bilag IV- arter. Alle observationer beskrevet i teksten henviser 

til undersøgelserne i 2008 med mindre andet er angivet. 

ID nummer Naturtype Estimeret 

værdi 

Påvirkning af 

faldende vandstand 



Påvirkning af 

stigende vandstand 

169-SOL-01 Mose III Ingen trussel Ingen trussel 

253-KAR-01 Mose IV Trussel Ingen trussel 

253-KAR-02 Eng IV Trussel Ingen trussel 

253-VAR-01 Overdrev III Ingen trussel Ingen trussel 

253-VAR-02 Mose III Ingen trussel Ingen trussel 

253-VAR-03 Mose IV Trussel Ingen trussel 

253-VAR-04 Mose III Ingen trussel Ingen trussel 

269-HAV-01 Eng II Trussel Ingen trussel 

269-HAV-02 Mose III Ingen trussel Ingen trussel 

Tabel 6-1 Undersøgte § 3-lokaliteter inden for oplandet til Værket ved Thorsbro


Figur 6-8 Undersøgte § 3-lokaliteter, hvor lokalitetens vurderede sårbarhed over for 

vandstandsændringer er angivet 

Resultaterne af naturkortlægningen viser, at der ingen lokaliteter findes med værdien 

I, og kun én lokalitet er estimeret til værdien II inden for oplandet til Værket ved 

Thorsbro. Resten af de i alt ni lokaliteter inden for oplandet er fordelt med fem lokaliteter 

med værdien III og tre lokaliteter med værdien IV. Disse beskrives ikke 

nærmere her, men lokalitetsskemaerne indgår i bilagsmaterialet. 



113


Der er i Thorsbro oplandet fundet sjældne eller ualmindelige arter inden for de forskellige 

§ 3-lokaliteter (se nedenstående tabel). 

Tabel 6-2 Sjældne og ualmindelige arter fundet i oplandet til Værket ved Thorsbro 

Art Rød- og 

gulliste, 

beskyttelse 

Lokalitet(er), hvor arten er fundet 

Blågrøn Løvefod - 269-HAV-01 

Blågrå Siv - 269-HAV-02 

Dunet Vejbred - 253-VAR-01, 269-HAV-01 

Kær-Svinemælk - 269-HAV-02 

Lodden Perikon - 253-VAR-03 

Rank Frøstjerne - 269-HAV-01 

Skov-Vikke - 269-HAV-02 

Stor Pimpinelle - 253-VAR-01 

Trenervet Snerre - 269-HAV-01 

Vinget Perikon - 253-VAR-02 

Af de ni lokaliteter er de fire lokaliteter vurderet sårbare overfor faldende vandstand 

i det sekundære grundvand, mens ingen er vurderet sårbare overfor stigende 

grundvand. 



7 Referencer 


Baagøe, H. og Secher Jensen, T., 2007, Dansk Pattedyr Atlas. Gyldendal 

COWI A/S, 2012. Natura 2000 konsekvensvurdering af regional vandindvinding, 

Københavns Energi. 

DHI, 2007. Implementeringen af Vandrammedirektivet for Roskilde Fjord, Idéfasen, 

Roskilde Fjord 

HUR Plan, 2006." VVM for den regionale Vandindvinding Værket ved Thorsbro" 

Pjece. 

HUR, 2005. Regionplan 2005 for hovedstadsområdet 

Københavns Energi og Orbicon, 2010. DVFI bestemmelser i målsatte vandløb, 

2010. 

Københavns Energi og Orbicon, 2012. DVFI bestemmsler i målsatte vandløb, 

2012. 

Miljøministeriet, 2007. Landsplandirektiv "Fingerplan 2007" 

Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011. Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde 

Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland 

Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011. Vandplan 2010-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 

2.4 Vanddistrikt Sjælland 

Naturstyrelsen, 2011. 5.A Bilag til baggrundsnotat: Modelkrav til vandføring 

Orbicon, 2008. Synkronmålinger fra vandløb i KE's indvindingsområde. 

Rambøll, 2007. Grundvandsmodel for udvalgte kildepladser ved Værket ved 

Thorsbro, Resumérapport. Københavns Energi A/S 

Søgaard, B. og Asferg, T. (red), 2007. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag 

IV - til brug i administration og planlægning. DMU, Århus Universitet. 

Stisen, S. og Henriksen, H.J. , 2008. Screeningsundersøgelse og vandbalanceopgørelse 

for KE´s indvindingsområde. GEUS notat 



115


Storstrøms Amt, 2006. Vandrammedirektivets Basisanalyse del 2. 

Søndergaard, M., Jensen, J.P. & Jeppesen, E., 2002. Småsøer og vandhuller. Skov- 

og Naturstyrelsen 

Troldborg, L. og Henriksen, H.J. 2006. Optimering af DK-model for Københavns 

Energi, GEUS Rapport nr. 8. 

7.1 Hjemmesider, GIS-filer og database 

www.fugleognatur.dk/ 

www.vandmodel.dk 

Danmarks Miljøportal, Arealinformation. Download af diverse kortlagte data, udtræksdato 

1. april 2012 

GEUS: Pejlinger fra GEUS' Jupiter Database. Udtræksdato juni 2012. 

Naturstyrelsen. VandplansGIS. Udtræksdato April 2012 

Naturstyrelsen Roskilde: Lertykkelseskort. Udtræksdato juni 2012. 

Naturstyrelsen Roskilde: Kemidata fra Naturstyrelsens database udleveret som 

GIS-temaer for hele Sjælland: Klorid, nikkel, nitrat, sulfat, BAM, fund af klorerede 

opløsningsmidler, fund af pesticider samt vandtype. Udtræksdato juni 2012. 

Oppumpningsdata udleveret som GIS-tema af Naturstyrelsen Roskilde. Udtræksdato 

juni 2012. 

Diverse kortmaterialer: 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs 

kort, ortofotos, jordartskort.

Thorsbro - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?