Finn Jespersen - Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

- 4 -
bruger løs af samme kor til sin sceneentré. 1 Men sådan er det blevet. Sammen
med åbningstakterne fra Richard Strauss’ tonedigt Also sprach Zarathustra, er
Carmina Buranas åbningskor formentlig den mest brugte event- og
reklamemusik af ”klassisk” oprindelse overhovedet. 2
Værket har altså sine fortalere, men så sandelig også sine modstandere. De
hævder, at kantaten er populistisk, og at den indsmigrer sig hos det brede
publikum ved at anvende primitive rytmiske virkemidler og en primitiv
tonalitet, som efter deres mening må regnes som et tilbageskridt i forhold til de
mere avancerede former, der prægede den moderne musikscene i
mellemkrigstiden. Men den alvorligste indvending er og har altid været
påstanden om, at Carmina Burana skulle være et nazistisk værk. Det kan ikke
undre, at et sådant synspunkt får medvind i efterkrigstiden. Værket var blevet
uropført på et tidspunkt, hvor nazisterne i hele fem år havde styret det tyske
kulturliv, og regimet anså fra starten kulturlivet for at være et centralt
indsatsområde for udbredelsen af den nye, national-socialistiske ideologi.
Regimet forfulgte de modernistiske tendenser, som Weimar-tiden op til 1933
havde været så rig på, og det stræbte efter at støtte og frembringe en kunst, der
kunne understøtte de national-socialistiske idealer. Når Carmina Burana kunne
opnå succes under disse politiske omstændigheder, må det være, fordi det netop
indfriede magthavernes forventninger om en musik, der kunne være et
pejlemærke for fremtidige generationer på tonekunstens område! Det er
ræsonnementet fra kritikerside, og det skulle give dem belæg for at kalde
Carmina Burana for et nazistisk værk.
Men har det hold i virkeligheden? Bliver Carmina Burana et stilforbillede,
og dermed et ideal for den nazistiske musik? Det er et spørgsmål, som synes en
undersøgelse værd. Men modstanderne har flere kort på hånden. Det ser nemlig
ud til, at Carl Orff levede godt og trygt i tiden fra uropførelsen til regimets
sammenbrud. Hvordan var det muligt? Var han nazist, eller i det mindste nazisympatisør,
og er det ikke grund nok til at afskrive ham og hans kantate som
nazistisk? Det er også et spørgsmål, der bør undersøges nærmere. Hvorfor?
Fordi vi alle, musikpædagoger, musikere, musikadministratorer,
musikpublikum har et ansvar ikke blot for den rent æstetiske side af vores