Eksamens rapport

Førsteårseksamen. Forår 2009. Brita Vejrup Pedersen, Simen Avlund Lorntzsen, Mikkel Odgaard, Michael Elgaard 

[Type the document subtitle] 

Førsteårseksamen. Forår 2009 

Multimediedesigner, Erhvervsakademi Århus, 

Århus Tekniske Skole 

URL på produkt: 

https://files.itslearning.com/data/776/5083/Eksamensprosjekt/hj 

emmeside/forside.html 

Brita Vejrup Pedersen Simen Avlund Lorntzsen 

Mikkel Odgaard Michael Elgaard


Førsteårseksamen. Forår 2009 

Brita Vejrup Pedersen|Simen Avlund Lorntzsen|Mikkel Odgaard|Michael Elgaard 

Rapporten indeholder 98.797 tegn = 41,2 normalsider 

Side 2 af 121

INDHOLDSFORTEGNELSE 


Indledning ........................................................................................................................................................................... 8 

Problemformulering ........................................................................................................................................................... 9 

Tidsplan, logbog, samarbejdskontrakt og ansvarsområder ................................................................................................ 9 

Metode ............................................................................................................................................................................... 9 

Afgrænsning ........................................................................................................................................................................ 9 

Rapportstruktur ................................................................................................................................................................ 10 

Virksomhedsbeskrivelse ................................................................................................................................................... 11 

Markedsanalyse ................................................................................................................................................................ 13 

Brancheanalyse for daginstitutioner i Højbjerg ............................................................................................................ 14 

Konkurrencesituationen i branchen ......................................................................................................................... 14 

Køberens forhandlingsstyrke .................................................................................................................................... 15 

Konkurrence fra substituerende produkter .............................................................................................................. 16 

Leverandørernes forhandlingsstyrke ........................................................................................................................ 17 

Truslen fra nye udbydere .......................................................................................................................................... 18 

Anvendelse af brancheanalysen ............................................................................................................................... 18 

SWOT-analyse ................................................................................................................................................................... 18 

Forklaring af SWOT-analysen ........................................................................................................................................ 18 

Undersøgelse .................................................................................................................................................................... 19 

Gennemgang af resultater ............................................................................................................................................ 20 

Delkonklusion ............................................................................................................................................................... 24 

Segmentering af brugere af Den Private Institution Kareten. .......................................................................................... 25 

Segmenteringskriterier ................................................................................................................................................. 26 

Personas ........................................................................................................................................................................... 29 

Primær Persona – Forældreparret Kamilla og Jakob .................................................................................................... 29 

Sekundær persona – Forældreparret Sanne og Bjarke ................................................................................................. 31 

Tertiær persona – Ægteparret Karina og Kim ............................................................................................................... 32 

Brugermål Segmentering .................................................................................................................................................. 33 

Side 3 af 121


Storytelling ........................................................................................................................................................................ 35 

Nekrolog ....................................................................................................................................................................... 35 

Screening af stamdata. ................................................................................................................................................. 36 

Internt: ...................................................................................................................................................................... 36 

Eksternt: .................................................................................................................................................................... 37 

Destillering af stamdata: ............................................................................................................................................... 37 

Kernefortælling: ............................................................................................................................................................ 37 

Konflikten i kernefortællingen: ................................................................................................................................. 37 

Kernefortællingens handling: ................................................................................................................................... 38 

Syretesten: ................................................................................................................................................................ 38 

Analyse af nuværende site ............................................................................................................................................... 38 

Navigationsdesign ......................................................................................................................................................... 38 

Præsentationsdesign .................................................................................................................................................... 39 

Informationsdesign ....................................................................................................................................................... 41 

Kommunikationskoncept .................................................................................................................................................. 41 

Hvor står vi nu? ............................................................................................................................................................. 41 

Hvilke mål skal vi nå? .................................................................................................................................................... 41 

Hvad skal der til for at nå disse mål? ............................................................................................................................ 42 

Hvordan gennemfører vi det? ...................................................................................................................................... 42 

Design ............................................................................................................................................................................... 43 

Logo design ................................................................................................................................................................... 43 

Forslag til nyt logo..................................................................................................................................................... 45 

Endeligt logo ............................................................................................................................................................. 46 

Informationsdesign ....................................................................................................................................................... 46 

Karetens krav ............................................................................................................................................................ 46 

Brugernes behov ....................................................................................................................................................... 46 

Struktur ..................................................................................................................................................................... 47 

Navigationsdesign ......................................................................................................................................................... 50 

Side 4 af 121


Navigationsniveau .................................................................................................................................................... 50 

Navigationens placering ........................................................................................................................................... 50 

Navigations metode .................................................................................................................................................. 50 

Navigationsbrugerflade ............................................................................................................................................ 51 

Wireframes ............................................................................................................................................................... 52 

Præsentationsdesign .................................................................................................................................................... 53 

Perception................................................................................................................................................................. 54 

Overordnet om koder ....................................................................................................................................................... 58 

Brugertests: ...................................................................................................................................................................... 60 

Svarene: ........................................................................................................................................................................ 60 

Det nuværende site: ................................................................................................................................................. 60 

Det redesignede site: ................................................................................................................................................ 61 

Konklusion ........................................................................................................................................................................ 61 

Perspektivering ................................................................................................................................................................. 62 

Litteraturliste .................................................................................................................................................................... 63 

Bøger ............................................................................................................................................................................. 63 

Hjemmesider ................................................................................................................................................................ 63 

Kontakt personer .......................................................................................................................................................... 64 

Bilag 1 - Samarbejdskontrakt ............................................................................................................................................ 65 

Bilag 2 - Tidsplan ............................................................................................................................................................... 66 

Bilag 3 – Logbog ................................................................................................................................................................ 67 

Bilag 4 – Ansvarsområder ................................................................................................................................................. 71 

Bilag 6 – Forskelle og ligheder .......................................................................................................................................... 77 

Bilag 7 – SWOT-analyse .................................................................................................................................................... 78 

Bilag 8 – Spørgeskema udkast .......................................................................................................................................... 79 

Bilag 9 - Spørgeskema – Færdigt....................................................................................................................................... 81 

Bilag 10 – Spørgeskema resultater ................................................................................................................................... 83 

Spørgsmål 1 .................................................................................................................................................................. 83 

Side 5 af 121


Spørgsmål 2 .................................................................................................................................................................. 83 

Spørgsmål 3 .................................................................................................................................................................. 84 

Spørgsmål 4 .................................................................................................................................................................. 85 

Spørgsmål 5 .................................................................................................................................................................. 85 

Spørgsmål 6 .................................................................................................................................................................. 85 

Spørgsmål 7 .................................................................................................................................................................. 86 

Spørgsmål 8 .................................................................................................................................................................. 86 

Spørgsmål 9 .................................................................................................................................................................. 87 

Bilag 11 - Sitemap for nuværende hjemmeside ............................................................................................................... 88 

Bilag 12 – Sitemap for redesignet hjemmeside ................................................................................................................ 94 

Bilag 13 – Designmanual ................................................................................................................................................... 95 

Logo: ............................................................................................................................................................................. 95 

Navigation: .................................................................................................................................................................... 95 

Banner: ......................................................................................................................................................................... 95 

Footer: .......................................................................................................................................................................... 96 

Biglink: .......................................................................................................................................................................... 96 

Boks #1:......................................................................................................................................................................... 96 

Nyhedsbrev ................................................................................................................................................................... 97 

Tilmelding: .................................................................................................................................................................... 97 

Personale: ..................................................................................................................................................................... 98 

Forældrehistorier: ......................................................................................................................................................... 98 

Bilag 14 – Kommentering af kode ................................................................................................................................... 100 

Big Links ...................................................................................................................................................................... 100 

Navigationen ............................................................................................................................................................... 101 

Nyhedsbrev ................................................................................................................................................................. 103 

Tilmeldings formular ................................................................................................................................................... 105 

Venteliste formular ..................................................................................................................................................... 107 

Bilag 15 – Brugertests ..................................................................................................................................................... 110 

Side 6 af 121


Side 7 af 121

INDLEDNING 


Kareten er en privatejet institution med vuggestue og børnehave. Til forskel fra de selvejende og de kommunale 

institutioner, har Kareten sin egen venteliste. Som enhver anden privat virksomhed er det vigtigt for Kareten at sælge 

sin vare, også selv om varen i dette tilfælde er det at passe børn. Denne vare er ikke håndgribelig og målbar på samme 

måde som læskedrik, mel eller fladskærmsfjernsyn. Alligevel er det vigtigt for institutionen at gøre sig klart, hvilken 

vare man udbyder, hvordan den differentierer sig fra konkurrenternes, og hvordan den skal sælges. 

Den Private Institution Kareten har ikke kun brug for at få solgt alle institutionspladser. Det er også nødvendigt med 

engagerede forældre som kunder, for at vedligeholdelsesbudgettet ikke sprænges af lønninger til f.eks. malere og 

tømrere. Dette engagement findes også hos de ansatte. 

Derfor understreger Kareten også overfor interesserede kunder, at et engagement og samarbejde er nødvendigt. 

Det er vores opfattelse, at dette samarbejde fungerer godt i hverdagen. Til gengæld er der plads til forbedring på 

onlinesiden – forbedringer, som måske også kan smitte af på hverdagen. 

Kareten er afhængig af forældres aktive valg af institutionen. Derfor er stedets hjemmeside et vigtigt redskab til at nå 

frem til forældrene og få dem overbevist om, at Kareten er bedre end andre pasningstilbud. Kareten ønsker at fremstå 

som en tryg institution båret af ansattes og forældres engagement, hvor tid med børnene prioriteres højt. Dette er 

institutionens kerneværdier. 

Den nuværende hjemmeside er svært at navigere rundt på, og tonen er humoristisk på en måde, der undergraver 

troværdigheden og besværliggør informationssøgningen. Der er heller ikke taget højde for forskellige brugergruppers 

behov, da de vigtigste informationer for blandt andet potentielle kunder er for svære at finde frem til. 

Potentielle kunder skal hurtigt kunne få en opfattelse af, hvad stedet kan og står for. Denne gruppe skal også få et 

indtryk af engagementet, der bærer de trygge rammer. 

De nuværende kunder skal også behandles bedst muligt. Ikke kun så de føler sig velkomne og får lyst til at fortsætte 

engagementet, men også for at styrke deres loyalitet, og optimere siden så den bliver til et brugbart redskab i deres 

hverdag. 

Spørgsmålene er overordnet set, hvordan vi kan gøre Karetens hjemmeside til et aktiv for institutionen – et site, der 

udstråler tryghed, engagement og tid til det enkelte barn, og hvordan hjemmesiden kan servicere og informere de 

nuværende kunder og tiltrække nye kunder. 

Side 8 af 121


PROBLEMFORMULERING 

I vores projekt vil vi belyse, hvilke kerneværdier den private institution Kareten har, og hvordan disse bedst muligt 

kommunikeres på hjemmesiden. Vores påstand er, at korrekt brug af kerneværdier på hjemmesiden vil tiltrække flere 

kunder og styrke de nuværendes engagement. 

Denne påstand er dog for langsigtet til at kunne blive ordentligt bekræftet i projektperioden. Derfor har vi opsat 

følgende, kortsigtede mål for projektet: 

Det skal være målbart nemmere for brugeren at finde informationer på vores redesignede udgave af 

hjemmesiden i forhold til den nuværende. 

Karetens kerneværdier skal stå målbart klarere for brugeren på vores redesignede udgave af hjemmesiden i 

forhold til den nuværende. 

Vi vil nå frem til disse mål ved omstrukturering af indhold, opbygning og navigation på sitet. Målene skal bekræftes 

ved brugertests. 

Vi vil finde frem til kerneværdierne via interviews og indsamling af data hos institutionen samt spørgeskema hos de 

nuværende forældre. 

Gennem analyse af det nuværende site, brug af personas, teorier for navigations-, præsentations- og 

informationsdesign og storytelling vil vi komme frem til en prototype for en ny hjemmeside. 

TIDSPLAN, LOGBOG, SAMARBEJDSKONTRAKT OG ANSVARSOMRÅDER 

Se bilag 1- 4 

METODE 

For at besvare vores problemformulering, vil vi indsamle data via forskellige kanaler. 

Af teorier vil vi overordnet gøre brug af Home metoden. I markedsanalysen ser vi på Karetens placering ud fra Michael 

Porters Five Forces. Vi vil foretage segmentering ud fra SMP-modellen, for at derefter skabe personas ud fra Steve 

Mulders, The User Is Always Right, for at kunne designe til brugerne. Til indarbejdelse af brugermål bruger vi David 

Siegels teorier omkring e-business, og der igennem hans loyalitetspyramide. For at komme frem til den gode historie, 

vil vi gøre brug af Laboratoriemodellen. I vores design vil vi arbejde ud fra Kim Pedersens og Jakob Nielsens design 

teorier, da de er anerkendte teoretiker indenfor området. 

Vi vil indsamle viden igennem interviews med Karetens ledelse samt udarbejde et kvalitativt og kvantitativt 

spørgeskema til forældrene i Kareten. Der ud over vil vi foretage en afsluttende brugertest af hjemmesiden. 

AFGRÆNSNING 

På grund af projektperiodens længde kan vi ikke nå at måle en ændring af brugernes syn på Kareten ved ændring af 

det nuværende site. Af samme grund vælger vi heller ikke at gå i dialog om projektet med Karetens ansatte og 

bestyrelse men kun med institutionens leder. Ud over interview med hende indhentes data om stedet på skrift. 

I markedsanalysen vil vi ikke kontakte andre institutioner for undersøgelse af kerneværdier og grundlag men 

behandler dem overordnet. 

Side 9 af 121


Der vil kun være en kort periode for forældrene til at besvare vores spørgeskema, så vi kan nå at analysere svarene og 

bruge dem i det videre arbejde. 

Projektets længde betyder også, at design af logoet bliver holdt internt i gruppen og ikke testet på målgruppen. 

RAPPORTSTRUKTUR 

Vi har opbygget rapportens samt projektarbejdet struktur efter HOME metoden 1 . Vi begynder med analyse af 

virksomheden Kareten og markedet for institutioner. Herefter følger undersøgelsestrinnet, hvor vi undersøger 

målgruppen og dens behov. For derfor at komme til designtrinnet, hvor vi udvikler informations-, navigations- samt 

præsentationsdesign. Vi vil afslutningsvis igennem realiseringstrinnet give vores ideer liv og derefter evaluere derpå. 

Virksomhedsbeskrivelse 

I dette afsnit vil vi se nærmere på virksomheden Kareten. Vi vil se på Karetens grundlag, og indsamle en basisviden om 

institutionen. Der ud over vil vi interviewe institutionsleder Hanne Kristensen. 

Markedsanalyse 

Vi vil redegøre for det marked, Kareten skal placere sig på, beskrive konkurrencesituationen på markedet, samt 

beskrive, hvordan Kareten kan differentiere sig i forhold til sine konkurrenter. 

Undersøgelse 

Vi vil foretage en undersøgelse af de nuværende forældres behov, dette vil vi gøre igennem en 

spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaets spørgsmål, dets resultater samt udledninger deraf vil kunne læses i dette 

afsnit. 

Segmentering 

Her vil vi finde frem til Karetens målgruppe og derudfra udlede og vælge de segmenter, det vil være lønsomt at 

henvende sig til. Ud fra dette vil vi skabe tre personas, som skal hjælpe os i udviklingen af hjemmesiden og sikre, at 

det er brugeren vi designer til. 

Storytelling 

I dette afsnit vil vi finde frem til Karetens kerneværdier. For at gøre dette vil vi se nærmere på de interne-,eksterne 

forhold samt de historiske milepæle. 

Kommunikationskoncept 

Som opfølgning på de foregående afsnit, samt som en strukturering for den videre udvikling, udarbejde vi et 

kommunikationskoncept. Her vil vi kort gennemgå hvilke konklusioner, vi kan uddrage fra foregående analyser og 

undersøgelse, samt hvordan vi skal bruge dem i designudviklingen. Dette afsnit kan altså ses som vores manual til 

designtrinnet. 

1 , Udvikling af multimedier, Marie Christensen 

Side 10 af 121

Design 


Her vil vi gennemgå informationsdesign, hvor vi bestemmer hvilken information, der er relevant på siden, samt i 

hvilket sprog teksten skal skrives. Navigationsdesign, hvor indhold og fordeling strukturers. Og præsentationsdesign, 

hvor vi designer selve brugergrænsefladen til Karetens hjemmeside. 

Kodningen 

Dette er den tekniske del af designet. Her beskrives valg af kodningsmetoder, samt en mere uddybende forklaring af 

de enkle koder. 

Brugertest 

I dette afsnit vil det vise sig, om vi har nået vores målsætning. Vi vil teste, om der er en målbar forskel på Karetens 

nuværende og redesignede hjemmeside. Vi vil teste siderne på personer indenfor målgruppen og derefter 

sammenligne resultaterne. 

Konklusion 

Dette er vores besvarelse på projektets problemformulering. 

Perspektivering 

Projektet er nu afsluttet, og vi vil træde et skidt tilbage for at se det i det større perspektiv. Nåede vi vores 

målsætninger? Hvordan var processen undervejs? Hvad skulle vi have gjort anderledes? Det er også her vi vil se på, 

hvad der skal ske med hjemmesiden fremover. 

VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE 

Vi indledte processen med et interview med institutionslederen for Kareten, Hanne Kristensen, hvor vi fik afklaret 

Karetens historie og grundlag 2 . 

Kareten er i dag en privatejet institution, men startede ud med at være kommunal. I 1998 var der mangel på pladser, 

og for at leve op til pladsgarantien anlagde Århus Kommune i alt otte midlertidige institutioner, hvoraf Kareten var en 

af dem. Planen var i første omgang, de skulle lukkes efter tre år, men da fødselstallet i Højbjerg, hvor Kareten er 

beliggende, stadig var højt, forlængede kommunen Karetens levetid med fire år. I 2007 ville Århus Kommune lukke 

Kareten, men forældrene satte sig imod og fik privatiseret institutionen. Kareten er som de fleste private institutioner 

en non profit institution, det vil sige, de bruger et eventuelt overskud på børnene. 

Kareten har et gennemarbejdet arbejdsgrundlag, som er udviklet i samarbejde mellem forældre og Karetens 

personale. Kareten er en integreret institution med en normering på i alt 64 børn opdelt på 24 vuggestuebørn samt 40 

børnehavebørn. Der er fire stuer, Tyttebøvserne, Skrupsakkerne, Rumpenisserne og Spradebasserne. 

Til at passe dem er der otte til ni pædagoger og fem til seks medhjælpere. 

Arbejdsgrundlaget skal sikre en god arbejdsatmosfære personalet imellem, som skal smitte af på Kareten som helhed. 

2 Interview med institutionsleder Hanne Kristensen. Bilag 5 

Side 11 af 121


Grundmodellen tager udgangspunkt i tre hovedområder: 

Grundantagelser, som er en fælles forståelse samt de fysiske rammer 

Forpligtelser, den handling der sker på baggrund af den fælles holdning 

Normer, den konkrete og synlige virkelighed 

Ud fra overstående er man kommet frem til at Karetens profil er følgende: 

Kvalitet, tid og fællesskab 

I forhold til pædagogikken Har Kareten formuleret nedenstående sætning: 

Her kan alt lade sig gøre 

En af forpligtelserne, som man siger ja til, når man bliver ansat i Kareten, er ”frivilligt” arbejde, hvor man deltager i 

aktiviteter udenfor arbejdstiden. 

Ligeså stilles der forpligtelser til forældresamarbejdet, hvor der forventes engagement og en hjælpende hånd. 

Side 12 af 121

MARKEDSANALYSE 


Vi har valgt at koncentrere os om institutioner indenfor et område af fem kilometer fra Kareten, da det er her, de 

fleste forældre i Kareten er bosiddende. 

Institutionerne er delt op i tre hovedgrupper: De rent kommunale institutioner, hvor økonomien styres fra 

kommunen. Ligeledes er nogle af de lokale institutioner selvejende institutioner, hvilket giver dem en større frihed i 

beslutningsprocessen med hensyn til blandt andet økonomi i forhold til de rent kommunale institutioner. Den sidste 

kategori er private institutioner, hvor vi finder Kareten. 

Udover institutionerne er der alternative pasningsmuligheder på markedet som for eksempel kommunale og private 

dagplejere, samt en privat børnepasser 3 . 

Kommunale institutioner 

Bushøj 

Store Rygaard 

Børnehuset Elmehøj 

Børnehuset Søsterhøj 

Børneslottet 

Kridthuset 

Kræmmerhuset 

Stennehøjallé 

Specialbørnehaven Skovbrynet 

Børnehuset Stenvej 

Børnehuset Tulshøjvej 3 

Børnehuset Tulshøjvej 5 

Elverhøj 

Flyveren 

Holmehulen 

Kometen 

Trekløveret 

Tudsen 

Lyseng Hjulbergvej 

Snurretoppen 

Specialbørnehaven Nygårdsvej 

Selvejende institutioner 

Børnegården Rundhøj 

Skovslottet 

Frederiksgården 

Mosegården 

Private institutioner 

Kareten 

Børnehaven Markblomsten * 

Børnehaven Stjernehuset * 

Børnehaven Solhjem * 

Integrerede instutioner 

Vuggestuer 

Børnehaver 

* Ruldof Steiner børnehaver 

3 http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger/familie_boern/pasning_og_fritid 

Side 13 af 121


BRANCHEANALYSE FOR DAGINSTITUTIONER I HØJBJERG 

Vi vil i analysen af markedet for daginstitutioner i Karetens nærområde benytte os af Michael Porters Five Forces 4 , der 

beskriver konkurrencesituationen på det givne marked. 

De fem punkter i Five Forces modellen er konkurrencesituationen i branchen, køberens forhandlingsstyrke, 

konkurrence fra substituerende produkter, leverandørernes forhandlingsstyrke samt trusler fra nye udbydere. 

KONKURRENCESITUATIONEN I BRANCHEN 5 

Dagpasningsbranchen i Højbjerg-området er i høj grad præget af kommunale institutioner, de fleste af disse er 

integrerede institutioner, det vil sige kombinerede vuggestuer og børnehaver, hvor det enkelte barn kan fortsætte i 

den samme institution efter vuggestuealderen. 

De kommunale institutioner har ikke i samme grad som private virksomheder brug for at markedsføre sig, da de 

gennem de kommunale samarbejdsaftaler er økonomisk sikret og er omfattet af den kommunale venteliste og 

pasningsgaranti. Dermed er institutionerne i nogen grad sikret overlevelse, men omvendt kan de trues af en generel 

faldende fødselsgrad eller kommunale nedskæringer, hvilket de ingen indflydelse har på. De kommunale institutioner 

er underlagt kommunal økonomistyring, og har som sådan ikke mulighed for at generere et overskud. 

De selvejende institutioner er brugerstyrede enheder, det vil sige, at de i højere grad end de kommunale institutioner 

har indflydelse på driften af institutionen. Dette sker blandt andet gennem forældrebestyrelser, der kan være med til 

at udarbejde formålsparagraffer, læringstemaer med mere. 

Dog er de selvejende institutioner underlagt kommunale driftsoverenskomster, hvor kommunen administrerer alle 

udgifter, mens den pågældende institution til gengæld pålægger sig at afgive stedets pladser til den kommunale 

venteliste. De selvejende institutioner er desuden underlagt de kommunale takster for forældrebetaling. Dette gør, at 

det også her er svært at generere et overskud for institutionen. 

De private institutioner er ledet af en privat ejerkreds, i langt de fleste tilfælde forældrene, som udpeger 

institutionslederen og andet personale. De private institutioner kan selv udarbejde et pædagogisk grundlag, 

metodeplan, fokusområder med mere. Disse institutioner følger privatretslige regler og har derfor mulighed for at 

modtage gaver og arv samt at skabe et overskud gennem driften. Dette bliver lettere af, at de private institutioner har 

egen venteliste og selv bestemmer taksten for forældrebetaling. 

Da det overordnede produkt, som daginstitutionerne i Højbjerg-området udbyder, er pasning af børn, uanset om det 

så drejer sig om dagplejere, vuggestuer eller børnehaver, er der på trods af de talrige institutioner tale om en snæver 

konkurrence. Langt de fleste institutioner er omfattet af det kommunale pædagogiske grundlag og har som sådan ikke 

store muligheder for at tiltrække kunder på baggrund af pædagogikken, ligesom de ikke har mulighed for selv at 

udarbejde egen venteliste, da institutionerne er omfattet af den centrale pladsanvisning og kommunalt fastsatte 

takster. Derfor er priskonkurrencen på markedet så godt som ikke eksisterende, da det kun er de private institutioner, 

der har mulighed for at påvirke egne takster for forældrebetaling. 

4 International markedsføring, Finn Rolighed m.fl., side 226 

5 Frie Børnehaver og Fritidshjem: Forskelle og ligheder... Bilag 6 

Side 14 af 121


KØBERENS FORHANDLINGSSTYRKE 

Figur: Årstakster i børnepasning efter område 

Figur: Gennemsnitlige familieindkomster efter område. 

Side 15 af 121


En udregning af de gennemsnitlige årstakster, det vil sige de takster kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner har 

sat, viser, at Århus Kommune har de højeste årstakster i en sammenligning mellem Danmarks fire største byer, for de 

aldersintegrerede institutioner for 0-2 år. Den faktiske forældrebetaling kan dog fravige, grundet eventuel 

søskenderabat eller fripladsordninger. 

Årstaksterne for institutionerne for aldersgruppen 3-5 år viser, at kun København-området ligger højere end Århus. En 

sammenligning med en opgørelse over de gennemsnitlige indkomster for familier i de samme fire byer viser dog, at 

Århus kun bliver overgået af Aalborg, og dermed relativt følger prissætningen for årstaksterne. 

Inden for pasningsområdet er prisen dog ikke det altoverskyggende element, da folketinget i 2004 vedtog, at alle 

danske kommuner skal tilbyde pasningsgaranti og dermed har pligt til at henvise børn til en plads i et dagtilbud, fra 

barnet fylder 26 uger, til det begynder i skole 6 . Desuden gør den kommunale takst for forældrebetaling, at forældre 

ikke på samme måde som med mange andre produkter kan ”shoppe” efter tilbud, da prisen i de kommunale tilbud er 

ens, uanset hvor i kommunen man bliver tilbudt pasning. 

Dermed er de private pasningstilbud ene om at kunne lave egen prisfastsættelse for forældrebetaling. Da der er 

overvejende flertal af kommunale institutioner i Århus Kommune, skal der dog noget helt specielt til, før forældrene 

vil være klar til at betale mærkbart mere end den kommunale takst for at melde deres barn ind i en privat institution. 

Derfor er tre af de fire private institutioner i Århus-området såkaldte ”Rudolf Steiner-børnehaver”, der er kendetegnet 

ved at tilbyde en hel særegen pædagogik, ligesom der i disse børnehaver er stor fokus på vegetarisk, biodynamisk og 

økologisk kost. Man er derfor på forhånd klar over, at netop disse børnehaver tilbyder et helt specielt produkt og er 

måske derfor i højere grad klar til at betale en højere pris. 

KONKURRENCE FRA SUBSTITUERENDE PRODUKTER 

Da produktet, som daginstitutionerne udbyder, er noget så uhåndgribeligt som pasning af børn, er det måske 

umiddelbart svært at finde et substituerende produkt, der vil kunne dække forældrenes behov på samme måde. Det 

er dog muligt at finde alternative pasningsmuligheder, som ikke foregår i deciderede institutioner. 

Det kan for eksempel være dagpleje, hvor cirka fire børn bliver passet i dagplejerens hjem, og hvor dagplejeren 

”overtager” pædagogens rolle i perioden indtil barnet fylder tre år og er klar til børnehave. Forældrene er sikre på, at 

barnet modtager lovmæssig forsvarlig pleje, da dagplejeordningen er kommunal, og der derfor bliver ført tilsyn med 

dagplejeren fra kommunen. 

6 http://www.vfm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/Dagtilbudsomraadet/Dagtilbud/Optagelse-og- 

pasningsgaranti/Sider/Start.aspx#Pasn 

Side 16 af 121


Figur: Indskrevne børn i alderen 0-3 år i Århus. 

En opgørelse over pasningen af børn i alderen 0-3 år i Århus viser, at dagplejen klart overstiger de rene vuggestuer i 

antallet af indmeldte børn, for eksempel var der i 2008 i alt 643 et-årige børn i dagpleje, mens der kun var 99 et-årige i 

vuggestuerne. Til gengæld overstiger antallet af børn i de aldersintegrerede institutioner klart de to andre segmenter. 

Her var antallet af et-årige i 2008 hele 2.660. 

Af disse tal kan der altså udledes, at langt de fleste i Århus Kommune vælger en integreret institution, hvor børnene 

kan fortsætte det samme sted efter vuggestuealderen. Dermed er dagplejen altså ikke på nuværende tidspunkt et 

substituerende produkt, der udgør en trussel for de integrerede institutioner. 

Et andet substituerende produkt er private pasningsordninger, hvor forældrene kan ansatte en privat passer 7 . 

Lovgivningen for den private pasning omfatter ikke krav om pædagogiske læreplaner eller børnemiljøvurdering, men 

der skal dog føres kommunalt tilsyn med pasningen. 

LEVERANDØRERNES FORHANDLINGSSTYRKE 

På dagpasningsområdet er leverandøren i de fleste tilfælde kommunen i det pågældende område - i dette tilfælde 

Århus Kommune. Da der er en mængde omfattende, nationale lovkrav til pasningsområdet, har kommunerne ikke 

uanede beføjelser overfor de kommunale institutioner, og dagpasningen er også et af de vigtigste indsatsområder for 

kommunerne. 

Selvom de private institutioner på de fleste områder er selvbestemmende, er der stadig områder, hvor de skal leve op 

til kommunens krav. I det helt konkrete tilfælde ejer Århus Kommune stadig den bygning, hvor Kareten har til huse, og 

kommunen tøver i øjeblikket med at ville forlænge, da de, ifølge institutionsleder i Kareten, Hanne Kristensen, ikke er 

tilhænger af konkurrencen fra den private institution. Kommunen har altså strammet tommelskruerne omkring 

Kareten, der på den anden side er i sin gode ret til at skaffe penge til nye lokaler, skulle det være nødvendigt. 

7 http://www.vfm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/Dagtilbudsomraadet/Privat-pasning-og-pasning-af-egne- 

boern/Sider/Start.aspx 

Side 17 af 121


Man kan med andre ord konkludere, at kommunens forhandlingsstyrke i forhold til de kommunale og selvejende 

institutioner er stor, mens den bliver væsentligt formindsket over for de private. Selvom der stadig er et vist 

tilhørsforhold mellem de private institutioner og kommunen ved blandt andet tilsyn, har de private institutioner 

større råderum over deres egen skæbne. 

TRUSLEN FRA NYE UDBYDERE 

Som tidligere beskrevet er der et stigende antal forældre der føler sig forbigået og ramt, når det netop er deres barns 

institution, der rammes af nedskæringer eller lukning. Derfor er der i de seneste år sket en eksplosiv udvikling af 

etablering af private institutioner 8 . I perioden fra 2007 til januar 2009 er antallet af private børnepasningstilbud steget 

fra 19 på landsplan til i dag 172, og endnu flere venter på at blive godkendt som private pasningstilbud. 

Bevæggrundene for at forældrene tager initiativ til selv at oprette institutioner er blandt andet en bedre normering af 

personale og dermed mere tid til det enkelte barn, færre lukkedage, bedre personaleforhold og ikke mindst større 

indflydelse for både personale og forældre 9 . 

Man kan derfor ikke udelukke oprettelsen af flere private institutioner i Århus området, hvilket dog i høj grad er 

afhængigt af Århus Kommunes fortsatte politik på området. 

ANVENDELSE AF BRANCHEANALYSEN 

Efter at have analyseret markedet for dagpasningstilbud i Højbjerg-området, kan det konkluderes, at Kareten i sin 

egenskab af privat institution har mulighed for at udbygge sin position i forhold til de kommunale tilbud, da Kareten er 

enebestemmende over egen økonomi og dermed har gode forhold for at skabe et attraktivt miljø for både personale 

og børn. 

Samtidig er det dog nødvendigt at skabe en klar profil af Den Private Institution Kareten, der kan kommunikeres ud til 

de potentielle kunder i området, så forældrene vælger at indskrive deres barn i Kareten i stedet for på den 

kommunale venteliste, også selvom det måske koster en smule mere, og der ikke er de samme rabat- og 

tilskudsordninger. 

Kareten skal med andre ord finde de kerneværdier, der kendetegner institutionen på Karetmagertoften, og som kan 

skille dem ud fra den store mængde af tilbud i Højbjerg. Det er dog også vigtigt med handling indenfor overskuelig 

fremtid, da udviklingen i øjeblikket peger mod etablering af flere og flere private institutioner på landsplan, og dermed 

potentielt også i Karetens nærområde. 

SWOT-ANALYSE 

Se bilag 7 

FORKLARING AF SWOT-ANALYSEN 

Da Kareten i sin kraft af privat institution ikke er omfattet af det kommunale pædagogiske grundlag, har institutionen 

selv mulighed for at udarbejde et grundlag, der er skræddersyet til børnene i institutionen. Desuden gør 

privatiseringen, at Kareten kan undgå en del af den eksterne kommunikation med kommunen og derved spare tid på 

8 http://jp.dk/arkiv/?id=1562613&eceExpr=privat%20pasning 

9 http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/06/17/021908.htm?wbc_purpose=http: 

Side 18 af 121


selv at kunne klare det administrative arbejde. Et af de afgørende punkter for overhovedet at etablere en privat 

institution er desuden, at der bliver flere pædagoger per barn, og dermed mere tid til børnene. 

Kareten vægter derudover forældresamarbejdet meget højt, da det er forældrene der ejer institutionen og derfor har 

en særlig ejerskabsfornemmelse overfor stedet. 

Selvom Kareten har et stort råderum over egne økonomiske ressourcer, er institutionen i højere grad end de 

kommunale institutioner afhængig af at skaffe nye kunder, da de private institutioner i Århus ikke er omfattet af den 

kommunale venteliste. 

Er Kareten ikke i stand til at skaffe de fornødne kunder, er der ikke noget økonomisk sikkerhedsnet, og Kareten må 

derfor håbe på en redning fra forældre eller private investorer. Netop nye kunder skal skaffes blandt andet gennem 

Karetens hjemmeside www.dpikareten.dk, som på nuværende tidspunkt ikke er optimeret til at skabe et overblik over 

de tilbud, Kareten udbyder. 

Potentielle trusler for Kareten ligger fortrinsvist i et dårligt samarbejde med Århus Kommune. Selvom Kareten i høj 

grad er selvbestemmende, er det alligevel nødvendigt med et godt samarbejde, og Århus Kommune ejer blandt andet 

stadig bygningerne på Karetmagertoften med lejekontraktudløb i sommeren 2010. 

Selvom Kareten har mange styrker og muligheder for at udbygge kundegrundlaget, er den økonomiske trussel tilpas 

stor til, at institutionen må være forudseende og skabe grobund for flere forældre på ventelisten, så Kareten er sikret 

mod eventuelle uforudsete økonomiske vanskeligheder. 

UNDERSØGELSE 

For at opnå en større viden omkring Kareten i forhold til deres brugere og deres behov, udformede vi et delt 

kvantitativt og kvalitativt spørgeskema 10 , hvilket vi uddelte blandt forældrene i Kareten, vores population. 

Vi vælger at fortage en stikprøve, da vi kender den præcise stikprøveramme. Dette skulle sikre en repræsentativ 

stikprøve for populationen. Af udvælgelsesmetode har vi valgt simpel tilfældig udvælgelse, hvor vi har givet Karetens 

personale 50 spørgeskemaer, hvilke de har uddelt til først ankommende forældre 11 . 

Med spørgeskemaet ville vi afdække følgende: 

Karetens styrker set fra forældrenes side 

Behovet for en hjemmeside 

Ønsker til en hjemmeside 

Spørgeskemaet er en blanding af fakta- og holdningsspørgsmål. Sidstnævnte stiller krav om, at respondenten giver 

mere af sig selv end ved faktaspørgsmål. Der er dog tale om holdningsspørgsmål, der ikke går privatlivet nært. 

For at fastholde respondentens opmærksomhed, har vi benyttet os af tre forskellige spørgsmålstyper; åbne, lukkede 

og skala spørgsmål 12 . Der er selvfølgelig fordele såvel som ulemper ved alle tre typer spørgsmål. De åbne spørgsmål 

giver respondenten mulighed for egen formulering uden påvirkning af de svarmuligheder, vi har opstillet. Dette er 

valgt for at få forældrenes egne ord på, hvad de mener Kareten står for – de måske usagte kerneværdier. Dog 

medfølger de åbne spørgsmål, at det er svært at tabulere og strukturere besvarelserne. Udsagnet bliver enkeltstående 

10 Grundlæggende teoretisk statistik og praktiske anvendelser side293 

11 International markedsføring, Finn Rolighed m.fl., side 299 - 301 

12 International markedsføring, Finn Rolighed m.fl., side 312 

Side 19 af 121


og til åben fortolkning. De lukkede spørgsmål er derimod ideelle til efterbehandling og analyse, men har det modsatte 

problem, da vi her fastlåser respondenten til svarmuligheder, han eller hun eventuelt ikke selv ville have fastsat. 

Skalaspørgsmål er ligeså lette at efterbehandle, her ligger udfordringen i at lave en eklatant rating 13 . 

For at sikre spørgeskemaets kvalitet, har vi forinden uddelingen afprøvet spørgeskemaet på en række personer, der 

falder indenfor kategorien: Forældre med børn i pasningsalderen. Det første udkast til spørgeskemaet kan ses som 

bilag 8, mens det endelige kan ses som bilag 9. 

I forhold til reliabiliteten tilstræbte vi at undgå formuleringer, der kunne misforstås. Alligevel fik vi tre besvarelser 

tilbage, hvor skalaspørgsmålet vedrørende det vigtigste indhold på Kareten hjemmeside var besvaret forkert – 

spørgsmål otte. En respondent har ikke fundet det muligt at tage stilling til, hvad han kunne undvære på siden og har 

rangeret alle som ligeværdige. To andre respondenter har benyttet sig af afkrydsning, hvilket kan give os en indikation 

om, hvad de har af ønsker, men som ikke informerer om prioriteringen af disse. 

Vi uddelte i alt 50 spørgeskemaer, hvoraf vi fik 14 besvarelser tilbage, dette giver en svarprocent på 28. 

Hvis vi ser på validiteten, vil vi kunne drage statistiske korrekte konklusioner, da stikprøverammerne er minutiøse 14 . 

GENNEMGANG AF RESULTATER 

Vi forudsætter at forældre laver en ”markedsanalyse” inden de vælger institution til deres barn. Først vælger de 

hvilken slags pasningsordning de ønsker; dagpleje, vuggestue eller integreret institution. Herefter hvilke tillagte 

værdier pasningsordningen skal være i besiddelse af. Det er i sidstnævnte ramme, vi befinder os, da vi vil undersøge, 

hvad Kareten kan tilbyde i forhold til lignende institutioner. 

Vi vil her uddrage og analysere de i konteksten vigtigste resultater. Hele undersøgelsen med dens kommentar kan ses 

som bilag 10. 

Spørgsmål 1 

Vores første spørgsmål lyder: Hvorfor valgte du/I netop Kareten? 

10 

5 

0 

9 

13 http://issuu.com/heinmann/docs/sp_rgeskema_design_- 

_en_praktisk_guide_til_bedre_s?mode=embed&documentid=081223111949-5b16061175d84d8f8f8764f322137851&layout=grey 

14 Grundlæggende teoretisk statistik og praktiske anvendelser, Bent Willum Hansen, side 297 

6 

8 8 

4 

5 

Side 20 af 121


Spørgsmålet er lukket, dog med muligheden for tilføjelse af andre grundlag, samt mulighed for at afkrydse flere. 

Som det ses, er Karetens værdier vigtigst for forældrene. Denne er der ni ud af 14 forældre der har afkrydset. Dernæst 

kommer personalet og omgivelserne, begge kategorier har fået otte ud af de 14 mulige tilkendegivelser. Dette resultat 

stemmer godt overens med Karetens leder Hanne Kristensens udsagn omkring, hvad der adskiller Kareten fra andre 

institutioner. 

Under punktet andet, var der ikke noget, der ikke kunne høre ind under de opstillede svarmuligheder med undtagelse 

af to kommentarer. En påpeger, at de har valgt Kareten udelukket på grund af, at den er privat. Dette 

udvælgelseskriterium er dog svært at tyde, da vi ikke ved, hvad der ligger bag respondentens tanker omkring det 

private. En anden fremhæver Karetens daværende hjemmeside www.diikareten.dk, som grunden til deres valg. 

Spørgsmål 2 

Dernæst forespurgte vi: Hvordan fandt du/I frem til Kareten? 

Igen benytter vi os af et lukket spørgsmål med mulighed for egen kommentar. 

Som det ses af nedenstående figur, har 53 procent fundet Kareten igennem andre. Dette viser altså en stor 

afhængighed af mund-til-mund kommunikation. Herudover har Andet og Århus kommunes hjemmeside spillet en 

rolle på henholdsvis 29 og 18 procent. 

Under feltet Andet fremhævede man, at pladsen var blevet tildelt af Århus kommune, da der var pladsmangel, men at 

man sidenhen havde været glad for det. 

Det er bemærkelsesværdigt ingen der markerer Karetens hjemmeside som en aktør, hverken i dette eller foregående 

spørgsmål. 

Spørgsmål 3 

29 % 

18 % 

53 % 

Hørte om Kareten fra 

andre 

Gennem 

hjemmesiden 

dpikareten.dk 

Gennem Århus 

kommunes 

hjemmeside 

Næste spørgsmål vi stillede: Hvordan vil du/ I beskrive Kareten? Er et åbent holdningsspørgsmål, hvor vi aktivt beder 

respondenten ytre sin mening. Hele 13 ud af de 14 besvarede dette spørgsmål. Mange af besvarelserne er lange og 

uddybende, hvilket foruden selve besvarelsen kan være en indikator for forældrenes dedikation. 

Hvis vi skal drage nogle generelle tendenser fra besvarelserne, er det især personalet, som fremhæves. De betegnes 

som fagligt kompetente, passionerede, nærværende, smilende og gode til at sætte det enkelte barn i centrum. En af 

forældrene udtaler ”Personalet er der for børnenes skyld, ikke kun et arbejde”. 

Side 21 af 121


Ligeså bliver de mange aktiviteter samt legepladsen vægtet højt. I disse forbindelser bliver der brugt ord som sjovt, 

udviklende, fællesskabsstyrkende initiativer og veludnyttet ude areal. 

Af andre sigende udtalelser kan nævnes: 

”Den bedste institution man kan forestille sig at have sine børn i.” 

”Kareten giver vores børn det ekstra ud over det som kan forventes af en vuggestue/børnehave.” 

”God normering i forhold til det offentlige.” 

Spørgsmål 4 

Efter at have fået sat ord på hvorfor man vælger Kareten, vil vi se nærmere på hjemmesidens status hos forældrene. 

Kender du/ I den nuværende hjemmeside www.dpikareten.dk? 

Ved dette spørgsmål herskede der ikke den store tvivl, da alle 14 respondenter svarede ja hertil. Dog skal der nævnes, 

at ingen af forældrene fandt eller valgte Kareten på grund af hjemmesiden. 

Spørgsmål 5 

Hernæst vil vi gerne have bekræftet behovet for en hjemmeside, om det er noget forældrene bruger. 

Bruger du/I det nuværende site? 

Hertil svarede 12 ud af 13 ja (13, da en af besvarelserne var ugyldig) og dermed altså kun en som svarede nej. Med 

andre ord må personalet være gode til at implementere hjemmesiden hos de nye forældre i Kareten. 

Spørgsmål 6 

Ved næste spørgsmål vil vi gerne fastsætte hvor ofte respondenten benytter siden. 

Hvis ja, hvor ofte bruger du/I den så? 

Som det fremgår af nedenstående diagram, benytter 67 procent hjemmesiden en gang om ugen, hvilket antyder en 

høj loyalitet. Hele otte procent tilkendegiver endda at bruge siden flere gange om ugen. 

25 % 

8 % 

67 % 

Flere gange om ugen 

En gang om ugen 

Flere gange om 

måneden 

En gang om 

måneden 

Mindre 

Side 22 af 121

Spørgsmål 7 


Næste spørgsmål udformede vi som et åbent spørgsmål for at få en reel fornemmelse af hvad forældrene bruger 

hjemmesiden til, og for ikke at tvinge dem ind i nogle fra vores side valgte kategorier. 

Hvad bruger du/I hjemmesiden til? 

Alle 12 mulige respondenter besvarede dette spørgsmål. Der dannes en klar brugertendens, som er at se billeder og 

læse Karetens nyhedsbrev Ekspressen. Derudover nævner et par stykker madplanen og en enkelt priser. 

Derudover skriver en af forældrene følgende sætning: 

”Egentlig kun til at se ugens billeder, men har ofte talt om at vi gerne vil bruge den mere.” 

Selvom brugen af hjemmesiden allerede er relativ høj, findes der et ønske om at bruge den endnu mere. Det ville altså 

for os være interessant, at finde ud af, hvad de mere kunne bruge den til. 

Spørgsmål 8 

I det næste og reelt sidste spørgsmål ville vi indsnævre os til, hvad forældrene ønsker af hjemmesiden. Vi valgte at 

forankre et skalaspørgsmål, for at klarlægge, hvad der for forældrene er vigtigst. 

Vælg de tre vigtigste former for indhold, der skal være på Karetens hjemmeside? Giv point fra 1 til 3 – hvor 1 er det 

vigtigste. 

4 

3,5 

3 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

4 

1 

4 

2 

3 

1 

1 

3 

1 1 1 

I ovenstående diagram ses, hvad der skal være på siden. Man er enige om, at billeder og nyhedsbrevet er noget som 

vægtes højt, hvilket er de to aktiver, siden har nu. Derudover er beskeder om nye tiltag samt kalenderen de der er 

vægtet højest. 

4 

1 2 3 

2 

2 

1 

Side 23 af 121


Det er svært at udlede noget konkret af dette, dog peger det på et bredt ønske omkring at have information 

tilgængeligt via internettet. 

Spørgsmål 9 

Som et sidste spørgsmål med henblik på det videre udviklingsforløb, spurgte vi, om vi måtte kontakte dem igen. Hvis 

de gav deres accept til dette, skrev de deres navn samt telefonnummer. 

Ud af de 14 respondenter sagde 12 ja til at blive kontaktet senere. 

DELKONKLUSION 

10 % 

Første prioritet 

Billeder Kalender 

Madplan Nyhedsbrev 

Skemaer/ formularer Beskeder om nye tiltag m.m. 

Telefonlister 

10 % 

30 % 

Ud fra undersøgelsen kan vi konkludere, at Kareten er meget vellidt blandt forældrene. Dens styrker er personalet, 

deres engagement og kompetencer, de mange aktiviteter, som Kareten tilbyder samt deres legeplads. Igennem 

besvarelserne kan man også læse, at Kareten har et godt ry, mange har fået institutionen anbefalet. 

Alle forældrene kender karetens hjemmeside, og stort set alle bruger den jævnligt, alligevel er der ingen, der har 

fundet institutionen ved hjælp af siden. Hjemmesiden er altså ikke et aktiv for kommende forældre, som den ser ud 

nu. 

Der er en meget høj loyalitet i forhold til at besøge siden, da forældrene bruger siden til at se billeder af børnene samt 

læse det ugentlige nyhedsbrev. Dog ytres der ønske om at kunne bruge siden til mere. Slående er de mange positive 

tilkendegivelser omkring aktiviteter, ønsket om en kalender samt besked omkring nye tiltag med mere. 

10 % 

40 % 

Side 24 af 121


SEGMENTERING AF BRUGERE AF DEN PRIVATE INSTITUTION KARETEN. 

Efter det indledende interview med institutionsleder Hanne Kristensen, er der grobund for en segmentering for at 

finde frem til det de primære brugere af Kareten og den tilhørende hjemmeside, og det er dermed lettere at målrette 

sig mod nye potentielle kunder, når segmentet er fastsat. 

I interviewet med Hanne Kristensen kom hun ind på hvilke forældre, der typisk vælger Kareten for deres børn. Når 

potentielle kunder henvender sig til Kareten, stiller institutionen krav til forældrene om et stort engagement omkring 

Kareten. Der er mange arrangementer som for eksempel fællesspisning og flere årlige fester, men der forventes 

ligeledes af forældrene, at de er klar til at give en hånd med, hvis der er praktiske ting, der skal laves på eller omkring 

institutionen. 

Til gengæld gav Hanne Kristensen også udtryk for, at forældrene på den anden side også stiller store krav til 

institutionen, og hun mener i det hele taget, at forældrene får et andet ejerskab til institutionen, når 

forældresamarbejdet er så udbredt, og at forældrene kan stille større krav til personalet, da personalet er ansat af den 

nedsatte forældrebestyrelse. Hun vurderer, at det overordnet set er ressourcestærke forældre, der vælger den private 

institution. 

Hanne Kristensen har erfaring fra flere forskellige lederjobs i kommunale institutioner og har kunnet mærke et øget 

forældreengagement i Kareten i forhold til de kommunale institutioner, hun har været leder i. Hun angiver netop det 

faktum, at forældrene teknisk set er personalets arbejdsgivere, som en af grundene til det store engagement. 

Geografisk giver Hanne Kristensen udtryk for, at de fleste børn kommer fra nærområdet inden for en radius af cirka 

fem kilometer. Dog er der nogle enkelte børn fra Århus midtby og fra Århus Nord. Hun fortæller desuden, at 

forældrene ved indmelding skal betale et depositum på 6.000 kroner, som kan skræmme nogle forældre væk. Og 

netop det økonomiske aspekt kan være en stopklods for nogle forældre, da man i en privat institution, som 

studerende par, ikke kan modtage fuld friplads og derfor skal betale cirka 12.000 kroner om året for en plads i 

Kareten, hvor man i kommunale institutioner slipper uden betaling, hvis begge forældre er studerende. 

Side 25 af 121


SEGMENTERINGSKRITERIER 

Vi bruger SMP-modellen til segmentering 15 . Bogstaverne står for segmentering, målgruppe og positionering. Modellen 

danner grundlag for virksomhedens markedsføringsstrategi. 

KONSUMENTENHEDER 

Betegnelsen dækker over personer, der har behov for og er i stand til at bruge Karetens produkt. Vi fastlægger 

konsumentenheden til: Forælder med bopæl i den sydlige del af Århus. 

ANALYSE AF MARKEDET (KUNDERNE) 

Bopæl i det sydlige Århus 

Økonomisk og psykologisk ressourcestærke 

Ønske om at engagere sig i barnets hverdag 

Alder: 20 - 59 år 

Vi vælger at bruge Gallups Kompas, ud fra de oplysninger vi har fra Kareten, samt at forældrenes fællestræk er af 

livsstilsmæssig karakter. Ud fra Gallups Kompassegmentering befinder Karetens kunder sig hovedsageligt i det 

lysegrønne og orange segment 16 : Det moderne fællesskabsorienterede og Det fællesskabsorienterede segment. 

Efter Hanne Kristensens overordnede beskrivelse af forældrene i Kareten, vil vi foretage en segmentering for at nå 

frem til et målgruppevalg med henblik på brugerdesignet af det nye site. 

Det fællesskabsorienterede segment er kendetegnet ved at være stærkt interesserede i spørgsmål, der går tæt på det 

enkelte menneske og dennes hverdag. Segmentet har også interesse for politik. Dette stemmer meget godt overens 

med Hanne Kristensens fortælling om de forældre, der tog initiativet til en privatisering, da Århus Kommune raslede 

med sablen og varslede en lukning af Kareten. Andre nøgleord for segmentet er blandt andre social ansvarlighed og 

omsorg, som går godt i spænd med det engagement, som kendetegner forældrene i Kareten. Segmentet findes oftest 

i aldersgruppen 40 – 59 år, hvilket passer bedst på de forældre der har haft børn i institutionen siden Kareten var 

kommunal ejet. 

15 International Markedsføring, Finn Rolighed m.fl., kapitel 12. 

16 Gallup kompas – http://www.gallup.dk/vores-markedsfokus/medier/printmedier/gallupkompas/kompas-segmenter.aspx 

Side 26 af 121


Det moderne fællesskabsorienterede segment er kendetegnet ved, at segmentet findes i større byer, er bredt 

repræsenteret i aldersgruppen 20 – 49 år, ofte har stiftet familie og udviser et stærkt samfundsengagement. De har 

desuden et stærkt ønske om at opnå succes i livet, hvilket i dette tilfælde kan aflæses i deres engagement i at sikre 

deres børn de bedst mulige vilkår gennem den pædagogiske opdragelse i Kareten. Segmentet er hyppige brugere af 

internettet. Det er fortrinsvist i dette segment, de nye kunder til Kareten skal findes. 

SEGMENTERINGSKRITERIER 

Her opstilles relevante kriterier for brugernes købsadfærd, altså forældrenes valg af Kareten til deres barn. Vi har 

opdelt de to segmenter efter indkomst, da Kareten ikke har de samme rabatordninger som kommunale institutioner. 

Indkomst Lysegrøn Orange 

0 – 149.999 kr. 1 4 

150.000 – 347.000 kr. 2 5 

347.001 - kr. 3 6 

PROFIL AF SEGMENTERNE 

1: Universitetsstuderende og prisbevidst. 

2: Nyuddannet pædagog med fokus på personlig udvikling. 

3: Karrieremenneske med fokus på succes. 

4: Studerende på kort eller mellemlang uddannelse og prisbevidst. 

5: Mellemlang uddannelse f.eks. lærer med politisk interesse. 

6: Humanistisk uddannet, tænker idealistisk og har kulturel interesse. 

VALG AF SEGMENTER 

Med baggrund i Århus Kommunes regler for tilskud til private pasningsordninger 17 mener vi, at segment 1 og 4 ikke er 

lønsomme. Det er ikke muligt at få fuld friplads i institutionen, og søskenderabatten er lavere end i en kommunal 

institution. 

Vores vurdering er, at det er lønsomt for Kareten at fokusere på segment 2, 3, 5 og 6. 

MÅLGRUPPESTRATEGI 

Ud over den ovenstående segmentering af kundegrundlaget for Kareten kan den primære målgruppe også inddeles i: 

Nuværende forældre 

Ny startede forældre 

Kommende forældre 

De tre grupper har dog på mange måder samme mål eller præferencer – nemlig at se, hvad der sker i institutionen. De 

nuværende forældres mål kan være at holde sig ajour med madplaner for ugen, kommende aktiviteter og billeder fra 

sidste udflugt. De ny startede forældre er i gang med en læringsproces, hvor de begynder at inddrage hjemmesidens 

tilbud i hverdagen, og vil med tiden blive de nuværende forældre og have samme adfærd som disse. De kommende 

forældre vil besøge de samme punkter for at undersøge, hvad institutionen i praksis udbyder, samt læse mere 

generelt om hvad Kareten tilbyder. 

Derfor vurderer vi, at Karetens markedsføringsstrategi skal være udifferentieret. 

17 http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger/familie_boern/pasning_og_fritid/pladser_og_takster/frit_valg_ordning 

Side 27 af 121


VURDERING AF MULIGE POSITIONER 

Da Kareten i form af sin position som privat institution har en større normering af pædagoger, bliver der bedre tid til 

det enkelte barn. Derfor kan Kareten med fordel markedsføre sig på de følelsesmæssige forhold. Altså i dette tilfælde: 

Tid til det enkelte barn og kvalitet i samværet med børnene. Denne strategi kaldes ESP, der står for ”emotional selling 

proposition” 18 . Karetens produkt er ikke differentieret nok til at blive solgt på objektiv særegenhed. 

18 International Markedsføring, Finn Rolighed m.fl., side 375. 

Side 28 af 121

PERSONAS 


For at finde frem til den typiske bruger for vores redesignede hjemmeside, vil vi gøre brug af personas 19 . 

PRIMÆR PERSONA – FORÆLDREPARRET KAMILLA OG JAKOB 

Personlig information 

Profession: skolelærer og tømrer 

Alder: 28 og 30 år 

Bopæl: Højbjerg 

Internet erfaring 

God. Kamilla bruger det meget i forhold til sit job 

Jakob surfer rundt, henter film med mere. 

Mest brugte websites: 

E-mail. 

www.skolenet.dk 

www.minmave.dk 

Kamilla og Jakob har været kærester i snart fire år. Først boede de i Jakobs lejlighed i midtbyen, men eftersom deres 

indtjening og ønsker rykkede sig, købte de et hus i Højbjerg. 

Indretningsmæssigt er det funktionelle og hyggelige i højsædet. De vil selvfølgelig gerne bo pænt, men de har det med 

at lave spontane indkøb, som ikke altid lige passer ind i helheden. Derudover har Kamilla nogle arvestykker, som har 

stor betydning for hende, men som Jakob siger, ”så pynter de jo ikke ligefrem”. 

Når der skal laves mad, er det gerne Kamilla, som træder til. Jakob vil hellere spise det. Kamilla er meget glad for friske 

grønsager og går meget op i en sund og varieret kost. 

Feriemæssigt har Jakob fået overbevist Kamilla om, at friluftslivet er sagen. Jakob er fra barns ben vokset op med 

vandre- og kanoture. Kamilla har også altid elsket naturen, men hun var dog lidt skeptisk, da de skulle på deres første 

”overlevelsestur” uden dagligdagens luksus. Da de først var kommet af sted, blev hun dog meget betaget af den 

urørte natur. Og i dag er det lige så meget hende, der vil af sted. 

Jakob sætter det ved Venstre og har også været politisk aktiv i nogle år, Kamilla derimod stemmer på 

Socialdemokraterne. 

Jakob arbejder som tømrer ved Johns Tømrer- og Snedkerfirma i Viby. Han kan godt lide det praktiske arbejde og det 

at komme hjem om aftenen og være fysisk træt. Det er også Jakob selv, som har istandsat deres hus, hvilket han har 

lagt en stor ære i. 

19 The User is Always Right.., Steve Mulder, Ziv Yaar. 

Side 29 af 121


Kamilla er skolelærer på Holme Skole, hvor hun underviser i dansk, musik og drama. Derudover lægger hun et stort 

arbejde i skolens lektie cafe, hvor de svage elever kan få hjælp og samvær efter skole. Kamilla mener, det er vigtigt at 

engagere sig og tager ansvar for børnenes fremtid, og at alle må gøre en fælles indsats. 

Lige nu er Kamilla på barsel, da parret blev forældre til datteren Gry for knap et halvt år siden. Sammen med Gry er 

der sket store omvæltninger i parrets hverdag. De er blevet mere bevidste om deres valg, når det gælder indkøb. De 

er enige om, at kun det bedste er godt nok til Gry, og det er deres ansvar at sikre hende det. Dette gælder også nu, 

hvor de skal finde en vuggestueplads. De bruger internettet til at undersøge de forskellige muligheder og få et 

førstehåndsindtryk af pasningsmulighederne. Herefter er deres plan at besøge de institutionstilbud, som passer bedst 

til deres krav. 

Brugermål Vores mål 

Kamilla og Jakob besøger sitet for at… Vi vil have Kamilla og Jakob til at… 

•Finde ud hvad Kareten kan tilbyde •Bruge tid på siden 

•Se hvordan hverdagen i Kareten er •Få et godt indtryk af institutionen 

•Finde oplysninger omkring venteliste og indskrivning •Tage kontakt til Kareten 

•Finde kontaktoplysninger •Opskrive deres barn 

Side 30 af 121


SEKUNDÆR PERSONA – FORÆLDREPARRET SANNE OG BJARKE 


Profession: Kontorassistent og konsulent 

Alder: 29 og 35 år 

Bopæl: Viby 

Internet erfaring 

Ekspert. Begge bruger computer og internet i forhold til deres arbejde. 

Mest brugte websites: 

E-mail 

www.twitter.com 

www.news.dk 

www.nordea.dk 

Sanne og Bjarke har været sammen i godt syv år nu. De mødtes lige efter Sanne havde færdiggjort sin uddannelse som 

kontorassistent. 

Hos Bjarke spirede ønsket om at stifte familie efter han rundede de 30 år, og for fire år siden gik Sanne med på ideen. 

De prøvede gennem længere tid, men det lykkedes ikke. Efter et år tog de kontakt til deres læge, der kunne 

konstatere Bjarke havde lav sædkvalitet. Det kom som et chok for parret, og de gik igennem en hård tid. Til sidst 

opsøgte de en parterapeut for at redde forholdet. Igennem samtaler med ham kom de igen på rette spor, og blev 

enige om at adoption var løsningen. 

For et år siden gik adoptionen igennem, og de fik en lille dreng fra Kina. De har kaldt ham Karl efter Bjarkes bedstefar, 

som han havde et meget tæt forhold til. Det har haft stor betydning for dem begge endelig at være en rigtig familie. 

Lige nu bor familien i en treværelses andelslejlighed i Viby J. De har været på boligjagt, da de gerne vil have et rigtigt 

hus med have, hvor Karl kan lege. De vil gerne blive boende i området, da det er her, de har deres familie og venner. 

Karl er også lige startet i en god vuggestue, så de synes det ville også være synd, hvis Karl skal flytte til en ny 

institution. 

Sanne og Bjarke også brugt lang tid på, at vælge hvilken vuggestue Karl skulle gå i. Til sidst faldt beslutningen på 

Kareten, da de her havde et godt indtryk af, at der er tid til børnene. Derudover havde de en hjemmeside, som gør det 

let at følge med i hvad der sker i hverdagen, og som virkede mere aktivt, end hvad de havde set andre steder. Da Karl 

startede i vuggestuen, var pædagogerne i Kareten meget interesserede i, at Sanne og Bjarke skulle bruge 

hjemmesiden til at holde sig opdateret og deltage i den debat der foregår på de forskellige blogs, og parret er så småt 

begyndt at give deres meninger til kende på siden. 

Side 31 af 121



Sanne og Bjarke besøger sitet for at… Vi vil have Sanne og Bjarke til at… 

•Læse nyhedsbrev •Blive loyale overfor siden 

•Se billeder •Deltage i online diskussioner 

•Se hvad der sker i Kareten den pågældende dag •Udfylde online formularer 

TERTIÆR PERSONA – ÆGTEPARRET KARINA OG KIM 


Profession: sygeplejerske og jurist 

Alder: 32 og 37 

Bopæl: Højbjerg 

Internetvaner 

Ekspert. Begge arbejder med computere i hverdagen og 

bruger en del tid online i fritiden. 

Mest brugte websites 

E-mail 

www.askt.dk (Kims arbejde) 

www.dpikareten.dk 

www.tv2.dk 

Parret kan til næste år fejre kobberbryllup, men de planlægger dog ikke den store fest. Kim har forslået, at de tager en 

ferie i stedet for, og det bliver højest sandsynligt sådan. De har sammen to børn, Mette på syv år og Julius på fem år. 

Karina arbejder som sygeplejerske på Århus Amtssygehus ved ambulant modtagelse. Det er til tider et stressende job, 

hvor tingene går hurtigt, og hvor man skal have mange bolde i luften. I hendes fritid er hun meget aktiv. Hun går til 

aerobic to gange om ugen og kan godt finde på at løbe en tur. 

Kim er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Århus C. Her varetager han et bredt område, som med han 

selv betegner som hverdagsjura. Dette indeholder alt fra testamenter til skilsmisser. Det er et spændende job, og 

selvom det til tider kræver lange dage, så er det det værd. Til gengæld er Kim god til at være tilstedeværende, når han 

holder fri. Her får familien hans fulde opmærksomhed. 

Datteren Mette er lige begyndt i 1. klasse på Højbjerg Skole. Før dette gik hun i Kareten, hvor også hendes lillebror nu 

går. Valget af Kareten til Mette skete, før stedet blev en privat institution. De valgte Kareten på grund af geografiske 

forhold samt det faktum, at det var sværere at få en plads på det tidspunkt. Da kommunen ville nedligge Kareten, var 

Side 32 af 121


Karina og Kim en del af den forældregruppe, som undersøgte og varetog privatiseringen, da de ikke ønskede, at Mette 

skulle til at skifte institution. 

Efter Karetens privatisering er parrets forhold til stedet kun blevet styrket. Karina og Kim føler, de har mere 

medbestemmelse nu, og deres kommentar og forslag bliver ført ud i livet. Derfor valgte de også at indskrive Julius i 

Kareten, da han skulle begynde i en daginstitution. 


Karina og Kim besøger sitet for at… Vi vil have Karina og Kim til at… 

•Holde sig opdateret •Bruge siden aktivt 

•Læse nyhedsbrev •Være ambassadører for Kareten 

•Se billeder •Fortælle om deres oplevelser 

med Kareten på siden 

BRUGERMÅL SEGMENTERING 

For at implementere brugermålene i vores segmentering, deler vi vores brugere/ personas ind efter den tid de vil 

bruge på sitet - kontra den forhåndsviden de kommer med. Ved at kombinere dette med David Siegels 

loyalitetspyramide, får vi et indblik i hvilken type brugere, vi har med at gøre. 

Opdelingen ser således ud: 

Tid 

brugt 

på 

sitet 

Kamilla 

og Jakob 

Karina og 

Kim 

Sanne og 

Bjarke 

Forudgående viden 

Kamilla og Jakob vil ikke have nogen forudgående viden om Kareten. Det er vigtigt at de imponeres og føler sig godt 

tilpas med det samme, da vi ellers mister dem til en anden side. 

Sanne og Bjarke har lært meget om Karten i udvælgelsesprocessen, men er endnu ikke begyndt at bruge sidens 

muligheder fuldt ud. 

Karina og Kim vil vise samme engagement på siden, lige som de gør i virkeligheden. Derfor vil de bruge meget tid 

samtidig med, at de har en stor viden om stedet. 

Side 33 af 121


Da der her er tale om vertikal kommunikation, et psykologisk bånd, vil der herske en højere loyalitet end ved 

horisontal. Brugerne vil være tæt forbundet. 

Kamilla og Jakob er helt nye på siden og vil være det, Siegel kalder beginners. Det vil sige, at de skal have vejledning, 

samt at de skal føle sig veltilpas på siden med det samme 20 . Vi vil have dem til at vende tilbage til siden flere gange 

samt tage kontakt til Kareten under købsprocessen for så at fortage den endelige ”handel”. 

Sanne og Bjarkes dreng Karl er lige startet i Kareten, og de er derved intermediates, deres loyalitet er ved at blive 

opbygget. I starten vil de være lidt sky, da de ikke rigtig kender stedet og dets brugere endnu, men som de får den 

viden, vil de finde relation og begynde at deltage aktivt 21 . Vi vil altså gerne have de nye forældre til at benytte siden 

jævnligt, og gøre den til en del af deres rutine, som de derved også begynder at bidrage til. 

Karina og Kim er i kategorien experts, der bruger siden flittigt og aktivt. Derfor er de vigtige brugere, der har store 

forventninger til sitet. Der findes tre niveauer af experts; junkie, resident og guide, hvor Karina og Jakob vil være 

resident. De vil gerne svare på spørgsmål og deltage aktivt på en blog. De kan godt lide at se dem selv på siden og blive 

genkendt 22 . Vi vil have Karina og Kim til at hjælpe Kareten i den rigtige retning ved at fortælle, hvad de gerne vil have. 

Derudover skal de fortælle deres historie til potentielle nye kunder. 

Vi vil inddrage disse tanker i designafsnittet. 

20 Futurize your enterprise, David Siegel, side 40 

21 Futurize your enterprise, David Siegel, side 40 -41 


Experts 

Intermediates 

Beginners 

Side 34 af 121

STORYTELLING 


Der er flere metoder til at finde kernen i en virksomhed og fortælle den. Vi vil først bruge laboratoriemodellen, hvor 

Karetens nedskrevne arbejdsgrundlag og besvarelser fra kunderne kommer til sin ret. Modellen gennemgår indsamlet 

data om virksomheden, screening af disse, formulering af kernefortælling og syretest. 

Figur: Laboratoriemodellen 

NEKROLOG 

Første skridt i laboratoriemodellen er at skrive en nekrolog for virksomheden 23 . Dette tankeeksperiment indikerer, 

hvad kunderne ville mangle, hvis Kareten ikke eksisterede. Nekrologen er i dette tilfælde skrevet fra forældrenes 

synsvinkel: 

Den private institution Kareten var kun lige blevet en realitet, da den i en alder af halvandet år desværre måtte dreje 

nøglen om. Medarbejderne havde viljen til at gøre en ekstra indsats i forhold til vores børn, når der var behov for det. 

Dette viste sig tydeligt, ved deres mulighed for at lægge papirarbejdet fra sig og i stedet give børnene den 

opmærksomhed, de krævede. Kareten var meget god til i hverdagen at fokusere på institutionens værdigrundlag, og 

det vil blive dybt savnet. 

23 Storytelling – branding i praksis, Fog, Klaus m.fl., side 68. 

Side 35 af 121


Muligheden for selv at prioritere det arbejde, der var vigtigst i hverdagen er noget, der er gået tabt sammen med 

Kareten. Ud over de fagligt dygtige pædagoger er også den store, flotte legeplads og udendørsarealet gået tabt. 

Børnene har leget for sidste gang i sandkasserne, på græsset og i legehusene. 

Som forælder til et af børnene i Kareten vil jeg komme til at savne det gode fællesskab, der var mellem pædagogerne 

og forældrene. Fællesskabet gjorde, at vi fik lyst til at hjælpe med at gøre en indsats for Kareten, når det var 

nødvendigt. Det der også styrkede fællesskabet i Kareten, var de mange, festlige arrangementer, der blev afholdt. De 

var alle med til, at vi fik et godt forhold til stedet, de ansatte og forældrene. 

Når børnene kom hjem fra Kareten blev der tit snakket om den gode mad, som institutionen også bød på. Som 

forælder var det betryggende at vide, at børnene fik en varieret kost. 

Min datter har udviklet sig meget i den tiden, hun tilbragte i Kareten. Blandt andet fordi hun fik muligheden for at 

være sammen med både vuggestue- og børnehavebørn. 

Kareten har æren for, at min datter var godt rustet, da hun begyndte i skolen. 

SCREENING AF STAMDATA. 

INTERNT: 

En gennemgang af Karetens interne data indbefatter gennemgang af det nedskrevne arbejdsgrundlag, læreplaner og 

vedtægter. Der ud over indgår interviewet med institutionsleder, Hanne Kristensen. 

Disse informationer kan sammenfattes i virksomhedens vision, mission og værdier. 

Det er vigtigt for en hvilken som helst virksomhed at klarlægge, hvad man står for, hvor man vil hen, og hvordan man 

vil nå der til. Vigtigheden er ikke bare af intern karakter men også ekstern. Det er både vigtigt for medarbejdere og 

kunder at vide, hvad virksomheden vil og står for. 

Karetens mission, vision og værdier kan opstilles således: 

MISSION – AFSPEJLER ”DET VI GØR”: 

At have tid til det enkelte barn. 

VISION – BYGGES OVENPÅ MISSIONEN: 

Kareten skal have fokus på kvalitet og børnenes udvikling. 

VÆRDIER ”DET VI GØR”: 

Så meget tid med børnene som muligt. 

Tid til at snakke med forældrene i hverdagen. 

Tæt forældresamarbejde. 

Milepæle: 

1998: Kareten blev i februar 1998 oprettet som en midlertidig, tre-årig kommunal institution, der sammen 

med syv andre lignende institutioner skulle sikre, at kommunen kunne leve op til pladsgarantien. 

2001: Kommunen forlænger Karetens levetid med yderligere fire år. 

2005: Kommunen vedtager, at institutionen gøres permanent. 

2007: Kommunen vil lukke Kareten, og forældrene danner den private institution. 

2009: Kareten får en ny leder, Hanne Kristensen. 

Side 36 af 121


EKSTERNT: 

Den eksterne screening af stamdata indbefatter en gennemgang af de nuværende kunders holdning til stedet, 

Karatens omtale i medier og det mere overordnede syn på private institutioner. 

Vi har via spørgeskema fundet frem til de nuværende kunders holdning til institutionen 24 . Overordnet set betegner de 

Kareten som et trygt sted for børnene, hvor personalets engagement er tydeligt. De udendørs arealer og aktiviteter ud 

af huset fremhæves også. 

I medierne 25 er Kareten blevet fremhævet som en ”first mover”, da det var den første institution, der blev privat i 

kommunen. Der ud over fremhæves institutionens forældretilfredshed. 

Der er to overordnede syn på de private institutioner. Enten ses de som lokalsamfundets sammenhold, der skaber 

gode rammer for børnene, eller også frygter man, at de private institutioner er med til at skabe A- og B-hold. 

DESTILLERING AF STAMDATA: 

Her gælder det om at samstemme identitet og image. Det er vigtigt at klarlægge, om identiteten også stemmer 

overens med omverdenens syn på institutionen. 

Hos Kareten fokuserer man på tid til børnene gennem engagement, det samme indtryk af virksomheden gør sig 

gældende hos institutionens kunder – forældrene. De fremhæver netop engagementet og trygheden i vores 

spøgeskemaundersøgelse. I nyhedsmediernes dækning 26 af stedet bliver det fremhævet som et eksempel på 

forældres engagement. 

Alt i alt er der god sammenhæng mellem identitet og image, og der er derfor ikke grund til at arbejde med det punkt i 

laboratoriemodellen, der kaldes ”closing the gap” 27 . 

Dog er der problemer med vores interne og eksterne stamdata. Vi har indhentet arbejdsgrundlag og interviewet hos 

Karetens leder, men vi har ikke interviewet de ansatte pædagoger og medhjælpere eller bestyrelsen. Havde vi gjort 

det, kunne det have givet et klarere billede af virksomhedens identitet. Når det gælder ekstern stamdata har vi ikke 

interviewet samarbejdspartnere, hvilket også kunne have styrket dette punkt. 

KERNEFORTÆLLING: 

Kernefortællingen skal udtrykke essensen af virksomhedens brand. Den skal vise, hvorfor Kareten har 

eksistensberettigelse, og hvordan stedet gør en forskel i verden. Det er ikke at forveksle med et slogan. 

Hos Kareten har man taget stilling til, hvad det kræver af medarbejdere og forældre, for at skabe den bedste dagligdag 

for børnene. Det kræver engagement og samarbejde fra begge parter. Moralen i Karetens kernefortælling er, at børn 

har det bedst, når de er omgivet af engagement og entusiasme. 

KONFLIKTEN I KERNEFORTÆLLINGEN: 

Når der i kernefortællingen skrives ”…har det bedst…” peger det også på, at børnene kunne have det mindre godt et 

andet sted. Det ligger i kernefortællingen, at der kæmpes mod noget. I Karetens tilfælde er det kampen mod de 

kommunale institutioner, hvor kommunens beslutninger former dagligdagen, og hvor et engagement ikke er påkrævet 

på samme måde som hos Kareten. 

24 Se spørgeskema resultater, bilag 10 

25 http://www.information.dk/149049 

26 http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080709/AAS/818177713 

27 Storytelling – branding i praksis, Klaus Fog m.fl, side 74. 

Side 37 af 121


KERNEFORTÆLLINGENS HANDLING: 

Når vi skriver, at moralen i Karetens kernefortælling er: ”børn har det bedst, når de er omgivet af engagement og 

entusiasme”, så skal det minde ansatte og kunder om, at der skal samarbejdes og gives, for at institutionen kan 

fungere. Det kan direkte overføres til vedligeholdelsen af bygningen og legepladsen, til det daglige arbejde med 

børnene og til arrangementer, hvor forældre er inviterede. 

SYRETESTEN: 

Som nævnt i markedsanalysen er Kareten den eneste private institution med vuggestue og børnehave i Århus 

Kommune. Dette gør i sig selv Karetens situation enestående og er med til at understøtte historien om den 

omsorgsfulde helt, der trodsede kommunen og skabte bedre rammer for børnene. Der er stof nok i Karetens historie 

til at understøtte kernefortællingen og give den troværdighed. 

ANALYSE AF NUVÆRENDE SITE 

NAVIGATIONSDESIGN 

Det første man møder på Karetens site er et tegnet hus. Dette fungerer som adgang til selve sitet, hvor brugerne 

præsenteres for seks menupunkter. 

Siden med de seks menupunkter fungerer som en hovedside, hvor sitet forgrener sig fra. Dette kan ses i det 

nuværende sitemap (bilag 11). Hvert menupunkt på hovedsiden har et ikon, disse kommer vi mere ind på under 

præsentations- og informationsdesign. 

Da sitet har har mange lag og forgreninger vil det være for omfattende at gennemgå punkterne. Sitet er i nogle 

tilfælde otte antal lag dybt, og der er i alt 120 sider inklusiv links til eksterne sites. Det er dog på sin plads at uddrage 

nogle punkter om den nuværende navigation: 

Der er ingen konsistent navigation 

Siderne har ingen indikation for, at de er en del af Karetens hjemmeside 

Menupunkter og links giver ikke altid en vished om, hvad man går ind til 

Der er ingen indikation for, hvor man er på sitet 

Det kræver en stor indsats af brugeren at finde informationer og orientere sig 

Side 38 af 121


Sitet gør flere steder brug af en gul, pegende hånd, der virker som tilbage-knap. Enkelte steder findes der også en gul, 

pegende hånd, der virker som frem-knap. Der ud over bruges billedet af en karet som link tilbage til hovedsiden. Det 

er den samme karet, der bruges som ikon for menupunktet ”Om Kareten” på hovedsiden. 

Enkelte steder er navigationen ”gemt” på et billede. Det sker et sted, hvor man skal klikke på billedet af en kalender 

for at komme videre til en oversigt over institutionens forskellige arrangementer, og det sker på en side, hvor der vises 

et close up billede af en telefonbog. 

I sidstnævnte tilfælde er det meningen, at 

brugeren skal finde de forskellige 

menupunkter ved at klikke på 

telefonbogens faneblade. Musens markør 

bliver som normalt til en hånd, når 

brugeren har fundet et menupunkt, men 

der ud over er der ingen indikation for, 

hvad man er på vej til at klikke på. 

Under billedet står sætningerne ”-Aldrig i 

livet! Tror I da virkelig, jeg gider læse SÅ 

meget!!” Den første sætning er et link til 

forsiden med det tegnede hus, mens den 

anden sætning sender brugeren et skridt 

tilbage. Der ud over findes den gule, 

pegende hånd, der også sender brugeren 

et skridt tilbage, og karet-ikonet, der 

sender brugeren til hovedsiden. 

Vedtægtssiden er et godt eksempel på de 

problemer, som den nuværende navigation bærer præg af. Navigationen er skjult og kræver en forklaring til billedet. 

Der efter er man stadig i tvivl om punkternes indhold. Understregede sætninger bruges som link til andre steder på 

sitet eller til eksterne sider, og heller ikke her er brugeren klar over, hvor man sendes hen. 

De ovenstående punkter og eksempler på det nuværende navigationsdesign peger alt sammen på et alvorligt problem 

på det nuværende site: Brugeren skal bruge sin energi på navigationen. Alt i alt er den nuværende navigation stik 

modsat af, hvad en god navigation skal gøre 28 . 

PRÆSENTATIONSDESIGN 

Kommer man til Karetens forside, mødes man af et tegnet hus. Det er tydeligvis tegnet på computer. Huset er lige som 

virkelighedens Kareten blåt med gråt tag. 2-tallet på huset refererer til institutionens adresse. Der ud over er der et 

par træer og en flagstang med hejst flag. Øverst står skrevet ”Den Private Institution Kareten”, hvor ”private” er med 

rød skrift mens resten er sort. 

Går man videre til hovedsiden, ser man de seks menupunkter og deres ikoner: 

En karet for ”Om Kareten” 

En kost for ”Kost” 

Fire fint klædte dukker for ”Bestyrelsen” 

28 Visual Design for the Modern Web, Penny McIntire, side 69 og 75. 

Side 39 af 121


Fire normalt klædte dukker for ”Personale” 

En bunke legetøj for ”Dagligdagen” 

Et legetøjs-parkeringshus for ”Servicecenter” 

Stilen på siderne er holdt i mange farver og med stærke signaler, der peger på Karetens virke – pasning af børn. 

Mens hovedsidens baggrund er hvid, bruges der mange forskellige baggrundsfarver på sitet. Vedtægtssiden er grå, 

nedenstående side om pædagogik er turkis, og andre sider har en tredje, fjerde og femte farve. 

Baggrundsfarverne bruges ikke konsistent for at signalere et menu- eller emneområde men skifter fra side til side. 

Der bruges flere steder på sitet billeder af børn, hvor af de fleste umiddelbart falder ind under kategorien 

”genrebilleder”. Der bruges en sort kant om billederne, men heller ikke her er der konsistens. 

Ud over billedernes kanter er der ingen indramninger eller afgrænsninger på sitet. Navigation og indhold står på en 

ensartet baggrund uden nogen form for adskillelse. 

Der bruges tre forskellige fonte på sitet: Comic Sans MS, Times New Roman og Arial. Teksten er venstrestillet med 

undtagelse af enkelte sider, hvor den er centreret. 

Side 40 af 121

INFORMATIONSDESIGN 


Informationerne på Karetens hjemmeside er holdt i et letforståeligt talesprog med brug af humor og enkelte steder 

også ironi. 

Et godt eksempel på sitets humor er menupunktet ”Kost” på hovedsiden. 

Der spilles på dobbeltbetydningen for ordet ”kost”, der ud over at være et redskab til at feje 

med også kan hentyde til mad. Klikker brugeren på kosten, viser det sig at være information 

om maden i børnehaven, der gemmer sig under punktet. 

Et andet eksempel på brug af humor og ironi er under punktet ”Karetens historie”, hvor 

stedets nuværende tilstand forklares således: 

”… el-opvarmning, til en pris, der får et samlet budgetforlig til blot at minde om byttepenge. 

Vi har en temperatur inde i huset, der om sommeren ligger lidt over, hvad der er normalt for en god sauna. Det slipper 

vi på den anden side for om vinteren. Der kan vi nemlig blot gå udenfor, hvis vi vil have lidt varme.” 

Den udprægede brug af humor og talesprog besværliggør søgningen af information. Mange af ordene kan ud fra et 

informationssynspunkt anses som ren fyld og derfor uønskede på sitet 29 . Da brugeren heller ikke kan være sikker på, 

hvornår noget skrives for sjov, i ironi eller i alvor, har det også indvirkning på informationernes troværdighed. Samtidig 

øges risikoen for, at brugeren får lyst til at forlade sitet 30 . 

På Karetens hjemmeside findes også flere sider uden indhold. Disse kan deles op i to kategorier: Sider der ganske 

enkelt ikke virker, og sider vis eneste formål er at skulle sende brugeren videre til endnu en side. Begge kategorier må 

anses som irritationsmomenter for brugeren. 

KOMMUNIKATIONSKONCEPT 

For at klarlægge retningslinjerne for hvad vi vil opnå med vores kommunikation, vil vi først lave en strategi herfor 31 . 

HVOR STÅR VI NU? 

Kareten står for kvalitet, tid og fællesskab. Som vi kom frem til i Karetens kernefortælling: 

Børn har det bedst, når de er omgivet af engagement og entusiasme. 

Vores undersøgelse af forældrenes forhold til Kareten viste, at dette var særdeles godt. De er positive overfor 

institutionen og ser det som et sted, hvor pædagogerne giver sig tid til børnene, hvor der er mange aktiviteter og gode 

legeforhold. 

HVILKE MÅL SKAL VI NÅ? 

29 Don’t Make Me Think, Steve Krug, side 45. 

30 Visual Design for the Modern Web, Penny McIntire, side 52. 

31 Godnethistorier, side 13 -18. 

Side 41 af 121


Kareten har allerede den ønskede opfattelse i målgruppen, dog ikke når det gælder deres hjemmeside, der ellers er 

Karetens ansigt ud af til og deres direkte kilde til nye kunder, samt pleje af nuværende. 

Vi vil gere have målgruppen til at: 

Vide: få informationer, se hvad børnene beskæftiger sig med i Kareten samt se billeder. 

Gøre: bruge tid på siden, tilmelde deres børn, udfylde formularer og kommentere på bloggen. 

Mene: Kareten er et sted, de gerne vil have deres børn, og hjemmesiden gør det lettere at følge med i dagligdagen. 

HVAD SKAL DER TIL FOR AT NÅ DISSE MÅL? 

For at nå disse mål skal Karetens hjemmeside redesignes, hvor følgende skal vægtes: 

Forenkling af struktur. Siden skal være let overskuelig, og det skal være nemt for potentielle kunder at finde 

information, ligesom de nuværende forældre skal kunne få et hurtigt overblik over de ting, der vægtes højest i vores 

brugerundersøgelse. 

HVORDAN GENNEMFØRER VI DET? 

Da Kareten har egen venteliste, er det vigtigt, at potentielle kunder hurtigt og nemt kan finde information om Kareten, 

ligesom Karetens kerneværdier skal fremgå tydeligt på siden. 

Samarbejdet med de nuværende forældre og engagementet er noget af det, Kareten bryster sig af, og vi vil i endnu 

højere grad implementere dette element på den nye side. Dette skal blandt andet gøres ved hjælp af blogs fra 

personalet og bestyrelsen, hvor forældrene løbende kan følge med og indgå i en dialog på siden. Disse blogs har også 

stor signalværdi i forhold til kernefortællingen. De kommunikerer, at Kareten er åben om, hvad der bestemmes og 

diskuteres, og at der i det hele taget diskuteres. I stedet for at referatet fra sidste bestyrelsesmøde sendes med barnet 

hjem i papirform og bliver væk i tasken, bilen eller klapvognen, kan det nu læses online, hvor muligheden for et hurtigt 

svar, som alle andre forældre også kan læse, også er til stede. 

På den måde bliver der mulighed for, at alle forældre og interesserede kunder får indblik i stedets kommunikation. 

Kernefortælling 

På forsiden er de nuværende forældres historier også repræsenteret i en boks. Disse historier er henvendt direkte til 

de interesserede kunder og skal virke som anbefalinger. Citaterne er taget fra svarene på vores spørgeskema og 

fortæller med forældrenes egne ord, hvad Kareten tilbyder og står for – stedets kernefortælling. Hvert citat skal følges 

med et billede af- og et navn på den familie, der fortæller historien. Ved at synliggøre afsenderen underbygges citatets 

troværdighed. Denne troværdighed smitter igen af på sitet og dermed Kareten. 

Sproget 

I forhold til sproget henvender Kareten sig direkte til brugeren. Kareten omtales som ”vi”, og brugeren som ”du”. Det 

skal være med til at understrege det personlige i institutionen, og at der er mennesker bag. Af samme grund er 

sætningslængden kort og opbygningen letforståelig. Det skal være sprog, som møder brugeren i øjenhøjde, og som 

ikke bærer præg af at komme fra en institution. 

Side 42 af 121

DESIGN 


For at designe til brugerne af Kareten, bruger vi HOME-metoden 32 – vel at mærke set ud fra vores forud definerede 

personas’ perspektiv, samt ved hjælp af brugertests undervejs. Der ud over vil vi inddrage kundens ønsker og være i 

en løbende dialog med denne. 

LOGO DESIGN 

Kareten har på det nuværende site et gennemgående billede, som dog først og fremmest bliver brugt som navigation, 

hvor et tryk på billedet fører brugeren tilbage til menusiden. Billedet forestiller en karet trukket af en legetøjshest, 

hvorpå nogle legetøjsfigurer sidder. Efter research på internettet, viser det sig at billedet stammer fra en legetøjsserie 

på hjemmesiden www.gladeunger.dk, som flere af de øvrige billeder på siden i øvrigt. 

Det faktum at billedet er taget fra en anden hjemmeside gør, at billedet ikke er unikt, og desuden optræder Karetens 

navn ikke på billedet, og det giver dermed ikke nogen association til institutionen. Desuden bliver der benyttet mange 

forskellige farver, hvilket hurtigt kan blive forvirrende for øjet. 

Da vi besøgte Kareten for anden gang, fik vi udleveret et logo, som Kareten i følge Hanne Kristensen også bruger. 

Logoet fremgår dog ikke en eneste gang på det nuværende site og giver mest af alt associationer til en prærievogn og 

ligner clipart fra et tekstbehandlingsprogram. 

Vi mente ikke, at nogle af de nuværende logoer udtrykker den genkendelse af Kareten, vi gerne vil have brugerne til at 

føle. Efter en indledende idéudvikling kom vi frem til, at vores gennemgående association omkring ordet karet, var en 

græskar formet karet som i det kendte eventyr ”Askepot.. Desuden giver græskaret tydelige associationer til eventyr, 

hvilket passer godt i det barnlige univers, som Kareten gerne vil repræsentere udadtil. 

De runde former i vores logo repræsenterer de bløde værdier 33 , der naturligt kendetegner Karetens kerneydelser, 

nemlig børnepasningen og barnets udvikling. Modsat det oprindelige prærievognslogo der virker mere firkantet og 

bastant, er vores nye logo mere harmonisk i opbygningen. 

32 Udvikling af multimedier, Marie Christensen 

33 The Art of the Mark, Gregory Thomas, udleverede ark 

Side 43 af 121


Farverne i logoet er holdt i tre farver, hvor den dominerende orange farve er med til at symbolisere energi, vitalitet, 

glæde, og orange er generel en populær farve hos børn 34 . Den orange farve ligger desuden i den varme del af 

farveskalaen, hvilket giver associationer til tryghed og nærvær, som Kareten repræsenterer. 

Vi har valgt at lave et simpelt billede i vores logo, der kombineret med typografien giver en let genkendelighed. Vi har 

valgt at implementere Karetens navn i logoet for yderligere at forstærke denne genkendelse. Vi har modsat det 

oprindelige prærievognslogo ikke valgt at skrive hele navnet på ”Den Private Institution Kareten,” da mængden af 

tekst vil blive for stor til at kunne læses hurtigt og dermed skabe den nødvendige hurtige association. 

Fonten er en Verdana, der er letlæselig og er en del af sans-serif familien. Den er velegnet til flere forskellige 

platforme, både nettet og tryksager. 

Karetens nuværende logo Det gennemgående ”logo” på det nuværende site 

34 Visual Design for the modern Web, Penny McIntire, side 205 

Side 44 af 121

FORSLAG TIL NYT LOGO 


Et tidligt udkast til et logo, der ikke havde Dette logoforslag blev forkastet, da mængden af 

tilstrækkeligt med runde former til de tekst øverst i logoet ødelagde læseligheden. 

værdier vi gerne ville udtrykke. 

Dette udkast til logo var ikke velegnet, da farvespillet 

i logoet blev for stort, hvorfor vi besluttede at ændre 

farverne til en ensartet orange. Desuden besluttede 

vi at give logoet et mere karikeret og personligt udtryk, 

ved at give billedet nogle tykke streger, hvilket øger 

læseligheden på hele logoet. Vi besluttede at skifte font 

til en sans-serif font, for at skabe en sammenhæng 

mellem hjemmeside, nyhedsbrev og logo. 

Side 45 af 121

ENDELIGT LOGO 


Vores nye logo til hjemmeside Vores logo til sort-hvid tryksager Logoet til nyhedsbrevet 

INFORMATIONSDESIGN 

Som det fremgik af analysen af det nuværende site, har Karetens hjemmeside en meget høj informationsmætning, 

men på grund af det dårlige navigationsdesign er det svært at finde den relevante information. Det er vigtigt at opnå 

en balance mellem mæthedsgraden og relevant, præcis præsentation på sitet 35 . 

For at klarlægge hvilken information, der er vigtig på sitet, vil vi tage udgangspunkt i Karetens krav og brugernes behov 

– udledt ud fra vores personas samt undersøgelse. 

KARETENS KRAV 

Kareten ønsker at udstråle mere troværdighed, da hjemmesiden er virksomhedens ansigt udadtil og et vigtigt aktiv til 

at skaffe nye kunder. Der ønskes en bedre strukturering, samt omformulering af det skrevne indhold. Siden skal 

indeholde den basale information, samt nedenstående punkter: 

Årsplan, med årets planlagte aktiviteter. 

Madplan, med den kommende uges retter. 

Nyhedsbrev 

BRUGERNES BEHOV 

Der er primære behovsmønstre, der gør sig gældende for såvel kommende som nuværende brugere af Kareten. 

Nedenfor vil vi se nærmere på de individuelle behov vores personas har. 

Kamilla og Jakob er vores førstegangsforældre på udkig efter en institution. De vil have et hurtigt overblik over 

Karetens fordele, så de ved, om stedet matcher det, de efterstræber. De vil søge følgende informationer: 

Karetens værdier og grundlag 

Generel information 

Dagligdagen 

35 Motiverende design, Jens Hofman Hansen, side 63 

Side 46 af 121


Priser og venteliste 

Kontaktmuligheder 

Sanne og Bjarke er nye forældre i Kareten. De er i en læringsproces og er i gang med at udforske sidens muligheder. 

Det de primært brugere nu, er kalender, at se billeder og læse nyhedsbrevet. 

Praktiske oplysninger 

Kalender 

Billeder 

Nyhedsbrev 

Karina og Kim har været med fra starten og deltager aktivt i livet omkring Kareten. De besøger sitet med jævne 

mellemrum for at se nyeste billeder, blog, læse nyheder og følge med i kommende aktiviteter. Derudover vil de også 

have brug for basale oplysninger og kontaktmuligheder, hvis Julius skulle blive syg. Det er altså vigtigt at disse 

oplysninger er let tilgængelige: 

Praktiske oplysninger 

Billeder 

Nyhedsbrev 

Kalender 

Blog 

STRUKTUR 

Dels på grund af det indholdsmæssige, men også på grund af den nuværende struktur, har vi valgt at lave nye 

menupunkter samt et nyt flow chart for Kareten. 

En overskuelig struktur er med til at motivere brugeren til at handle. Hvis vi formår at reducere kompleksiteten af en 

opgave til et minimum, så det eksempelvis bliver let at finde Karetens venteliste, kan det motivere til at foretage en 

handling. 36 

Vi mener, at Kareten skal tilbyde det ekstra på deres hjemmeside, som de også gør i virkeligheden. Det vil være en 

måde at differencere sig på i forhold til konkurrenterne, da de fleste hjemmesider indenfor den branche tilbyder det 

samme. Vi vil i Siegels termer føre Kareten fra ”den gamle verden” over til ”den nye verden” 37 , det man i dag ville 

kalde web 2.0. 

For at nå der til skal Karetens kunder, eller brugere, inddrages på sitet, 

lige som de også bliver i den virkelige verden. Det medfører, at 

Kareten får mulighed for at følge med i kundernes ønsker og derved 

opfylde dem. Som vi før har været inde på, er noget af det, som 

kendetegner Kareten, det store engagement hos forældre og 

personale. Dette vil vi i denne sammenhæng drage nytte af ved 

inddragelsen dem. 

36 Motiverende design, Jens Hofman Hansen, side 83 


Side 47 af 121


Ud fra overstående foretog vi en informationsstrukturering, som vi testede på personer fra målgruppen. Efter at have 

foretaget nogle ændringer i struktureringen, kom vi frem et nyt sitemap (bilag 12). Nedenfor vil vi gennemgå de nye 

menupunkter, samt deres formål og indhold. 

Forside: Skal give en fornemmelse af hvad Kareten er og tilbyder, samt skabe blikfang. 

Den globale navigationsmenu 

Hvem er vi? 

Forældre historier: Forældrene skal fortælles deres historier. Kunder er loyale overfor andre kunder, og 

brugernes historier vil derfor have en høj troværdighed. Kamilla og John vil se forældre historierne som 

vejledende, da de kan identificere sig med det at være forældre. 

Værdier og grundlag: Karetens grundværdier kort fortalt med et link til mere. 

Personale: Fortællingen om deres store arbejde, og bidrag til den gode atmosfære. 

Person 1: Beskrivelse, billede og kontaktmuligheder 

Person 2: …. 

Vi har givet hele personalet en e-mail. På den måde kan man 

let komme i kontakt med den pågældende. Det er også en 

måde man kan undgå at kritik bliver deponeret på selve siden. 

Via nettet har informationerne fri strøm, og det er derfor 

vigtigt, at virksomheden som de første høre negativ omtale, 

det som Siegel kalder for sandhedsøkonomi 38 . 

Forældre samarbejde: Forventninger og det samarbejde der forgår. 

Sådan begyndte vi: Storytelling. Kort om deres kamp for at bevare stedet og hvordan de overlever. 

Privat institution? Beskrivelse af hvad en privat institution er. 

Praktisk information: 

Dagligdagen: Fortælling om hvordan en typisk dag forløber 

Bestyrelsen: Hvad laver bestyrelsen, og hvem er de (med billede så man kan genkende dem) 

Vedtægter: Kort om vedtægterne, og link til en pdf . 

Normering: Hvor mange børn der er normeret samt personale til. 

Priser: Priser og takster. 

Venteliste: Hvordan forgår det praktisk, venteliste, samt kontaktformular. 

Stuerne: Beskrivelse af hvordan det forgår stuerne imellem, og de opholdsrum de har. 

Skrupsakker: Aldersgruppe, personale, gruppebillede 

Rumpenisser: 

Tyttebøvser: 

Spadebasser: 

38 http://www.bitconomy.dk/default.asp?articleid=72 

Side 48 af 121

Kost: 


Sund mad: Karetens politik omkring mad. 

Kostplan: Ugens kostplan. 

Kalender: 

Aktiviteter: Kalender hvor man kan klikke på de enkelte 

dage og se aktiviteter. 

Tilmelding: Hvis aktiviteterne kræver tilmelding kan det 

gøres online. 

Billeder: Et billedgalleri med billeder af børnene. 

Blog: Kommunikationsmulighed hvor personale og bestyrelse videregiver informationer med mere, og det er muligt 

for forældrene at kommentere. 

Fra personalet: Nyheder eller andet som personalet vil inddrage forældrene i. Personalet skal have deres 

egen blog, hvor de kan skrive direkte til forældrene. På den måde deltager hele virksomheden i den online 

samtale. Kareten vil kunne lytte til deres brugere og på den måde blive endnu bedre. Kunderne og 

personalet vil derved få et forhold, som skaber en højere loyalitet. 

Fra bestyrelsen: Hvad der er blevet snakket om på sidste møde. Emner til diskussion. Bestyrelsens blog vil 

give mulighed for en brugerstyret samtale. Karina og Jakob vil deltage og vende tilbage for at se, om der er 

nye indlæg til debat emnet. 

Global boks 

Dagens begivenheder: En oversigt over dagens ret, aktiviteter, fødselsdage. 

Åbningstider: Karetens åbningstider. 

Kontakt: E-mail, telefon og adresse. 

Nyhedsbrev: Læs det det sidste nyhedsbrev samt mulighed for tilmelding og 

afmelding. 

Side 49 af 121

NAVIGATIONSDESIGN 


Navigationsdesignet skal være konsekvent og derved hjælpe brugeren til at holde sig orienteret. Der er med andre ord 

tale om brugervenlighed. 

NAVIGATIONSNIVEAU 

Før udarbejdelse af navigationen må vi først fastsætte brugernes erfaringsniveau og derudfra bestemme et 

navigationskompleksitetsniveau, der er passende i denne kontekst. 

Erfaringsniveauet hos Kamilla og Jakob, er højt. De er begge netvante og ikke bange for at prøve sig frem. 

Karina og Kim er eksperter på området. PC-brug er en stor del af deres hverdag, hvor meget både arbejdsmæssigt og 

fritidsbaseret figurerer online. 

Sanne og Bjarke er eksperter. PC-brug er en stor del af deres hverdag arbejds- såvel som fritidsmæssigt. 

På baggrund af ovenstående bestræber vi os på at nå en navigationskompleksitet af middel niveau, da hele 

målgruppen derved vil kunne betjene sitet. Med dette i tankerne vil vi se nærmere på de forskellige 

navigationsmetoder. 

NAVIGATIONENS PLACERING 

Vi har valgt en horisontal, dynamisk navigationsmenu. De dynamiske drop-down menuer giver ikke overblik men 

indblik til den interesserede. Karetens målgruppe har brugererfaring nok til at kunne undersøge siden. Den dynamiske 

menu er der ud over pladsbesparende, men på samme tid dækker den også for en del af sidens indhold når den 

udfoldes 39 . 

NAVIGATIONS METODE 

Øverst placerer vi et animeret banner med skiftende billeder. Denne kræver dog ingen interaktion fra brugerens side 

og har derfor ikke direkte indflydelse på navigationskompleksiteten. 

Vi har valgt ikke at have en reel forside knap men at lave banneret til et link. Denne metode er efterhånden velkendt 

blandt netbrugere, dog kan der være en del af vores målgruppe, som ikke kender til denne funktion. Alligevel vælger 

vi den, da al forsideinformation også kan findes via den globale menu. 

39 Stram op på dine websider, Kim Pedersen, side 83 

Side 50 af 121


NAVIGATIONSBRUGERFLADE 

Vi vil designe navigationsbrugerfladen i forhold til Jakob Nielsens tre grundlæggende spørgsmål 40 : 

Hvor er jeg? 

Hvor har jeg været? 

Hvor kan jeg gå hen? 

Hvor er jeg? 

Brugeren skal vide, hvor han befinder sig i forhold til nettet som helhed 

samt på selve siden. Vi indsætter konsekvent Karetens logo i øverste 

venstre hjørne, så brugeren ved, at han er på karetens side, også selvom 

hans indgangsvinkel ikke er forsiden. 

Ved den interne navigation klarlægger vi strukturen ved en klar overskrift 

på de enkelte sider samt en menighedsgivende sidetitlen i HTML’s head 

definition. 

Hvor har jeg været? 

Hvor kan jeg gå hen? 

Dette illustrerer vi ved at lade hypertekst ændre farve efter besøg. Vi vil holde det i de gængse 

violette farver, da det er en standard, som brugeren kender. 

I vores menu bruger vi strukturelle links, som peger hierarkisk på strukturens søskende og børn. Disse links er globale 

og sørger hele tiden for, at brugeren har mulighed for bevægelse og derved større sandsynlighed for at finde det 

rigtige. En anden side af samme sag er, at vi tilbyder flere indgange til samme information 41 . På forsiden er der fire 

bokse med appetitvækkere, emner man ellers også kan finde i menuen. 

Et andet perspektiv er feedbacken. Her har vi brugt visualisering som virkemiddel, hvor farven ændres ved globale 

links når musen føres over. Feedback kommer også til at spille en betydningsfuld rolle i vores formular til tilmeldelse 

af diverse arrangementer. Her skal brugeren have feedback omkring udfyldning af det pågældende skema, hvilket, ud 

over at give Kareten de nødvendige informationer, også giver brugeren en tryghedsfølelse. 

40 Godt Webdesign, Jakob Nielsen, side 192 - 202 


Side 51 af 121

WIREFRAMES 


For at synliggøre grundstrukturens elementer, har vi lavet et skitseret layout. Denne kan ses nedenfor: 

Logo 

Global menu 

Highlights bokse 

Footer 

Animation med 

skiftende billeder 

General 

informationsboks 

Side 52 af 121

PRÆSENTATIONSDESIGN 


Vi skal nu til at designe brugergrænsefladen. For at opnå det bedst mulige resultat, er der tre krav om kvalitet i forhold 

til brugeren, som vi designer ud fra 42 : 

Funktion: Brugerens krav om relevans og tydelighed. 

Æstetik: Brugerens smag samt forventninger til sitets stil. 

Teknik: Brugerens tekniske kunnen, samt udstyret han har til rådighed. 

For at finde inspiration, har vi kigget i forskellige børneblade. Her igennem fandt vi nogle designtendenser, som vi 

gerne vil overføre til Karetens hjemmeside. 

Funktion 

I forhold til funktion, er det vigtigt, at sitets layout er simpelt, så det er let at finde informationerne. Karetens koncept 

skal skinne klart og tydeligt igennem, så brugeren hurtigt får en fornemmelse af, hvad det handler om, og potentielle 

kunder, som Kamilla og Jakob, motiveres til at læse videre. 

Derudover skal sitet også være funktionelt i forhold til Karetens 

nuværende forældre som for Karina og Kim. De skal let kunne 

finde de informationer, de bruger i hverdagen. Hertil vil vi lette 

deres dagligdag ved tilføjelse af formularer, som de normalt får 

på papir og skal aflevere indenfor en vis tidsgrænse. Det betyder 

endvidere, at vi skal tænke brugervenlighed ind i udformningen 

af formularen, så den kan udfyldes uden besvær. 

42 Udvikling af multimedier, Marie Christensen, Kapitel 5 

Side 53 af 121

Æstetik 


Æstetikken er i dens filosofiske term svær at definere, og det er derfor meget svært at skære alle brugeres smag over 

en kam. Men ud fra et synspunkt, hvor æstetikken er ideologien i designet, kan vi dog, ud fra de segmenter Kareten 

henvender sig til, konkludere et fælles interessepunkt - nemlig 

børnene. Vi skal med andre ord tale til det emotionelle plan. 

Dette vil vi blandt andet gøre med stemningsbilleder af glade 

og veltilfredse børn. 

Teknik 

Et andet aspekt, vi skal indarbejde i det æstetiske plan, er 

troværdighed. Kareten skal udstråle professionalisme samtidigt 

med varme og tryghed. Vi vil forsøge at forene disse ved brug 

af farveteori. 

Vores målgruppe besidder det tekniske udstyr, som et site af denne kaliber vil kræve. Sidens mest krævende indhold 

er vores banneranimation samt billedgalleriet, som begge er i flash, hvilket kræver plug-in. Disse vil vores målgruppe 

dog typisk allerede have, ellers har de kompetencen til at installere det. 

PERCEPTION 

Blikfang 

Karetens logo er placeret øverst til venstre – den naturlige start på sitet i forhold til læseretningen. Logoet er 

integreret med flashbanneret, der skaber blikfang ved dets bevægelighed, farver og børnemotiver. 

Der ud over er der fire andre farvebilleder af børn på forsiden. Desuden vil overskrifter og brødtekst også skabe 

blikfang. 

Stil og stemning 

Vi skal have troværdighed og imødekommenhed til at gå op i en højere enhed. Vi tager udgangspunkt i brugernes 

interessepunkt, som er børn. Vi vil give siden varme og tale til det emotionelle via billeder af børn. Samtidig er det en 

marketingsside, hvor alt ikke må gå op i leg. Det er vigtigt at siden signalerer, at der ud over sjov og ballade også er 

professionalisme hos Kareten. 

Nuværende forældre, som vores to par Sanne og Bjarke samt Karina og Kim, skal fornemme samme atmosfære inde 

på siden som i selve Kareten. Imens potentielle kunder, som Kamilla og Jakob, skal få en fornemmelse af stedet. 

Side 54 af 121

Gestaltlovene 


Vi har designet en stor del af sitet ud fra loven om 

nærhed 43 . Ved at sætte billeder og tilhørende tekst tæt 

sammen og flugte teksten med billedets lodrette kant 

skabes ”usynlige” bokse, der inddeler indholdet. 

Ved sitets navigation og footer har vi brugt loven om 

lukkethed. Den blå baggrundsfarve indrammer 

navigationen og giver det en tyngde, der understreger 

vigtigheden. I footeren signalerer den blå farve, at sitet 

sluttes. Sammen danner dette også en indramning om 

sitets indhold. 

Kontraster 

Vi bruger tekstmæssige kontraster i form af størrelse. Hver underside har en overskrift, der er større og federe i 

skriften end brødteksten. Den federe skrift bruges også til at understrege punkterne under ”Det sker i dag”, hvor 

teksten ellers ville flyde for meget sammen. 

Farvemæssigt er der kontrast mellem den blå navigationsfarve og den 

orange farve, der bruges til mouse over, som horisontal inddeling i 

højre side samt i billedgalleriet. 

Konsekvens 

Vi har konsekvent valgt ikke at indramme billeder, at navigationen er blå, og at den eneste anden farve er orange. 

Dette er gjort for at skabe en gennemgående linje for sitets udseende og 

dermed også Karetens identitet. Derfor er der også brugt samme 

skrifttype på hele sitet. Dette gælder også for nyhedsbrevet Karet 

Expressen. 

For at sikre konsekvensen frem over er alle retningslinjer samlet i 

designmanualen 44 . Her kan også ses yderligere retningslinjer for 

overskrifter og billeder. 

43 Udvikling af multimedier.., Marie Christensen, side 151 

44 Se designmanual, bilag 13 

Side 55 af 121

Billeder 


Billederne skal være med til at skabe den rette stemning på siden. Vi har derfor taget billeder af Karetens børn, 

legepladsen og huset. Ved at bruge billeder fra stedet, giver det brugerne en genkendelse, når de er inde på siden. Når 

Karina og Kim besøger sitet, kan de ikke lade være med at smile og tænke på, hvor meget Julius er vokset siden 

billedet blev taget. 

For at give billederne større effekt, er nogle af dem beskåret ganske kraftigt. På forsiden har vi under punktet 

tilmelding, hvor man kan tilmelde sig en arbejdsdag, brugt et billede af en af børnene, der leger 

med en vogn. Vi har zoomet ind på hænderne omkring vognen, så man får associationer til 

arbejde, men dog med det barnlige udtryk. 

Det samme gør sig gældende ved forsidepunktet blog: sommertid, hvor personalet gør opmærksom på, at forældrene 

skal huske at give børnene solcreme på. Her symboliserer de smilende børn, at de er udenfor, og man skal huske at 

beskytte dem med hat og solcreme. 

Brugen af de mange børnebilleder hjælper også med at kommunikere Karetens værdier om barnet i centrum ud til 

Kamilla og Jakob, når de besøger siden første gang. 

Vi har dog ikke taget alle billeder på sitet. På undersiderne ”personale” og ”bestyrelse” samt menupunktet ”stuerne” er 

det ikke vores egne billeder. 

Sprogdesign 

Ved design af tekst til nettet er der retningslinjer, som man med fordel kan følge. Skærmergonomien gør det 

trættende at læse længere tekster på en skærm. Derfor er det vigtigt at skrive kortfattet, gøre teksten overskuelig 

samt bruge links til mere tekst 45 . 

45 Godt webdesign, Jakob Nielsen, side 107 

Side 56 af 121


Brugerne har tendens til at skimme teksten og uddrage nøgleord til deres fortolkning. Kamilla og Jakob har 

efterhånden været inde på en del institutionssider og prøver at danne sig et hurtigt indtryk. Det betyder, de ikke 

læser hele teksten men prøver at uddrage vigtige punkter ved skimning. Vi kan hjælpe brugeren på vej og sikre, at de 

fanger de ”rigtige” nøgleord. Dette kan gøres ved at 46 : 

strukturere artikler 

bruge menighedsfulde overskrifter 

bruge punktopstilling 

bruge fremhævelse af links 

Typografi 

Vi har valgt at bruge sans-serif fonten Verdana som første prioritet til sitet. Fonten er udbredt til nærmest alle 

computere, og at sans-serif fontene er lettere at læse end serif fontene. Retningslinjer for typografien kan ses i 

designmanualen. 

Farver 

Vi har valgt at bruge farverne hvid, blå og orange. Den blå findes i den kolde del af farvehjulet, signaler seriøsitet og 

troværdighed og ses ofte på bank- og andre forretningssider. Derudover vil den også have en betydning for brugerne, 

som Karina og Kim, da Karetens bygning er blå. Den orange befinder sig i den varme del af farvehjulet og giver 

associationer til leg, glæde og energi - en grund til at den er populær hos børn. Blå og orange er komplimentærfarver, 

og der opstår en kontrast mellem dem, hvilket er med til at skabe opmærksomhed 47 . Den hvide baggrund giver 

farverne spillerum og luft. Der ud over passer billederne også ind i sammenhængen farvemæssigt. 

For at understøtte karetens identitet, har vi vurderet farvemængden af de tre farver, vi bruger 48 . 

1. Lidt. Orange 

2. Mere: Blå 

3. Meget: Hvidt 

Den store brug af hvid skaber et venligt og imødekommende miljø. 

Vi har været pædagogiske i vores farvebrug ved konsekvent at gøre menuerne blå, imens mouse over bliver orange 49 . 

46 Godt webdesign, Jakob Nielsen, side 111 - 112 

47 Visuel design for the moden web, Penny McIntire, kapitel 4 



Side 57 af 121


OVERORDNET OM KODER 

Kommentering af koder 

Se bilag 14 

HTML / CSS 

HTML (HyperText Markup Language) er et markeringssprog for formatering af netsider. HTML bruges for at 

strukturere information, det kan være at angive tekst så som overskrift, lister og lignende 50 . 

Vores sitestruktur er bygget op efter XHTML 1.0 strict regler. Vores indhold er angivet med forskellige tags, der videre 

er stylet i et eksternt stylesheet (CSS). 

Cascading Style Sheets er et scriptsprog, der definerer udseendet til HTML. HTML skal beskrive struktur, mens CSS 

styrer det layoutmæssige som farver, billeder og positionering. Fordelen ved CSS er, at formateringen kan genbruges i 

flere dokumenter 51 . 

JavaScript 

JavaScript er et scriptsprog, der er mest kendt for at tilføre dynamiske elementer til et website. På vores site har vi 

brugt JavaScript til at lave fade på navigationens hovedpunkter og undermenuer, tilføje validering til formularer, gøre 

links til klikbare områder samt ”embedde” swf filer 52 . 

50 http://no.wikipedia.org/wiki/HTML 

51 http://no.wikipedia.org/wiki/Cascading_Style_Sheets 

52 http://no.wikipedia.org/wiki/Javascript 

Side 58 af 121

Actionscript 


Actionscript er et objektorienteret programmeringssprog(OOP) brugt i Adobe Flash. Det bruges til at skrive interaktive 

features. Sproget har fastlagte regler og er med 3.0 udgaven blevet endnu mindre tilgivende overfor fejl i koden. Til 

gengæld er ActionScript med 3.0 udgaven også blevet et mere kraftfuldt sprog, der åbner op for nye muligheder i 

Flash. Vi har brugt flash på vores side til et billedgalleri og et flashbanner. 

Validering 

Alle sider på vores website er valideret i henhold til XHTML 1.0 strict. 

Side 59 af 121

BRUGERTESTS: 


For at få målbare vurderinger af Karetens nuværende site og vores redesign har vi gennemført tre brugertests af 

begge sites. 

Testpersonerne: 

Anne Valbjørn. 25 år, cand. Mag., bosiddende i Århus. Interneterfaring: Let øvet. 

Marie Vestergaard Odgaard. 26 år, studerer matematik, bosiddende i Århus. Interneterfaring: Øvet. 

Jesper Balleby: 33 år, fotograf, bosiddende i Århus. Interneterfaring: Ekspert. 

Dette foregik på et tidspunkt, hvor den redesignede hjemmeside var opbygget med hensyn til navigation og design, 

mens tekstindhold og billeder på undersiderne ikke var fuldt ud sat op. Derfor lægger testens spørgsmål heller ikke op 

til dybdegående læsning på de to sites. De to tests var identiske 53 (Bilag 15). 

Da testpersonerne først gennemgik testen for det nuværende site og dernæst for det redesignede, er der fare for, at 

svarene i test to kan være farvet af test et. Derfor understregede vi gennem testene, at svarene kun skulle være på 

baggrund af den pågældende hjemmeside. Alligevel må man regne med, at testpersonerne kan være farvet af test et, 

når de svarer på test to. 

Overordnet set er vores test med kun tre personer ikke repræsentativ. Dette må vi også tage højde for i konklusionen 

– også selv om Steve Krug pointerer, at de tre første brugere for det meste finder de fleste store fejl 54 . 

Testen stiller spørgsmål til personens umiddelbare holdning og tanker om sitet, der efter får de en række opgaver, der 

kan løses på både det nuværende og redesignede site og som vil være opgaver, som vores personas ville søge at 

udføre. Til slut stilles en række spørgsmål om sitet, der skal afdække, hvilket indtryk sitet efterlader testpersonen 

med. 

SVARENE: 

Vi vil her opsummere testpersonernes svar for der efter at konkludere og bruge resultatet i vores konklusion og 

perspektivering. 

DET NUVÆRENDE SITE: 

Ingen af testpersonerne kendte på forhånd til Kareten. To af de tre testpersoner syntes efter et hurtigt kik på sitet, at 

det virkede forvirrende, useriøst og plat. Den tredjes umiddelbare indtryk var, at det var en side med glade farver og 

god stemning. Dette var dog kun på baggrund af forsiden med tegningen af et hus. 

Alle testpersoner fandt det nuværende sites navigation forvirrende i større eller mindre grad. De gennemførte dog 

størstedelen af opgaverne efter en del søgen. 

Efter gennemgangen af opgaverne var holdningerne til sitet ikke ændret markant men nærmere forstærket. To af 

testpersonerne mente stadig, at Kareten fremstår som et uprofessionelt sted, hvor de ansatte prøver, så godt de kan. 

Den tredje testperson nævnte ord som sjov, eventyr og natur til beskrivelse af stedet. De mener alle, at sitet udstråler 

varme og engagement. To af testpersonerne mener dog også, at dette serveres på en måde, der får Kareten til at virke 

uprofessionel. 

53 Brugertests, bilag 15 samt Camtasia-optagelser på CD-ROM 

54 Don’t Make Me Think, Steve Krug, side 138. 

Side 60 af 121


Alle tre vurderede, at sitet har meget information, der er fordelt på mange sider. 

DET REDESIGNEDE SITE: 

Testpersonernes første indtryk af sitet var, at det udstråler professionalisme, og at der er styr på informationerne. 

Alle testpersoner fremhævede den vertikale boks i højre side af sitet som noget positivt. Generelt synes de, at sitets 

navigation er nem og overskuelig. Dette afspejles også i deres udførelse af opgaverne. Her blev alle opgaver fuldført, 

og i mange tilfælde var det med markant færre klik end ved det nuværende site. 

Efter gennemgangen af opgaverne var holdningerne igen ikke ændret markant. Alle mente, at sitet udstråler både 

varme og engagement, dog på en anden måde en det nuværende site. På det redesignede site er varmen og 

engagementet repræsenteret ved billeder af børn samt indholdet af de fire bokse på forsiden (blogs, tilmelding og 

forældrehistorier). En enkelt testperson mener også, at sitet i højere grad udstråler professionalisme end varme. 

Alle tre vurderede, at sitet har meget information, men at det på grund af navigationen ikke er et problem. 

En af testpersonerne var ved første øjekast bange for at klikke på topbanneret, da hun frygtede, at der var tale om 

reklame. Hun afkodede dog hurtigt banneret som en del af sitet. 

En testperson ønskede billeder af personalet på hver stue. To af personerne understregede, at sitets engagement var 

båret af, at indholdet på forsiden blev opdateret med jævne mellemrum (de to blogs og tilmelding). 

KONKLUSION 

Efter at have skabt os et gennemgående kendskab til daginstitutionsområdet i almindelighed, og Den Private 

Institution Kareten i særdeleshed, er vi i stand til at kunne evaluere på de mål, vi opstillede som udgangspunkt for 

vores proces. 

Gennem teoretisk analyse af den nuværende og vores redesignede hjemmeside samt brugertests, har vi kunnet 

opstille nogle målbare kriterier for brugervenligheden af hjemmesiden. Vi stillede os som mål, at brugeren skulle have 

mærkbart nemmere ved at finde de nødvendige informationer på den redesignede side. Vi udvalgte de informationer, 

vores opstillede personas ville søge efter. Vores testpersoner skulle derfor finde informationer om blandt andet 

personale, priser og venteliste. 

Da resultatet skulle være målbart, valgte vi at benytte de samme testpersoner til både den nuværende og den 

redesignede side. Resultatet blandt de udvalgte testpersoner var tydeligt, da de på den nuværende side havde 

mærkbart svært ved at navigere rundt på siden, og dermed også finde de ønskede informationer. 

Vi kom gennem vores analyse og interviews frem til nogle klare kerneværdier for Kareten, nemlig personalets store 

engagement og entusiasme. Vi udviklede derfor vores redesign efter vores anvendte designteori. Navigationen på 

siden blev struktureret og simplificeret, og siden blev opbygget, så den designteoretisk fulgte de kerneværdier, vi var 

kommet frem til gennem vores undersøgelser. Da Kareten selv skal skaffe nye kunder, gik vi efter et større udtryk af 

professionalisme på vores redesign. Dette kommer til udtryk gennem den mere logiske navigation, samt vores valg af 

farver på siden. 

Brugertesten viste, at vi med vores redesign får Kareten til at fremstå som mere professionel end på den nuværende 

side. Testpersonerne vurderer den nuværende side til at være mere båret af engagement, men samtidig nævner de, at 

Side 61 af 121


engagementet ikke er overbevisende i forhold til troværdighed. På den redesignede side er engagementet måske i lidt 

mere afmålte doser, men til gengæld syntes testpersonerne, at det er mere velvalgt. 

PERSPEKTIVERING 

Da vi grundet den naturligt tidsafgrænsede periode et eksamensprojekt som dette udgør, ikke har kunnet bekræfte de 

langsigtede mål for vores produkt, er der nogle naturlige ting, vi senere vil kunne følge op på. 

Vores endelige produkt er endnu ikke blevet fremlagt for Karetens personale eller kunder. Dette er første skridt på 

vejen mod et færdigt produkt, da det er essentielt, at produktet lever helt op til kundens krav. Også selvom vi gennem 

vores analyser og brugertests har et godt indtryk af, hvilke kerneværdier der er vigtigst i forhold til en bæredygtig 

hjemmeside. En side der både kan tiltrække nye kunder, samt skabe et større aktivitetsniveau hos de nuværende 

brugere. 

Vi har i forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse fået tilsagn fra flere forældre, der er interesserede i at blive 

kontaktet med hensyn til at fortælle om deres oplevelser med Kareten. Disse historier vil kunne danne en god 

grobund for en udvidet storytelling på hjemmesiden i afsnittet om forældrehistorier. 

På endnu længere sigt vil en implementering af vores produkt kunne be- eller afkræfte vores påstand om, at en bedre 

udnyttelse af Karetens kerneværdier på hjemmesiden vil tiltrække flere nye kunder. 

En måling af dette er dog en meget langsigtet proces, og kræver at hjemmesiden er fuldt funktionsdygtig. 

Dette kræver dog i første omgang, at vi udvider vores kompetencer med hensyn til blandt andet PHP-kodning, da 

vores produkt er baseret på hyppige opdateringer og online tilmeldinger. 

Side 62 af 121

LITTERATURLISTE 

BØGER 


Dont Make Me Think! A Commen Sense Approroach to Web Usability, Secound Edition af Steven Krug, New 

Riders, 2006 

The User Is Right – A Practical Guide To Creating and Using Personas for the Web af Steven Mulder, New 

Riders, 2007 

Visual Design for the Modern Web af Penny McIntire, 2008 

Udvikling af multimedier – en helhedsorienteret metode af Marie Christensen og Louise H. Fischer, Nyt 

Teknisk Forlag 2003. 

Motiverende design af Jens Hofman Hansen, Frydenlund 2005 

Storytelling. Branding i praksis af Fog, Klaus, Budtz, Christian, Yakaboylu, Baris Samfundslitteratur 2004. 

Godnethistorier – Sådan bruger du storytelling på nettet af Grandjean kommunikation, Frudenlund 2002 

Stram op på dine websider af Kim Pedersen, Grafisk Litteratur 2002 

Godt webdesign af Jakob Nielsen, IDG Forlag 2001 

Grundlæggende teoretisk statistik og praktiske anvendelser af Bent Willum Hansen, Faustus 2008 

International markedsføring af Finn Rolighed Andersen m.fl., Trojka 3. Udgave, 2. Oplæg, 2008 

Futurize your enterprise af David Siegel, Wiley & Sons, 1999 

ActionScript 3.0 Game Programming af Gary Rosenzweig, QUE, 2008 

Head First with CSS & XHTML af Elisabeth Freeman & Eric Freeman, O’Reilly, 2006 

Flash CS3 Professional in 24 Hours af Phillip Kerman, SAMS 2007 

JavaScript: The Missing Manual af Davis Sawyer McFarland, O’Reilly, 2008 

HJEMMESIDER 

www.dpikareten.dk 

www.diikareten.dk 

www.aarhuskommune.dk 

www.gallup.dk 

www.dr.dk 

Spørgeskema design - en praktisk guide til bedre svar, Johnny Heinmann, 2007, Analysegruppen 

http://issuu.com/heinmann/docs/sp_rgeskema_design_- 

_en_praktisk_guide_til_bedre_s?mode=embed&documentid=081223111949- 

5b16061175d84d8f8f8764f322137851&layout=grey 

Artikel: Lad kunderne blive produktudviklere af Lars Mogensen 

http://www.bitconomy.dk/default.asp?articleid=72 

www.vfm.dk 

www.jp.dk 

www.dst.dk 

www.flashforum.dk 

www.information.dk 

www.stiften.dk 

Side 63 af 121

KONTAKT PERSONER 

Kareten 


Hanne Kristensen, leder af Kareten 

Ellen Hansen, souschef i Kareten 

Testpersoner 

Vejleder 

Anne Valbjørn 

Marie Vestergaard Odgaard 

Jesper Balleby 

Ulrik Bisgaard (procesvejleder) 

Per B. Christiansen (teknisk vejleder) 

Side 64 af 121


BILAG 1 - SAMARBEJDSKONTRAKT 

Succeskriterier 

Samarbejdskontrakt 

Opnå forståelse for en realistisk multimedieprouktion 

Få afleveret det hele 

Være tilfreds med det afleverede projekt 

Opnå læring igennem procesen 

Overholde vores interne deadlines 

Opnå et godt og givtigt samarbejde 

Vi skal have det sjovt i gruppen 

Normer og værdier 

Alle møder op hver dag – til tiden (9.15) 

Den der ankommer først skal lave kaffe 

Der skal laves løbende deadlines, der skal overholdes 

Der skal holdes statusmøde hver morgen, inden vi går i gang 

Vi vil sikre et tæt samarbejde, hvor vi hele tiden kan konsultere hinanden omkring problemer 

Hvis man er forhindret i at komme, giver man lyd fra sig. 

Gruppens team roller 

Michael: Kontaktskaber og teamworker 

Brita: Opstarter, afslutter og koordinator 

Simen: Teamworker og organisator 

Mikkel: Analysator og organisator 

Telefon- og mailliste 

Navn Msn Mail Telefonnummer 

Michael elhaar1@hotmail.com elhof@live.dk 25 21 27 58 

Brita bripe49@edu.ats.dk 30 30 39 66 

Simen simenal@hotmail.com lorntzsen@gmail.com 28 24 24 47 

Mikkel megl@odgaard.com megl@odgaard.com 25 14 01 21 

Michael Elgaard Brita Vejrup Pedersen Simen Avlund Lorntzsen 

_________________ ____________________ _____________________ 

Mikkel Odgaard 

_________________ 

Side 65 af 121

BILAG 2 - TIDSPLAN 


Side 66 af 121

BILAG 3 – LOGBOG 


Torsdag d. 14-5-2009: 

Vi brainstormede os frem til en række mulige kunder for projektet. Det blev aftalt at undersøge dem nærmere til 

fredagen. 

Fredag d. 15-5-2009: 

Vores liste af mulige kunder blev kogt ned til tre: Kirkens Korshær i Randers , Vestpark Festival i Langå og 

Eventcompany i Århus. Efter en gennemgang af fordele og ulemper ved de tre mulige kunder valgte vi at kontakte 

Kirkens Korshær først. Her havde man dog for nylig indgået aftale med et firma om at få produceret et nyt site og var 

derfor ikke specielt interesseret i et samarbejde. 

Eventcompany.dk krævede et færdigt produkt for at samarbejde, og det takkede vi nej til. 

Vi afsluttede dagen med at aftale, at weekenden blev brugt på videre research efter potentielle kunder. 

Mandag d. 18-5-2009: 

Vi kontaktede Retroen.dk, der er en del af KFUMs sociale arbejde. Vi endte dog med at løbe panden mod en mur, da 

de ansvarlige holdt fri resten af ugen. 

Tirsdag d. 19-5-2009: 

Vi brainstormede videre og fandt flere mulige kunder. Børnenes Friskole, Gudenåskolen, Tankerum.com, et 

skadedyrsbekæmpningsfirma og Den Private Institution Kareten blev kontaktet. 

Vi endte med at få en dialog med Kareten, der selv havde planer om at redesigne firmaets hjemmeside senere på året. 

Institutionens leder var meget imødekommende, og vi aftalte at mødes mandag d. 25 maj. 

Onsdag d. 20-5-2009: 

Vi havde vores første møde med vejledere, hvor vi præsenterede vores kunde og foreløbige problemformulering. Vi 

snakkede om forskellige brugere og deres mål med sitet. Hvordan skabes værdi for afsender og modtager? Hvad vil vi 

opnå i processen? Hvad ville Kareten kunne opnå med vores nye site? 

Vi opdelte forarbejdet til mandagens møde. Simen og Brita gik i gang med at tegne det nuværende sitemap, Mikael 

undersøgte, hvordan institutionen ses i medier og af andre, og Mikkel indsamlede information fra det nuværende site. 

Vi udarbejdede og testede et spørgeskema, som skal uddeles til Karetens forældre. 

Vi afsluttede dagen med at udforme spørgsmål til Karetens leder, Hanne Kristensen. 

Torsdag og fredag arbejder vi hjemme: Simen og Mikael med markedsanalyse, Brita med personas og målgruppe og 

Mikkel med analyse af det nuværende site. 

Foreløbig problemformulering d. 20-5-2009: 

Som selvejende institution er det vigtigt, at stedets brugere og potentielle brugere hurtigt får en opfattelse af, hvad 

stedet kan og står for. Da der er mange aktører på markedet, er det også vigtigt at adskille sig fra mængden og 

efterlade et indtryk, der huskes. 

Kareten vil gerne fremstå som en troværdig institution, hvor børnene kan lege trygt. 

Side 67 af 121


Hvordan bliver historien om kareten og dennes produkt bedst formuleret, og hvordan kommer den bedst frem til 

modtageren? 

Vi vil fokusere på at finde kernefortællingen og eksemplificere denne ved ændringer af navigations- præsentations- og 

informationsdesignet på sitet. Vi vil nå frem til målet ved hjælp af modeller for storytelling, virksomhedskultur, 

markedsanalyse, målgruppeanalyse/spørgeskemaer, designprincipper, interviews og interaktion. 

Mandag d. 25-5-2009 

Vi have første møde med kunden om formiddagen. Her diskuterede vi Karetens mission, vision og værdier, og hvordan 

disse bedre kan komme til udtryk på hjemmesiden. Karetens leder, Hanne Kristensen, understregede, at den 

nuværende hjemmeside ikke lever op til stedet ønsker, når det angår navigation, præsentation og indhold. 

Efter mødet planlagde vi resten af dagen med uddelegerede opgaver: Michael renskrev noter fra mødet, Simen og 

Brita arbejdede med personas og SWOT-analyse og Mikkel med problemformuleringen. 

Foreløbig problemformulering d. 20-5-2009: 

Som privat institution er det vigtigt, at potentielle forældre hurtigt får en opfattelse af, hvad stedet kan og står for. Da 

der er flere aktører på markedet, er det vigtigt at skille sig ud fra mængden og efterlade et positivt indtryk. Dette 

indtryk skal stemme overens med institutionens værdier. 

Kareten er afhængig af forældres aktive tilvalg af institutionen. Derfor er stedets hjemmeside et vigtigt redskab til at 

nå frem til forældrene og få dem overbevist om, at Kareten er bedre end andre pasningstilbud. Kareten ønsker at 

fremstå som en tryg institution båret af ansattes og forældres engagement, hvor tid med børnene prioriteres højt. 

Den nuværende hjemmeside er svær at navigere rundt på, og tonen er humoristisk på en måde, der undergraver 

troværdigheden og besværliggør informationssøgningen. 

I vores projekt vil vi belyse, hvilke kerneværdier den private institution Kareten har, og hvordan disse bedst muligt 

kommunikeres på hjemmesiden. Vores påstand er, at korrekt brug af kerneværdier på hjemmesiden vil styrke 

institutionens image og tiltrække flere potentielle forældre. 

Vi vil omstrukturere indholdet på sitet og opbygge en ny navigation. 

Hvordan gøres Karetens hjemmeside til et aktiv for institutionen – et site, der udstråler tryghed, engagement og tid til 

det enkelte barn? 

Sekundært: Hvordan kan hjemmesiden servicere og informere de nuværende forældre? 

Vi vil finde frem til kerneværdierne via interviews og indsamling af data hos institutionen samt spørgeskema hos de 

nuværende forældre. 

Gennem analyse af det nuværende site, brug af personas, teorier for navigations-, præsentations- og 

informationsdesign og storytelling vil vi komme frem til en prototype for en ny hjemmeside. 

Tirsdag d. 26-05-2009 

Vi har arbejdet med navigationsdesignet. Simen og Brita gennemgik card sorting med testpersoner. Michael arbejdede 

med segmentering/målgruppe, mens Mikkel redigerede de dele, der er skrevet og arbejdede med mission, vision og 

værdier for Kareten samt problemformuleringen efter tilbagemelding fra vejleder. 

Simen begynder på forslag til prototype, Brita begynder på informations- og navigationsdesign, mens Michael arbejder 

videre med forslag til nyt logo. 

Side 68 af 121


Onsdag d. 27-05-2009 

Vi brugte dagen på i samarbejde at gennemgå segmentering og begynde på markedsanalysen. 

Torsdag d. 28-05-2009 

Simen og Mikkel besøgte Kareten for at indsamle de besvarede spørgeskemaer, stille uddybende spørgsmål og tage 

billeder til prototypen. Michael og Brita indsamlede data til markedsanalysen og vi valgte, hvilke modeller analysen 

skulle gå ud fra. 

Vi havde møde med vores vejleder, hvor vi drøftede problemformuleringen og markedsanalysen. 

Fredag d. 29-05-2009 

Vi arbejdede hjemmefra. Michael skrev markedsanalysen færdig. Simen startede på html/css kodning af sitet. Mikkel 

skrev på afsnittet om storytelling og Brita gennemgik spørgeskemaerne. 

Mandag d. 01-06-2009 

Simen og Mikkel arbejdede på sitets navigation, og vi drøftede i fællesskab sitets informationsopbygning. Michael 

skrev på SWOT-analysen og Brita på virksomhedsbeskrivelsen. 

Tirsdag d. 02-06-2009 

Brita begyndte så småt på informationsdesignet og skrev ellers på navigationsdesignet. Michael arbejdede med vores 

forslag til logo og samlede de nuværende dele af rapporten til et dokument. Simen arbejdede videre på kodning af 

sitet med hjælp fra Mikkel, der ellers skrev på afsnittet om storytelling. 

Vi afsluttede dagen med at aftale hjemmeopgaver til onsdag. Mikkel begyndte på redigering af rapporten og søgning 

efter tutorials til sitets flashbanner. Simen arbejdede videre med sitets kodning og søgte efter tutorials til sitets 

flashbanner. Brita skrev videre på informations- og navigationsdesign, mens Michael skrev om logoet. 

Onsdag d. 03-06-2009 

I dag lavede vi flash banneret. Forud for dette var der en del opgaver der skulle løses; billederne skulle beskæres, så 

de var i den rigtige størrelse. Derud over skulle de nedtones, så logoet kunne implementeres i selve banneret. Dette 

tog Michael sig af. Simen og Brita lavede selve animationen til banneret, hvilket kom til at tage lidt længere tid end 

beregnet, da upræcise elementer førte til misforståelser omkring kodningen. Imens lavede Mikkel billedgalleri. Ellers 

stod dagen på den videre grundkodning af sitet (Simen og Mikkel). Tanker omkring brugergrænsefalden konkretiseres 

af Brita og Michael blandt andet igennem kommunikations koncept. 

Torsdag d. 04-06-2009 

Præsentationsdesignet begynder nu at tage form på siden. Simen og Mikkel tager sig af kodningen, imens Brita tager 

sig af design. Vi har møde med vores vejledere, Ulrik og Per. Det lyder til de mener vi er på rette spor, men vi skal 

inddrage mere e-business. Vi begynder at søge kilder til dette. 

Fredag d. 05-06-2009 

Vi begynder at inddrage David Siegel og hans teorier omkring e-business. Det betyder at en del af vores arbejde skal 

tilpasses, vi skal lave endnu en personas og tænkes dennes brugerbehov ind. Dette tager Brita sig af. Mikkel og Simen 

har fået tilføjet formular til siden, dog stadig uden alert bokse. Banneret og billedgalleri er blevet implementeret på 

siden, hvorved der er opstået en fejl. Drop-down menuen går ind under billedgalleriet. For at rette dette, så prøver 

Mikkel og Simen at rydde op i koderne, for at finde fejlen. 

Side 69 af 121

Søndag d. 07-06-2009 


Simen sætter undersider ind, og løser problemet med drop-down menuen. Brita og Mikkel skriver tekster til siderne 

og finder billeder. Dagen går med opsætning af de forskellige sider. Mikkel hjælper desuden Simen med kodningen, 

mens Brita skriver præsentationsdesign. Der udover lavede vi en fælles brugertest. Hjemmeopgaver: Mikkel skaffer 

testpersoner, Brita afprøver testen på ekstern person og Simen valider nyhedsbrevet. 

Mandag d. 08-06-2009 

Efter test af testen var der nogle ting som skulle laves om, dette gjorder Mikkel pog Brita. Formiddagen gik med at 

have test personer inde, Mikkel stod for testene med Michael som observator. Simen begyndte at alerte alle vores 

formular. Brita læste rapporten igennem, lavede nyhedsbrev, og andre pdf dokumenter der linkes til. Efter at logo var 

kommet ind på siden mente vi at det var for detaljeret, og vi blev enige om at Michael skulle lave det om. 

Tirsdag d. 09-06-2009 

Simen og Brita retter siden til for små fejl. Mikkel og Simen validerede forside med mere. Mikkel skrev til 

præsentationsdesign. Michael sat rapporten sammen og lavede layout dertil, han og Brita rettede den til for fejl. Brita 

skrev metode og rapportstruktur samt lavede blog og kalender. Mikkel påbegynder at beskrive koderne. 

Onsdag d. 10-06-2009 

Mikkel rydder helt op i koderne. Simen og Michael laver designmanual. Brita sætter billeder ind i rapporten og skriver 

logbog. Resten af koderne beskrives, og siden rettes helt til af Simen og Mikkel. Rapporten sættes op og bilag samles 

og strukturers af Michael og Brita. Alle er med til at skrive konklusion og perspektivering. Siden lægges op, cd’er 

brændes .Vi printer ud. 

Torsdag d. 11-06-2009 

Vi afleverer projektet, og glæder os til at komme til eksamen. 

Side 70 af 121


BILAG 4 – ANSVARSOMRÅDER 

Ansvarsområder 

I vores arbejdsproces har vi gjort meget ud af at være med i alt. Vi har arbejdet som et sparrings team, hvor vi hele 

tiden har været i dialog. Vi har hver i sær haft vores hovedansvarsområder, men har overordnet haft en fælles 

arbejdsproces, derfor er ansvarsområderne også svært at definer præcist. 

Der ud over har vi haft den fordeling Simen og Mikkel har været bagmændene bag hjemmesiden, mens Michael og 

Brita har stået for det mere rapportmæssige. 

Rapportmæssig fordeling: 

Problemformulering: Alle 

Virksomhedsbeskrivelse: Alle 

Markedsanalyse: Michael 

Undersøgelse: Brita 

Segmentering: Alle 

Personas: Brita 

Brugermål segmentering: Brita 

Storytelling: Mikkel og Simen 

Analyse af nuværende site: Mikkel 

Kommunikations koncept: Alle 

Logo design: Michael 

Informationsdesign: Simen og Brita 

Navigationsdesign: Brita 

Præsentationsdesign: Mikkel og Brita 

Kodning: Simen og Mikkel 

Brugertest: Mikkel og Brita 

Konklusion: Michael 

Perspektivering: Michael 

Side 71 af 121


Interview med Hanne Kristensen, leder af Den Private Institution Kareten 

Interviewer: Mikkel Odgaard 

Er alle informationer på den nuværende hjemmeside korrekte? 

Der er tre voksne i en børnegruppe der kan skifte mellem 20-22 børn. I vuggestuen står der, at der er 12 børn. Der er 

faktisk 13 børn. Jeg har ikke været inde og nærlæse helt, det var lige de ting der faldt frem om faktuelle oplysninger. 

Hvilke værdier står kareten for? 

Der er tid til det enkelte barn. Vi prioriterer at der er tid til det enkelte barn, at der er kvalitet i samværdet med 

børnene. Vi prioriterer også at personalet har et godt arbejdsmiljø, meget fokus på personalets arbejdsmiljø, at de 

har det godt og føler sig godt tilpas, således at de skaber en god stemning og en god atmosfære i huset og blandt 

forældrene. 

Der udarbejdes sådan et arbejdsgrundlag for personalet (som i kunne få med), hvor der står en masse ting i. 

Hvad er karetens vision? 

Altså, min vision, nu kan jeg kun tale for mig selv, vi har ikke engang haft et personalemøde endnu. Min vision er at vi 

skal være en privat daginstitution, hvor der er fokus på kvalitet, hvor der er fokus på kerneydelsen; Kerneydelsen der 

hedder, at passe godt på børnene, at skabe udviklingsrum som giver børnene mulighed for at udvikle sig. At 

minimere alle de administrative arbejdsgange. Dermed mener jeg også de kommunale, nu har jeg arbejdet i det 

kommunale, og der bliver slugt rigtigt meget tid. Dels er arbejdsgangen langsommelig og omstændig, og dels bruger 

man meget tid på møder. Der går bureaukrati i det. 

Jeg synes det er godt at man dokumenterer sit arbejde, men det kan også tage overhånd. Og ligeledes tænker jeg at 

alle de kvalitetsprojekter som Kommunernes Landsforening sætter igang, og som kommunerne kan melde sig på, der 

konkurrerer kommunerne nærmest om at have flest mulige kvalitetsprojekter i gang i daginstitutionerne. 

Projekterne er gode og udemærkede, men det frarøver bare muligheden for den enkelte institution at prioritere; hvad 

er det lige vi gerne vil have fokus på, i forhold til den børnegruppe vi har, i forhold til det vi tror på, i forhold til 

forældrenes ønsker. 

Det kan jeg se, at der er det en frihed at være en privat institution. Man kan vælge, hvad det er man vil gå efter, uden 

at skulle bruge tid på alt andet. 

Visionen er selvfølgelig også at give bedre kvalitet for færre penge, netop ved at minimere alle de der 

administrative arbejdsgange. 

Hvordan gør man det i praksis? 

Det jeg er i gang med lige nu, er at skabe en it-platform, som skal gøre at kommunikationen flyder bedre. Jeg tror 

kommunikationsgangene er rigtigt vigtige at kigge på. At man kan have et system, hvor informationerne bare flyder, 

og hvor man sikrer at alle har adgang til de samme informationer. Det er i hvertfald en vigtig ting, tror jeg. 

Tænker du mellem de ansatte, eller skal forældrene også være indblandet? 

I første omgang er det i forhold til ansatte, men det næste trin er selvfølgelig forældrene også. Det er blandt andet at 

vi har fået nyt it-system, som lige er blevet installeret nu, hvor jeg hele tiden er i dialog, også hvis jeg har en 

hjemmearbejdsdag, eller er et andet sted. Så er jeg i dialog med de ansatte, jeg kan tjekke deres kalender og de kan 

Side 72 af 121


tjekke min kalender. Og hvor personalet selv kan hente informationer, i stedet for at jeg skal sørge for at de får 

informationerne. 

Hvordan sikrer man i praksis visionen i forhold til børnene? 

I og med at pædagogerne ikke har så mange administrative opgaver, har de mere tid til at være på stuen sammen med 

børnene. Selvfølgelig er der administrative opgaver, men det handler også om at lave, det kan være skemaer, hvor 

man krydser af på, eller noterer lidt på, som kan gøre måske halvanden times forskel i en eller anden form for 

dokumentation. 

Det kan være en dokumentationsform som hedder praksisfortællinger, at man i stedet for at bruge en time på at gå 

væk fra stuen, at man laver den sammen med børnene, så det bliver en del af pædagogiken. At man har bærbare 

computere på stuen, så man kan sidde og lægge billeder ind på hjemmesiden. Eller i forhold til en form for 

dokumentation til forældrene, mens børnene er der. 

Pædagogerne skal være sammen børnene i videst muligt omfang, i forhold til alle de opgaver de har. Det skal være 

en integreret del af pædagogikken. I og med man er privat, kan man også vælge at sige: Nu er der nogle ting vi gerne 

vil, i forhold til at udvikle et eller andet. Men nu står vi en situation, hvor nogle børn har brug for ekstra 

opmærksomhed, så det her ligger vi ikke væk, men vi parkerer det, måske i to måneder, fordi de kan se der er nogle 

børn der har brug for ekstra omsorg. Den frihed har vi også. Således at vi altid holder fokus på at være der for det 

enkelte barn. 

Er det det der skiller kareten ud fra andre institutioner? 

Vi bruger meget tid på forældresamarbejdet. Vi giver os rigtigt god tid til at tale med forældrene, når de afleverer 

deres børn. Vi lytter meget efter hvad forældrene gerne vil have. Vi er meget fleksible med at tage hensyn til 

forældreønsker. Vi har mange forældrearrangementer, forældrespisning hvor søskende også deltager. Forældrene 

bruger meget tid i kareten. Det er selvfølgelig den del at vi arrangerer mange ting, og at vi giver os tid til at tale med 

dem. Men jeg tænker også at de kommer fordi de mener der er en rar atmosfære, og det er igen personalet der skal 

skabe den gode atmosfære, så man synes det her er et rart sted at opholde sig. 

I og med vi er private og forældrene bevidst skal gå ind og søge os, frem for bare at blive skrevet op på 

pladsanvisningen i Århus Kommune og får en plads, så er det også nogle forældre der er meget bevidste om, hvad er 

det de gerne vil have deres barn skal tilbydes i løbet af en dag. Det er ikke bare fordi man lige ligger tættest på. Det 

koster 6000 i depositum at få sit barn ind, som de så får når de melder deres barn ud, men i en kommunal koster det 

ikke noget. Det i sig selv gør også en forskel. 

Man kan sige vi bliver pushet hele tiden, for det er nogle bevidste forældre, og de stiller krav til os. Det kan vi godt 

lide, fordi det gør også at man får den tætte dialog om, hvorfor gør vi som vi gør? Det vil forældrene have at vide. 

Kan man sige noget om hvorfor forældregruppen har valgt stedet? 

Det har de jo i princippet, men nogle af forældrene var forældre, da institutionen var kommunal. De valgte at sige, vi 

vil ikke have vores barn et andet sted hen, for nu kender det institutionen og personalet, så man kan sige det er knapt 

så bevidst et valg de har foretaget. 

Forældrene er mere engagerede, det mærker man hvis der er noget der skal reparereres, så er der lige en forælder 

der siger: Det kan jeg lige komme og gøre på fredag. Eller skal der males noget, så er der en der er godt til at male, og 

de vil gerne komme og hjælpe. Vi spørger også forældrene og siger det til dem når de melder deres barn ind, at vi har 

en forventning om at de også går ind og er engagerede. 

Side 73 af 121


Det er en af de ting som institutionen skal overleve på, men det gør også at forældrene får et andet ejerskab til 

institutionen, når de kommer om eftermiddagen eller uden for åbningstid og laver et eller andet. 

Det er også forældrene der ansætter personalet, i form af en forældrebestyrelse, så de er vores arbejdsgivere. 

Fordele og ulemper ved at være privat? 

Ulemperne er jo at der ikke er noget økonomisk sikkerhedsnet. Eksistensen afhænger af, om vi har børn nok. For os 

ligger ulempen også i, at vi ikke har egne lokaler. Vi har en lejekontrakt med Århus Kommune, som udløber 1. August 

2010. Århus Kommune har ikke været så glade for at få en privat institution. Det er ikke sikkert Århus Kommune vil 

forny kontrakten. Hvis de ikke vil det, så er vi lidt på den. Lige nu er jeg ved at undersøge alternativer, for ikke at stå i 

den situation. 

Hvordan ser du på den potentielle trussel med opdeling i A og B hold? 

Det koster det samme at have sit barn her, som i det kommunale. Der hvor forældre kan komme i klemme, det er hvis 

de eks. er studerende og vil få fuld friplads så får man det ikke i det private. Det er sådan Århus Kommune regner det 

ud på, og det har vi også skrevet til ministeren at det er en unfair måde, men det er det de gør, og så betyder det jo 

noget. 

Jeg vil ikke hænges op på det, men jeg tror det er 12.000 de skal betale om året. 

Vi har aktuelt et forældrepar som begge er studerende, og de ville have fået fuld friplads, hvis de havde været i en 

kommunal institution, men her betaler de 12.000 om året. Det er mange penge når man er studerende. Ligeledes vil 

man, hvis man har to børn, i en kommunal institution få søskenderabat. Det får man også her, men ikke så meget, og 

det er igen den måde Århus Kommune regner det ud på. 

Det er lige nu en ulempe. Jeg tænker meget, at man skal skabe sig en økonomisk pulje, således at man kan 

kompensere for de forældre der kommer i klemme, ved at de kan søge en pulje som vi har. Intentionerne er ikke, at 

vi vil skabe en A-institution. Jo i forhold til kvaliteten, men ikke i forhold til økonomien. Derfor tror jeg også vi på et 

tidspunkt vil droppe depositum, for det kan også afholde nogle fra det. 

Det er en ulempe nu, men det er en ulempe vi skal have fjernet på en eller anden måde inden for de næste år . 

På plussiden har jeg været inde på at vi kan prioritere at have tid til børnene, vi kan prioritere at vi kan skabe den 

kvalitet vi synes skal gælde her, uden at blive så meget forstyrret. Selvfølgelig skal vi overholde loven. En af 

fordelene er også, at der er et andet engagement. Man skal som personale ville det private. 

Hvis man er kommunalt ansat, forventes det også at der er et engagement, men her kan institutionen ikke overleve, 

hvis man ikke giver noget af sig selv som personale, og giver sig noget ekstra, og det skaber et andet ejerskab og en 

anden ansvarsfølelse overfor institutionen i personalegruppen, og det er egentlig også det samme som gør sig 

gældende i forældregruppen. 

De ting til sammen gør, at dynamikken blomstrer meget mere. 

Jeg tænker ikke, at der er mange kommunalt ansatte der bare kommer en aften og laver et stykke arbejde, uden at 

ville kræve afspadseringstimer for det. Der ligger noget frivilligt arbejde i det, som også gør, at man kan skabe en 

bedre kvalitet for børnene. 

Side 74 af 121


Kommer børnene fra lokalområdet, eller kommer de også langvejs fra? 

Vi har en fra en anden kommune, og størstedelen kommer indenfor en radius af måske fem kilometer herfra. 

Tranbjerg, Solbjerg, men der er også nogle der kommer inde fra midtbyen og fra Århus Nord. Men det er mere 

enkelte. 

Grunden til det blev til en privat institution? 

For snart ti år siden havde man i Århus Kommune forskellige områder, hvor man ikke havde pladser nok til børnene. I 

og med at man har pasningsgaranti, var man nødt til at gøre noget. Så gjorde man det at man byggede otte ens 

pavalilioner og placerede dem forskellige steder i Århus. Meningen var at de skulle stå der i tre år, og så skulle man 

bygge noget andet i de områder hvor man kunne se der stadig var brug for det. 

Her i området blev der bygget en institution efter tre år, men der var ekstraordinært mange børn, så man beholdt 

man institutionen (kareten) indtil 2007 hvor børnetallet i området begyndte at gå ned. I og med at det her var den 

dårligste bygning, siger Århus Kommune selvfølgelig: det her er den dårligste bygning, så lukker vi den, fordi vi har 

pladser nok i de andre institutioner. 

Så vælger forældrene at sige: vi vil ikke have vores barn i en anden institution, så de undersøgte muligheden for at 

lave en privat institution. Så det er den måde den er opstået på. 

Omkring hjemmesiden. 

Hvor meget tror du hjemmesiden bliver brugt? 

Det ved jeg faktisk ikke. Der er forældre der har sagt at det er en god hjemmeside, og at den er skrevet i et humoristisk 

sprog. Men jeg tænker, at der må også være nogle forældre der tænker: Det her er måske lidt for sjovt, eller plat. 

Det er i hvertfald det jeg tænker. 

Det eneste jeg har hørt, er at hjemmesider hvor der spil på, faktisk bliver brugt meget. 

Er der noget på hjemmesiden du gerne vil beholde? 

Jeg kan godt lide det varme sprog. Jeg har også kigget på andre hjemmesider for andre daginstitutioner. Der kan det 

godt blive lidt kedeligt, forstået på den måde at det bliver lidt for faktuelt, og det kommer til at ligne en opremsning. 

Det jeg synes som adskiller denne her hjemmeside, er at sproget er mere varmt. Hvis man kunne skille det lidt platte 

fra og stadig have det varme sprog. Kommende brugere er ekstremt følsomme, det er deres lille barn de skal 

aflevere. Jeg kunne godt tænke mig den signalerede at, her er varmt, her er rigtigt rart. Hvis i vælger os, får i en 

varme og en omsorg for jeres barn. 

Er der nogle ting som i SKAL have på det nye site? 

Madplaner skal være der. Jeg kunne også godt tænke mig der var en årsplan, det synes jeg mangler, for årets 

aktiviteter. Der ligger en masse traditioner, der ligger fællesspisning, fester for børnene, kolonitur, sommerfester, 

julefester og fastelavnsfester. Sådan så man kan se, det kan for eksempel være: uge 14 arbejder vi med 

naturfænomener eller et eller andet. For det gør man faktisk, det er bare ikke skrevet nogle steder. 

Et nyhedsbrev, et ugebrev skal lægges ind. Som det er lige nu, sender man det, der har man en liste med mailadresser 

man sender det til. Men det er oplagt at lægge det på hjemmesiden, så man skal klikke sig derind for at læse det. 

Side 75 af 121


Hvad er de vigtigste punkter ift information på det nye site? 

De vigtigste punkter er tænker jeg, værdigrundlag. Så overvejer jeg lidt om der skulle et eller andet med: Hvad kan 

man få i institutionen? Ret hurtigt, for klikker man sig ind her, er man interesseret i, hvad kan man få her som man 

ikke kan få ved de kommunale? 

Det vigtigste er ’reklame’ for de kommende kunder (ift servicering af de nuværende). Hjemmesiden er der primært 

for at tiltrække nye kunder. 

Hvad skal de tænke når de kommer ind på hjemmesiden? 

De skal helst sige: wauw, det er da her vi skal have vores barn! 

Pga hvad? 

På grund af de får mere (kvalitet) for pengene. 

Har du gjort dig nogle tanker om en ny stil på siden? 

Nej... Jeg tror farver betyder meget. Jeg tænker også det skal være varme farver... Vi har et logo, det er kareten på 

forsiden, og den synes jeg skal gå i gennem det hele. Og den blå farve (fra huset) er jo også fin, og skaber en god 

kontrast til de varme farver, for den udstråler seriøsitet og klarhed. 

Hvor ofte skal den nye hjemmeside opdateres? 

Jeg tænker i hvertfald der skal skrives i nyhedsbrevet hver uge, hver fredag. Den øvrige opdatering skal helst foregå 

lige efter der har været arrangementer. I nyhedsbrevet vil der stå om ugens forløb for de enkelte stuer, og ligeledes vil 

der stå noget om den kommende uge, f.eks . fødselsdage eller lignende. 

Så kan der også blive lavet ændringer i ventelisten løbende, og den skal være opdateret. Det kan også være nogle nye 

tiltag man er i gang med. 

Jeg overvejer også om der skal være en side for sponsorer, en reklameside, men det skal vi først have et møde om, 

mht. De etiske retningslinjer. Der er kun sponsorer på it-området nu. 

Det er igen en mulighed man har som privat institution, at få tilført nogle private midler med sponsorstøtte. Der findes 

jo et hav af fonde i virksomheder man kan søge når man er privat. Man kunne også godt udnytte at her er altså en 

masse forbrugere man kunne få fat i, hvis man sponsorerede et eller andet. 

Er jeres madordning fuldt(*?)? 

Vi har ansat en køkkendame som laver mad til børnene. Så betaler forældrene 275 kroner om måneden. Vi finansierer 

selv hele lønudgiften til køkkenassistenten. Det er ikke direkte finansieret af forældrene, og vi bruger også penge i 

budgettet for at dække udgifterne. Det gør vi ud fra at vi synes det er så vigtigt at børnene får ernæringsrigtig mad. 

Selvfølgelig kigger vi på alternativer til kød, som kan være billigere, ,men samtdig indeholde den samme ernæring. Vi 

ligger os ind under fødevarestyrelsen mht. hvad der skal serveres. 

Nu er det blevet vedtaget at det kommer i alle institutioner. 1. august vil Århus Kommune indføre madordninger alle 

steder, der er vi så lidt billigere. Forældrebetalingen bliver sat for et år, og der har man åbenbart ikke tænkt på at 

forældrebetalingen stiger så meget for de kommunale 1. august. Første januar vil vi ligge os på samme niveau. 

Differencen fra de ekstra penge kunne være nogle af dem der kunne bruges til at sikre at man kunne få lige så 

meget frilpads her, som i de kommunale institutioner. 

Side 76 af 121


BILAG 6 – FORSKELLE OG LIGHEDER 

Forskelle og ligheder mellem kommunale, selvejende og private institutioner 

Side 77 af 121


BILAG 7 – SWOT-ANALYSE 

Styrker 

Mindre kommunal kontrol og bureaukratisering 

Mere tid til børnene 

Godt samarbejde med forældrene 

Afklaret værdigrundlag 

Kan selv bestemme prioriteringen 

Ejerskabsfornemmelse hos forældre og ansatte 

Engagerede medarbejdere 

Mange aktiviteter for forældrene 

Godt og stærkt sammenhold 

Stor legeplads 

Bedre integration mellem vuggestue og børnehave 

Madordning 

Kan selv bestemme pædagogisk grundlag 

Svagheder 

Afhængige af indtægt 

Ingen økonomisk sikkerhedsnet 

Dårlige lokaler 

Ikke de samme rabatter ved søskende samt friplads 

Nuværende hjemmeside 

Depositum 

Muligheder 

Trusler 

Pulje, så alle får samme økonomiske grundlag 

De kan selv prioritere deres tid efter behov 

Sponsorer 

En bedre/ mere sælgende hjemmeside 

Lejekontrakten udløber august 2010 

At der ikke kommer nye børn til 

Nye kommunalpolitiske beslutninger, der rammer de private institutioner 

Dårligt samarbejde med Århus kommune 

Private institutioner får et dårligt ry 

Side 78 af 121


BILAG 8 – SPØRGESKEMA UDKAST 

Kære Forældre 

Vi er en gruppe multimediedesignstuderende, som i vores eksamensopgave har fået lov til at kigge på Karetens 

hjemmeside. I sidste ende skal det munde ud i et forslag til en ny hjemmeside til jer og jeres børn. I den forbindelse vil 

vi gerne stille jer et par spørgsmål angående kareten og hjemmesiden, så vi i fællesskab kan opnå det bedst mulige 

resultat for jer. 

På forhånd tak for hjælpen. 

Hvordan fandt du/I frem til Kareten? 

Hørte om Kareten fra andre 

Gennem hjemmesiden dpikareten.dk 

Gennem Århus kommunes hjemmeside 

Andet__________________________________ 

Hvorfor valgte du/I netop Kareten? (Sæt gerne flere kryds) 

På grund af stedets værdier 

På grund af madordningen 

Personalet 

Omgivelserne (lokaler, legeplads m.m.) 

Det er tæt på vores hjem 

Andet, hvilket?_____________________________ 

Hvordan ville du/ I beskrive Kareten? 

________________________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________________________ 

____________________________________________________________ 


Ja 

Nej 

Side 79 af 121



Ja 

Nej 




Flere gange om måneden 

En gang om måneden 

Mindre 


________________________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________________________ 

_____________________________________________________________________ 

Hvis siden skal laves om, hvilke ting kunne du/I så tænke jer? (Sæt gerne flere krydser) 

Billeder 

Kalender 

Madplan 

Nyhedsbrev 

Skemaer/ formular 

Beskeder om nye tiltag m.m. 

Telefonlister 

Andet, hvilket? __________________________________________________ 

Må vi kontakte dig/jer senere for at høre mere om dine meninger og forslag? 

Hvis ja 

Ja 

Nej 

Navn: _____________________________________ 

Telefon: _____________________________________ 

Side 80 af 121


BILAG 9 - SPØRGESKEMA – FÆRDIGT 

Kære forældre 

Vi er i gang med at lave en ny og forbedret hjemmeside for Kareten. For at sikre os den bedst mulige og mest 

vedkommende side for brugerne af hjemmesiden, er vi meget interesserede i, at modtage jeres forslag. Vi vil gerne 

skabe en hjemmeside, der rammer de værdier, der kendetegner Kareten, og derfor vil vi gerne inddrage jeres indtryk 

af Kareten på siden. 

Derfor håber vi, at I vil hjælpe os med at udfylde nedenstående spørgeskema, så vi kan skabe det bedst mulige 

resultat. 

På forhånd tak. 


På grund af stedets værdier 

På grund af madordningen 

Personalet 

Omgivelserne (lokaler, legeplads m.m.) 

Det er tæt på vores hjem 

På baggrund af anbefalinger 

Andet, hvilket?_____________________________ 


Hørte om Kareten fra andre 


Gennem Århus kommunes hjemmeside 

Andet__________________________________ 

Hvordan vil du/ I beskrive Kareten? 

________________________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________________________ 

____________________________________________________________ 


Ja 

Nej 

Side 81 af 121



Ja 

Nej 




Flere gange om måneden 


Mindre 


________________________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________ 


vigtigste. 

Billeder 

Kalender 

Madplan 

Nyhedsbrev 

Skemaer/ formularer 

Beskeder om nye tiltag m.m. 

Telefonlister 

Andet, hvilket? __________________________________________________ 


Hvis ja 

Ja 

Nej 

Navn: _____________________________________ 

Telefon: _____________________________________ 

Side 82 af 121


BILAG 10 – SPØRGESKEMA RESULTATER 

SPØRGSMÅL 1 


Andet 

SPØRGSMÅL 2 

På grund af stedets værdier 9 

På grund af madordningen 6 

Personalet 8 

Omgivelserne (lokaler, legeplads m.m.) 8 

Det er tæt på vores hjem 4 

På baggrund af anbefalinger 5 

På grund af kendskab til Ellen 

De fire fra min mødregruppes børn skulle gå der 

Den eneste vuggestue vi fik tilbudt for 7 år siden, som lå i nærheden af vores bopæl. 

Daværende hjemmeside 

Den er privat 


Andet 

Hørte om Kareten fra andre 9 


Gennem Århus kommunes hjemmeside 3 

Andet 5 

På grund af kendskab til Ellen 

Blev henvist fra Århus kommune i 2000 og har været glad for den 

Side 83 af 121

SPØRGSMÅL 3 


Ved at besøge den 

Kommunen kunne kun tilbyde Kareten dengang 

Fra lokalområdet 

Hvordan vil du/ I beskrive Kareten? 

Sted det er rart at komme. Mange gode aktiviteter, ture, lejr, cirkus, forældre angementer, 

bedsteforældredag. Personalet er der for børnenes skyld, ikke kun et arbejde 

Kareten er trygge rammer med dygtigt, engageret personale. Store veludnyttede ude arealer. Sjove, 

udviklende og fællesskabsstyrkende initiativer og meget mere. 

Den bedste institution man kan forestille sig at have sine børn i. Masser af aktiviteter og en god ånd i huset. 

Et sted hvor fagligheden er højt, smilende personale. 

En institution med passion. Det engagerede personales passion er BØRNENE. Passionen på legepladsen er 

plads og udfoldelse og køkkens personalets passion er sund mad. Karetens overordnede passion er at give 

børnene de bedste muligheder for udvikling og oplevelse. En institution hvor forældrene også ønsker at 

deltage i udviklingen af den passion. 

En positiv institution, vægter legepladsen og ude liv højt, gode ture ud af huset, mange og fine traditioner og 

tema perioder. Det virker som et personale der har det godt sammen, med et højt fagligt niveau. 

Som en rigtig god institution hvor personalet virker glade og professionelle. Hvor vi som forældre er trygge 

ved at sende vores børn hver dag. At Kareten giver vores børn det ekstra ud over det som kan forventes af en 

vuggestue/børnehave. 

Et sted hvor jeg trygt kan aflevere mit barn til kærlig omsorg og positiv udvikling. Personalet er altid åbent og 

imødekommende og forstår at møde barnet hvor det er og hjælpe på vej i en god udvikling. Er gode til at 

sætte barnet i centrum og give de rigtige udfordringer. 

Super, dejlig personale, god stemning og oprigtig glæde over børnene. 

Varmt sted, masser af liv og gang i den. Sjovt! 

Meget nærværende voksne der ser vores børn hver dag. Fantastisk pædagogisk aktiviteter og mange af dem. 

God normering i forhold til det offentlige. 

Positivt. 

En god institution med gode pædagoger, som vi er trygge ved at overlade vores børn til. 

Side 84 af 121

SPØRGSMÅL 4 



SPØRGSMÅL 5 


Kun tretten besvarede, da der var et ugyldigt tilsagn. 

SPØRGSMÅL 6 

12 

10 


Flere gange om ugen 1 

En gang om ugen 8 

8 

6 

4 

2 

0 

15 

10 

5 

0 

Ja Nej 

Ja Nej 

Side 85 af 121


Flere gange om måneden 3 


Mindre 

NB! Antallet af besvarelser er her kun tolv, da den blev erklæret ugyldig ved spørgsmål fire, og en brugte ikke 

hjemmesiden. 

SPØRGSMÅL 7 


Se hvad der er forgået, større indsigt end hvad Johannes fortæller. 

Jeg læser Ekspressen og ser billeder. 

Tjekke billeder og ekspressen. 

At se billeder og priser. 

Søge info om madplan/nyhedsbrev/billeder. 

Se billeder, madplan, nyheder. 

Læser ekspressen og ser billeder. 

Information om hvad børnene laver. 

Ser billeder. 

Læse Ekspressen, se billeder, finde oplysninger. 

Ekspressen/billeder. 

Egentlig kun til at se ugens billeder, men har ofte talt om at vi gerne vil bruge den mere 

SPØRGSMÅL 8 

25 % 

8 % 

67 % 



Flere gange om 

måneden 


Mindre 

Side 86 af 121



vigtigste. 

4 

3,5 

3 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

SPØRGSMÅL 9 

1 2 3 

Billeder 4 1 4 

Kalender 2 3 

Madplan 1 1 

Nyhedsbrev 3 4 

Skemaer/ formularer 1 1 

Beskeder om nye tiltag m.m. 1 2 2 

Telefonlister 1 


1 

2 

3 

Side 87 af 121


BILAG 11 - SITEMAP FOR NUVÆRENDE HJEMMESIDE 

Forside Forside 2 

Om Kareten 

Kost 

Bestyrelse 

Personale 

Dagligdagen 

Service 

Center 

Side 88 af 121

Om Kareten 


Historie 

Hvad er? 

Åbningstider 

Pris/takst 

Bilder 

Link frie.dk 

Link 

aarhuskommune.dk 

Vores Normering Link personale 

Arbejdsgrundlag Afsnitt 

Læreplaner 

Billeder 

E-mail 

Vuggestue pdf 

Børnehave pdf 

Acrobate reader 

download 

Pædagogik 

Aktiviteter Normer 

Foreldresammarbejde 

Målsættning 

Aktiviteter 

Regler 

Link forside 

Link forside 

Fra os til jer 

Fra jer til os 

Side 89 af 121


Bestyrelse 

Kost 

Hvad laver? 

Vedtægte 

Billede 

Forside 1 

Forside 2 

Ordning 

Info 

Forside 

Link forside 

Bestyrelsens 

sammensettning 

Det med småt 

Chance for post 

Paragraf 

Udmeldelse 

Formål 

Hvad nu hvis 

Ledernes rolle 

Side 90 af 121


Personale 

Tyttebøvser 

Rumpenisser 

Skrupsakker 

Spradebasser 

Køkkenet 

Rengøringsfolket 

Ellen 

Lone 

Birthe 

Jens 

Trine 

Janne 

Pia 

Lone 

Betina 

Phillip 

Mette 

Gitte 

Phillip 

Tina 

Rita 

Ledelsen Ellen hansen 

Side 91 af 121

Dagligdagen 


Start 

Rytme 

Ture 

Info 

Praktisk info 

Kalender 

Forside 2 

Fælles 

spisning 

Kaffemik 

Fødselsdag 

Arbejds 

Lørdag 

Bileder 

Sommerlejr Beskrivelse 

Sommerfest 

Forældre 

passer børn 

Skovture 

tryllestaven 

pegani 

billeder 

billeder 

lysdal.com 

Julefest billeder 

Bestyrelse 

valg 

link til 

bestyrelse 

2007 del 1 

2007 del 2 

2008 Bileder 

lysdal.com 

Side 92 af 121

Service Center 


Betalings service Online tilmelding 

Bank (jyske) 

Venteliste E-mail 

Forældretilfredshed Undersøgelse 

Find os 

Karetekspressen 

Ugens billeder 

Noget nemt 

Link spil 

Link spil 

Side 93 af 121


BILAG 12 – SITEMAP FOR REDESIGNET HJEMMESIDE 

Forside 

Side 94 af 121


BILAG 13 – DESIGNMANUAL 

LOGO: 

NAVIGATION: 

BANNER: 

Side 95 af 121

FOOTER: 

BIGLINK: 

BOKS #1: 


Side 96 af 121

NYHEDSBREV 

TILMELDING: 


Side 97 af 121

PERSONALE: 

FORÆLDREHISTORIER: 


Side 98 af 121


Side 99 af 121


BILAG 14 – KOMMENTERING AF KODE 

BIG LINKS 

På forsiden har vi fire store bokse, der alle fungerer som links. I boksene indgår et billede, overskrift samt en 

brødtekst. 

Funger som et link 

For at lave et blokelement om, så det fungere som et link må man kombinere HTML, CSS og JavaScript. 

For at jquery genkender hvilke blokelementer, som skal gøres til links, kalder den CSS selectoren .biglinks. Siden 

bigLink er navnet på alle div taggene, derfor er det big link som er selectoren. På næste linje sætter vi hoverClass lig 

med hoverBigLink. HoverBigLink er defineret i karetencss.css. Dette gør, vi kan bestemme hvilken style vi ønsker at 

tilføje når brugeren kører musen over blokelementet. 

$(target) er en jquery selector. Den bruger variabelen (target) i stedet for en normal streng. Denne sætning kan 

oversættes til $(target) = $('.bigLink'), da den tager værdien, hvilken vi lagt til i target. Each()function og tillader at man 

”loope” igennem hvert element i en jquery selction, og tilføre en function til det. 

Hover() funktionen har to forskellige argumenter; den ene når musen kører over, og den anden når musen kører væk 

igen. 

Side 100 af 121


$(this).addClass(hoverClass); denne sætning tiføjer et class navn til hver div tag. (altså .bigLink) 

status=$(this).find('a').attr('href'); gør at statusen nederst i browser vinduet skiftes ud med href værdien. På denne 

måde kan brugeren se nederst på siden hvor man havner, hvis man trykker der. 

Hvis musen kører væk fra linket, sørger denne funktion for værdien til href fjernes, så den ikke vises nederst i 

browseren mere. 

Denne kode tilføjer en function til hver gang en div tag bliver klikket på. 

Vi tilføjer nu jQuerys css som laver en css property (cursor) til en ny værdi (pointer). Dette gør at man kan vælge 

hvilken type peker man vil have. I dette tilfælde har vi brugt en tradiotionel pekehånd. 

NAVIGATIONEN 

Vi har lavet en horisontal navigation i toppen af siden via JavaScript. Navigationen er opbygget af list elementer. 

Overordnede punkter befinder sig inde i en tag, mens underpunkterne er "nested" i tags. Alle list elementer 

ligger inde i en overordnet tag. 

Side 101 af 121


Denne navigation har en egen CSS tilknyttet, som ligger inde i karetencss.css ,hvilken vi har linket til. 

Det næste vi har tilknyttet HTML filen til, er to jquery filer der heder superfish.js og jquery.js. Disse indeholder kode, 

der styrer hvordan navigationens menu ruller ned og op. 

For at aktivere menuen i sitet, bruger vi jquery til at vælge alle tags vi har brugt, det vil sige for de overordnede 

navigationspunkter. Derefter sammenkobler vi superfish kodene til menuen. Herefter lægger vi til en property for 

superfish, delay: 400, der fastsætter tiden, som det tager for at menuen forsvinder igen. 

//$('.nav li:has(ul)') er en jquery selector, der finder tags inden i tags, der har en nav class. Men den vælger kun 

tags, der har en tag i sig. :has(ul). Den lader med andre ord dig vælge listeobjekter, men kun hvis de har tags 

nested inde i sig. ('a:first').addClass('sub'); finder den første a. i en liste der har en underordret liste i sig, og denne 

tag får classen ’sub’. 

Side 102 af 121

NYHEDSBREV 


Vi har lavet en global boks i højreside af vores hjemmeside. Nederst i denne boks finder man et nyhedsbrev. Her er 

det meningen at brugeren skal kunne tilmelde sig ved at indtaste sin e-mail. Hvis brugeren ikke indtaster en e-mail 

adresse korrekt, vil brugeren få en besked om det. 

Første skidt i retningen for at lave denne validering er 

at lave en form. Vi starter med at operette en form 

med et id med navn ’order’. 

Denne id vil vi senere referere til i vores eksterne JavaScript. I dette tilfælde vil der være brug for to typer for 

formfelter. Et normalt tekstfelt og et felt med radiobuttons. 

Side 103 af 121


Først tilknytter vi en ekstern jquery fil, der muliggør validation i nyhedsbrevet. Denne er kaldt jquery.js. Dette er et 

forud kodet script. Ud over det forud kodet script linker vi til vores eget script. Her specificere vi vores regler til 

valideringen af e-mail adressen. Begge er linket til i toppen af html dokumentet. 

Her er det script vi har linket til ved navn, validation.js. 

Det første der sker er at vi opretter en funktion, der heder validate. Den sørger for vores validering. Så opretter vi en 

variabel der holder på værdien til div taget #email. 

Herefter opretter vi en variabel der heder regExMail. Denne sørger for at feltet indeholder en e-mail. Den siger blandt 

andet at den skal indeholde et @. Den fortæller også at teksten kun kan indeholde bogstaver mellem a-z og tal 

mellem 0-9. Den skal indeholde et punktum efterfulgt af 2-4 bogstaver. If(regExMail.test(email) != true) kørers en test 

på den e-mailen, der er indtastet ind i feltet. Hvis e-mail adressen som er indtastet ikke passer med de forudbestemte 

regler, skal den give en alert melding ”e-mail er ikke korrekt”. 

Side 104 af 121


Dernæst laver vi en selector. Denne kalder på vores formular ved navn #order, dernæst submit som er vores 

tilmeldingsknap. Inde i reglerne siger vi at den skal validere, efter de forudbestemte regler. Vi tilføjer 

evt.preventDefault for at den ikke skal gå til en bestemt side hvis alt er korrekt. 

TILMELDINGS FORMULAR 

Under menupunktet Kalender finder man undermenuen tilmelding. Her har vi lavet en ”form” hvor man kan tilmelde 

sig en aktivitet. Formen er bygget op af tre forskellige typer felter; indtastnings-, afkrydsnings- og drop-down menu 

felt . Til sidst kan man klike på en tilmeldings knap. Hvis man har glemt at indtaste noget på et felt, vil JavaScript sørge 

for at man får en besked om det. 

Første trin i at lave en form er at skrive de ønskede tekstfelter ind i HTMLen. Dette gøres ved først at indtaste . Der findes tre forskellige typer af felter man kan bruge; radio buttons, text felter og checkboxes. Derefter gives 

hvert enkelt felt en id, denne bruger vi igen når vi skal til at definere hvad der skal valideres ved hjælp af JavaScriptet. 

Side 105 af 121


Næste step er at tilføje den tilhørende jquery fil der hedder 

jquery.validate.js. Dette er et på forhånd kodet script, der 

muliggør validering. Ud over dette forud kodede script har vi 

tilføjet vores eget script der specificere regler for vores 

formular. Dette script har vi lagt i en ekstern JavaScript fil 

som vi har kaldt validering.js. 

I validering.js begynder vi med at definere regler for hvad der skal valideres. Først kalder vi på #tilmelding, som er id til 

vores form. Derefter skrives .validate(). Dette gør vi for at fortælle jquery filen, at disse regler skal køres igennem en 

validering. Inde i validate skrives vi rules: {. Her inde kan vi tilføje regler til de forskellige typer forms vi har. Dette gør 

vi ved at kalde på id, til den form vi ønsker at tilføje en regel til. I dette tilfælde har vi kaldt på barnetsnavn. Derefter 

laver vi en regel, der siger, at der skal være noget indhold i tekstboksen. 

Når man har lavet reglerne, bestemmer man de beskeder der skal vises hvis man ikke indtaster noget. Det gøres på 

samme måde som med reglerne. Igen kalder man på id til det felt man ønsker skal vise sin besked, skriver at det er 

required og derefter sin besked. 

I vores form har vi ud over en normal tekstboks, også radio buttons, checkboxes samt en drop down form. Disse tre 

typer har vi valgt at validere direkte i formen. 

Side 106 af 121


Her er et eksempel på en radiobutton i vores form. For at validere denne direkte i formen tilføjes, class=required, som 

betyder at man skal vælge en af knapperne. For at vælge den fejlmelding, der skal vises på siden, hvis de ikke vælger 

noget, tilføres der en tekst til ’title’. I tilfældet ovenfor hedder det ”vælg stue”. 

Den sidste del af dette script, fortæller hvor error messages skal placeres. Her kan man bestemme hvor teksten skal 

placeres i forhold til om det er en radio button eller checkboks. 

VENTELISTE FORMULAR 

Det sidste vi har gjort er at tilføre noget style til teksten, der vises hvis 

man laver noget forkert. Dette har vi gjort i den CSS der hedder 

validation.css. 

Vi har lavet en venteliste formular under hovedpunktet information. Her er det meningen at man skal kunne tilmelde 

sig ved at indtaste navn, telefonnummer og evt. træffetid. I teorien skulle den så lande hos institutionen, og dernæst 

resultere i et telefonopkald til forældrene. Her har vi lavet tre tekstfelter hvor to skal valideres ved hjælp af JavaScript. 

Den sidste, kaldt træffetid, skal ikke være obligatorisk at udfylde. 

I samme stil som de foregående forms, laver vi først en form inde i HTML koden. Her definerer vi de felter der skal 

være i formen. I dette tilfælde skal alle være tekstfelter. 

Side 107 af 121


Første trin i at lave en form er at skrive de ønskede tekstfelter ind i HTMLen. Dette gøres ved først at indtaste . Derefter gives hvert enkelt felt en id, denne bruger vi igen når vi skal til at definere hvad der skal valideres ved 

hjælp af JavaScriptet. Her kan vi også se at hver ’type’ er sat lig med text. Dette er fordi vi skal have tre tekstfelter, og 

ikke andre formtyper. 

Det næste vi gør, er at tilknytte en ekstern JavaScript fil. Dette er forhåndskodet script der er nødvendig for at validere 

forms. Når dette er indsat, kan vi gå i gang med at definere vores egne regler. 

Vi laver vores JavaScript internt i HTML filen. Her begynder vi med at definere regler for hvad der skal valideres. Først 

kalder vi på #venteliste, som er id til vores form. Derefter skrives .validate(). Dette gør vi for at fortælle jquery filen, at 

disse regler skal køres igennem en validering. Inde i validate skrives vi rules: {. Herinde kan vi tilføje regler til de 

forskellige typer forms vi har. Dette gør vi ved at kalde på id, til den form vi ønsker at tilføje en regel til. I dette tilfælde 

har vi kaldt på navn. Derefter laver vi en regel, der siger, at der skal være noget indhold i tekstboksen. 

Når vi er færdige med at definere regler, går vi i gang med at fortælle JavaScript hvilke beskeder der skal vises på 

skærmen, hvis brugeren indtaster noget forkert. Igen kalder vi på den label der har en id ’navn’ og så skriver vi 

derefter en besked der skal vises. 

Side 108 af 121


Den sidste del af dette script, fortæller hvor error messages skal placeres. Her kan man bestemme hvor teksten skal 

placeres i forhold til om det er en radio button eller checkboks. Derefter afsluttes validate, document ready og sidst 

JavaScript funktionen. 

Det sidste der mangler er at style vores fejlmeldinger. Dette gør vi i validation.css. 

Side 109 af 121


BILAG 15 – BRUGERTESTS 

Side 110 af 121


Side 111 af 121


Side 112 af 121


Side 113 af 121


Side 114 af 121


Side 115 af 121


Side 116 af 121

’ 


Side 117 af 121


Side 118 af 121


Side 119 af 121


Side 120 af 121


Side 121 af 121

Eksamens rapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?