35 år i AfrikA - Mads Bo-Kristensen

10
Kirstens første tur i bushen i embedets medfør
14. februar 1984
I en af de første måneder, Kirsten var ansat i Kenya, var hun på en tur
til kystprovinsen.
Projektet havde endnu ikke fået hverken projekt-bil eller -chauffør, så
Kirsten kørte selv i vores private Subaru, som ikke er egnet til at køre på
meget dårlige veje.
Kirsten og to af hendes kolleger fra Undervisningsministeriet, Peter og
Roselyn, havde overnattet i den østkenyanske by Voi for at være klar til
turen ind i landet mod Tanzania næste morgen.
Landskabet, de kørte igennem, var busk, og vejene var dårlige. Efter en
times kørsel fra Voi punkterede bilen. De fik hurtigt det punkterede hjul
skiftet med reservehjulet, der var ret dårligt, og kørte videre.
Men kort tid efter punkterede det andet dæk. Det var en noget ubehagelig
situation at sidde i med kun tre brugbare dæk i et meget øde
område.
De ventede i over en time, inden der kom en bil forbi, som tog Peter med
til den næste by sammen med det bedste af de punkterede dæk.
Herefter så Kirsten og Roselyn i flere timer hverken mennesker eller biler.
Til gengæld kom der efterhånden masser af elefanter, som virkede truende.
De havde netop på lodgen hørt, at elefanterne for øjeblikket var meget
farlige. Dels på grund af tørken og dels fordi de havde unger. Og selvom
Kirsten og Roselyn ikke var rigtig bange, var det alligevel lidt ubehageligt.
De turde ikke stige ud af den efterhånden meget varme bil.
De trompeterende elefanter nøjedes med at advare dem.
Kirsten husker ikke, at hun på nogen af vore andre safarier har set så
mange elefanter.
Når Kirsten specielt husker denne tur, skyldes det selvfølgelig ikke
mindst de mange elefanter, men også, at hun og Roselyn, som jo på
grund af elefanterne ikke kunne forlade bilen, benyttede de mange
timer, mens de ventede på Peter, til at lave et udkast til specialundervisningen
i Kenya. På baggrund af den aftale, der lå mellem Kenya og
Uganda.
Lidt modstræbende gik Roselyn med til at arbejde med planen netop
på dette særprægede sted.
Men snart var de begge dybt involverede i arbejdet til trods for de
trompeterende elefanter og varmen.
Det var næsten mørkt, inden Peter endelig kom tilbage. Det var lykkedes
ham både at få dækket lappet og at finde en mand, der mod en god
betaling kunne køre ham tilbage til den punkterede bil.