Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
12<br />
Uforståelig selvjustits<br />
7. februar 1985<br />
Tyven ville sikkert være blevet dræbt, hvis jeg ikke havde været der.<br />
Da jeg vender mig om for at gå tilbage til kontoret, efter at have taget<br />
afsked med min kollega Peter Njuguna, støder jeg i døråbningen på en<br />
velklædt, ret høj mand på ca. 30 <strong>år</strong>. Jeg spørger ham lidt mistroisk, hvad<br />
han har lavet på mit kontor i de få minutter, jeg havde været udenfor.<br />
”Jeg leder efter Peter Njuguna”, svarer han.<br />
Jeg opfordrer ham til at følge med mig hen på det kontor, hvor Peter<br />
lige er gået ind. Men da jeg vender mig om, er han forsvundet og det<br />
sl<strong>år</strong> mig, at han måske har taget de penge, jeg havde i min taske på<br />
kontoret.<br />
På et splitsekund finder jeg ud af, at mine penge er væk. Jeg kalder på<br />
Peter, som styrter ned ad den ene trappe fra 6.etage, mens jeg tager<br />
den anden trappe ned.<br />
Peter havde om morgenen set en mand sidde på en bænk uden for mit<br />
kontor.<br />
Moses, som er skoleleder i Busia, følger med os tilbage til kontoret,<br />
hvor han f<strong>år</strong> øje på den formodede tyv, da vi er på l. sal.<br />
Jeg griber fat i hans ene arm, mens de to andre holder fast i den anden.<br />
Jeg tilbyder straks den formodede tyv, at han kan slippe for tiltale, hvis<br />
han giver mig mine penge tilbage.<br />
Han påst<strong>år</strong>, at han ikke har taget de 1.000 Kshs. (ca. 700 kr.), og at han i<br />
øvrigt ikke har ret mange penge på sig.<br />
Peter og Moses tager lidt h<strong>år</strong>dhændet fat i den formodede tyv, og et<br />
øjeblik efter falder de 1.000 Kshs. ud af hans brystlomme sammen med<br />
en universalnøgle.<br />
Flere kommer til og mener, at denne formodede tyv er den samme,<br />
som de har set luske rundt i Ministeriet i den senere tid, og de gør ham<br />
straks ansvarlig for de tyverier, der har fundet sted, og de begynder at<br />
slå ham. Det kan jeg naturligvis ikke acceptere.<br />
Peter og Moses, som er nogle af de ”blødeste” mænd, jeg kender i<br />
Kenya, siger, at jeg bare skal blande mig udenom. Det er en lokal sag, og<br />
den skal de nok selv klare.<br />
Jeg f<strong>år</strong> min sekretær til at ringe efter politiet, mens jeg g<strong>år</strong> tilbage til<br />
mit kontor for at forsvare den hjælpeløse tyv, som nu er bundet og allerede<br />
fået en masse knubs, så han bløder flere steder. Hans bukser er<br />
revet i laser.<br />
Det er underligt at stå mellem tyven og mine kolleger og se dem udvikle<br />
sig til bøller. Havde jeg ikke været der, havde de sikket slået tyven ihjel.<br />
Jeg taler med store bogstaver og beder dem om at holde op med at slå<br />
på den formodede tyv – til alles store ærgrelse.
Change language