- Page 1: Efteruddannelse i Materialeteknolog
- Page 5: 9.4 Krybning 120 9 .5 Slid 12 1 9 .
- Page 8 and 9: skal der lyde en tak til de mange r
- Page 11 and 12: Historie 1 Dette emne behandles i S
- Page 13 and 14: Ved stål forstås et materiale, so
- Page 15 and 16: De almindelige konstruktionsstål a
- Page 17 and 18: ving ved flamme- eller induktionsh
- Page 19 and 20: Kuglelejestå l Kuglelejestål er b
- Page 21 and 22: Fremstilling 3 Dette emne behandles
- Page 23 and 24: Ferrit = oc o~ 1600 153 9 1500 H 14
- Page 25 and 26: Andre typer varmebehandlinger dreje
- Page 27 and 28: under modul SI, samt nogle andre mi
- Page 29 and 30: titan, som med passende fremstillin
- Page 31 and 32: Opløst atom (Si, Mn, P) Substituti
- Page 33 and 34: Udskillelsen af de mere opløselige
- Page 35 and 36: Deformationsældnin g I mange højs
- Page 37 and 38: • Strukturer, som indeholder kugl
- Page 39 and 40: For at grafitten under størkningen
- Page 41 and 42: ske temperaturområde (i nærheden
- Page 43 and 44: Type D grafit kaldes ofte for under
- Page 45 and 46: størkning. Grafitdannelsen er begr
- Page 47 and 48: Cementit (jernkarbid ) Jernkarbid i
- Page 49 and 50: Fig . 4 .2 8 Ternær fosfideutektik
- Page 51 and 52: der for gråt støbejern er af væs
- Page 53 and 54:
Fysiske og mekaniske egenskaber 5 M
- Page 55 and 56:
Kulstofstålene er benævnt efter d
- Page 57 and 58:
sefylden dog på grund af det høje
- Page 59 and 60:
Legeringstyper 6 Konstruktionsstål
- Page 61 and 62:
DS/ISO 630 (07.83) og DIN/EN 10025
- Page 63 and 64:
Tabel 6 .2 Opdeling i styrkeklasser
- Page 65 and 66:
Indsætningsstå l Indsætningsstå
- Page 67 and 68:
er
- Page 69 and 70:
Tabel 6 .3 Oversigt over sammensæt
- Page 71 and 72:
heden nedsættes . (Normal anisotro
- Page 73 and 74:
DIN 17 102 Schweissgeeignete Feinko
- Page 75 and 76:
N/mm z 30 0 250 200 5- 0 CEV N/mm 2
- Page 77 and 78:
På fig . 6.6 er angivet modulen fo
- Page 79 and 80:
et et højt siliciumindhold for at
- Page 81 and 82:
Tabel 6 .4 Legering med Mn, Ni og M
- Page 83 and 84:
Virkningerne af de fleste elementer
- Page 85 and 86:
Kobolt (Co), Værktøjsstål . Grå
- Page 87 and 88:
SG-jer n Forekommer normalt ikke .
- Page 89 and 90:
Prøvning 7 I kompendiet »Material
- Page 91 and 92:
Elasticitets- Trækprøvestangen tr
- Page 93 and 94:
Tabel 7 .2 Oversigt over nogle udva
- Page 95 and 96:
Spektralanalyse! Ved hjælp af en s
- Page 97 and 98:
97 Fig 7 . 1 Mobilt udstyr til hår
- Page 99 and 100:
stemme valseretningen, idet slagger
- Page 101 and 102:
Kontrol af støbejern for fremstill
- Page 103 and 104:
• Hvilke prøv ningsmetoder, der
- Page 105 and 106:
Tabel 8.2 Certifikattyper i PrEn 10
- Page 107 and 108:
& d m å SVENSKTSTAL Tg TUNNPLAT i1
- Page 109 and 110:
Kravene kan stamme fra funktionsmil
- Page 111 and 112:
fjedre, som sætter sig i utilladel
- Page 113 and 114:
J 16 0 140 12 0 10 0 8 0 6 0 L 4 0
- Page 115 and 116:
smedede prøver vil have lavere sty
- Page 117 and 118:
Endnu bedre er det at udforme bolte
- Page 119 and 120:
Fig . 9 .1 1 Sprodhedsformer 9 .3 E
- Page 121 and 122:
for lavt legeret stål ved 370°C o
- Page 123 and 124:
cm 3 1 . 0 0. 1 - = '2 ö L c ö
- Page 125 and 126:
mens det mest ædle metal vil angri
- Page 127 and 128:
Inden for hver af disse hovedgruppe
- Page 129 and 130:
Koldred. finplader Pristren d 12 0
- Page 131 and 132:
Index (St 37 = 100) 350_ 300 _ 250_
- Page 133 and 134:
Koldtreducerde finplade r St 12 .0
- Page 135 and 136:
Stikord Abrasivt slid 121 DIN 17210