Konstruktionsstål, højstyrkestål, støbejern - Materials.dk

More documents

Recommendations

Info

6.1 .1 der i et vist omfang har afløst de nationale standarder i en række europæiske lande . Den nuværende periode er således en skifteperiode, hvo r traditionelt anvendte nationale standarder udskiftes med nye fælleseuropæiske standarder. På grund af disse stadige ændringer vil der ikke kunne gives et dagsaktuelt billede af, hva d der er gældende i de forskellige relevante leverandørlande . I denne overgangsperiode vil man uden tvivl fortsat anvende ældre velkendte (men måske nu udgåede) legeringsbetegnelser fra forskellige nationale standarder sammen me d betegnelserne fra de nye EN-standarder . Beskrivelsen af de enkelte legeringstyper i det følgende vil afspejle denne overgangsfase . Konstruktionsstål (bygningsstål) Konstruktionsstål kan deles op i 3 grupper : de almene konstruktionsstål, konstruktionsstål med forhøjet styrke og konstruktionsstål med særlige anvendelser. De almene konstruktionsstål er ulegerede stål med typisk kulstofindhold i intervallet 0,17-0,24% samt 0,2-0,5% manga n og op til 0,3% silicium, eller mangan-legerede stål med op ti l ca. 1,6% Mn . Begge typer har fastsatte max . grænser for indholdet af svovl, fosfor og kvælstof . Disse stål var tidligere i Danmark standardiseret efter D S 12011, som i store træk svarede til den tidligere meget an- Stålklassificering i styrkeklasser vendte DIN-norm 17100. Disse standarder brugte sålede s bl.a . betegnelserne St 37 (stål 37), St 42 (stål 42) og St 52 (stå l 52), alternativt St 50 (stål 50) som angivelse for de enkelte styrkeklasser samt en bogstavkode A, B, C og D eller en talkode 1, 2 og 3 som angivelse af materialekvaliteten i relatio n til svejsbarhed samt slagsejhedsegenskaber . Begge disse standarder er nu blevet udskiftet . Den danske standard hedder nu DS/ISO 630 (07.83) med titlen »Konstruktionsstål«, og den tyske DIN 17100 er afløst af en CENstandard under betegnelsen DIN/EN 10025 (01 .91) . DS/IS O 630 (07.83) vil i foråret 1991 blive erstattet af en standard me d betegnelsen DS/EN 10025, som ligeledes vil være identisk med CEN-standarden . 60
DS/ISO 630 (07.83) og DIN/EN 10025 (01 .91) deler som tidligere stålene op i styrkeklasser og efter materialekvalitet , men styrkeklasserne hedder nu: Fe 310, Fe 360, Fe 430 og Fe 510 . Tallene refererer til de garanterede minimale trækstyr - ker i enheden N/mme; hos DIN/EN-normen dog kun for godstykkelser
Page 1 and 2:
Efteruddannelse i Materialeteknolog
Page 3 and 4:
Materialekendskab - konstruktionsst
Page 5:
9.4 Krybning 120 9 .5 Slid 12 1 9 .
Page 8 and 9:
skal der lyde en tak til de mange r
Page 11 and 12: Historie 1 Dette emne behandles i S
Page 13 and 14: Ved stål forstås et materiale, so
Page 15 and 16: De almindelige konstruktionsstål a
Page 17 and 18: ving ved flamme- eller induktionsh
Page 19 and 20: Kuglelejestå l Kuglelejestål er b
Page 21 and 22: Fremstilling 3 Dette emne behandles
Page 23 and 24: Ferrit = oc o~ 1600 153 9 1500 H 14
Page 25 and 26: Andre typer varmebehandlinger dreje
Page 27 and 28: under modul SI, samt nogle andre mi
Page 29 and 30: titan, som med passende fremstillin
Page 31 and 32: Opløst atom (Si, Mn, P) Substituti
Page 33 and 34: Udskillelsen af de mere opløselige
Page 35 and 36: Deformationsældnin g I mange højs
Page 37 and 38: • Strukturer, som indeholder kugl
Page 39 and 40: For at grafitten under størkningen
Page 41 and 42: ske temperaturområde (i nærheden
Page 43 and 44: Type D grafit kaldes ofte for under
Page 45 and 46: størkning. Grafitdannelsen er begr
Page 47 and 48: Cementit (jernkarbid ) Jernkarbid i
Page 49 and 50: Fig . 4 .2 8 Ternær fosfideutektik
Page 51 and 52: der for gråt støbejern er af væs
Page 53 and 54: Fysiske og mekaniske egenskaber 5 M
Page 55 and 56: Kulstofstålene er benævnt efter d
Page 57 and 58: sefylden dog på grund af det høje
Page 59: Legeringstyper 6 Konstruktionsstål
Page 63 and 64: Tabel 6 .2 Opdeling i styrkeklasser
Page 65 and 66: Indsætningsstå l Indsætningsstå
Page 67 and 68: er
Page 69 and 70: Tabel 6 .3 Oversigt over sammensæt
Page 71 and 72: heden nedsættes . (Normal anisotro
Page 73 and 74: DIN 17 102 Schweissgeeignete Feinko
Page 75 and 76: N/mm z 30 0 250 200 5- 0 CEV N/mm 2
Page 77 and 78: På fig . 6.6 er angivet modulen fo
Page 79 and 80: et et højt siliciumindhold for at
Page 81 and 82: Tabel 6 .4 Legering med Mn, Ni og M
Page 83 and 84: Virkningerne af de fleste elementer
Page 85 and 86: Kobolt (Co), Værktøjsstål . Grå
Page 87 and 88: SG-jer n Forekommer normalt ikke .
Page 89 and 90: Prøvning 7 I kompendiet »Material
Page 91 and 92: Elasticitets- Trækprøvestangen tr
Page 93 and 94: Tabel 7 .2 Oversigt over nogle udva
Page 95 and 96: Spektralanalyse! Ved hjælp af en s
Page 97 and 98: 97 Fig 7 . 1 Mobilt udstyr til hår
Page 99 and 100: stemme valseretningen, idet slagger
Page 101 and 102: Kontrol af støbejern for fremstill
Page 103 and 104: • Hvilke prøv ningsmetoder, der
Page 105 and 106: Tabel 8.2 Certifikattyper i PrEn 10
Page 107 and 108: & d m å SVENSKTSTAL Tg TUNNPLAT i1
Page 109 and 110: Kravene kan stamme fra funktionsmil
Page 111 and 112:
fjedre, som sætter sig i utilladel
Page 113 and 114:
J 16 0 140 12 0 10 0 8 0 6 0 L 4 0
Page 115 and 116:
smedede prøver vil have lavere sty
Page 117 and 118:
Endnu bedre er det at udforme bolte
Page 119 and 120:
Fig . 9 .1 1 Sprodhedsformer 9 .3 E
Page 121 and 122:
for lavt legeret stål ved 370°C o
Page 123 and 124:
cm 3 1 . 0 0. 1 - = '2 ö L c ö
Page 125 and 126:
mens det mest ædle metal vil angri
Page 127 and 128:
Inden for hver af disse hovedgruppe
Page 129 and 130:
Koldred. finplader Pristren d 12 0
Page 131 and 132:
Index (St 37 = 100) 350_ 300 _ 250_
Page 133 and 134:
Koldtreducerde finplade r St 12 .0
Page 135 and 136:
Stikord Abrasivt slid 121 DIN 17210
show all

Konstruktionsstål, højstyrkestål, støbejern - Materials.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?